Family maintenance

If you wish to claim maintenance, for example by asking for a monthly payment for child support from a parent not living with the child, EU law allows you to use the courts of your home State in order to determine the obligation of the debtor to pay maintenance and set the amount of alimony. Such a judgment will be easily recognised in the other Member States of the European Union.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

New rules from June 2011

As of 18 June 2011, new rules on maintenance matters apply. They still ensure judicial protection of the maintenance creditor by allowing him/her to sue the debtor before the courts of his/her home State. In addition, in most cases, the 2007 Hague Protocol determines the law applicable to maintenance obligations and any judgment on maintenance issued by the courts of the Member States circulates freely in the European Union and may be enforced in all the Member States without additional formalities. Finally, maintenance creditors and debtors benefit from administrative assistance offered by the Member States.

The new rules apply in all 28 EU Member States, including Denmark, on the basis of Agreement of 19 October 2005 between the European Community and the Kingdom of Denmark on jurisdiction and the recognition and enforcement of judgments in civil and commercial matters. However, Denmark does not apply some rules, in particular, the rules on applicable law and on cooperation between central authorities.

The Regulation also provides that administrative authorities may be considered as courts for the purpose of maintenance procedures. A list of those authorities can be found here PDF (68 Kb) en.

When maintenance is due from or to the benefit of a person living in a non-EU State, the Convention on the international recovery of child support and other forms of family maintenance and the Protocol on the law applicable to maintenance obligations may help you in recovering your maintenance in non-EU States which are contracting parties to these international instruments. The Convention has entered into force for the EU towards third States party to that Convention since 1 August 2014.

Non-compulsory standard form on the statement of maintenance arrears

In order to facilitate the practical implementation of the Maintenance Regulation, and the effective exercise of citizens’ rights throughout the EU, the European Judicial Network in civil and commercial matters developed a non-compulsory standard form on the statement of maintenance arrears.

This non-compulsory form aims at facilitating the recovery of maintenance arrears and is available in 23 languages. The form comes with a practical guide on completing it attached. The form is available in the following formats: PDF PDF (1093 KB) en, editable PDF PDF (1271 KB) en and XLS Excel (244 KB) en.

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Underholdspligt - Belgien

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

"Underholdspligt" kan defineres som en forpligtelse, hvorefter en person ifølge loven er pålagt at yde en anden person, der har behov derfor, og som har en "særlig familiemæssig tilknytning" til førstnævnte, den bistand, der er nødvendig for livets opretholdelse. "Underhold" dækker ikke kun mad, men alt hvad der er nødvendigt for livets opretholdelse, herunder mad, tøj, bolig og udgifter til lægebehandling.

Underholdspligten er baseret på en familiemæssig tilknytning eller en ægteskabelig tilknytning eller en lignende forpligtelse, hvis denne tilknytning er ophørt. Den finder anvendelse mellem visse blodbeslægtede og besvogrede og mellem ægtefæller og registrerede partnere. Den er på en måde baseret på en pligt til "solidaritet", der kan være stærkere i nogle tilfælde.

  • forældre over for deres børn

Der er to typer underholdspligt i dette tilfælde:

  • En underholdspligt i bred betydning, der betyder, at forældre har pligt til i forhold til deres formåen at tage ansvaret for deres børns logi, forsørgelse, helbred, opsyn, opdragelse og uddannelse. Hvis uddannelsen ikke er afsluttet, når barnet bliver myndigt, fortsætter underholdspligten. Pligten består uanset forældrenes midler og uanset barnets behov. Pligten er generel i den forstand, at den ud over barnets subsistens også omfatter opdragelse, uddannelse osv. (civillovbogens artikel 203),
  • en underholdspligt baseret på forældreskab, der er knyttet til barnets behov, uanset barnets alder og forældrenes midler (civillovbogens artikel 205, 207, 208 og 353-14).
  • børn over for deres forældre

Den underholdspligt, der gælder for forældre over for deres børn (civillovbogens artikel 205, 207 og 353-14), er gensidig. Børn har således underholdspligt over for deres forældre, hvis de har behov for det.

  • mellem ægtefæller

Underholdspligt mellem ægtefæller er baseret på en pligt til at hjælpe og bistå og en pligt til at bidrage til ægteskabets byrder, således som foreskrevet i civillovbogen (civillovbogens artikel 2013 og 221). Disse forpligtelser, der er knyttet til pligten til at bo sammen, der også gælder for ægtefæller, er gensidig. Hvis disse pligter ikke opfyldes, kan sagen indbringes for retten med henblik på at opnå tilsvarende opfyldelse i form af underhold eller tilkendelse af et pengebeløb (civillovbogens artikel 213, 221 og 223) – se spørgsmål 10.

  • en fraskilt ægtefælle over for en tidligere ægtefælle

Her skal der sondres mellem, hvilken type skilsmisse der er tale om: årsagsbestemt skilsmisse og skilsmisse efter fælles overenskomst:

  • Årsagsbestemt skilsmisse: Hvis ægtefællerne ikke er nået til enighed om et underholdsbidrag (civillovbogens artikel 301, stk. 1), kan den forurettede ægtefælle anmode domstolen om, at den ved afsigelse af skilsmissedommen eller i en efterfølgende afgørelse pålægger den anden ægtefælle at betale underholdsbidrag (civillovbogens artikel 301, stk. 2, første punktum).

Domstolen kan afvise et krav om underhold efter skilsmissen, hvis den sagsøgte ægtefælle beviser, at den ansøgende ægtefælle er skyldig i utroskab i et omfang, der umuliggør det fremtidige samliv (civillovbogens artikel 301, stk. 2, andet punktum).

Underholdsbidragets størrelse kan under alle omstændigheder højst sættes til en tredjedel af den underholdspligtige ægtefælles indkomst (civillovbogens artikel 301, stk. 3, tredje punktum).

  • Skilsmisse efter fælles overenskomst: Det står ægtefællerne frit for at beslutte, om den ene af ægtefællerne skal betale underholdsbidrag til den anden under proceduren og/eller bagefter. Hvis ægtefællerne beslutter, at der skal betales underholdsbidrag, kan de frit beslutte størrelsen af dette bidrag, betalingsmåden samt håndhævelsen af underholdsbidraget og indekseringen heraf, og hvilke årsager der kan lægges til grund for ændring af bidraget (retsplejelovens artikel 1288, stk. 1, nr. 4). Medmindre parterne udtrykkeligt har aftalt det modsatte, kan domstolen på en af parternes anmodning, forhøje, nedsætte eller annullere det aftalte underholdsbidrag efter skilsmissedommen (retsplejelovens artikel 1288, stk. 3), hvis beløbet som minimum ikke længere er passende i lyset af nye omstændigheder, der ikke er relateret til parternes ønsker. Underholdsbidraget kan ikke indekseres, medmindre indeksering specifikt er angivet.
  • andre

I hvilke tilfælde?

Underholdspligten findes mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linje (forældre/børn, børn/forældre og ligeledes børnebørn/bedsteforældre, og pligten er gensidig, civillovbogens artikel 205 og 207).

Mellem ægtefæller er der to mulige scenarier:

  • Inden for en vis grænse har den overlevende ægtefælle en forpligtelse over for den afdøde ægtefælles børn, som vedkommende hverken er far eller mor til (civillovbogens artikel 203, stk. 3).
  • Svigersønner og svigerdøtre har en forpligtelse over for deres svigermødre og svigerfædre og omvendt. Denne forpligtelse ophører, hvis svigerfaderen eller svigermoderen gifter sig igen, og hvis ægtefællen (der har skabt relationen ved indgåelsen af ægteskabet) og børnene fra ægteskabet dør (civillovbogens artikel 206-207).

I nogle tilfælde skal den afdøde ægtefælles bo betale underhold til den afdøde persons overlevende partner eller slægtninge i opstigende linje (civillovbogens artikel 205a).

Et barn, hvis faderskab ikke er fastslået, kan kræve underholdsbidrag til dækning af udgifter til forsørgelse og uddannelse hos den mand, der havde et forhold til barnets mor i den i loven anførte undfangelsesperiode (civillovbogens artikel 336).

Hvis der opstår alvorlig uenighed mellem registrerede partnere, kan den ene part anmode domstolen om underhold som led i de foreløbige foranstaltninger, denne kan beslutte at træffe. Det samme gælder foreløbige foranstaltninger, hvis det registrerede partnerskab ophører (civillovbogens artikel 1479).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten ophører normalt ved barnets myndighedsalder eller myndiggørelse. Den kan imidlertid fortsætte, hvis barnets uddannelse ikke er afsluttet (civillovbogens artikel 203 og 336).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragspligtige kan frivilligt opfylde den bidragssøgendes krav. Hvis der i modsat fald opstår en tvist, uoverensstemmelse, eller betalingen ophører, er det nødvendigt at indbringe sagen for retten.

I tilfælde af skilsmisse, der er begrundet i ægteskabets uoprettelige sammenbrud, kan et krav om underhold indgives i forbindelse hermed i enten den indledende procedure eller som led i et anbringende (retsplejelovens artikel 1254, stk. 1, nr. 5, og artikel 1254, stk. 5).

I andre sager end skilsmissesager er det fredsdommeren, der behandler og træffer afgørelse i spørgsmål om krav om underhold (retsplejelovens artikel 591, stk. 7), undtagen når det drejer sig om krav om underhold uden anerkendelse af slægtskab. Se spørgsmål 5.

Med undtagelse af sager om underholdspligt i forbindelse med social integrationsydelse, er det med virkning fra den 1. september 2014 familiedomstolen, der behandler alle sager om underholdspligt (retsplejelovens artikel 572a, stk. 7), herunder sager om underholdsbidrag uden anerkendelse af slægtskab.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Sagsanlæg kan kun vedrøre den bidragssøgende personligt (jf. især civillovbogens artikel 337). Ansøgningen skal indgives til retten af den bidragssøgende personligt eller af dennes advokat (jf. især retsplejelovens artikel 1253b, 1254 og 1320).

Hvis den bidragssøgende er umyndiggjort, handler den retlige repræsentant (far, mor, værge, repræsentant efter loven) i dennes navn.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Fredsdommeren har generel kompetence i tvister om underholdsbidrag (retsplejelovens artikel 591, stk. 7), men der er undtagelser. Under disse omstændigheder skal sagen anlægges ved ansøgerens hjemting, undtagen i tilfælde af ansøgninger om at sænke eller ophæve underholdsbidraget (retsplejelovens artikel 626).

Formanden for førsteinstansdomstolen (civillovbogens artikel 338) har kompetence for en retssag, som et barn anlægger mod den person, der havde et forhold til barnets mor i undfangelsesperioden (civillovbogens artikel 336).

Med undtagelse af sager, der omhandler hasteforanstaltninger og foreløbige foranstaltninger, ligger kompetencen til at behandle tvister vedrørende forældremyndighed hos ungdomsdomstolen (civillovbogens artikel 387a), som forældrene, værgerne eller de personer, der har barnet i pleje, i kraft af deres bopæl hører under (artikel 44 i lov af 8. april 1965 om beskyttelse af børn og unge, omsorg for mindreårige, der har begået en lovovertrædelse, og afhjælpning af skader forårsaget som følge af denne lovovertrædelse).

I tilfælde af konflikt mellem ægtefællerne inden skilsmissesagens påbegyndelse, skal ansøgningen indgives til fredsdommeren (retsplejelovens artikel 594, stk. 19) i den retskreds, hvor ægtefællerne sidst havde deres hjem (retsplejelovens artikel 628, stk. 2).

Så snart der er indgivet begæring om skilsmisse grundet ægteskabets uoprettelige sammenbrud, har formanden for førsteinstansretten kompetence (retsplejelovens artikel 1280), indtil ægteskabet er opløst. Det påhviler imidlertid den ret, der behandler sagens realitet, at godkende en eventuel aftale om underholdsbidrag mellem parterne (retsplejelovens artikel 1256, stk. 1).

Efter den endelige skilsmissedom har fredsdommeren og ungdomsdomstolen kompetence. Formanden for førsteinstansdomstolen har fortsat kompetence til at afsige foreløbige kendelser i hastesager (retsplejelovens artikel 584).

Med virkning fra den 1. september 2014 henhører alle sager vedrørende underholdspligt under familiedomstolens kompetence (retsplejelovens artikel 572a, stk. 7), dog undtaget sager om underholdspligt i forbindelse med social integrationsydelse.

Med virkning fra den 1. september 2014 skal sager mellem parter, der er (eller har har været) gift, eller som er (eller har været) registrerede partnere, og sager om underholdspligt vedrørende begge parters børn eller børn, hvis forbindelse til kun den ene forælder er blevet fastslået, i princippet indgives til den ret, der allerede behandler et krav (jf. retsplejelovens artikel 629a, stk. 1)). Det er den mindreåriges hjemting (eller, hvis den mindreårige ikke har fast bopæl, retten i den retskreds, hvor den mindreårige sædvanligvis opholder sig), der har kompetence til at behandle sager vedrørende underholdspligt over for mindreårige. Hvis parterne har flere børn, har den første ret, hvor der er anlagt sag, kompetence til at behandle alle kravene (retsplejelovens artikel 629a, stk. 2,). Hvis underholdspligten vedrører flere bidragssøgende, skal sagen anlægges ved den bidragspligtiges hjemting eller ved retten i den retskreds, hvor ægtefællerne sidst havde deres hjem eller fælles hjem (retsplejelovens artikel 629a, stk. 4).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Se spørgsmål 4. Afhængig af, hvilke procedurer der er iværksat, indgives ansøgningen ved stævning eller begæring. Advokaters medvirken er ikke obligatorisk.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal betales for sagsanlæg. Det er ikke muligt at beregne de samlede omkostninger, der vil afhænge af, hvilken procedure der indledes, og af sagsomkostningerne samt advokatsalæret, hvis en advokat medvirker. De almindelige retsregler finder anvendelse på betaling af sagsomkostninger via retshjælp (se "Retshjælp – Belgien").

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

  • Bistandens form:

Bistanden udgøres af et underholdsbidrag. I nogle tilfælde kan bidraget kapitaliseres (civillovbogens artikel 301, stk. 8). I ekstraordinære tilfælde kan det udbetales i naturalier (civillovbogens artikel 210).

  • Vurdering og indeksering af bistand

Der er ingen målestok. Underholdsbidrag tildeles kun i forhold til den bidragssøgendes behov og den bidragspligtiges økonomiske situation (civillovbogens artikel 208 og 209).

Faderens og moderens underholdsbidrag (civillovbogens artikel 203) fastsættes i forhold til deres økonomiske formåen og skal dække børnenes bolig, mad, tøj, udgifter til lægebehandling, opsyn, opdragelse og uddannelse (indtil uddannelsen er afsluttet). Bidraget er et fast, månedligt beløb, der betales til den forælder, "der har forældremyndigheden".

Både faderen og moderen kan på egne vegne søge om et bidrag fra den anden part til dækning af bolig, mad, tøj osv. (civillovbogens artikel 203a, stk. 2).

Størrelsen af det underholdsbidrag, som den person, der havde et forhold til barnets mor i undfangelsesperioden, skal betale, fastsættes i overensstemmelse med barnets behov og den bidragspligtiges midler, muligheder og sociale situation (civillovbogens artikel 336, 339 og 203a).

Det anføres udtrykkeligt i loven, at ægtefæller i forbindelse med en skilsmissesag til enhver tid kan indgå en aftale om underholdsbidrag, bidragets størrelse og forudsætninger for justering af det aftalte beløb (civillovbogens artikel 301, stk. 1, og retsplejelovens artikel 1256, stk. 1, og artikel 1288, stk. 4). I forbindelse med retsmødet i sagen kan retten imidlertid afvise denne aftale, hvis vilkårene er i åbenlys strid med barnets tarv (retsplejelovens artikel 1256, stk. 2, og artikel 1290, stk. 2 og stk. 5).

I tilfælde af en domstolsafgørelse skal den domstol, der konkret træffer afgørelse om underholdsbidragets størrelse, imidlertid anvende beregningskriterier og grænser. Underholdsbidraget skal i princippet mindst dække bidragsmodtagerens "behov" (civillovbogens artikel 301, stk. 3, første led).

Underholdsbidragets størrelse må under ingen omstændigheder overstige en tredjedel af den bidragspligtige ægtefælles indkomst (civillovbogens artikel 301, stk. 3, sidste punktum). Afgørelsen om underholdspligt er tidsbegrænset til ægteskabets varighed. Undtagelsesvist kan retten forlænge gyldigheden af afgørelsen om underholdspligt (civillovbogens artikel 301, stk. 4).

Indeksering sker automatisk i tilfælde af skilsmisse, der er begrundet i ægteskabets uoprettelige sammenbrud, og i forbindelse med forældrebidrag til mad og tøj. I princippet er referenceindekset forbrugerprisindekset, men ifølge loven er det tilladt retten at anvende en anden ordning til regulering af bidraget i overensstemmelse med leveomkostningerne (civillovbogens artikel 301, stk. 6, og artikel 203c, stk. 1), og parterne kan fravige denne ordning efter fælles overenskomst (civillovbogens artikel 203c, stk. 1).

Ifølge loven kan underholdsbidraget forhøjes, sænkes eller ophæves på en af parternes anmodning under henvisning til de almindelige bestemmelser, der er fastsat i civillovbogens artikel 301, stk. 7, første led, og retsplejelovens artikel 1293, stk. 1.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Bidraget betales til den bidragssøgende eller dennes repræsentant i form af et månedligt beløb. Det kan i visse tilfælde kapitaliseres (se spørgsmål 8).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

En bidragssøgende, som har en retslig kendelse om tvangsfuldbyrdelse, kan få fuldbyrdet sit krav. Der kan i visse tilfælde foretages arrest i løsøre eller fast ejendom, der tilhører en bidragspligtig, som ikke overholder afgørelsen om fastsættelse af underholdsbidraget (retsplejelovens artikel 1494). Der kan afsiges en udlægskendelse over for tredjemand, som f.eks. den bidragspligtiges arbejdsgiver (retsplejelovens artikel 1539). En bidragssøgende, der endnu ikke har en retslig kendelse om tvangsfuldbyrdelse, kan også på visse betingelser få etableret en sikringsret med henblik på at sikre sine rettigheder til fremtidige underholdsbidrag (retsplejelovens artikel 1413).

Der er indført en forenklet fuldbyrdelsesmekanisme, nemlig transport, dvs. en tilladelse til, at den bidragssøgende inden for en vis grænse kan betales direkte fra den bidragspligtiges indkomst, eller modtage ethvert andet beløb, tredjemand måtte skylde. Sådanne transaktioner finder anvendelse på lovpligtige underholdsbidrag mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller (civillovbogens artikel 220, stk. 3, 221, 223 og 301, stk. 11 og retsplejelovens artikel 1280), forpligtelser til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse, herunder sager mellem barnets far og mor i medfør af civillovbogens artikel 203a, og på sager mellem slægtninge i op- og nedstigende linje om lovbestemt underholdspligt (civillovbogens artikel 230b).

Endelig indeholder straffeloven en bestemmelse om ensidig ophævelse af familielivet (straffelovens artikel 391a), der gør det muligt at lægge sag an mod en person, der ifølge en domstolskendelse skal betale underholdsbidrag, og som forsætligt har misligholdt denne forpligtelse i over to måneder.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til civillovbogens artikel 2277 er forældelsesfristen for sager om manglende betaling af underholdsbidrag fem år.

Underholdsbidrag, der er tilkendt af en domstol, er tidsbegrænset til 10 år (civillovbogens artikel 2262a).

Ægtefællernes gensidige underholdspligt har ingen virkning under ægteskabet (artikel 2253) og afbrydes ved forkyndelse af en indkaldelse til retten, udstedelse af et betalingspåbud eller beslaglæggelse (artikel 2244 og 2248) og ved den bidragssøgendes indgivelse af retlige anbringender og den betalingspligtiges erlæggelse af beløbet.

I medfør af artikel 7 og 8 i loven om pant i fast ejendom af 16. december 1851 påhviler det i princippet den bidragspligtige at opfylde sin forpligtelse med hensyn til alle aktiver.

Ifølge retsplejelovens artikel 1408 kan den bidragssøgende ikke gøre krav på visse personlige løsøregenstande, som den bidragspligtige og hans familie har brug for i dagligdagen eller i forbindelse med udførelsen af den bidragspligtiges eller hjemboende børns arbejde eller fortsatte uddannelse.

I henhold til retsplejelovens artikel 1409, stk. 1, er arbejdsindtægter og indtægter fra andre aktiviteter undtaget fra transport og beslaglæggelse.

Ikke desto mindre bestemmer retsplejelovens artikel 1412, at reglerne om undtagelse fra beslaglæggelse ikke kan fuldbyrdes over for en bidragssøgende, og at den bidragssøgende har absolut forrang for den bidragspligtiges andre kreditorer. Hvis transport imidlertid gøres gældende over for en person, hvis fordringer allerede er gjort til genstand for transport eller udlæg, kan domstolen foretage en vurdering af den bidragspligtiges samlede økonomiske situation og kreditorernes behov, særlig for så vidt angår underholdsbidrag, og foretage en lige fordeling mellem kreditorerne af de beløb, der er transporteret eller foretaget udlæg i (retsplejelovens artikel 1390a, stk. 5).

Insolvente bidragspligtige er berettigede til kollektiv gældsafvikling (retsplejelovens artikel 1675, stk. 2 ff.). I denne forbindelse kan domstolen, hvis det er relevant, beslutte at eftergive gælden, herunder ubetalte underholdsbidrag, men ikke underholdspligten.

Der kan stilles krav om transport for at sikre forudbetaling af underholdsbidrag i takt med, at det forfalder til betaling (retsplejelovens artikel 1494).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

En bidragssøgende, der ikke opnår betaling, selv om vedkommende har iværksat ovennævnte foranstaltninger, kan kontakte kontoret for underholdsbidrag [Service des créances alimentaires] (under SPF Finances (den offentlige forbundsmyndighed for finansielle anliggender)), der er ansvarlig for at udbetale forskud på et eller flere fastsatte underholdsbidrag og for at modtage eller inddrive de udbetalte forskud samt de udestående underholdsbidrag, som den bidragspligtige skylder.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Kontoret for underholdsbidrag kan træde i den bidragspligtiges sted og betale bidraget eller en del af bidraget i dennes sted. Den bidragspligtige vil af kontoret blive pålagt at betale underholdsbidraget og skyldige underholdsbidrag samtidig. Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt betaler beløbene til kontoret, vil de blive inddrevet fra den bidragspligtige. I sidstnævnte tilfælde kan resultatet naturligvis ikke garanteres. Det afhænger af den bidragspligtiges økonomiske situation.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Den centralmyndighed, der er udpeget i henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt samt Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag, er:

Den offentlige forbundsmyndighed for retlige anliggender [SPF Justice (Service public fédéral Justice)]
Kontoret for internationalt retligt samarbejde om civilretlige spørgsmål
[Service de coopération judiciaire internationale en matière civile]
Boulevard de Waterloo, 115
1000 Bruxelles

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den bidragssøgende eller dennes retlige repræsentant kan kontakte kontoret pr. brev, telefon (+32 (0)2 542 65 11), fax (+32 (0)2 542 70 06) eller e-mail (Link åbner i nyt vinduealiments@just.fgov.be eller Link åbner i nyt vinduealimentatie@just.fgov.be).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragssøgende, der bor i et andet land end Belgien, skal kontakte bopælslandets centralmyndighed med ansvar for gennemførelse af ovennævnte konventioner eller forordningen. Den bidragssøgende må ikke kontakte et organ eller en myndighed i Belgien direkte.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ikke relevant (se ovenfor).

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Når der er fremsat et krav til centralmyndigheden, kontrollerer denne den bidragssøgendes adresse og/eller aktiver i Belgien og overdrager herefter sagen til det retshjælpskontor, der har den stedlige kompetence. Hvis der fremsættes et krav om børnebidrag til centralmyndigheden, vil der blive ydet retshjælp, uden at den bidragssøgendes oplysninger kontrolleres. Retshjælpen dækker advokatsalærer og sagsomkostningerne.

I de øvrige tilfælde skal bidragssøgende, der har behov for retshjælp, indgive ansøgning herom til centralmyndigheden i overensstemmelse med direktiv 2002/8/EF.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndigheden har først og fremmest til opgave at oplyse om forordningens funktionsmåde, såvel internt som i det relevante land. Ved hjælp af sine ressourcer kan myndigheden lokalisere den bidragssøgende eller bidragspligtige direkte eller indirekte og indhente relevante oplysninger om den bidragssøgendes eller bidragspligtiges indkomst og/eller aktiver.

I forbindelse med domstolens behandling af sagen gøres der forsøg på at opnå forlig på retsmødet, efter at parterne har udvekslet synspunkter, og mere præcist hvad angår den bidragspligtige parts bemærkninger. Om nødvendigt følger centralmyndigheden op på sagen for at fremme den fortsatte fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag.

Centralmyndigheden kan bistå med at indsamle dokumentation og fremsende og forkynde dokumenter samt informere om bestemmelserne i den relevante nationale lovgivning og om gennemførelsesbestemmelserne vedrørende gældende internationale bestemmelser.

I kraft af centralmyndighedens overdragelse af beføjelser til den bidragssøgendes repræsentant ved de belgiske domstole kan der iværksættes foreløbige foranstaltninger, der skal sikre fuldbyrdelse af verserende sager om underholdsbidrag.

Centralmyndigheden kan om nødvendigt give den bidragssøgende oplysninger om fremgangsmåden for at fastslå faderskabet , når det drejer sig om den udlagte barnefader.

Sidste opdatering: 09/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Bulgarien

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er et familiemedlems pligt til at sørge for et andet familiemedlems underhold. Det er en lovbestemt pligt, dvs. at den er fastsat generelt i loven med forbehold for visse kriterier snarere end ved aftale mellem parterne. Underholdspligten er personlig og ophører, når den bidragsberettigede person dør.

En person har kun ret til underholdsbidrag, hvis den pågældende er uarbejdsdygtig og mangler midler til at forsørge sig selv.

En person, der har ret til underholdsbidrag, kan kræve bidrag fra følgende personer i den anførte rækkefølge: en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, børn, forældre, børnebørn og oldebørn, søskende, bedsteforældre og slægtninge i opstigende linje. Hvis den første person i rækken ikke kan betale underholdsbidrag, skal den næste i rækken udrede det.

Når en person er forpligtet til at betale underholdsbidrag til flere andre, skal bidraget betales i denne rækkefølge (med udelukkelse af dem, der står længere nede på listen): børn, en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, forældre, børnebørn og oldebørn, søskende, bedsteforældre og slægtninge i opstigende linje.

I tilfælde af skilsmisse er kun en ægtefælle, som er uden skyld i skilsmissen, berettiget til underhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre skal betale underholdsbidrag til børn under 18 år, uanset om disse er i stand til at arbejde eller har midler til at forsørge sig selv. For børn over 18 år skal forældre betale underholdsbidrag, hvis børnene ikke kan forsørge sig selv af deres egen indkomst eller formue, når de regelmæssigt følger en gymnasieuddannelse (op til 20 år), en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse (op til 25 år), men kun hvis det ikke giver forældrene særlige vanskeligheder at betale underholdsbidraget.

Underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle skal betales i højst tre år fra ægteskabets afslutning, medmindre parterne har aftalt en længere periode, og ophører, såfremt den ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, gifter sig igen.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Begæringer om underholdsbidrag indgives til en domstol, uanset deres art, bidragets størrelse, hvilken person, der anmoder om underholdsbidrag, og fra hvilken person, der anmodes om underholdsbidrag. Distriktsretten (rayonen sad) har kompetence til at behandle sagen. Stedlig kompetence har retten på det sted, hvor sagsøger eller sagsøgte har bopæl. Sagsøger kan frit vælge.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Krav om underholdsbidrag til mindreårige indgives af en forælder med forældremyndighed eller en værge.

Krav om underholdsbidrag til mindreårige mellem 14 og 18 år indgives af barnet selv, med den forælders viden og godkendelse, der har forældremyndigheden, eller med en værges viden og godkendelse.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Hvis en begæring om underholdsbidrag indgives i en ægteskabssag, har de bulgarske domstole kompetence til behandling af begæringen om underholdsbidrag og anmodninger i ægteskabssager, hvis en af ægtefællerne er bulgarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Bulgarien. Sager vedrørende underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle behandles af domstole med kompetence i skilsmissebegæringer.

De bulgarske domstole har kompetence i sager vedrørende person- eller formueforhold mellem forældre og børn, hvis sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted i Bulgarien, hvis den bidragssøgende eller sagsøger er bulgarsk statsborger, eller hvis det barn eller den forælder, der er part i sagen, er bulgarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Bulgarien.

I ovennævnte tilfælde finder bulgarsk ret anvendelse som anført nedenfor i spørgsmål 18, 19 og 20.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Begæringer om underholdsbidrag indgives til en domstol, uanset deres art, bidragets størrelse, hvilken person, der anmoder om underholdsbidrag, og fra hvilken person, der anmodes om underholdsbidrag. Distriktsretten har saglig kompetence, og det er ikke nødvendigt at være repræsenteret ved en advokat ved denne ret. Stedlig kompetence har retten på det sted, hvor sagsøger eller sagsøgte har bopæl. Sagsøger kan frit vælge.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Sagsøgere i sager om underholdsbidrag er fritaget for afgifter til staten. Når retten tilkender et underholdsbidrag, pålægger den sagsøgte at betale afgifter til staten og dække de omkostninger, sagsøger har afholdt i sagen.

Advokatbistand er ikke nødvendig i sager om underholdsbidrag.

Parterne i sagen kan få retshjælp på de almindelige betingelser for tildeling af retshjælp. Disse betingelser er fastsat i lov om retshjælp (Zakon za pravnata pomosht).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidraget fastsættes i forhold til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges muligheder for at betale det. Det minimumsbeløb, en forælder skal betale i underholdsbidrag til et mindreårigt barn, svarer til en fjerdedel af mindstelønnen som fastsat af Ministerrådet. Underholdsbidraget fastsættes af retten i forhold til børnenes behov og den pågældende forælders midler.

Retten kan sætte underholdsbidraget til et lavere beløb end det fastsatte minimumsbeløb, hvis staten varetager barnets underhold, eller hvis andre væsentlige omstændigheder berettiger det. Retten kan sætte underholdsbidraget over det maksimale beløb, hvis dette er nødvendigt for at opfylde barnets ekstraordinære behov, og den pågældende forælder kan betale det uden særlige vanskeligheder. På den pågældende parts anmodning kan retsafgørelsen om underholdsbidrag ændres eller tilbagekaldes, hvis omstændighederne ændrer sig.

Underholdsbidrag betales månedligt. Der opkræves morarenter ved forsinket betaling. Retten kan også godkende underholdsbidrag i form af naturalier.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales personligt til den bidragsberettigede. Når der er tale om mindreårige mellem 14 og 18 år, udbetales underholdsbidraget specifikt til dem, men med den forælders viden og godkendelse, der har forældremyndigheden.

Underholdsbidrag til børn under 14 år betales via den forælder, der har forældremyndigheden, eller en værge.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Underholdsbidrag betales månedligt. Der opkræves morarenter ved forsinket betaling.

Retsafgørelser, der er trådt i kraft, kan fuldbyrdes på de betingelser og efter de procedurer, som er fastlagt i den bulgarske civile retsplejelov (Grazhdanski protsesualen kodeks).

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Fuldbyrdelsen foretages af en offentlig eller privat foged efter den bidragsberettigedes valg.

Offentlige fogeder arbejder for fogedvæsenet ved en distriktsret (rayonen sad), og deres arbejdsområde falder sammen med rettens stedlige kompetence.

Private fogeder arbejder inden for den relevante regionalrets stedlige kompetence (okrazhen sad).

Se fuldbyrdelse af domme.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Lov om beskyttelse af børn (Zakon za Zakrila na Deteto) indeholder en række beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. at børn og forældre skal holdes orienterede om deres rettigheder og forpligtelser, og at staten skal sikre, at der ydes retshjælp. I henhold til artikel 15 i lov om beskyttelse af børn har børn ret til at få retshjælp og til at indgive klager i alle sager, der vedrører deres rettigheder eller interesser. Retshjælpen ydes af det nationale retshjælpskontor.

Det er udtrykkeligt fastsat i loven om advokater (Zakon za Advokaturata), at en bulgarsk advokat eller en advokat fra de øvrige EU-lande kan yde gratis retshjælp og -bistand til bidragsberettigede personer. Pålægges modparten i en sådan sag at betale sagsomkostninger, kan advokaten kræve et advokatsalær, der bestemmes af retten.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Når en bidragspligtig undlader at betale det tilkendte underholdsbidrag, betales det af staten på den bidragspligtiges vegne på de betingelser og vilkår, der er fastsat i en bekendtgørelse fra ministerrådet. Efter proceduren for social bistand sørger staten for personer, der har behov for det, når ingen er underholdspligtig ifølge loven, eller ingen er i stand til at betale underholdsbidrag.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Republikken Bulgarien er også part i en række traktater om gensidig retshjælp med lande, bl.a. lande, som ikke er medlemmer af EU. Justitsministeriet er centralmyndighed efter disse traktater og yder i denne egenskab bistand i forbindelse med ansøgninger fra borgere.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriet er centralmyndighed og kan kontaktes på:

Ministry of Justice
Ul. Slavyanska 1

1040 Sofia
Bulgarien
Tlf.: (+359 2) 92 37 555
Fax: (+359 2) 987 0098
Kontaktperson:

Link åbner i nyt vindueЕ_Gyurova@justice.government.bg

Link åbner i nyt vindueM_Parvanova@justice.government.bg

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Ja, ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Hvis den bidragsberettigede befinder sig i et land, som Republikken Bulgarien har indgået en gensidig retshjælpstraktat med, kan den bidragsberettigede søge bistand hos justitsministeriet som efter traktaten er centralmyndighed.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt eller ifølge proceduren i den relevante traktat om gensidig retshjælp.

Se kontaktoplysninger om justitsministeriet som centralmyndighed ovenfor.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Republikken Bulgarien er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Se ovenstående svar.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

De gældende bestemmelser er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, og i artikel 627a til 627c i den civile retsplejelov (har været gældende siden 18. juni 2011).

Når en afgørelse er truffet i en medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007, indgives anmodningen om fuldbyrdelse af afgørelsen på grundlag af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, til regionalretten i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes. Afgørelse om afslag på eller suspension af fuldbyrdelsen i henhold til artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 træffes af regionalretten.

En anmodning om at erklære, at en afgørelse eller en anden retsakt fra en EU-medlemsstat, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, kan fuldbyrdes, sendes til den relevante regionalret, i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes. En kopi af anmodningen om forkyndelse for den bidragsskyldige fremlægges ikke. Retten behandler anmodningen for lukkede døre. I den afgørelse, hvor anmodningen imødekommes, fastsætter retten en frist for appel i henhold til artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009. Der kan ikke foretages en foreløbig fuldbyrdelse af retsafgørelsen om imødekommelse af anmodningen. I retsafgørelsen om imødekommelse af anmodningen træffer retten også afgørelse om de ønskede foreløbige forholdsregler. Afgørelsen har status af en afgørelse i forbindelse med en retssag. Afgørelsen kan appelleres vedrørende faktuelle eller retlige spørgsmål til appelretten i Sofia (Sofiyski apelativen sad) på de betingelser og vilkår, der er fastsat i artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009. Afgørelsen fra appelretten i Sofia kan kun appelleres til den øverste kassationsret vedrørende retlige spørgsmål.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er foretaget ændringer i personalets størrelse og struktur i direktoratet for international retslig beskyttelse af børn og international adoption, hvis aktiviteter omfatter de opgaver, det får pålagt af justitsministeriet som centralmyndighed ifølge Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Dette direktorat samarbejder med generaldirektoratet for civil registrering og administrative ydelser (GRAO), der hører under ministeriet for regional udvikling og offentlige arbejder, det nationale skatte- og afgiftskontor og det nationale retshjælpskontor ved behandlingen af ansøgninger fra EU's medlemsstater vedrørende underholdspligt efter Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Sidste opdatering: 09/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Tjekkiet

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Begrebet "underhold" betegner summen af, hvad en person giver en anden, så sidstnævnte kan få opfyldt alle sine legitime behov. En afgørende forudsætning for eksistensen og varigheden af underholdspligt efter reglerne i den civile lovbog er, at der består et familiært eller tilsvarende forhold, uanset om det er ægteskabeligt eller tidligere ægteskabeligt, et familieforhold i lige linje eller et forhold mellem registrerede partnere eller tidligere registrerede partnere af samme køn.

Den civile lovbog specificerer, hvilke grupper af personer der skal betale og har ret til at modtage underhold som følger:

  • underholdsbidrag mellem ægtefæller: pligten til at betale underhold opstår, når ægteskabet indgås, og ophører, når det afsluttes. Ægtefællerne har underholdspligt i et omfang, der sikrer begge parter samme materielle og kulturelle standard, idet en mand og en kvinde har samme status i ægteskabet. Underholdspligt mellem ægtefæller er subsidiær i forhold til underholdspligt mellem forældre og børn.
  • underholdsbidrag mellem fraskilte ægtefæller: pligten til at betale underhold opstår, hvis en af de fraskilte ægtefæller er økonomisk ude af stand til at varetage sit eget underhold, og denne manglende evne er opstået i forbindelse med ægteskabet, og det med rimelighed kan forlanges af den tidligere ægtefælle, især på grund af den fraskilte ægtefælles alder eller sundhedstilstand på skilsmissetidspunktet eller ophør af pasning af de fraskilte ægtefællers fælles barn. Den ophører, hvis den ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, gifter sig igen, eller ved udløbet af den periode, i hvilken underholdsbidraget skal betales (højst tre år).
  • underholdspligt mellem forældre og børn: denne pligt opstår ved barnets fødsel og ophører, når barnet kan forsørge sig selv, eller underholdspligten overføres til en anden (f. eks. gennem ægteskab eller nægtelse af anerkendelse af faderskab). Underholdsbidraget skal sikre, at barnet grundlæggende har samme levestandard som forældrene. Et barn har også pligt til at betale et rimeligt underholdsbidrag til sine forældre alt efter barnets midler, og forældrenes levestandard behøver ikke at være identisk med barnets.
  • underholdsbidrag mellem slægtninge i opstigende og nedstigende linje: Denne pligt opstår mellem ældre og yngre slægtninge. Forældres underholdspligt over for deres børn går forud for underholdspligten for bedsteforældre og andre af børnenes slægtninge i opstigende linje. Fjernere slægtninge har underholdspligt, hvis denne ikke kan opfyldes af nærmere slægtninge.
  • støtte, der er udbetalt til en enlig mor til dækning af udgifter til underhold og andre udgifter: Denne pligt opstår, hvis moderen ikke er gift med barnets far. I dette tilfælde skal faren betale underholdsbidrag i to år efter barnets fødsel og et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med graviditet og fødsel.

Underholdspligt er også omfattet af loven om registreret partnerskab. Her fastlægges følgende:

  • en gensidig underholdspligt mellem partnere. Underholdsbidraget skal sikre, at de to partnere stort set har samme materielle og kulturelle standard
  • en underholdspligt efter opløsning af partnernes samliv – en tidligere partner, der ikke kan forsørge sig selv, kan anmode den anden partner om at bidrage med et rimeligt beløb i forhold til den pågældendes erhvervsevne og økonomiske situation. Hvis en af de tidligere partnere, som ikke har bidraget til partnerskabets endelige sammenbrud, lider alvorlig skade på grund af partnerskabets ophør, kan den pågældende få underholdsbidrag i op til tre år af samme størrelse som det underholdsbidrag, der skulle have været betalt, hvis partnerskabet ikke var ophørt.

En persons underholdspligt over for en anden person er fastsat ved lov og kan ikke overdrages, erstattes eller opgives på forhånd.

En af forudsætningerne for tildeling af underholdsbidrag, som gælder i alle sager, hvor der består underholdspligt, er, at den skal være i overensstemmelse med den offentlige sædelighed.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

En person kan få tilkendt underholdsbidrag, hvis det ikke er realistisk, at vedkommende kan forsørge sig selv. Evnen til at forsørge sig selv fortolkes traditionelt udelukkende som evnen til på tilfredsstillende vis at opfylde alle ens behov (materielle, kulturelle osv.). Hvis et barn ikke er i stand til at forsørge sig selv og er afhængigt af støtte fra den, der betaler underholdet, bortfalder underholdspligten ikke, selv når barnet når voksenalderen (f. eks. hvis barnet fortsætter sine studier), og i undtagelsestilfælde kan underholdspligten fortsætte i hele barnets og forældrenes liv (f. eks. hvis et barn er 100 % invalid og aldrig vil kunne forsørge sig selv). Til gengæld kan underholdspligten bortfalde, før barnet bliver voksent, hvis det bliver i stand til at forsørge sig selv tidligere. Der er derfor ingen specifik aldersgrænse.

Om et barn er voksent er et vigtigt kriterium i en retssag (f. eks. kan en domstol træffe afgørelse om underhold til et mindreårigt barn uden en begæring, men vil kun kunne tilkende underholdsbidrag til voksne børn på grundlag af en begæring).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Kun en domstol kan træffe afgørelse om underhold, hvilket sker efter begæring, men den kan træffe afgørelse herom uden begæring, hvis barnet er mindreårigt.

Ud over generelle oplysninger skal begæringen indeholde fornavn, efternavn og adresse på parterne, en beskrivelse af de kritiske forhold samt en fortegnelse over de dokumenter, sagsøger har indgivet, hvoraf dennes krav tydeligt skal fremgå.

Begæringen skal indgives til den kompetente domstol. Se spørgsmål nr. 5.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

En forælder, der har forældremyndigheden over et barn, har ret til på barnets vegne at indgive begæring om underhold fra den anden forælder. Den pågældende kan også handle på barnets vegne som værge eller formynder. Et barn, der har opnået fuld retsevne, skal artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003indgive en begæring om underholdsbidrag fra den anden person i sit eget navn.

En begæring kan ikke indgives på vegne af en slægtning, undtagen i tilfælde hvor personen ikke har fuld retsevne, og retten beskikker en værge blandt den pågældendes slægtninge.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Regler om den internationale kompetence i sager om underholdspligt er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (i det følgende benævnt "forordningen om underholdspligt"): Link åbner i nyt vinduehttps://eur-lex.europa.eu/legal-content/CS/TXT/?qid=1409302593149&uri=CELEX:02009R0004-20130701 Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale traktater, som Tjekkiet har undertegnet, og som angår sagsområder, der er omfattet af forordningen om underholdspligt. Disse traktater gælder dog alene forbindelser med ikke-EU-medlemsstater (dette gælder navnlig bilaterale traktater om gensidig retshjælp med ikke-EU-medlemsstater eller den internationale konvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Lugano, 30.10.2007 ) i forhold til Norge, Schweiz og Island). I forbindelserne mellem Den Europæiske Unions medlemsstater har forordningen om underholdspligt forrang for internationale traktater.

I Tjekkiet træffer distriktsdomstole afgørelse i sager om underholdspligt i første instans.

Hvilken myndighed der er kompetent, bestemmes hovedsagelig af forordningen om underholdspligt, som har forrang for den tjekkiske lovgivning. Det fremgår af forordningens artikel 3, at den bidragsberettigede (sagsøgeren) kan indgive en begæring til retten

a) på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller

b) på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl.

Ellers kan der i Tjekkiet anlægges en sag, jf. artikel 3, litra c) og d), i forordningen om underholdspligt, for den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende faderskab, eller den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

Ifølge artikel 5 i forordningen om underholdspligt kan kompetence også fastsættes på grundlag af sagsøgtes fremmøde i en ret, forudsat at sagsøgte ikke senere bestrider rettens kompetence som sin første efterfølgende retlige disposition.

De tjekkiske regler for bestemmelse af retternes kompetence, som kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor kompetencen ikke er fastlagt i forordningen om underholdspligt (dvs.  f. eks. i tilfælde, hvor den tjekkiske rets internationale kompetence er baseret på artikel 6 og 7 i forordningen om underholdspligt (subsidiær kompetence, forum necessitatis) eller på en international traktat med en ikke-EU-medlemsstat), er følgende: For sager vedrørende underholdsbidrag til et mindreårigt barn er distriktsdomstolen den kompetente ret, dvs. den ret, i hvis distrikt det mindreårige barn har bopæl, på grundlag af en aftale mellem forældrene eller ved en afgørelse truffet af en domstol eller en andre afgørende forhold. I andre sager er den kompetente ret sagsøgtes almindelige ret. En fysisk persons almindelige ret er distriktsdomstolen det sted, hvor den pågældende har sin bopæl og, hvis den pågældende ikke har nogen bopæl, distriktsdomstolen det sted, hvor han/hun opholder sig. Bopæl anses for at være det sted, hvor den pågældende er bosat og har til hensigt at bo permanent (der kan også være flere sådanne steder, og i så fald er den almindelige ret distriktsdomstolen hver af disse steder). Hvis en sagsøgt, der er statsborger i Tjekkiet, ikke hører under en almindelig ret eller en ret i Tjekkiet overhovedet, er den kompetente ret retten det sted, hvor den pågældende havde sit sidst kendte opholdssted i Tjekkiet. Ejendomsret kan gøres gældende over for en person ved retten det sted, hvor den pågældendes ejendom er beliggende, hvis denne ikke hører under nogen anden kompetent ret i Tjekkiet.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Loven kræver ikke, at en sagsøger lader sig repræsenter af en rettergangsfuldmægtig. En sagsøger kan dog beslutte at lade sig repræsentere i retten ved at give en fuldmagt til en person efter eget valg, f. eks. en advokat.

En fysisk person, der ikke har mulighed for selv at give møde i retten, skal være repræsenteret af en advokat eller værge. Er den pågældende mindreårig, repræsenteres han eller hun af sine forældre.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Retssager om gensidig underholdspligt mellem forældre og børn er helt fritaget for retsgebyrer. I andre sager om fastlæggelse af underholdsbidrag, herunder forhøjelser af bidraget, er sagsøger fritaget for retsgebyrer. Denne fritagelse gælder også for håndhævelses- og tvangsfuldbyrdelsessager.

Hvis sagsøger er repræsenteret af en advokat, skal førstnævnte – medmindre andet aftales – betale et forudfastsat salær (satser kan downloades på engelsk fra det tjekkiske advokatsamfunds websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cak.cz/scripts/detail.php?id=2239 Hvis det er begrundet i sagsøgerens sociale og økonomiske situation, og sagen ikke er vilkårlig eller en åbenbart grundløs påberåbelse eller tilsidesættelse af en rettighed, kan retten udpege en repræsentant, der arbejder gratis eller mod betaling af et mindre gebyr, hvis dette er absolut nødvendigt for at forsvare sagsøgerens interesser. Under visse omstændigheder beskikkes en advokat som repræsentant.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag betales normalt kontant i form af faste månedlige beløb, som altid skal betales en måned forud (medmindre retten bestemmer andet, eller den bidragsberettigede aftaler betaling på andre vilkår med den bidragspligtige forælder), men det kan dog også ydes på anden måde, f.eks. ved at stille en bolig eller andre goder til rådighed.

Afgørelser om underholdsbidrag til børn fastsætter ud over de bindende vilkår for den bidragspligtige forælder også formueforhold og beskriver barnets rimelige behov, som primært bestemmes af barnets alder og sundhedstilstand. I afgørelsen tages der endvidere hensyn barnets forberedelse til sin fremtidige karriere, fritidsaktiviteter, interesser osv. Princippet er dog, at barnets levestandard skal være identisk med forældrenes. Hvis den bidragspligtiges økonomiske situation giver mulighed herfor, kan en opsparing også betragtes som barnets rimelige behov. Ved fastlæggelsen af omfanget af forældrenes underholdspligt tages der endvidere hensyn til den forælder, der tager sig af barnet, og pasningens omfang.

Ægtefæller har underholdspligt i et omfang, der sikrer begge parter samme materielle og kulturelle standard, idet en mand og en kvinde har samme status i ægteskabet.

Der skal betales underholdsbidrag mellem fraskilte ægtefæller, hvis en af de fraskilte ægtefæller er økonomisk ude af stand til at forsørge sig selv, og denne manglende evne er opstået på grund af eller i forbindelse med ægteskabet, og det med rimelighed kan forlanges af den tidligere ægtefælle, navnlig på baggrund af den fraskilte ægtefælles alder eller sundhedstilstand på skilsmissetidspunktet eller ophør af pasning af de fraskilte ægtefællers fælles barn. Underholdsbidraget skal være rimeligt. Ved fastlæggelsen af bidraget tages der hensyn til ægteskabets længde og andre krav i lovgivningen.

Der betales et rimeligt underholdsbidrag til en gravid til dækning af omkostninger i forbindelse med graviditeten og fødslen.

I forbindelse med et registreret partnerskab tilkender retten underholdsbidrag til en partner på grundlag af en begæring og tager ved fastlæggelsen hensyn til den fælles husholdning. Underholdsbidraget skal sikre, at de to partnere stort set har samme materielle og kulturelle standard.

Underholdspligten ved opløsning af et forhold mellem partnere af samme køn kan fastslås på begæring af en tidligere partner, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Denne kan indgive en begæring om, at den tidligere partner skal betale et rimeligt bidrag, som bestemmes ud fra dennes evner, muligheder og formue. Hvis de ikke kan nå til enighed, fastsætter retten underholdsbidraget på grundlag af den ene partners begæring. Hvis en af de tidligere partnere, som ikke har bidraget til partnerskabets endelige sammenbrud, lider alvorlig skade på grund af partnerskabets ophør, kan retten tilkende den pågældende underholdsbidrag fra den anden partner i op til tre år efter samlivets ophør af samme størrelse som det underholdsbidrag, der skulle have været betalt, hvis partnerskabet ikke var ophørt.

I tjekkisk lovgivning anerkendes det såkaldte objektive underholdsbidrag, der er baseret på tabeller, procenter osv., ikke, og retten er ikke bundet af minimums- eller maksimumsunderholdsbidrag. I sin afgørelse lægger retten vægt på de særlige forhold i hver enkelt sag, såsom muligheden af, at der består mere end en underholdspligt, øgede omkostninger til et handicappet barn osv. Justitsministeriets tabel over beløb er udelukkende vejledende: Link åbner i nyt vinduehttp://portal.justice.cz/Justice2/MS/ms.aspx?o=23&j=33&k=6223&d=315516

Retsafgørelser om underholdsbidrag træffes med forbehold af ændringer i parternes situation. Bidragene kan derfor ændres, hvis den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges situation forandrer sig betydeligt.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag betales som faste månedlige beløb, altid en måned forud, medmindre retten bestemmer andet, eller den bidragspligtige aftaler andet med den bidragsberettigede. I ganske særlige tilfælde (f. eks. hvis den bidragspligtige forælder kun har en sæsonbestemt indkomst, har et meget risikofyldt arbejde osv.) kan retten bestemme, at et beløb (et depositum) indsættes til at dække fremtidige bidrag. Retten vil herefter træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at der af dette beløb foretages betalinger svarende til de månedlige underholdsbidrag til barnet. Underholdsbidrag skal enten betales til den bidragsberettigede eller den person, der tager sig af denne.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Ifølge tjekkisk lovgivning kan en begæring indgives til den ret, der er kompetent med hensyn til håndhævelse, eller man kan indsende et forslag til fogedretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse. Proceduren i forbindelse med håndhævelse eller tvangsfuldbyrdelse (herunder hvilke oplysninger, der skal anføres i begæringen) er beskrevet i et dokument om procedurer for håndhævelse af retsafgørelser. Nedenfor findes nogle specifikke oplysninger om inddrivelse af underholdsbidrag.

Fuldbyrdelse

Et mindreårigt barns almindelige ret (se svar på spørgsmål nr. 5, der indeholder en definition af et mindreårigt barns almindelige ret) har kompetence til at afsige og fuldbyrde en kendelse om underhold til et mindreårigt barn. Den bidragspligtige parts almindelige ret (se svar på spørgsmål nr. 5, der indeholder en definition af den bidragspligtige parts ret) har kompetence til at træffe afgørelse om andre typer underholdspligt, herunder underhold til voksne børn.

I sager om inddrivelse af underholdsbidrag til et mindreårigt barn på begæring af en af parterne bistår retten med at finde frem til den bidragspligtiges bopæl. Retten kan også yde yderligere hjælp til den bidragsberettigede, før den træffer afgørelse om at inddrive bidraget, f.eks. ved at anmode den bidragspligtige om oplysninger om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorfra den pågældende får sin løn eller har en regelmæssig indtægt, eller i hvilken bank han/hun har sine konti samt numrene på disse konti, eller ved at kræve, at den bidragspligtige fremlægger en opgørelse over sine aktiver. Retten kan også yde denne hjælp i forbindelse med andre former for underholdspligt end underholdsbidrag til et mindreårigt barn.

Tvangsfuldbyrdelse

Der kan indgives en begæring om tvangsfuldbyrdelse til alle fogeder i Tjekkiet. En liste over fogeder er tilgængelig på webstedet for det tjekkiske notarkammer: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ekcr.cz/seznam-exekutoru Når fogeden inddriver underholdsbidrag til et mindreårigt barn, har denne ikke ret til anmode den bidragsberettigede om at betale et rimeligt forskud på omkostningerne til inddrivelsen. En af de mulige metoder til at inddrive underholdsbidrag til et mindreårigt barn er at inddrage den bidragspligtiges kørekort.

Hvis underholdspligten ikke er opfyldt, kan der ud over ovennævnte håndhævelsesmetoder også rejses en straffesag mod den bidragspligtige for mistanke om manglende betaling af et obligatorisk underholdsbidrag. Med hensyn til sager om manglende betaling af et obligatorisk underholdsbidrag bestemmer straffeloven, at den, der enten forsætligt eller ved forsømmelighed ikke har opfyldt sin lovfæstede pligt til betale bidrag til eller forsørge en anden i en periode på over fire måneder, har begået en strafbar handling. I så fald kan man henvende sig til politiet for at anlægge en straffesag.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Generelle oplysninger om fuldbyrdelse eller tvangsfuldbyrdelse (herunder oplysninger om, hvilke aktiver der kan gøres til genstand for fuldbyrdelse eller tvangsfuldbyrdelse, og om afhjælpende foranstaltninger) kan findes i dokumentet om procedurer for fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Den civile retsplejelov bestemmer, at rettigheder forældes, medmindre de gøres gældende inden for forældelsesfristen, og den bidragspligtige har derefter ikke pligt til at betale. Hvis den bidragspligtige imidlertid betaler efter forældelsesfristens udløb, kan den pågældende ikke kræve disse beløb tilbagebetalt. Retten til underhold forældes ikke, men retten til regelmæssige betalinger kan forældes. Forældelsesfristen fastsættes normalt til tre år. Dog gælder det, at hvis rettigheder er blevet anerkendt ved en afgørelse truffet af en offentlig myndighed (f. eks. en domstol), er den lovbestemte forældelsesfrist ti år efter det betalingstidspunkt, der er fastsat i den pågældende afgørelse. Retten til underhold udløber ikke efter et bestemt tidsrum.

Underhold kan kun tilkendes fra den dato, hvor retssagen indledes. Underholdsbidrag til børn kan dog også tilkendes for en periode på højst tre år forud for denne dato. Underholdsbidrag til en ugift mor og godtgørelse af omkostninger i forbindelse med graviditet og fødsel kan også tilkendes med tilbagevirkende kraft, men dog kun i højst to år efter barnets fødsel.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Kommunernes afdelinger for social og juridisk beskyttelse af børn, som har udvidede beføjelser, skal yde bistand i forbindelse med et mindreårigt barns begæring om underhold og inddrivelse af underhold, herunder bistand til at indgive en begæring til retten.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Loven indeholder ikke en sådan mulighed.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

En bidragsberettiget kan ansøge kontoret for international retlig beskyttelse af børn i Brno (Link åbner i nyt vinduehttp://www.umpod.cz/ om bistand til at inddrive underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Ansøgeren kan kontakte organisationen ved hjælp af nedenstående oplysninger:

Office for International Legal Protection of Children
Šilingrovo náměstí 3/4
602 00 Brno
Tjekkiet

Tlf.: +420 542 215 522

Fax: +420 542 212 836
E-mail: Link åbner i nyt vinduepodatelna@umpod.cz

Første gang den bidragsberettigede kontakter kontoret, skal den pågældende afgive sit fulde navn og kontaktoplysninger (telefon eller e-mail) samt navn og fødselsdato for det barn, sagen drejer sig om.

Hvis den bidragsberettigede anmoder om kontorets bistand til at inddrive underholdsbidrag fra udlandet, skal der først indsendes en uformel skriftlig anmodning om bistand, vedlagt et udfyldt spørgeskema, som kan downloades på tjekkisk fra kontorets websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.umpod.cz/vyzivne/postup-pri-vymahani-vyzivneho/ Anmodningen skal indeholde basisoplysninger om barnet og den bidragspligtige samt grundlæggende oplysninger om, hvorfor der anmodes om inddrivelse af underholdsbidrag. Kopier af relevante dokumenter, navnlig retsafgørelser om underholdspligt, skal vedlægges anmodningen. Kontoret vil herefter vurdere muligheden for at få inddrevet underholdsbidraget i den pågældende sag og vil om nødvendigt sende nærmere oplysninger om, hvordan man kommer videre i sagen.

Hvis kontoret anmoder om det, kan det blive nødvendigt at fremsende yderligere dokumentation. Generelt skal dommen om underholdspligt fremsendes sammen med en bekræftet oversættelse til sproget i det land, hvor underholdsbidraget skal inddrives, og herunder afgørelser om fuldbyrdelse. I sager, hvor underhold skal inddrives fra en EU-medlemsstat, udarbejder retten et uddrag af afgørelsen i overensstemmelse med artikel 56 i forordningen om underholdspligt. Normalt kræves der også en fuldmagt til den udenlandske myndighed, en uddannelsesattest for den bidragsberettigede, hvis denne er over 15 år, eller et identitetsbevis. Den lokale ret det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, kan bistå denne med at få oversat dokumenterne (normalt den ret, der har truffet afgørelse i sagen i første instans). Retten giver enten de udfyldte dokumenter til den bidragsberettigede eller sender dem direkte til kontoret. Kontoret gennemgår den indsendte dokumentation og sender, forudsat alle krav er opfyldt, et forslag til den udenlandske ret eller henviser sagen til den kompetente udenlandske myndighed eller organisation med henblik på yderligere behandling. Kontoret underretter med regelmæssige mellemrum den bidragsberettigede om sagens forløb og udfald.

Hvis bidraget bliver inddrevet, enten ad retlig vej eller gennem frivillige indbetalinger fra den bidragspligtige til en udenlandsk partners konto, indsættes disse betalinger normalt på kontorets konto en gang om måneden (af administrative, regnskabsmæssige og kvantitative årsager) gennem en samlet betalingsoverførsel. Kontorets økonomiafdeling fremsender betalingerne til den bidragsberettigede inden for en måned efter den bidragsberettigedes ønske. Hvis den bidragsberettigede modtager betalinger direkte fra den bidragspligtige i udlandet, skal førstnævnte straks underrette kontoret herom. Han/hun har også pligt til at informere kontoret om eventuelle ændringer, der kan påvirke sagen (adresseændring, ændringer i pasningen af barnet, afslutning på barnets uddannelse osv.).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragsberettiget, der bor i udlandet, bør kontakte den kompetente myndighed i dette land, som så vil kontakte kontoret for international retsbeskyttelse af børn (se kontorets kontaktoplysninger ovenfor).

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ved modtagelsen af en anmodning fra et andet land vil kontoret for international retsbeskyttelse af børn tage følgende skridt:

  1. vurdere, om anmodningen opfylder alle kravene i EU-lovgivningen og internationale aftaler, eller bede om yderligere dokumentation
  2. sende en skriftlig opfordring til den bidragspligtige i Tjekkiet om at betale de skyldige bidrag og de regelmæssige underholdsbidrag frivilligt.
  3. Hvis den bidragspligtige ikke reagerer, undersøger kontoret den pågældendes økonomiske situation og indsender en begæring om anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelsen til den kompetente domstol i Tjekkiet. Kontoret repræsenterer sagsøgeren (den bidragsberettigede bosiddende i udlandet) i sagen og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at inddrive underholdsbidragene og sikre overførsel af de beløb, der er inddrevet i det andet land. Kontoret og den overdragende myndighed i udlandet underretter hinanden om de trufne foranstaltninger samt om forløbet og resultaterne af fuldbyrdelsen af afgørelsen om inddrivelse af underholdsbidraget.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Retssager om gensidig underholdspligt mellem forældre og børn er helt fritaget for retsgebyrer. I andre sager om fastlæggelse af underholdsbidrag, herunder forhøjelser af bidraget, er sagsøger fritaget for retsgebyrer. Denne fritagelse gælder også for håndhævelses- og tvangsfuldbyrdelsessager. Den bidragsberettigede har ikke pligt til at lade sig repræsentere af en advokat i en sag om underholdsbidrag. Kontoret for international retsbeskyttelse af børns ydelser er gratis. Kontoret repræsenterer sagsøgeren (den bidragsberettigede bosiddende i udlandet) i en retssag, træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre betaling af underholdsbidrag på den pågældendes vegne, og sikrer overførsel af de beløb, der er inddrevet i udlandet.

Hvis det er begrundet i den bidragsberettigedes sociale og økonomiske situation, og sagen ikke er vilkårlig eller en åbenbart grundløs påberåbelse eller tilsidesættelse af rettigheder, kan retten fritage en part fra helt eller delvist at betale retsgebyr. Hvis der er udpeget en repræsentant for den part, som er blevet fritaget for betaling af retsgebyrer, gælder denne fritagelse også – i det omfang den blev tilkendt – for repræsentantens kontante udgifter og omkostningerne til repræsentationen. En part, som er blevet fritaget for betaling af retsgebyrer, er ikke pligtig til at betale et depositum til dækning af udgifter til bevisførelse eller godtgøre staten de omkostninger, den har afholdt (dvs. til vidner og sagkyndige, tolkning osv.). Omkostninger i forbindelse med, at en part i retten taler sit modersmål eller kommunikerer via kommunikationssystemer for døve eller døvblinde personer, afholdes af staten, som ikke kan kræve godtgørelse for sådanne omkostninger.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I overensstemmelse med lov nr. 359/1999 om den sociale og juridiske beskyttelse af børn som ændret vil kontoret for international retsbeskyttelse af børn, der er det centrale organ i Tjekkiet, i forbindelse med sager, der involverer udlandet, gøre følgende:

  • § udføre de opgaver, et centralt statsligt organ skal udføre i overensstemmelse med loven om underholdspligt
  • § virke som barnets værge
  • § kræve situationsrapporter om børn, som er tjekkiske statsborgere, men ikke har fast bopæl her, fra relevante organer og andre juridiske enheder og personer efter anmodning fra forældre, som bor i Tjekkiet, eller myndigheder med ansvar for social og juridisk beskyttelse
  • § formidle levering af personlige dokumenter og andre dokumenter til udlandet og fremlægge dokumenter og andre dokumenter fra udlandet
  • § samarbejde med offentlige myndigheder eller andre organisationer i udlandet med samme ansvarsområde som kontoret, hvis de er behørigt bemyndigede til at varetage social og retlig beskyttelse i deres land, og med andre myndigheder, instanser og juridiske enheder, når det er nødvendigt
  • § bistå i søgningen efter forældrene til et barn, hvis forælderen/forældrene bor i udlandet, familiemedlemmer og personer med underholdspligt, undersøge den materielle og økonomiske situation for at bestemme underholdsbidragets størrelse, bistå med at indgive begæringer om fuldbyrdelse af underholdspligt og navnlig begæringer om at regulere underholdsbidragspligten, pasning af barnet og fastslå faderskab
  • § få oversat dokumenter, der er nødvendige, for at det kan sikre social og retlig beskyttelse i henhold til internationale traktater og de direkte gældende bestemmelser i EU.

For at sikre, at kontoret kan udføre sine opgaver inden for sit kompetenceområde, skal de relevante organer og andre fysiske og juridiske personer yde kontoret enhver nødvendig bistand; bestemmelserne om obligatorisk bistand fra tredjemand anvendes i overensstemmelse hermed. Der ydes også obligatorisk bistand i det nødvendige omfang af f.eks. domstolene, politiet i Tjekkiet, banker, socialsikringsinstitutioner, arbejdsformidlingskontorer, posttjenester, udbydere af elektroniske tjenester, forsikringsselskaber, indenrigsministeriet med hensyn til levering af oplysninger fra registre over bosiddende personer og udlændinge osv.

Sidste opdatering: 21/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdspligt - Tyskland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

  • børn kan have underholdspligt over for deres forældre
  • forældre kan have underholdspligt over for deres børn
  • ægtefæller kan have gensidig underholdspligt
  • børnebørn eller oldebørn kan have underholdspligt over for deres bedsteforældre eller oldeforældre
  • bedsteforældre eller oldeforældre kan have underholdspligt over for deres børnebørn eller oldebørn
  • forældre, der ikke er gift med hinanden, kan have gensidig underholdspligt
  • registrerede partnere kan have gensidig underholdspligt.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Der er ingen aldersgrænse for børns underholdskrav: Der skal betales underholdsbidrag til børnene, så længe de er afhængige af det, medmindre denne økonomiske afhængighed er selvforskyldt. Når et barn har afsluttet sin uddannelse, forventes det imidlertid normalt, at det kan forsørge sig selv. I den tyske lovgivning om underholdsbidrag har mindreårige børn generelt forrang for voksne børn. Kravene til den underholdspligtige er strenge, og mindreårige har generelt forrang for børn, der er nået myndighedsalderen.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For at få anerkendt en underholdspligt skal den bidragssøgende normalt henvende sig til en domstol, til børne- og ungdomsmyndigheden (Jugendamt) eller til en notar, således at der kan skabes et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (vollstreckungsfähiger Titel), som gør det muligt at tvangsinddrive et pengekrav.

Hvis kravet bestrides, skal det prøves i retten. Forpligtelsen til at opfylde et krav kan imidlertid anerkendes for en notar eller Jugendamt. Jugendamts beføjelser er mere begrænsede end notarens, idet Jugendamt kan fastslå en forpligtelse til at betale underholdsbidrag til et barn indtil det fyldte 21. år, eller en mors eller fars krav i anledning af barnets fødsel.

Tvister om underholdskrav er familieretlige sager og behandles ved domstolen for familieretlige sager (Familiengericht). Proceduren er fastlagt i loven om procedurer i familieretlige sager og i sager om frivillig retspleje (Gesetz über das Verfahren in Familiensachen und in den Angelegenheiten der freiwilligen Gerichtsbarkeit – FamFG) og i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung – ZPO).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ifølge civillovbogens (Bürgerliches Gesetzbuch – BGB) § 1629, stk. 1, repræsenteres barnet af begge forældre, men en forælder kan repræsentere barnet alene, hvis han/hun har den fulde forældremyndighed, eller hvis han/hun har beføjelse til at træffe en beslutning alene i medfør af civillovbogens § 1628. Hovedreglen er derfor, at forældrene kan gøre et krav gældende på vegne af barnet, hvis de er partsrepræsentanter for barnet. I henhold til civillovbogens § 1629, stk. 2, første punktum, har hverken faderen eller moderen tilladelse til at repræsentere barnet i de tilfælde, hvor det i medfør af civillovbogens Link åbner i nyt vindue§ 1795 ikke er tilladt en værge at repræsentere barnet som følge af en interessekonflikt. Dette er bl.a. tilfældet, hvis det drejer sig om en juridisk tvist mellem barnet og en af forældrenes ægtefælle. I disse situationer skal der udpeges en person, som kaldes en "ekstra omsorgsperson" (Ergänzungspfleger), og som skal fungere som barnets repræsentant og gøre kravet gældende på barnets vegne. Underholdskrav er en undtagelse til hovedreglen. I henhold til civillovbogens § 1629, stk. 2, andet punktum, kan den forælder, der har barnet i sin varetægt, indgive et krav om underhold vedrørende barnet til den anden forælder, hvis forældrene har fælles forældremyndighed. Civillovbogens § 1629, stk. 3, indeholder en undtagelse til denne bestemmelse, som finder anvendelse på de tilfælde, hvor barnets forældre er gift med hinanden, men ikke har samme bopæl, eller hvor der verserer en ægteskabssag mellem dem. I disse tilfælde har den ene forælder kun tilladelse til at gøre barnets underholdskrav gældende over for den anden forælder i sit eget navn. Formålet med dette er at undgå, at barnet bliver part i forældrenes skilsmissesag.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Familiedomstolene (Familiengerichte), der er afdelinger under lokaldomstolene (Amtsgerichte), har kompetencen til at behandle sager underholdsbidrag. Det fastslås i § 232 i loven om procedurer i familieretlige sager og i sager om frivillig retspleje, hvilken domstol der har den stedlige kompetence.

Under behandlingen af en ægteskabssag er domstolen med den stedlige kompetence som hovedregel den domstol, der er eller var førsteinstansretten i skilsmissesagen. I andre tilfælde har den sagsøgtes hjemting ofte den stedlige kompetence. Situationen er en anden, når det drejer sig om sager, der vedrører underholdspligten over for en mindreårig eller over for et barn, der behandles som en mindreårig. I disse tilfælde er den kompetente domstol barnets hjemting eller hjemtinget for den forælder, der har beføjelse til at handle på vegne af barnet. Dette gælder imidlertid ikke, hvis barnet eller en af forældrene normalt bor i udlandet.

Barnet kan, hvis det gør krav om opfyldelse af underholdspligten gældende over for begge forældre, også anlægge sagen ved den domstol, der ville have kompetence til at behandle et krav mod blot den ene af forældrene.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I princippet skal parterne være repræsenteret ved en advokat i sager om underholdsbidrag ved retten. Det er dog ikke nødvendigt at være repræsenteret ved en advokat i forbindelse med begæringer om foreløbig kendelse (einstweilige Anordnung). Det er heller ikke nødvendigt for et barn at have en advokat, hvis Jugendamt yder bistand og repræsenterer barnet med henblik på at gøre et underholdskrav gældende.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal betales sagsomkostninger (retsgebyrer og udgifter) i sager om underholdskrav, som behandles ved retten. Retsgebyret (der svarer til tre gange rettens grundgebyr) skal betales til domstolen ved indgivelse af begæringen. Gebyrets størrelse afhænger af sagens værdi (Verfahrenswert). Advokaternes honorar afhænger også af sagens værdi. Sagens værdi er i sager om underholdskrav den samlede værdi af de første 12 måneders underholdsbidrag efter indgivelsen af begæringen, men må ikke overstige værdien af det samlede underholdskrav. Eventuelle beløb, der allerede skulle have være betalt i form af underholdsbidrag, lægges oveni ved indgivelse af begæringen.

Eksempel:

Den juridiske repræsentant for en 10-årig dreng fremsætter et krav om normalbidrag (der på nuværende tidspunkt er 364 EUR pr. måned), dvs. sagens værdi beløber sig til 4 368 EUR. I dette tilfælde er retsgebyret til dækning af sagens omkostninger 339 EUR (113 EUR x 3). En arkitekts kone begærer separation og underhold i form af sygesikringsbidrag på 1 900 EUR pr. måned, så sagens værdi beløber sig her til 22 800 EUR. Retsgebyret udgør 933 EUR (311 EUR x 3). Som det fremgår, varierer afgiftens størrelse, og der kan således ikke siges noget generelt. Til retsgebyrerne skal der også lægges et eventuelt advokatsalær. Gebyrerne fremgår af nedenstående tabel for sager med en værdi på højst 500 000 EUR:

Sagens værdi op til EUR …

Gebyr EUR …

Sagens værdi op til EUR …

Gebyr EUR …

300

25

40 000

398

600

35

45 000

427

900

45

50 000

456

1 200

55

65 000

556

1 500

65

80 000

656

2 000

73

95 000

756

2 500

81

110 000

856

3 000

89

125 000

956

3 500

97

140 000

1 056

4 000

105

155 000

1 156

4 500

113

170 000

1 256

5 000

121

185 000

1 356

6 000

136

200 000

1 456

7 000

151

230 000

1 606

8 000

166

260 000

1 756

9 000

181

290 000

1 906

10 000

196

320 000

2 056

13 000

219

350 000

2 206

16 000

242

380 000

2 356

19 000

265

410 000

2 506

22 000

288

440 000

2 656

25 000

311

470 000

2 806

30 000

340

500 000

2 956

35 000

369

Den afgiftspligtige er i første omgang den, som retten i sin afgørelse pålægger afgifterne. I princippet er det den, der taber sagen.

En part, der på grund af sine personlige og økonomiske forhold ikke kan betale alle sagsomkostningerne, eller som kun kan betale dem i rater, kan ansøge om retshjælp (Verfahrenskostenhilfe), der kan hjælpe med at dække sagsomkostningerne i forbindelse med rettens behandling af underholdskravet. Der skal dog være tilstrækkelig udsigt til en vellykket udgang på den påtænkte retsforfølgelse eller det påtænkte forsvar, som ikke må hvile på et løst grundlag. Afhængig af den pågældende parts indkomst og formue kan der tildeles retshjælp til hel eller delvis dækning af retsgebyrerne og vedkommendes udgifter til advokatsalær.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underhold skal betales som et fast beløb. Beløbets størrelse afhænger af den underholdsberettigedes krav og behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen. De enkelte delstaters øverste retsinstans (Oberlandesgerichte) har med henblik på beregningen heraf udarbejdet tabeller og retningslinjer, som bidrager til fastsættelsen af et fast beløb for de elementer, der skal medtages i beregningen. Mest kendt er den såkaldte "Düsseldorfer Tabelle", som anvendes i vid udstrækning til beregning af børnebidrag.

Hvis der sker ændringer i de faktiske omstændigheder, som rettens kendelser er baseret på, kan disse kendelser ændres på begæring af den underholdsberettigede eller underholdspligtige. Et mindreårigt barns underholdsydelse kan også være indeksreguleret i henhold til civillovbogens § 1612a, stk. 1, første punktum, og står da anført som en procentsats af normalbidragets til enhver tid gældende grundbeløb. Normalbidragets grundbeløb er reguleret i civillovbogens § 1612a, stk. 1, andet og tredje punktum, og stiger gradvist på en tretrinsskala i takt med, at barnet bliver ældre. Hvis en retskendelse omhandler et indeksreguleret underholdsbidrag, er det ikke nødvendigt at ændre kendelsen, når barnet bliver omfattet af en ny aldersklasse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales i princippet forud hver måned til den underholdsberettigede eller, hvis der er tale om mindreårige, til den forælder, der har den mindreårige i sin varetægt, eller til den part, der ellers er berettiget til underholdsbidrag.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

En mulighed er at sætte sin lid til tvangsfuldbyrdelse (Zwangsvollstreckung) af det underholdskrav, som retten har fastsat. Tvangsfuldbyrdelsen gennemføres i overensstemmelse med de almindelige regler.

Den forpligtelse, der påhviler den bidragspligtige, skal i øvrigt også ses i lyset af, at det er strafbart ikke at opfylde sin underholdspligt.

Hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende idømmes en frihedsstraf på op til tre år eller straffes med bøde. Hvis frihedsstraf er uundgåelig, kan retten gøre dommen betinget og give den dømte pålæg om at efterkomme forpligtelsen til at betale underholdsbidrag. Retten ophæver derefter strafudsættelsen, hvis den dømte groft eller vedholdende overtræder pålægget og derved giver grund til at frygte, at vedkommende vil begå yderligere strafbare handlinger, særlig ved at misligholde sin underholdspligt. Ved førstegangslovovertrædere kan den offentlige anklager derimod foreløbig undlade at rejse tiltale, eller retten kan foreløbigt indstille sagen, hvis den tiltalte samtidig får pålæg om at opfylde sin underholdspligt ved at betale et nærmere angivet beløb.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Fogeden (Gerichtsvollzieher) kan tage pant i løsøre (Pfändung) (den civile retsplejelovs § 808, stk. 1). De situationer, hvor denne form for pantsætning er tilladt, er begrænset i den civile retsplejelovs §§ 811-812. De genstande, der er anført i lovens § 811, er undtaget. I henhold til lovens § 811, stk. 2, gælder dette ikke varer, der er købt med ejendomsforbehold (Eigentumsvorbehalt). I medfør af lovens § 811a og § 811b kan værdigenstande, der er omfattet af undtagelsen i § 811, erstattes af genstande med en lavere værdi, men med samme funktion.

Den bidragspligtiges bopæl kan udelukkende ransages uden dennes samtykke, hvis der foreligger en dommerkendelse (den civile retsplejelovs § 758a).

Pantsætningsforretninger gennemføres af fogedretten. § 850 ff. i den civile retsplejelov indeholder undtagelser til bestemmelserne om udlæg i indkomst. Hvor stor en andel af den bidragspligtiges indkomst der er friholdes for udlæg, afhænger ikke blot af den bidragspligtiges indkomst, men ligeledes af, hvor mange personer der er berettiget til underholdsbidrag fra den bidragspligtige. Som hjælp ved beregningen heraf er der udarbejdet en tabel med angivelse af grænser for undtagelser, der er vedlagt lovens § 850c som bilag. Denne tabel revideres regelmæssigt, og om nødvendigt tilpasses niveauet.

Hvis der foretages fuldbyrdelse på grundlag af et underholdskrav eller et krav, der følger af en retsstridig handling (unerlaubte Handlung), som gennemført med forsæt, er det ifølge den civile retsplejelovs § 850d og 850f tilladt fogedretten at fastsætte et andet niveau for friholdelse for pantsætning på begæring af den bidragssøgende. Den bidragspligtige kan ligeledes begære fastsættelse af et andet niveau, hvis vedkommende har særlige personlige behov i medfør af den civile retsplejelovs § 850f, stk. 1.

En konto, der tilhører den bidragspligtige, kan ifølge den civile retplejelovs § 850k friholdes for beslaglæggelse. Denne konto kaldes en "P-konto" (P-Konto). Formålet med denne konto er at sikre en rimelig levestandard for den bidragspligtige samt de personer, som vedkommende har forsørgerpligt overfor. Først og fremmest ydes der automatisk beskyttelse af indestående indtil grundfradraget, der på nuværende tidspunkt udgør 1 028,89 EUR pr. kalendermåned. Under visse omstændigheder kan dette grundfradrag forhøjes som følge af f.eks. andre underholdsforpligtelser, der er bindende for den underholdspligtige. Grundfradraget øges med 387, 22 EUR for den første person og herefter med 215,73 EUR pr. person op til den femte person. Børnebidrag og visse sociale sikringsydelser beskyttes i særdeleshed. Det eneste, den bidragspligtige skal gøre for at opnå denne form for beskyttelse, er at give banken dokumentation for disse forpligtelser. I særlige tilfælde (f.eks. hvis den bidragspligtige har særlige behov som følge af sygdom) kan fogedretten tilpasse grundfradraget individuelt (lovens § 850k, stk. 4).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Underholdskendelsen er et normalt eksigibelt pengekrav (Vollstreckungstitel), hvilket vil sige, at den underholdsberettigede i princippet skal følge de normale fuldbyrdelsesregler og selv gøre sit krav gældende.

"Jugendamt" kan imidlertid bidrage med inddrivelsen, hvis det i forvejen bistår barnet. Det kan bistå barnet, hvis den forælder, der anmoder herom, har forældremyndigheden alene, eller hvis forældrene har fælles forældremyndighed, men den forælder, der anmoder om myndighedsbistand, har barnet i sin varetægt.

Der skal sondres mellem dette scenarie og en situation, hvor en bidragsberettiget modtager bestemte sociale ydelser, som dækker et behov, der ellers skulle være dækket af underholdsbidraget. Hvis modtageren af disse socialsikringsydelser har et underholdskrav mod en underholdspligtig, som endnu ikke er blevet opfyldt, indtræder den kompetente myndighed i underholdskravet og kan derefter gøre underholdskravet gældende i eget navn.

I særlige tilfælde, hvor et barn opfostres af en enlig forælder, og den anden forælder ikke betaler underholdsbidrag kontant, kan der i et begrænset tidsrum udbetales bidrag efter lov om forskudsbetaling af underholdsbidrag (Unterhaltsvorschussgesetz – UVG). I så fald gør kontoret for forskudsbetaling af underholdsbidrag (Unterhaltsvorschusskasse) herefter det underholdskrav, som det er indtrådt i, gældende.

Hvis den bidragspligtige endvidere ikke betaler underholdsbidrag, og der skal ydes socialhjælp (Sozialhilfe) (forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt), indtræder det organ, der udbetaler socialhjælpen, i underholdskravene (på samme måde som i forbindelse med den ovenstående forskudsbetaling) og kan herefter gøre dem gældende. I forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse (Grundsicherung für Arbeitssuchende) sker denne indtræden først, når det organ, der udbetaler understøttelsen, skriftligt giver den underholdspligtige meddelelse herom.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

De ydelser, der er omfattet af Unterhaltsvorschussgesetz, samt socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse som nævnt i spørgsmål 12 er uafhængige socialsikringsydelser af begrænset omfang og ikke underholdsbidrag i egentlig forstand. De udbetales direkte til den underholdsberettigede af de kompetente myndigheder. De er ikke afhængige af, om underholdskravet kan inddrives. De offentlige myndigheder, der er indtrådt i kravet, kan gøre disse krav gældende i eget navn.

I modsætning til ydelser efter Unterhaltsvorschussgesetz samt socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse giver Jugendamts bistand med hensyn til pengekrav ikke noget selvstændigt ydelseskrav over for den kompetente myndighed. Her begrænser myndighedernes hjælp sig til at bistå den underholdsberettigede med at gøre sit underholdskrav gældende og fuldbyrde kravet.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis en underholdsberettiget agter at fuldbyrde et underholdskrav over for en underholdspligtig, der bor i udlandet, kan vedkommende anmode om bistand hertil fra forbundskontoret for retlige anliggender (Bundesamt für Justiz) i Bonn. Forbundsrepublikken Tyskland har udpeget Bundesamt für Justiz til at fungere som den centrale myndighed for grænseoverskridende sager om underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Anmodninger fra af en underholdsberettiget med bopæl i Tyskland i henhold til artikel 55 i EU's forordning om underholdspligt eller artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i FN-konventionen af 1956, skal indgives til den relevante centralmyndighed via Bundesamt für Justiz i Bonn.

Centralmyndighedens kontaktoplysninger er som følger:
Bundesamt für Justiz
53094 Bonn
Tyskland

E-mail: Link åbner i nyt vindueauslandsunterhalt@bfj.bund.de

Tlf.: +49(0)228 99410 40

Fax: +49(0)228 99410 5202

Link åbner i nyt vinduehttps://www.bundesjustizamt.de/

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En af de nye funktioner, som centralmyndigheden har fået tildelt i medfør af EU's forordning om underholdspligt, er, at den nu også kan behandle visse anmodninger fra underholdsberettigede.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Anmodningen skal indgives via centralmyndigheden i den underholdsberettigedes bopælsland. Herefter videresendes den til centralmyndigheden i Forbundsrepublikken Tyskland.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Sagsomkostningerne ved behandling af sager om underholdsbidrag skal som hovedregel betales forud. Der ydes retshjælp i henhold til artikel 44-47 inden for det anvendelsesområde, som forordningen om underholdspligt omhandler. Der er under visse omstændigheder undtagelser fra kravet om forudbetaling, navnlig hvis der ydes retshjælp.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Tyskland har givet sin centralmyndighed, Bundesamt für Justiz, de beføjelser, som er nødvendige for at sikre en effektiv iværksættelse af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 51.

Sidste opdatering: 01/06/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Underholdspligt - Estland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I den estiske forfatning er underholdspligten defineret som en families forsørgelsespligt over for de familiemedlemmer, der har brug for hjælp.

Underholdsbidraget er et beløb, der pålægges af retten, og som generelt udbetales periodisk i form af penge. I visse tilfælde kan retten på begæring af en underholdsberettiget person afsige kendelse om, at et underholdsbidrag skal betales i form af et engangsbeløb. En person, der har underholdspligt over for et mindreårigt barn, kan, hvis der foreligger en gyldig grund hertil, kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis end ved udbetaling af penge.

Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til en person, der har brug for hjælp, påhviler som hovedregel vedkommendes forældre/bedsteforældre og børn/børnebørn, hvilket indebærer at der er gensidig forsørgelsespligt mellem et voksent barn, dets forældre og bedsteforældre. Ægtefæller har indbyrdes pligt til at forsørge deres familie ved hjælp af deres arbejde og formue, herunder aktiviteter, der har til formål at dække de udgifter, som er forbundet med den fælles husholdning, og de almindelige og ekstraordinære udgifter, som enten ægtefællen eller børnene måtte have. Underholdspligten over for en person, der har brug for hjælp, kan ligeledes udvides til at omfatte en fraskilt ægtefælle eller en person, som den underholdspligtige ikke er gift med, men som vedkommende har et barn med.

Underholdsbidrag er et beløb, som en forælder til et mindreårigt barn betaler, særlig hvis den pågældende forælder ikke bor sammen med barnet eller ikke deltager i barnets opvækst. En fraskilt ægtefælle til en person, der har brug for hjælp, har først og fremmest pligt til at betale underholdsbidrag, hvis den trængende person efter skilsmissen og som følge af ansvaret for barnets forsørgelse ikke formår at være selvforsørgende, eller hvis vedkommende har brug for hjælp af alders- eller helbredsmæssige årsager. En person, der har et barn med en anden person, som har brug for hjælp, har pligt til at betale underholdsbidrag i 12 uger efter barnets fødsel og ligeledes efterfølgende, hvis vedkommende har brug for hjælp af helbredsmæssige årsager, der kan henføres til barnets opvækst, graviditeten eller fødslen.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Myndighedsalderen er 18 år, og personer under 18 år er mindreårige. Et mindreårigt barn er berettiget til børnebidrag, og det er først og fremmest barnets forældre, der har pligt til at forsørge barnet, idet ansvaret fordeles ligeligt mellem forældrene. Et barn, der er fyldt 18 år, og som fortsat er under uddannelse på grundskoletrinnet eller i udskolingen på en grundskole, en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, er ligeledes underholdsberettiget, men kun indtil det fyldte 21. år.

Andre slægtninge i opstigende eller nedstigende linje, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, er underholdsberettigede, hvis det fastslås, at de har brug for hjælp.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

En forælder til et mindreårigt barn kan blive pålagt en underholdspligt. Hvis den pågældende forælder ikke frivilligt betaler underholdsbidraget, kan der indgives en begæring til retten om betaling af underholdsbidrag. For at ansøge om underholdsbidrag kan der enten indgives en begæring til retten om anvendelse af hasteproceduren i sager om betalingspåbud i forbindelse med børnebidrag eller nedlægges en påstand (om underholdspligt) ved retten. Der opkræves intet retsgebyr ved indgivelse af krav om børnebidrag til mindreårige børn.

Hasteproceduren i sager om betalingspåbud er en forenklet procedure, hvor betalingen af underholdsbidraget kun kan pålægges, forudsat at sagen omhandler betaling af børnebidrag til et mindreårigt barn, at navnet på den forælder, der har underholdspligt, er anført på barnets fødselsattest, at børnebidraget højst udgør 200 EUR pr. måned, og at den anden forælder ikke gør indsigelse mod betalingen af børnebidraget. Hvis betingelserne for udstedelsen af betalingspåbuddet ikke er opfyldt, skal der for at få tilkendt børnebidrag nedlægges påstand herom ved den amtsdomstol, der har kompetence i den retskreds, hvor barnet har bopæl.

Der er yderligere oplysninger om hasteproceduren i sager om betalingspåbud vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige børn Link åbner i nyt vindueher. Den blanket, der skal anvendes, når der nedlægges påstand om betaling af børnebidrag, findes Link åbner i nyt vindueher.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Mindreårige børn er underholdsberettigede. Da mindreårige har begrænset retsevne, er det barnets juridiske repræsentant, dvs. forældremyndighedsindehaveren, der på barnets vegne nedlægger påstand ved retten. Hvis der er udpeget en værge for barnet, skal sagen anlægges af barnets værge i dennes egenskab af barnets juridiske repræsentant.

Myndige voksne nedlægger selv påstand om underholdspligt.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Anmodninger til retten om tvangsfuldbyrdelse af en persons underholdspligt over for et mindreårigt barn behandles som en sag om underholdspligt. I sager om underholdspligt skal der nedlægges påstand ved den amtsdomstol, der har kompetence i den retskreds, hvor barnet bor. Hvis barnet bor i udlandet, anlægges sagen ved den bidragspligtiges hjemting. Hvis den bidragspligtige bor i udlandet, anlægges sagen ved den bidragssøgendes hjemting.

Der kan ligeledes nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag i henhold til hasteproceduren i sager vedrørende betalingspåbud (se spørgsmål 3).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

For at få tilkendt børnebidrag ved retten skal man anlægge sag, hvilket ikke nødvendigvis skal ske med en advokats eller andet mellemleds mellemkomst. Retten afsiger kendelse om betaling af underholdsbidrag med virkning fra den dato, hvor sagen blev anlagt, men retten kan ligeledes med udgangspunkt i sagen afsige kendelse om betaling af underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft op til et år inden søgsmålstidspunktet.

Blanketten vedrørende påstand om betaling af børnebidrag findes Link åbner i nyt vindueher.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der opkræves ingen retsgebyr for anlæggelse af sager om fuldbyrdelse af en underholdspligt over for et mindreårigt barn eller for prøvelse af en anmodning om anvendelse af hasteproceduren i sager vedrørende et betalingspåbud ved krav om børnebidrag.

Man kan ansøge om statslig juridisk bistand eller retshjælp til dækning af sagsomkostningerne.

Med hensyn til statslig juridisk bistand udpeges en bistandsadvokat af den estiske advokatsammenslutning. Advokatens opgave er at repræsentere og rådgive den pågældende person under sagen. Der kan ydes statslig juridisk bistand til personer, der som følge af deres økonomiske situation er ude af stand til selv at betale for advokatbistand på det tidspunkt, hvor de har behov herfor, eller som kun kan betale delvist for denne bistand eller i rater, eller hvis økonomiske situation ville resultere i en fjernelse af eksistensgrundlaget efter betaling af den juridiske bistand. Selv om en person modtager statslig juridisk bistand, har vedkommende stadig pligt til selv at betale andre sagsomkostninger.

Personer, der som følge af deres økonomiske situation er ude af stand til at betale disse omkostninger, eller som kun kan betale en del af omkostningerne eller i rater, kan anmode om statslig retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Der skal også være tilstrækkelig grund til at antage, at der vil blive givet medhold i den sag, som ansøgeren påtænker at anlægge.

Ansøgningsskemaet vedrørende retshjælp til fysiske personer og meddelelsen vedrørende ansøgerens og dennes familiemedlemmers personlige og økonomiske situation findes Link åbner i nyt vindueher.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten kan i forbindelse med angivelsen af beregningsgrundlaget for børnebidraget bestemme, at børnebidraget til et mindreårigt barn skal erlægges i form af et fast eller variabelt beløb. Som hovedregel afsiger domstolene kendelse om, at udbetalingen af underholdsbidrag skal ske månedligt. Det månedlige børnebidrag til et enkelt barn skal imidlertid mindst udgøre halvdelen af den mindsteløn pr. måned, som den estiske regering har fastsat (mindstebidraget udgjorde således 177,50 EUR pr. barn i 2014 og 195 EUR i 2015). Hvis der foreligger en gyldig grund herfor, kan retten ikke desto mindre sænke underholdsbidraget til under den af staten fastsatte mindsteløn pr. måned. Et eksempel på en gyldig grund kan i dette tilfælde være en forælders uarbejdsdygtighed eller den bidragspligtiges forsørgelsespligt over for andre.

Hvis der foreligger en gyldig grund, kan den bidragspligtige kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis. Forældrene kan indbyrdes indgå en detaljeret aftale om, hvordan underholdspligten over for et barn skal opfyldes, og beslutte, hvordan og med hvilke intervaller der skal betales børnebidrag.

Børnebidraget fastsættes med udgangspunkt i barnets behov og hidtidige livsstil. Et barns hidtidige livsstil afhænger af forældrenes rådighedsbeløb. I tilfælde af ændring af betingelserne for betaling af underholdsbidrag kan enhver af parterne anlægge sag ved en domstol med påstand om forhøjelse eller sænkning af underholdsbidraget. Det statslige retsgebyr vedrørende sager om ændring af underholdsbidraget beregnes på grundlag af værdien af sagens genstand og af det beløb, som underholdsbidraget skal forhøjes med.

Hvis ændringen imødekommes, kan underholdsbidraget som hovedregel ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, dvs. at forfaldne underholdsbidrag, der ikke er blevet betalt, ikke kan ændres.

I Estland ændres størrelsen af underholdsbidraget automatisk, hvis det af retten fastsatte underholdsbidrag er knyttet til den mindsteløn pr. måned, som regeringen har fastsat, og hvis denne mindsteløn ændres. Mindstelønnen pr. måned er oplyst Link åbner i nyt vindueher.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Som hovedregel betales underholdsbidrag som et periodisk beløb. En person, der har underholdspligt over for et mindreårigt barn, kan, hvis der foreligger en gyldig grund, kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis. Underholdsbidraget erlægges i form af et børnebidrag, som en forælder til et mindreårigt barn betaler, særlig hvis den pågældende forælder ikke bor sammen med barnet eller ikke deltager i barnets opvækst. Underholdsbidrag betales forud hver kalendermåned. Selv om barnet er den underholdsberettigede, skal bidraget som hovedregel betales til den anden forælder. Underholdsbidraget kan udbetales direkte til barnet, hvis forældrene er enige herom, eller hvis dette er bestemt i en retsafgørelse.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en retsafgørelse om underholdspligt har fået virkning eller er genstand for øjeblikkelig fuldbyrdelse, men den anden forælder misligholder forpligtelsen, skal man henvende sig til fogeden. Hvis den underholdspligtige ikke betaler det i afgørelsen fastsatte beløb inden for den fastsatte frist, træffer fogeden på den underholdsberettigedes begæring foranstaltninger med henblik på at beslaglægge den underholdspligtiges aktiver. Hvis den underholdspligtiges aktiver skal beslaglægges, skal retsafgørelsen forelægges for fogeden ledsaget af en begæring om tvangsfuldbyrdelse. Begæringen om tvangsfuldbyrdelse skal indeholde oplysninger om den underholdspligtige og dennes aktiver (bopæl, kontaktoplysninger, kendte oplysninger om aktiver). Hvis den underholdsberettigede ønsker, at fogeden udtømmer alle lovens muligheder for at inddrive gælden, skal det anføres i begæringen om tvangsfuldbyrdelse, at den underholdsberettigede anmoder om udlæg i den underholdspligtiges faste ejendom, løsøre og rettigheder. I tvangsfuldbyrdelsessager har børnebidrag forrang for andre krav, og der kan beslaglægges aktiver af større værdi til dækning af underholdskrav.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

En person frigøres for sin underholdspligt, hvis vedkommende i lyset af sine andre forpligtelser og økonomiske forhold er ude af stand til at betale underholdsbidrag til en anden person, uden at det går ud over den underholdspligtiges egen evne til selvforsørgelse. Uanset det ovenstående kan forældre dog ikke frigøres for underholdspligten over for egne mindreårige børn. Retten kan ligeledes frigøre en underholdspligtig (skyldner) for vedkommendes underholdspligt, afkorte den periode, hvor der skal betales underholdsbidrag, eller sænke underholdsbidraget, hvis det er dybt urimeligt at kræve en sådan pligt opfyldt, hvis f.eks. den underholdsberettigede er selvforskyldt afhængig af økonomisk bistand.

Der kan med højst et års tilbagevirkende kraft fremsættes krav om erstatning som følge af manglende betaling af underholdsbidrag og misligholdelse af en forpligtelse. Forældelsesfristen for betaling af underholdsbidrag som led i en underholdspligt er tre år for hver enkelt forpligtelse. Forældelsesfristen beregnes fra slutningen af det kalenderår, hvor det krav, der er omfattet af pligten, kan gøres gældende. En underholdspligt er en personlig forpligtelse, der ophører ved den underholdsberettigedes eller underholdspligtiges død, om end der er undtagelser med hensyn til beløb, der er betalt forud eller modregnet.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Centralmyndigheden for grænseoverskridende tvister om underholdspligt er justitsministeriet. Den afdeling i justitsministeriet, der behandler grænseoverskridende tvister om underholdspligt, er kontoret for internationalt retligt samarbejde under afdelingen for kriminalpolitik.

Der kan ansøges om Link åbner i nyt vinduestatslig juridisk bistand ved indgivelse af et underholdskrav til retten. Der er ingen særlige organisationer eller myndigheder, der yder bistand i forbindelse med underholdskrav, som fremsættes i Estland.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

En forælder til et barn er berettiget til at ansøge om statsligt underholdsbidrag fra socialforsikringsnævnet (Sotsiaalkindlustusamet). Dette underholdsbidrag er en midlertidig statslig ydelse, der udbetales til eneforsørgende forældre, der opdrager barnet alene. Staten udbetaler underholdsbidrag på vegne af den forælder, der ikke betaler bidrag, og inddriver på et senere tidspunkt pengene fra den ikke-betalende forælder. Det statslige underholdsbidrag udbetales til en person i forbindelse med rettens behandling af en sag om underholdspligt. For at få tildelt det statslige underholdsbidrag skal den pågældende person anmode retten om betaling af underholdsbidrag i medfør af enten hasteproceduren i sager om betalingspåbud eller i en retssag.

Det statslige underholdsbidrag udbetales i højst 90 dage. Dagstaksten for det statslige underholdsbidrag er 1/3 af børnebidraget (3,20 EUR i 2014), og det statslige underholdsbidrag udbetales kun én gang.

Yderligere oplysninger om ansøgning om underholdsbidrag findes på denne Link åbner i nyt vindueside.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde kan bistå med at anmode om underholdsbidrag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Personer, der agter at ansøge om underholdsbidrag i et andet land, skal indgive en ansøgning om indledning af en sag om underholdspligt til Estlands justitsministeriums kontor for internationalt retligt samarbejde og til det pågældende lands kompetente myndighed. Ansøgningen vedlægges en kopi af barnets/børnenes fødselsattest eller af en retsafgørelse om etablering af faderskab. Hvis faderskabet ikke er etableret, anføres dette i den ansøgning, som fremsendes til det andet land.

Ansøgningsskemaet findes her.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Det estiske justitsministeriums kontor for internationalt retligt samarbejde kan kontaktes telefonisk på +372 6 208 183, +372 6 208 186 og +372 6 208 190, eller pr. e-mail: Link åbner i nyt vinduecentral.authority@just.ee.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

For at sikre den mest smidige behandling af en ansøgning om underholdsbidrag bedes ansøgeren kontakte den relevante myndighed i sit hjemland, som herefter tager kontakt til Estlands justitsministerium.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se svar på spørgsmål 16.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Den Europæiske Union, som Estland har været medlem af siden den 1. maj 2004, har ratificeret Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Se svar på spørgsmål 18.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I grænseoverskridende sager i Den Europæiske Union, som omhandler ansøgninger om underholdsbidrag, er der i medfør af forordningen adgang til statslig juridisk bistand og statslig retshjælp. Dette sikrer, den pågældende person repræsenteres i sagen af en sagkyndig med den relevante juridiske kompetence, og at personen har adgang til klage og domstolsprøvelse som følge af, at sagsomkostningerne dækkes. Af reglerne om statslig juridisk bistand og retshjælp fremgår det, at den nationale lovgivning finder anvendelse, medmindre andet er anført i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

De samme garantier, der finder anvendelse på personer i Estland, gælder i princippet for personer, der er bosiddende i andre EU-medlemsstater. Når det drejer sig om grænseoverskridende sager om underholdsbidrag, tilbyder centralmyndigheden, dvs. justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde, adgang til såvel juridisk bistand og rådgivning samt statslig juridisk bistand og retshjælp i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og, hvis det drejer sig om forhold, der ikke er omhandlet i forordningen, i henhold til den nationale lovgivning.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er oprettet en centralmyndighed, og justitsministeriet behandler sager vedrørende grænseoverskridende retligt samarbejde. Justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde kan bistå personer, der agter at anmode om underholdsbidrag i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, og kontoret fører sager vedrørende internationale anmodninger om juridisk bistand.

Sidste opdatering: 16/10/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Irland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I henhold til en kendelse om underholdsbidrag mellem ægtefæller skal den ene ægtefælle betale periodiske ydelser eller et engangsbeløb til den anden ægtefælles underhold og, hvor det er relevant, betale periodiske ydelser til en person, der angives i kendelsen, til fordel for eventuelle familiemedlemmer, som den pågældende måtte forsørge.

I henhold til en retsafgørelse om underholdsbidrag til et bidragsberettiget barn skal den ene af forældrene betale periodiske ydelser eller engangsbeløb til den anden forælder eller en person, der har forsørgerpligt for barnet, til dettes underhold som fastsat i afgørelsen.

Underholdspligt er et krav om at yde økonomisk støtte til en person og, hvis en sådan forpligtelse fuldbyrdes ved domstolene, at opfylde enhver forpligtelse, der måtte være fastsat i en kendelse om underhold.

Underhold skal betales af følgende kategorier af personer:

  • Forældre til deres børn: Ja
  • Børn til deres forældre: Generelt ikke
  • En fraskilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle: Ja

Andre:

  • Registrerede partnere og samlevende i henhold til loven om registreret partnerskab og visse rettigheder og pligter for samlevende af 2010
  • Ugift forælder til den, der forsørger dennes barn.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et forsørgelsesberettiget barn under atten år, et forsørgelsesberettiget barn under treogtyve år under fuldtidsuddannelse eller et barn uanset alder, der er forsørgelsesberettiget på grund af handicap.

Forældre har pligt til at sørge økonomisk for deres børn, så disses daglige og lejlighedsvise økonomiske behov kan opfyldes.

Børn kan generelt ikke dømmes til at betale underholdsbidrag til deres forældre bortset fra under sjældne og usædvanlige omstændigheder, hvor ejendomsrettigheder, som forældre forvalter, ændres efter skilsmisse og overføres til børn.

En fraskilt ægtefælle kan dømmes til at betale underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, hvis den bidragssøgende ægtefælle har påvist, at den anden part ikke i tilstrækkelig grad har forsørget den pågældende i betragtning af omstændighederne.

En registreret partner eller samlever efter loven om registreret partnerskab og visse rettigheder og pligter for samlevende af 2010 kan dømmes til at betale underholdsbidrag til den anden registrerede partner eller samlever, hvis den bidragssøgende registrerede partner eller samlever har påvist, at den anden part ikke i tilstrækkelig grad har forsørget den pågældende i betragtning af omstændighederne.

Forældre kan, uanset om de er gift eller ikke, indgive begæring til retten om underholdsbidrag til deres børn fra den anden forælder. Det samme gælder for en værge, sundhedstjeneste eller enhver person, der har juridisk status i forhold til et forsørgelsesberettiget barn.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Normalt indgives en begæring til retten af den forsørgelsesberettigede i form af et civilt søgsmål mod den anden part. I forbindelse med børnebidrag indgives begæringen normalt af en forælder eller en anden person, der er barnets forsørger.

Oplysninger om procedurer vedrørende begæringer om underhold kan normalt findes på domstolstjenestens (Courts Service) websted under afsnittet om familielov (Family Law) (www.courts.ie).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I en sag om underholdsbidrag er den bidragssøgende normalt den forælder, der forsørger barnet/børnene. Bidragssøgende kan være tidligere ægtefæller og også børnene selv. Parterne skal have søgsmålskompetence for at kunne indgive begæring om underholdsbidrag. Hvis der er tale om forsørgelse af et familiemedlem eller en nær ven, skal den bidragssøgende have visse retlige beføjelser til at forvalte familiemedlemmets eller den nære vens anliggender såsom en fuldmagt. Forældre eller værger kan ansøge om underholdsbidrag på vegne af et mindreårigt barn.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

District Court har kompetence til at afsige kendelse i sager om underholdsbidrag til et barn på højst 150 EUR pr. uge fra en af forældrene og underholdsbidrag til en ægtefælle/registreret partner på højst 500 EUR pr. uge. Hvis der er tale om større beløb, skal begæringen indgives til Circuit Court eller High Court. Hvis ægteskabssagen allerede er indledt ved Circuit Court eller High Court, skal en begæring indgives her uanset størrelsen af det ønskede underholdsbidrag.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej. En begæring kan indgives personligt, hvis den bidragssøgende vælger ikke at hyre en advokat til det. Der er adgang til retshjælp i civile sager for parter i familieretssager, der anmoder derom, i henhold til deres midler.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal ikke betales retsgebyrer i forbindelse med familieretlige sager i Irland. Udgifterne til juridisk bistand og repræsentation kan variere, men der er indtægtsbestemt adgang til retshjælp i civile sager.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

District Court har kompetence til at afsige kendelse i sager om underholdsbidrag til et barn på højst 150 EUR pr. uge fra en af forældrene og underholdsbidrag til en ægtefælle/registreret partner på højst 500 EUR pr. uge. Hvis der ansøges om større beløb, skal begæringen indgives til Circuit Court eller High Court.

I fastsættelsen af underholdsbidraget vil retten vurdere den bidragsberettigedes rimelige behov (den person, der har ret til underholdsbidrag) i forhold til den bidragspligtiges (den person, der anmodes om underholdsbidrag) evne til at betale. Parterne kan anmode retten om at revidere en afgørelse om underholdsbidrag ud fra eventuelle ændringer i parternes økonomiske forhold.

En kendelse om underholdsbidrag træder i kraft på den dato, der er angivet i kendelsen, der kan ligge før eller efter den dato, hvor retten afsiger kendelsen, men ikke før den dato, hvor begæringen om underhold blev indgivet.

I skilsmissesager ved Circuit Court eller High Court kan underholdsbidrag kun have tilbagevirkende kraft til tidligst datoen for indgivelsen af begæringen.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales normalt direkte til den bidragsberettigede. Bidragsberettigede har dog ret til at få udbetalt underholdsbidraget fra dommerkontoret. Hvis retten finder det nødvendigt, kan der gøres udlæg i den bidragspligtiges løn, således at arbejdsgiveren fratrækker de beløb, som skal overføres til den bidragsberettigede.

Underholdsbidrag betales til den person, der er berettiget hertil, og til dem, der administrerer bidraget til førstnævntes fordel, såsom en forælder eller værge.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en bidragspligtig ikke betaler bidraget, kan den bidragsberettigede anlægge sag ved den domstol, der har afsagt kendelse om underholdsbidraget, eller ved District Court, afhængigt af det ønskede retsmiddel.

Retten kan bestemme, at der skal gøres udlæg i den bidragspligtiges løn som beskrevet i punkt 1.

Hvis dette ikke lykkes, kan retten bestemme, at den bidragspligtige skal betale det skyldige beløb til den bidragsberettigede. Hvis den bidragspligtige ikke gør dette, kan retten bestemme, at penge, som en anden skylder den bidragspligtige, i stedet skal betales til den bidragsberettigede. Den kan også bestemme, at indtægter fra salg af aktiver, som tilhører den bidragspligtige, bruges til at indfri det udestående beløb.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

District Court behandler sager om fuldbyrdelse af kendelser afsagt i andre medlemsstater. Den har beføjelser i forbindelse med manglende overholdelse af kendelser (§ 9A og 9B i lov af 1976), men kun i forbindelse med kendelser, som den selv har afsagt. Den har ikke beføjelser vedrørende manglende overholdelse af kendelser afsagt af andre domstole. District Courts beføjelser er i praksis begrænset til at kunne afsige kendelser om udlæg i løn (i givet fald) eller i fordringer hos tredjemand (sjældent)

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Det påhviler hver enkelt bidragsberettiget at indgive begæring til retten om bistand i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag. Der findes også andre retsmidler, f.eks. mægling, men domstolene har den relevante og lovfæstede kompetence til at bistå i en situation med manglende betaling af underholdsbidrag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej. Den bidragspligtige er kun ansvarlig for underholdsbidrag, der skal betales direkte af den pågældende ud af dennes løn.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, ofte betegnet forordningen om underholdsbidrag, omfatter grænseoverskridende begæringer om underholdsbidrag, der følger af familieforhold. Her fastlægges fælles regler for hele Den Europæiske Union med det formål at sikre inddrivelse af underholdsbidrag, hvor den bidragspligtige og den bidragsberettigede bor i hver sit EU-land.

FN's konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (New York-konventionen) blev gennemført i Irland i november 1995 med lov om underholdsbidrag af 1994. Denne konvention har til formål at lette inddrivelse af underholdsbidrag i de kontraherende stater fra en person, der bor i én retskreds, til en person, der bor i en anden.

Begge instrumenter har etableret et netværk af centrale myndigheder i hver kontraherende stat, og bidragssøgende/bidragsberettigede/sagsøgere kan sende deres begæring til en central myndighed, der sender den videre til den relevante kompetente domstol, som i nogle tilfælde vil sørge for juridisk bistand. Kontaktoplysninger for den irske centrale myndighed til inddrivelse af underholdsbidrag fra udlandet er:

Department of Justice and Equality

Bishop's Square

Redmond's Hill

Dublin 2

Irland

Tlf.: +353 (0)1 479 0200

Direkte nummer: 1890 555 509

Fax: +353 (0)1 479 0201

E-mail: Link åbner i nyt vinduemainrecov_inbox@justice.ie

En sagsøger kan få bistand fra justitssekretæren ved District Court med hensyn til kendelser afsagt af denne ret. Sagsøgere kan også anmode om hjælp til at få bistand fra en advokat. De kan være berettiget til retshjælp og bør kontakte deres lokale juridiske rådgivningscenter i denne henseende. Endelig kan sagsøger søge bistand hos FLAC (gratis juridisk rådgivning) – en uafhængig, frivillig organisation, der driver et net af juridiske rådgivningscentre i hele landet. Medarbejderne ved disse centre har tavshedspligt yder gratis bistand.

I grænseoverskridende sager, hvor den bidragspligtige har bopæl i en anden retskreds, kan sagsøger indgive en begæring via den centrale myndighed for inddrivelse af underholdsbidrag under ministeriet for retsanliggender og ligestilling (Department of Justice and Equality).

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Det relevante dommerkontor eller organ kan kontaktes pr. telefon, brev, e-mail eller ved personligt fremmøde. Sagsøgere opfordres til at konsultere den enkelte organisations websted for at få yderligere og lokal information.

Kontaktoplysninger på dommerkontorerne kan findes på domstolstjenestens websted (www.courts.ie).

Se spørgsmål 14.1 og webstedet for Department of Justice and Equality (www.justice.ie) for at få kontaktoplysninger på den irske centrale myndighed for inddrivelse af underholdsbidrag fra udlandet (Central Authority for the Recovery of Maintenance from Abroad).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Se ovenfor. Nej. 14.1.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se ovenfor. Nej. 14.2.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Den bidragssøgende/sagsøgeren skal ikke betale gebyrer for at anlægge en sag ved domstolene. Bidragssøgende kan få gratis retshjælp i forbindelse med disse sager – når en begæring er modtaget af den irske centrale myndighed, vil begæringen om nødvendigt blive sendt til Legal Aid Board (det irske retshjælpsråd) til information.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Artikel 51 henviser til de foranstaltninger, som den centrale myndighed træffer vedrørende begæringer fremsat i medfør af forordningen om underholdsbidrag. Erklæringer om eksigibilitet rekvireres af den irske centrale myndighed fra formanden for High Court. Det irske centrale myndighed fremsender begæringer om tvangsfuldbyrdelse direkte til District Courts. I forbindelse med sagens indledning vil den centrale myndighed sørge for juridisk bistand til den bidragssøgende via Legal Aid Board.

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Grækenland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Begrebet "underhold" dækker de umiddelbare menneskelige behov for at sikre overlevelse, dvs. hovedsagelig mad. Faktisk er alle en persons andre grundlæggende behov, som f.eks. husholdning, uddannelse, kultur- eller fritidsaktiviteter, også omfattet af begrebet underhold.

Underholdspligten er betaling af ydelser, i princippet i form af penge, som opfylder den underholdsberettigedes behov.

Følgende personer er underholdspligtige på grund af slægtskab:

[a] ægtefællen, også hvis vedkommende er fraskilt [hvis der er en underholdspligt efter skilsmissen],

[b] slægtninge i nedstigende linje over for slægtninge i opstigende linje i forbindelse med intestatarv,

[b] slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre, hvis der ikke er forældre, eller i tilfælde af at forældrene er umyndige) over for deres ugifte (biologiske eller adopterede) børn, i princippet, mens børnene er mindreårige,

[b] søskende over for deres søskende og

særlige tilfælde af underholdspligt omfatter:

[c] betaling af underhold i tilfælde af separation og efter skilsmisse eller omstødelse af ægteskab og

[d] betaling af underhold til en ugift mor til et barn født uden for ægteskab inden anerkendelse af faderskab.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn har indtil myndighedsalderen, dvs. det fyldte 18. år, ret til underhold fra deres slægtninge i opstigende linje (forældre eller bedsteforældre).

Børn er ligeledes underholdsberettigede, når de er voksne, hvis de studerer eller følger en videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, såfremt de på grund af deres studier ikke kan påtage sig arbejde og ikke har personlige aktiver, som kan dække deres forsørgelsesbehov.

En person er kun underholdsberettiget, hvis vedkommende ikke kan forsørge sig selv med egen formue eller ved arbejde, der er passende i forhold til den pågældendes alder, helbredstilstand og levestandard i almindelighed, bl.a. under hensyntagen til eventuelle uddannelsesbehov. Mindreårige har ret til at blive forsørget af deres forældre, selv om de eventuelt har egen formue, såfremt indtægterne fra deres egen formue eller arbejde ikke er tilstrækkelige til at dække deres forsørgelsesbehov. En person er imidlertid ikke underholdspligtig, hvis det i betragtning af andre forpligtelser kommer til at belaste vedkommendes eget underhold. Denne regel gælder ikke en forælders pligt til at forsørge et mindreårigt barn, medmindre barnet har ret til at blive forsørget af en anden eller kan forsørges med indtægter af egen formue.

Hvis det drejer sig om tidligere ægtefæller:

En tidligere ægtefælle, som ikke kan forsørge sig selv ved egen indkomst eller formue, er berettiget til underholdsbidrag fra den anden ægtefælle: 1) hvis vedkommende på skilsmissetidspunktet på grund af alder eller helbredstilstand ikke kan pålægges at påtage sig eller fortsætte med passende beskæftigelse for at forsøge sig selv, 2) hvis vedkommende har omsorgspligt for en mindreårig og derfor ikke kan fortsætte med passende beskæftigelse, 3) hvis vedkommende ikke kan finde egnet fast arbejde eller har brug for erhvervsuddannelse – i begge tilfælde gælder kravet om underhold kun i tre år fra skilsmissetidspunktet, eller 4) i alle andre tilfælde, hvor det på skilsmissetidspunktet forekommer rimeligt at bevilge underhold.

Underhold kan dog afslås eller begrænses, hvis der er vægtige grunde til det, særlig hvis ægteskabet har været kortvarigt, eller hvis den af ægtefællerne, som søger underhold, bærer skylden for skilsmissen eller selvforskyldt er blevet mindrebemidlet.

Hver af de tidligere ægtefæller skal oplyse hinanden nøjagtigt om formue- og indkomstforhold, for så vidt det er relevant for underholdsbidragets størrelse. På anmodning af en af de tidligere ægtefæller, som formidles gennem den offentlige anklager, skal arbejdsgivere, administrative myndigheder eller skattevæsenet opgive alle relevante oplysninger, som de måtte have om den anden ægtefælles formue og navnlig om vedkommendes indkomst.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragssøgende skal almindeligvis henvende sig til domstolen for at begære underhold fra den bidragspligtige.

Hvis New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (lovbekendtgørelse nr. 4421/1964) finder anvendelse, anmoder det organ, som er ansvarligt for fremsættelse af et krav om underholdsbidrag fra den bidragssøgende i en stat, der har tiltrådt konventionen, det organ, der er ansvarligt for modtagelse af et sådant krav i den stat, der har tiltrådt konventionen, og hvor den bidragspligtige bor, hvilket i Grækenland er justitsministeriet, om at tage alle de nødvendige skridt til inddrivelse af underholdsbidraget til den underholdsberettigede. I praksis overlader justitsministeriet det til en advokat at sørge for anerkendelsen af rettigheder eller fuldbyrdelsen af en retsafgørelse truffet af en udenlandsk domstol til fordel for en udenlandsk bidragsberettiget, der har mulighed for at iværksætte alle relevante retsmidler ved de græske domstole.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Den person (en fysisk person, dvs. en forælder eller en anden person, eller en juridisk person, f.eks. en institution), der har fået tildelt forældremyndigheden over en mindreårig, som i henhold til loven (den civile retsplejelovs artikel 63) ikke kan begære inddrivelse ved domstolen af et underholdsbidrag hos den bidragspligtige, kan indgive denne begæring på barnets vegne.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den domstol, der har kompetence til at behandle en underholdsberettigets krav om underholdsbidrag fra en underholdspligtig, er enkeltmandsdomstolen i første instans, (den civile retsplejelovs artikel 17, stk. 2, og artikel 681B).

Retten med stedlig kompetence er retten i den retskreds, hvor enten den underholdsberettigede eller den underholdspligtige har fast bopæl eller opholder sig (den civile retsplejelovs artikel 39A), hvis begæringen indgives sammen med en ægteskabssag eller en sag mellem forældre og deres børn, eller retten i den retskreds, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted.

Hvis der er tale om en hastesag eller overhængende fare, kan den bidragsberettigede anmode om, at enkeltmandsdomstolen i første instans, der har stedlig kompetence, afsiger kendelse om midlertidigt underhold, indtil der er truffet en endelig afgørelse vedrørende spørgsmålet om underholdspligt i en ordinær retssag.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er nødvendigt at give en advokat fuldmagt til at indbringe en sag om underholdsbidrag for den relevante domstol.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Den sagsøgte i en sag om underholdsbidrag skal indledningsvis betale et forskud til dækning af sagsøgerens sagsomkostninger, der fastsættes til maksimalt 300 EUR (den civile retsplejelovs artikel 173, stk. 4). I sager af denne art gælder det, at hvis sagsøgte ikke kan dokumentere overfor justitssekretæren, at han har betalt, før sagen skal for retten, vil sagsøgte blive betragtet som udebleven, hvilket indebærer, at der kan afsiges udeblivelsesdom over ham (den civile retsplejelovs artikel 175).

Hvis sagsøgers indtægt er meget lav, kan han ansøge om retshjælp i medfør af lov nr. 3226/2004 ved at vedlægge dokumentation herfor i forbindelse med nedlæggelsen af en særskilt påstand om midlertidigt underholdsbidrag ved enkeltmandsdomstolen i første instans.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten fastsætter underholdsbidraget for en periode på to år under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov for en rimelig levestandard og uddannelsesbehov samt økonomiske formåen. Efter to år kan hver af parterne anmode om at få ændret underholdsbidraget, og hvis de omstændigheder, som retten har taget hensyn til, har ændret sig, kan hver af parterne anmode om, at der ved prøvelse af retsafgørelsen fastsættes et nyt beløb for underholdsbidraget.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

I princippet udbetales underholdsbidraget forud som en månedlig ydelse til den bidragsberettigede.

Underholdsbidraget må ikke udbetales i form af et engangsbeløb med undtagelse af de sager, hvor det drejer sig om underholdsbidrag efter skilsmisse (den civile retsplejelovs artikel nr. 1443b).

Hvis den underholdsberettigede er mindreårig eller under værgemål, udbetales underholdsbidraget til den forælder eller repræsentant eller den af retten udpegede værge, som i sagens natur varetager den underholdsberettigedes interesser.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige nægter at betale underholdsbidrag, kan den bidragsberettigede søge tvangsfuldbyrdelse af kravet i den bidragspligtiges eventuelle aktiver.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

  • Retten til underhold ophører, hvis betingelserne for tildelingen af underhold ikke længere er opfyldt, eller hvis den underholdsberettigede eller underholdspligtige dør. Forældelsesfristen for den underholdsberettigedes krav mod den underholdspligtige er fem år fra det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat.
  • Personer (dvs. en institution), der har betalt underholdsbidrag til en underholdsberettiget, kan gøre deres krav gældende over for den oprindelig underholdspligtige inden udløbet af en frist på fem år (civillovbogens artikel 250, stk. 17).
  • En ugift mor har ret til at kræve godtgørelse af omkostningerne i forbindelse med fødslen samt underholdsbidrag fra barnets far i en begrænset periode (to måneder inden fødslen og fire måneder, (undtagelsesvist) dog højst et år, efter fødslen), hvis faderskabet er fastslået i en retsafgørelse, og moderen er ubemidlet. En ugift mors krav forældes tre år efter fødslen, og kan ligeledes gøres gældende over for faderens arvinger.
  • Det er tilladt at foretage udlæg i halvdelen af den underholdspligtiges løn, og halvdelen af indlån i pengeinstitutter kan ligeledes beslaglægges (den civile retsplejelovs artikel 982, stk. 2, litra d), og stk. 3).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Nej, med undtagelse af udenlandske underholdsberettigede, der kan anmode justitsministeriet om bistand til at udøve deres relevante rettigheder (se svaret på spørgsmål 3 ovenfor).

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ikke i Grækenland.

Undtagen hvis en institution eller en offentlig eller privat juridisk person har omsorgspligt over for et mindreårigt barn. I så fald påhviler underholdspligten som hovedregel dem, og de indtræder derfor af egen drift [civillovbogens artikel 1490] i den underholdsberettigedes rettigheder. Imidlertid må der under ingen omstændigheder fremsættes krav om forudbetaling af underholdsbidrag til et mindreårigt barn, hvis en anden underholdspligtig skylder barnet dette bidrag, og denne regel gælder også, selv om retten måtte have anerkendt underholdskravet.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

I medfør af ovennævnte forordnings artikel 51 og 56 har centralmyndigheden i den bidragssøgendes medlemsstat til opgave: a) i samarbejde med centralmyndigheden i den underholdspligtiges medlemsstat at sende og modtage de relevante anmodninger, og b) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager om sådanne anmodninger. I forbindelse med sådanne anmodninger træffer centralmyndighederne alle relevante foranstaltninger til: a) når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen af retshjælp, b) at hjælpe med at identificere den bidragspligtige eller den bidragsberettigede, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63 i forordningen, c) at hjælpe med at indhente relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og om nødvendigt formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne findes, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63, d) at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende processer, e) at lette den efterfølgende fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, herunder eventuelle restancer, f) at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag, g) at lette adgangen til dokumentation eller andre beviser med forbehold af forordning (EF) nr. 1206/2001, h) at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt, med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag, i) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at opnå nødvendige foreløbige foranstaltninger af territorial art, som har til formål at sikre resultatet af en verserende anmodning om underholdsbidrag, j) at lette meddelelsen eller forkyndelsen af dokumenter med forbehold af forordning (EF) nr. 1393/2007.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Der kan rettes henvendelse til centralmyndigheden under justitsministeriet på adressen Odos Mesogeion 96, PC 11527 Athen - Grækenland, tlf. nr.: +30 210 776 73 22, civilunit@justice.gov.gr.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Grækenland er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Ifølge denne protokol er underholdspligt underlagt loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, således at den græske lovgivning finder anvendelse, hvis den underholdsberettigede person har bopæl i Grækenland.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Kapitel V i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 omhandler retten til retshjælp, herunder juridisk rådgivning, med det formål at få bilagt tvisten inden en retssag, juridisk bistand med henblik på at indbringe en sag for en myndighed eller en ret og repræsentation i retten, fritagelse for eller hjælp til at betale sagsomkostninger og vederlag til personer, der bemyndiges til at udføre retshandlinger under retssagen. Retshjælpen omfatter modpartens omkostninger, hvis retshjælpsmodtageren taber sagen i en medlemsstat, hvor den tabende part skal betale modpartens omkostninger, forudsat at retshjælpen ville have dækket sådanne omkostninger, hvis modtageren havde haft sædvanligt opholdssted i den medlemsstat, hvor den ret, hvor sagen er anlagt, er beliggende, tolkning, udgifter til oversættelse af de for sagen nødvendige dokumenter, som retten eller den kompetente myndighed kræver fremlagt, og som retshjælpsmodtageren fremlægger, rejseudgifter, der skal afholdes af retshjælpsmodtageren, når loven eller retten i den pågældende medlemsstat kræver, at de personer, der er involveret i fremstillingen af retshjælpsmodtagerens sag, giver personligt møde i retten, og retten beslutter, at de pågældende ikke på anden vis kan afgive forklaring på en tilfredsstillende måde.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndighederne skal bl.a. have regelmæssig kontakt med de kompetente myndigheder for a) at lette identifikationen af den bidragspligtige eller -berettigede, b) at indhente de relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller -berettigedes indkomst og om nødvendigt øvrige formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne befinder sig, samt c) at tilskynde til frivillig betaling af underholdsbidrag.

Sidste opdatering: 09/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Spanien

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdsbidrag dækker alt, hvad der er nødvendigt til kost, logi, tøj og sygesikring.

De omfatter ligeledes børns undervisning og uddannelse, ikke blot mens de er mindreårige, men også derefter, hvis de ikke har afsluttet deres uddannelse, og de ikke selv kan klandres herfor. I tilfælde af forældrenes samlivsophævelse kan der under skilsmissesagen nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag til hjemmeboende børn, der ikke er selvforsørgende.

Udgifter i forbindelse med svangerskab og fødsel dækkes også af underholdsbidraget, såfremt de ikke refunderes på anden vis.

Følgende personer har gensidig forsørgelsespligt:

1º.- Ægtefæller.

2º.- Forældre og deres børn.

Søskende skal kun støtte hinanden økonomisk i det omfang deres behov for forsørgelse ikke er selvforskyldt, og bidraget dækker i givet fald udgifter til deres uddannelse.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn kan modtage underholdsbidrag, indtil de bliver myndige, hvilket i Spanien vil sige 18 år, medmindre de selv har en tilstrækkelig stor indtægt. Efter barnet er blevet myndigt, fortsætter underholdspligten, hvis det ikke er økonomisk uafhængigt, ikke har afsluttet sin uddannelse eller er arbejdsløs uden selv at være skyld heri. Med hensyn til mindreårige er det ligeledes nødvendigt at tage civillovbogens bestemmelser om den samlede virkning af omstødelse af ægteskabet, separation og skilsmisse (artikel 90 ff.) i betragtning.

Mens barnet er mindreårigt, har underholdsbidraget forrang (fremfor offentlige ydelser), og der er tale om en ufravigelig forpligtelse for den bidragspligtige.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Begæringen skal indgives til en førsteinstansret (Juzgado de Primera Instancia).

Hvad er de væsentligste elementer i proceduren?

Sagen indledes med et processkrift (juicio verbal). Såfremt der nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag som led i en separations- eller skilsmissesag, eller en sag om placering af forældremyndigheden, skal der tages stilling til spørgsmålet inden for rammerne af denne sag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæringen skal indgives personligt af den bidragssøgende, medmindre vedkommende er mindreårig. I så fald indgives den af vedkommendes værge, anklagemyndigheden (el Fiscal) eller børneværnet. Begæringen kan imidlertid indgives af en anden, hvis vedkommende er i besiddelse af en fuldmagt til at repræsentere den bidragssøgende, som er påtegnet af en notar, en retssekretær eller en konsul på en spansk diplomatisk repræsentation i udlandet.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Som hovedregel er det domstolen på det sted, hvor den bidragspligtige bor, der er kompetent. Hvis der er flere bidragspligtige (moderen og faderen), kan en af disses bopæl lægges til grund.  Hvis den bidragspligtige ikke har bopæl i Spanien, anvendes vedkommendes sidste bopæl i Spanien. I alle øvrige tilfælde anvendes domstolen på det sted, hvor den bidragssøgende bor.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Man skal være repræsenteret af en advokat eller en anden rettergangsfuldmægtig (procurador).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I Spanien skal der betales en retsafgift ved behandlingen af krav, der udelukkende vedrører underholdspligt, dog med undtagelse af salærer til eventuelle advokater, rettergangsfuldmægtige og sagkyndige. Der opkræves imidlertid retsgebyrer for andre krav, der indgives i tilknytning til begæringer om underholdsbidrag, som f.eks. begæringer om omstødelse af ægteskab, separation eller skilsmisse. Salærerne til advokater og rettergangsfuldmægtige beregnes i forhold til kravets størrelse. Det er muligt at få hjælp til dækning af sagsomkostninger, hvis den bidragssøgende eller den bidragspligtige er ubemidlede og muligvis har ret til retshjælp efter den tarif, der er fastsat i artikel 3 i lov nr. 1/1996 af 10. januar 1996 om retshjælp. Bistanden består i, at retten beskikker en advokat eller en rettergangsfuldmægtig til at indgive begæringen, og alle yderligere sagsomkostninger som betaling af sagkyndige og offentliggørelse af kendelser afholdes også af staten.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I de fleste tilfælde fastsættes periodiske betalinger, der efter gældende ret skal være månedlige og forudbetalte. Det er yderst usædvanligt, at der fastsættes et bestemt engangsbeløb. Det sker kun, når der er tale om at dække restancer af underholdsbidrag, den bidragspligtige ikke har økonomisk tilknytning til noget sted, og det derfor er den mest hensigtsmæssige metode til at sikre kommende betalinger, eller efter aftale mellem parterne. Retten beregner underholdsbidraget ved anvendelse af en abstrakt retsregel, der er baseret på forholdsmæssighed og tager udgangspunkt i tre forhold: den bidragssøgendes behov, den bidragspligtiges økonomiske formåen og den økonomiske formåen hos andre personer, der ligeledes er forpligtet til at bidrage til underholdet (medbidragspligtige) i samme omfang som den hovedbidragspligtige. I den retsafgørelse, hvor beløbet fastsættes, anføres grundlaget for fremtidige tilpasninger. Disse tilpasninger foretages automatisk efter et bestemt tidsrum, og den person, der foretager betalingen, skal udrede det således tilpassede beløb. Hvis den bidragspligtige ikke justerer beløbet, vil domstolen gøre det efter anmodning fra den bidragssøgende. Underholdsbidraget kan ændres (også i dette tilfælde efter anmodning fra den berørte part), hvis der sker en væsentlig ændring i de forhold, der oprindelig blev lagt til grund for beregningen af bidraget. Bidraget sættes op f.eks., når den bidragspligtiges økonomiske situation bedres, og når den bidragssøgendes økonomiske situation forværres, og der derfor bliver behov for et højere bidrag (f.eks. forværring af en sygdom). Bidraget nedsættes, når den bidragspligtiges økonomiske situation forværres, eller den bidragssøgendes økonomiske situation forbedres. Endelig kan underholdsbidraget bortfalde, hvis forudsætningerne for at yde det ikke længere er til stede.

CGPJ har udarbejdet nogle tabeller til brug for beregningen af underholdsbidrag. Der er tale om vejledende tabeller, der tager udgangspunkt i barnets behov, hvor forældrenes indtægter og antallet af børn tages i betragtning. Der ses bort fra udgifter til familiens bolig og til børnenes skolegang, hvorfor underholdsbidraget skal korrigeres for disse beløb. Tabellerne kan tilgås her Link åbner i nyt vinduehttp://www.poderjudicial.es/cgpj/es/Poder_Judicial

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Normalt betales underholdsbidrag som en sum penge. Der er imidlertid to undtagelser: Den bidragspligtige kan vælge at opfylde sin pligt ved at lade den bidragsberettigede bo og spise i sit eget hjem, men i praksis benyttes denne mulighed meget sjældent, når der ikke er garanti for, at parterne har et godt forhold til hinanden. Betaling i form af overdragelse af aktiver eller rettigheder sker kun undtagelsesvis og er kun en passende betalingsform, når det drejer sig om at afvikle restancer, hvis der er risiko for, at aktiverne forsvinder, eller hvis den bidragspligtige ikke har nogen aktiver. Underholdsbidraget betales direkte til den bidragsberettigede. Normalt sker dette ved bankoverførsel. Hvis den bidragsberettigede er mindreårig eller umyndig, foretages betalingen til vedkommendes værge.

I sager om ophævelse af samlivet som følge af utroskab (ruptura matrimonial) og i faderskabssager, accepterer domstolene, at den bidragspligtige betaler direkte til den berettigede (udgifter til barnets skolegang, sygesikring mv.).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

I så fald kan den underholdsberettigede nedlægge begære afgørelsen om anerkendelse af retten til underholdsbidrag fuldbyrdet. I Spanien er der følgende fuldbyrdelsesforanstaltninger: løntilbageholdelse (med undtagelse af et eksistensminimum, hvis størrelse retten fastsætter), tilbageholdelse af skattetilgodehavender, indefrysning af midler på bankkonti, tilbageholdelse af sociale ydelser, beslaglæggelse af goder og tvangsauktion over disse; i visse tilfælde af manglende betaling af underholdsbidrag kan denne misligholdelse udgøre en strafbar handling, og den bidragspligtige risikerer en fængselsstraf.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I modsætning til andre former for gæld er der i forbindelse med betaling af underholdsbidrag ingen hverken nedre eller øvre beløbsmæssig grænse for indefrysningen af midler på den bidragspligtiges konti eller for at foretage udlæg i vedkommendes aktiver. Der kan ikke anlægges sag om fuldbyrdelse af underholdspligten efter udløbet af en frist på fem år.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Når det drejer sig om underholdsbidrag til mindreårige eller umyndige personer, kan den offentlige anklager bistå med inddrivelsen.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Fondo de Garantía del Pago de Alimentos (garantifonden til betaling af underholdsbidrag), der blev oprettet ved lov nr. 42 af 28. December 2006 og gennemført ved kongeligt dekret nr. 1618 af 7. december 2007, er en fond, der har til opgave at sikre, at mindreårige børn får udbetalt skyldige underholdsbidrag, der er fastsat i en godkendt aftale eller som led i en retssag om separation, skilsmisse, omstødelse, faderskab eller underholdsbidrag, i forma f et forskud på ydelsen.

Det er en forudsætning for at få udbetalt forskud på bidrag, at de er tilkendt eller godkendt af en spansk domstol.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, ifølge EU-lovgivningen og internationale konventioner om betaling af underholdsbidrag, som Spanien har ratificeret, kan den bidragssøgende anmode Spaniens centralmyndighed under justitsministeriet om bistand.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Der kan på enhver måde rettes henvendelse til centralmyndigheden, Subdirección General de Cooperación Jurídica Internacional, under justitsministeriet. Calle San Bernardo No. 62, 28071 Madrid. Tlf. nr.: 00 34 91 3902228/2295/4437. Fax: 00 34 91 3904457

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragssøgende, der har bopæl i en anden medlemsstat, kan for centralmyndigheden i dette land forelægge dokumentation for anerkendelse af retten til underholdsbidrag og anmode om, at denne centralmyndighed retter henvendelse til den spanske centralmyndighed med anmodning om, at denne iværksætter fuldbyrdelsesforanstaltninger. Dette skal ske i overensstemmelse med EU-lovgivningen og internationale konventioner om betaling af underholdsbidrag, som Spanien har ratificeret.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Efter den fremgangsmåde, som er fastlagt af myndighederne i det pågældende land.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, EU (og således også Spanien) ratificerede Haagerprotokollen den 8. april 2010.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, har parter i en tvist, som er omfattet af denne forordning, reel adgang til domstolsprøvelse i en anden medlemsstat, herunder procedurer til fuldbyrdelse, appel eller prøvelse, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel. Den anmodede medlemsstat yder desuden fri proces i forbindelse med alle anmodninger, der efter artikel 56 fremsættes af en bidragsberettiget vedrørende forældres underholdspligt over for en person under 21 år.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Spanien har føjet kapitel VIII "fri proces i grænseoverskridende tvister i Den Europæiske Union" til lov nr. 1/1996 af 10. januar 1996. I dette kapitel reguleres fysiske personers ret til fri proces, både når det drejer sig om EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en af medlemsstaterne.

Sidste opdatering: 30/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Frankrig

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Ifølge fransk lovgivning skal der ved underholdspligt forstås den forpligtelse, der ved lov er pålagt personer, som har midlerne hertil, til at opfylde behovene hos en anden person, som de er knyttet til gennem familiemæssige bånd eller gennem ægteskab. Forskellige persongrupper har dermed ret til underhold, herunder:

  • en ægtefælle fra sin ægtefælle (artikel 212 og 214 i den civile lovbog (code civil))
  • børn fra deres forældre (artikel 203, 371-2 og 373-2-2 den civile lovbog)
  • fædre, mødre og andre slægtninge i opstigende linje fra deres børn (artikel 205 i den civile lovbog)
  • svigerfædre og svigermødre fra deres svigersønner og svigerdøtre (artikel 206 i den civile lovbog)
  • en økonomisk trængende, efterlevende ægtefælle (artikel 767 i den civile lovbog).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Med hensyn til underholdsbidrag til børn er der ikke fastsat nogen aldersgrænse i loven. Forældrenes pligt til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse ophører ikke automatisk, når barnet bliver myndigt (jf. artikel 371-2 i den civile lovbog). Der sondres mellem to perioder:

  • når barnet er mindreårigt eller, hvis det er voksent, indtil det er økonomisk uafhængigt, har forældre pligt til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse, således at det får de rette betingelser med hensyn til udvikling og uddannelse
  • når pligten til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse er ophørt, gælder de almindelige regler for underholdspligt, hvilket betyder, at bidragssøgeren skal fremlægge dokumentation for sit behov (jf. artikel 205 og 207 i den civile lovbog).

Underholdsbidraget kan, enten helt eller delvist, betales direkte til barnet, når det er blevet myndigt.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Hvis underholdsbidraget ikke betales frivilligt, skal den bidragsberettigede, dennes repræsentant eller den person, der er den primært ansvarlige for den bidragsberettigede, tage retlige skridt til at få fastsat det beløb, der skal betales, og få den bidragspligtige dømt til at betale dette beløb.

Et krav om underholdsbidrag kan være den primære genstand for det retlige skridt eller indgå i f.eks. en skilsmissesag eller en sag om, hvordan forældremyndigheden skal udøves.

Med hensyn til krav om underholdsbidrag mellem voksne skal den person, der fremsætter krav om underholdsbidrag, godtgøre, at den pågældende er økonomisk trængende og ikke selv kan opfylde sine behov. Hvis den bidragsberettigede imidlertid selv i alvorlig grad har misligholdt sine forpligtelser over for den bidragspligtige, kan retten fritage sidstnævnte fra dennes ansvar for at betale hele eller en del af de skyldige underholdsbidrag (jf. artikel 207 i den civile lovbog).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Efter fransk ret anses mindreårige ikke for at være den bidragsberettigede – kun forælderen eller en tredjemand, som tager sig af barnet, har denne status og kan gribe ind over for den anden forælder eller forældrene med henblik på at få fastsat et bidrag til dækning af udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse.

De sociale myndigheder kan optræde på vegne af den bidragsberettigede, hvis denne ikke er i stand til det, jf. artikel 205 i den civile lovbog (artikel L132-7 i lov om socialarbejde og familieanliggender (code de l'action sociale et des familles)).

Hospitaler og offentlige sundhedsinstitutioner/plejecentre har direkte regres over for personer, der er i restance med underholdsbidrag til en person, der er indlagt (jf. artikel L6145-11 i lov om offentlig sundhed (code de la santé publique)).

En person, der er under værgemål, skal være repræsenteret ved sin værge (jf. artikel 475 i den civile lovbog).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Sagen skal indbringes for en familieret (juge aux affaires familiales) ved en distriktsdomstol (Tribunal de grande instance) (jf. artikel L. 213-3 i lov om retssystemets opbygning (code de l'organisation judiciaire)).

Med forbehold af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt bestemmes det i artikel 1070 i den civile retsplejelov (code de procédure civile), at den kompetente familieret er:

  • retten på det sted, hvor familiens bolig er beliggende
  • hvis forældrene bor hver for sig: retten på det sted, hvor den forælder bor, som de mindreårige børn primært bor hos i tilfælde af fælles forældremyndighed eller på det sted, hvor den forælder, der har forældremyndigheden, bor. I andre tilfælde retten på det sted, hvor den person, der ikke har anlagt sagen, bor.

I tilfælde af en fælles begæring kan parterne vælge at anlægge sagen ved retten på det sted, hvor en af parterne bor.

Hvis tvisten alene vedrører ægtefællebidrag, bidrag til dækning af udgifter til barnets tøj, mad og uddannelse, bidrag til omkostningerne ved ægteskab eller udligningsgodtgørelse i forbindelse med skilsmisse, kan den kompetente ret dog være retten på bopælsstedet for den bidragsberettigede ægtefælle eller den forælder, der er hovedansvarlig for børnene, selv om de er voksne.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Sagen forhandles mundtligt og kræver ikke repræsentation. Bidragssøgeren kan give personligt møde for retten med den nødvendige dokumentation.

Sagen kan anlægges ved hjælp af en stævning (assignation) (der forkyndes af en foged) eller blot ved at indgive en begæring (requête) til retten.

Når der anmodes om underholdsbidrag som led i en skilsmissesag, der afgøres af retten, skal den, der begærer skilsmisse, være repræsenteret af en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der er ingen sagsomkostninger i første instans. I en appelsag skal der betales en afgift på 225 EUR.

Personer, der begærer skilsmisse, kan få retshjælp, hvis visse økonomiske betingelser er opfyldt.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Et bidrag til dækning af udgifter til et barns mad, tøj og uddannelse kan antage følgende former:

  • et månedligt beløb til den bidragsberettigede forælder (det almindeligste)
  • direkte betaling af udgifter, der afholdes på barnets vegne
  • ret til at bruge og bo i en ejendom, som tilhører den bidragspligtige forælder, overdragelse af aktiver, hvortil der er knyttet en brugsret, eller overdragelse til den bidragsberettigede af afkastgivende aktiver.

Bidraget beregnes på grundlag af hver af forældrenes midler og barnets behov. Siden 2010 har justitsministeriet offentliggjort en rent vejledende referencetabel, der er baseret på den bidragsberettigedes og bidragspligtiges indkomst, antal børn, de har ansvaret for, samt samværsret og bolig. I sin afgørelse baserer domstolen sig systematisk på en indeksregulering af bidraget (baseret på det almindelige forbrugerprisindeks for husholdninger i byer).

Andre underholdsbidrag:

Når retten fastsætter et bidrag fra en ægtefælle til dækning af de udgifter, der opstår inden for rammerne af ægteskabet, tager den hensyn til alle den pågældendes nødvendige udgifter. Dette kan tage form af et økonomisk bidrag, at den pågældende påtager sig ansvaret for et lån eller af beboelse af det fælles hjem.

Hvis der er tale om underholdsbidrag til en ægtefælle i en skilsmissesag baseret på forsørgelsespligt, kan retten beslutte, at en af ægtefællerne skal påtage sig alle eller dele af de månedlige afdrag på et lån. Normalt bestemmer retten dog, at der skal betales et månedligt beløb. Dette bidrag er baseret på den levestandard, som den ægtefælle, der ønsker underholdsbidrag, kan gøre krav på baggrund af ægtefællens midler.

Underholdsbidrag til slægtninge i opstigende linje og svigerforældre gives kun i forhold til bidragssøgerens behov og den bidragspligtiges midler. Retten kan også, alt afhængigt af sagens omstændigheder og også på eget initiativ, medtage en prisvariationsklausul i et sådant underholdsbidrag, jf. gældende lovgivning (jf. artikel 208 i den civile lovbog).

Der er altid mulighed for at få taget et underholdsbidrag op til fornyet behandling, forudsat at bidragssøgeren dokumenterer, at der foreligger nye omstændigheder, som påvirker den bidragsberettigedes og/eller den bidragspligtiges midler og/eller barnets/den bidragsberettigedes behov.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Der er ikke fastsat nogen bestemt betalingsmetode i den civile lovbog. Betalingsmetoder kan fastlægges efter aftale mellem parterne. Hvis parterne ikke indgår en aftale herom, fastlægger retten betalingsmåden i sin afgørelse.

Underholdsbidrag udbetales direkte til den bidragsberettigede eller til de sociale myndigheder, et hospital, plejecenter eller en sundhedsinstitution, som har anlagt sag på vegne af den bidragsberettigede.

Det skal bemærkes, at hvis der er tale om underholdsbidrag til mad, tøj og uddannelse til et barn, kan dette helt eller delvist erstattes af betaling af et pengebeløb til et godkendt organ, der til gengæld skal give barnet en indeksreguleret indtægt (jf. artikel 373-2-3 i den civile lovbog). Retten kan også beslutte, at underholdsbidraget skal udbetales direkte til et voksent barn.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragsberettigede har et fuldbyrdelsesgrundlag, kan denne selv kontakte en foged med henblik på at få beløbet tvangsinddrevet ved at gøre udlæg i den bidragspligtiges aktiver (medmindre der er tale om udlæg i fast ejendom eller løn, idet dette forudsætter en forudgående retsafgørelse). En foged har vide beføjelser til at indhente de nødvendige oplysninger fra myndighederne med henblik på at finde den bidragspligtige eller identificere dennes aktiver.

De vigtigste fuldbyrdelsesskridt, som en bidragsberettiget kan tage, er følgende:

  • direkte betalingsprocedure (jf. artikel L 213-1 og R 213-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer (code des procédures civiles d'exécution)): Denne procedure gør det muligt at inddrive de foregående seks måneders restancer og det senest skyldige bidrag. Fogeden meddeler tredjemand (den bidragspligtiges arbejdsgiver, bank eller en tredjepart, som rekvisitus har et krav på), at denne har pligt til at betale bidraget direkte til fogeden
  • udlæg i løn (jf. artikel L og R 3252-1 3252-1 ff. i samlingen af arbejdsretlige regler (code du travail): Udlægget skal godkendes af byretten (juge d'instance)
  • udlæg i fremtidig indkomst (jf. artikel L 211-1 L 162-1 R 211-1 og R 162-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer): Der gøres udlæg i den bidragspligtiges tilgodehavender (som oftest udlæg i en bankkonto)
  • udlæg ved salg (jf. artikel L 221-1 og R 221-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer): Der gøres udlæg i løsøre (tv, bil osv. )
  • udlæg i fast ejendom (jf. artikel L 311-1 og R 311-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer): Dette vedrører fast ejendom, som den bidragspligtige ejer. Salget af ejendommen skal godkendes af fogedretten (juge de l'exécution).

Fogedsalærer betales udelukkende af den bidragspligtige.

I straffesager kan den bidragspligtige blive dømt for at undlade at opfylde en forsørgelsespligt (abandon de famille). Denne overtrædelse kan straffes med to års fængsel og en bøde på 15 000 EUR (jf. artikel 227-3 i straffeloven (code pénal)).

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

For underholdsbidrag er forældelsesfristen fem år at regne fra hver skyldig betaling (artikel 2224 i den civile lovbog).

Proceduren for direkte betalinger kan ikke anvendes på restancer, der er mere end seks måneder gamle. Dette udelukker ikke anvendelse af andre metoder til at opnå betaling af de tidligere restancer.

Tvangsfuldbyrdelsesprocedurer skal begrænses til, hvad der forekommer nødvendigt for at inddrive gælden, og disse foranstaltninger må ikke misbruges.

Efter loven er der visse aktiver, som der ikke kan gøres udlæg i. Det drejer sig om underholdsbidrag, løsøre, som er nødvendigt for den bidragspligtiges tilværelse og arbejde, genstande, der er vigtige for handicappede, samt visse ydelser og børnetilskud. Desuden kan der kun gøres udlæg i beløb, der overstiger mindsteindkomsten (revenu de solidarité active) for en enlig. I tilfælde af udlæg i løn bestemmes størrelsen af det beløb, der kan gøres udlæg i, på grundlag af lønnen og de personer, som den bidragsberettigede forsørger.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Organisationer, der er ansvarlige for at udbetale familieydelser, kan få overdraget en bidragsberettigets rettigheder på visse betingelser. Sker dette, kan de anlægge sag på vegne af den bidragsberettigede. Hvis private fuldbyrdelsesprocedurer ikke har den ønskede effekt, kan man også kontakte den offentlige anklager (procureur de la République) for at få igangsat offentlige inddrivelsesprocedurer via den offentlige revisor (comptable public).

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Organisationer, der er ansvarlige for at udbetale familieydelser, kan under visse omstændigheder betale et familiebidrag som forskud på underholdsbidraget til den bidragsberettigede.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis den bidragspligtige har bopæl i et andet land, og den bidragsberettigede bor i Frankrig, kan sidstnævnte kontakte gældsinddrivelseskontoret (Bureau de Recouvrement des Créances Alimentaires (RCA) under ministeriet for udenrigsanliggender og international udvikling (Ministère des Affaires Étrangères et du développement International). Kontoret vil rette henvendelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har bopæl, for at inddrive gælden.

Den bidragsberettigede kan også kontakte familieydelseskassen (Caisse d'allocations familiales (CAF), som kan yde økonomisk støtte, hvis den bidragspligtige ikke betaler, også selv om denne opholder sig i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den centrale franske myndighed kan kontaktes pr. brev, telefon eller e-mail:

Ministère des affaires étrangères et du développement international

Bureau de recouvrement des créances alimentaires

27, rue de la Convention

CS 91533

75732 Paris Cedex 15

Tlf.: + 33 (0) 1 43 17 91 99

Fax: +33 (0)1 43 17 81 97

E-mail: Link åbner i nyt vinduerecouv-creances-alimentaires.fae-saj-pdp@diplomatie.gouv.fr

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragspligtige bor i Frankrig, og den bidragsberettigede er i udlandet, skal den bidragsberettigede rette henvendelse til den centrale myndighed i den stat, hvor han/hun er bosat. Den centrale myndighed, der fremsætter kravet, vil derefter kontakte den franske centrale myndighed (Bureau de Recouvrement des Créances Alimentaires under Udenrigsministeriet), som træffer de nødvendige foranstaltninger for at inddrive gælden.

Hvis der er afsagt en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse til fordel for den bidragsberettigede, kan denne også kontakte en foged direkte og anmode den pågældende om at inddrive gælden (uden at gå igennem den centrale myndighed). I så fald kan man ikke få bistand fra den centrale myndighed.

Det skal bemærkes, at hvis underholdsbidraget ikke er fastsat ved en retsafgørelse, kan den centrale myndighed i en medlemsstat, der fremsætter et krav, sende en anmodning til gældsinddrivelseskontoret om at træffe afgørelse i sagen for at få fastslået forpligtelsen til at udrede underholdsbidrag ved en fransk domstol (jf. bilag VII til forordning (EF) nr. 4/2009).

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Den centrale franske myndighed kan kontaktes pr. brev, telefon eller e-mail:

Ministère des affaires étrangères et du développement international

Bureau de recouvrement des créances alimentaires

27, rue de la Convention

CS 91533

75732 Paris Cedex 15

Tlf.: + 33 (0) 1 43 17 91 99

Fax: +33 (0)1 43 17 81 97

E-mail: Link åbner i nyt vinduerecouv-creances-alimentaires.fae-saj-pdp@diplomatie.gouv.fr

Hvis den bidragsberettigede beslutter at kontakte en foged direkte, kan han/hun finde nærmere oplysninger om kompetente fogeder under overskriften "Find en foged" ("Trouver un huissier") eller på nationale fogedkammers (Chambre nationale des huissiers de justice) websted.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Retshjælp kan ydes helt eller delvist. Den ydes:

  • automatisk til børn under 21 år i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 4/2009
  • i andre tilfælde, hvis bidragssøgeren opfylder lovens betingelser (lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp (loi n° 91-647 du 10 juillet 1991 relative à l'aide juridique) og dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991) (décret n°91-1266 du 19 décembre 1991).

I Frankrig omfatter retshjælp salær til den advokat, som er udpeget i afgørelsen om retshjælp til retssagen, og gebyrer til den foged, der er anført i samme afgørelse om inddrivelse af gælden.

Anmodninger om retshjælp vedrørende underholdspligt følger samme procedure som for andre grænseoverskridende tvister i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003.

Den bidragsberettigede sender anmodningen om retshjælp på fransk til afdelingen for adgang til lov og ret og støtte til ofre ((Service de l’accès au droit et à la Justice et de l’aide aux victimes (SADJAV)) på nedenstående adresse:

Ministère de la Justice

Service de l’accès au droit et à la Justice et de l’aide aux victimes

Bureau de l’aide juridictionnelle

13, Place Vendôme

75042 PARIS cedex 01

Tlf.: 01 44 77 71 86

Fax: 01 44 77 70 50

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Gældsinddrivelseskontoret anerkender modtagelsen af anmodningen og dokumentationen fra den udenlandske centralmyndighed. Det kontrollerer, om anmodningen er fuldstændig, og at dokumenterne er korrekte og brugbare, navnlig de juridiske dokumenter. For at foregribe eventuelle fuldbyrdelsesproblemer beder den udsendende myndighed om præciseringer og/eller andre uddrag eller om nødvendigt oversættelser heraf. Kontoret hjælper også med at igangsætte sager vedrørende krav som omfattet af artikel 56 ved at sende dem til de retslige myndigheder med kompetence på dette område.

Kontoret hjælper med at finde frem til den bidragspligtige og at søge efter oplysninger om dennes midler ved at indgive sagen til anklagemyndigheden og afdelinger under generaldirektoratet for offentlige finanser (Direction Générale des Finances Publiques) i overensstemmelse med artikel 61, 62 og 63 i forordning (EF) nr. 4/2009.

Den centrale myndighed fremmer også mindelige løsninger ved at skabe direkte kontakt til den bidragspligtige og sende dennes forslag til frivillig indbetaling til den bidragsberettigede via den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor sidstnævnte bor.

Såfremt inddrivelsen ikke kan ske i mindelighed, er det altid muligt at anlægge en retssag, forudsat at afgørelsen fra den anden medlemsstat er eksigibel i Frankrig. Kontoret er i kontakt med de fogeder, der arbejder med at inddrive gælden, for at sikre, at tvangsfuldbyrdelsen gennemføres korrekt og rettidigt.

Kontoret anmoder konsekvent om at få etableret en bankoverførsel.

I de tilfælde, hvor et faderskab skal fastslås for at inddrive underholdsbidrag, underretter kontoret den bidragspligtige om, hvilken myndighed der har kompetence til at behandle en sådan sag.

Sidste opdatering: 05/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side italiensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Underholdspligt - Italien

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Italiensk lovgivning omfatter forskellige betegnelser, betingelser og beløbsstørrelser, når det drejer sig om familieydelser, der afhænger af forholdet mellem den bidragspligtige og bidragsmodtageren.

"Obbligazione alimentare" er en pligt til at yde bistand til en person, der er ude af stand til at forsørge sig selv. Den skal ydes af personer, der er nærmere angivet i loven, som led i disse personers familiesolidaritet.

Reglerne for denne type underhold er fastsat i civillovbogens § 433 ff. "Obbligazione alimentare" udbetales i tilfælde, hvor:

–    der foreligger et særligt juridisk forhold mellem den bidragspligtige og den bidragsberettigede

–    den bidragsberettigede ikke har midler til selvforsørgelse og er økonomisk trængende.

De underholdspligtige er i nævnte rækkefølge:

  • ægtefællen
  • børn
  • forældre, eller i mangel heraf, direkte slægtninge i opstigende linje
  • svigersønner og svigerdøtre
  • svigerforældre
  • søskende.

Den nærmeste slægtning ifølge den ovenstående rangliste er underholdspligtig, og skulle der være mere end en enkelt person på samme niveau, deles underholdspligten mellem dem i overensstemmelse med deres økonomiske situation.

Underholdsbidragets størrelse fastsættes i overensstemmelse med den underholdsberettigedes behov og den underholdspligtiges økonomiske situation. Denne form for underholdsbidrag bør imidlertid ikke overstige det beløb, der er nødvendigt for at dække det basale behov hos den person, der er i økonomisk nød, i lyset af deres samfundsmæssige stilling.

"Assegno di mantenimento" er en ægtefælles tilvejebringelse af underhold til den anden ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse, og formålet med ordningen er at sikre, at modtageren kan opretholde den samme levestandard som under ægteskabet. "Assegno di mantenimento" forudsætter ikke, at den bidragsberettigede lider nød, og der kan ansøges om bidraget, selv om ansøgeren er i arbejde. Der kan gives afkald på bidraget, og det kan erstattes af et engangsbeløb.

Da formålet med denne type underholdsbidrag er at sikre, at den tidligere ægtefælle opretholder den samme levestandard som før separationen, er beløbet almindeligvis højere end ved "assegno alimentare". Der udbetales imidlertid ikke "assegno di mantenimento" til den ægtefælle, der er ansvarlig for separationen.

Begrebet "assegno di mantenimento" omfatter også den økonomiske bistand, som forældre har pligt til at betale til deres børn ved separation eller skilsmisse.

Børn har ret til underholdsbidrag fra deres forældre i en størrelsesorden, der er i overensstemmelse med det enkelte barns respektive formue og evne til at påtage sig lønnet arbejde eller arbejde i hjemmet. I tilfælde af separation eller skilsmisse fastslår retten, at der skal betales et fast underholdsbidrag, og retten fastsætter også dets størrelse i overensstemmelse med barnets behov, barnets levestandard, mens det boede sammen med begge forældre, hvor meget tid barnet tilbringer sammen med den enkelte forælder, begge forældres økonomiske formåen og den økonomiske værdi af de pligter, som de respektive forældre har i forbindelse med husholdning og barnets opvækst.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn har indtil myndighedsalderen ret til underhold fra deres forældre i forhold til deres respektive formue og evne til at påtage sig lønnet arbejde eller arbejde i hjemmet. I tilfælde af separation eller skilsmisse bestemmer retten, at der skal betales et fast underholdsbidrag (se ovenstående afsnit).

Hvis et barn har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomisk uafhængigt, kan retten pålægge en af forældrene eller begge forældre at betale et fast underholdsbidrag, almindeligvis direkte til barnet. Når et barn, der har nået myndighedsalderen, er blevet økonomisk uafhængigt, kan forældrene kun blive pålagt en underholdspligt i form af "obbligazione alimentare", hvis barnet igen kommer i en situation, hvor det lider nød.

Hvis et barn, der har nået myndighedsalderen, har et alvorligt handicap, finder reglerne vedrørende mindreårige børn anvendelse.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Personer, der ønsker "alimenti", skal indgive en anmodning (atto di citazione) til deres hjemting og vedlægge enhver form for dokumentation af deres behov.

Når behandlingen af sagen er indledt, kan ansøgeren anmode retten om tilkendelse af et foreløbigt underholdsbidrag, inden den endelige kendelse afsiges.

Der kan ansøges om underholdsbidrag for børn og ægtefællen i en særskilt retssag eller som led i behandlingen af begæringen om separation eller skilsmisse. Retten kan ligeledes tage stilling til spørgsmålet om underholdsbidrag på første retsmøde.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I medfør af forordning (EF) nr. 4/2009 henhører kompetencen i medlemsstaternes sager om underholdspligt under:

a) retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl, eller

b) retten i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller

c) den ret, som ifølge den nationale lovgivning har kompetence til at behandle sager om en persons retlige status, hvis spørgsmålet vedrørende underholdsbidrag knytter sig til denne sag, medmindre den pågældende kompetence udelukkende er baseret på en af parternes nationalitet, eller

d) den ret, som ifølge den nationale lovgivning, har kompetence til at behandle sager vedrørende forældremyndighed, hvis spørgsmålet vedrørende underholdsbidrag knytter sig til denne sag, medmindre den pågældende kompetence udelukkende er baseret på en af parternes nationalitet.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I sager om underholdspligt skal anmodningen indgives af den advokat, der repræsenterer den pågældende part ved retten.

Advokatbistand er ikke nødvendig, hvis spørgsmålet om underholdsbidrag er omhandlet i aftalen mellem de to ægtefæller, der har begæret separation. I så fald forelægges denne aftale for retten, som gennemgår og godkender den.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

En person, der anlægger en sag ved de civile domstole, skal betale en registreringsafgift (contributo unificato di iscrizione a ruolo). Størrelsen af denne afgift afhænger af sagstypen og sagens værdi. Der skal ligeledes betales registreringsafgift for kendelser, der afsiges af retten.

Når det drejer sig om børnebidrag, skal der imidlertid ikke betales nogen form for registreringsafgift.

Parterne skal betale advokatsalær til de advokater, der repræsenterer dem ved retten.

Ubemidlede personer kan anmode om en beskikket advokat, hvor staten afholder sagsomkostningerne (retshjælp).

Retshjælp er betinget af, at ansøgeren har en skattepligtig indkomst på højst 10 766,33 EUR. Hvis den pågældende person bor sammen med sin ægtefælle eller andre familiemedlemmer, beregnes den samlede årlige indkomst ved at lægge alle familiemedlemmernes, herunder ansøgerens, indkomster sammen. I så fald forhøjes beløbsgrænsen for retshjælp med 1 032,91 EUR for hvert familiemedlem, der bor sammen med ansøgeren.

Ansøgninger om retshjælp indgives til advokatrådet (Consiglio dell’Ordine degli Avvocati) for den retskreds, hvori den kompetente ret er beliggende. Ansøgningen indgives på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til administrationskontoret for Consiglio dell'Ordine degli Avvocati og ligger på advokatrådets websted, og skemaet skal vedlægges de dokumenter, som er nævnt heri.

Ansøgningen skal indeholde en angivelse af begrundelsen og retsgrundlaget for kravet samt dokumentationsbeviser. Consiglio dell'Ordine degli Avvocati bevilger ikke retshjælp, hvis de krav, der forelægges retten, er åbenlyst grundløse.

Hvis Consiglio dell'Ordine degli Avvocati godkender ansøgningen, kan den pågældende person vælge en af de advokater, der står på listen over autoriserede beskikkede advokater. Nogle af advokatrådets kontorer udpeger selv den advokat, der skal tage sagen.

Der kan på ethvert tidspunkt og i enhver instans i proceduren indgives en ansøgning om retshjælp, som er gyldig ved alle de efterfølgende instanser, forudsat at den pågældende person fortsat er ubemidlet.

Hvis ansøgningen om retshjælp afvises, kan den pågældende person indgive en ansøgning på ny til den ret, der har kompetence til at behandle sagen.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Den retskendelse, hvori størrelsen af underholdsbidraget fastsættes, og som tilpligter den bidragspligtige at betale underhold, er en kendelse til senere opfyldelse og udgør derfor et tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Med en retskendelse om underholdspligt pålægges den bidragspligtige at betale den bidragsberettigede det, der er nødvendigt for at dække dennes basale behov (udgifter til mad, bolig og tøj samt udgifter til varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for at opretholde en passende levestandard). Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal dommeren også tage den bidragspligtiges økonomiske situation i betragtning.

Når det drejer sig om en retskendelse om fastsættelse af underholdsbidraget til en frasepareret ægtefælle, skal dommeren ligeledes tage levestandarden under ægteskabet i betragtning.

Ved fastsættelse af underhold, der er tilkendt mindreårige børn eller børn, som har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomisk uafhængige, skal dommeren tage højde for deres behov for uddannelse.

Underholdsbidraget reguleres automatisk i overensstemmelse med ISTAT-indekset eller andre parametre, som parterne indbyrdes har aftalt, eller som er fastsat i rettens kendelse.

Underholdsbidragets størrelse kan efterfølgende ændres, hvis den bidragsberettigede eller den bidragspligtige indgiver en begæring til den kompetente ret, der almindeligvis er den samme ret, som afsagde den oprindelige kendelse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Betalingsordningen fastsættes af retten.

I tilfælde af separation kan dommeren pålægge tredjeparter, der, også med faste intervaller, har pligt til at betale den bidragspligtige (f.eks. arbejdsgiveren), at betale en del af beløbet direkte til den fraseparerede ægtefælle.

Underhold betales til den person, der er berettiget hertil.

Børnebidrag til et mindreårigt barn betales almindeligvis til den ægtefælle, som har forældremyndigheden over barnet.

Underhold til et barn, der har nået myndighedsalderen, men som ikke er økonomisk uafhængigt, betales direkte til det pågældende barn.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, har den bidragsberettigede adgang til de sædvanlige foranstaltninger til fuldbyrdelse af økonomiske forpligtelser.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Retten til underholdsbidrag er ikke i sig selv omfattet af præklusionsfrist. Der gælder en præklusionsfrist på fem år for eventuelle rater, der forfalder til betaling, men som ikke erlægges (civillovbogens § 2.948, stk. 2). Desuden er præklusion suspenderet mellem ægtefæller og mellem de personer, der har forældremyndighed over bidragsberettigede.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen organisationer eller myndigheder i Italien, som kan hjælpe bidragsberettigede med at inddrive underholdsbidraget. Den bidragsberettigede selv, hvis vedkommende har nået myndighedsalderen, eller dennes juridiske repræsentant, hvis der er tale om en mindreårig bidragsberettiget, skal med bistand fra en advokat anlægge sag ved den kompetente domstol.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

En person, der er berettiget til underholdsbidrag fra en person, der bor i et andet land, kan få hjælp af Italiens centralmyndighed. Den bidragsberettigede skal indsende en ansøgning om anerkendelse og en erklæring om eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelsen, som indeholder en anerkendelse af retten til underhold, i henhold til den ordning for samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i forordning (EF) nr. 4/2009, via centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted.

Justitsministeriets afdeling for børn og unge (Ministero della Giustizia - Dipartimento per la Giustizia Minorile) er den centralmyndighed, der i Italien er udpeget i henhold til artikel 49 i forordning (EF) nr. 4/2009 til at inddrive underholdsbidrag i grænseoverskridende tvister inden for EU's retlige område.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Italiens centralmyndighed kan kontaktes på følgende adresse:

Ministero della Giustizia, Dipartimento per la Giustizia Minorile
Via Damiano Chiesa 23
00136 Rom

Tlf.: +39 668188325

Fax: +39 668808085

E-mail:  Link åbner i nyt vindueacitalia0409.dgm@giustizia.it

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragsberettigede bor i udlandet og agter at fuldbyrde en afgørelse om anerkendelse af sit underholdskrav i Italien, kan vedkommende bede centralmyndigheden i sit bopælsland om hjælp og kan gennem denne myndighed fremsætte en anmodning i henhold til artikel 56 i overensstemmelse med den ordning for samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i forordning (EF) nr. 4/2009.

Anmodningen må således ikke sendes direkte til Italiens centralmyndighed eller til andre myndigheder eller private organisationer i Italien.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

For så vidt angår adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager, finder den ordning, der er beskrevet i kapitel V i forordning (EF) nr. 4/2009 direkte anvendelse.

Dette betyder kort sagt, at følgende procedure anvendes, når det drejer sig om anmodninger vedrørende underholdspligt fremsat i overensstemmelse med den ordning, der er beskrevet i kapitel VII, og som udspringer i slægtskab:

–    I sager vedrørende anerkendelse eller anerkendelse og erklæring af en afgørelses eksigibilitet samt vedrørende fuldbyrdelse af en afgørelse truffet eller allerede anerkendt i en medlemsstat, tildeles der, når den bidragsberettigede er under 21 år, automatisk retshjælp uanset indkomst og uanset, om ansøgningen forekommer at være velbegrundet, i overensstemmelse med hovedreglen (se afsnit 7).

–    I andre typer sager (anmodninger om afsigelse eller ændring af en kendelse) skal der, hvis anmodningen vedrører en person under 21 år, foretages en vurdering af, om anmodningen er velbegrundet, for at der kan tildeles retshjælp, men den pågældendes indkomst tages ikke i betragtning.

–    Hvis ansøgeren er over 21 år, kan der ydes retshjælp, såfremt vedkommende opfylder de i italiensk lovgivning gældende almindelige betingelser for indkomst, og anmodningen er velbegrundet (se afsnit 7).

I forbindelse med underholdskrav, der ikke udspringer af slægtskab (dvs. underholdskrav fremsat af en ægtefælle eller en anden person, der er beslægtet eller besvogret med den bidragspligtige), ydes retshjælp, hvis de almindelige betingelser i italiensk lovgivning med hensyn til indkomst er opfyldt, og hvis anmodningen er velbegrundet (se afsnit 7).

Kontinuitetsprincippet finder anvendelse på alle sager, dvs. at hvis en ansøger har fået tildelt hel eller delvis retshjælp i oprindelsesmedlemsstaten, er vedkommende berettiget til retshjælp i sager, der anlægges ved de italienske domstole med henblik på anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse af afgørelsen.

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, videresender den italienske centralmyndighed anmodningen om retshjælp til det relevante advokatråd, idet anmodningen vedlægges eventuelle nødvendige dokumenter, som ansøgeren har fremsendt.

Dette advokatråd beslutter herefter, om der skal ydes retshjælp på baggrund af de ovenstående kriterier.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Italiens centralmyndighed benytter følgende fremgangsmåder i behandlingen af de anmodninger om samarbejde, som fremsendes i henhold til kapitel VII:

  • Den tilskynder til mindelige løsninger ved at opfordre den bidragspligtige til frivilligt at opfylde underholdspligten,
  • den anmoder den bidragspligtige om at henvende sig til centralmyndigheden med henblik på at lægge en plan for indgåelse af forlig i sagen,
  • den lokaliserer den bidragspligtige ved at foretage søgninger i det nationale register over italienske kommuners database (Indice nazionale dei comuni italiani) og i fængselsvæsenets database (Amministrazione penitenziaria) samt ved at kontakte de lokale folkeregisterkontorer,
  • i samarbejde med skattevæsenet (polizia tributaria) indhenter den oplysninger om den bidragspligtiges indkomst og aktiver,
  • den letter fremskaffelsen af dokumentation, jf. forordningens artikel 51, stk. 2, litra g), i samarbejde med de retlige myndigheder,
  • den letter ydelsen af retshjælp som beskrevet i ovenstående afsnit 7 og 18.
Sidste opdatering: 22/01/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Cypern

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

De omhandler forældrenes fælles underholdspligt over for mindreårige børn i forhold til forældrenes økonomiske situation, uanset om forældrene er samboende eller bor hver for sig. Underholdspligten udvides til også at omfatte den tidligere ægtefælle, hvis vedkommende ikke er i stand til at forsørge sig selv med egne midler.

Bidragspligtige personer er forældre, som har underholdspligt over for deres egne børn, og/eller tidligere ægtefæller, som har indbyrdes underholdspligt, samt voksne børn, der har underholdspligt over for deres forældre, hvis disse er ude af stand til at forsørge sig selv med deres egen formue eller indkomst.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten ophører, når barnet når myndighedsalderen, dvs. 18 år, medmindre barnet endnu ikke er selvforsørgende, når det når myndighedsalderen. Dette er tilfældet i sager, hvor barnet har en fysisk eller psykisk lidelse eller ikke kan påtage sig arbejde som følge af studier på en videregående uddannelsesinstitution eller erhvervsuddannelse, eller hvis en søn aftjener sin værnepligt.

I henhold til cypriotisk lovgivning, herunder især § 34 i lov om det indbyrdes forhold mellem forældre og deres børn,

lov nr. 216/90, har voksne børn ligeledes underholdspligt over for deres forældre.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Der skal indgives en begæring til retten og navnlig til familiedomstolen i den retskreds, hvor du bor.

Proceduren begynder med en indledende begæring om inddrivelse af underholdsbidrag, som ledsages af sagsøgerens edsvorne erklæring, der indføres i retsprotokollen. Begæringen forkyndes for den sagsøgte (den bidragspligtige), der har ret til at udtale sig og til at indgive en indsigelse. Hvis begge sider anerkender forpligtelsen, afsiges en kendelse om underholdspligt efter gensidig aftale. Hvis ikke dette er tilfældet, berammes sagen til behandling, og retten træffer en afgørelse på baggrund af de forklaringer, som parterne afgiver.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Hvis den bidragsberettigede er mindreårig (dvs. under 18 år), indgives begæringen af den bidragsberettigedes værge (f.eks. barnets mor) på vegne af og for den bidragsberettigede.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I medfør af § 12 i familieretsloven nr. 23/90 (med ændringer) har den kompetente domstol i den retskreds, hvor den bidragspligtige eller bidragsberettigede bor, kompetence i sagen, hvis den bidragsberettigede er mindreårig (§ 12, stk. 1, litra b)). I alle tilfælde (dvs. når den bidragsberettigede er myndig), er det den kompetente domstol i den retskreds, hvor sagsøgeren (den bidragsberettigede) eller den bidragspligtige bor eller har sit forretningsmæssige hjemsted, som har kompetence i sagen (§ 12, stk. 1, litra a)).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En bidragssøgende kan indbringe en sag direkte til retten eller gennem en advokat.

Med hensyn til proceduren henvises der til spørgsmål 3.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Sagsanlæg omfatter betaling af gebyrer i form af advokatsalær (hvis den bidragssøgende er repræsenteret ved en advokat) og egentlige sagsomkostninger. Størrelsen heraf er fastsat i det reglement, der regelmæssigt offentliggøres af Cyperns højesteret. De nøjagtige omkostninger afhænger af sagens varighed og/eller kompleksitet. Hvis den bidragssøgende er ubemidlet, kan vedkommende ansøge om fri proces i medfør af lov nr. 165(I)/2002 (med ændringer).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten pålægger forældre underholdspligt over for deres børn, børn underholdspligt over for deres forældre, og tidligere ægtefæller indbyrdes underholdspligt. Underholdsbidraget beregnes under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske situation. Underhold dækker alt, hvad der er nødvendigt for den bidragsberettigedes ophold og sociale ydelser og desuden den bidragsberettigedes eventuelle uddannelsesomkostninger (§ 37 i lov nr. 216/90).

Kendelsen om underholdspligt kan ændres af retten på begæring af den bidragssøgende (eller dennes repræsentant), hvis der sker ændringer i den bidragssøgendes leveomkostninger eller familieforhold, eller hvis den bidragspligtiges situation ændres (§ 38, stk. 1, i lov nr. 216/90).

Uanset ændrede omstændigheder eller omkostninger bestemmer loven (§ 38, stk. 2, i lov nr. 216/90), at underholdsbidraget automatisk forhøjes med 10 % hver 24. måned, medmindre andet bestemmes af retten.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales månedligt til den bidragsberettigede eller til den bidragsberettigedes værge eller advokat ved bankoverførsel, på check eller kontant.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige i henhold til kendelsen nægter at betale underhold, inddrives underholdsbidraget på samme måde, som hvis det drejede sig om inddrivelse af tvangsbøder. Proceduren omfatter udstedelse af en arrestordre (§ 40 i lov nr. 216/90).

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til § 9, stk. 3, i lov nr. 232/91 friholdes den bidragspligtige for pligten til at betale forfaldne underholdsbidrag i henhold til en kendelse om underholdspligt i en periode ud over to år.

Enhver periode, som den bidragspligtige har opholdt sig uden for Cypern, medtages ikke i beregningen af det ovenstående tidsrum.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen myndigheder eller organisationer af sådan art på Cypern.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Se ovenstående svar.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, i så fald kan den bidragssøgende/bidragsberettigede bede den cypriotiske centralmyndighed, dvs. justitsministeriet, om hjælp.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den pågældende person eller dennes advokat kan henvende sig til centralmyndigheden pr. telefon, skriftligt (pr. brev, fax eller e-mail) eller ved personligt fremmøde.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragssøgende/bidragsberettigede bor i et andet land, og den bidragspligtige bor på Cypern, kan den bidragssøgende anmode justitsministeriet, dvs. centralmyndigheden, om bistand via den relevante centralmyndighed i sit bopælsland, men ikke ved direkte henvendelse til Cyperns centralmyndighed.

Alternativt kan den bidragssøgende via sin advokat anlægge sag direkte ved retten.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

I det specifikke tilfælde kan centralmyndigheden kontaktes pr. telefon eller skriftligt (pr. brev, fax eller e-mail) og yde bistand ved at sende en skriftlig anmodning om underholdsbidrag til den kompetente nationale domstol.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Cypern har tiltrådt Haagerprotokollen fra 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Efter gennemførelsen af den nye forordning om underholdspligt (Rådets forordning (EF) nr. 4/2009) fremsendes anmodninger nu direkte til den kompetente domstol på Cypern via Cyperns centralmyndighed.

Adgangen til klage og domstolsprøvelse lettes ligeledes ved hjælp af ydelse af retshjælp i medfør af såvel national lovgivning, dvs. lov nr. 165(I)/2002, som i henhold til det relevante EU-direktiv om retshjælp i grænseoverskridende tvister.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at sikre en korrekt gennemførelse af artikel 51 samarbejder centralmyndigheden tæt med andre af landets kompetente myndigheder for bl.a. at indhente de ønskede oplysninger, som f.eks. den bidragspligtiges bopæl og forretningsmæssige hjemsted, omsætning/indkomst osv., lokalisere den bidragspligtige og forkynde retsdokumenter for den bidragspligtige og oplyse de retlige myndigheder om det gyldige forkyndelsessted.

Uanset bestemmelsen om retshjælp foretages det ovenstående samt videresendelsen af anmodninger i medfør af forordning (EF) nr. 4/2009 for den bidragssøgende via centralmyndigheden, og der opstår derfor ikke spørgsmål om retshjælp.

Sidste opdatering: 17/07/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Letland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Lettisk lovgivning indeholder ikke nogen fyldestgørende definition af begrebet underhold, men der er opstået en fælles forståelse af bestemte aspekter af underholdspligt over for en anden person. Underholdspligt over for et barn er f.eks. det beløb, enhver forælder er forpligtet til at betale til dækning af udgifterne til barnet, uanset forældrenes økonomiske situation. Minimumsbeløbet for underholdsbidrag til børn er fastsat af ministerkabinettet (Ministru kabinets). Definitionen af underholdsbidrag til børn findes i loven om en garantifond for underholdsbidrag.

‑For mange aspekter vedrørende underholdspligt, der kan betegnes på flere måder, f.eks. "underhold" (uzturlīdzekļi) eller "bidrag til opretholdelse af den tidligere levestandard" (līdzekļi iepriekšējā labklājības līmeņa nodrošināšanai), er den fælles forståelse baseret på den retspraksis, der har udviklet sig. Det er f.eks. almindeligt anerkendt, at underhold mellem ægtefæller er ensbetydende med langsigtet økonomisk støtte fra den ene ægtefælle til den anden, hvis økonomiske situation er blevet forværret.

Personer, der skal betale underholdsbidrag:

Forældre til deres børn

Forældre er forpligtet til at sørge for deres barns underhold, indtil det er i stand til at forsørge sig selv. Forpligtelsen til at sørge for et barns underhold bortfalder således ikke, når barnet når myndighedsalderen. Hvis barnet er myndigt, kan retten imidlertid vurdere, hvorvidt et krav om underholdsbidrag skal efterkommes, hvis barnet ikke er under uddannelse eller i lære, eller hvis det ved egen virksomhed er i stand til at forsørge sig selv, men undlader at gøre dette. Der skal tages hensyn til, at forældrenes forpligtelse til at sørge for deres barns underhold skal stå i et rimeligt forhold til forældrenes økonomiske formåen. Forældre er dog forpligtet til at betale et minimumsbeløb i underholdsbidrag, der er fastsat af staten, uanset deres økonomiske situation. Forsørgelsespligten gælder, uanset om barnet bor hos den ene eller begge forældre eller bor alene.

At sørge for et barns underhold betyder at sørge for mad, tøj, bolig og sundhedsydelser, personlig pleje og uddannelse samt at opfostre barnet (dvs. at tilgodese barnets fysiske og psykiske udvikling under behørig hensyntagen til barnets personlighed, evner og interesser samt at forberede barnet til at udøve nyttig virksomhed i samfundet).

Børn til deres forældre

Børns forpligtelse til at sørge for forældrenes underhold påhviler alle børn på lige fod. Hvis børnene har forskellig økonomisk formåen, kan retten bestemme, at deres underholdsbidrag til forældrene skal stå i et rimeligt forhold til deres respektive økonomiske situation.

En ægtefælle til den anden ægtefælle

Hvis et ægteskab omstødes, og kun en af de tidligere ægtefæller på det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgået, var klar over, at det risikerede at blive omstødt, kan den anden ægtefælle gøre krav på bidrag fra den første ægtefælle, som står i et rimeligt forhold til dennes økonomiske formåen, så den anden ægtefælle kan opretholde sin tidligere levestandard. I forbindelse med eller efter en skilsmisse kan den ene tidligere ægtefælle på samme måde gøre krav på bidrag fra den anden tidligere ægtefælle, som står i et rimeligt forhold til dennes økonomiske formåen, med henblik på at opretholde sin tidligere levestandard.

En tidligere ægtefælle er ikke forpligtet til at yde bidrag til den anden tidligere ægtefælle, så den anden tidligere ægtefælle kan opretholde sin tidligere levestandard, hvis:

  1. den periode, der er forløbet siden skilsmissen eller omstødelsen af ægteskabet, er lige så lang som det opløste ægteskabs varighed eller det faste samlivs varighed, såfremt der er tale om omstødelse af et ægteskab
  2. den anden tidligere ægtefælle har giftet sig igen
  3. den anden tidligere ægtefælles indkomst er tilstrækkelig til at sikre den pågældende ægtefælles underhold
  4. den anden tidligere ægtefælle giver afkald på underholdsbidrag og kan forsørge sig selv ved egen indkomst
  5. den tidligere bidragspligtige ægtefælle ikke har tilstrækkelige subsistensmidler eller er blevet uarbejdsdygtig
  6. den anden tidligere ægtefælle har begået en strafbar handling mod den tidligere ægtefælle eller mod en af dennes slægtninge i op- eller nedstigende linje, som udgør en trussel mod sidstnævntes liv, helbred, frihed, ejendom eller ære
  7. den anden tidligere ægtefælle har efterladt den tidligere ægtefælle i en hjælpeløs tilstand, selv om det var muligt for ham eller hende at hjælpe
  8. den anden tidligere ægtefælle bevidst har indgivet falsk anklage om en strafbar handling mod en af de under punkt 6 nævnte personer
  9. den anden tidligere ægtefælle har levet et umoralsk eller ødselt liv
  10. en af ægtefællerne dør eller anses for at være afgået ved døden
  11. der findes andre vigtige årsager.

Bedsteforældre til deres børnebørn

Hvis et barn ikke har nogen forældre, eller hvis forældrene ikke er i stand til at sørge for barnets underhold, påhviler denne opgave bedsteforældrene på lige fod. Hvis bedsteforældrene har forskellig økonomisk formåen, kan retten bestemme, at bedsteforældrene skal yde et bidrag, der står i et rimeligt forhold til deres respektive økonomiske situation.

Børnebørn til deres bedsteforældre

Det påhviler ligeledes børnebørnene på lige fod om nødvendigt at sørge for bedsteforældrenes underhold. Hvis børnebørnene har forskellig økonomisk formåen, kan retten bestemme, at børnebørnene skal yde et underholdsbidrag til deres bedsteforældre, der står i et rimeligt forhold til deres respektive økonomiske situation.

Aftalebestemt underholdspligt

Parterne kan aftale, at der skal betales underholdsbidrag med udgangspunkt i en aftale om underhold. Den ene part skal i henhold til en sådan aftale overdrage visse materielle goder til den anden part – enten i form af kontantydelser eller naturalydelser – og den anden part forpligter sig så til gengæld til at sørge for den første parts underhold i resten af hans eller hendes levetid, medmindre der indgås aftale om en anden varighed. Medmindre andet er aftalt, skal underholdsbidraget dække udgifter til mad, bolig, tøj og pleje, og hvis bidragsmodtageren er mindreårig, skal det endvidere dække opfostring og folkeskoleuddannelse.

Underholdspligt som følge af personskade

Hvis en person, der er bidragspligtig over for en anden person, dør som følge af personskade, overgår underholdspligten til den person, der har forårsaget den skadelidtes død. Størrelsen af en sådan erstatning fastsættes af retten under hensyntagen til afdødes alder og evne til at forsørge sig selv på dødstidspunktet samt behovet hos den bidragsberettigede. Hvis den bidragsberettigede har tilstrækkelige subsistensmidler, bortfalder underholdspligten.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre er forpligtet til at sørge for deres barns underhold, indtil det er i stand til at forsørge sig selv. Forpligtelsen til at sørge for et barns underhold bortfalder således ikke, når barnet når myndighedsalderen. Hvis barnet er myndigt, kan retten imidlertid vurdere, hvorvidt et krav om underholdsbidrag skal efterkommes, hvis barnet ikke er under uddannelse eller i lære, eller hvis det ved egen virksomhed er i stand til at forsørge sig selv, men undlader at gøre dette.

Letlands lovgivning indeholder ikke nogen definition af, hvad det bidrag, der skal opretholde den anden ægtefælles tidligere levestandard, består af. Den indeholder heller ikke nogen definition af forpligtelsen over for forældre eller bedsteforældre.

Lettisk lovgivning definerer til gengæld begrebet underhold til børn som det at sørge for mad, tøj, bolig og sundhedsydelser, personlig pleje og uddannelse til barnet samt at opfostre barnet (dvs. at tilgodese barnets fysiske og psykiske udvikling under behørig hensyntagen til barnets personlighed, evner og interesser samt at forberede barnet til at udøve nyttig virksomhed i samfundet). Underholdsbidragets størrelse fastsættes under hensyntagen til barnets ret til passende levevilkår og barnets faktiske behov.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For at opnå underhold skal sagsøger henvende sig til en ret i henhold til en procedure, der fremgår af den civile retsplejelov. Sagsøger skal indgive en begæring og andre nødvendige dokumenter til retten.

Et barns forældre kan have indgået en aftale i form af et notardokument (notarial akts) om månedlig betaling af underholdsbidrag. En sådan aftale er en civil transaktion med juridiske konsekvenser, da den forpligter begge parter til at respektere og overholde bestemmelserne i en juridisk aftale. Hvis en af barnets forældre misligholder en aftale om fast eller regelmæssig betaling af underholdsbidrag, kan aftalen forelægges fogeden (tiesu izpildītājs) med henblik på tvangsfuldbyrdelse.

Letland har oprettet en garantifond for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonds) for ved hjælp af offentlige midler at sikre mindreårige børns underhold. Aktiverne forvaltes af bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija). Garantifondens bestyrelse er direkte underlagt justitsministeriet.

Garantifonden udbetaler kun underholdsbidrag, hvis den bidragsberettigede først har forsøgt at inddrive underholdsbidraget ved domstolene. Såfremt det ikke er muligt at inddrive kravet, kan den bidragsberettigede henvende sig til garantifonden.

Garantifondens bestyrelse forudbetaler således kun et underholdsbidrag, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det af staten fastsatte minimumsbeløb.

Garantifondens bestyrelse skal fungere som tvangsfuldbyrdende myndighed over for den bidragspligtige, uden at der skal foreligge nogen særlig retsafgørelse, med henblik på inddrivelse af det beløb, fonden måtte have udbetalt i underholdsbidrag.

Proceduren for ansøgning om underholdsbidrag fra bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag ser ud som følger:

Ansøgeren – den bidragsberettigede – kan indgive sin ansøgning og følgende dokumenter direkte til garantifondens bestyrelse:

  • en kopi af retsafgørelsen om tilkendelse af underholdsbidrag
  • en attest fra fogeden, der bekræfter, at det over for den bidragspligtige ikke har været muligt at tvangsfuldbyrde en afgørelse om tildeling af underholdsbidrag, eller at den bidragspligtige har rettet sig efter retsafgørelsen om tilkendelse af underholdsbidrag, men ikke er i stand til at fremskaffe det af staten fastsatte minimumsbeløb. En sådan attest skal fremsendes til garantifondens bestyrelse senest en måned efter udstedelsesdatoen
  • et dokument, der bekræfter en bemyndigelse, hvis der ansøges om underholdsbidrag gennem en bemyndiget repræsentant.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja, en bemyndiget repræsentant kan indgive en ansøgning på vegne af en slægtning eller en nær bekendt. I forbindelse med mindreårige kan ansøgningen indgives af deres juridiske repræsentanter, dvs. deres forældre eller værger.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Begæringer om inddrivelse af en hvilken som helst form for underholdsbidrag behandles af den kompetente distriktsdomstol eller byret (rajona (pilsētas) tiesa) i henhold til gældende kompetenceregler.

I Letland har en ret kompetence i henhold til:

  • Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (forordningen om underholdspligt)
  • bilaterale eller multilaterale aftaler, som Letland har undertegnet
  • den civile retsplejelov, medmindre bestemmelserne i forordningen om underholdspligt eller i bilaterale eller multilaterale aftaler, som Letland har undertegnet, finder anvendelse.

Ifølge den civile retsplejelov har følgende lettiske domstole kompetence til at behandle krav om underholdsbidrag:

  • Søgsmål kan indbringes for retten på det sted, hvor sagsøgte har sin bopæl.
  • Hvis sagsøgtes bopæl er ukendt, eller hvis sagsøgte ikke har nogen fast bopæl i Letland, kan søgsmålet indbringes for retten på det sted, hvor sagsøgte har fast ejendom, eller hvor han eller hun havde sin sidst kendte bopæl.
  • Søgsmål om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder kan ligeledes indbringes for retten på det sted, hvor sagsøger har sin bopæl.
  • Søgsmål som følge af en underholdspligt, der er opstået på grund af personskade, kan ligeledes indbringes for retten på det sted, hvor sagsøger har sin bopæl, eller skaden er sket.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Der er ikke noget krav om, at sagsøger antager en advokat eller går gennem et andet mellemled for at indbringe en sag for retten. Der er heller ikke noget krav om, at sagsøger indleder nogen form for mægling forud for rettens behandling af sagen.

Retten bør dog i sagens indledende fase forsøge at mægle mellem de to parter. Parterne opfordres derfor til at forsøge at nå frem til en gensidig aftale forud for rettens behandling af sagen.

Det skal endvidere understreges, at parterne naturligvis kan nå til enighed om underholdsbidrag uden at indbringe sagen for retten.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ifølge artikel 43 i den civile retsplejelov er følgende personer fritaget for at betale retsgebyrer til staten (statsafgifter (valsts nodeva), gebyrer til retskontoret (kancelejas nodeva) og sagsomkostninger (ar lietas izskatīšanu saistītie izdevumi)):

  • sagsøgere i forbindelse med krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder og krav i forbindelse med fastslåelse af faderskab, hvis sagen anlægges sammen med et krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn
  • sagsøgere i forbindelse med anerkendelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om underholdsbidrag til et barn eller en forælder truffet i udlandet
  • sagsøgere i forbindelse med krav som følge af personskade, der har medført lemlæstelse eller andre helbredsskader eller dødsfald
  • sagsøgte i sager om nedbringelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder, som retten har tilkendt.

Et klageskrift (prasības pieteikumu) kan være et oprindeligt krav eller et modkrav, en begæring indgivet i en allerede verserende sag af en tredjepart med et uafhængigt krav vedrørende sagens genstand, en begæring i en særlig pådømmelsesprocedure eller en anden begæring indgivet til den ret, der er kompetent i henhold til gældende lovgivning. Gebyret for indgivelse af et klageskrift er som følger:

  • op til 2 134 EUR: 15 % af sagens værdi, dog mindst 71,14 EUR
  • fra 2 135 EUR til 7 114 EUR: 320,10 EUR plus 4 % af sagens værdi, der overstiger 2 134 EUR
  • fra 7 115 EUR til 28 457 EUR: 519,30 EUR plus 3,2 % af sagens værdi, der overstiger 7 114 EUR
  • fra 28 458 EUR til 142 287 EUR: 1 202,28 EUR plus 1,6 % af sagens værdi, der overstiger 28 457 EUR
  • fra 142 288 EUR til 711 435 EUR: 3 023,56 EUR plus 1 % af sagens værdi, der overstiger 142 287 EUR
  • over 711 435 EUR: 8 715,04 EUR plus 0,6 % af sagens værdi, der overstiger 711 435 EUR.

I sager vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag anses sagens værdi for at være det samlede beløb, der skal udbetales over et år.

I Letland yder den centralmyndighed, der er oprettet i henhold til forordningen, dvs. bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, retshjælp til udenlandske sagsøgere, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen om underholdspligt. Garantifondens bestyrelse yder retshjælp og tilbyder repræsentation ved de lettiske domstole og tvangsfuldbyrdende myndigheder til indenlandske bidragsberettigede og personer fra udlandet, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen.

I sager, der ikke er omfattet af forordningen om underholdspligt, yder det offentlige retshjælp til personer, hvis særlige forhold eller aktiver og indkomst forhindrer dem i at gøre deres rettigheder gældende. Der bevilges retshjælp i henhold til loven om offentlig retshjælp.

I sådanne sager dækker retshjælpen omkostninger til udarbejdelse af processkrifter, juridisk rådgivning under retsforhandlingerne og repræsentation i retten.
I grænseoverskridende sager er en person ligeledes berettiget til tolkebistand og til oversættelse af visse ‑retslige og udenretslige‑ dokumenter samt af de dokumenter, som sagsøger fremlægger, såfremt disse dokumenter er nødvendige for sagens afgørelse. Retshjælpen kan i visse tilfælde også dække rejseomkostninger, der afholdes med henblik på deltagelse i retsmøderne. Det offentlige betaler ikke retsgebyrerne. Retsgebyrer omfatter statsafgifter, gebyrer til retskontoret og sagsomkostninger, f.eks. vidnegodtgørelse og udgifter til sagkyndige, udgifter i forbindelse med afhøring af vidner, udgifter til udstedelse af kopier af sagsøgers begæring og stævning osv. Retten kan dog efter at have gennemgået en persons økonomiske forhold fritage personen helt eller delvist fra at betale retsgebyrer til staten eller give personen mulighed for at betale retsgebyrerne i rater.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten kan tilkende et barn underholdsbidrag i form af et fast beløb eller i en anden form, f.eks. mad, tøj, bolig osv. eller begge.

Ved fastsættelsen og tilkendelsen af et endeligt underholdsbidrag tager retten først behørigt hensyn til parternes økonomiske forhold, deres levevilkår og familiemæssige forhold på grundlag af det bevismateriale, som parterne fremlægger.

Når der skal træffes afgørelse i en sag om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn vurderer retten alle sagens forhold og det fremlagte bevismateriale, hvorefter den fastsætter underholdsbidragets størrelse. Det minimumsbeløb, som alle forældre i henhold til statens bestemmelser er forpligtet til at betale hver måned i underholdsbidrag til alle børn, fra de bliver født, og indtil de fylder syv år, er 25 % af den månedlige mindsteløn som fastsat af staten. Det beløb, der skal betales til alle børn fra de er syv år, og indtil de fylder 18 år, er 30 % af den månedlige mindsteløn som fastsat af staten.

Når først der er truffet afgørelse om et underholdsbidrag, kan der kun ændres i beløbets størrelse eller betalingsperioden, og en part kan kun fritages for at betale underholdsbidrag, hvis den berørte part indgiver en ny begæring. Retten kan således genoptage sagen og hæve eller sænke det tilkendte beløb, hvis der sker ændringer i de berørte parters økonomiske eller familiemæssige forhold.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige skal betale underholdsbidraget til den bidragsberettigede. Når en forælder eller en værge fremsætter et krav om underholdsbidrag på vegne af en mindreårig, betales bidraget til den pågældende forælder eller værge i stedet for til barnet selv. Som regel betales underholdsbidraget med regelmæssige intervaller og faste beløb, f.eks. ved at beløbet bliver trukket i den bidragspligtiges løn. Til tider kan bidraget også betales på andre måder.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Såfremt den bidragspligtige ikke frivilligt betaler underholdsbidraget, skal den bidragsberettigede anmode den ret, der traf afgørelse i sagen, om at afsige en kendelse om tvangsfuldbyrdelse (izpildu raksts). Denne kendelse eller en kendelse om tvangsfuldbyrdelse afsagt i en anden EU-medlemsstat skal forelægges for fogeden (tiesu izpildītājs) til tvangsfuldbyrdelse senest ti år efter, at rettens afgørelse er trådt i kraft, medmindre andre forældelsesfrister finder anvendelse. (Hvis det i en retsafgørelse besluttes, at inddrivelsen skal ske i form af regelmæssige betalinger, har kendelsen om tvangsfuldbyrdelse virkning i hele det tidsrum, inden for hvilket de regelmæssige betalinger skal foretages, og forældelsesfristen begynder at løbe på den sidste dag for hver betaling.) Fogeden indleder tvangsfuldbyrdelsen, når den person, der anmoder om tvangsfuldbyrdelse, har fremsendt en skriftlig anmodning herom. Fogeden er forpligtet til at foretage tvangsfuldbyrdelsen, hvis den bidragspligtiges bopæl, faste ejendom eller arbejdsplads ligger inden for fogedens område (iecirknis). Fogeden kan også påtage sig andre tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, som skal gennemføres inden for det område af den regionale domstols retskreds (apgabaltiesa), som fogeden er tilknyttet, dvs. det område, inden for hvilket fogeden er kompetent.

Følgende tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger kan iværksættes: inddrivelse ved salg af løsøre tilhørende den bidragspligtige, herunder løsøre, som er i andres besiddelse, og af immaterielle aktiver tilhørende den bidragspligtige; inddrivelse ved beslaglæggelse af andres gæld til den bidragspligtige (arbejdsløn, dermed sidestillede betalinger, anden indkomst, indeståender i kreditinstitutter); inddrivelse ved salg af fast ejendom tilhørende den bidragspligtige og andre foranstaltninger, som fremgår af dommen.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til artikel 570 i den civile retsplejelov må tvangsfuldbyrdelsen ikke rettes mod den bidragspligtiges ejendele, hvis den bidragspligtige arbejder eller modtager en pension eller et stipendium, og det beløb, der skal inddrives, ikke overstiger den andel af den månedlige indkomst, der må beslaglægges med henblik på tvangsfuldbyrdelse i henhold til loven. Den civile retsplejelov angiver kategorier af ejendele, der ikke må gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, f.eks. visse hårde hvidevarer, husholdningsudstyr og nødvendigt tøj tilhørende den bidragspligtige eller dennes familiemedlemmer, over for hvilke der består forsørgerpligt. I henhold til artikel 594 i den civile retsplejelov foretages der indeholdelser i den bidragspligtiges arbejdsløn og tilsvarende beløb, der udbetales til den bidragspligtige, i overensstemmelse med tvangsfuldbyrdelsesdokumenterne, indtil det skyldige beløb er bragt ud af verden, når følgende betingelser er opfyldt:

  • I sager vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag med henblik på ernæring af mindreårige børn eller til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag skal en del af den bidragspligtiges arbejdsløn og tilsvarende betalinger svarende til 50 % af den månedlige mindsteløn forblive uberørt, og for alle mindreårige børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, skal der efterlades midler svarende til den offentlige sociale sikringsydelse.
  • I andre sager vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag kan det beløb, der indeholdes i den bidragspligtiges arbejdsløn og andre tilsvarende betalinger, nå op på 50 %, men den månedlige mindsteløn skal forblive uberørt, og for alle mindreårige børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, skal der efterlades midler svarende til den offentlige sociale sikringsydelse.

I henhold til artikel 632 i den civile retsplejelov kan en bidragsberettiget, der har fået medhold i sit krav, eller en bidragspligtig indgive en begrundet klage over en fogeds tiltag til tvangsfuldbyrdelse af en dom eller en fogeds afvisning af at iværksætte sådanne tiltag, med undtagelse af visse særlige tilfælde. Klagen skal indgives til distriktsdomstolen eller byretten i den retskreds, hvor fogedens kontor er beliggende, senest 10 dage efter den dato, hvor de anfægtede tiltag blev gennemført, eller, hvis ikke klageren var blevet underrettet om tidspunktet og stedet for de iværksatte tiltag, den dato, hvor klageren blev gjort bekendt med disse tiltag. Ifølge artikel 634 i den civile retsplejelov gælder det, at hvis en dom, der allerede er blevet tvangsfuldbyrdet, efterfølgende tilsidesættes, og der efter fornyet behandling af sagen afsiges en dom, som afviser kravet, eller der træffes afgørelse om at afslutte sagen eller undlade at påkende kravet, omstødes dommen, og alt det, der er inddrevet hos sagsøgte til fordel for sagsøger ifølge den nu tilsidesatte dom, skal returneres til sagsøgte.

Ifølge artikel 546 i den civile retsplejelov kan tvangsfuldbyrdelsesdokumenter indgives med henblik på tvangsfuldbyrdelse i op til ti år efter den dato, hvor en rets eller en dommers afgørelse træder i kraft, medmindre der er fastsat andre forældelsesfrister ved lov. Hvis det i en retsafgørelse besluttes, at inddrivelsen skal ske i form af regelmæssige betalinger, har tvangsfuldbyrdelsesdokumentet virkning i hele det tidsrum, inden for hvilket de regelmæssige betalinger skal foretages, og forældelsesfristen begynder at løbe på den sidste dag for hver betaling.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

En person kan indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag om udbetaling af underholdsbidrag til en mindreårig, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

Ifølge forordningen om underholdspligt kan en person anmode garantifondens bestyrelse om at inddrive underholdsbidrag hos en bidragspligtig, som ikke længere befinder sig i Letland. Garantifondens bestyrelse varetager opgaven som centralmyndighed i Letland i henhold til forordningen.

Ifølge forordningen om underholdspligt kan en person med en lovbestemt rettighed til underhold henvende sig til garantifondens bestyrelse og indgive en ansøgning, som er rettet til en anden EU-medlemsstat, med henblik på:

  1. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i det land, hvor sagsøgte har bopæl
  2. at få hævet eller sænket underholdsbidraget
  3. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskabet til et barn i det land, hvor sagsøgte har bopæl
  4. at få sikret anerkendelsen af en lettisk afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag, at få den erklæret eksigibel eller at få den tvangsfuldbyrdet.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag kan træde i en bidragspligtigs sted, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det af staten fastsatte minimumsbeløb. Hvis fondens bestyrelse udbetaler underholdsbidrag, er den berettiget til at forsøge at inddrive de udbetalte beløb med påløbne renter (se punkt 3 ovenfor).

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis den bidragsberettigede og barnet har fast bopæl i Letland, og den bidragspligtige bor i et andet land, kan den bidragsberettigede indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

Hvis den bidragspligtige bor i udlandet og ikke har nogen aktiver i Letland, der kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, skal den bidragsberettigede forud for indgivelsen af sin ansøgning til garantifondens bestyrelse forsøge at få anerkendt og tvangsfuldbyrdet retsafgørelsen i det pågældende land. Hvis det viser sig at være umuligt at få tvangsfuldbyrdet afgørelsen i det pågældende land, kan den bidragsberettigede indgive en ansøgning til garantifondens bestyrelse for at få fonden til at træde i den bidragspligtiges sted med hensyn til betaling af det skyldige underholdsbidrag.

Garantifondens bestyrelse varetager opgaven som centralmyndighed i henhold til forordningen om underholdspligt (se punkt 3 og 13), og en person, der har brug for hjælp inden for rammerne af forordningen, kan henvende sig til fondens bestyrelse.

Hvis en lettisk ret træffer afgørelse om inddrivelse af et underholdsbidrag, og en person med bopæl i Letland ønsker at få afgørelsen anerkendt og/eller tvangsfuldbyrdet i en anden EU-medlemsstat eller at få truffet en retsafgørelse mod en bidragspligtig med bopæl i en anden EU-medlemsstat, kan garantifondens bestyrelse i henhold til forordningen om underholdspligt hjælpe den pågældende med at videresende den lettiske retsafgørelse til den anden EU-medlemsstat med henblik på anerkendelse og/eller tvangsfuldbyrdelse eller for at få truffet en sådan afgørelse.

Garantifondens bestyrelse kan træde i den bidragspligtiges sted og udbetale underholdsbidrag til en mindreårig samt vejlede i sager om underhold.

(Se punkt 3 og 13.)

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija)

Adresse: Pulkveža Brieža iela 15, Riga

LV-1010, Letland

Telefon: +371 67830626

Fax: +371 67830636

E-mail: Link åbner i nyt vinduepasts@ugf.gov.lv

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragsberettigede opholder sig i en anden EU-medlemsstat, og den bidragspligtige opholder sig i Letland, kan den bidragsberettigede i henhold til forordningen om underholdspligt indgive en ansøgning til centralmyndigheden i det land, hvor den bidragsberettigede har bopæl. Ansøgningen kan vedrøre en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i Letland, hvor den bidragspligtige har bopæl, en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskab i Letland, en afgørelse, som erklærer en udenlandsk afgørelse om inddrivelse eksigibel i Letland, eller en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse af den udenlandske afgørelse. I henhold til forordningen varetager det andet lands centralmyndighed de nødvendige formaliteter og videresender den bidragsberettigedes ansøgning til den lettiske centralmyndighed, som er oprettet i henhold til forordningen. Den lettiske centralmyndighed, altså bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, hjælper den udenlandske bidragsberettigede med at indgive en udenlandsk retsafgørelse med henblik på tvangsfuldbyrdelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse i Letland eller med at indgive en begæring om inddrivelse af underholdsbidrag til den lettiske ret i den retskreds, hvor den bidragspligtige har bopæl, eller en ansøgning om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskab i Letland.

Hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter en retsafgørelse, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb, kan en person, der bor fast med sit barn i Letland, og hvor begge har registreret bopæl i Letland, indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag om betaling af underholdsbidrag.

Ifølge forordningen om underholdspligt skal en person indgive sin ansøgning til centralmyndigheden i bopælslandet. En person, som bor i Letland, kan indgive en ansøgning til garantifondens bestyrelse med henblik på:

  1. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i en anden EU-medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl
  2. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskab i en anden EU-medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl
  3. at få en allerede truffet afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag anerkendt, erklæret eksigibel og tvangsfuldbyrdet i en anden EU-medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl.

Hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter en retsafgørelse, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb, kan en person, der bor fast med sit barn i Letland, og hvor begge har registreret bopæl i Letland, indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag om betaling af underholdsbidrag.

Bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija)

Adresse: Pulkveža Brieža iela. 15, Riga

LV-1010, Letland

Telefon: +371 67830626

Fax: +371 67830636

E-mail: Link åbner i nyt vinduepasts@ugf.gov.lv

Ifølge forordningen om underholdspligt varetager garantifondens bestyrelse opgaven som centralmyndighed i Letland.

Garantifonden forudbetaler et underholdsbidrag til den bidragsberettigede i den bidragspligtiges sted, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Letland er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Letland er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ifølge artikel 43 i den civile retsplejelov er følgende fritaget for at betale retsgebyrer til staten:

  • sagsøgere i forbindelse med krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder og krav i forbindelse med fastslåelse af faderskab, hvis sagen anlægges sammen med et krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn
  • sagsøgere i forbindelse med anerkendelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om underholdsbidrag til et barn eller en forælder truffet i udlandet
  • sagsøgte i sager om nedbringelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder, som retten har tilkendt.

Hvis en tidligere ægtefælle indgiver en ansøgning om inddrivelse af midler med henblik på opretholdelse af sin tidligere levestandard, eller hvis en sådan ansøgning indgives af en bidragsberettiget, som søger anerkendelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle eller en anden person, i medfør af artikel 43, stk. 4, kan en ret eller dommer under hensyntagen til personens økonomiske forhold helt eller delvist fritage den bidragsberettigede for at betale retsgebyrer til staten, udsætte betalingen af retsgebyrer til staten eller bestemme, at gebyrerne skal betales i rater.

I Letland yder den centralmyndighed, der er oprettet i henhold til forordningen, dvs. bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, retshjælp til udenlandske sagsøgere, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen om underholdspligt. Garantifondens bestyrelse yder retshjælp og tilbyder repræsentation ved de lettiske domstole og tvangsfuldbyrdende myndigheder til indenlandske bidragsberettigede og personer fra udlandet, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Letland har ændret flere nationale love og forskrifter for at give den i overensstemmelse med forordningen om underholdspligt oprettede centralmyndighed mulighed for at varetage de opgaver, der er nævnt i artikel 51. De ændrede lettiske love og forskrifter sikrer, at der ydes retshjælp til bidragsberettigede på tværs af grænserne, når disse er berettiget til retshjælp ifølge forordningen, herunder repræsentation af de pågældende i retten og over for de tvangsfuldbyrdende myndigheder. For at fastslå, hvor den bidragspligtige eller bidragsberettigede bor i Letland, eller for at indhente oplysninger om den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og finde ud af, hvor deres eventuelle aktiver befinder sig i Letland, har den lettiske centralmyndighed, dvs. bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, direkte adgang til en række registre i Letland, hvor sådanne oplysninger er arkiveret. De oplysninger, som centralmyndigheden kan finde direkte i de respektive registre, giver den mulighed for at indhente dokumenter og bevismateriale. Garantifondens bestyrelse er berettiget til at kontakte de lettiske domstole på vegne af de bidragsberettigede med henblik på at anlægge eller lette anlæggelsen af sager, sikre de nødvendige midlertidige foranstaltninger og indhente bevismateriale. Fondens bestyrelse kan på den bidragsberettigedes vegne indbringe et krav om fastslåelse af faderskabet til et barn direkte for retten, hvis kravet indbringes sammen med et krav om inddrivelse af underholdsbidrag.

Sidste opdatering: 07/02/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Underholdspligt - Luxembourg

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Reglen om, at "underholdsbidrag ikke er beregnet til at dække tidligere krav" betyder, at underholdsbidrag tjener til at imødekomme aktuelle og fremtidige behov, ikke til at dække allerede afholdte udgifter. Denne regel har juridisk værdi af en afkræftelig formodning, dvs. at reglen kan tilsidesættes, hvis den bidragspligtige godtgør, dels at han har måttet stifte gæld for at kunne overleve, dels at han ikke har forholdt sig passiv, eller at han ikke har været i stand til at handle.

Et krav om underholdsbidrag kan ikke modregnes, medmindre den fordring, det skal modregnes i, også vedrører underholdsbidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Sagsøger skal i princippet indgive en anmodning om underholdsbidrag til fredsdommeren (Justice de Paix). Knytter anmodningen om underholdsbidrag sig til en skilsmisse- eller separationssag, er det den distriktsdomstol (Tribunal d'arrondissement), ved hvilken skilsmisse- eller separationssagen verserer, som træffer afgørelse om tildeling af underholdsbidrag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Er der tale om værgemål (tutelle) eller samværgemål (curatelle), kan værgen (tuteur) eller samværgen (curateur) indgive en anmodning på vegne af en forælder eller et mindreårigt barn.

Den eller de forældre, der har forældremyndigheden over et mindreårigt barn, kan indgive en anmodning på barnets vegne.

Det mindreårige barn har ikke retlig status og kan ikke selv indgive en anmodning.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Hvad angår anmodninger om betaling eller ændring af underholdsbidrag, kan sagsøger efter eget valg henvende sig til retten på det sted, hvor han/hun har bopæl, eller til retten på det sted, hvor sagsøgte er bosiddende.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Er der ikke tale om en skilsmisse- eller separationssag, kan sagsøger indgive en stævning til fredsdommeren, som skal forkyndes for sagsøgte ved en foged. De stridende parter behøver i sådanne tilfælde ikke antage en advokat.

Anmodes der om underholdsbidrag inden for rammerne af en skilsmisse- eller separationssag, skal der indgives en stævning til distriktsdomstolen, som forkyndes for modparten ved en foged. Det er i dette tilfælde nødvendigt med en advokat.

Sagsøger skal under alle omstændigheder fremlægge dokumenter for retten, som godtgør hans/hendes behov. Der kan f.eks. være tale om lønsedler, en skattefritagelsesattest, en arbejdsløshedsattest eller bevis for langtidssygeorlov, huslejekvitteringer, dokumentation for børn, for hvilke der består forsørgerpligt, forsørgelses- og uddannelsesudgifter og lån.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Blandt de udgifter, der må påregnes ved en retssag, kan nævnes retsgebyrer og sagsomkostninger, som den tabende part kan idømmes (helt eller delvist). Derudover kan der blive tale om betaling af advokatsalærer.

Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få bevilget retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos den centrale tjeneste for social bistand, og sende det til den stedligt kompetente advokatrådsformand, som træffer en afgørelse.

Retshjælpen dækker alle udgifter i forbindelse med de sager eller handlinger, for hvilke den er bevilget. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævnings- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, udgifter og honorarer til retsteknikere, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til certificats de coutume (et sædvaneskrift om ægteskabsregler og formueforhold mellem ægtefællerne), rejseudgifter, gebyrer og afgifter i forbindelse med tinglysning, pantehæftelser og andre former for behæftelse samt eventuelle udgifter til annoncering i dagblade.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

  • Underholdsbidragets form

Under en skilsmisse- eller separationssag og efter bevilling af en skilsmisse eller separation har underholdsbidraget oftest form af en månedlig udbetaling. Det kan dog også have form af et engangsbeløb, som udredes enten i form af en pengesum eller en naturalydelse.

Hvad angår bidrag til at sikre et barns underhold og uddannelse, kan underholdsbidraget tage form af en månedlig underholdsbetaling eller helt eller delvist af direkte betaling af de udgifter, der afholdes til fordel for barnet. Endelig kan underholdsbidraget ydes i form af en brugs- eller beboelsesret.

Hvis den bidragspligtige godtgør, at han/hun ikke kan betale underholdsbidraget, kan retten bestemme, at vedkommende skal huse og forsørge den part, han/hun skal betale underholdsbidraget til.

  • Beregning af underholdsbidraget

Der findes ingen faste satser. Beløbet fastsættes på basis af den bidragspligtiges økonomiske formåen og den bidragsberettigedes behov.

  • Indeksregulering

For at tilpasse underholdsbidraget til udviklingen i leveomkostningerne kan dommeren, eventuelt af egen drift, bestemme, at bidraget skal indeksreguleres i henhold til en ved lov fastsat reguleringsklausul.

  • Ændring af underholdsbidraget

Sker der ændringer i forholdene i sagen, kan underholdsbidraget hæves eller sænkes, eller det kan bringes til ophør. Hvis ikke parterne er i stand til at nå til enighed herom, gennemføres ændringerne ved rettens mellemkomst.

Princippet om, at underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen, er ufravigeligt. Det indebærer, at dommeren kan ændre størrelsen af et underholdsbidrag, som er fastsat af parterne efter fælles overenskomst. Denne beføjelse står ved magt ikke alene, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges situation, men også selv om der ikke er sket ændringer, såfremt dommeren finder, at beløbet er utilstrækkeligt eller for højt.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales til den bidragsberettigede ægtefælle under en skilsmisse- eller separationssag og efter bevilling af skilsmisse eller separation.

Bidraget til at sikre et barns underhold og uddannelse betales af en af forældrene til den anden forælder eller til den person, der har fået barnet overdraget i sin varetægt. Hvis barnet er myndigt, kan dommeren bestemme eller forældrene aftale, at bidraget helt eller delvist udbetales til barnet.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Den bidragsberettigede råder over flere midler til at tvinge en bidragspligtig, som ikke betaler, til at udrede underholdsbidraget.

Inden for civilretten:

Den bidragsberettigede har flere muligheder:

  • Han/hun kan anmode dommeren om tilladelse til at søge fyldestgørelse – dog udelukkende over for en tidligere ægtefælle og med forbehold af tredjemands rettigheder – i den bidragspligtiges indtægter, herunder alderspension og livrenteydelser, der tilkommer denne, samt i ethvert beløb, som tredjemand måtte skylde den bidragspligtige, i det omfang og på de vilkår, som fastsættes af dommeren. En sådan afgørelse kan revideres som følge af ændrede forhold.
  • Han/hun kan iværksætte de almindelige tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, dvs. arrest (f.eks. i en bankkonto), udlæg i løsøre (bil, smykker osv.) samt i fast ejendom (hus, grund osv.).

Inden for strafferetten:

Den bidragsberettigede kan foretage politianmeldelse på grund af følgende forhold:

  • Forsætlig misligholdelse af underholdspligten, som straffes med frihedsberøvelse i mellem en måned og et år og med en bøde på mellem 251 EUR og 2 500 EUR eller med en af disse straffe alene (artikel 391 a i straffeloven (code pénal). Det forudsætter, at den bidragspligtige over for den bidragsberettigede helt eller delvist undlader at betale det underholdsbidrag, han/hun skylder i henhold til loven, at han/hun nægter at opfylde disse forpligtelser, selv om han/hun er i stand til at opfylde dem, eller at han/hun selvforskyldt er ude af stand til at opfylde forpligtelserne.

Dette gælder forældres underholdspligt over for deres børn, ægtefællers indbyrdes underholdspligt og adoptivforældres underholdspligt over for de adopterede børn. Overtrædelsen medfører også idømmelse af erstatning for den fysiske eller psykiske skade, som ægteskabets opløsning måtte have afstedkommet.

Inden retsforfølgningen indledes, forelægger det luxembourgske politi et officielt registreret anklageskrift for den bidragspligtige. Er den bidragspligtiges bopæl ikke kendt, er det ikke nødvendigt med et anklageskrift.

  • Svigagtig insolvens, som straffes med frihedsberøvelse i mellem seks måneder og tre år og med en bøde på mellem 500 EUR og 12 500 EUR eller med en af disse straffe alene (artikel 391 b i straffeloven). Det forudsætter, at den bidragspligtige selv inden retsafgørelsen planlagde eller forværrede insolvensen, enten ved at øge sine passiver eller mindske aktiverne eller ved at skjule værdier, med det formål at undgå tvangsfuldbyrdelse af en dom om underholdsbidrag afsagt af en civilretlig domstol.

I henhold til artikel 391 b i straffeloven kan retsafgørelser og retsgodkendte aftaler, som fastslår en forpligtelse til at betale ydelser, støtte eller bidrag til ægtefællernes fælles udgifter, samt de bestemmelser om underholdsbidrag, der er indeholdt i aftaler, som er indgået forud for en skilsmisse efter fælles overenskomst, sidestilles med en sådan dom.

Tredje afsnit gælder ikke lovovertrædelsen i straffelovens artikel 391 b.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Foranstaltninger til inddrivelse af ubetalte livrenter og underholdsbidrag forældes efter fem år.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Den nationale solidaritetsfond (Fonds national de solidarité) kan efter anmodning fra den bidragsberettigede inddrive alle underholdsbidrag, som skyldes en ægtefælle eller en slægtning i opstigende eller nedstigende linje. I forbindelse med de beløb, der skal inddrives, indtræder den nationale solidaritetsfond i den bidragsberettigedes rettigheder for at inddrive underholdsbidraget. Så snart den bidragspligtige er blevet underrettet om de beløb, der skal inddrives, skal han/hun indbetale de skyldige beløb til formanden for den nationale solidaritetsfond.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Den nationale solidaritetsfond kan på visse betingelser betale underholdsbidraget i den bidragspligtiges sted. Den bidragsberettigede eller dennes lovlige repræsentant skal med henblik herpå fremsende en betalingsanmodning til formanden for den nationale solidaritetsfond.

Formanden eller dennes stedfortræder imødekommer anmodningen, såfremt den bidragsberettigede godtgør:

  1. at han/hun er lovligt bosiddende i landet, og at han/hun selv eller hans/hendes lovlige repræsentant har haft bopæl i landet i fem år
  2. at underholdsbidraget er fastsat ved en retsafgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes i Storhertugdømmet Luxembourg
  3. at underholdsbidraget hverken har kunnet inddrives helt eller delvist ved en faktisk udøvet privatretlig tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning
  4. at han/hun befinder sig i en vanskelig økonomisk situation.

Selv om betingelsen under c) ikke er opfyldt, imødekommes anmodningen, hvis det ser ud til, at anvendelsen af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger har været resultatløs, eller hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet. Alle tvister henhører under fredsdommeren (juge de paix) på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, til hvem der skal indgives en anmodning senest 40 dage efter underretningen om formandens afgørelse.

Den bidragsberettigede tildeles automatisk retshjælp. Fra det tidspunkt, hvor anmodningen imødekommes, og indtil den nationale solidaritetsfond indstiller betalingerne, kan den bidragsberettigede ikke sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af underholdsbidraget.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

I henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 og Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt kan en bidragssøgende, der har bopæl i Luxembourg, rette henvendelse til statsadvokaten (Procureur Général d’Etat) med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag, hvis den bidragspligtige bor i udlandet.

Statsadvokaten vil i dennes egenskab af centralmyndighed fremsende anmodningen og de dertil knyttede dokumenter til centralmyndigheden i det land, hvor den bidragspligtige har bopæl, således at denne centralmyndighed kan hjælpe den bidragssøgende med at få udbetalt det skyldige underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den bidragsberettigede indgiver anmodningen til den fremsendende myndighed, dvs. statsadvokaten, ved anvendelse af de forskellige formularer i forordning (EF)  nr. 4/2009.

Procureur Général d'Etat

Cité Judiciaire
Bâtiment CR
L-2080 Luxembourg

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragssøgende, der har bopæl i et andet land end Luxembourg, skal rette henvendelse til centralmyndigheden i det land, hvor han/hun opholder sig. Han/hun kan ikke rette henvendelse direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ikke relevant.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med anmodninger i henhold til forordningen ydes der fuld retshjælp til bidragsberettigede under 21 år, uanset bestemmelserne i national lovgivning.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at give centralmyndigheden mulighed for at yde bistand i henhold til artikel 51 i forordningen om underholdspligt vedtog Luxembourg den 3. august 2011 en lov om anvendelse af denne forordning samt en storhertugelig forordning om gennemførelse af artikel 2 og 3 i nævnte lov af 3. august 2011 (Mémorial A nr. 175 af 12. august 2011).

Disse lovbestemmelser giver statsadvokaten direkte adgang til visse databaser.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegilux

Sidste opdatering: 09/05/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Ungarn

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligten gør generelt direkte slægtninge ansvarlige over for hinanden.

- En forælder har underholdspligt over for sit barn, og barnet har underholdspligt over for forælderen.

- Hvis et barn, som er berettiget til underholdsbidrag, ikke har nogen forælder, som er forpligtet til at betale et sådant underholdsbidrag, overdrages denne forpligtelse til fjernere slægtninge.

- Hvis en bidragsberettiget ikke har børn, vil fjernere slægtninge i nedstigende linje være ansvarlige for den pågældendes underhold (artikel 4:196, stk. 1-4, i civillovbogen).

Mindreårige, som ikke har nogen direkte slægtninge, der kan være forpligtet til at betale underholdsbidrag, skal forsørges af deres ældre søskende, forudsat at de ældre søskende kan opfylde underholdspligten uden at sætte deres evne til at forsørge sig selv, deres ægtefælle eller samlever og deres direkte slægtninge over for hvem, der består forsørgerpligt, over styr (artikel 4:197 i civillovbogen).

Ægtefæller, der bor sammen, er forpligtet til i deres husholdning at forsørge den anden ægtefælles mindreårige børn (stedbørn), som den anden ægtefælle har bragt ind i den fælles husholdning med den forsørgende ægtefælles samtykke (artikel 4:198, stk. 1, i civillovbogen).

Stedbørn har underholdspligt over for deres bidragsafhængige stedforældre, hvis stedforældrene forsørgede dem i en længere periode (artikel 4:199, stk. 1, i civillovbogen).

Plejebørn har underholdspligt over for den person, der tog sig af dem i sin husholdning i en længere periode uden at anmode om økonomisk kompensation, og som ikke er barnets biologiske forælder, adoptivforælder eller stedforælder (plejeforælder) (artikel 4:199, stk. 2, i civillovbogen).

En ægtefælle kan anmode den anden ægtefælle i tilfælde af separation eller den tidligere ægtefælle i tilfælde af skilsmisse om underholdsbidrag, hvis ægtefællen uden selv at være skyld heri er ude af stand til at forsørge sig selv (artikel 4:29, stk. 1, i civillovbogen).

I tilfælde af separation kan en tidligere partner, som uden selv at være skyld heri ikke er i stand til at forsørge sig selv, anmode om underholdsbidrag fra den anden tidligere partner, hvis forholdet har varet mindst et år, og parret har fået et barn (artikel 4:86, stk. 1, i civillovbogen).

Der findes to former for "underhold", nemlig underhold i naturalier og underhold i form af et pengebeløb (underholdsbidrag).

I forbindelse med mindreårige betyder "underholdspligt", at barnets forælder er berettiget og forpligtet til at tage sig af sit barn i en familie, at opdrage barnet og skabe de rammer, der er nødvendige for barnets fysiske, kognitive, følelsesmæssige og åndelige udvikling – navnlig bolig, mad og tøj – samt barnets adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Den forælder, der tager sig af og bor sammen med barnet, opfylder barnets behov i naturalier, mens den forælder, der ikke bor sammen med barnet (eller som bor sammen med barnet, men ikke bidrager til barnets underhold), hovedsagelig forsørger barnet ved at betale et underholdsbidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Alle mindreårige (under 18 år) er berettiget til underholdsbidrag ud fra en ved lov fastsat formodning om behov. Børn under 20 år er ligeledes berettiget til underholdsbidrag, hvis de er i gang med en ungdomsuddannelse.

Børn i den erhvervsaktive alder (18 år eller derover), som er ved at tage en videregående uddannelse, er berettiget til underholdsbidrag uanset formodningen om behov, hvis de har brug for et underholdsbidrag for at kunne fortsætte deres studier inden for en rimelig periode. Et barn skal omgående underrette sin forælder om, at det agter at fortsætte sine studier (artikel 4:220, stk. 1, i civillovbogen).

Studier omfatter alle kurser og al undervisning, der kræves for at opnå kvalifikationer med henblik på at skabe sig en levevej, samt bachelor- og kandidatuddannelser og videregående erhvervsuddannelser, som barnet følger regelmæssigt.

I undtagelsestilfælde kan forældre være forpligtet til at forsørge børn på over 25 år (artikel 4:220, stk. 5, i civillovbogen).

En forælder har imidlertid ikke underholdspligt over for et voksent barn, som studerer, hvis barnet ikke fortjener at blive forsørget, forsætligt undlader at opfylde sine uddannelses- og eksamensrelaterede forpligtelser, eller hvis en sådan forsørgelse ville sætte forælderens evne til at forsørge sig selv eller forælderens mindreårige barn over styr. Et voksent barn fortjener heller ikke at blive forsørget, hvis det uden gyldig grund bryder forbindelsen til den forælder, der er forpligtet til at forsørge barnet (artikel 4:220, stk. 3 og 4, i civillovbogen).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For så vidt angår underholdsbidragets størrelse og form, gælder den aftale, der er indgået mellem den bidragsberettigede og den bidragspligtige (altså forældrene, hvis der er tale om underholdsbidrag til et barn). Hvis ikke der foreligger nogen aftale, kan den bidragsberettigede anmode om en retsafgørelse om underholdsbidrag. Hvis ikke forældrene kan nå til enighed, træffer retten en afgørelse om barnets underholdsbidrag.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældendes samtykke – kan tage retlige skridt. Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt.

Det bidragsberettigede barns forælder eller anden juridiske repræsentant kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden, hvis ikke det har været muligt at inddrive underholdsbidraget i de foregående seks måneder eller mere.

Det skal fremgå af anmodningen, at der ikke er noget grundlag for at afvise forudbetalingen, ligesom årsagerne og de forhold, der ligger til grund for anmodningen, skal anføres.

Følgende dokumenter skal vedlægges anmodningen: relevante selvangivelser, den endelige retsafgørelse om underholdsbidrag til barnet eller det dokument, hvoraf det fremgår, at barnet er optaget på en ungdomsuddannelse på fuld tid, samt en højst seks måneder gammel rapport om beslaglæggelse af ejendom, som angiver, at tvangsfuldbyrdelsesproceduren er blevet indstillet, eller det dokument, der beviser, at der er indledt en procedure til inddrivelse af det skyldige underholdsbidrag.

Værgemyndigheden skal sikre sig, at det midlertidigt – dvs. i mindst seks måneder forud for anmodningens indgivelse – har været umuligt at inddrive underholdsbidraget.

Der kan tildeles forudbetaling af underholdsbidraget, hvis den bidragsberettigede har indgivet anmodning om tvangsfuldbyrdelse af det ved retsafgørelse fastsatte underholdsbidrag, og det ikke har været muligt at tvangsfuldbyrde denne afgørelse via den bidragspligtiges løn, anden regelmæssige indkomst eller andre aktiver, hvis tvangsfuldbyrdelsen er blevet indstillet, eller hvis det delvist betalte beløb eller det inddrevne beløb ikke overstiger 50 % af beløbet for det ved retsafgørelse fastsatte underholdsbidrag.

Hvis der er behov for det, anmoder værgemyndigheden retten eller den uafhængige foged om oplysninger om resultatet af den tvangsfuldbyrdelsesprocedure, som den bidragssøgende har indledt. Hvis det er nødvendigt for at afklare forholdene, anmoder værgemyndigheden arbejdsgiveren om detaljerede oplysninger vedrørende udlæg.

I meddelelsen om procedurens indledning opfordrer værgemyndigheden den bidragspligtige til omgående at betale underholdsbidraget og til at afgive en erklæring herom.

Værgemyndigheden underretter den bidragspligtiges arbejdsgiver, fogedretten, den uafhængige foged, anklagemyndigheden i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges retskreds, notaren i den bidragspligtiges retskreds som skattemyndighed og myndighederne i Budapest eller de amtsmyndigheder, der forudbetaler underholdsbidraget, om sin afgørelse.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja, en forælder eller anden juridisk repræsentant for det bidragsberettigede barn kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden.

Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældende forælders samtykke – kan tage retlige skridt.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I henhold til de almindelige kompetenceregler er det retten i den retskreds, hvor sagsøgte (den bidragspligtige) har bopæl, der er kompetent til at behandle sagen.

Har den bidragspligtige ikke adresse i Ungarn, er det hans eller hendes opholdssted, der bestemmer, hvilken ret der er kompetent til at behandle sagen. Hvis sagsøgtes opholdssted er ukendt eller i udlandet, er det den ret i Ungarn, inden for hvis retskreds han eller hun sidst havde bopæl, der er kompetent. Hvis bopælen ikke kan fastslås, eller hvis sagsøgte ikke havde nogen bopæl, skal sagen anlægges ved den ret, inden for hvis retskreds sagsøger bor, eller – hvis denne ikke har nogen bopæl – ved den ret, inden for hvis retskreds sagsøger opholder sig.

Hvis ikke sagsøgtes arbejdssted og bopæl ligger i samme område, vil retten, der handler efter anmodning fra sagsøgte indgivet senest ved det første retsmøde i sagen, henvise sagen til den ret, inden for hvis retskreds sagsøgtes arbejdssted ligger, med henblik på afholdelse af retsmøder og domsafsigelse (artikel 29 i den civile retsplejelov).

En sag om underholdsbidrag kan også anlægges ved den ret, i hvis retskreds sagsøger har bopæl (artikel 34, stk. 1, i den civile retsplejelov).

De kompetente domstole kan ses Link åbner i nyt vindueher.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er ikke nødvendigt, at sagsøger går igennem en mellemmand for at indbringe sagen for retten. Sagsøger kan indbringe sagen direkte for retten (uden at gøre brug af en repræsentant) (se spørgsmål 3, 4 og 5).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Uanset deres indkomst og økonomiske situation er parterne – medmindre de ved lov, i henhold til en EU-retsakt, der finder direkte og almindelig anvendelse, eller en international aftale er fritaget for at betale de væsentligste sagsomkostninger – berettiget til at få udsat de væsentligste omkostninger i forbindelse med sager om lovbestemt underholdspligt, herunder sager, som omfatter inddrivelse af underholdsbidrag fra det organ, der betaler den bidragspligtiges løn, eller fra en anden person, annullering eller ændring af underholdsbidragets størrelse, indstilling eller begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse om underholdsbidrag og i forbindelse med grænseoverskridende sager om underholdspligt indhentning af den bidragspligtiges personoplysninger.

I forbindelse med udsættelse af de væsentligste omkostninger:

a) betaler staten de omkostninger, der er forbundet med sagen (honorarer til vidner og sagkyndige, tolk, administrator og advokat, omkostningerne til selve retssagen og inspektioner på stedet osv.), med undtagelse af de omkostninger, der ikke er omfattet af udsættelsen og derfor skal betales forud af den pågældende part

b) får den pågældende part udsat betalingen af retsgebyrer.

Selv om der ikke findes nogen international aftale om gensidighed, er også udlændinge berettiget til at få udsat de væsentligste omkostninger.

Hvis retten i en sag, hvor en part har fået udsat betalingen af de væsentligste omkostninger, pålægger den pågældende part at betale sagsomkostningerne, skal parten selv afholde alle de omkostninger, som staten har forudbetalt, og alle registrerede gebyrer til staten.

Sagsgebyret er på 6 % eller mindst 15 000 HUF og højst 1 500 000 HUF. I sager om underholdsbidrag beregnes gebyret med udgangspunkt i det endnu ikke betalte underholdsbidrag, dog højst et års underholdsbidrag.

Hvis ikke den pågældende part har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale sagsomkostningerne, kan parten indgive en anmodning om fritagelse til retten.

For at gøre det lettere for dem at gøre deres rettigheder gældende vil fysiske personer (herunder intervenienter), hvis indkomst og økonomiske situation betyder, at de ikke er i stand til at betale sagsomkostningerne, på anmodning blive helt eller delvist fritaget for at betale disse omkostninger.

Hvis en parts indkomst (løn, pension eller anden regelmæssig økonomisk ydelse) ikke overstiger det nuværende minimumsbeløb for alderspension fastsat med udgangspunkt i det antal år, den pågældende har været i beskæftigelse, og den pågældende part ikke har nogen aktiver – bortset fra de sædvanlige husholdningsfornødenheder, inventar og møbler – skal parten fritages for at betale sådanne omkostninger. Parter, der er berettiget til ydelser, som tildeles personer i den erhvervsaktive alder, eller som bor i samme husstand som en nær slægtning, der er berettiget til ydelser, som tildeles personer i den erhvervsaktive alder, fritages for at betale disse omkostninger, uden at deres indkomst og økonomiske situation skal undersøges.

Fritagelse for betaling af omkostninger omfatter følgende:

a) fritagelse for betaling af retsgebyrer

b) fritagelse for forudbetaling af de omkostninger, der er forbundet med sagen (honorarer til vidner og sagkyndige, tolk, administrator og advokat, omkostningerne til selve retssagen og undersøgelser på stedet osv.), og – medmindre andet er fastsat i gældende lovgivning – betaling heraf generelt

c) fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed for sagsomkostningerne

d) en anmodning om godkendelse af advokatbistand, hvis dette er tilladt ifølge lovgivningen.

En fritagelse for betaling af omkostninger godkendes af retten på anmodning, og retten træffer ligeledes afgørelse om en eventuel ophævelse af en sådan fritagelse.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Hvis ikke der foreligger nogen aftale mellem forældrene, er det retten, der træffer afgørelse om underholdsbidrag.

Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal der tages hensyn til følgende:

a) barnets behørigt begrundede behov (regelmæssige udgifter til dækning af barnets underhold, lægehjælp, opdragelse og uddannelse)

b) begge forældres indkomst og økonomiske forhold

c) de andre børn, der bor sammen med forældrene i samme husstand (det være sig deres egne børn, stedbørn eller plejebørn), og børn, over for hvilke forældrene har underholdspligt

d) barnets egne indtægter og

e) de ydelser, som barnet og forælderen modtager med henblik på at sikre barnets opvækst (ydelser til beskyttelse af børn, børnetilskud, socialsikringsydelser og andre sociale ydelser) (artikel 4:218, stk. 2, i civillovbogen).

Underholdsbidrag udbetales som et fast beløb. Retten kan bestemme, at det underholdsbidrag, der skal betales, årligt reguleres automatisk i overensstemmelse med stigningerne i det forbrugerprisindeks, der offentliggøres hvert år af det ungarske statistikkontor, fra den 1. januar det efterfølgende år (artikel 4:207 i civillovbogen). Størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales pr. barn, fastsættes normalt til 15-25 % af den bidragspligtiges gennemsnitlige indkomst. Ved fastsættelsen af den bidragspligtiges gennemsnitlige indkomst skal der generelt tages hensyn til personens samlede årsindkomst i det år, der går forud for anlæggelsen af sagen om underholdspligt (artikel 4:218, stk. 4, i civillovbogen).

Hvis en ændring i parternes aftale eller i de forhold, der lå til grund for rettens dom om underholdsbidragets størrelse, udgør en risiko for en af parternes vitale retlige interesser, hvis den pågældende part fortsat skal betale underholdsbidrag på uændrede vilkår, kan denne part anmode om ændring af underholdsbidragets størrelse eller betalingsbetingelserne. En part, der burde have forudset, at der ville ske en ændring i den pågældendes forhold, da aftalen om underholdsbidrag blev indgået, eller som er personligt ansvarlig for en sådan ændring, kan ikke anmode om ændring af det aftalte underholdsbidrag.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige forudbetaler regelmæssigt (f.eks. månedligt) underholdsbidraget til den bidragsberettigede.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige forsætligt undlader at betale underholdsbidraget, kan den bidragsberettigede indbringe sit krav for retten, og retten kan afsige kendelse om, at kravet skal tvangsfuldbyrdes. Et krav om underholdsbidrag, som er over seks måneder gammelt, kan tvangsfuldbyrdes med tilbagevirkende kraft, hvis der var en god grund til, at den bidragsberettigede indgav sin anmodning om tvangsfuldbyrdelse for sent. Krav om underholdsbidrag, som er over tre år gamle, kan ikke tvangsfuldbyrdes ved retten (artikel 4:208, stk. 3, i civillovbogen).

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældendes samtykke – kan tage retlige skridt (artikel 4:208, stk. 1, i civillovbogen).

Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt (artikel 4:208, stk. 2, i civillovbogen).

I en afgørelse, som forpligter en lønmodtager til at betale underholdsbidrag, vil retten på den bidragsberettigedes anmodning direkte opfordre arbejdsgiveren til at fratrække det beløb, der er angivet i afgørelsen, og udbetale det til den bidragsberettigede.

Hvis ikke retten har fremsat nogen direkte opfordring, men en part på et senere tidspunkt anmoder om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af rettens dom eller parternes retsgodkendte aftale, vil retten kræve underholdsbidraget tvangsfuldbyrdet ved udstedelse af en kendelse om udlæg, under forudsætning af at det beløb, der fratrækkes lønnen, dækker det pågældende beløb.

Det fratrukne beløb må ikke overstige 50 % af arbejdstagerens løn. Fra arbejdsløshedsunderstøttelse (arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge forud for pension, indkomsttillæg og arbejdsløshedsydelse) må der højst trækkes 33 % i underholdsbidrag.

Hvis ikke den bidragspligtige har nogen regelmæssig indkomst, eller det beløb, der fratrækkes hans eller hendes indkomst, ikke dækker det skyldige beløb, vil retten kræve tvangsfuldbyrdelse ved at udstede et tvangsfuldbyrdelsesdokument. I dette tilfælde vedrører tvangsfuldbyrdelsen ikke blot lønnen, men også andre aktiver, jf. loven om tvangsfuldbyrdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Se den side, der indeholder oplysninger om procedurerne for tvangsfuldbyrdelse af en dom.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Se svaret under spørgsmål 10 ovenfor.

Det bidragsberettigede barns forælder eller anden juridiske repræsentant kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden, hvis ikke det har været muligt at inddrive underholdsbidraget i de foregående seks måneder eller mere.

I meddelelsen om procedurens indledning opfordrer værgemyndigheden den bidragspligtige til omgående at betale underholdsbidraget og til at afgive en erklæring herom.

Værgemyndigheden underretter den bidragspligtiges arbejdsgiver, fogedretten, den uafhængige foged, anklagemyndigheden i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges retskreds, notaren i den bidragspligtiges retskreds som skattemyndighed og myndighederne i Budapest og de amtsmyndigheder, der forudbetaler underholdsbidraget, om sin afgørelse.

Det er strafbart at undlade at betale underholdsbidraget. Enhver, der forsætligt undlader at opfylde sin lovbestemte underholdspligt, som er fastsat i en myndigheds eksigible afgørelse, vil blive idømt to års fængsel.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ja (se spørgsmål 3).

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Det ungarske justitsministerium yder bistand på anmodning af sagsøgere, som bor i Ungarn, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og internationale aftaler, idet det løbende er i kontakt med den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den anden berørte medlemsstat. Sagsøger kan anmode om, at den ungarske rets afgørelse om betaling af underholdsbidrag tvangsfuldbyrdes i udlandet og – hvis ikke der foreligger en sådan afgørelse – at forpligtelsen til at betale underholdsbidrag fastslås i udlandet, eller at det underholdsbidrag, der skal betales i udlandet, hæves. Den formelle anmodning modtages ikke af justitsministeriet, men af den distriktsdomstol, der er kompetent i henhold til sagsøgers bopæl, opholdssted eller arbejdssted, eller af den distriktsdomstol, der traf den afgørelse i første instans, der søges tvangsfuldbyrdet. Det er ikke nødvendigt at antage en advokat for at indgive en anmodning eller anlægge sag i udlandet. I stedet vil retten hjælpe en part uden juridisk repræsentant med at indgive sin anmodning. Retten videresender anmodningen og de nødvendige bilag til justitsministeriet. Justitsministeriet sender den oversatte anmodning til den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den anden medlemsstat. Centralmyndigheden træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at anlægge sag mod den bidragspligtige. Justitsministeriet holder løbende sagsøger underrettet om sagens gang på baggrund af de oplysninger, det modtager fra udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriet, afdelingen for international privatret (Igazságügyi Minisztérium, Nemzetközi Magánjogi Főosztály)

Adresse: H-1055 Budapest, Kossuth Lajos tér 2-4

Postadresse: H-1357 Budapest, Pf. 2

Telefon: +36 (1) 795-4846

Fax: +36 (1) 795-0463

E-mail: Link åbner i nyt vinduenmfo@im.gov.hu

Web: Link åbner i nyt vinduehttp://igazsagugyiinformaciok.kormany.hu/nemzetkozi-gyermekelviteli-es-tartasdijjal-kapcsolatos-ugyek

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej, anmodningen skal indgives via den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den medlemsstat, hvor sagsøger har bopæl.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Medlemsstaternes centralmyndigheder kan findes her.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

-

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med de modtagne anmodninger kontakter justitsministeriet den kompetente tjeneste, der yder retshjælp, med henblik på at udpege en advokat til sagsøgeren, som bor i udlandet. I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 46 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, ydes der fuld fritagelse for alle omkostninger, og advokatens salær vil ligeledes blive betalt af staten. I de tilfælde, der er nævnt i artikel 47, er parterne berettiget til udsættelse af de væsentligste omkostninger i henhold til ungarsk lov. Det betyder, at staten forudbetaler de omkostninger, der opstår i sagen (f. eks. retsgebyrer og advokatsalær), uanset den berørte parts økonomiske situation, men hvis parten taber sagen, kan retten bestemme, at han/hun skal betale disse omkostninger. Hvis sagsøger godtgør, at han eller hun på grund af sin økonomiske situation er berettiget til fuld personlig fritagelse for omkostninger i henhold til ungarsk lov, skal den pågældende ikke betale omkostningerne, heller ikke selv om han eller hun taber sagen.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I Ungarn henhører anvendelsen af forordningen om underholdspligt under Link åbner i nyt vinduelov LXVII fra 2011.

Sidste opdatering: 05/10/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Nederlandene

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underhold er en forpligtelse til at bidrage til den bidragsberettigedes leveomkostninger. Forpligtelsen til at betale underhold udspringer af blodsbeslægtede forbindelser og (tidligere) ægteskab.

Hvem skal betale underholdsbidrag til andre?

– forældre til deres børn

– børn til deres forældre

– en fraskilt ægtefælle til den anden ægtefælle (tidligere registrerede partnere)

Ægtefællers underholdspligt i ægteskabet fortsætter efter ægteskabets opløsning. Retten kan i skilsmissedommen eller en senere dom på bekostning af en tidligere ægtefælle tildele et underholdsbidrag til den anden ægtefælle, som ikke har en tilstrækkelige indtægter til at dække sine leveomkostninger (og med rimelighed ikke kan forventes at få det), på sidstnævntes anmodning. Ved fastsættelsen af underholdsbidraget tager dommeren hensyn til behovene hos den ene ægtefælle og den anden ægtefælles midler (økonomiske ressourcer). Ikke-økonomiske faktorer kan også spille en rolle, f.eks. ægteskabets eller samlivets varighed. Hvis retten ikke fastsætter en tidsbegrænsning for underholdspligten, ophører den automatisk efter 12 år. Retten kan forlænge denne periode efter anmodning fra den ægtefælle, der kræver underhold, i tilfælde hvor sidstnævnte er særlig økonomisk trængt. Hvis der er tale om et kort og barnløst ægteskab (der højst varede fem år), gælder underholdspligten i princippet ikke længere end selve ægteskabet.

Ovennævnte gælder også med hensyn til underholdspligten mellem tidligere registrerede partnere.

De tidligere ægtefæller kan indgå udenretslige forlig om underholdspligten. Disse er normalt fastlagt i skilsmissepapirerne. I praksis bekræftes disse papirer af retten i forbindelse med skilsmissedommen. Denne bekræftelse giver den bidragsberettigede øget retssikkerhed.

Andre kategorier af underholdspligt:

Ægtefæller/registrerede partnere

Undtagen i helt særlige tilfælde skal både ægtefæller og registrerede partnere bidrage til husholdningsudgifterne. De kan dog indgå andre aftaler i denne henseende i ægtepagter eller partnerskabsaftaler.

Biologisk far/partner i moderens liv

Et barns biologiske far har pligt til at betale underholdsbidrag til det barn, som han er far til (men ikke vil vedkende sig), så længe barnet ikke har en retlig familierelation til den pågældende mand eller en anden mand (med andre ord så længe der ikke findes nogen far i juridisk forstand). Den samme forpligtelse gælder for registrerede partnere til mødre, som har indvilget i en handling, der kan have ført til barnets undfangelse.

Fælles forældremyndighed

En person, der ikke er mor eller far til barnet, men som har forældremyndighed over barnet sammen med forælderen, har underholdspligt over for barnet (artikel 1:253w i den civile lovbog). Underholdspligten gælder indtil barnets 21-års fødselsdag, hvor den fælles forældremyndighed ophører, idet barnet bliver myndigt.

I hvilke tilfælde?

Generelt findes der kun en forpligtelse til at betale underhold, hvis den bidragsberettigede har behov for det. En person anses for at have behov for bidrag, hvis vedkommendes indkomst ikke er tilstrækkelig til selvforsørgelse, og han eller hun ikke med rimelighed kan forventes at kunne opnå den på egen hånd.

Undtagelse

Der findes en undtagelse fra denne bestemmelse for så vidt angår forældres og biologiske fædres underholdspligt over for deres børn på op til 21 år. I disse tilfælde gælder underholdspligten, selv om den bidragsberettigede ikke har behov for bidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Når det gælder børn under 18 år (mindreårige), skal forældrene betale omkostningerne til pleje og opvækst. Her er der tale om leveomkostningerne og de øvrige omkostninger i forbindelse med barnets opvækst, herunder uddannelse og fritidsaktiviteter. Forældre har pligt til at bære omkostningerne til pleje og opvækst i det omfang, deres midler tillader det. Denne forpligtelse gælder, selv om barnet har egne midler og/eller egen indkomst.

For så vidt angår børn i alderen 18-20 år ("unge voksne") skal forældrene betale barnets leve- og uddannelsesomkostninger. Leve- og uddannelsesomkostningerne antages at svare til omkostningerne til pleje og opvækst i barndommen. Denne underholdspligt gælder uanset den bidragsberettigedes behov.

Der findes også en udvidet underholdspligt for denne kategori af børn, selv om de har egen indkomst fra beskæftigelse eller kapital, eller de er gift. Et barns egen indkomst er dog afgørende for dets behov for underholdsbidrag.

For børn på 21 år og derover har forældrene kun underholdspligt, hvis børnene ikke kan klare sig selv. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn lider af et fysisk eller psykisk handicap.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Det beløb, som den bidragspligtige skal betale, kan enten fastsættes af parterne selv i en aftale eller gennem en kendelse.

I forbindelse med skilsmissesager anmodes retten også ofte om at træffe afgørelse om betaling af underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle eller børnebidrag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Nej: Begæringen skal indgives af den bidragsberettigedes advokat. Den bidragsberettigede må ikke indgive en begæring uden hjælp fra en advokat. Et mindreårigt barn repræsenteres af sin retlige repræsentant (normalt en forælder).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Her skelnes der mellem international kompetence (har de nederlandske domstole kompetence?) og indenlandsk kompetence (hvilken nederlandsk domstol har kompetence?).

International kompetence i Den Europæiske Union

Hvad angår den pågældende nederlandske domstols internationale kompetence i Den Europæiske Union, gælder den såkaldte "Link åbner i nyt vindueBruxelles I-forordning" (EEX). Denne forordning indeholder bestemmelser om de forskellige domstoles kompetence med hensyn til underholdspligt.

I henhold til artikel 2 i denne forordning sagsøges en bidragspligtig (sagsøgte), der opholder sig i Nederlandene, i princippet ved den bidragsberettigedes nederlandske domstol.

"Bruxelles I-forordningen" indeholder også alternative bestemmelser med hensyn til underholdspligt. I artikel 5, stk. 2, præciseres det, at en bidragspligtig, der opholder sig på medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat

  • ved retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted,
  • eller – hvis der er tale om krav i forbindelse med en sag om en persons familieretlige status, dvs. en skilsmissedomstol eller f.eks. en dommer, der træffer beslutning om tilhørsforhold – ved den ret, der efter sin egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

I medfør af det første led kan en bidragsberettiget, der opholder sig i Nederlandene, sagsøge en bidragspligtig, der f.eks. opholder sig i Frankrig, som så skal møde op ved den nederlandske domstol, der har international kompetence i henhold til artikel 5, stk. 2. Domstolen på det sted, hvor sagsøger har sin bopæl, har kompetence.

For så vidt angår underholdspligt inden for Den Europæiske Union har Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt desuden været i kraft siden den 18. juni 2011.

Bestemmelserne om kompetence i forordningen om underholdspligt svarer i vid udstrækning til de tilsvarende bestemmelser i Bruxelles I-forordningen. Som hovedregel har domstolen på det sted, hvor sagsøgte eller den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, kompetence i sager om underholdspligt. I modsætning til Bruxelles I-forordningen er det ikke noget krav for at anvende forordningen om underholdspligt, at sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted inden for en bestemt medlemsstats område.

International kompetence uden for Den Europæiske Union

For så vidt angår den pågældende nederlandske domstols internationale kompetence uden for Den Europæiske Union gælder følgende. Hvis sagsøgte (uanset om det er den bidragsberettigede eller den bidragspligtige) bor uden for EU, gælder ovennævnte "Bruxelles I-forordning" ikke, og den nederlandske domstols kompetence udledes i stedet af den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke rechtsvordering). Den nederlandske skilsmissedomstol er her bemyndiget til at træffe foreløbige aftaler med hensyn til bestemmelserne om skilsmisse eller relaterede bestemmelser om f.eks. underholdsbidrag eller fortsat beboelse af den tidligere fælles bopæl. Den nederlandske domstol har således kompetence til at træffe beslutning om uafhængige begæringer om underholdsbidrag, hvis enten sagsøger eller en eller flere af de berørte parter, der omtales i begæringen, bor i Nederlandene, eller – forudsat at sagen i andre henseender har tilstrækkelig tilknytning til det nederlandske retsområde – hvis de vælger, at den nederlandske domstol skal have kompetence, eller hvis den pågældende part møder op i forbindelse med retssagen og ikke rejser indsigelse om manglende kompetence.

Indenlandsk kompetence

Hvad angår de nederlandske domstoles indenlandske kompetence, er det med hensyn til domstolenes art (ret i første instans, appelret, Nederlandenes højesteret) reglen, at retten i første instans har kompetence i sager om underholdspligt. Hvilken ret i første instans der har kompetencen, er fastlagt i den civile retsplejelov. Kompetencen ligger hos retten i første instans på det sted, hvor enten sagsøger (en af sagsøgerne) eller en af de berørte parter, der omtales i begæringen, har sin bopæl, eller – hvis en af parterne ikke har en bopæl – retten på det sted, hvor en af dem opholder sig.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En begæring om at fastsætte, ændre eller ophæve et underholdsbidrag skal indgives af en advokat. Denne advokat repræsenterer den, der har indgivet begæringen, under retsmødet. Navne og adresser på advokater kan findes på Link åbner i nyt vinduedet nationale advokatsamfunds websted.

Der findes en Link åbner i nyt vinduesammenslutning af familieadvokater og skilsmissemæglere, hvis medlemmer bl.a. har speciale i skilsmisser og underholdspligt. De har desuden specialiseret sig i mægling i forbindelse med skilsmisser og alt, hvad dette indebærer.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I forbindelse med en retssag skal der betales et beløb til dækning af sagens omkostninger i form af et retsgebyr. Derudover påløber der advokat- og fogedhonorarer.

Hvis en af sagens parter ikke kan betale (alle) omkostningerne til en advokat, kan vedkommende under visse omstændigheder få retshjælp. Dette er en form for "fri proces". Det offentlige betaler en del af omkostningerne, og parten betaler et "personligt bidrag". Dette bidrags størrelse afhænger af vedkommendes indkomst og økonomiske formåen. Retshjælpen ydes af et særligt Link åbner i nyt vindueretshjælpsråd. Den pågældende part skal indgive en ansøgning om retshjælp til rådet i den retskreds (= en appeldomstols jurisdiktion), hvor advokatens kontor ligger. I praksis indgives ansøgningen ofte af advokaten, hvis vedkommende allerede er blevet kontaktet forud for ansøgningen om retshjælp.

Endvidere skal der fremlægges en erklæring om indkomst og formue (som indhentes hos de kommunale myndigheder i den lokale bopælskommune). Denne erklæring skal sammen med ansøgningen sendes til retshjælpsrådet, som undersøger, om den pågældende part er berettiget til retshjælp. I så fald udstedes der et bevis på ret til retshjælp. Desuden sænkes retsgebyret i sådanne tilfælde.

Retten til retshjælp gælder også i tilfælde af grænseoverskridende tvister, dvs. hvis sagsøger bor uden for Nederlandene. Dette er fastlagt i Link åbner i nyt vindueEU-direktivet om grænseoverskridende retshjælp. Der kan ansøges om retshjælp under påberåbelse af artikel 23A til 23K i loven om retshjælp (Wet op de rechtsbijstand) via retshjælpsrådet i Haag, idet der anvendes en standardformular, der findes i direktivet, og som er ens i alle medlemsstaterne.

Om nødvendigt kan Link åbner i nyt vindueretshjælpsrådet yde assistance med valg af en advokat. Rådets adresse fremgår af svaret på spørgsmål 14.2.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I sin afgørelse tager retten hensyn til behovene hos den person, der anmoder om eller modtager underholdsbidraget, og de midler (økonomiske ressourcer), som den person, der skal betale eller allerede betaler underholdsbidraget, er i besiddelse af. Behov og midler er relative begreber. Retten har et vist råderum til at træffe afgørelser afhængigt af omstændighederne ved den enkelte sag. Inden for retsvæsenets rammer er der udarbejdet retningslinjer (de såkaldte Trema-standarder), som dog ikke er bindende for domstolene.

Følgende indtægter og udgifter er vigtige i forbindelse med rettens afgørelse:

  • erhvervsmæssig indtægt
  • erhvervsmæssig biindtægt
  • studiestøtte
  • sociale ydelser
  • pension
  • indkomst fra udlejningsvirksomhed
  • renter og anden kapitalindkomst
  • bidrag til fælles husholdning med andre
  • nuværende muligheder for at øge indkomsten (erhvervsevne)
  • opgørelse af aktiver
  • lejebetalinger
  • renter, afdrag og faste udgifter i forbindelse med boliglån. Den del af boliglånet, der endnu ikke er tilbagebetalt, skal også angives her
  • forsikringspolicer
  • nødvendige regelmæssige rejseomkostninger
  • økonomiske forpligtelser over for andre
  • omkostninger til særlig lægehjælp til den bidragsberettigede og/eller vedkommendes familiemedlemmer
  • udgifter i forbindelse med generering af indkomst
  • eventuelle gældserklæringer

Lovbestemt indeksering

Hvert år fastsætter justitsministeriet en lovbestemt procentsats, der gælder for forøgelse af underholdsbidrag, der pålægges af domstole eller fastsættes i aftaler. Ministeriet baserer beregningen af denne forøgelse på lønudviklingen i erhvervslivet, det offentlige og andre sektorer. Denne fastsatte procentsats offentliggøres i Staatscourant [det nederlandske lovtidende].

Der findes en række undtagelser fra denne automatiske justering af underholdsbidraget. Både parterne og retten kan se bort fra den lovbestemte indeksering eller fastlægge en alternativ indekseringsmetode.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til tidligere ægtefæller betales direkte til den bidragsberettigede. Underholdsbidrag, som retten tildeler mindreårige børn, betales direkte til den forælder (eller værge), som varetager barnets tarv.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis et underholdsbidrag er fastsat ved en kendelse, og den bidragspligtige ikke i tide har betalt underholdsbidraget til et barn og/eller en tidligere partner, kan betalingspligten håndhæves via det Link åbner i nyt vinduenationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (LBIO) i Rotterdam. Fogeden kan også inddrages i sagen. Hvis der ikke foreligger en kendelse, skal sagen bringes for retten. Til dette formål skal der gøres brug af en advokat.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I tilfælde af udlæg i løn eller ydelser skal der tages hensyn til den tærskel, der findes for undtagelse i forhold til udlæg. Forældelsesfristen for underholdsbidrag, der skal betales månedligt, er på fem år. Hvis der foreligger en dom, hvori betalingsrestancen er anført, dvs. hvis der er angivet et fast beløb, er forældelsesfristen 20 år. For at forhindre at et krav forældes, skal forældelsesfristen suspenderes.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

I tilfælde af restance med hensyn til betaling af underholdsbidrag til et barn og/eller en partner er den relevante myndighed det Link åbner i nyt vinduenationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (LBIO).
Den bidragsberettigede skal give LBIO tilladelse til at inddrive bidraget. LBIO kan om nødvendigt inddrive bidraget gennem fuldbyrdelse. For eksempel kan LBIO gøre udlæg i den bidragspligtiges løn, offentlige ydelser, faste ejendom eller løsøre.

Det er gratis for den bidragsberettigede at gøre brug af LBIO's tjenesteydelser, hvis begge parter er bosiddende i Nederlandene. Når der modtages en anmodning om inddrivelse, gøres der først et forsøg på at forhindre inddrivelse, der indebærer omkostninger, ved at foretage kortvarig mægling og/eller indhente en forklaring. Dette lykkes i næsten tre fjerdedele af alle sager. Hvis LBIO overtager inddrivelsen, skal den bidragspligtige dog dække LBIO's omkostninger i forbindelse med inddrivelsen. LBIO pålægger et tillægsgebyr for inddrivelsen. Dette tillægsgebyr er på 15 % af de månedlige skyldige beløb og det underholdsbidrag, der er i restance. Eventuelle gennemførelsesomkostninger inddrives også hos den bidragspligtige.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Trods det, at LBIO er en offentlig institution, udbetales underholdsbidrag ikke på forskud. Det offentlige kan dog gøre dette i tilfælde af underholdsbidrag til børn eller retshjælp.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

LBIO varetager også opgaver med international inddrivelse af underholdsbidrag. Disse opgaver opstår på baggrund af bestemmelser og konventioner, som Nederlandene er part i.

Nederlandene er part i FN's konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, som blev underskrevet i New York den 20. juni 1956. Denne konvention vedrører gensidig juridisk bistand, som har til formål at lette inddrivelse af underholdsbidrag i internationale sager. I denne henseende er der i forbindelse med konventionen etableret et system med afsender- og modtagerinstitutioner, som hjælper den bidragsberettigede med at håndhæve krav om underholdsbidrag. LBIO er afsender- og modtagerinstitution for Nederlandene.

Enhver, der er bosat i Nederlandene og oplever problemer med inddrivelse af underholdsbidrag fra en bidragspligtig, der opholder sig i udlandet (dvs. i et land, som er part i konventionen), kan påberåbe sig konventionen. Konventionen vedrører underholdsbidrag, der skal betales til børn og tidligere partnere.

Siden den 1. august 2014 har konventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer været gældende mellem EU (bortset fra Danmark) og de øvrige kontraherende stater. Ud over EU-medlemsstaterne gælder konventionen også i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Norge og Ukraine. Med hensyn til relationerne mellem EU-medlemsstaterne går bestemmelserne i forordningen om underholdspligt (forordning (EF) nr. 4/2009) forud for andre bestemmelser.

Haagerkonventionen om underholdspligt gælder for børn under 21 år. Dens anvendelsesområde kan udvides, så det omfatter andre familiemedlemmer, hvis begge involverede kontraherende stater vedtager en erklæring om det.

For at gøre brug af LBIO's tjenesteydelser skal ansøgningsformularen vedrørende Link åbner i nyt vindueinddrivelse af internationale underholdsbidrag indgives. Denne formular kan downloades fra Link åbner i nyt vindueLBIO's websted.

De aktiviteter, som LBIO og de udenlandske institutioner gennemfører inden for rammerne af New York-konventionen og traktaten med USA, udføres i princippet gratis. Der kan påløbe omkostninger i forbindelse med retssager i udlandet eller inddrivelse af underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

I tilfælde underholdsbidrag til barn og partner:

Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (Link åbner i nyt vindueLBIO)

Postbus 8901
3009 AX Rotterdam

I tilfælde af retshjælp:

Link åbner i nyt vindueRaad voor Rechtsbijstand,

Postbus 450,

2501 CL The Hague

Telefonnummer +31703701414

I tilfælde af retshjælp i grænseoverskridende sager:

Raad voor Rechtsbijstand

Regiokantoor Den Haag

attn. Jan Ouwehand

Laan van Meerdervoort 51B

2517 AE The Hague

Tlf.: 0031(0)88 787 1320

e-mail: Link åbner i nyt vinduej.ouwehand@rvr.org

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

LBIO inddriver også underholdsbidrag fra bidragspligtige, som opholder sig i Nederlandene, på anmodning fra bidragsberettigede, der opholder sig i udlandet. Hvis en bidragsberettiget, der opholder sig i en anden medlemsstat, ønsker at gøre krav på underholdsbidrag fra en bidragspligtig, som opholder sig i Nederlandene, kan førstnævnte gøre brug af systemet i konventionen. Han eller hun skal i så fald henvende sig hos den afsendende institution i sit eget land, som derefter kontakter modtagerinstitutionen i Nederlandene (LBIO). Modtagerinstitutionen træffer derefter de nødvendige foranstaltninger for at inddrive underholdsbidraget.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Kontaktoplysninger fremgår af svaret på spørgsmål 14.2.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med en retssag skal der betales et beløb til dækning af sagens omkostninger i form af et retsgebyr. Derudover påløber der advokat- og fogedhonorarer. Hvis en af sagens parter ikke kan betale (alle) omkostningerne til en advokat, kan vedkommende under visse omstændigheder få retshjælp. Dette er en form for "fri proces". Det offentlige betaler en del af omkostningerne, og parten betaler et "personligt bidrag". Dette bidrags størrelse afhænger af vedkommendes indkomst og økonomiske midler.

Retshjælpen ydes af et særligt retshjælpsråd. Den pågældende part skal indgive en ansøgning om retshjælp til rådet i den retskreds (= en appeldomstols jurisdiktion), hvor advokatens kontor ligger. I praksis indgives ansøgningen ofte af advokaten, hvis vedkommende allerede er blevet kontaktet forud for ansøgningen om retshjælp. Endvidere skal der fremlægges en erklæring om indkomst og formue (som indhentes hos de kommunale myndigheder i den lokale bopælskommune). Denne erklæring skal sammen med ansøgningen sendes til retshjælpsrådet, som undersøger, om den pågældende part er berettiget til retshjælp. I så fald udstedes der et bevis på ret til retshjælp. Desuden sænkes retsgebyret i sådanne tilfælde. Retten til retshjælp gælder også i tilfælde af grænseoverskridende tvister, dvs. hvis sagsøger bor uden for Nederlandene. Dette sikres i EU-direktivet om grænseoverskridende retshjælp. Der kan anmodes om retshjælp under påberåbelse af artikel 23A til 23K i loven om retshjælp via retshjælpsrådet i Haag, idet der anvendes en standardformular, der findes i direktivet, og som er ens i alle medlemsstaterne. Om nødvendigt kan retshjælpsrådet yde assistance med valg af en advokat.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er ikke foretaget nogen ændringer i medfør af artikel 51 i forordningen.

Sidste opdatering: 12/09/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdspligt - Polen

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I henhold til artikel 128 i loven om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som biologiske slægtninges og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).

"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.

"Underholdskrav" er en underholdsberettigets ret til at kræve opfyldelse af en anden persons underholdspligt over for vedkommende.

Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer. Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:

1. underholdspligt mellem slægtninge (børnebidrag er en særlig pligt i denne forbindelse): Når det drejer sig om slægtninge, er kun økonomisk dårligt stillede personer berettigede til underholdsbidrag. Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det sin ret til børnebidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg, eller bidragspligten bør opretholdes som følge af barnets helbredstilstand eller personlige forhold. Forældre er heller ikke forpligtede til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18 år, og som, til trods for at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne eller ikke tager sine eksamener inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldfører sin uddannelse til den normerede tid.

Hvis det er umuligt at få udbetalt underholdsbidrag, eller hvis udbetalingen af bidraget indebærer uforholdsmæssigt store vanskeligheder, kan andre slægtninge blive pålagt at betale underholdsbidrag (f.eks. barnets bedsteforældre, der er forældre til den underholdspligtige, der skjuler sig),

2. underholdspligt, der udspringer af adoption: Hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går adoptantens underholdspligt over for den adopterede forud for den adopteredes slægtninge i opstigende linjes og søskendes underholdspligt over for den adopterede, mens den adopteredes underholdspligt over for sine slægtninge i opstigende linje og søskende har den laveste prioritet. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede,

3. forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er biologisk beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): kun økonomisk dårligt stillede personer er berettigede til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det er i overensstemmelse med de sociale normer at pålægge en underholdspligt. I henhold til polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en persons manglende mulighed for at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser,

4. ægtefællernes indbyrdes forpligtelse under ægteskabet: I henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål har familiemedlemmer ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer,

5. tidligere ægtefællers indbyrdes forpligtelse efter ægteskabets ophør: Hvis det er fastslået, at den ene af ægtefællerne er eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig forringelse af den anden ægtefælles økonomiske situation, kan denne kræve sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet, kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Underholdspligten over for den tidligere ægtefælle bortfalder, hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten imidlertid påhviler en tidligere ægtefælle, som ikke er vurderet som ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter ansøgning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder,

6. den forpligtelse, som faderen til et barn født uden for ægteskab har over for barnets mor: Hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sin situation bidrage til at dække de omkostninger, der er forbundet med kvindens graviditet og fødslen, samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vægtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en kandidatuddannelse eller en videregående erhvervsuddannelse.

Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede personer, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Ja, der er følgende mulige scenarier:

1. den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt frivilligt,

2. parterne indgår en aftale om underholdspligt,

3. hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt, indgives begæring om underholdsbidrag til den distriktsdomstol (sąd rejonowy), der har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl (artikel 32 i den civile retsplejelov), eller hvor den bidragspligtige har bopæl (artikel 27,s tk. 1, i den civile retsplejelov), eller en sådan begæring indgives til en regionaldomstol (sąd okręgowy) under behandlingen af en skilsmisse- eller separationssag.

Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne, deres lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af anmodningen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæring om underholdsbidrag på vegne af en bidragssøgende kan indgives af:

– en befuldmægtiget (som ud over en advokat og en juridisk rådgiver også kan være forældre, ægtefælle, søskende, slægtninge i opstigende linje eller personer, der har adopteret den bidragssøgende, samt en person, der forvalter den bidragssøgendes formue),

– en repræsentant for en lokal myndighed med ansvar for social bistand (i henhold til lov af 12. marts 2004 om social bistand (lovtidende (Dziennik Ustaw) 2004, nr. 64, punkt 593). En sådan repræsentant kan være leder af et kommunalt socialbistandscenter eller et distriktsstøttecenter for familier),

– en repræsentant for en social organisation, der yder familiestøtte (en liste over sådanne organisationer findes i justitsministerens forordning af 10. november 2000 (lovtidende 2000, nr. 100, punkt 1080)),

– en offentlig anklager, hvis dette er nødvendigt for at sikre retsstatsprincippet og er i den offentlige interesse.

Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af underholdsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.

Medmindre en samboende eller en bekendt til den underholdsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den underholdsberettigede person.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I henhold til den civile retsplejelov er distriktsdomstolen kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragssøgendes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 25. oktober 2012 om appelretters, regionaldomstoles og distriktsdomstoles geografiske placering og kompetence (lovtidende 2012, punkt 1223).

Regionaldomstole har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 11511, stk. 1) i den civile retsplejelov), hvis en afgørelse truffet i den oprindelige stat er blevet omfattet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17).

Udenlandske afgørelser truffet efter den 18. juni 2011 i andre EU-stater end Kroatien, Danmark og Det Forenede Kongerige skal i medfør af den civile retsplejelovs artikel 115311 erklæres eksigible.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.

Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få retten til at beskikke en advokat, der kan handle for den bidragsberettigede.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I henhold til polsk ret den bidragssøgende og den bidragspligtige i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2) i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, punkt 1398, med ændringer)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.

Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.

EU-borgeres rettigheder på dette område reguleres ved loven af 17. december 2004 om retten til advokatbistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, punkt 67, med ændringer). Oplysninger om denne lov er at finde blandt Polens oplysninger om retshjælp.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og ikke-materielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.

Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens kendelse eller af indholdet af aftalen om underholdsbidrag. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.

Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttominimumslønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den person, der i et fuldbyrdelsesgrundlag benævnes som skyldner, er bidragspligtig. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges lovpligtige repræsentant, almindeligvis inden den 10. hver måned. I tilfælde af forsinkelse af betaling pålægges der i henhold til retsafgørelser morarenter (som siden 2008 har udgjort 13 %) af det udestående beløb (jf. de af Polen afgivne oplysninger om morarenter).

Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige person. Hvis denne person ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede ansøge om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes af egen drift på begæring fra den domstol i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af den udbetalende.

Arrest i den bidragspligtiges faste ejendom forudsætter en særskilt begæring.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges til dette (jf. punkt 9).

I medfør af straffelovens artikel 209 kan vedvarende manglende betaling af underholdsbidrag desuden straffes med bøde, anden straf end frihedsstraf eller frihedsstraf i indtil to år.

I artikel 5, stk. 3, nr. 3, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede personer (lovtidende 2009, nr. 1, punkt 7, med ændringer) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.

Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.

I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, der er fastsat t i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).

I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:

– husholdningsartikler og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for den underholdspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde,

– værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at den bidragspligtige kan udføre lønnet arbejde, dog undtagen motorkøretøjer,

– mad og brændsel, der dækker en måneds behov for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger,

– et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger,

– genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for den bidragspligtige.

Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, punkt 182, med ændringer) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, punkt 1027, med ændringer), inden disse ydelser er leveret, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år.

I civillovbogens artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.

Hvis den bidragspligtige betvivler gyldigheden af underholdspligten over for det myndige barn, kan fogeden kræve, at den bidragssøgende forelægger en bekræftelse på, at vedkommende er studieaktiv, ikke har indtægter eller er under lægebehandling og derfor fortsat har brug for økonomisk bistand fra den bidragspligtige.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den underholdsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragssøgende ved at deltage i igangværende procedurer om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede person under rettens behandling af sagen.

De regionale domstole bistår bidragsberettigede personer med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede personer (lovtidende 2009, nr. 1, punkt 7, med ændringer) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede personer i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.

Udbetalinger fra en fond for underholdsbidrag forudsætter, at husstandsindkomsten pr. person ikke overstiger 725 PLN (ca. 170 EUR) pr. måned. Der skal indgives en anmodning på det kommunekontor, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl.

Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller hos en plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende.

Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.

Yderligere oplysninger findes på Link åbner i nyt vinduehttp://www.mpips.gov.pl/wsparcie-dla-rodzin-z-dziecmi/fundusz-alimentacyjny/swiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego/

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

Hvis den bidragspligtige bor i udlandet og den bidragssøgende i Polen, kan den regionaldomstol, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragssøgende bor, bistå denne med at udfærdige en ansøgning om underholdsbidrag ved at give vedkommende de oplysninger og den bistand, der er nødvendig i forbindelse med udformning af ansøgningen, og kontrollere, om den er formelt korrekt.

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en regionaldomstol.


Sąd Okręgowy

Adres do korespondencji

Tel ++48

Faks ++48

Poczta elektroniczna

Sąd Okręgowy

w Białymstoku

ul. Marii Skłodowskiej-Curie 1

15-950 Białystok

85 7459220

85 7424640

oz@bialystok.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Bielsku-Białej

ul. Cieszyńska 10

43-300 Bielsko-Biała

33 4990424

33 4990488

33 4990488

bpokusa@bielsko-biala.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Bydgoszczy

ul. Wały Jagiellońskie 2

85-128 Bydgoszcz

52 3253155

52 3253255

oz@bydgoszcz.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Częstochowie

ul. Dąbrowskiego 23/35

42-200 Częstochowa

34 3684425

34 3684427

34 3684708

prezes@czestochowa.so.gov.pl

so.czestochowa@czestochowa.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Elblągu

pl. Konstytucji 1

82-300 Elbląg

55 6112409

55 6112408

55 6112215

oddzial.administracyjny@elblag.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Gdańsku

ul. Nowe Ogrody 30/34

80-803 Gdańsk

58 3213141

58 3213119

58 3213140

58 3213119

 

section.oz@gdansk.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Gliwicach

ul. Kościuszki 15

44-100 Gliwice

32 3380052

32 3380102

oz@gliwice.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Gorzowie Wielkopolskim

ul. Mieszka I 33

66-400 Gorzów Wielkopolski

95 7256718

95 7202807

95 7256790

msamolak@gorzow-wlkp.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Jeleniej Górze

ul. Wojska Polskiego 56

58-500 Jelenia Góra

75 6415113

75 6415113

oz@jelenia-gora.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Kaliszu

al. Wolności 13

62-800 Kalisz

62 7657700

62 7574936

administracja2@kalisz.so.gov.pl

administracja@kalisz.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Katowicach

ul. Francuska 38

40-028 Katowice

32 6070183

32 6070498

32 6070184

32 6070211

 

obrot_zagraniczny@katowice.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Kielcach

ul. Seminaryjska 12 a

25-372 Kielce

41 3402320

41 3402320

41 3402320

41 3402320

oz@kielce.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Koninie

ul. Energetyka 5

62-510 Konin

63 2451443

63 2423022 +172

63 2426569

 

oz@konin.so.gov.pl

administracja@konin.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Koszalinie

ul. Waryńskiego 7

75-541 Koszalin

94 3428750

94 3428897

administracja@koszalin.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Krakowie

ul. Przy Rondzie 7

31-547 Kraków

12 6195697

12 6195241

12 6195648

12 6195648

12 6195373

oz@krakow.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Krośnie

ul. Sienkiewicza 12

38-400 Krosno

13 4373671

13 4373673

Obrot.zagr@krosno.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Legnicy

ul. Złotoryjska 40

59-220 Legnica

76 7225936

76 7225936

76 7225912

oz@legnica.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Lublinie

ul. Krakowskie Przedmieście 43

20-076 Lublin

81 4601004

 

81 4601004

mstec@so.lublin.gov.pl

mzarzeczny@so.lublin.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Łomży

ul. Dworna 16

18-400 Łomża

86 2163807

 

86 2166753

sekretariat@lomza.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Łodzi

pl. Dąbrowskiego 5

90-921 Łódź

42 6778799

42 6778978

oz@lodz.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Nowym Sączu

ul. Pijarska 3

33-300 Nowy Sącz

18 4482145

 

alimenty@nowy-sacz.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy w Olsztynie

Ul. Dąbrowszczaków 44A 10-001 Olsztyn

89 5216049

89 5216160

oz@olsztyn.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Opolu

pl. Daszyńskiego 1

45-064 Opole

77 5418134

 

Obrot.zagr@opole.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Ostrołęce

ul. Gomulickiego 5

07-410 Ostrołęka

29 7650130

 

29 7650181

sekretariat@ostroleka.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Piotrkowie Trybunalskim

ul. Słowackiego 5

97-300 Piotrków Trybunalski

44 6494121

44 6494159

44 6478919

administracja@piotrkow-tryb.so.gov.pl

biblioteka@piotrkow-tryb.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Płocku

pl. Narutowicza 4

09-404 Płock

24 2697220

24 2697220

24 2697364

24 2625253

so.plock.oz@plock.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Poznaniu

al. Marcinkowskiego 32

61-745 Poznań

61 8566205

61 8528751

opzagr@poznan.so.gov.pl

Sąd Okręgowy w Przemyślu

ul. Konarskiego 6

37 - 700 Przemyśl

16 6761336

16 6761353

 

m.telega@przemysl.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Radomiu

ul. Marszałka

J. Piłsudskiego 10

26-600 Radom

48 3680288

 

48 3680287

wizytacje@radom.so.gov.pl

wizytacja@radom.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Rzeszowie

pl. Śreniawitów 3

35-959 Rzeszów

17 8756394

17 8756349

e.czudec@rzeszow.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Siedlcach

ul. Sądowa 2

08-110 Siedlce

25 6407846

 

25 6407812

poczta@siedlce.so.gov.pl

 

 

Sąd Okręgowy

w Sieradzu

al. Zwycięstwa 1

98-200 Sieradz

43 8266650

43 8266607

43 8271287

43 8271014

sekretariat@sieradz.so.gov.pl

administracja@sieradz.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Słupsku

ul. Zamenhofa 7

76-200 Słupsk

59 8469422

59 8469424

 

59 8469424

 

rzecznik.prasowy@slupsk.so.gov.pl

poczta@slupsk.so.gov.pl

administracja@slupsk.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Suwałkach

ul. Waryńskiego 45

16-400 Suwałki

87 5631213

87 5631303

oz@suwalki.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Szczecinie

ul. Kaszubska 42

70-952 Szczecin

91 4830147

91 4830170

91 4830170

 

91 4830170

91 4830170

91 4830170

 

administracyjny@szczecin.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Świdnicy

pl. Grunwaldzki 14

58-100 Świdnica

74 8518 287

 

71 8518270

 

sekretarz@swidnica.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Tarnobrzegu

ul. Sienkiewicza 27

39-400 Tarnobrzeg

15 8234880+425

 

rojek@tarnobrzeg.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Tarnowie

ul. J. Dąbrowskiego 27

33-100 Tarnów

14 6887409

 

sad_okregowy@tarnow.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

w Toruniu

ul. Piekary 51

87-100 Toruń

56 6105609

 

oz@so.torun.pl

Sąd Okręgowy

w Warszawie

al. Solidarności 127

00-951 Warszawa

22 6544443

22 6544411

karcz.19wiz@warszawa.gov.pl

a.kowalczyk@warszawa.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

Warszawa-Praga w Warszawie

al. Solidarności 127

00-951 Warszawa

22 4404040

22 4401066

oz@warszawapraga.so.gov.pl

Sąd Okręgowy

we Włocławku

ul. Wojska Polskiego 22

87-800 Włocławek

54 4120353

54 4118575

oz@wloclawek.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

we Wrocławiu

ul. Sądowa 1

50-950 Wrocław

71 3704391

71 3704391

oz@wroclaw.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Zamościu

ul. Akademicka 1

22-400 Zamość

84 6382970

84 6393 359

84 6382970

84 6393359

prezes@zamosc.so.gov.pl

 

Sąd Okręgowy

w Zielonej Górze

pl. Słowiański 1

65-958 Zielona Góra

68 3220221

68 3220193

oz@zielona-gora.so.gov.pl

 

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).

Oplysninger om fremsendende instanser findes på:

Link åbner i nyt vinduehttp://bip.ms.gov.pl/pl/ministerstwo/wspolpraca-miedzynarodowa/alimenty/

De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragssøgende alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragssøgende med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragssøgendes ansøgning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan en bidragssøgende, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en ansøgning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en eksigibilitetserklæring vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse fremsendes til et fogedkontor.

Hvis Polen og det land, hvor den bidragssøgende bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes der denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:

Link åbner i nyt vinduehttp://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.en.pdf

Oplysninger om domstole findes på:

http://bip.ms.gov.pl/pl/rejestry-i-ewidencje/lista-sadow-powszechnych/,

mens oplysninger om fogeder findes på: Link åbner i nyt vinduehttp://komornik.pl/

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, siden den 18. juni 2011.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til advokatbistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, punkt 67, med ændringer) og Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EUT L 26 af 31.1.2003, s. 41/90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular (https://e-justice.europa.eu/dynform_intro_form_action.do?idTaxonomy=157&plang=da&init=true&refresh=1) eller en polsk formular (Link åbner i nyt vinduehttp://ms.gov.pl/pl/dzialalnosc/broszury-i-publikacje/obywatel-w-postepowaniu-cywilnym/).

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Loven om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lovtidende 2011, nr. 129, punkt 735), hvorefter den polske centralmyndighed kan pålægge den myndighed, der har kompetence på den bidragspligtiges område, at indlede en søgning efter den bidragspligtige, blev vedtaget den 28. april 2011. Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.

Sidste opdatering: 09/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side rumænsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdspligt - Rumænien

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er en persons lovbestemte pligt til at yde en anden person de nødvendige midler til vedkommendes underhold, herunder med henblik på at tilgodese vedkommendes åndelige behov samt, når det drejer sig om forældrenes underholdspligt over for deres mindreårige børn, de nødvendige midler til deres opdragelse, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Der er indbyrdes underholdspligt mellem ægtefæller, mellem slægtninge i lige linje, mellem søskende og mellem visse andre personer, der er fastsat ved lov (den rumænske civillovbogs artikel 516).

Der er indbyrdes underholdspligt mellem tidligere ægtefæller (civillovbogens artikel 398). Underholdspligten må ikke forveksles med kompensation eller erstatning.

Den ægtefælle, der har bidraget til underhold af den anden ægtefælles barn, har pligt til at betale underhold til barnet, indtil det bliver myndigt, forudsat at barnets biologiske forældre er afgået ved døden, er savnede eller trængende (civillovbogens artikel 517, stk. 1). Til gengæld kan et barn blive pålagt underholdspligt over for den person, der har betalt underhold til barnet i 10 år (civillovbogens artikel 517, stk. 2).

Arvingerne til en person, der havde underholdspligt over for en mindreårig, eller som uden at være forpligtet dertil i henhold til loven har betalt underhold til denne mindreårige, har, afhængigt af værdien af de aktiver, de arver, pligt til fortsat at betale underholdsbidrag til den mindreårige, hvis dennes forældre er afgået ved døden, savnede eller trængende, men kun indtil den bidragsberettigede bliver myndig.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten mellem forældre og børn er reguleret i civillovbogens artikel 499 og 525. Mindreårige, der ansøger om underholdsbidrag fra deres forældre, anses for at være trængende, hvis de ikke kan forsørge sig selv med indtægter fra deres arbejde, også selv om de har aktiver. Hvis forældrene ikke er i stand til at betale underholdsbidrag, uden at dette mindsker deres egne muligheder for selvforsørgelse, kan familiedomstolen imidlertid afsige kendelse om, at underholdsbidraget tilvejebringes ved salg af barnets aktiver med undtagelse af eventuelle nødvendige genstande.

Hvis et barn fortsat er under uddannelse, når det bliver myndigt (normalt 18 år), har det fortsat ret til underholdsbidrag fra forældrene, indtil uddannelsen er fuldført, dog bortfalder underholdspligten senest, når barnet er fyldt 26 år.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragssøgende skal indgive ansøgning til den bidragssøgendes eller den bidragspligtiges hjemting. Retten kan indkalde til retsmøde med henblik på fastsættelse af underholdsbidraget enten separat eller som led i en skilsmissesag, en faderskabssag, en sag om tildeling af forældremyndigheden over mindreårige børn eller om fastsættelsen af barnets bopæl. Domstolen kan på retsformandens begæring træffe midlertidige afgørelser, der kun er gyldige, indtil hovedsagen om opløsning af ægteskabet er afsluttet. Sagen i første instans består af flere etaper. Under den skriftlige procedure indgives stævning, indsigelser og modkrav, og der kan iværksættes sikrende retsmidler, såsom tilbageholdsret eller udlæg. Parterne indstævnes og får processkrifterne forkyndt. Den mundtlige forhandling omfatter retsmødet, hvor parterne kan fremsætte processuelle indsigelser og fremlægge beviser. Denne fase efterfølges af voteringen, og derefter træffes retsafgørelsen.

I tilfælde af skilsmisse efter gensidigt samtykke, som kan bevilges af en notar, kan ægtefællerne indgå aftale om alle skilsmissens retsvirkninger, herunder fastsættelse af forældrenes respektive bidrag til de udgifter, der er forbundet med barnets opvækst, uddannelse, studier og erhvervsuddannelse.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I princippet kan parterne i en sag om underholdspligt være repræsenteret ved en advokat. Hvis der imidlertid indgives ansøgning om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, må parterne kun i visse tilfælde, der er omhandlet særskilt i artikel 920 i den civile retsplejelov, være repræsenteret i skilsmissesagen.

I tilfælde af separat ansøgning om fastsættelse/forhøjelse/nedsættelse af underholdsbidraget er det tilladt parterne at være repræsenteret på den sædvanlige måde ved en advokat eller en anden repræsentant. Hvis repræsentanten ikke er advokat, må vedkommende ikke holde en afsluttende mundtlig procedure i retssagen. En mindreårig repræsenteres ved sin retlige repræsentant (en forælder eller undtagelsesvist en anden person, der udøver forældremyndigheden). Hvis barnet er myndigt, indgives ansøgningen af barnet selv.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Hvilken domstol der har stedlig kompetence (i den retskreds, hvor enten den bidragsberettigede eller den bidragspligtige bor) kan fastslås på grundlag af det rumænske retlige atlas, der offentliggøres på domstolsportalen på justitsministeriets websted Link åbner i nyt vinduehttp://portal.just.ro/SitePages/acasa.aspx.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej, for det er ikke obligatorisk for den bidragssøgende at være repræsenteret ved eller bistået af en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Sagsanlæg om fastsættelse eller ændring af underholdsbidrag er fritaget for stempelafgift. Advokatbistand eller repræsentation ved en advokat indebærer omkostninger, som dog ikke nødvendigvis skal betales af ansøgeren. Hvis den pågældende parts indtægter er utilstrækkelige, kan vedkommende ansøge om retshjælp til dækning af advokatsalærer eller andre omkostninger forbundet med retssagen.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag fastsættes på grundlag af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges midler. Underholdspligten opfyldes i princippet i form af naturalier og udgør tilstrækkelige midler til ansøgerens underhold. I praksis sker der imidlertid det, at domstolen i hovedparten af sagerne fastsætter størrelsen af underholdsbidraget i kontanter som enten et fast beløb eller en procentdel af den bidragspligtiges månedlige indtægter (civillovbogens artikel 530). Underholdsbidrag, der beregnes som et fast beløb, justeres ifølge loven kvartalsvist for inflation.

Når underholdsbidraget skal betales af en af forældrene, fastsættes det til en fjerdedel af dennes indtægt for et barn, en tredjedel for to børn og halvdelen for tre eller flere børn. I henhold til loven må summen af det underholdsbidrag, der skal betales til børn, og eventuelle øvrige underholdsbidrag, der skal betales til andre personer, ikke overstige halvdelen af den bidragspligtiges nettomånedsindtægt (civillovbogens artikel 529).

Hvis der sker ændringer i den bidragspligtiges midler eller den bidragsberettigedes behov, kan familieretten i en ny sag forhøje eller nedsætte underholdsbidraget eller afsige kendelse om, at underholdspligten ophæves, hvor dette er relevant (civillovbogens artikel 531).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdspligten opfyldes i form af naturalier og udgør tilstrækkelige midler til ansøgerens underhold samt dækker, hvis det er relevant, omkostninger til uddannelse, studier og erhvervsuddannelse (civillovbogens artikel 530). Hvis underholdspligten ikke opfyldes frivilligt og i naturalier, afsiger familieretten kendelse om, at underholdsbidraget skal udbetales i kontanter. Underholdsbidraget kan enten fastsættes som et fast beløb eller som en procentdel af den bidragspligtiges nettomånedsindtægt.

Underholdsbidraget betales i faste rater på datoer, der er aftalt af parterne, eller, hvis der ikke foreligger en sådan aftale, på de datoer, der er fastsat i rettens afgørelse. Efter aftale mellem parterne eller, hvis der er en begrundet årsag hertil, familierettens afgørelse kan underholdsbidraget betales forud som et engangsbeløb, der dækker den bidragsberettigedes behov for underhold i en længere periode eller i hele bidragsperioden, forudsat at den bidragspligtige har de nødvendige midler til at opfylde denne forpligtelse (civillovbogens artikel 533).

Et underholdsbidrag, der er tilkendt en mindreårig, udbetales til den mindreåriges retlige repræsentant.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Da underholdsbidrag oftest fastsættes som et pengebeløb, er den hyppigste fuldbyrdelsesmetode løntilbageholdelse (månedlig indtægt). Tvangsauktion over den bidragspligtiges løsøre og faste ejendom er en mindre hyppig fuldbyrdelsesforanstaltning.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Med hensyn til inddrivelse af underholdsbidraget bestemmes det i artikel 728 i den civile retsplejelov, at kun op til halvdelen af den bidragspligtiges faste nettomånedsindtægt må gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse til opfyldelse af underholdspligten. Hvis der er flere inddrivelsesprocedurer vedrørende samme beløb må det eksigible beløb, uanset kravenes art, ikke overstige halvdelen af nettomånedsindstægten.

Hvis den bidragsberettigede sideløbende indgiver begæringer om beslaglæggelse af en række løsøregenstande eller fast ejendom, hvis værdi åbenlyst overstiger fordringen, kan fogedretten begrænse tvangsfuldbyrdelsen til visse aktiver (artikel 701 i den civile retsplejelov).

Inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse ophører eksempelvis, hvis den forpligtelse, der fremgår af tvangsfuldbyrdelsesdokumentet, er opfyldt til fulde, og omkostningerne vedrørende tvangsfuldbyrdelsen er blevet betalt, hvis tvangsfuldbyrdelsen ikke kan gennemføres eller fortsættes som følge af mangel på aktiver eller manglende muligheder for at omsætte disse aktiver, eller hvis tvangsfuldbyrdelsen er blevet annulleret (artikel 702 i den civile retsplejelov).

Forældelsesfristen for at søge tvangsfuldbyrdelse er tre år. Afgørelser om inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse kan appelleres til fogedretten. Den kompetente domstol kan udsætte tvangsfuldbyrdelsen, indtil der foreligger en afgørelse i appelsagen om inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse (artikel 711 ff. i den civile retsplejelov).

Hvis tvangsfuldbyrdelsesdokumentet eller selve inddrivelsen ved tvangsfuldbyrdelse annulleres, har den berørte part ret til at ophæve tvangsfuldbyrdelsen ved at genoprette den oprindelige situation (artikel 722 ff. i den civile retsplejelov).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Ikke relevant.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ikke relevant.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

I henhold til forordning (EF) nr. 4/2009, Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956 kan den bidragssøgende indgive ansøgning om underholdsbidrag via det rumænske justitsministerium, hvis den bidragspligtige har sit opholdssted i en af EU's medlemsstater, som har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Rumæniens justitsministerium

17 Str. Apolodor , Sector 5

Bukarest 050741

Direktoratet for international ret og retligt samarbejde

(Direcția Drept Internațional și Cooperare Judiciară)

Fax: 0372041077

E-mail: Link åbner i nyt vindueddit@just.ro

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej, den bidragssøgende skal henvende sig til den fremsendende centralmyndighed i sit hjemland, som er udpeget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956.

Den fremsendende centralmyndighed i den bidragspligtiges hjemland kan efterfølgende henvende sig til Rumæniens modtagende centralmyndighed:

  • det rumænske justitsministerium, vedrørende ansøgninger indgivet i medfør af forordning (EF) nr. 4/2009 og Haagerkonventionen af 2007, eller
  • advokatsammenslutningen i Bukarest (Baroul Bucureşti), vedrørende ansøgninger indgivet i medfør af New York-konventionen af 1956.

Ansøgningen fremsendes herefter til den kompetente domstol.

En bidragspligtig med bopæl i udlandet kan indgive sin begæring direkte, personligt eller via en advokat, til den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges hjemting i Rumænien.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

En bidragspligtig med bopæl i udlandet kan indgive sin begæring direkte, personligt eller via en advokat, til den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges hjemting i Rumænien. Oplysningerne om de kompetente domstole i Rumænien findes på domstolsportalen Link åbner i nyt vinduehttp://portal.just.ro/SitePages/acasa.aspx på grundlag af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopæl.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, i medfør af artikel 2612 i den rumænske civillovbog fastslås lovvalget i sager om underholdspligt i henhold til EU-lovgivningen, dvs. Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I henhold til lov nr. 36/2012 om visse nødvendige forudsætninger for at anvende visse af Rådet for Den Europæiske Unions forordninger og afgørelser og internationale privatretlige instrumenter om underholdspligt fremsender justitsministeriet anmodninger vedrørende underholdsbidrag eller specifikke foranstaltninger, som det har modtaget, til afgørelse ved den kompetente myndighed eller det organ, som opbevarer personoplysninger, den kompetente lokale advokatsammenslutning, fogedkammeret eller, hvis dette er relevant, den kompetente domstol.

Når det drejer sig om anmodninger, der fremsendes via centralmyndigheden, kan der i medfør af forordningens artikel 46 ydes fri proces til bidragssøgende under 18 år eller bidragssøgende, der har fortsat deres uddannelse, men som er under 21 år, samt til bidragssøgende, der er sårbare personer.

Justitsministeriet videresender anmodninger, der modtages fra udlandet, direkte til den kompetente lokale advokatsammenslutning. Advokatsammenslutningens formand træffer omgående en bindende afgørelse af egen drift og udpeger en advokat. Den beskikkede advokat ansøger om retshjælp, herunder til dækning af fogedomkostninger.

Efter udstedelsen af et tvangsfuldbyrdelsesdokument anmoder den beskikkede advokat efterfølgende retten om at bevilge retshjælp til dækning af fogedomkostningerne. Advokaten forelægger anmodningen om inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse, tvangsfuldbyrdelsesdokumentet og formanden for advokatsammenslutningens afgørelse for den kompetente lokale foged.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Rumænien har vedtaget lov nr. 36/2012 om visse nødvendige forudsætninger for at anvende visse af Rådet for Den Europæiske Unions forordninger og afgørelser og internationale privatretlige instrumenter om underholdspligt.

Justitsministeriet er udpeget som Rumæniens fremsendende centralmyndighed, der videresender de i forordningens artikel 53 og 56 omhandlede anmodninger. Når justitsministeriet har modtaget den nødvendige dokumentation fra den bidragsberettigede eller den bidragspligtige, udfylder ministeriet del A i anmodningen og kan bistå den bidragsberettigede eller den bidragspligtige med at udfylde del B i anmodningen.

Justitsministeriet er den centralmyndighed, der er udpeget til at modtage anmodninger om specifikke foranstaltninger og om underholdsbidrag. Når ministeriet har modtaget anmodningerne, fremsendes disse med henblik på afgørelse til den kompetente myndighed eller det kompetente organ, som opbevarer personoplysninger, den kompetente lokale advokatsammenslutning, fogedkammeret eller, hvis dette er relevant, den kompetente domstol.

Sidste opdatering: 09/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side slovakisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdspligt - Slovakiet

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdsbidrag og -pligt henhører direkte under lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love ("familieloven"). Ifølge familieloven kan underholdspligt antage følgende former:

a) forældres underholdspligt over for deres børn

b) børns underholdspligt over for deres forældre

c) andre slægtninges underholdspligt over for hinanden

d) ægtefællers underholdspligt over for hinanden

e) øvrige underholdsbidrag

f) støtte til en enlig mor til dækning af underhold og en række udgifter.

Teoretisk set kæder begrebet underhold i bred forstand familieretlige forhold af økonomisk karakter sammen med formueretlige forhold inden for rammerne af familieretten. Heraf fremgår det klart, at de formueretlige krav afhænger af, at der foreligger personligt familieretligt forhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældres underholdspligt over for deres børn er en ved lov fastsat forpligtelse, der gælder, så længe børnene ikke kan klare sig selv. Det forhold, at et barn har afsluttet den obligatoriske skolegang, betyder ikke nødvendigvis, at det er blevet i stand til at opfylde egne behov. Om forældrene fortsat har underholdspligt over for deres barn afhænger af barnets evner, muligheder og økonomiske situation under hele barnets uddannelse med henblik på et fremtidigt job, f. eks. som universitetsstuderende på fuld tid. Det forhold, at barnet er blevet myndigt, har ikke nogen juridisk betydning for underholdspligtens varighed. Det tidspunkt, hvor et barn juridisk set bliver i stand til at "klare sig selv", varierer fra sag til sag, og sagerne behandles alle individuelt af domstolene. Evnen til at klare sig selv fortolkes ofte som en persons evne til alene at kunne opfylde alle sine behov og betale alle relevante leveomkostninger (dvs. med personens egne penge). Denne evne skal være vedvarende. Indkomst fra løs beskæftigelse kan ikke betragtes som et udtryk for, at en person er i stand til at opfylde egne behov.

I praksis tager domstolene udgangspunkt i, at forældres underholdspligt er elastisk, da blodets bånd ikke er omfattet af nogen tidsbegrænsning, og derfor kan denne pligt fornys, hvis et barn f.eks. beslutter sig for at begynde at studere senere, eller hvis ikke det blev optaget på universitetet umiddelbart efter en ungdomsuddannelse. Ifølge retspraksis – og i betragtning af den aktuelle mangel på beskæftigelsesmuligheder for nyuddannede og unge, der har forladt skolen – kan supplerende kurser, som efterfølgende giver dem mulighed for at finde et job inden for et andet område end det, de har udannet sig inden for, også opfattes som et barns fortsatte erhvervsuddannelse.

Når et barn begynder at få en regelmæssig indtægt fra sit arbejde, en forretningsaktivitet eller andet, er det lettere at bedømme, hvornår underholdspligten ophører. Situationen på arbejdsmarkedet, de mange forskellige former for studier og uddannelsesinstitutioner, et barns behov for at lære sprog, så det kan omsætte sin uddannelse til praksis, omskolingskurser, efter- og videreuddannelse, studieophold i udlandet og behovet for at blive bedre kvalificeret gør det endnu mere vanskeligt for domstolene at fastsætte et tidspunkt for, hvornår et barn er i stand til at klare sig selv. Nogle af disse former (for efter- og videreuddannelse) kan være berettigede, navnlig hvis den betalende forælder har betydelige midler. Parallelt hermed skal der tages hensyn til barnets tarv, som afspejles i dets evner og talenter, så barnet tilegner sig de rigtige færdigheder for dets fremtidige beskæftigelse. Det er imidlertid legitimt at kræve, at disse færdigheder erhverves på et tidligt tidspunkt for at undgå misbrug af forældrenes underholdspligt, som udelukkende skyldes barnets modvilje mod at arbejde (hvor børn f.eks. forsætligt mister deres job).

Aldersgrænsen på 18 år får betydning, når den ses ud fra et formelt synspunkt. Så længe barnet ikke er myndigt, kan retten indlede en sag om underholdspligt af egen drift. Derefter kan der kun anlægges sag ved udtagelse af stævning. En stævning, der indgives af et voksent barn, kan være rettet mod en eller begge forældre og skal angive det beløb, der kræves i underholdsbidrag, og det tidspunkt, hvorfra beløbet skal udbetales. Retten skal holde sig nøje inden for rammerne af en påstand om underholdsbidrag til et voksent barn, da der i dette tilfælde ikke er tale om en sag om beskyttelse af et mindreårigt barn i henhold til artikel 176 ff. i den civile retsplejelov, men om et almindeligt søgsmål.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Hvis ikke den bidragspligtige og den bidragsberettigede kan nå til enighed, træffer en distriktsdomstol med behørig kompetence afgørelse om underholdspligten. Bortset fra i sager om forældres underholdspligt over for deres mindreårige børn indleder retten sagen efter begæring fra den bidragsberettigede (sagsøger) mod den bidragspligtige (sagsøgte). Retten kan anlægge sager vedrørende underholdsbidrag til et mindreårigt barn af egen drift, jf. artikel 81, stk. 1, i den civile retsplejelov, da retten i sådanne tilfælde har pligt til at beskytte mindreårige.

Enhver har rets- og handleevne inden for rammerne af en retssag (dvs. de har søgsmålskompetence), i det omfang de har evnen til at erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser gennem egne handlinger. Fysiske personer, der ikke har søgsmålskompetence (f.eks. mindreårige børn), skal være repræsenteret ved deres værge, jf. artikel 22 i den civile retsplejelov.

Ud over den lovbestemte repræsentation sondres der i den civile retsplejelov også mellem repræsentation af parter i sagen i kraft af en fuldmagt og repræsentation i henhold til en retsafgørelse.

Et mindreårigt barn kan ikke repræsenteres af en forælder i sager om retshandler, der kan give anledning til en konflikt mellem forældrenes og det mindreårige barns interesser eller mellem flere mindreårige børns interesser, som er repræsenteret ved den samme forælder. I denne situation udpeger retten en rettergangsfuldmægtig til at repræsentere barnet under sagen eller i forbindelse med en bestemt retshandel.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Se svaret under spørgsmål 3.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Reglerne om stedlig kompetence er fastsat i artikel 84-89b i den civile retsplejelov. Kompetence i sager om tinglige rettigheder er omfattet af artikel 9-12 i den civile retsplejelov. Distriktsdomstolene har altid stedlig kompetence i første instans (undtagelser fra denne regel er fastsat i den civile retsplejelov). Generelt er retten i den retskreds, hvor sagsøgte (dvs. den person, som i stævningen angives som sagsøgte) har bopæl, kompetent, dvs. at reglen om stedlig kompetence støttet på sagsøgtes hjemting finder anvendelse. Det hjemting, som har kompetence til at påkende sager, som sagsøgte er part i, er retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller, hvis sagsøgte ikke har nogen bopæl, den ret, i hvis retskreds vedkommende opholder sig. Den civile retsplejelov indeholder udtrykkelige bestemmelser om særlige tilfælde, hvor denne regel ikke finder anvendelse. Retten i den retskreds, hvor et mindreårigt barn bor som led i en aftale mellem forældrene eller i kraft af en retsafgørelse, eller hvor barnet opholder sig af andre relevante grunde, er kompetent til at behandle en sag om underholdsbidrag (dette går under betegnelsen stedlig enekompetence som omhandlet i artikel 88, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Se svarene under spørgsmål 3 og 4.

En sagsøger (bidragsberettiget) med søgsmålskompetence kan indgive stævningen direkte, dvs. uden at være repræsenteret, til den kompetente ret.

I artikel 42, stk. 3, i den civile retsplejelov er det fastsat, hvilke almindelige oplysninger, en sådan stævning skal indeholde: den modtagende ret, den person, der udtager stævning, den sag, stævningen vedrører, og sagsøgers påstand, samt en beskrivelse og en dato.

Ud over de almindelige oplysninger skal stævningen indeholde visse specifikke oplysninger, jf. artikel 79 i den civile retsplejelov. I en stævning hvor der er nedlagt påstand om fastsættelse af underholdspligt skal sagsøger endvidere angive det beløb, der kræves i underholdsbidrag, og det tidspunkt, hvorfra beløbet skal udbetales. En påstand om underholdsbidrag, de nedlægges af en voksen, er bindende for retten, da der ikke er tale om en sag om beskyttelse af et mindreårigt barn i henhold til artikel 176 ff. i den civile retsplejelov, men derimod et almindeligt søgsmål.

Stævninger kan indgives skriftligt, refereres mundtligt på rettens kontor eller elektronisk, herunder pr. fax. Anbringender vedrørende sagens realitet, der indgives elektronisk, skal følges op skriftligt eller mundtligt på rettens kontor inden for tre dage. Dette krav gælder ikke for anbringender med avanceret elektronisk signatur. Hvis stævningen indgives pr. fax, skal originalen indgives inden for tre dage. Stævninger, der ikke indgives inden for ovenstående tidsfrist, vil blive afvist.

Stævningen inkl. bilag skal indgives i det rette antal eksemplarer, så retten kan beholde et originalt eksemplar, og hver part får et originalt eksemplar, om nødvendigt med bilag. Hvis en part ikke indleverer det rette antal eksemplarer og bilag, foranlediger retten, at der udarbejdes yderligere eksemplarer på den pågældende parts regning.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

De gebyrer, der skal betales for domstolenes forskellige handlinger og procedurer, er fastsat i Slovakiets nationalråds lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og udskrifter fra strafferegistret. Gebyrerne opkræves ud fra en liste over retsgebyrer. Denne lov indeholder endvidere bestemmelser om fritagelse for retsgebyrer baseret på personlige forhold eller sagens genstand.

I forbindelse med underhold er følgende bestemmelser vigtige:

Sager vedrørende retlig beskyttelse af børn er nogle af de sager, der er fritaget for retsgebyrer baseret på sagens genstand. Det betyder, at sager vedrørende underholdsbidrag til mindreårige børn også er fritaget for retsgebyrer.

Kriteriet om personlige forhold giver følgende fritagelse for retsgebyrer:

  • sagsøgere i sager om underholdsbidrag, sager om at få størrelsen af underholdsbidraget sat op samt sager om betaling af morarenter af krav på underholdsbidrag og sager om anerkendelse af eller erklæring om fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag
  • ugifte mødre i sager om underholdsbidrag og om betaling af visse udgifter i forbindelse med graviditet og fødsel.

Under punkt 8 på listen over retsgebyrer nævnes udtrykkeligt gebyrer for sager vedrørende krav om underholdsbidrag mellem ægtefæller og krav om underholdsbidrag i øvrigt:

Punkt 8:


a) for anmodninger vedrørende underholdsbidrag mellem ægtefæller, underholdsbidrag i øvrigt og krav om underhold mellem andre slægtninge samt anmodninger om at få bidragets størrelse sat op

2 % af kravets værdi, mindst 16,50 EUR

b) for anmodninger om nedsættelse eller ophævelse af underholdsbidrag mellem ægtefæller, underholdsbidrag i øvrigt eller krav om underholdsbidrag mellem andre slægtninge

2 % af kravets værdi, mindst 16,50 EUR

Hvis ikke der er fastsat en sats i listen over gebyrer, og sagen hverken vedrører personlige forhold eller sagens genstand, finder de gebyrer, der er nævnt under punkt 1 på listen over retsgebyrer, anvendelse:

Punkt 1


For en stævning, medmindre der er angivet en særlig sats


a) for kravets værdi (betaling) eller for værdien af sagens genstand

6 %, mindst 16,50 EUR, højst 16 596,50 EUR, i handelssager højst 33 193,50 EUR.

Retten henviser alle parter, der søger om retshjælp, og som opfylder kriterierne for fritagelse for retsgebyrer, til retshjælpscentret (Centrum právnej pomoci). Retten underretter endvidere parterne om denne mulighed, jf. artikel 30 i den civile retsplejelov. I henhold til artikel 138, stk. 1, i den civile retsplejelov kan retten tilkende en part hel eller delvis fritagelse for betaling af retsgebyrer, hvis dette er berettiget i lyset af den pågældende parts situation, medmindre kravet er grundløst, og medmindre parten udøver eller forsvarer en ret, hvor det er åbenlyst, at vedkommende ikke kan vinde sagen. Medmindre retten træffer anden afgørelse, skal en fritagelse gælde for hele sagsforløbet og gives med tilbagevirkende kraft. Gebyrer, som er betalt forud for afgørelsen, refunderes imidlertid ikke.

Artikel 138, stk. 2-6, i den civile retsplejelov har følgende ordlyd:

(2) En ansøgning skal vedlægges følgende dokumenter til belysning af partens situation:

a) en udfyldt formular, som kan findes på justitsministeriets websted, eller
b) en afgørelse om økonomiske vanskeligheder efter særlig lovgivning.
(3) Retsformanden eller den enkelte dommer underretter de øvrige parter om fritagelsen for retsgebyrer på det næste retsmøde.
(4) Hvis en part ydes retshjælp efter særlig lovgivning, indebærer en sådan afgørelse, at parten fritages for retsgebyrer, i det omfang der ydes retshjælp.
(5) Retten kan trække en fritagelse for retsgebyrer tilbage på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen, også med tilbagevirkende kraft, hvis det, inden sagen afsluttes endeligt, viser sig, at partens forhold ikke berettigede en fritagelse.
(6) Hvis en part, der er fritaget for betaling af retsgebyrer, får udpeget en repræsentant, gælder fritagelsen også for repræsentantens honorarer, i det omfang der er givet fritagelse.

Tildelingen af retshjælp og den metode, retshjælpscentret anvender ved denne tildeling til fysiske personer, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke kan gøre brug af retssystemet til at udøve og forsvare deres rettigheder, samt omfanget af den tildelte retshjælp er reguleret ved lov nr. 327/2005 om tildeling af retshjælp til personer med økonomiske vanskeligheder og om ændring af lov nr. 586/2003 om juridiske erhverv samt om ændring af lov nr. 455/1991 om autoriserede handelsaktiviteter (handelsloven) med senere ændringer, som ændret ved lov nr. 8/2005. Ovennævnte lov opstiller endvidere kriterierne for bevilling af retshjælp, den procedure, som fysiske personer og de kompetente myndigheder i sagen skal følge i forbindelse med ansøgninger om retshjælp, og den institutionelle tilrettelæggelse af tildelingen af retshjælp.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I Slovakiet er underholdsbidragets størrelse ikke fastsat ved lov.

I familieretlige sager skal domstolene altid behandle hver enkelt sag ud fra de konkrete omstændigheder, og bidragets størrelse er derfor ikke lovbestemt. Det er nemlig sådan i forbindelse med familieretlige sager – mere end inden for noget som helst andet område – at det ikke er muligt at pakke alle livets mange forhold ind i et stykke lovgivning.

Det fremgår af familielovens artikel 75, stk. 1, at retten skal tage hensyn til den bidragsberettigedes legitime behov samt til den bidragspligtiges evner, muligheder og økonomiske situation ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse. Retten tager endvidere højde for den bidragspligtiges evner, muligheder og økonomiske situation i sager, hvor den bidragspligtige uden nogen tungtvejende grund opsiger et godt job eller opgiver en fast indtægtskilde. Den tager endvidere alle urimelige økonomiske risici, som den bidragspligtige måtte tage, i betragtning.

For så vidt angår underholdsbidrag mellem forældre og børn, skal begge forældre bidrage til deres børns underhold alt efter deres evner, muligheder og økonomiske situation. Et barn har ret til samme levestandard som sine forældre. Ved fastsættelsen af størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales, tager retten hensyn til, i hvor høj grad de enkelte forældre personligt bidrager til barnets underhold. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed over et mindreårigt barn, tager retten endvidere ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse højde for, i hvor lang en periode barnet bor hos de enkelte forældre, eller retten kan bestemme, at der, så længe barnet bor skiftevis hos den ene og den anden forælder, ikke skal betales noget underholdsbidrag.

I familielovens artikel 62, stk. 3, er der fastsat en minimumsunderholdsforpligtelse (for øjeblikket 27 EUR): Uanset forældrenes evner, muligheder og økonomiske situation er de begge forpligtet til at opfylde minimumsunderholdsforpligtelsen svarende til 30 % af eksistensminimummet for et mindreårigt barn eller et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt, som fastsat i relevant lovgivning.

Ifølge artikel 78 i familieloven kan aftaler og retsafgørelser vedrørende krav om underholdsbidrag tilpasses, hvis forholdene ændrer sig. Bortset fra underholdsbidrag til et mindreårigt barn som omhandlet i artikel 163, stk. 2, i den civile retsplejelov kan afgørelser om underholdsbidrag kun ændres eller ophæves efter begæring. Hvis et underholdsbidrag til et mindreårigt barn ophæves eller nedsættes med tilbagevirkende kraft for en bestemt forudgående periode, refunderes underholdsbidrag, der allerede er forbrugt, ikke. Når forholdene ændrer sig, tages der altid hensyn til leveomkostningerne.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget betales normalt af den bidragspligtige til den bidragsberettigede.

I familielovens artikel 76 er det fastsat, at underholdsbidrag skal betales regelmæssigt med et fast beløb hver måned. Beløbet betales forud for den måned, det dækker. Krav på underholdsbidrag kan kun mødes med modkrav efter aftale. Der kan ikke foretages modregning i krav på underholdsbidrag til mindreårige børn. Hvis den bidragspligtige betaler underholdsbidrag, der er sikret ved en retsafgørelse, for sent, kan den bidragsberettigede kræve morarenter af det for sent betalte beløb efter de almindelige civilretlige bestemmelser. Alle betalinger til underhold går først til dækning af selve bidraget og derefter, når bidraget er betalt i sin helhed, går de til dækning af morarenterne.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige børn er det domstolenes faste praksis, at underholdsbidraget betales af den forælder, der ikke har barnet i sin varetægt, til den forælder, der personligt tager sig af barnet. Bidraget betales hver måned inden en nærmere fastsat dato.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Der bruges fogeder til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag. Tvangsfuldbyrdelse indledes med en anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Proceduren er reguleret ved lov vedtaget af Den Slovakiske Republiks nationalråd nr. 233/1995 om domstolenes embedsmænd og udlægsprocedurer (loven om eksekutionsprocedurer) og om ændring af en række andre love, med senere ændringer. Oftest inddrives underholdsbidrag ved indeholdelse i den bidragspligtiges løn eller anden indkomst. Hvis der afsiges en kendelse om tvangsfuldbyrdelse, som medfører en forpligtelse til at betale et pengebeløb, findes der andre muligheder end indeholdelse i løn eller anden indkomst, herunder arrest, salg af løsøre, salg af værdipapirer, salg af fast ejendom, salg af virksomhed eller midlertidig frakendelse af kørekort. Sidstnævnte mulighed er særlig vigtig i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag. Fogeden kan midlertidigt frakende en person, der ikke overholder en retsafgørelse om underhold, sit kørekort. Fogeden kan endvidere udstede tvangsfuldbyrdelsesdokumenter om midlertidig frakendelse af kørekort til den kompetente politimyndighed. Så snart grundene til tvangsfuldbyrdelsen er afhjulpet, udsteder fogeden en kendelse om generhvervelse af kørekortet.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I artikel 77 i familieloven bestemmes det, at der ikke gælder nogen forældelsesfrist for inddrivelse af underholdsbidrag. Der kan dog kun tildeles underholdsbidrag fra den dag, hvor retssagen indledes. Der kan afsiges kendelse om betaling af underholdsbidrag til et mindreårigt barn med tilbagevirkende kraft i højst tre år at regne fra datoen for sagens indledning, men det kræver, at der er tungtvejende grunde til det. Der er en forældelsesfrist for retten til løbende individuelle underholdsbetalinger.

Forældelsesfristen er fastsat i artikel 101 i civilloven (lov nr. 40/1964). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

1) En ret tildelt ved en endelig afgørelse truffet af en domstol eller anden kompetent myndighed bliver forældet ti år efter den dato, hvor den bidragspligtige skulle have efterkommet afgørelsen. En ret, hvis grundlag og beløb den bidragspligtige har anerkendt skriftligt, bliver forældet ti år efter datoen for denne anerkendelse. Hvis der i anerkendelsen er anført en frist for gennemførelse, begynder forældelsesfristen at løbe fra udløbet af denne frist.

2) Den samme forældelsesfrist finder endvidere anvendelse på de enkelte rater, som betalingen ifølge afgørelsen eller anerkendelsen er delt op i. Forældelsesfristen for de enkelte rater begynder at løbe på raternes forfaldsdag. Hvis gælden forfalder til betaling i sin helhed på grund af manglende betaling af en rate, begynder den tiårige forældelsesfrist at løbe på forfaldsdatoen for den ubetalte rate.

3) Renter og løbende betalinger bliver forældet efter tre år, men hvis de er blevet endeligt tildelt eller anerkendt skriftligt, gælder denne forældelsesfrist kun for renter og løbende betalinger, der forfalder, efter at afgørelsen er blevet endelig, eller efter datoen for anerkendelsen.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen særlig myndighed, som yder bistand eller hjælper med at inddrive underholdsbidrag i nationale sager.

I sager, hvor et andet land er involveret, kan centret for international retlig beskyttelse af børn og unge (Centrum pre medzinárodnoprávnu ochranu detí a mládeže) hjælpe. Centret hjælper med at inddrive underholdsbidrag i sager, hvor den person, der skal betale underholdsbidrag til et barn, bor i udlandet, mens den bidragsberettigede bor i Slovakiet eller omvendt, dvs. hvis den bidragsberettigede bor i udlandet og er i færd med at inddrive underholdsbidrag fra en bidragspligtig, hvis sædvanlige opholdssted er i Slovakiet.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

I lov nr. 201/2008 om kompensation for underholdsbidrag og om ændring af lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love er der i medfør af afgørelse nr. 615/2006 vedtaget af Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol (Ústavný súd) fastsat en ordning, hvorved staten (ministeriet for beskæftigelse, sociale anliggender og familie – úrad práce, sociálnych vecí a rodiny) kan udbetale kompensation for underholdsbidrag til bidragsberettigede. Kompensation for underholdsbidrag bidrager til et mindreårigt barns underhold i tilfælde, hvor den bidragspligtige ikke betaler som fastsat i en endelig retsafgørelse eller i overensstemmelse med en aftale, som retten har tiltrådt.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Centret for international retlig beskyttelse af børn og unge er oprettet af det slovakiske ministerium for beskæftigelse, sociale anliggender og familie og ledes direkte af dette ministerium som en statsstøttet organisation, der yder retlig beskyttelse til børn og unge i sager, hvor et andet land er involveret. Centret dækker hele Slovakiet og har fungeret siden 1. februar 1993.

Ved lov nr. 195/1998 om social bistand med senere ændringer blev centret klassificeret som et statsligt socialsikringsorgan pr. 1. juli 1998.

Kontaktoplysninger/adresse:

Špitálska 8, P. O. BOX 57, 814 99 Bratislava

E-mail: Link åbner i nyt vinduecipc@cipc.gov.sk, Link åbner i nyt vindueinfo@cipc.gov.sk

Tlf.: +421 2 2046 3208, +421 2 2046 3248

Fax: +421 2 2046 3258, døgntelefon (kun i nødstilfælde) +421 915 405 954.

I Den Slovakiske Republik er centret en centralmyndighed som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt ("forordningen om underholdspligt") og Haagerkonventionen fra 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Man kan ikke sende en anmodning fra udlandet direkte til centret. En person, der søger at få udbetalt underholdsbidrag, og som er bosiddende i et andet land, skal kontakte de kompetente myndigheder i det pågældende land, som derefter videregiver anmodningen til det slovakiske center.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

----

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Den Slovakiske Republik er bundet af Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, af 23. november 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

----

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I grænseoverskridende sager om underholdspligt afhænger bevillingen af retshjælp af anvendelsen af artikel 44, stk. 3, i forordningen om underholdspligt. Slovakiets centralmyndighed, centret for international retlig beskyttelse af børn og unge, tilbyder sine ydelser gratis, og der er ikke behov for retshjælp i almindelige sager om underholdsbidrag eller om ændring af underholdsbidrag i Slovakiet.

I sager, hvor der er behov for retshjælp, ydes der gratis retshjælp til personer under 21 år i henhold til artikel 46. Denne form for retshjælp ydes af retshjælpscentret i medfør af lov nr. 327/2005 om retshjælp til mindrebemidlede med senere ændringer.

I tilfælde, der ikke falder ind under artikel 46, kan der ydes retshjælp i overensstemmelse med ovennævnte lov, under forudsætning af at sagsøger opfylder de i samme lov anførte kriterier for gratis retshjælp.

Sagsøgere, der ikke er berettiget til gratis retshjælp, skal betale retsgebyrer efter lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og om udskrifter fra strafferegistret. Sager, der vedrører gensidig underholdspligt mellem børn og forældre, er fritaget for betaling af retsgebyrer efter bestemmelserne i samme lov. Også sagsøgere, der personligt indgiver en anmodning om underholdsbidrag eller om at få sat størrelsen af et underholdsbidrag op, er fritaget for at betale retsgebyrer. Derudover skal alle sagsøgere betale de sagsomkostninger, der er forbundet med deres egne og deres repræsentanters handlinger. Parterne deler de fælles sagsomkostninger mellem sig i forhold til deres rolle i sagen. I forbindelse med sager om underholdsbidrag til voksne fritager domstolene de sagsøgere, der får medhold, for at betale de omkostninger, der er nødvendige for at udøve eller forsvare en rettighed over for den part, der ikke får medhold.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndigheden som defineret i artikel 49, stk. 1, i forordningen om underholdspligt er centret for international retlig beskyttelse af børn og unge, der blev oprettet den 1. februar 1993. Det var ikke nødvendigt at gennemføre særlige foranstaltninger i forbindelse med de aktiviteter, der er angivet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt, da centret allerede fungerede som fremsendende og modtagende instans efter de af Slovakiet indgåede internationale aftaler (navnlig konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet), før forordningen om underholdspligt fandt anvendelse, hvorefter der kun var behov for mindre organisatoriske (personalemæssige) ændringer på centret.

Sidste opdatering: 14/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Underholdspligt - Finland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Den finske lov om børns underhold (704/1975) indeholder bestemmelser om børns underhold.

Ifølge denne lov har børn ret til tilstrækkeligt underhold. Med tilstrækkeligt underhold menes dækning af børns materielle og psykiske behov på deres forskellige udviklingstrin og af de udgifter, der er forbundet med omsorg og uddannelse efter behov, samt andre tilknyttede udgifter.

Et barn har ret til at modtage underhold fra sine forældre, og forældrene er forpligtede til efter bedste evne at sørge for barnets underhold. Hvis en forælder forsømmer sin underholdspligt over for et barn, eller hvis barnet ikke bor fast hos en forælder, kan denne forælder blive pålagt at betale underholdsbidrag til barnet.

Forældre har ikke ret til at modtage underholdsbidrag fra deres børn.

Bestemmelserne om underholdsbidrag til en ægtefælle fremgår af den finske ægteskabslov (234/1929).

I et ægteskab skal begge ægtefæller efter bedste evne bidrage til familiens fælles økonomi og hinandens underhold.

Hvis en ægtefælle forsømmer sin underholdspligt, eller hvis ægtefællerne bor hver for sig, kan den ene ægtefælle pålægges at betale underholdsbidrag til den anden.

Efter en skilsmisse er en af parterne forpligtet til at betale underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, hvis parterne har indgået aftale herom, og kommunens sociale myndigheder har bekræftet denne aftale. Hvis et ægtepar bliver skilt, kan retten desuden pålægge den ene part at betale underholdsbidrag til den anden part, hvis sidstnævnte har behov for det. Ifølge finsk retspraksis er det dog sjældent, at en ægtefælle pålægges at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. Som hovedregel gælder, at de tidligere ægtefæller hver især forsørger sig selv efter en skilsmisse.

En ægtefælles ret til at modtage underhold fra en tidligere partner ophører, hvis den part, der modtager underhold, gifter sig igen.

Lovbestemmelserne om ægtefæller finder ligeledes anvendelse på partnere i registrerede partnerskaber.

I forbindelse med andre personlige forhold er parterne ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til hinanden.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et barns ret til at modtage underhold fra sine forældre ophører, når barnet fylder 18 år.

Hvis det skønnes rimeligt, skal forældrene dog også efter barnets fyldte 18. år afholde udgifter til barnets uddannelse. Dette er dog et sjældent fænomen i finsk retspraksis.

Se også spørgsmål 1.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Både den bidragsberettigede og den bidragspligtige kan kontakte kommunens socialudvalg, som kan være behjælpelig med at udarbejde en aftale om underholdsbidrag.

Hvis et barns forældre ønsker at indgå en skriftlig aftale om betaling af underholdsbidrag til barnet og anmoder kommunens socialudvalg om at bekræfte denne, skal de nedfælde aftalen på en formular, der er godkendt af det finske justitsministerium. Formularen kan fås hos kommunens sociale myndigheder. De sociale myndigheder hjælper forældrene med at udarbejde aftalen og udfylde formularen, hvis forældrene anmoder herom. En aftale, som er godkendt af kommunens socialudvalg, kan fuldbyrdes umiddelbart, som det er tilfældet med en retsafgørelse.

I artikel 8, litra a), i lov om børns underhold fastsættes det, at såfremt et barn eller en bidragspligtig ikke har bopæl i Finland, kan kommunens socialudvalg bekræfte en aftale om underhold, hvis en ret i Finland har kompetence i sagen i henhold til artikel 3 eller 6 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, og hvis parterne har aftalt, at underholdspligten er underkastet finsk lovgivning i henhold til artikel 7 i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der skal anvendes på underholdspligt.

Hvis der er uenighed om underholdspligten, kan den bidragsberettigede eller den bidragspligtige indbringe sagen for retten ved udtagelse af en stævning (se Link åbner i nyt vindueAnlæggelse af retssag – Finland).

Ægtefæller kan indgå en uformel skriftlig aftale om underholdspligt og anmode kommunens sociale myndigheder om at bekræfte den. De sociale myndigheder hjælper parterne med at udarbejde aftalen, hvis parterne anmoder herom.

En sag vedrørende underholdspligt mellem to ægtefæller anlægges ved udtagelse af en stævning (se Link åbner i nyt vindueAnlæggelse af retssag – Finland).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

---

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og forordningens kompetenceregler finder anvendelse på grænseoverskridende sager vedrørende underholdspligt.

De myndigheder, der er kompetente med hensyn til underholdspligt i medlemsstaterne, er:

a) retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller

b) retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller

c) den ret, der i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at påkende en sag vedrørende en persons retlige status, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet, eller

d) den ret, der i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

Hvis ikke sagen har nogen grænseoverskridende dimension, findes kompetencereglerne i den finske retsplejelov (4/1734).

I henhold til retsplejelovens kapitel 10, artikel 1, kan et krav mod en fysisk person behandles ved distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den pågældende person har bopæl eller fast opholdssted. I henhold til artikel 9 kan et krav om underhold også behandles af distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den bidragssøgende eller -modtagende part har bopæl eller fast opholdssted.

Når en sag vedrører en skilsmisse eller endt samliv, kan der opstå krav vedrørende en aftale om underholdspligt, forældremyndighed eller samværsret eller andre krav i forbindelse med skilsmissen eller det endte samliv. I sådanne tilfælde er den kompetente ret den ret, der behandler skilsmissen.

Hvis der fremsættes et krav om underhold i forbindelse med en sag om forældremyndighed eller fastslåelse af faderskab, kan sagen vedrørende underholdsbidrag også behandles ved den ret, der behandler sagen om forældremyndighed eller fastslåelse af faderskab.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En sagsøger kan anlægge en sag uden at lade sig bistå (advokat) (se Link åbner i nyt vindue Anlæggelse af retssag – Finland). En part i en retssag har dog ofte brug for ekspertbistand, så det tilrådes at lade sig bistå eller antage en advokat.

I grænseoverskridende sager om underholdspligt kan de berørte parter henvende sig til en centralmyndighed.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal betales et gebyr for at anlægge en retssag. Retten opkræver gebyret, og beløbets størrelse (86-200 EUR) afhænger af, hvilken ret det drejer sig om, og hvor tidskrævende behandlingen af sagen er (Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolenes gebyrer).

Bestemmelserne om en sagsøgers ret til retshjælp fremgår af den finske lov om retshjælp (257/2002) og den finske lov om centralmyndigheden i Finland i visse internationale sager vedrørende underholdspligt (1076/2010). En sagsøger, der er bosat i udlandet, kan også modtage retshjælp i sager vedrørende underholdspligt i henhold til en særlig gensidighedsaftale. Finland har indgået sådanne aftaler med visse delstater i USA og provinser i Canada.

Der findes yderligere oplysninger om retshjælp i Finland på: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/en/index.html.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Loven om børns underhold (704/1975) indeholder bestemmelser om underholdsbidrag til børn.

Som hovedregel gælder, at underholdsbidrag skal forudbetales i kontanter én gang om måneden, hvis ikke andet er aftalt eller bestemt. Undtagelsesvis kan det bestemmes, at underholdsbidraget skal udbetales som et engangsbeløb eller i form af løsøre eller fast ejendom.

I Finland fastsættes størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales til et barn, ikke efter en tabel. I stedet træffes der afgørelse herom i hvert enkelt tilfælde. Ifølge lovens artikel 1 har et barn ret til tilstrækkeligt underhold. Med tilstrækkeligt underhold menes dækning af børns materielle og psykiske behov på deres forskellige udviklingstrin og af de udgifter, der er forbundet med omsorg og uddannelse efter behov, samt andre tilknyttede udgifter. Ifølge lovens artikel 2 er det forældrenes ansvar efter bedste evne at sørge for barnets underhold. Ved vurderingen af forældrenes evne til at sørge for barnets underhold tages der hensyn til forældrenes alder, arbejdsevne og mulighed for at få et lønnet arbejde, de midler og aktiver, de er i besiddelse af, samt andre aspekter i forbindelse med deres lovbestemte underholdspligt. Ved vurderingen af omfanget af forældrenes underholdspligt skal der desuden tages højde for barnets evner og muligheder for selv at sørge for sit underhold samt faktorer, der gør, at forældrene ikke kan forventes at afholde udgifterne til barnets underhold, eller at disse udgifter er meget små.

Underholdsbidrag stiger automatisk med jævne mellemrum i takt med de stigende leveomkostninger. De nærmere bestemmelser om den automatiske stigning findes i den finske lov om forbindelsen mellem visse typer underholdsbidrag og leveomkostningsindekset (583/2008).

Underholdsbidragets størrelse og betalingsmåden kan ændres ved aftale eller retsafgørelse, hvis der i de forhold, der oprindeligt dannede grundlag for fastsættelsen af underholdsbidraget, er sket så væsentlige ændringer, at en ændring af underholdsbidraget er rimelig både for barnet og den bidragspligtige forælder.

Bestemmelserne om underholdsbidrag til en ægtefælle fremgår af den finske ægteskabslov. Ifølge finsk retspraksis er det dog sjældent, at en ægtefælle pålægges at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. Som hovedregel gælder, at de tidligere ægtefæller hver især forsørger sig selv efter en skilsmisse.

Underholdsbidrag i kontanter skal enten udbetales på ubestemt tid eller frem til udløbet af en i en aftale, afgørelse eller dom fastsat periode. Hvis der i forbindelse med den bidragspligtiges økonomiske forhold eller andre forhold er noget, der taler derfor, kan den bidragspligtige blive pålagt at betale underholdsbidraget som et engangsbeløb. Det kan endvidere bestemmes, at underholdsbidraget skal udbetales i form af løsøre eller fast ejendom.

Underholdsbidrag stiger automatisk med jævne mellemrum i takt med de stigende leveomkostninger. De nærmere bestemmelser om den automatiske stigning findes i den finske lov om forbindelsen mellem visse typer underholdsbidrag og leveomkostningsindekset (583/2008).

En retsafgørelse eller dom eller en aftale indgået mellem to ægtefæller kan ændres, hvis denne ændring er begrundet i ændrede forhold. En afgørelse, dom eller aftale, der indebærer, at underholdsbidraget skal betales som et engangsbeløb, kan dog ikke ændres, hvis underholdsbidraget allerede er udbetalt. En aftale om underholdsbidrag, der er indgået mellem to ægtefæller, kan ændres, hvis aftalen skønnes at være uholdbar. Ifølge loven bortfalder forpligtelsen til at betale underholdsbidrag med regelmæssige intervaller, hvis den bidragsberettigede gifter sig igen.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til et barn udbetales til barnets værge (indsættes på den pågældende persons konto).

Underholdsbidrag til en ægtefælle udbetales til ægtefællen selv (indsættes på den pågældende persons konto).

Som hovedregel gælder, at underholdsbidrag skal forudbetales i kontanter én gang om måneden, hvis ikke andet er aftalt eller bestemt. Undtagelsesvis kan det bestemmes, at underholdsbidraget skal udbetales som et engangsbeløb eller i form af løsøre eller fast ejendom.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

En bidragsberettiget eller under visse omstændigheder det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela) (se punkt 12) har ret til at iværksætte foranstaltninger med henblik på inddrivelse af et underholdsbidrag, hvis ikke den bidragspligtige betaler det underholdsbidrag, der er fastsat af en ret eller indeholdt i en aftale.

En bidragsberettiget kan anmode fogeden om at tvangsfuldbyrde en aftale eller afgørelse om underholdspligt i overensstemmelse med den finske lov om tvangsfuldbyrdelse. Kommunens sociale myndigheder kan også rådgive i familieretlige sager.

Hvis en bidragspligtig ægtefælle undlader at betale underholdsbidrag og dermed misligholder en aftale, der er bekræftet af kommunens sociale myndigheder, eller en retsafgørelse eller dom, kan den bidragsberettigede anmode en foged om at tvangsfuldbyrde aftalen eller afgørelsen/dommen i overensstemmelse med den finske lov om tvangsfuldbyrdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Tvangsfuldbyrdelse og regler om beskyttelse af den bidragspligtige

Når en sag overdrages til en tvangsfuldbyrdende myndighed, får den bidragspligtige først tilsendt en meddelelse om indledning af en procedure og en betalingspåmindelse. Normalt skal den bidragspligtige have mulighed for at betale som svar på en betalingspåmindelse.

Hvis den bidragspligtige undlader at betale som svar på en betalingspåmindelse eller ikke frivilligt kontakter en tvangsfuldbyrdende myndighed med henblik på betaling, indleder den tvangsfuldbyrdende myndighed en undersøgelse af den bidragspligtiges indkomst og aktiver ved gennemgang af registrerede oplysninger.

Foranstaltninger til undersøgelse af en bidragspligtiges indkomst og aktiver og alle efterfølgende undersøgelser er stramt reguleret.

I de fleste tilfælde beslaglægges den bidragspligtiges indkomst og midler på bankkonti. Det er som hovedregel muligt at beslaglægge en tredjedel af den bidragspligtiges løn, pension, arbejdsløshedsunderstøttelse eller barselsydelse. Feriepenge, frynsegoder, provisioner, salærer, honorarer og andre former for indtægter tæller også med som indkomst. Det beløb, der kan beslaglægges, beregnes ud fra nettoindtægten. Sociale ydelser såsom boligstøtte og børnetilskud kan ikke beslaglægges. Der kan som et alternativ til beslaglæggelse af den bidragspligtiges indkomst med regelmæssige intervaller indgås en aftale om en betalingsplan.

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger og betalingsplaner tages der altid højde for den del af den bidragspligtiges aktiver, der er beskyttet ved lov, dvs. det beløb, der skal være tilbage, så den bidragspligtige kan opretholde en fornuftig levestandard. Denne beskyttede andel reguleres i takt med det nationale pensionsindeks. Der findes eksempler på beskyttede andele på :Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/ulosotto/en/index/velallisenaulosotossa/palkanulosmittaus.html.

En bidragspligtig kan appellere en afgørelse, men inddrivelsen af de skyldige underholdsbidrag indstilles ikke, medmindre en ret træffer en separat afgørelse herom.

Forældelsesfrister i forbindelse med skyldige underholdsbidrag

I artikel 16, litra c), i lov om børns underhold fastsættes det, at regelmæssigt udbetalte underholdsbidrag og alle påløbne morarenter skal inddrives hos den bidragspligtige inden for en periode på fem år at regne fra starten af det år, der følger efter det år, hvor betalingen forfaldt. Ellers fortabes retten til betaling. Underholdsbidrag, der betales som et engangsbeløb, og alle påløbne morarenter skal derimod inddrives inden for en periode på fem år at regne fra det tidspunkt, hvor bidraget forfaldt til betaling, og senest inden for en periode på fem år efter den dato, hvor bidragsmodtageren blev myndig.

Kela skal tilsvarende inddrive alle de underholdserstatningsydelser, det udbetaler, hos den bidragspligtige inden for en periode på fem år at regne fra starten af det år, der følger efter det år, hvor det underholdsbidrag, for hvilket erstatningsydelsen er blevet udbetalt som følge af misligholdelse, forfaldt til betaling. Ellers fortabes retten til betaling (finsk lov om underholdserstatningsydelser til børn 580/2008, artikel 22).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Hvis en bidragspligtig undlader at betale underholdsbidraget som aftalt, skal den bidragsberettigede anmode en foged om at inddrive det udestående beløb. De tvangsfuldbyrdende myndigheder kan vejlede i, hvordan en sådan anmodning skal udformes. Kommunens sociale myndigheder kan også rådgive i familieretlige sager (se også punkt 13 og 14). En tvangsfuldbyrdende myndighed kræver ikke betaling for inddrivelse af skyldige underholdsbidrag. Der findes yderligere oplysninger om proceduren på: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/tuomioistuimet/karajaoikeudet/en/index/hakemusasiat/perheasiat/childcustodyandrightofaccess.html.

Hvis en bidragsberettiget modtager underholdserstatningsydelser fra det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela) som følge af manglende betaling af underholdsbidraget, må den pågældende ikke sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af underholdsbidraget. Hvis Kela udbetaler en underholdserstatningsydelse til et barn, overtager Kela retten til underholdsbidraget op til det beløb, instituttet har udbetalt i underholdserstatningsydelse (regresret) (lov om underholdserstatningsydelser til børn 580/2008, artikel 19). Hvis det aftalte underholdsbidrag er større end den underholdserstatningsydelse, Kela udbetaler, og den bidragspligtige undlader at betale, udbetaler Kela den fulde underholdserstatningsydelse til barnet og inddriver hele det skyldige underholdsbidrag hos den bidragspligtige. Hvis det lykkes Kela at inddrive underholdsbidraget, betaler instituttet forskellen mellem underholdsbidraget og underholdserstatningsydelsen til den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, når det skyldige beløb er blevet inddrevet.

I grænseoverskridende sager om inddrivelse af underholdsbidrag kan de berørte parter henvende sig til en centralmyndighed.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Hvis en bidragspligtig undlader at betale underholdsbidrag, der er forfaldet til betaling i henhold til en aftale om underhold eller en afgørelse vedrørende et barn, som har bopæl i Finland, er barnet berettiget til at modtage en underholdserstatningsydelse fra det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela). Der findes oplysninger om størrelsen af de underholdserstatningsydelser, som Kela udbetaler, på Kelas websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.kela.fi/web/en/right-to-unemployment-benefits Elatustuen Elatustuen Elatustuen Elatustuen (lov om forbindelsen mellem visse typer underholdsbidrag og leveomkostningsindekset (583/2008)).

Det er også muligt at få udbetalt en underholdserstatningsydelse til et barn, selv om underholdsbidraget i henhold til en aftale om underhold eller en afgørelse er sat til et lavere beløb end det, der på det pågældende tidspunkt udbetales i underholdserstatningsydelse, som følge af den bidragspligtige ægtefælles økonomiske vanskeligheder. I sådanne tilfælde betaler Kela forskellen mellem underholdserstatningsydelsen og underholdsbidraget. Derudover vil barnet modtage det underholdsbidrag, der er fastsat i en aftale eller afgørelse om underhold, fra den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige er ude af stand til at betale underholdsbidraget, kan underholdsbidraget også sættes til 0 EUR. I sådanne tilfælde betaler Kela den fulde underholdserstatningsydelse.

I lov om underholdserstatningsydelser til børn (580/2008) opstilles de krav, der skal være opfyldt, for at der kan udbetales underholdserstatningsydelse til et barn. Underholdserstatningsydelsen tildeles på grundlag af en ansøgning indgivet af et barns værge eller juridiske repræsentant eller af den person, der reelt tager sig af barnet. Ansøgningen kan også indgives af et barn, der er fyldt 15 år, hvis barnet har sin egen bopæl. Udbetalingen af en underholdserstatningsydelse til et barn påvirker ikke den bidragspligtiges forpligtelse til at betale det fastsatte underholdsbidrag i sin helhed. Når Kela på grund af den bidragspligtiges manglende betaling af underholdsbidraget beslutter sig for at udbetale en underholdserstatningsydelse, har instituttet ret – og pligt – til at inddrive alle ubetalte underholdsbidragsrater hos den bidragspligtige.

En bidragsberettiget ægtefælle kan kun modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Justitsministeriet er den finske centralmyndighed i forbindelse med internationale aftaler om inddrivelse af underholdsbidrag (se f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt og Haagerkonventionen af 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag). Centralmyndighedens opgaver omfatter modtagelse af ansøgninger om underhold, videresendelse af disse til de kompetente myndigheder og anlæggelse af sager vedrørende ansøgningerne.

Hvis en bidragspligtig bor i et land, der er omfattet af internationale aftaler om inddrivelse af underholdsbidrag, kan sagsøger kontakte justitsministeriet med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag i det pågældende land. Ansøgere opfordres til om nødvendigt at kontakte deres lokale retshjælpskontor eller en privat advokat (f.eks. med henblik på udarbejdelse af ansøgningen). Kommunens sociale myndigheder kan også rådgive i familieretlige sager.

Hvis en bidragsberettiget får udbetalt en underholdserstatningsydelse fra det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela) som følge af manglende betaling af et underholdsbidrag, overtager Kela retten til underholdsbidraget op til det beløb, instituttet har udbetalt i underholdserstatningsydelse (regresret) (lov om underholdserstatningsydelser til børn 580/2008, artikel 19). Kela vil i sådanne tilfælde inddrive de udestående underholdsbidragsbetalinger på den bidragsberettigedes vegne, som under sådanne omstændigheder ikke må sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af det skyldige beløb. Hvis det aftalte underholdsbidrag er større end den af Kela udbetalte ydelse, udbetaler Kela den fulde underholdserstatningsydelse til barnet og inddriver hele det skyldige underholdsbidrag hos den bidragspligtige. Hvis det lykkes Kela at inddrive underholdsbidraget, betaler instituttet forskellen mellem underholdsbidraget og underholdserstatningsydelsen til den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, når det skyldige beløb er blevet inddrevet.

En bidragsberettiget ægtefælle kan kun modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle. En bidragsberettiget ægtefælle kan henvende sig til en foged og forsøge at finde ud af, hvorvidt en ægtefælle, som bor i udlandet, har aktiver i Finland, der kan beslaglægges i henhold til loven om tvangsfuldbyrdelse. Den bidragsberettigede ægtefælle kan også anmode justitsministeriet om bistand til at inddrive underholdsbidraget i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriets kontaktoplysninger:

Adresse: Ministry of Justice

P.O. Box 25

00023 Government, Finland

Telefon: +358 29516001
Fax: +358 9 1606 7524
E-mail: Link åbner i nyt vinduecentral.authority@om.fi

Justitsministeriets websted kan findes på: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeusministerio.fi/en/frontpage

Kontaktoplysninger for det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela):

Kela har et separat kontor for international inddrivelse af underholdsbidrag, som ligger i Helsinki:

Adresse: Kelan perintäkeskus
Helsingin perintäyksikkö
Kansainvälinen erityisperintä
P.O. Box 50
00601 Helsinki, Finland

Telefon: +35840 354 5469
Fax +358 20 635 3330
E-mail: Link åbner i nyt vinduekv.erityisperinta@kela.fi

Kelas websted kan findes på: Link åbner i nyt vinduehttp://www.kela.fi/web/en

Retshjælpskontorernes websteder kan findes på: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/en/index.html

Kontaktoplysningerne for en given kommunes sociale myndigheder findes i telefonbogen eller kan fås hos den finske nummeroplysning. Ved opkald til dette telefonnummer skal det oplyses, hvilken kommunes sociale myndigheder det drejer sig om. I Finland er der ca. 320 lokale myndigheder (kommuner).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En sagsøger, der opholder sig i et andet land, bør kontakte den kompetente centralmyndighed i det pågældende land, hvorefter denne myndighed vil kontakte det finske justitsministerium (se punkt 13, 14 og 15).

Sagsøger kan også kontakte de finske myndigheder direkte.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se svaret under spørgsmål 15.

Hvis den bidragsberettigede (et barn eller en ægtefælle) og den bidragspligtige ikke er bosat i samme land, kan justitsministeriet bistå begge parter i sagen samt de kompetente myndigheder i udlandet. Sagsøger (det bidragsberettigede barn/den bidragsberettigede ægtefælle) kan anmode ministeriet om at sørge for, at en dom, afgørelse eller bekræftet aftale om underhold fra et andet land tvangsfuldbyrdes i Finland, og at det således inddrevne underholdsbidrag indsættes på den af den bidragsberettigede oplyste konto. Justitsministeriet kan dog ikke udbetale underholdsbidrag på den bidragspligtiges vegne.

De forskellige internationale aftaler, der er indgået (f.eks. EU's forordning om underholdspligt, Haagerkonventionen af 2007, bilaterale aftaler osv.), indebærer, at justitsministeriet som centralmyndighed også varetager opgaver som f.eks. hjælp til at finde ud af, hvor en bidragspligtig eller bidragsberettiget opholder sig, indhentning af oplysninger om en bidragspligtigs eller bidragsberettigets indkomst samt bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt med henblik på inddrivelse af et underholdsbidrag.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

------

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Hvis justitsministeriet eller en af ministeriet bemyndiget person under varetagelsen af ministeriets opgaver som centralmyndighed inden for rammerne af de forskellige internationale aftaler repræsenterer en sagsøger i retten eller ved en anden finsk myndighed, tildeles sagsøger gratis retshjælp, uanset betingelserne for tildeling af retshjælp andetsteds i lovgivningen.

Dette gælder sager vedrørende:

1) fastslåelse af, at en afgørelse om underhold truffet i udlandet skal anerkendes eller kan tvangsfuldbyrdes i Finland

2) fastslåelse af faderskab

3) krav om, at en forælder skal betale underholdsbidrag til sit barn

4) ændring af et underholdsbidrag, der er indgået aftale om til et barn, hvis sagsøger er et barn eller barnets repræsentant.

Punkt 2-4 finder imidlertid udelukkende anvendelse, hvis barnet er under 21 år på tidspunktet for sagens anlæggelse.

Hvis justitsministeriet eller en af ministeriet bemyndiget person under varetagelsen af ministeriets opgaver som centralmyndighed inden for rammerne af de forskellige internationale aftaler repræsenterer en sagsøger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse om underhold, skal sagsøger ikke afholde de med tvangsfuldbyrdelsen forbundne omkostninger.

I andre tilfælde kan sagsøger søge om offentlig retshjælp. Retshjælp betyder, at sagsøger kan få (advokat)bistand til at få afgjort en retssag, hvor bistanden helt eller delvist finansieres af det offentlige. Der kan bevilges retshjælp i alle retssager. Generelt er retshjælpen dog begrænset til sager, der behandles i Finland. Der kan ansøges om retshjælp på alle retshjælpskontorer, uanset hvor ansøgeren bor. Det er naturligvis mest praktisk at kontakte det nærmeste kontor. Ansøgere skal forelægge en opgørelse over deres indtægter, påberåbte udgifter samt aktiver og passiver. Der skal endvidere forelægges en beskrivelse af den sag, der ansøges om retshjælp til, samt detaljerede oplysninger om en eventuel retshjælpsforsikring, som ansøgeren måtte have tegnet. Der findes yderligere oplysninger på: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/en/index.html.

De tvangsfuldbyrdende myndigheder kræver ikke betaling for tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med underholdsbidrag.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Justitsministeriet er udpeget til centralmyndighed i henhold til forordningens artikel 51. Der foreligger endvidere supplerende nationale bestemmelser om myndighedens opgaver i lov om centralmyndigheden i Finland i visse internationale sager vedrørende underholdspligt (1076/2010).

Sidste opdatering: 23/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Underholdspligt - Sverige

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Svensk lovgivning indeholder bestemmelser om underholdspligt over for børn, ægtefæller og fraskilte. Bestemmelserne om underholdspligt mellem ægtefæller finder også anvendelse på registrerede partnere.

Børn

Forældre er ansvarlige for deres børns underhold i rimeligt omfang under hensyntagen til børnenes behov og forældrenes samlede økonomiske formåen. En forælder, der ikke formår at bidrage til sit barns underhold, er ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag.

En forælder, der hverken har forældremyndigheden over eller bor fast sammen med sit barn, skal opfylde sin underholdspligt ved at betale underholdsbidrag. En forælder, der har forældremyndigheden sammen med den anden forælder, kan også være forpligtet til at betale underholdsbidrag. Dette er tilfældet, hvis barnet bor fast sammen med den anden forælder, uanset om denne er enlig eller bor sammen med en ny partner.

En person, som bor fast sammen med en anden persons barn og med en forælder, der har forældremyndigheden over barnet, er også ansvarlig for barnets underhold, hvis parterne er gift med hinanden eller har et eller flere børn sammen. En stedforælder er dog kun ansvarlig for et barns underhold, i det omfang barnet ikke modtager noget underholdsbidrag fra den anden forælder, altså den forælder, som stedforælderen ikke bor sammen med. Underholdsbidrag fastsættes ved retsafgørelse eller aftale.

Underholdsbidrag betales forud for hver kalendermåned. Retten kan dog fastsætte en anden betalingsmåde, hvis der foreligger særlige grunde hertil.

Parterne kan også aftale, at fremtidige underholdsbidrag skal betales som et engangsbeløb eller for perioder på over tre måneder. En sådan aftale er kun gyldig, hvis den indgås skriftligt og i overværelse af to vidner. Er barnet under 18 år, skal aftalen endvidere godkendes af socialudvalget.

Underholdsbidrag i form af et engangsbeløb skal betales til socialudvalget, hvis barnet er under 18 år. Det beløb, der betales til udvalget, skal anvendes til at købe en årsydelse til barnet hos et forsikringsselskab svarende til underholdspligten over for barnet, medmindre aftalen hindrer dette, eller udvalget finder, at beløbet kan anvendes på anden hensigtsmæssig vis til barnets underhold.

En anmodning om underholdsbidrag kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens indledning, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil.

Krav vedrørende manglende betaling af fastsatte underholdsbidrag kan ikke længere tvangsfuldbyrdes (forældes) fem år efter betalingsfristens udløb.

Ægtefæller

I et ægteskab har begge ægtefæller ansvaret for deres fælles underhold. Hvis en af ægtefællerne ikke er i stand til at sikre sit eget underhold fuldt ud, er den anden ægtefælle forpligtet til at bidrage til opfyldelsen af ægtefællens personlige behov.

Efter en skilsmisse er ægtefællerne som hovedregel hver især ansvarlige for eget underhold. Dog gælder det, at hvis en af ægtefællerne behøver penge til sit underhold i en overgangsperiode, er han/hun berettiget til et bidrag fra den anden ægtefælle i rimeligt omfang under hensyntagen til denne ægtefælles økonomiske formåen og andre omstændigheder. I særlige tilfælde kan en ægtefælle få tilkendt underhold i en længere periode.

Kan ægtefællerne ikke nå til enighed om underholdsspørgsmålet, kan tvisten afgøres ved domstolene.

Efter en skilsmisse vil underholdsbidraget blive betalt i faste rater. Retten kan dog bestemme, at beløbet skal betales som et engangsbeløb, hvis der foreligger særlige grunde hertil, f.eks. hvis ægtefællen skal indbetale et pensionsbidrag.

En anmodning om underholdsbidrag kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens indledning, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil.

Krav vedrørende manglende betaling af fastsatte underholdsbidrag kan ikke længere tvangsfuldbyrdes (forældes) tre år efter betalingsfristens udløb.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældrenes underholdspligt ophører generelt, når barnet fylder 18 år. Hvis barnet endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, fortsætter underholdspligten, så længe barnet går i skole, men højst indtil barnet fylder 21 år. Her betyder "skole" obligatorisk skolegang, ungdomsuddannelse eller anden tilsvarende almindelig skolegang.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Der findes ikke nogen bestemt statslig myndighed i Sverige, der fastsætter eller hjælper med at fastsætte underholdsbidrag. Underholdsbidrag kan fastsættes enten ved aftale eller ved retsafgørelse. Hvis ikke det lykkes parterne at nå til enighed, skal den bidragssøgende derfor henvende sig til distriktsdomstolen med henblik på udtagelse af en stævning.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Den af forældrene, der har forældremyndigheden, kan indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af et mindreårigt barn. Hvis der er udpeget en særlig værge, kan denne også handle på barnets vegne.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Reglerne om kompetence findes i forældreloven, ægteskabsloven og retsplejeloven. Der kan også indhentes oplysninger ved distriktsdomstolene.

Sager om underholdsbidrag til børn vil blive behandlet på det sted, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted. Hvis ingen anden ret har kompetence, vil sagen blive behandlet ved distriktsdomstolen i Stockholm.

Spørgsmål om betaling af underholdsbidrag til en ægtefælle kan behandles i forbindelse med skilsmissesagen. Ægteskabssager behandles af distriktsdomstolen på det sted, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted. Hvis ingen af dem har deres sædvanlige opholdssted i Sverige, vil sagen blive behandlet ved distriktsdomstolen i Stockholm. Hvis ikke der indledes en sag om underholdsbidrag til en ægtefælle i forbindelse med en ægteskabssag, finder de almindelige kompetenceregler i retsplejelovens kapitel 10 anvendelse.

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (forordningen om underholdspligt) indeholder kompetenceregler, som finder anvendelse i grænseoverskridende sager.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej. Alle, der ønsker at indbringe en sag for retten, skal anmode den kompetente distriktsdomstol om at udtage en stævning.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I Sverige er selve retssagen gratis med undtagelse af et gebyr for anlæggelse af retssagen, der på nuværende tidspunkt ligger på 900 SEK. Hvis sagsøger antager en juridisk rådgiver eller advokat, er dette forbundet med omkostninger. Fremlæggelse af bevismateriale, f.eks. ved hjælp af vidner, kan også være forbundet med omkostninger.

Det er ikke muligt at foretage noget skøn over disse omkostninger, da de svinger fra sag til sag.

Der kan bevilges retshjælp på visse betingelser. Der skal foreligge særlige omstændigheder, hvis der skal bevilges retshjælp i en sag om underholdspligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forholdene er mere komplicerede end sædvanligt og kræver mere omfattende juridisk bistand.

Hvis der bevilges retshjælp, får sagsøger beskikket en advokat, og staten betaler den pågældendes salær, hvis sagsøger ikke selv har råd til at betale det. Retshjælp omfatter også de omkostninger, der er forbundet med bevisførelse, undersøgelse, tolkning og oversættelse, samt omkostningerne til mægling. De personer, der får bevilget retshjælp, fritages også for at betale visse gebyrer til retten og fogedvæsenet (Kronofogdemyndigheten).

Enhver, der ikke er svensk statsborger, og som ikke har eller ikke har haft bopæl i Sverige, kan få bevilget retshjælp i sager, som behandles i Sverige, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Hvis en sag skal behandles i udlandet, kan der kun ydes retshjælp til personer, som er bosiddende i Sverige. Statsborgere fra samtlige EU-medlemsstater har samme adgang til retshjælp som svenske statsborgere. I henhold til en særlig bestemmelse har statsborgere fra visse andre lande også de samme rettigheder, hvis der er indgået en aftale om gensidighed.

Der findes visse særlige bestemmelser om retshjælp, som finder anvendelse i grænseoverskridende tvister i EU, bl.a. for at sikre, at der kan ydes gratis retshjælp i særlige sager vedrørende en forælders betaling af underholdsbidrag til et barn under 21 år, som er omfattet af forordningen om underholdspligt.

Der kan indhentes yderligere oplysninger om retshjælp ved retshjælpsmyndigheden (Rättshjälpsmyndigheten) (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rattshjalp.se/).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Fastsættelsen af børnebidragets størrelse sker ud fra retlige kriterier. En bidragspligtig forælder kan i sin indkomst efter skat tilbageholde et beløb til eget underhold. Her tages der hensyn til boligudgifterne, som ansættes særskilt til et niveau, der anses for at være rimeligt. Derudover er der andre leveomkostninger, som beregnes ud fra et indeksreguleret standardbeløb. Den pågældende forælder kan også tilbageholde et beløb til en samlevende ægtefælles underhold, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Endelig kan den bidragspligtige forælder tilbageholde et beløb til forsørgelse af børn i den pågældendes husstand. Hvor meget af det overskydende beløb, der skal gå til underholdsbidraget, afhænger bl.a. af barnets behov og den anden forælders evne til at betale udgifterne til barnets underhold. Udgifter til kontakt med barnet kan i en vis udstrækning fratrækkes underholdsbidraget.

Der findes ingen faste retlige kriterier for størrelsen af et underholdsbidrag til en ægtefælle. Nogle af ovennævnte kriterier kan dog bruges som rettesnor.

Underholdsbidrag indeksreguleres, for at sikre at deres oprindelige værdi opretholdes. Indekset afspejler ændringer i det pristalsregulerede grundbeløb i henhold til socialsikringsloven, medmindre en anden bestemmelse om indeksering fremgår af retsafgørelsen eller aftalen om fastsættelse af underholdsbidraget. Socialsikringsstyrelsen afgør hvert år, om underholdsbidraget skal ændres og i givet fald med hvilken procentsats. Ændringer gælder normalt fra den 1. februar og finder anvendelse på afgørelser om underholdsbidrag, som er truffet før den 1. november i det foregående år.

Hvis parterne er enige om det, kan de ændre underholdsbidragets størrelse ved at indgå en ny skriftlig aftale, også selv om underholdsbidraget tidligere blev fastsat ved en retsafgørelse. Også retten kan ændre en afgørelse eller aftale om underholdsbidrag, såfremt dette er begrundet i ændrede forhold. I perioden forud for retssagens indledning kan en ændring, som bestrides af en eller begge parter, kun tage form af en reduktion eller annullering af endnu ikke foretagne betalinger. Der skal foreligge særlige grunde, før en ret hæver bidraget til en fraskilt ægtefælle som følge af ændrede forhold.

Retten kan også ændre en aftale om underholdsbidrag, såfremt aftalen er urimelig i lyset af omstændighederne på tidspunktet for aftalens indgåelse eller andre forhold. Der kan dog kun gives pålæg om tilbagebetaling af allerede modtagne bidrag, hvis der foreligger særlige grunde hertil.

Hvis et løbende underholdsbidrag til et barn ikke er blevet ændret i en periode på seks år bortset fra de indeksregulerede tilpasninger, kan retten ændre de fremtidige betalinger af underholdsbidraget, uden at ovennævnte særlige grunde behøver at være til stede.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag skal udbetales til den bidragsberettigede. Er den bidragsberettigede et barn under 18 år, skal bidraget udbetales til den forælder, som har forældremyndigheden, og som bor sammen med barnet.

Underholdsbidrag i form af et engangsbeløb skal betales til socialudvalget, hvis barnet er under 18 år.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Der kan indgives en anmodning om tvangsfuldbyrdelse til fogedvæsenet (Kronofogdemyndigheten). Denne anmodning kan indgives mundtligt eller skriftligt. Fuldbyrdelsesgrundlaget skal indgives sammen med anmodningen. Et skriftligt tilsagn om betaling af underholdsbidrag i henhold til ægteskabsloven eller forældreloven, som er udfærdiget i overværelse af to vidner, kan tvangsfuldbyrdes som en retskraftig endelig dom.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

En anmodning om underholdsbidrag til børn kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens indledning, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil. Krav vedrørende manglende betaling af fastsatte underholdsbidrag kan ikke længere tvangsfuldbyrdes (forældes) fem år efter betalingsfristens udløb.

En ansøgning om underholdsbidrag til en ægtefælle kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens indledning, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil. Krav vedrørende manglende betaling af fastsatte underholdsbidrag kan ikke længere tvangsfuldbyrdes (forældes) tre år efter betalingsfristens udløb.

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelse er der en række genstande, der ikke kan gøres udlæg i. Der kan f.eks. ikke gøres udlæg i tøj eller andre genstande til den bidragspligtiges personlige brug op til en rimelig værdi eller ting, der er nødvendige for at få et hjem til at fungere og vedligeholde det. Hvis den bidragspligtige har familie, tages der hensyn til de genstande, som familien bruger, og familiens behov, ved bestemmelsen af hvad der kan gøres udlæg i.

Der kan kun gøres udlæg i den del af den bidragspligtiges løn, der overstiger det beløb, som den bidragspligtige skal bruge til at forsørge sig selv og sin familie. Den del af den bidragspligtiges løn, der ikke kan gøres udlæg i (kendt som "förbehållsbeloppet" eller "den beskyttede del"), bestemmes ud fra et standardbeløb. Standardbeløbet dækker alle almindelige leveomkostninger med undtagelse af boligudgifter, som fastsættes separat og lægges til standardbeløbet. Standardbeløbet fastsættes hvert år af fogedvæsenet.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

I Sverige hjælper fogedvæsenet med at inddrive underholdsbidrag. I grænseoverskridende sager kan socialsikringskontoret (Försäkringskassa) hjælpe den bidragsberettigede rent administrativt med at anmode fogedvæsenet om inddrivelse.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Socialsikringskontoret kan udbetale et underholdsbidrag på 1 273 SEK pr. måned til et barn, hvis forældre er skilt. Pengene udbetales til den forælder, der har forældremyndigheden og bor sammen med barnet og er officielt registreret på samme adresse som barnet. Afgørelsen om betaling af underholdsbidrag træffes på grundlag af en anmodning indgivet til socialsikringskontoret, som er den myndighed, der tager sig af socialsikringsspørgsmål. Ved udbetaling af underholdsbidrag kan samfundet sikre et barn, hvis forældre er skilt, et vist underhold, også selv om den bidragspligtige forælder ikke opfylder sin underholdspligt. Underholdsbidrag kan ydes som fuld støtte, en supplerende ydelse eller som støtte i forbindelse med fælles forældremyndighed. Den bidragspligtige forælder skal tilbagebetale staten afhængig af vedkommendes indkomst og det samlede antal børn, over for hvem der består forsørgerpligt. Forpligtelsen til tilbagebetaling fastsættes ved en administrativ proces. Udbetales bidraget i stedet direkte til den forælder, der har forældremyndigheden, udbetaler socialsikringskontoret et tilsvarende reduceret bidrag (også kaldet en tillægsydelse).

Hvis den bidragspligtige forælder bor i udlandet, eller bor i Sverige, men modtager løn eller anden indkomst i eller fra et andet land, kan socialsikringskontoret pålægge den forælder, der har forældremyndigheden og bor sammen med barnet, at træffe foranstaltninger for at få fastslået underholdspligten. I sådanne tilfælde overtager socialsikringskontoret barnets ret til underholdsbidrag op til det beløb, der udbetales af kontoret.

En ægtefælle har ikke mulighed for at modtage underholdsbidrag fra socialsikringskontoret.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

I grænseoverskridende sager kan socialsikringskontoret yde den bidragsberettigede administrativ bistand. Socialsikringskontoret er centralmyndighed i henhold til EU's forordning om underholdspligt og Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag (Haagerkonventionen af 2007) og fremsendende/modtagende instans i henhold til New York-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Se svaret under spørgsmål 14.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Socialsikringskontorets kontaktoplysninger:

Socialsikringskontoret

Postboks 1164

SE-621 22 Visby

Sverige

Tlf: +46 (0)771 17 90 00

Fax: +46 (0)11 20 411

E-mail: Link åbner i nyt vinduecentralmyndigheten@forsakringskassan.se

Socialsikringskontoret vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Dets opgaver som centralmyndighed i henhold til forordningen om underholdspligt og Haagerkonventionen af 2007 tager udspring i forordningen og konventionen. Det hjælper f.eks. bidragsberettigede med deres anmodninger, som kan indgives via myndigheden, f.eks. anmodninger om en afgørelse om underholdspligt i et andet land. Socialsikringskontoret oplyser gerne om, hvilken form for hjælp der kan ydes bidragsberettigede.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

Bidragsberettigede, der ønsker at inddrive underholdsbidrag i henhold til New York-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, skal indgive en anmodning til den fremsendende instans i deres hjemland, som videresender anmodningen til den modtagende instans i Sverige (socialsikringskontoret).

Det samme gælder for bidragsberettigede, der ønsker at opnå den støtte, centralmyndigheden kan yde i henhold til forordningen om underholdspligt og Haagerkonventionen af 2007. De skal indgive en anmodning til centralmyndigheden i deres hjemland, som videresender anmodningen til centralmyndigheden i Sverige (socialsikringskontoret).

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Se svaret under spørgsmål 17. For så vidt angår ansøgninger i henhold til forordningen om underholdspligt eller Haagerkonventionen af 2007, kan bidragsberettigede indgive en anmodning direkte til den kompetente myndighed.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se svaret under spørgsmål 16.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja. Sverige er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (Haagerprotokollen), hvis bestemmelser har fundet anvendelse i EU siden den 18. juni 2011. Den generelle regel i Haagerprotokollen er, at loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, finder anvendelse. Det er især af hensyn til barnet muligt at anvende loven eller lovene i det land, hvor barnet og den bidragspligtige er statsborgere, hvis ikke anvendelsen af loven i det land, hvor parterne har deres sædvanlige opholdssted, tilgodeser barnets tarv. Parterne kan også indgå en aftale om, hvilken lands lovgivning der skal finde anvendelse, men muligheden for at indgå sådanne aftaler er f.eks. begrænset i sager om underholdsbidrag til børn under 18 år.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Sverige er bundet af Haagerprotokollen (se svaret under spørgsmål 20).

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Se svaret under spørgsmål 7 vedrørende de generelle betingelser for bevilling af retshjælp.

I forbindelse med grænseoverskridende tvister inden for EU er der visse særlige bestemmelser om retshjælp. Når betingelserne for bevilling af retshjælp i forordningen om underholdspligt er opfyldt, skal der ydes gratis retshjælp, hvis den bidragsberettigede har behov for en advokat, og dette behov ikke kan opfyldes på anden vis.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er ikke vedtaget særlige foranstaltninger.

Sidste opdatering: 09/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.