Den europæiske e-justice-portal - Tilpasning af tinglige rettigheder

1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I princippet overtager enhver person, der modtager formue gennem arv, formuen med fulde ejendomsrettigheder. Hvis afdøde var gift, tilfalder formuen den overlevende ægtefælle med fri disponeringsret. Dette betyder, at ægtefællen i løbet af sin levetid kan gøre som vedkommende ønsker med formuen — endda opbruge den helt — men ikke må testamentere den væk. Ej heller må ægtefællen i væsentlig grad reducere sin formue gennem gaver eller anden sammenlignelig handling uden at tage hensyn til den først afdødes arvinger.

Endvidere kan afdøde bestemme i et testamente, at nogen skal have brugsret over formuen. Med mindre andet følger af testamentet, forvalter brugsretindehaveren formuen og har ret til ethvert afkast af den men har også pligt til at bære alle nødvendige omkostninger i forbindelse med formuen. Brugsretindehaveren skal også tage hensyn til ejerens rettigheder og interesser og må ikke overføre brugsretten. Ejeren af formuen må ikke overføre eller på anden måde afhænde formuen uden brugsretindehaverens samtykke.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Enhver, som har erhvervet fast ejendom med ejendomsrettigheder, skal ansøge om registrering af erhvervelsen (tinglysning) i ejendomsregistret, som forvaltes af Kort og Matrikelstyrelsen i Sverige (Lantmäteriet) Ansøgningen skal generelt indgives inden for tre måneder efter erhvervelsen. Enhver person, der ansøger om tinglysning, skal indgive beviset for ejendomsrettens erhvervelse og øvrige dokumenter, der er nødvendige for at dokumentere erhvervelsen. I tilfælde af et køb betyder dette, at bl.a. købsdokumentet skal indgives. Hvis ejendommen er erhvervet gennem arv, er det i visse tilfælde (hvis der kun er én arving til dødsboet) i princippet tilstrækkeligt at indgive boopgørelsen i original sammen med en bekræftet kopi. I andre tilfælde skal også opgørelsen over arvegodset indgives i original med en bekræftet kopi. Det kan også være nødvendigt at indgive andre dokumenter, f.eks. hovedværgens samtykke, hvis en af arvingerne til dødsboet er umyndig. I nogle tilfælde kan der søges om tinglysning ved at indgive et testamente, som har fået retskraft, i stedet for en opgørelse over arvegodset.

Brugsret, som er givet på grundlag af et skriftligt dokument, skal registreres i tingbogen. Ansøgninger om tinglysning skal rettes til National Land Survey of Sweden, og der skal indgives en kopi af det dokument, som fordringen er baseret på.

Tinglige rettigheder over løsøre registreres ikke.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Den person, som senest har søgt om tinglysning, betragtes som ejer af ejendommen.

Hvis der er tinglyst brugsret, gælder denne generelt en ny ejer af ejendommen.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

nr.

Sidste opdatering: 03/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.