Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler

Grækenland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Græsk ret indeholder særlige bestemmelser, der indebærer restriktioner vedrørende de af boets ejendele, der på grund af deres økonomiske, familiemæssige eller sociale formål befinder sig i Grækenland.

Disse særlige bestemmelser vedrører nærmere bestemt:

a) munkes arv (se artikel 4, 18 og 19 i lov nr. GYID/1909 om almindelige kirkelige midler og administrationen af klostre, som bevarer sin gyldighed ved artikel 99 i loven om indførelse af den borgerlige lovbog, artikel 7, stk. 2 og 25; i lov nr. 4684/1930, artikel 1 i lov nr. 1918/1942 og den eneste artikel i lov nr. 2067/1952). Mere specifikt tilfalder en munks arv automatisk det kloster, som han er tilknyttet, i henhold til ovennævnte bestemmelser. Boet indskrives i klosterets registre efter fradrag af den del, der tilfalder tvangsarvingerne. Desuden tilfalder de testamentariske gaver, donationer og arv, som munken har modtaget efter sin indtrædelse, klosteret. Munken beholder kun brugsretten til halvdelen af de goder, der tilfalder klosteret. Derimod har munken ret til at råde over de goder, han har erhvervet mod betaling efter at have aflagt sit klosterløfte, dog ikke i form af gaver. Hvis munken ikke ejer sådanne goder, går halvdelen af hans bo til kirkens centraladministration og den anden halvdel til klosteret efter hans død. Det skal bemærkes, at der gælder en endnu mere særlig bestemmelse for munkene på det hellige bjerg Athos (se artikel 101 i den vedtægtsmæssige bestemmelse om det hellige bjerg Athos, som bevarer sin gyldighed ved artikel 99 i loven om indførelse af den borgerlige lovbog). De goder, som munkene har erhvervet efter at have aflagt klosterløfte, tilfalder klosteret, uanset datoen for deres død. Enhver testamentarisk disposition over deres goder, herunder selve testamentet, er ugyldig.

b) goder der overdrages ved arv, testamentariske gaver eller donationer til den græske stat eller en offentlig juridisk person eller til almennyttige formål (se lov nr. 4182/2013 med navnet ”Lov om goder til almennyttigt formål, ledige arv og andre bestemmelser”). Finansministeriet accepterer eller giver afkald på disse goder, medmindre der er tale om arv uden testamente, hvilket i så fald betyder, at der ikke kan gives afkald på arven. Desuden forventes staten altid at acceptere sådanne goder med forbehold for boopgørelsen, hvilket betyder, at staten hæfter for gæld i boet op til boets værdi.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

De ovennævnte særlige bestemmelser finder anvendelse for boet uanset gældende lov.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Hvad angår de særlige bestemmelser, som er angivet i litra b) overfor, indeholder lov nr. 4182/2013 bestemmelser, der navnlig går ud på, at når et testamente offentliggøres, eller når et testamente, der er offentliggjort i udlandet, indgives, og når det pågældende testamente indeholder en bestemmelse til fordel for et almennyttigt formål eller til fordel for staten eller en anden offentlig juridisk person, skal justitssekretæren ved domstolen og den konsulære myndighed, der står for offentliggørelsen eller indgivelsen, samt justitssekretæren ved retten i første instans i Athen, som modtager et sådant testamente overdrage en kopi af offentliggørelsen af testamentet til den kompetente ledelse i finansministeriet inden for ti dage af den efterfølgende måned. Desuden fastsætter den samme lov, at de goder, der testamenteres til et almennyttigt formål, skal udnyttes på den måde, som testator eller donator har angivet. Denne lov forbyder endvidere at ændre det almennyttige formål, måden og betingelserne for håndteringen af goderne såvel som nærmere bestemmelser for deres administration. Såfremt der hersker tvivl om, hvorvidt testators eller donators vilje er opfyldt eller i tilfælde af indvendinger dertil, forelægges spørgsmålet for den kompetente domstol. Endelig er der i henhold til den samme lov et register over goder til almennyttigt formål (register over national arv), hvor de berørte goder skal være indskrevet.

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.