Tilpasning af tinglige rettigheder

Slovakiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

A – Ejendomsret (artikel 123 til 151 i civillovbogen):

1/ eneeje

2/ sameje (ægtefællers delte og udelte ejendomsret)

B – Ret til tredjeparts aktiver (artikel 151a til 151v i civillovbogen):

1/ pantsætning (fastlæggelse af fordringer, underpant)

2/ servitutter

3/ retentionsret

Ejendomsretten overdrages som følge af en arv fra arveladeren til arvingen (eller arvingerne) på arveladers dødstidspunkt. Overførslen af ejendomsretten til fast ejendom er til hver en tid forbundet med en pligt til registrering i matrikelregistret.

Pantsætning har til formål at sikre fordringer og tilknyttede byrder, idet fordringshaveren berettiges til at få indfriet sin fordring forbundet med en rettighed, hvis fordringen ikke er blevet indfriet fuldt ud inden for fristen.

Pantsætningen fastlægges i henhold til en skriftlig aftale, en aftale godkendt af arvingerne vedrørende bodelingen, en retsafgørelse eller administrativ afgørelse eller i henhold til loven og gælder generelt fra registreringstidspunktet i registret.

Servitutter pålægger ejeren af en fast ejendom begrænsninger til fordel for en anden person, idet ejeren forpligtes til at tolerere noget, gøre noget eller afstå fra at gøre noget. De rettigheder, der er forbundet med servitutter, er enten tilknyttet ejerskabet over en specifik fast ejendom (eksempelvis vejretten på et område) eller en specifik person (livsvarig ret til beboelse).

Servitutter forbundet med ejerskabet over en fast ejendom (tinglige rettigheder) overdrages til den erhvervende part sammen med ejendomsretten. Servitutter forbundet med en person (personlige servitutter) ophæves, når den person, som disse servitutter blev oprettet til fordel for, dør.

Retentionsretten giver en person, som skal overdrage et materielt aktiv til en anden person, ret til at beholde aktivet for at kunne sikre den økonomiske fordring over for den pågældende. Det er dog ulovligt at beholde aktivet, hvis dette blev erhvervet på et arbitrært eller svigagtigt grundlag. I henhold til retentionsretten har fordringshaveren inden for rammerne af gennemførelsen af en retsafgørelse ret til en prioriteret fyldestgørelse i retentionsaktivet før andre fordringshavere, herunder fordringshavere med pant.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

A – Ejendomsretten til beboelses- eller erhvervsejendomme skal altid registreres i matrikelregistret. Disse registreringer er generelt bindende. I tilfælde af aftaler om overførsel af immaterielle rettigheder gælder ejendomsretten fra registreringstidspunktet i registret. Registreringen er således retsstiftende. I tilfælde af dødsfald har registreringen en anden virkning, idet denne registrering er en forudsætning for overførslen af ejendomsretten til arvingen med tilbagevirkende kraft til dødstidspunktet inden for rammerne af arvesagen. Lov nr. 162/1995 Rec. om matrikelregistret finder anvendelse på disse sager, og der gælder registreringspligt i forbindelse med overførsel af ejendomsretten som følge af en arv. Anmodninger om registrering i matrikelregistret indgives af en notar bemyndiget af domstolen til varetagelse af bodelingen eller enhver anden bemyndiget person (arving). Anmodningen indgives til det kompetente lokale matrikelkontor.

Ejendomsretten til visse materielle aktiver skal registreres i de pågældende registre, nemlig: - handelsregistret (lov nr. 530/2003 Rec. om handelsregistret), som føres af distriktsdomstolene under de regionale domstole

- køretøjsregistret, som føres af det enkelte politidistrikts transportinspektion

- tjenesten for industriel ejendomsret beliggende i Banská Bystrica, som registrerer patenter, varemærker, design, mønstre og andre elementer underlagt den industrielle ejendomsret for hele Slovakiet

- centraldepotet for værdipapirer med ansvar for overførsel af dematerialiserede værdipapirer for hele Slovakiet

- fartøjsregistret, hvori transport- og konstruktionsministeriet registrerer lystfartøjer for hele Slovakiet.

B – Ret til tredjeparts aktiver

Registrene indeholder også fortegnelser over retten til tredjeparts aktiver, som begrænser den måde, hvorpå ejeren kan råde over sine aktiver. Pantsætning i forbindelse med beboelses- eller erhvervsejendomme gælder fra det generelle registreringstidspunkt i matrikelregistret.

1/ Pantsætning i forbindelse med materielle aktiver gælder fra det øjeblik, hvor de registreres i det centrale notarregister for pant [artikel 73d til 73i i lov nr. 323/1992 Rec. om notarer og notarvirksomhed (notarkodekset) og notarkammerets interne bestemmelser], som føres af notarkammeret. Såfremt der findes et særligt register for det pågældende aktiv, skal registreringen foretages i dette register (jf. punkt A ovenfor). Registreringen i pantregistret af en pantsætning, ændringer heraf eller påbegyndelse af påberåbelse af rettigheden samt sletning heraf i registret foretages af en notar på anmodning fra en bemyndiget person i henhold til den specifikke lovgivning. Personer, der indgiver en registreringsanmodning, skal dokumentere deres identitet over for notaren. Hvis anmodningen indgives af en anden person end den bemyndigede, skal denne dokumentere at være godkendt hertil. Personer, der indgiver en anmodning om registrering af en pantsætning, skal fremlægge alle lovbestemte oplysninger for notaren. Disse oplysninger registreres efterfølgende i pantregistret. Såfremt pantet blev oprettet i henhold til en aftale som godkendt af arvingerne vedrørende bodelingen eller i henhold til en retsafgørelse eller administrativ afgørelse, skal den person, der indgiver anmodningen om registrering af denne rettighed, ligeledes fremlægge den afgørelse, der bekræfter rettigheden, for notaren.

2/ Tinglige servitutter gælder fra registreringstidspunktet i matrikelregistret.

3/ Retentionsretten, som udelukkende finder anvendelse på materielle aktiver, skal ikke registreres.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

I tilfælde af arveladers dødsfald overdrages ejendomsretten til arvingen på arveladers dødstidspunkt. Registreringen i registrene har udelukkende deklarativ virkning.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Den 1. december 2015 trådte en ny bestemmelse – artikel 67a i lov nr. 97/1963 Rec. om international privatret og retspleje – i kraft. I henhold til denne kan en tinglig rettighed, foranstaltning eller et påbud i henhold til en udenlandsk afgørelse tilpasses. Hvis gennemførligheden af en udenlandsk arveretlig afgørelse vedrørende en tinglig rettighed vurderes til at være konstateret, kan den ukendte tinglige rettighed i henhold til loven tilpasses inden for rammerne af den pågældende sag.

Sidste opdatering: 12/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website