Tilpasning af tinglige rettigheder

Rumænien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Ud over ejendomsretten og en andel i ejendomsretten kan følgende tinglige rettigheder erhverves som følge af en arv:

1. brugsretten

2. retten til anvendelse

3. retten til beboelse

4. byggeretten

5. servitutter.

I henhold til rumænsk lovgivning kan legale arvinger inden for rammerne af en legal arv ikke vælge mellem den andel i arven, som de er berettiget til, og en brugsret hertil. En fysisk persons brugsret og ret til anvendelse og beboelse er for det meste livsvarig og ophæves ved indehaverens død, hvorfor de ikke kan erhverves ved legal arv, men på baggrund af en mortis causa-bestemmelse. Ophavsmanden kan pålægge visse begrænsninger i forhold til udøvelsen af disse rettigheder og andre tinglige rettigheder.

Hvis afdøde endvidere var indehaver en tinglig rettighed til sikkerhed (materiel eller immateriel pant, underpant osv.), overdrages denne rettighed som følge af en arv sammen med den sikrede fordring.

Der opstår en særlig situation, hvis en overlevende ægtefælle ikke er indehaver af en tinglig rettighed til at anvende en bolig. Efter arvefaldet opnår vedkommende en juridisk beskyttet ret til beboelse af den bolig, vedkommende boede i sammen med afdøde, såfremt boligen indgår i arvemassen. Andre efterkommere kan dog under visse betingelser enten anmode om en begrænsning af retten til beboelse eller om en ændring af beboelsens anvendelse. Retten til beboelse som erhvervet under disse betingelser må ikke udnyttes med økonomisk vinding for øje af den overlevende ægtefælle, når vedkommende ikke er berettiget hertil, f.eks. udlejning af boligen. Retten til beboelse ophæves ved skifte, dog senest et år efter arvefaldet. Retten ophæves tilmed før udløbet af den etårige periode, såfremt den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Overdragelsen som følge af en arv gælder generelt fra arvefaldet ved rettighedsindehaverens død og kræver ikke registrering i et register.

I henhold til civillovbogen kan meddelelse heraf ske i tingbogen, Arhiva Electronică de Garanții Reale Mobiliare (det elektroniske arkiv for materiel pantsætning), handelsregistret eller ved andre lovbestemte meddelelsesformer. P.t. er registreringer i registrene generelt ikke retsstiftende, men sikrer meddelelsen og retsvirkningen af de registrerede rettigheder.

Registreringer i tingbogen af tinglige rettigheder til fast ejendom er først retsstiftende, når matrikelarbejderne for hver administrativ/territorial enhed er afsluttet, og der på anmodning eller ex officio er blevet oprettet tingbøger for de pågældende ejendomme. Selv i dette tilfælde erhverves de tinglige rettigheder dog uden en registrering i tingbogen, når de er resultatet af en arv i henhold til bestemmelserne i civillovbogen. Det er dog nødvendigt med en registrering i tingbogen, før efterkommerne kan råde over aktivet inter vivos i forhold til: salg, donation, pant osv.

Der foretages registreringer i andre registre for tinglige rettigheder til aktiver (f.eks. registrering i Arhiva Electronică de Garanții Reale Mobiliare efter overdragelse af den sikrede fordring som følge af en arv) af meddelelseshensyn, hvis den overdragede ret også var genstand for en registrering.

Registreringer i registrene tager udgangspunkt i det dokument, der fastlægger status som arving (arveattest, retsafgørelse).

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringerne i registrene har meddelelsesformål og sikrer retsvirkningen over for tredjepart. Se svaret ovenfor i forhold til virkningen af en registrering af immaterielle tinglige rettigheder i tingbogen som følge af en arv.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

I henhold til lovbestemmelserne (lov nr. 206/2016) er anmodninger om tilpasning af tinglige rettigheder i overensstemmelse med artikel 31 i denne ordning underlagt domstolenes kompetence.

Sidste opdatering: 31/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.