Tvangsauktion

Spania

Conținut furnizat de
Spania

1. Annoncering og fastsættelse af prisen ved salg af udlagte aktiver

Auktioner annonceres ved meddelelser offentliggjort under overskriften Administración de Justicia (retspleje) på portalen for B.O.E. (Boletín Oficial del Estado, lovtidende) og på selve auktionsportalen.

Vurderinger foretages som led i de relevante retlige procedurer (artikel 637 i den civile retsplejelov — Ley de Enjuiciamiento Civil, LEC) ved udpegelse af sagkyndige. I visse tilfælde er en vurdering unødvendig, fordi værdien allerede er blevet fastsat til auktionsformål, f.eks. i forbindelse med realisering af et pant. Der stilles heller ikke krav om vurdering i forbindelse med frivillige auktioner, hvor aktiverne kan sættes til salg uden nogen minimumspris, uden nogen vurderet værdi eller til den af parterne foreslåede værdi.

2. Tredjeparter, der kan forestå salget

Efter spansk lov kan salget endvidere forestås af specialiserede personer eller offentlige eller private enheder, og når retten tillader dette, skal salget eller auktionen ske under overholdelse af den pågældende enheds regler, under forudsætning af at de er forenelige med tvangsfuldbyrdelsens formål og beskytter interesserne for såvel den part, der begærer tvangsfuldbyrdelse, som den person, mod hvem der begæres tvangsfuldbyrdelse, jf. artikel 641 i LEC.

Det fremgår af artikel 641, stk. 1, at advokatsammenslutningen (Colegios de Procuradores) kan påtage sig disse funktioner, og den har oprettet sin egen elektroniske auktionsportal til dette formål.

Der findes også tilfælde med direkte salg forestået af bobestyrere på likvidationstrinnet i insolvenssager.

3. Auktioner, på hvilke reglerne ikke finder anvendelse i deres helhed

For øjeblikket annonceres alle auktioner, der afholdes i Spanien, på auktionsportalen, både tvangsauktioner og auktioner, der forestås af notarer, men administrative auktioner (f.eks. vedrørende statskassen eller social sikring) annonceres ikke på portalen, selv om det dog er planen at indkorporere dem i portalen på et tidspunkt.

Heller ikke salg, der forestås af ovennævnte specialiserede enheder, annonceres på portalen, og det samme gælder salg i insolvenssager, hvor retten har godkendt en anden fremgangsmåde, hvor parterne er blevet enige om en anden fremgangsmåde og har undertegnet en salgsaftale, jf. artikel 640 i LEC.

4. Oplysninger om nationale registre over aktiver

  • Fast ejendom: I ejendomsregistrene findes oplysninger om ejendomme, der bortauktioneres, såsom ejendommens ejer, ejendommens fysiske tilstand, beliggenhed og rettigheder, der tilkommer ejendommen eller servitutter, der hviler på ejendommen, f.eks. en brugsret i forbindelse med en ejendom.
  • Løsøre: Der findes også et register over løsøre, som indeholder oplysninger om fly, skibe, biler og andre motordrevne køretøjer, industrimaskiner, forretningslokaler, driftsinventar osv.
  • Andre registre over aktiver: Oplysninger om visse aktiver offentliggøres på en bestemt måde alt efter aktivernes art, f.eks. offentliggøres oplysninger om immaterielle rettigheder af det spanske patent- og varemærkekontor.

5. Oplysninger om databaser, der giver kreditorerne mulighed for at identificere skyldners aktiver eller fordringer

Ejendomsregistret og registret over løsøre tjener dette formål, da de begge indeholder oplysninger om et aktivs ejer og om alle de byrder, et aktiv er behæftet med.

Det er også muligt at finde oplysningerne på matrikelregistrets websted. Hvis matrikelnummeret på den ejendom, der skal bortauktioneres, offentliggøres, genererer auktionsportalen et link, så ejendommen kan vises via satellit på platforme såsom Google Earth.

6. Oplysninger om onlinetvangsauktioner

Auktionsportalen

Sidste opdatering: 14/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Opinia dvs.

Completați formularul de mai jos pentru a ne transmite observațiile dumneavoastră cu privire la noul nostru site