Tilpasning af tinglige rettigheder

Rumænien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Ud over ejendomsretten eller en del af ejendomsretten kan følgende tinglige rettigheder erhverves ved arv:

1. brugsretten

2. retten til anvendelse

3. retten til beboelse

4. byggeretten

5. servitutter.

Efter rumænsk lovgivning kan legale arvinger inden for rammerne af en legal arv ikke vælge mellem den andel i arven, som de er berettiget til, og en brugsret hertil. En fysisk persons brugsret og ret til anvendelse og beboelse er en livslang rettighed, som ophæves ved indehaverens død, hvorfor den ikke kan erhverves ved legal arv, men på baggrund af en mortis causa-bestemmelse. Arvelader kan underlægge udøvelsen af disse rettigheder og andre tinglige rettigheder visse begrænsninger.

Hvis afdøde endvidere var indehaver af en tinglig sikkerhed (løsørepant eller pant i fast ejendom, underpant osv.), overdrages denne rettighed ved arv sammen med den sikrede fordring.

Der opstår en særlig situation, hvis en efterlevende ægtefælle ikke er indehaver af en tinglig rettighed til at anvende en bolig. Efter arvefaldet opnår vedkommende en lovbestemt ret til at bo i den bolig, vedkommende boede i sammen med afdøde, såfremt boligen indgår i arvemassen. De andre arvtagere kan dog under visse omstændigheder anmode om en begrænsning af retten til beboelse eller om en ændring af anvendelsen til beboelse. Retten til beboelse som erhvervet under disse forhold må ikke udnyttes økonomisk af den efterlevende ægtefælle, som f.eks. ikke er berettiget til at leje boligen ud. Retten til beboelse ophæves ved skifte, dog tidligst et år efter arvefaldet. Retten ophæves dog før udløbet af den etårige periode, hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Overdragelse ved arv gælder som hovedregel automatisk fra datoen for arvefaldet (datoen for rettighedsindehaverens død) og kræver ikke registrering i et offentligt register.

Ifølge den civile lovbog kan overdragelse offentliggøres i tingbogen, det elektroniske arkiv for løsørepant (Arhiva Electronică de Garanții Reale Mobiliare), handelsregistret eller ved andre lovbestemte former for offentliggørelse. For øjeblikket er indføring i et register generelt ikke retsstiftende, men sikrer de registrerede rettigheders offentliggørelse og retsvirkninger.

Registrering i tingbogen af tinglige rettigheder til fast ejendom er først retsstiftende, når matrikelarbejdet for hver administrativ/territorial enhed er afsluttet, og der på anmodning eller ex officio er blevet oprettet tingbøger for de pågældende ejendomme. Selv i dette tilfælde erhverves de tinglige rettigheder dog uden registrering i tingbogen, når de udspringer af en arv, jf. den civile lovbogs bestemmelser. Registrering i tingbogen er dog nødvendig, før arvtager kan disponere over aktivet ved retshandler inter vivos, herunder salg, donation, pant osv.

Tinglige rettigheder til aktiver registreres i andre registre (f.eks. i Arhiva Electronică de Garanții Reale Mobiliare efter overdragelse af den sikrede fordring ved arv) med henblik på offentliggørelse, hvis den overdragede rettighed også er registreret.

Registreringen tager udgangspunkt i det dokument, der fastlægger en persons status som arving (arveattest, retsafgørelse), samt i påkommende tilfælde de rettigheder og aktiver, der er omfattet af arven.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringen foretages med henblik på offentliggørelse og for at sikre retsvirkningerne i forhold til tredjemand. Virkningerne af en registrering i tingbogen af tinglige rettigheder til fast ejendom, som er erhvervet ved arv, fremgår af svaret ovenfor.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Ifølge lov nr. 206/2016 henhører anmodninger om tilpasning af tinglige rettigheder i medfør af lovens artikel 31 under domstolenes kompetence.

Sidste opdatering: 01/08/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.