Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

Rules from June 2011

As of 18 June 2011, new rules on maintenance matters apply. They still ensure judicial protection of the maintenance creditor by allowing him/her to sue the debtor before the courts of his/her home State. In addition, in most cases, the 2007 Hague Protocol determines the law applicable to maintenance obligations and any judgment on maintenance issued by the courts of the Member States circulates freely in the European Union and may be enforced in all the Member States without additional formalities. Finally, maintenance creditors and debtors benefit from administrative assistance offered by the Member States.

The rules apply in all 27 EU Member States, including Denmark, on the basis of Agreement of 19 October 2005 between the European Community and the Kingdom of Denmark on jurisdiction and the recognition and enforcement of judgments in civil and commercial matters. However, Denmark does not apply some rules, in particular, the rules on applicable law and on cooperation between central authorities.

As of 1 January 2021, the United Kingdom is no longer an EU Member State. However, in the field of civil justice, pending procedures and proceedings initiated before the end of the transition period will continue under EU law. Until the end of 2024, the United Kingdom can continue to be selected in online (dynamic) forms for the purpose of these proceedings and procedures.

The Regulation also provides that administrative authorities may be considered as courts for the purpose of maintenance procedures. A list of those authorities can be found here  (68 Kb) .

The European e-Justice Portal provides you with information concerning the application of the Regulation and a user-friendly tool for filling in the forms.The European Judicial Network in civil and commercial matters has developed a Guidance on the use of the Annexes under the Maintenance Regulation that is available in 23 language.

When maintenance is due from or to the benefit of a person living in a non-EU State, the Convention on the international recovery of child support and other forms of family maintenance and the Protocol on the law applicable to maintenance obligations may help you in recovering your maintenance in non-EU States which are contracting parties to these international instruments. The Convention has entered into force for the EU towards third States party to that Convention since 1 August 2014.

Non-compulsory standard form on the statement of maintenance arrears

In order to facilitate the practical implementation of the Maintenance Regulation, and the effective exercise of citizens’ rights throughout the EU, the European Judicial Network in civil and commercial matters developed a non-compulsory standard form on the statement of maintenance arrears.

This non-compulsory form aims at facilitating the recovery of maintenance arrears and is available in 23 languages. The form comes with a practical guide on completing it attached. The form is available in the following formats: PDF  (1093 KB) , and XLS  (244 KB) .

Non-compulsory standard form on amicable solutions

To facilitate the implementation of the Maintenance Regulation, and the effective cross-border recovery of maintenance, the EJN-civil developed a (non-compulsory) standard form on amicable solutions.

Amicable settlement of the dispute will avoid the intervention of a court and/or an enforcement procedure. It can help prevent lengthy and complex proceedings. This form will help the Central Authorities to facilitate amicable agreements between the parties, and overcome the language barriers, with a view to obtaining voluntary payment of maintenance. The form is available in 23 languages. The form is available in the following format: PDF  (102 Kb) 

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

"Underholdspligt" kan defineres som en forpligtelse, hvorefter en person ifølge loven er pålagt at yde en anden person, der har behov derfor, og som har en "særlig familiemæssig tilknytning" til førstnævnte, den bistand, der er nødvendig for livets opretholdelse. "Underhold" dækker ikke kun mad, men alt hvad der er nødvendigt for livets opretholdelse, herunder mad, tøj, bolig og udgifter til lægebehandling.

Underholdspligten er baseret på en familiemæssig tilknytning eller en ægteskabelig tilknytning eller en lignende forpligtelse, hvis denne tilknytning er ophørt. Den finder anvendelse mellem visse blodbeslægtede og besvogrede og mellem ægtefæller og registrerede partnere. Den er på en måde baseret på en pligt til "solidaritet", der kan være stærkere i nogle tilfælde.

• Forældre over for deres børn
  Der er to typer underholdspligt i dette tilfælde:
  • En underholdspligt i bred betydning, der betyder, at forældre har pligt til i forhold til deres formåen at tage ansvaret for deres børns logi, forsørgelse, helbred, opsyn, opdragelse og uddannelse. Hvis uddannelsen ikke er afsluttet, når barnet bliver myndigt, fortsætter underholdspligten. Pligten består uanset forældrenes midler og uanset barnets behov. Pligten er generel i den forstand, at den ud over barnets subsistens også omfatter opdragelse, uddannelse osv. (civillovbogens artikel 203).
  • En underholdspligt baseret på forældreskab, der er knyttet til barnets behov, uanset barnets alder og forældrenes midler (civillovbogens artikel 205, 207, 208 og 353-14).

• Børn over for deres forældre
  Den underholdspligt, der gælder for forældre over for deres børn (civillovbogens artikel 205, 207 og 353-14), er gensidig. Børn har således underholdspligt over for deres forældre, hvis de har behov for det.

• Mellem ægtefæller   
  Underholdspligt mellem ægtefæller er baseret på en pligt til at hjælpe og bistå og en pligt til at bidrage til ægteskabets udgifter som foreskrevet i civillovbogen (civillovbogens artikel 213 og 221). Disse forpligtelser, der er knyttet til pligten til at bo sammen, som også gælder for ægtefæller, er gensidige. Hvis disse forpligtelser ikke opfyldes, kan sagen indbringes for retten med henblik på at opnå tilsvarende opfyldelse i form af underhold eller tilkendelse af et pengebeløb (civillovbogens artikel 213, 221 og 223) – se spørgsmål 10.

• En fraskilt ægtefælle over for en tidligere ægtefælle       
  Her skal der sondres mellem, hvilken type skilsmisse der er tale om: Skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør eller skilsmisse efter fælles overenskomst:
  • Skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør: Hvis ægtefællerne ikke er nået til enighed om et underholdsbidrag (civillovbogens artikel 301, stk. 1), kan den forurettede ægtefælle anmode retten om, at den ved afsigelse af skilsmissedommen eller i en efterfølgende afgørelse pålægger den anden ægtefælle at betale underholdsbidrag (civillovbogens artikel 301, stk. 2, første punktum).
    Retten kan afvise et krav om underhold efter skilsmissen, hvis den sagsøgte ægtefælle beviser, at den ansøgende ægtefælle er skyldig i utroskab i et omfang, der umuliggør det fremtidige samliv (civillovbogens artikel 301, stk. 2, andet punktum).
    Underholdsbidragets størrelse kan under alle omstændigheder højst sættes til en tredjedel af den underholdspligtige ægtefælles indkomst (civillovbogens artikel 301, stk. 3, tredje punktum).
  • Skilsmisse efter fælles overenskomst: Det står ægtefællerne frit for at beslutte, om den ene af ægtefællerne skal betale underholdsbidrag til den anden under proceduren og/eller efter skilsmissen. Hvis ægtefællerne beslutter, at der skal betales underholdsbidrag, kan de frit beslutte størrelsen af dette bidrag, betalingsmåden samt håndhævelsen af underholdsbidraget og indekseringen heraf, og hvilke årsager der kan lægges til grund for ændring af bidraget (retsplejelovens artikel 1288, stk. 1, nr. 4). Medmindre parterne udtrykkeligt har aftalt det modsatte, kan retten på en af parternes anmodning forhøje, nedsætte eller annullere det aftalte underholdsbidrag efter skilsmissedommen (retsplejelovens artikel 1288, stk. 3), hvis beløbet som minimum ikke længere er passende i lyset af nye omstændigheder, der ikke er relateret til parternes ønsker. Underholdsbidraget kan ikke indekseres, medmindre indeksering specifikt er angivet.

• Andre, i hvilke tilfælde?
  Underholdspligten findes mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linje (forældre/børn, børn/forældre og ligeledes børnebørn/bedsteforældre, og pligten er gensidig, jf. civillovbogens artikel 205 og 207).
  Mellem ægtefæller er der to mulige scenarier:
  • Inden for en vis grænse har den overlevende ægtefælle en forpligtelse over for den afdøde ægtefælles børn, som vedkommende hverken er far eller mor til (civillovbogens artikel 203, stk. 3).
  • Svigersønner og svigerdøtre har en forpligtelse over for deres svigermødre og svigerfædre og omvendt. Denne forpligtelse ophører, hvis svigerfaderen eller svigermoderen gifter sig igen, og hvis ægtefællen (der har skabt relationen ved indgåelsen af ægteskabet) og børnene fra ægteskabet dør (civillovbogens artikel 206 og 207).

I nogle tilfælde skal den afdøde ægtefælles bo betale underhold til den afdøde persons overlevende partner eller slægtninge i opstigende linje (civillovbogens artikel 205a).

Et barn, hvis faderskab ikke er fastslået, kan kræve underholdsbidrag til dækning af udgifter til forsørgelse og uddannelse hos den mand, der havde et forhold til barnets mor i den i loven anførte undfangelsesperiode (civillovbogens artikel 336).

Hvis der opstår alvorlig uenighed mellem registrerede partnere, kan den ene part anmode retten om underhold som led i de foreløbige foranstaltninger, denne kan beslutte at træffe. Det samme gælder foreløbige foranstaltninger, hvis det registrerede partnerskab ophører (civillovbogens artikel 1479).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten ophører normalt ved barnets myndighedsalder eller myndiggørelse. Den kan imidlertid fortsætte, hvis barnets uddannelse ikke er afsluttet (civillovbogens artikel 203 og 336).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragspligtige kan frivilligt opfylde den bidragsberettigedes krav. Hvis der i modsat fald opstår en tvist, uoverensstemmelse, eller betalingen ophører, er det nødvendigt at indbringe sagen for retten.

I tilfælde af skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør kan et krav om underhold indgives i forbindelse hermed i enten den indledende procedure eller som led i et anbringende (retsplejelovens artikel 1254, stk. 1, nr. 5, og artikel 1254, stk. 5).

I andre sager end skilsmissesager er det fredsdommeren, der behandler og træffer afgørelse i spørgsmål om krav om underhold (retsplejelovens artikel 591, stk. 7), undtagen når det drejer sig om krav om underhold uden anerkendelse af slægtskab, jf. spørgsmål 5.

Med undtagelse af sager om underholdspligt i forbindelse med social integrationsydelse er det siden den 1. september 2014 familieretten, der behandler alle sager om underholdspligt (retsplejelovens artikel 572a, stk. 7), herunder sager om underholdsbidrag uden anerkendelse af slægtskab.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Sagsanlæg kan kun vedrøre den bidragsberettigede personligt (jf. især civillovbogens artikel 337). Ansøgningen skal indgives til retten af den bidragsberettigede personligt eller af dennes advokat (jf. især retsplejelovens artikel 1253b, 1254 og 1320).

Hvis den bidragsberettigede er umyndiggjort, handler den retlige repræsentant (far, mor, værge, repræsentant efter loven) i dennes navn.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Fredsdommeren har generel kompetence i tvister om underholdsbidrag (retsplejelovens artikel 591, stk. 7), men der er undtagelser. Under disse omstændigheder skal sagen anlægges ved ansøgerens hjemting, undtagen i tilfælde af ansøgninger om at sænke eller ophæve underholdsbidraget (retsplejelovens artikel 626).

Formanden for familieretten (civillovbogens artikel 338) har kompetence i en retssag, som et barn anlægger mod den person, der havde et forhold til barnets mor i undfangelsesperioden (civillovbogens artikel 336).

Med undtagelse af sager, der omhandler hasteforanstaltninger og foreløbige foranstaltninger, ligger kompetencen til at behandle tvister vedrørende forældremyndighed hos ungdomsdomstolen (civillovbogens artikel 387a), som forældrene, værgerne eller de personer, der har barnet i pleje, i kraft af deres bopæl hører under (artikel 44 i lov af 8. april 1965 om beskyttelse af børn og unge, omsorg for mindreårige, der har begået en lovovertrædelse, og afhjælpning af skader forårsaget som følge af denne lovovertrædelse).

I tilfælde af konflikt mellem ægtefællerne inden skilsmissesagens påbegyndelse skal ansøgningen indgives til fredsdommeren (retsplejelovens artikel 594, stk. 19) i den retskreds, hvor ægtefællerne sidst havde deres hjem (retsplejelovens artikel 628, stk. 2).

Så snart der er indgivet begæring om skilsmisse grundet uopretteligt samlivsophør, har formanden for familieretten kompetence (retsplejelovens artikel 1280), indtil ægteskabet er opløst. Det påhviler imidlertid den ret, der behandler sagens realitet, at godkende en eventuel aftale om underholdsbidrag mellem parterne (retsplejelovens artikel 1256, stk. 1).

Efter den endelige skilsmissedom ligger kompetencen hos fredsdommeren og familieretten. Formanden for familieretten har fortsat kompetence til at afsige foreløbige kendelser i hastesager (retsplejelovens artikel 584).

Siden den 1. september 2014 henhører alle sager vedrørende underholdspligt under familierettens kompetence (retsplejelovens artikel 572a, stk. 7), dog undtaget sager om underholdspligt i forbindelse med social integrationsydelse.

Siden den 1. september 2014 skal sager mellem parter, der er (eller har været) gift, eller som er (eller har været) registrerede partnere, og sager om underholdspligt vedrørende begge parters børn eller børn, hvis forbindelse til kun den ene forælder er blevet fastslået, i princippet indgives til den ret, der allerede behandler et krav (jf. retsplejelovens artikel 629a, stk. 1)). Det er den mindreåriges hjemting (eller, hvis den mindreårige ikke har fast bopæl, retten i den retskreds, hvor den mindreårige sædvanligvis opholder sig), der har kompetence til at behandle sager vedrørende underholdspligt over for mindreårige. Hvis parterne har flere børn, har den første ret, hvor der er anlagt sag, kompetence til at behandle alle kravene (retsplejelovens artikel 629a, stk. 2,). Hvis underholdspligten vedrører flere bidragsberettigede, skal sagen anlægges ved den bidragspligtiges hjemting eller ved retten i den retskreds, hvor ægtefællerne sidst havde deres hjem eller fælles hjem (retsplejelovens artikel 629a, stk. 4).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Se spørgsmål 4. Afhængig af, hvilke procedurer der er iværksat, indgives ansøgningen ved stævning eller begæring. Advokaters medvirken er ikke obligatorisk.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal betales for sagsanlæg. Det er ikke muligt at beregne de samlede omkostninger, der vil afhænge af, hvilken procedure der indledes, og af sagsomkostningerne samt advokatsalæret, hvis en advokat medvirker. De almindelige retsregler finder anvendelse på betaling af sagsomkostninger via retshjælp (se "Retshjælp – Belgien").

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

• Bistandens form:

Bistanden udgøres af et underholdsbidrag. I nogle tilfælde kan bidraget kapitaliseres (civillovbogens artikel 301, stk. 8). I ekstraordinære tilfælde kan det udbetales i naturalier (civillovbogens artikel 210).

• Vurdering og indeksering af bistand

Der er ingen målestok. Underholdsbidrag tildeles kun i forhold til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske situation (civillovbogens artikel 208 og 209).

Faderens og moderens underholdsbidrag (civillovbogens artikel 203) fastsættes i forhold til deres økonomiske formåen og skal dække børnenes bolig, mad, tøj, udgifter til lægebehandling, opsyn, opdragelse og uddannelse (indtil uddannelsen er afsluttet). Bidraget er et fast, månedligt beløb, der betales til den forælder, "der har forældremyndigheden".

Både faderen og moderen kan på egne vegne søge om et bidrag fra den anden part til dækning af udgifter til bolig, mad, tøj osv. (civillovbogens artikel 203a, stk. 2).

Størrelsen af det underholdsbidrag, som den person, der havde et forhold til barnets mor i undfangelsesperioden, skal betale, fastsættes i overensstemmelse med barnets behov og den bidragspligtiges midler, muligheder og sociale situation (civillovbogens artikel 336, 339 og 203a).

Det anføres udtrykkeligt i loven, at ægtefæller i forbindelse med en skilsmissesag til enhver tid kan indgå en aftale om underholdsbidrag, bidragets størrelse og forudsætninger for justering af det aftalte beløb (civillovbogens artikel 301, stk. 1, og retsplejelovens artikel 1256, stk. 1, og artikel 1288, stk. 4). I forbindelse med retsmødet i sagen kan retten imidlertid afvise denne aftale, hvis vilkårene er i åbenlys strid med barnets tarv (retsplejelovens artikel 1256, stk. 2, og artikel 1290, stk. 2 og 5).

I tilfælde af en retsafgørelse skal den ret, der konkret træffer afgørelse om underholdsbidragets størrelse, imidlertid anvende beregningskriterier og grænser. Underholdsbidraget skal i princippet mindst dække bidragsmodtagerens "behov" (civillovbogens artikel 301, stk. 3, første punktum).

Underholdsbidragets størrelse må under ingen omstændigheder overstige en tredjedel af den bidragspligtige ægtefælles indkomst (civillovbogens artikel 301, stk. 3, sidste punktum). Afgørelsen om underholdspligt er tidsbegrænset til ægteskabets varighed. Undtagelsesvist kan retten forlænge gyldigheden af afgørelsen om underholdspligt (civillovbogens artikel 301, stk. 4).

Indeksering sker automatisk i tilfælde af skilsmisse, der er begrundet i uopretteligt samlivsophør, og i forbindelse med forældrebidrag til mad og tøj. I princippet er referenceindekset forbrugerprisindekset, men ifølge loven er det tilladt retten at anvende en anden ordning til regulering af bidraget i overensstemmelse med leveomkostningerne (civillovbogens artikel 301, stk. 6, og artikel 203c, stk. 1), og parterne kan fravige denne ordning efter fælles overenskomst (civillovbogens artikel 203c, stk. 1).

Ifølge loven kan underholdsbidraget forhøjes, sænkes eller ophæves på en af parternes anmodning under henvisning til de almindelige bestemmelser, der er fastsat i civillovbogens artikel 301, stk. 7, første punktum, og retsplejelovens artikel 1293, stk. 1.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Bidraget betales til den bidragsberettigede eller dennes repræsentant i form af et månedligt beløb. Det kan i visse tilfælde kapitaliseres (se spørgsmål 8).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

En bidragsberettiget, som har en retslig kendelse om tvangsfuldbyrdelse, kan få fuldbyrdet sit krav. Der kan i visse tilfælde foretages arrest i løsøre eller fast ejendom, der tilhører en bidragspligtig, som ikke overholder afgørelsen om fastsættelse af underholdsbidraget (retsplejelovens artikel 1494). Der kan afsiges en udlægskendelse over for tredjemand, f.eks. den bidragspligtiges arbejdsgiver (retsplejelovens artikel 1539). En bidragsberettiget, der endnu ikke har en retslig kendelse om tvangsfuldbyrdelse, kan også på visse betingelser få etableret en sikringsret med henblik på at sikre sine rettigheder til fremtidige underholdsbidrag (retsplejelovens artikel 1413).

Der er indført en forenklet fuldbyrdelsesmekanisme, nemlig transport, dvs. en tilladelse til, at den bidragsberettigede inden for en vis grænse kan betales direkte fra den bidragspligtiges indkomst, eller modtage ethvert andet beløb, tredjemand måtte skylde. Sådanne transaktioner finder anvendelse på lovpligtige underholdsbidrag mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller (civillovbogens artikel 220, stk. 3, 221, 223 og 301, stk. 11 og retsplejelovens artikel 1280), forpligtelser til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse, herunder sager mellem barnets far og mor i medfør af civillovbogens artikel 203a, og på sager mellem slægtninge i op- og nedstigende linje om lovbestemt underholdspligt (civillovbogens artikel 230b).

Endelig indeholder straffeloven en artikel om undladelse af at opfylde en underholdspligt (straffelovens artikel 391a), der gør det muligt at lægge sag an mod en person, der ifølge en endelig retskendelse skal betale underholdsbidrag, og som forsætligt har misligholdt denne forpligtelse i over to måneder.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til civillovbogens artikel 2277 er forældelsesfristen for sager om manglende betaling af underholdsbidrag fem år.

Underholdsbidrag, der er tilkendt af en domstol, er tidsbegrænset til 10 år (civillovbogens artikel 2262a).

Ægtefællernes gensidige underholdspligt har ingen virkning under ægteskabet (artikel 2253) og afbrydes ved forkyndelse af en indkaldelse til retten, udstedelse af et betalingspåbud eller beslaglæggelse (artikel 2244 og 2248) og ved den bidragsberettigedes indgivelse af retlige anbringender og den betalingspligtiges erlæggelse af beløbet.

I medfør af artikel 7 og 8 i loven om pant i fast ejendom af 16. december 1851 påhviler det i princippet den bidragspligtige at opfylde sin forpligtelse med hensyn til alle aktiver.

Ifølge retsplejelovens artikel 1408 kan den bidragsberettigede ikke gøre krav på visse personlige løsøregenstande, som den bidragspligtige og hans familie har brug for i dagligdagen eller i forbindelse med udførelsen af den bidragspligtiges eller hjemboende børns arbejde eller fortsatte uddannelse.

I henhold til retsplejelovens artikel 1409, stk. 1, er arbejdsindtægter og indtægter fra andre aktiviteter undtaget fra transport og beslaglæggelse.

Ikke desto mindre bestemmer retsplejelovens artikel 1412, at reglerne om undtagelse fra beslaglæggelse ikke kan fuldbyrdes over for en bidragsberettiget, og at den bidragsberettigede har absolut forrang for den bidragspligtiges andre kreditorer. Hvis transport imidlertid gøres gældende over for en person, hvis fordringer allerede er gjort til genstand for transport eller udlæg, kan retten foretage en vurdering af den bidragspligtiges samlede økonomiske situation og kreditorernes behov, særlig for så vidt angår underholdsbidrag, og foretage en lige fordeling mellem kreditorerne af de beløb, der er transporteret eller foretaget udlæg i (retsplejelovens artikel 1390a, stk. 5).

Insolvente bidragspligtige er berettigede til kollektiv gældsafvikling (retsplejelovens artikel 1675, stk. 2 ff.). I denne forbindelse kan retten, hvis det er relevant, beslutte at eftergive gælden, herunder ubetalte underholdsbidrag, men ikke underholdspligten.

Der kan stilles krav om transport for at sikre forudbetaling af underholdsbidrag i takt med, at det forfalder til betaling (retsplejelovens artikel 1494, stk. 2).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

En bidragsberettiget, der ikke opnår betaling, selv om vedkommende har iværksat ovennævnte foranstaltninger, kan kontakte Service des créances alimentaires (kontoret for underholdsbidrag) under Service public fédéral Finances (det føderale finansministerium), der har ansvaret for at udbetale forskud på et eller flere fastsatte underholdsbidrag og for at modtage eller inddrive de udbetalte forskud samt de udestående underholdsbidrag, som den bidragspligtige skylder.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Kontoret for underholdsbidrag kan træde i den bidragspligtiges sted og betale bidraget eller en del af bidraget i dennes sted. Den bidragspligtige vil af kontoret blive pålagt at betale underholdsbidraget og skyldige underholdsbidrag samtidig. Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt betaler beløbene til kontoret, vil de blive inddrevet fra den bidragspligtige. I sidstnævnte tilfælde kan resultatet naturligvis ikke garanteres. Det afhænger af den bidragspligtiges økonomiske situation.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Den centralmyndighed, der er udpeget i henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt samt Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag, er:

Service public fédéral Justice (det føderale justitsministerium)       
Service de coopération internationale en matière civile (kontoret for internationalt samarbejde om civilretlige spørgsmål)
Boulevard de Waterloo, 115  
B-1000 Bruxelles.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den bidragsberettigede eller dennes retlige repræsentant kan kontakte kontoret pr. brev, telefon (+32 (0)2 542 65 11), fax (+32 (0)2 542 70 06) eller e-mail (aliments@just.fgov.be eller alimentatie@just.fgov.be).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragsberettiget, der bor i et andet land end Belgien, skal kontakte bopælslandets centralmyndighed med ansvar for gennemførelse af ovennævnte konventioner eller forordningen. Den bidragsberettigede må ikke kontakte et organ eller en myndighed i Belgien direkte.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ikke relevant (se ovenfor).

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Når der er fremsat et krav til centralmyndigheden, kontrollerer denne den bidragsberettigedes adresse og/eller aktiver i Belgien og overdrager herefter sagen til det retshjælpskontor, der har den stedlige kompetence. Hvis der fremsættes et krav om børnebidrag til centralmyndigheden, vil der blive ydet retshjælp, uden at den bidragsberettigedes oplysninger kontrolleres. Retshjælpen dækker advokatsalærer og sagsomkostningerne.

I de øvrige tilfælde skal bidragsberettigede, der har behov for retshjælp, indgive ansøgning herom til centralmyndigheden i overensstemmelse med direktiv 2002/8/EF.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndigheden har først og fremmest til opgave at oplyse om forordningens funktionsmåde såvel internt som i det relevante land. Ved hjælp af sine ressourcer kan myndigheden lokalisere den bidragsberettigede eller bidragspligtige direkte eller indirekte og indhente relevante oplysninger om den bidragsberettigedes eller bidragspligtiges indkomst og/eller aktiver.

I forbindelse med rettens behandling af sagen gøres der forsøg på at opnå forlig på retsmødet, efter at parterne har udvekslet synspunkter, og mere præcist hvad angår den bidragspligtige parts bemærkninger. Om nødvendigt følger centralmyndigheden op på sagen for at fremme den fortsatte fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag.

Centralmyndigheden kan bistå med at indsamle dokumentation og fremsende og forkynde dokumenter samt informere om bestemmelserne i den relevante nationale lovgivning og om gennemførelsesbestemmelserne vedrørende gældende internationale bestemmelser.

I kraft af centralmyndighedens overdragelse af beføjelser til den bidragsberettigedes repræsentant ved de belgiske domstole kan der iværksættes foreløbige foranstaltninger, der skal sikre fuldbyrdelse af verserende sager om underholdsbidrag.

Centralmyndigheden kan om nødvendigt give den bidragsberettigede oplysninger om fremgangsmåden for at fastslå faderskabet, når det drejer sig om den udlagte barnefader.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er et familiemedlems pligt til at sørge for et andet familiemedlems underhold. Det er en lovbestemt pligt, dvs. at den er fastsat generelt i loven med forbehold for visse kriterier snarere end ved aftale mellem parterne. Underholdspligten er personlig og ophører, når den bidragsberettigede person dør.

En person har kun ret til underholdsbidrag, hvis den pågældende er uarbejdsdygtig og mangler midler til at forsørge sig selv.

En person, der har ret til underholdsbidrag, kan kræve bidrag fra følgende personer i den anførte rækkefølge: en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, børn, forældre, børnebørn og oldebørn, søskende, bedsteforældre og slægtninge i opstigende linje. Hvis de første personer i rækken ikke kan betale underholdsbidrag, skal de næste i rækken udrede det.

Når en person er forpligtet til at betale underholdsbidrag til flere andre, skal bidraget betales i denne rækkefølge (med udelukkelse af dem, der står længere nede på listen): børn, en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, forældre, børnebørn og oldebørn, søskende, bedsteforældre og slægtninge i opstigende linje.

I tilfælde af skilsmisse er kun en ægtefælle, som er uden skyld i skilsmissen, berettiget til underhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre skal betale underholdsbidrag til børn under 18 år, uanset om disse er i stand til at arbejde eller har midler til at forsørge sig selv. For børn over 18 år skal forældre betale underholdsbidrag, hvis børnene ikke kan forsørge sig selv af deres egen indkomst eller formue, når de regelmæssigt følger en gymnasieuddannelse (op til 20 år), en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse (op til 25 år), i hele børnenes uddannelsesperiode, men kun hvis det ikke giver forældrene særlige vanskeligheder at betale underholdsbidraget.

En voksen person har kun ret til underholdsbidrag, hvis den pågældende er uarbejdsdygtig og mangler midler til at forsørge sig selv.

Underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle skal betales i højst tre år fra ægteskabets afslutning, medmindre parterne har aftalt en længere periode, og ophører, såfremt den ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, gifter sig igen. Retten kan forlænge fristen, hvis den bidragsberettigede befinder sig i en særlig vanskelig situation, og den bidragspligtige kan betale bidraget uden særlige vanskeligheder.

Enhver kan indgive en begæring om underholdsbidrag ikke blot for fremtiden, men også med tilbagevirkende kraft for en periode på højst et år, inden begæringen indgives.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Begæringer om underholdsbidrag indgives til en domstol, uanset deres art, bidragets størrelse, hvilken person, der anmoder om underholdsbidrag, og fra hvilken person, der anmodes om underholdsbidrag. Distriktsretten (rayonen sad) har kompetence til at behandle sådanne sager. Stedlig kompetence har retten på det sted, hvor sagsøger eller sagsøgte har bopæl. Sagsøger kan frit vælge. Proceduren er fastlagt i den civile retsplejelov. En individuel begæring om underholdsbidrag behandles efter fremskyndede procedurer, dvs. inden for kortere frister.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Krav om underholdsbidrag til mindreårige indgives af en forælder med forældremyndighed eller en værge.

Krav om underholdsbidrag til mindreårige mellem 14 og 18 år indgives af barnet selv, med den forælders viden og godkendelse, der har forældremyndigheden, eller med en værges viden og godkendelse.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den domstol, der har international kompetence afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om international privatret, de bilaterale internationale traktater eller Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, hvor det er relevant.

Hvis en begæring om underholdsbidrag indgives inden for rammerne af en ægteskabssag, dvs. som en del af skilsmissesagen, har de bulgarske domstole i henhold til lov om international privatret kompetence til at behandle begæringen, hvis en af ægtefællerne er bulgarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Bulgarien. Sager vedrørende underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle behandles af domstole med kompetence i skilsmissebegæringer. De bulgarske retter har kompetence i sager om underholdsbidrag, når sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted i Republikken Bulgarien, når sagsøger er bulgarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Republikken Bulgarien.

I ovennævnte tilfælde finder bulgarsk ret anvendelse som anført nedenfor i spørgsmål 18, 19 og 20.

Når det er fastslået, at de bulgarske domstole har international kompetence, er distriktsretten (rayonen sad), den kompetente ret. Stedlig kompetence har retten på det sted, hvor sagsøger eller sagsøgte har bopæl. Sagsøger kan frit vælge.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Begæringer om underholdsbidrag indgives til en domstol, uanset deres art, bidragets størrelse, hvilken person, der anmoder om underholdsbidrag, og fra hvilken person, der anmodes om underholdsbidrag. Det er ikke nødvendigt at være repræsenteret ved en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Sagsøgere i sager om underholdsbidrag er fritaget for afgifter til staten. Når retten tilkender et underholdsbidrag, pålægger den sagsøgte at betale afgifter til staten og dække de omkostninger, sagsøger har afholdt i sagen.

Det statslige gebyr skal kun betales i de tilfælde, hvor sagsøgeren er debitor for underholdsbidraget, og vedkommende har fremsat en begæring om nedsættelse af underholdsbidragets størrelse.

Advokatbistand er ikke nødvendig i sager om underholdsbidrag.

Parterne i sagen kan få retshjælp på de almindelige betingelser for tildeling af retshjælp, som fastsat i lov om retshjælp.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidraget fastsættes i forhold til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges muligheder for at betale det. Det minimumsbeløb, en forælder skal betale i underholdsbidrag til et mindreårigt barn, svarer til en fjerdedel af mindstelønnen som fastsat af Ministerrådet (i 2019 var det minimale underholdningsbidrag til børn under 18 år på 140 BGN). Underholdsbidraget fastsættes af retten i forhold til børnenes behov og den pågældende forælders midler.

Retten kan efter forælderens anmodning sætte underholdsbidraget over det maksimale beløb, hvis dette er nødvendigt for at opfylde barnets ekstraordinære behov, og den pågældende forælder kan betale det uden særlige vanskeligheder. På den pågældende parts anmodning kan retsafgørelsen om underholdsbidrag ændres eller tilbagekaldes, hvis omstændighederne ændrer sig. Ændringen foretages også ved en retslig procedure.

Underholdsbidrag betales månedligt. Der opkræves morarenter ved forsinket betaling.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales personligt til den bidragsberettigede. Når der er tale om mindreårige mellem 14 og 18 år, udbetales underholdsbidraget specifikt til dem, men med den forælders viden og godkendelse, der har forældremyndigheden.

Underholdsbidrag til børn under 14 år betales efter omstændighederne via den forælder, der har forældremyndigheden, eller en værge.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Underholdsbidrag betales månedligt. Der opkræves morarenter ved forsinket betaling.

Retsafgørelser, der er trådt i kraft, kan fuldbyrdes på de betingelser og efter de procedurer, som er fastlagt i den bulgarske civile retsplejelov (Grazhdanski protsesualen kodeks).

Manglende betaling af underholdsbidrag kan også udgøre en overtrædelse af straffelovens artikel 183, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Tvangsfuldbyrdelsen foretages af en offentlig eller privat foged efter den bidragsberettigedes valg.

Offentlige fogeder arbejder for fogedvæsenet ved en distriktsret (rayonen sad), og deres arbejdsområde falder sammen med rettens stedlige kompetence.

Private fogeder arbejder inden for den relevante regionalrets stedlige kompetence (okrazhen sad).

Ifølge familielovens artikel 149 kan der indgives begæring om underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft for en periode på højst et år, inden begæringens indgivelse. Når underholdspligten er fastslået, og størrelsen heraf er fastsat, bortfalder forpligtelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om forældelse i aftalelovens artikel 110-120.

Se fuldbyrdelse af domme.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Lov om beskyttelse af børn (Zakon za Zakrila na Deteto) indeholder en række beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. at børn og forældre skal holdes orienterede om deres rettigheder og forpligtelser, og at staten skal sikre, at der ydes retshjælp. I henhold til artikel 15 i lov om beskyttelse af børn har børn ret til at få retshjælp og til at indgive klager i alle sager, der vedrører deres rettigheder eller interesser. Retshjælpen ydes af det nationale retshjælpskontor.

Det er udtrykkeligt fastsat i loven om advokater (Zakon za Advokaturata), at en bulgarsk advokat eller en advokat fra de øvrige EU-lande kan yde gratis retshjælp og -bistand til bidragsberettigede personer. Pålægges modparten i en sådan sag at betale sagsomkostninger, har den bulgarske advokat eller EU-advokaten ret til et advokatsalær, der bestemmes af retten.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Konstateres det under fuldbyrdelsesproceduren, at den bidragspligtige ikke har nogen indtægter eller andre midler, betaler staten bidraget på forskud efter betingelser og efter den fremgangsmåde, der er fastsat i Ministerrådets bekendtgørelse. I så fald fastsættes størrelsen af det underholdsbidrag, der udbetales forskudsvist af staten, i dommen, idet det dog ikke kan overstige det maksimumbeløb, der årligt øremærkes hertil på finansloven.

Efter proceduren for social bistand sørger staten via offentlig bistand for personer, der har behov for det, når ingen er underholdspligtig ifølge loven, eller ingen er i stand til at betale underholdsbidrag.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Republikken Bulgarien er også part i en række traktater om gensidig retshjælp med lande, bl.a. lande, som ikke er medlemmer af EU. Justitsministeriet er centralmyndighed efter disse traktater og yder i denne egenskab bistand i forbindelse med ansøgninger fra borgere.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriet er centralmyndighed og kan kontaktes på:

Justitsministeriet
ul. «Slavyanska» nº 1

1040 Sofia
Bulgarien
tel. (+359 2) 92 37 555
fax (+359 2) 987 0098
Kontaktperson:

Е_Gyurova@justice.government.bg

M_Parvanova@justice.government.bg

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Ja, ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Hvis den bidragsberettigede befinder sig i et land, som Republikken Bulgarien har indgået en gensidig retshjælpstraktat med, kan den bidragsberettigede søge bistand hos justitsministeriet som efter traktaten er centralmyndighed.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt eller ifølge proceduren i den relevante traktat om gensidig retshjælp.

Se kontaktoplysninger om justitsministeriet som centralmyndighed ovenfor.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Republikken Bulgarien er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Se ovenstående svar.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

De gældende bestemmelser er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, og i artikel 627a til 627c i den civile retsplejelov (har været gældende siden 18. juni 2011).

Når en afgørelse er truffet i en medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007, indgives anmodningen om fuldbyrdelse af afgørelsen på grundlag af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, til regionalretten i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes. Afgørelse om afslag på eller suspension af fuldbyrdelsen i henhold til artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 træffes af regionalretten.

En anmodning om at erklære, at en afgørelse eller en anden retsakt fra en EU-medlemsstat, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, kan fuldbyrdes, sendes til den relevante regionalret, i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes. En kopi af anmodningen om forkyndelse for den bidragsskyldige fremlægges ikke. Retten behandler anmodningen for lukkede døre. I den afgørelse, hvor anmodningen imødekommes, fastsætter retten en frist for appel i henhold til artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009. Der kan ikke foretages en foreløbig fuldbyrdelse af retsafgørelsen om imødekommelse af anmodningen. I retsafgørelsen om imødekommelse af anmodningen træffer retten også afgørelse om de ønskede foreløbige forholdsregler. Afgørelsen har status af en afgørelse i forbindelse med en retssag. Afgørelsen kan appelleres vedrørende faktuelle eller retlige spørgsmål til appelretten i Sofia (Sofiyski apelativen sad) på de betingelser og vilkår, der er fastsat i artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009. Afgørelsen fra appelretten i Sofia kan kun appelleres til den øverste kassationsret vedrørende retlige spørgsmål.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er foretaget ændringer i personalets størrelse og struktur i direktoratet for international retslig beskyttelse af børn og international adoption, hvis aktiviteter omfatter de opgaver, det får pålagt af justitsministeriet som centralmyndighed ifølge Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Dette direktorat samarbejder med generaldirektoratet for civil registrering og administrative ydelser (GRAO), der hører under ministeriet for regional udvikling og offentlige arbejder, det nationale skatte- og afgiftskontor og det nationale retshjælpskontor ved behandlingen af ansøgninger fra EU's medlemsstater vedrørende underholdspligt efter Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Begrebet "underhold" betegner summen af, hvad en person giver en anden, så sidstnævnte kan få opfyldt alle sine legitime behov. En afgørende forudsætning for eksistensen og varigheden af underholdspligt efter reglerne i den civile lovbog er, at der består et familiært eller tilsvarende forhold, uanset om det er ægteskabeligt eller tidligere ægteskabeligt, et familieforhold i lige linje eller et forhold mellem registrerede partnere eller tidligere registrerede partnere af samme køn.

Den civile lovbog specificerer, hvilke grupper af personer der skal betale og har ret til at modtage underhold som følger:

• underholdsbidrag mellem ægtefæller: pligten til at betale underhold opstår, når ægteskabet indgås, og ophører, når det afsluttes. Ægtefællerne har underholdspligt i et omfang, der sikrer begge parter samme materielle og kulturelle standard, idet en mand og en kvinde har samme status i ægteskabet. Underholdspligt mellem ægtefæller er subsidiær i forhold til underholdspligt mellem forældre og børn.
• underholdsbidrag mellem fraskilte ægtefæller: pligten til at betale underhold opstår, hvis en af de fraskilte ægtefæller er økonomisk ude af stand til at varetage sit eget underhold, og denne manglende evne er opstået i forbindelse med ægteskabet, og det med rimelighed kan forlanges af den tidligere ægtefælle, især på grund af den fraskilte ægtefælles alder eller sundhedstilstand på skilsmissetidspunktet eller ophør af pasning af de fraskilte ægtefællers fælles barn. Den ophører, hvis den ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, gifter sig igen, eller ved udløbet af den periode, i hvilken underholdsbidraget skal betales (højst tre år).
• underholdspligt mellem forældre og børn: denne pligt opstår ved barnets fødsel og ophører, når barnet kan forsørge sig selv, eller underholdspligten overføres til en anden (f. eks. gennem ægteskab eller nægtelse af anerkendelse af faderskab). Underholdsbidraget skal sikre, at barnet grundlæggende har samme levestandard som forældrene. Et barn har også pligt til at betale et rimeligt underholdsbidrag til sine forældre alt efter barnets midler, og forældrenes levestandard behøver ikke at være identisk med barnets.
• underholdsbidrag mellem slægtninge i opstigende og nedstigende linje: Denne pligt opstår mellem ældre og yngre slægtninge. Forældres underholdspligt over for deres børn går forud for underholdspligten for bedsteforældre og andre af børnenes slægtninge i opstigende linje. Fjernere slægtninge har underholdspligt, hvis denne ikke kan opfyldes af nærmere slægtninge.
• støtte, der er udbetalt til en enlig mor til dækning af udgifter til underhold og andre udgifter: Denne pligt opstår, hvis moderen ikke er gift med barnets far. I dette tilfælde skal faren betale underholdsbidrag i to år efter barnets fødsel og et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med graviditet og fødsel.

Underholdspligt er også omfattet af loven om registreret partnerskab. Her fastlægges følgende:

• en gensidig underholdspligt mellem partnere. Underholdsbidraget skal sikre, at de to partnere stort set har samme materielle og kulturelle standard
• en underholdspligt efter opløsning af partnernes samliv – en tidligere partner, der ikke kan forsørge sig selv, kan anmode den anden partner om at bidrage med et rimeligt beløb i forhold til den pågældendes erhvervsevne og økonomiske situation. Hvis en af de tidligere partnere, som ikke har bidraget til partnerskabets endelige sammenbrud, lider alvorlig skade på grund af partnerskabets ophør, kan den pågældende få underholdsbidrag i op til tre år af samme størrelse som det underholdsbidrag, der skulle have været betalt, hvis partnerskabet ikke var ophørt.

En persons underholdspligt over for en anden person er fastsat ved lov og kan ikke overdrages, erstattes eller opgives på forhånd.

En af forudsætningerne for tildeling af underholdsbidrag, som gælder i alle sager, hvor der består underholdspligt, er, at den skal være i overensstemmelse med den offentlige sædelighed.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

En person kan få tilkendt underholdsbidrag, hvis det ikke er realistisk, at vedkommende kan forsørge sig selv. Evnen til at forsørge sig selv fortolkes traditionelt udelukkende som evnen til på tilfredsstillende vis at opfylde alle ens behov (materielle, kulturelle osv.). Hvis et barn ikke er i stand til at forsørge sig selv og er afhængigt af støtte fra den, der betaler underholdet, bortfalder underholdspligten ikke, selv når barnet når voksenalderen (f. eks. hvis barnet fortsætter sine studier), og i undtagelsestilfælde kan underholdspligten fortsætte i hele barnets og forældrenes liv (f. eks. hvis et barn er 100 % invalid og aldrig vil kunne forsørge sig selv). Til gengæld kan underholdspligten bortfalde, før barnet bliver voksent, hvis det bliver i stand til at forsørge sig selv tidligere. Der er derfor ingen specifik aldersgrænse.

Om et barn er voksent er et vigtigt kriterium i en retssag (f. eks. kan en domstol træffe afgørelse om underhold til et mindreårigt barn uden en begæring, men vil kun kunne tilkende underholdsbidrag til voksne børn på grundlag af en begæring).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Kun en domstol kan træffe afgørelse om underhold, hvilket sker efter begæring, men den kan træffe afgørelse herom uden begæring, hvis barnet er mindreårigt.

Ud over generelle oplysninger skal begæringen indeholde fornavn, efternavn og adresse på parterne, en beskrivelse af de kritiske forhold samt en fortegnelse over de dokumenter, sagsøger har indgivet, hvoraf dennes krav tydeligt skal fremgå.

Begæringen skal indgives til den kompetente domstol. Se spørgsmål nr. 5.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

En forælder, der har forældremyndigheden over et barn, har ret til på barnets vegne at indgive begæring om underhold fra den anden forælder. Den pågældende kan også handle på barnets vegne som værge eller formynder. Et barn, der har opnået fuld retsevne, skal artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003indgive en begæring om underholdsbidrag fra den anden person i sit eget navn.

En begæring kan ikke indgives på vegne af en slægtning, undtagen i tilfælde hvor personen ikke har fuld retsevne, og retten beskikker en værge blandt den pågældendes slægtninge.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Regler om den internationale kompetence i sager om underholdspligt er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (i det følgende benævnt "forordningen om underholdspligt"): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/CS/TXT/?qid=1409302593149&uri=CELEX:02009R0004-20130701 Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale traktater, som Tjekkiet har undertegnet, og som angår sagsområder, der er omfattet af forordningen om underholdspligt. Disse traktater gælder dog alene forbindelser med ikke-EU-medlemsstater (dette gælder navnlig bilaterale traktater om gensidig retshjælp med ikke-EU-medlemsstater eller den internationale konvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Lugano, 30.10.2007 ) i forhold til Norge, Schweiz og Island). I forbindelserne mellem Den Europæiske Unions medlemsstater har forordningen om underholdspligt forrang for internationale traktater.

I Tjekkiet træffer distriktsdomstole afgørelse i sager om underholdspligt i første instans.

Hvilken myndighed der er kompetent, bestemmes hovedsagelig af forordningen om underholdspligt, som har forrang for den tjekkiske lovgivning. Det fremgår af forordningens artikel 3, at den bidragsberettigede (sagsøgeren) kan indgive en begæring til retten

a) på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller

b) på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl.

Ellers kan der i Tjekkiet anlægges en sag, jf. artikel 3, litra c) og d), i forordningen om underholdspligt, for den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende faderskab, eller den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

Ifølge artikel 5 i forordningen om underholdspligt kan kompetence også fastsættes på grundlag af sagsøgtes fremmøde i en ret, forudsat at sagsøgte ikke senere bestrider rettens kompetence som sin første efterfølgende retlige disposition.

De tjekkiske regler for bestemmelse af retternes kompetence, som kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor kompetencen ikke er fastlagt i forordningen om underholdspligt (dvs.  f. eks. i tilfælde, hvor den tjekkiske rets internationale kompetence er baseret på artikel 6 og 7 i forordningen om underholdspligt (subsidiær kompetence, forum necessitatis) eller på en international traktat med en ikke-EU-medlemsstat), er følgende: For sager vedrørende underholdsbidrag til et mindreårigt barn er distriktsdomstolen den kompetente ret, dvs. den ret, i hvis distrikt det mindreårige barn har bopæl, på grundlag af en aftale mellem forældrene eller ved en afgørelse truffet af en domstol eller en andre afgørende forhold. I andre sager er den kompetente ret sagsøgtes almindelige ret. En fysisk persons almindelige ret er distriktsdomstolen det sted, hvor den pågældende har sin bopæl og, hvis den pågældende ikke har nogen bopæl, distriktsdomstolen det sted, hvor han/hun opholder sig. Bopæl anses for at være det sted, hvor den pågældende er bosat og har til hensigt at bo permanent (der kan også være flere sådanne steder, og i så fald er den almindelige ret distriktsdomstolen hver af disse steder). Hvis en sagsøgt, der er statsborger i Tjekkiet, ikke hører under en almindelig ret eller en ret i Tjekkiet overhovedet, er den kompetente ret retten det sted, hvor den pågældende havde sit sidst kendte opholdssted i Tjekkiet. Ejendomsret kan gøres gældende over for en person ved retten det sted, hvor den pågældendes ejendom er beliggende, hvis denne ikke hører under nogen anden kompetent ret i Tjekkiet.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Loven kræver ikke, at en sagsøger lader sig repræsenter af en rettergangsfuldmægtig. En sagsøger kan dog beslutte at lade sig repræsentere i retten ved at give en fuldmagt til en person efter eget valg, f. eks. en advokat.

En fysisk person, der ikke har mulighed for selv at give møde i retten, skal være repræsenteret af en advokat eller værge. Er den pågældende mindreårig, repræsenteres han eller hun af sine forældre.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Retssager om gensidig underholdspligt mellem forældre og børn er helt fritaget for retsgebyrer. I andre sager om fastlæggelse af underholdsbidrag, herunder forhøjelser af bidraget, er sagsøger fritaget for retsgebyrer. Denne fritagelse gælder også for håndhævelses- og tvangsfuldbyrdelsessager.

Hvis sagsøger er repræsenteret af en advokat, skal førstnævnte – medmindre andet aftales – betale et forudfastsat salær (satser kan downloades på engelsk fra det tjekkiske advokatsamfunds websted: http://www.cak.cz/scripts/detail.php?id=2239 Hvis det er begrundet i sagsøgerens sociale og økonomiske situation, og sagen ikke er vilkårlig eller en åbenbart grundløs påberåbelse eller tilsidesættelse af en rettighed, kan retten udpege en repræsentant, der arbejder gratis eller mod betaling af et mindre gebyr, hvis dette er absolut nødvendigt for at forsvare sagsøgerens interesser. Under visse omstændigheder beskikkes en advokat som repræsentant.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag betales normalt kontant i form af faste månedlige beløb, som altid skal betales en måned forud (medmindre retten bestemmer andet, eller den bidragsberettigede aftaler betaling på andre vilkår med den bidragspligtige forælder), men det kan dog også ydes på anden måde, f.eks. ved at stille en bolig eller andre goder til rådighed.

Afgørelser om underholdsbidrag til børn fastsætter ud over de bindende vilkår for den bidragspligtige forælder også formueforhold og beskriver barnets rimelige behov, som primært bestemmes af barnets alder og sundhedstilstand. I afgørelsen tages der endvidere hensyn barnets forberedelse til sin fremtidige karriere, fritidsaktiviteter, interesser osv. Princippet er dog, at barnets levestandard skal være identisk med forældrenes. Hvis den bidragspligtiges økonomiske situation giver mulighed herfor, kan en opsparing også betragtes som barnets rimelige behov. Ved fastlæggelsen af omfanget af forældrenes underholdspligt tages der endvidere hensyn til den forælder, der tager sig af barnet, og pasningens omfang.

Ægtefæller har underholdspligt i et omfang, der sikrer begge parter samme materielle og kulturelle standard, idet en mand og en kvinde har samme status i ægteskabet.

Der skal betales underholdsbidrag mellem fraskilte ægtefæller, hvis en af de fraskilte ægtefæller er økonomisk ude af stand til at forsørge sig selv, og denne manglende evne er opstået på grund af eller i forbindelse med ægteskabet, og det med rimelighed kan forlanges af den tidligere ægtefælle, navnlig på baggrund af den fraskilte ægtefælles alder eller sundhedstilstand på skilsmissetidspunktet eller ophør af pasning af de fraskilte ægtefællers fælles barn. Underholdsbidraget skal være rimeligt. Ved fastlæggelsen af bidraget tages der hensyn til ægteskabets længde og andre krav i lovgivningen.

Der betales et rimeligt underholdsbidrag til en gravid til dækning af omkostninger i forbindelse med graviditeten og fødslen.

I forbindelse med et registreret partnerskab tilkender retten underholdsbidrag til en partner på grundlag af en begæring og tager ved fastlæggelsen hensyn til den fælles husholdning. Underholdsbidraget skal sikre, at de to partnere stort set har samme materielle og kulturelle standard.

Underholdspligten ved opløsning af et forhold mellem partnere af samme køn kan fastslås på begæring af en tidligere partner, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Denne kan indgive en begæring om, at den tidligere partner skal betale et rimeligt bidrag, som bestemmes ud fra dennes evner, muligheder og formue. Hvis de ikke kan nå til enighed, fastsætter retten underholdsbidraget på grundlag af den ene partners begæring. Hvis en af de tidligere partnere, som ikke har bidraget til partnerskabets endelige sammenbrud, lider alvorlig skade på grund af partnerskabets ophør, kan retten tilkende den pågældende underholdsbidrag fra den anden partner i op til tre år efter samlivets ophør af samme størrelse som det underholdsbidrag, der skulle have været betalt, hvis partnerskabet ikke var ophørt.

I tjekkisk lovgivning anerkendes det såkaldte objektive underholdsbidrag, der er baseret på tabeller, procenter osv., ikke, og retten er ikke bundet af minimums- eller maksimumsunderholdsbidrag. I sin afgørelse lægger retten vægt på de særlige forhold i hver enkelt sag, såsom muligheden af, at der består mere end en underholdspligt, øgede omkostninger til et handicappet barn osv. Justitsministeriets tabel over beløb er udelukkende vejledende: http://portal.justice.cz/Justice2/MS/ms.aspx?o=23&j=33&k=6223&d=315516

Retsafgørelser om underholdsbidrag træffes med forbehold af ændringer i parternes situation. Bidragene kan derfor ændres, hvis den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges situation forandrer sig betydeligt.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag betales som faste månedlige beløb, altid en måned forud, medmindre retten bestemmer andet, eller den bidragspligtige aftaler andet med den bidragsberettigede. I ganske særlige tilfælde (f. eks. hvis den bidragspligtige forælder kun har en sæsonbestemt indkomst, har et meget risikofyldt arbejde osv.) kan retten bestemme, at et beløb (et depositum) indsættes til at dække fremtidige bidrag. Retten vil herefter træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at der af dette beløb foretages betalinger svarende til de månedlige underholdsbidrag til barnet. Underholdsbidrag skal enten betales til den bidragsberettigede eller den person, der tager sig af denne.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Ifølge tjekkisk lovgivning kan en begæring indgives til den ret, der er kompetent med hensyn til håndhævelse, eller man kan indsende et forslag til fogedretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse. Proceduren i forbindelse med håndhævelse eller tvangsfuldbyrdelse (herunder hvilke oplysninger, der skal anføres i begæringen) er beskrevet i et dokument om procedurer for håndhævelse af retsafgørelser. Nedenfor findes nogle specifikke oplysninger om inddrivelse af underholdsbidrag.

Fuldbyrdelse

Et mindreårigt barns almindelige ret (se svar på spørgsmål nr. 5, der indeholder en definition af et mindreårigt barns almindelige ret) har kompetence til at afsige og fuldbyrde en kendelse om underhold til et mindreårigt barn. Den bidragspligtige parts almindelige ret (se svar på spørgsmål nr. 5, der indeholder en definition af den bidragspligtige parts ret) har kompetence til at træffe afgørelse om andre typer underholdspligt, herunder underhold til voksne børn.

I sager om inddrivelse af underholdsbidrag til et mindreårigt barn på begæring af en af parterne bistår retten med at finde frem til den bidragspligtiges bopæl. Retten kan også yde yderligere hjælp til den bidragsberettigede, før den træffer afgørelse om at inddrive bidraget, f.eks. ved at anmode den bidragspligtige om oplysninger om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorfra den pågældende får sin løn eller har en regelmæssig indtægt, eller i hvilken bank han/hun har sine konti samt numrene på disse konti, eller ved at kræve, at den bidragspligtige fremlægger en opgørelse over sine aktiver. Retten kan også yde denne hjælp i forbindelse med andre former for underholdspligt end underholdsbidrag til et mindreårigt barn.

Tvangsfuldbyrdelse

Der kan indgives en begæring om tvangsfuldbyrdelse til alle fogeder i Tjekkiet. En liste over fogeder er tilgængelig på webstedet for det tjekkiske notarkammer: http://www.ekcr.cz/seznam-exekutoru Når fogeden inddriver underholdsbidrag til et mindreårigt barn, har denne ikke ret til anmode den bidragsberettigede om at betale et rimeligt forskud på omkostningerne til inddrivelsen. En af de mulige metoder til at inddrive underholdsbidrag til et mindreårigt barn er at inddrage den bidragspligtiges kørekort.

Hvis underholdspligten ikke er opfyldt, kan der ud over ovennævnte håndhævelsesmetoder også rejses en straffesag mod den bidragspligtige for mistanke om manglende betaling af et obligatorisk underholdsbidrag. Med hensyn til sager om manglende betaling af et obligatorisk underholdsbidrag bestemmer straffeloven, at den, der enten forsætligt eller ved forsømmelighed ikke har opfyldt sin lovfæstede pligt til betale bidrag til eller forsørge en anden i en periode på over fire måneder, har begået en strafbar handling. I så fald kan man henvende sig til politiet for at anlægge en straffesag.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Generelle oplysninger om fuldbyrdelse eller tvangsfuldbyrdelse (herunder oplysninger om, hvilke aktiver der kan gøres til genstand for fuldbyrdelse eller tvangsfuldbyrdelse, og om afhjælpende foranstaltninger) kan findes i dokumentet om procedurer for fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Den civile retsplejelov bestemmer, at rettigheder forældes, medmindre de gøres gældende inden for forældelsesfristen, og den bidragspligtige har derefter ikke pligt til at betale. Hvis den bidragspligtige imidlertid betaler efter forældelsesfristens udløb, kan den pågældende ikke kræve disse beløb tilbagebetalt. Retten til underhold forældes ikke, men retten til regelmæssige betalinger kan forældes. Forældelsesfristen fastsættes normalt til tre år. Dog gælder det, at hvis rettigheder er blevet anerkendt ved en afgørelse truffet af en offentlig myndighed (f. eks. en domstol), er den lovbestemte forældelsesfrist ti år efter det betalingstidspunkt, der er fastsat i den pågældende afgørelse. Retten til underhold udløber ikke efter et bestemt tidsrum.

Underhold kan kun tilkendes fra den dato, hvor retssagen indledes. Underholdsbidrag til børn kan dog også tilkendes for en periode på højst tre år forud for denne dato. Underholdsbidrag til en ugift mor og godtgørelse af omkostninger i forbindelse med graviditet og fødsel kan også tilkendes med tilbagevirkende kraft, men dog kun i højst to år efter barnets fødsel.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Kommunernes afdelinger for social og juridisk beskyttelse af børn, som har udvidede beføjelser, skal yde bistand i forbindelse med et mindreårigt barns begæring om underhold og inddrivelse af underhold, herunder bistand til at indgive en begæring til retten.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Loven indeholder ikke en sådan mulighed.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

En bidragsberettiget kan ansøge kontoret for international retlig beskyttelse af børn i Brno (http://www.umpod.cz/ om bistand til at inddrive underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Ansøgeren kan kontakte organisationen ved hjælp af nedenstående oplysninger:

Office for International Legal Protection of Children
Šilingrovo náměstí 3/4
602 00 Brno
Tjekkiet

Tlf.: +420 542 215 522

Fax: +420 542 212 836
E-mail: podatelna@umpod.cz

Første gang den bidragsberettigede kontakter kontoret, skal den pågældende afgive sit fulde navn og kontaktoplysninger (telefon eller e-mail) samt navn og fødselsdato for det barn, sagen drejer sig om.

Hvis den bidragsberettigede anmoder om kontorets bistand til at inddrive underholdsbidrag fra udlandet, skal der først indsendes en uformel skriftlig anmodning om bistand, vedlagt et udfyldt spørgeskema, som kan downloades på tjekkisk fra kontorets websted: http://www.umpod.cz/vyzivne/postup-pri-vymahani-vyzivneho/ Anmodningen skal indeholde basisoplysninger om barnet og den bidragspligtige samt grundlæggende oplysninger om, hvorfor der anmodes om inddrivelse af underholdsbidrag. Kopier af relevante dokumenter, navnlig retsafgørelser om underholdspligt, skal vedlægges anmodningen. Kontoret vil herefter vurdere muligheden for at få inddrevet underholdsbidraget i den pågældende sag og vil om nødvendigt sende nærmere oplysninger om, hvordan man kommer videre i sagen.

Hvis kontoret anmoder om det, kan det blive nødvendigt at fremsende yderligere dokumentation. Generelt skal dommen om underholdspligt fremsendes sammen med en bekræftet oversættelse til sproget i det land, hvor underholdsbidraget skal inddrives, og herunder afgørelser om fuldbyrdelse. I sager, hvor underhold skal inddrives fra en EU-medlemsstat, udarbejder retten et uddrag af afgørelsen i overensstemmelse med artikel 56 i forordningen om underholdspligt. Normalt kræves der også en fuldmagt til den udenlandske myndighed, en uddannelsesattest for den bidragsberettigede, hvis denne er over 15 år, eller et identitetsbevis. Den lokale ret det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, kan bistå denne med at få oversat dokumenterne (normalt den ret, der har truffet afgørelse i sagen i første instans). Retten giver enten de udfyldte dokumenter til den bidragsberettigede eller sender dem direkte til kontoret. Kontoret gennemgår den indsendte dokumentation og sender, forudsat alle krav er opfyldt, et forslag til den udenlandske ret eller henviser sagen til den kompetente udenlandske myndighed eller organisation med henblik på yderligere behandling. Kontoret underretter med regelmæssige mellemrum den bidragsberettigede om sagens forløb og udfald.

Hvis bidraget bliver inddrevet, enten ad retlig vej eller gennem frivillige indbetalinger fra den bidragspligtige til en udenlandsk partners konto, indsættes disse betalinger normalt på kontorets konto en gang om måneden (af administrative, regnskabsmæssige og kvantitative årsager) gennem en samlet betalingsoverførsel. Kontorets økonomiafdeling fremsender betalingerne til den bidragsberettigede inden for en måned efter den bidragsberettigedes ønske. Hvis den bidragsberettigede modtager betalinger direkte fra den bidragspligtige i udlandet, skal førstnævnte straks underrette kontoret herom. Han/hun har også pligt til at informere kontoret om eventuelle ændringer, der kan påvirke sagen (adresseændring, ændringer i pasningen af barnet, afslutning på barnets uddannelse osv.).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragsberettiget, der bor i udlandet, bør kontakte den kompetente myndighed i dette land, som så vil kontakte kontoret for international retsbeskyttelse af børn (se kontorets kontaktoplysninger ovenfor).

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ved modtagelsen af en anmodning fra et andet land vil kontoret for international retsbeskyttelse af børn tage følgende skridt:

1. vurdere, om anmodningen opfylder alle kravene i EU-lovgivningen og internationale aftaler, eller bede om yderligere dokumentation
2. sende en skriftlig opfordring til den bidragspligtige i Tjekkiet om at betale de skyldige bidrag og de regelmæssige underholdsbidrag frivilligt.
3. Hvis den bidragspligtige ikke reagerer, undersøger kontoret den pågældendes økonomiske situation og indsender en begæring om anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelsen til den kompetente domstol i Tjekkiet. Kontoret repræsenterer sagsøgeren (den bidragsberettigede bosiddende i udlandet) i sagen og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at inddrive underholdsbidragene og sikre overførsel af de beløb, der er inddrevet i det andet land. Kontoret og den overdragende myndighed i udlandet underretter hinanden om de trufne foranstaltninger samt om forløbet og resultaterne af fuldbyrdelsen af afgørelsen om inddrivelse af underholdsbidraget.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Retssager om gensidig underholdspligt mellem forældre og børn er helt fritaget for retsgebyrer. I andre sager om fastlæggelse af underholdsbidrag, herunder forhøjelser af bidraget, er sagsøger fritaget for retsgebyrer. Denne fritagelse gælder også for håndhævelses- og tvangsfuldbyrdelsessager. Den bidragsberettigede har ikke pligt til at lade sig repræsentere af en advokat i en sag om underholdsbidrag. Kontoret for international retsbeskyttelse af børns ydelser er gratis. Kontoret repræsenterer sagsøgeren (den bidragsberettigede bosiddende i udlandet) i en retssag, træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre betaling af underholdsbidrag på den pågældendes vegne, og sikrer overførsel af de beløb, der er inddrevet i udlandet.

Hvis det er begrundet i den bidragsberettigedes sociale og økonomiske situation, og sagen ikke er vilkårlig eller en åbenbart grundløs påberåbelse eller tilsidesættelse af rettigheder, kan retten fritage en part fra helt eller delvist at betale retsgebyr. Hvis der er udpeget en repræsentant for den part, som er blevet fritaget for betaling af retsgebyrer, gælder denne fritagelse også – i det omfang den blev tilkendt – for repræsentantens kontante udgifter og omkostningerne til repræsentationen. En part, som er blevet fritaget for betaling af retsgebyrer, er ikke pligtig til at betale et depositum til dækning af udgifter til bevisførelse eller godtgøre staten de omkostninger, den har afholdt (dvs. til vidner og sagkyndige, tolkning osv.). Omkostninger i forbindelse med, at en part i retten taler sit modersmål eller kommunikerer via kommunikationssystemer for døve eller døvblinde personer, afholdes af staten, som ikke kan kræve godtgørelse for sådanne omkostninger.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I overensstemmelse med lov nr. 359/1999 om den sociale og juridiske beskyttelse af børn som ændret vil kontoret for international retsbeskyttelse af børn, der er det centrale organ i Tjekkiet, i forbindelse med sager, der involverer udlandet, gøre følgende:

• § udføre de opgaver, et centralt statsligt organ skal udføre i overensstemmelse med loven om underholdspligt
• § virke som barnets værge
• § kræve situationsrapporter om børn, som er tjekkiske statsborgere, men ikke har fast bopæl her, fra relevante organer og andre juridiske enheder og personer efter anmodning fra forældre, som bor i Tjekkiet, eller myndigheder med ansvar for social og juridisk beskyttelse
• § formidle levering af personlige dokumenter og andre dokumenter til udlandet og fremlægge dokumenter og andre dokumenter fra udlandet
• § samarbejde med offentlige myndigheder eller andre organisationer i udlandet med samme ansvarsområde som kontoret, hvis de er behørigt bemyndigede til at varetage social og retlig beskyttelse i deres land, og med andre myndigheder, instanser og juridiske enheder, når det er nødvendigt
• § bistå i søgningen efter forældrene til et barn, hvis forælderen/forældrene bor i udlandet, familiemedlemmer og personer med underholdspligt, undersøge den materielle og økonomiske situation for at bestemme underholdsbidragets størrelse, bistå med at indgive begæringer om fuldbyrdelse af underholdspligt og navnlig begæringer om at regulere underholdsbidragspligten, pasning af barnet og fastslå faderskab
• § få oversat dokumenter, der er nødvendige, for at det kan sikre social og retlig beskyttelse i henhold til internationale traktater og de direkte gældende bestemmelser i EU.

For at sikre, at kontoret kan udføre sine opgaver inden for sit kompetenceområde, skal de relevante organer og andre fysiske og juridiske personer yde kontoret enhver nødvendig bistand; bestemmelserne om obligatorisk bistand fra tredjemand anvendes i overensstemmelse hermed. Der ydes også obligatorisk bistand i det nødvendige omfang af f.eks. domstolene, politiet i Tjekkiet, banker, socialsikringsinstitutioner, arbejdsformidlingskontorer, posttjenester, udbydere af elektroniske tjenester, forsikringsselskaber, indenrigsministeriet med hensyn til levering af oplysninger fra registre over bosiddende personer og udlændinge osv.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Følgende personer kan have underholdspligt:

• børn over for deres forældre
• forældre over for deres børn
• ægtefæller over for hinanden
• børnebørn eller oldebørn over for deres bedsteforældre eller oldeforældre
• bedsteforældre eller oldeforældre over for deres børnebørn eller oldebørn
• forældre, der ikke er gift med hinanden, over for hinanden, når en af dem har et barn i sin varetægt
• registrerede partnere over for hinanden.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Der er ingen aldersgrænse for underholdskrav til fordel for børn. Der skal betales underholdsbidrag til børn, så længe de er afhængige af det, medmindre denne økonomiske afhængighed er selvforskyldt. Når et barn har afsluttet sin uddannelse, forventes det imidlertid normalt, at det kan forsørge sig selv. I den tyske lovgivning om underholdsbidrag har mindreårige børn generelt forrang for voksne børn, i det omfang sidstnævnte ikke længere modtager undervisning i det almindelige skolesystem. Kravene til den underholdspligtige er strenge, og mindreårige har forrang for børn, der har nået myndighedsalderen

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For at få anerkendt en underholdspligt skal den underholdsberettigede normalt henvende sig til en domstol, til børne- og ungdomsmyndigheden (Jugendamt) eller til en notar, således at der kan udarbejdes et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (vollstreckungsfähiger Titel), som gør det muligt at tvangsinddrive et pengekrav.

Hvis kravet bestrides, skal det prøves i retten. Forpligtelsen til at opfylde et krav kan imidlertid anerkendes for en notar eller Jugendamt. Jugendamts beføjelser er begrænsede i forhold til notarens, idet Jugendamt kun kan fastslå en forpligtelse til at betale underholdsbidrag til et barn indtil det fyldte 21. år eller en mors eller fars krav i anledning af barnets fødsel.

Tvister om underholdskrav er familieretlige sager og behandles ved byrettens afdeling for familieretlige sager (Familiengericht). Proceduren er fastlagt i loven om procedurer i familieretlige sager og ved frivillig retspleje (Gesetz über das Verfahren in Familiensachen und in den Angelegenheiten der freiwilligen Gerichtsbarkeit — FamFG) og i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung — ZPO).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ifølge den civile lovbogs (Bürgerliches Gesetzbuch — BGB) § 1629, stk. 1, repræsenteres barnet af begge forældre, men en forælder kan repræsentere barnet alene, hvis han/hun har den fulde forældremyndighed, eller hvis han/hun har beføjelse til at træffe en beslutning alene i medfør af den civile lovbogs § 1628. Hovedreglen er derfor, at forældrene kan gøre et krav gældende på vegne af barnet, hvis de er partsrepræsentanter for barnet. I henhold til den civile lovbogs § 1629, stk. 2, første punktum, har hverken barnets far eller mor tilladelse til at repræsentere barnet i de tilfælde, hvor det i medfør af den civile lovbogs § 1795 ikke er tilladt en værge at repræsentere barnet som følge af en interessekonflikt. Dette er bl.a. tilfældet, hvis det drejer sig om en juridisk tvist mellem barnet og en ægtefælle til en af forældrene. I disse situationer skal der udpeges en person, som kaldes en "ekstra omsorgsperson" (Ergänzungspfleger), og som skal fungere som barnets repræsentant og gøre kravet gældende på barnets vegne. Underholdskrav er en undtagelse til hovedreglen. I henhold til den civile lovbogs § 1629, stk. 2, andet punktum, kan den forælder, der har barnet i sin varetægt, indgive et krav om underhold vedrørende barnet til den anden forælder, hvis forældrene har fælles forældremyndighed. Den civile lovbogs § 1629, stk. 3, indeholder en undtagelse til denne bestemmelse, som finder anvendelse på de tilfælde, hvor barnets forældre er gift med hinanden eller lever i et registreret partnerskab, men ikke har samme bopæl, eller hvor der verserer en ægteskabs- eller separationssag mellem dem. I disse tilfælde har den ene forælder kun tilladelse til at gøre barnets underholdskrav gældende over for den anden forælder i sit eget navn. Formålet med dette er at undgå, at barnet bliver part i forældrenes skilsmissesag.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Afdelingerne for familieretlige sager under byretterne (Amtsgericht) har kompetence til at behandle sager om underholdsbidrag. Det fastslås i § 232 i loven om procedurer i familieretlige sager og ved frivillig retspleje (FamFG), hvilken ret der har stedlig kompetence.

Under behandlingen af en ægteskabssag er den stedlig kompetente ret som hovedregel den, der er eller var førsteinstansret i skilsmissesagen. I andre tilfælde har sagsøgtes hjemting ofte den stedlige kompetence. Situationen er en anden, når det drejer sig om sager, der vedrører underholdspligt over for en mindreårig eller over for en person, der behandles som en mindreårig. I disse tilfælde er den kompetente domstol barnets hjemting eller hjemtinget for den forælder, der har beføjelse til at handle på vegne af barnet. Dette gælder imidlertid ikke, hvis barnet eller en af forældrene normalt bor i udlandet.

Barnet kan, hvis det gør krav om opfyldelse af underholdspligten gældende over for begge forældre, også anlægge sagen ved den ret, der ville have kompetence til at behandle et krav mod blot den ene af forældrene.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I princippet skal parterne være repræsenteret ved en advokat i sager om underholdsbidrag, som behandles ved retten. Det er dog ikke nødvendigt at være repræsenteret ved en advokat i forbindelse med begæringer om foreløbig kendelse (einstweilige Anordnung). Det er heller ikke nødvendigt for et barn at have en advokat, hvis Jugendamt yder bistand og repræsenterer barnet med henblik på at gøre et underholdskrav gældende.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I sager om underholdskrav, der behandles ved retten, skal der i princippet betales sagsomkostninger, som kan opdeles i retsgebyrer og udgifter. Omkostningernes størrelse afhænger af sagsgenstandens værdi og af sagens forløb samt af udviklingen i den pågældende sag.

Den betalingspligtige er i første omgang den, som retten i sin afgørelse pålægger omkostningerne. I princippet er det den, der taber sagen.

En part, der på grund af sine personlige og økonomiske forhold ikke kan betale alle sagsomkostningerne, eller som kun kan betale dem delvist eller i rater, kan søge om retshjælp (Verfahrenskostenhilfe), der kan hjælpe med at dække sagsomkostningerne i forbindelse med rettens behandling af underholdskravet. Der skal dog være tilstrækkelig udsigt til en vellykket udgang på den påtænkte retsforfølgelse eller det påtænkte forsvar, som ikke må hvile på et løst grundlag. Afhængig af den pågældende parts indkomst og aktiver kan der tildeles retshjælp til hel eller delvis dækning af retsgebyrerne og vedkommendes udgifter til advokatsalær. Hvis den pågældende part taber sagen, dækkes modpartens udgifter til advokatsalær dog ikke.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underhold skal betales som et fast beløb. Beløbets størrelse afhænger af den underholdsberettigedes krav og behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen. De regionale retter i første instans (Oberlandesgericht) har med henblik på beregningen heraf udarbejdet tabeller og retningslinjer, som bidrager til fastsættelsen af et fast beløb for de elementer, der skal medtages i beregningen. Der tages ofte udgangspunkt i den såkaldte "Düsseldorfer Tabelle", som anvendes i vid udstrækning til beregning af børnebidrag.

Hvis der sker ændringer i de faktiske omstændigheder, som rettens kendelser er baseret på, kan disse kendelser ændres på begæring af den underholdsberettigede eller bidragspligtige. Et mindreårigt barns underholdsydelse kan også være indeksreguleret i henhold til den civile lovbogs § 1612a, stk. 1, første punktum, og står da anført som en procentsats af normalbidragets til enhver tid gældende grundbeløb. Normalbidragets grundbeløb er reguleret i den civile lovbogs § 1612a, stk. 1, andet og tredje punktum, og stiger gradvist på en tretrinsskala i takt med, at barnet bliver ældre. Hvis en retskendelse omhandler et indeksreguleret underholdsbidrag, er det ikke nødvendigt at ændre kendelsen, når barnet bliver omfattet af en ny aldersklasse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget betales i princippet forud hver måned til den underholdsberettigede eller, hvis der er tale om mindreårige, til den forælder, der har den mindreårige i sin varetægt, eller til den part, der ellers er berettiget til at modtage underholdsbidraget.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Et underholdskrav, som retten har fastsat, kan tvangsfuldbyrdes (Zwangsvollstreckung). Tvangsfuldbyrdelsen gennemføres i overensstemmelse med de almindelige regler på området.

Den forpligtelse, der påhviler den bidragspligtige, skal i øvrigt også ses i lyset af, at det er strafbart ikke at opfylde sin underholdspligt.

Hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende idømmes en frihedsstraf på op til tre år eller straffes med bøde. Hvis frihedsstraf er uundgåelig, kan retten gøre dommen betinget og give den dømte pålæg om at efterkomme forpligtelsen til at betale underholdsbidrag. Retten ophæver derefter strafudsættelsen, hvis den dømte groft eller vedholdende overtræder pålægget og derved giver grund til at frygte, at vedkommende vil begå yderligere strafbare handlinger, særlig ved at misligholde sin underholdspligt. Ved førstegangslovovertrædere kan den offentlige anklager foreløbigt undlade at rejse tiltale, eller retten kan foreløbigt indstille sagen, hvis den tiltalte samtidig får pålæg om at opfylde sin underholdspligt ved at betale et nærmere angivet beløb.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Fogeden (Gerichtsvollzieher) kan gøre udlæg i løsøre (Pfändung) (den civile retsplejelovs § 808, stk. 1). De situationer, hvor denne form for udlæg er tilladt, er begrænset i den civile retsplejelovs §§ 811-812. De genstande, der er anført i lovens § 811, er undtaget. I henhold til lovens § 811, stk. 2, gælder denne undtagelse for varer, der er købt med ejendomsforbehold (Eigentumsvorbehalt). I medfør af lovens § 811a og § 811b kan værdigenstande, der er omfattet af undtagelsen i § 811, erstattes af genstande med en lavere værdi, men med samme funktion.

Den bidragspligtiges bopæl kan udelukkende ransages uden dennes samtykke, hvis der foreligger en dommerkendelse (den civile retsplejelovs § 758a).

Udlægsforretninger gennemføres af fogedretten. Ifølge § 850 ff. i den civile retsplejelov er arbejdsindkomst undtaget fra udlæg. Hvor stor en andel af den bidragspligtiges indkomst, der friholdes for udlæg, afhænger ikke blot af den bidragspligtiges indkomst, men ligeledes af, hvor mange personer den bidragspligtige har forsørgerpligt over for. Som hjælp ved beregningen heraf er der udarbejdet en tabel med angivelse af grænser for undtagelser, der er vedlagt lovens § 850c som bilag. Denne tabel revideres regelmæssigt, og om nødvendigt tilpasses niveauet.

Hvis der foretages fuldbyrdelse på grundlag af et underholdskrav eller et krav, der følger af en retsstridig handling (unerlaubte Handlung), som er foretaget med forsæt, er det ifølge den civile retsplejelovs § 850d og § 850f tilladt fogedretten at fastsætte et andet niveau for friholdelse for pantsætning på begæring af den underholdsberettigede. Den bidragspligtige kan ligeledes begære fastsættelse af et andet niveau, hvis vedkommende har særlige personlige behov, i medfør af den civile retsplejelovs § 850f, stk. 1.

En konto, der tilhører den bidragspligtige, kan ifølge den civile retplejelovs § 850k friholdes for beslaglæggelse ("P-konto"). Formålet med denne konto er at sikre en rimelig levestandard for den bidragspligtige samt de personer, som vedkommende har forsørgerpligt over for. Først og fremmest ydes der automatisk beskyttelse af indestående indtil grundfradraget, der på nuværende tidspunkt udgør 1 178,95 EUR pr. kalendermåned. Under visse omstændigheder kan dette grundfradrag forhøjes som følge af f.eks. andre underholdsforpligtelser, der er bindende for den bidragspligtige. Der findes yderligere oplysninger om de beløb, der friholdes for beslaglæggelse, på adressen http://www.bmjv.de/DE/Themen/FinanzenUndAnlegerschutz/ZwangsvollstreckungPfaendungsschutz/Pfaendungsschutzkonto.html. Børnebidrag og visse sociale sikringsydelser beskyttes i særdeleshed. Det eneste, den bidragspligtige skal gøre for at opnå denne form for beskyttelse, er at give banken dokumentation for disse forpligtelser. I visse særlige tilfælde, hvor den bidragspligtige har særlige behov (f.eks. som følge af sygdom), kan fogedretten tilpasse grundfradraget individuelt.

I princippet finder den almindelige forældelsesfrist på tre år (den civile lovbogs § 195) anvendelse på underholdskrav. Fristen begynder at løbe fra udgangen af det år, kravet opstod i, og hvor den underholdsberettigede fik kendskab til det (den civile lovbogs § 199, stk. 1). En forældelsesfrist på 30 år finder alene anvendelse på forfaldne underholdskrav, der kan tvangsfuldbyrdes (den civile lovbogs § 197, stk. 1, nr. 3), og begynder at løbe fra den dato, hvor retskendelsen fik retskraft, hvor tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget blev oprettet, eller — hvis der er tale om dokumenter — hvor de blev ført til protokols (den civile lovbogs § 201, stk. 1).

I forbindelse med underholdskrav kan forældelsen imidlertid afbrydes. En sådan afbrydelse indebærer, at den periode, i hvilken forældelsen var afbrudt, ikke tages i betragtning ved fastsættelse af forældelsesfristen (den civile lovbogs § 209). Det gælder f.eks. for underholdsbidrag til et barn, indtil barnet fylder 21 år (den civile lovbogs § 207, stk. 1, nr. 2, litra a)).

Hvis der indledes eller anmodes om retslig fuldbyrdelse, begynder den almindelige forældelsesfrist på tre år (den civile lovbogs § 212, stk. 1, nr. 2) at løbe på ny. Dermed undgås det, at senere underholdskrav, der kan fuldbyrdes, forældes.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Underholdskendelsen er et normalt eksigibelt pengekrav (Vollstreckungstitel), hvilket vil sige, at den underholdsberettigede i princippet skal følge de normale fuldbyrdelsesregler og selv gøre sit krav gældende.

Jugendamt kan imidlertid hjælpe med inddrivelsen, hvis det i forvejen bistår barnet, jf. den civile lovbogs § 1712. Det kan bistå barnet, hvis den forælder, der anmoder herom, har forældremyndigheden alene, eller hvis forældrene har fælles forældremyndighed, men den forælder, der anmoder om myndighedsbistand, har barnet i sin varetægt.

Der skal sondres mellem dette scenarie og en situation, hvor en underholdsberettiget modtager bestemte sociale ydelser, som dækker et behov, der ellers skulle være dækket af underholdsbidraget. Hvis modtageren af disse socialsikringsydelser har et underholdskrav mod en bidragspligtig, som endnu ikke er blevet opfyldt, indtræder den kompetente myndighed i underholdskravet og kan derefter gøre underholdskravet gældende i eget navn.

I særlige tilfælde, hvor et barn opfostres af en enlig forælder, og den anden forælder ikke betaler underholdsbidrag kontant, kan der udbetales bidrag efter lov om forskudsbetaling af underholdsbidrag (Unterhaltsvorschussgesetz — UVG). I så fald gør kontoret for forskudsbetaling af underholdsbidrag (Unterhaltsvorschusskasse) herefter det underholdskrav, som det er indtrådt i, gældende.

Hvis den bidragspligtige endvidere ikke betaler underholdsbidrag, og der skal ydes socialhjælp (Sozialhilfe) (forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt), indtræder det organ, der udbetaler socialhjælpen, i underholdskravene (på samme måde som i forbindelse med den ovenstående forskudsbetaling) og kan herefter gøre dem gældende. I forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse (Grundsicherung für Arbeitssuchende) sker denne indtræden først, når det organ, der udbetaler understøttelsen, skriftligt giver den bidragspligtige meddelelse herom.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

De ydelser, der er omfattet af loven om forskudsbetaling af underholdsbidrag, samt socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse som nævnt i spørgsmål 12 er uafhængige socialsikringsydelser af begrænset omfang og ikke underholdsbidrag i egentlig forstand. De udbetales direkte til den bidragsberettigede af de kompetente myndigheder. De er ikke afhængige af, om underholdskravet kan inddrives. De offentlige myndigheder, der er indtrådt i kravet, kan gøre kravet gældende i eget navn.

I modsætning til ydelser efter loven om forskudsbetaling af underholdsbidrag samt socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse giver Jugendamts bistand med hensyn til pengekrav ikke noget selvstændigt ydelseskrav over for den kompetente myndighed. Her begrænser myndighedens hjælp sig til at bistå den underholdsberettigede med at gøre sit underholdskrav gældende og fuldbyrde kravet.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis en underholdsberettiget agter at fuldbyrde et underholdskrav over for en bidragspligtig, der bor i udlandet, kan vedkommende anmode om bistand hertil fra forbundskontoret for retlige anliggender (Bundesamt für Justiz) i Bonn. Forbundsrepublikken Tyskland har udpeget Bundesamt für Justiz til at fungere som den centrale myndighed for grænseoverskridende sager om underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Anmodninger fra en underholdsberettiget med bopæl i Tyskland i henhold til artikel 55 i EU's forordning om underholdspligt, artikel 9 i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, eller artikel 2, stk. 1 og 2, i FN-konventionen af 1956, skal indgives til den relevante centralmyndighed via Bundesamt für Justiz i Bonn. Der findes yderligere oplysninger på adressen: https://www.bundesjustizamt.de/DE/Themen/Buergerdienste/AU/AU_node.html.

Centralmyndighedens kontaktoplysninger:

Bundesamt für Justiz (justitsministeriet)

Referat II 4
53094 Bonn
Tyskland

E-mailadresse: auslandsunterhalt@bfj.bund.de

Telefon: +49 (0)228 99410 6434

Fax: +49 (0)228 99410 5202

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Underholdsberettigede, som bor i udlandet, kan indgive en anmodning til centralmyndigheden i deres bopælsland i overensstemmelse med artikel 55 i EU's forordning om underholdspligt, artikel 9 i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, eller artikel 2, stk. 1 og 2, i FN-konventionen af 1956.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Anmodningen skal indgives via centralmyndigheden i den underholdsberettigedes bopælsland. Herefter videresendes den til centralmyndigheden i Tyskland (jf. 14.2).

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Sagsomkostningerne ved behandling af sager om underholdsbidrag skal som hovedregel betales forud. Der ydes retshjælp i henhold til artikel 44-47 i forordningen om underholdspligt inden for forordningens anvendelsesområde. Der er under visse omstændigheder undtagelser fra kravet om forudbetaling, navnlig hvis der ydes retshjælp.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Tyskland har givet sin centralmyndighed, Bundesamt für Justiz, de beføjelser, som er nødvendige for at sikre en effektiv iværksættelse af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 51.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdsbidrag - Estland

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I den estiske forfatning er underholdspligten defineret som en families forsørgelsespligt over for de familiemedlemmer, der har brug for hjælp.

Underholdsbidraget er et beløb, som generelt udbetales periodisk i form af penge. I visse tilfælde kan retten på begæring af en underholdsberettiget afsige kendelse om, at et underholdsbidrag skal betales i form af et engangsbeløb. En person, der har underholdspligt over for et mindreårigt barn, kan – hvis der foreligger gyldige grunde – anmode om at få lov til at betale underholdsbidraget på anden vis end ved udbetaling af penge.

Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til en person, der har brug for hjælp, påhviler som hovedregel vedkommendes forældre og børn, hvilket indebærer, at der er gensidig forsørgelsespligt mellem et myndigt barn og dets forældre. Bedsteforældre har en underholdspligt over for deres mindreårige børnebørn. Ægtefæller har indbyrdes pligt til at forsørge deres familie ved hjælp af deres arbejde og formue, herunder aktiviteter, der har til formål at dække de udgifter, som er forbundet med den fælles husholdning, og de almindelige og ekstraordinære udgifter, som enten ægtefællen eller børnene måtte have. Underholdspligten over for en person, der har brug for hjælp, kan ligeledes udvides til at omfatte en fraskilt ægtefælle eller en person, som den underholdspligtige ikke er gift med, men som vedkommende har et barn med.

Underholdsbidrag er et beløb, som en forælder til et mindreårigt barn betaler, særlig hvis den pågældende forælder ikke bor sammen med barnet eller ikke deltager i barnets opvækst. En fraskilt ægtefælle til en person, der har brug for hjælp, har først og fremmest pligt til at betale underholdsbidrag, hvis den trængende person efter skilsmissen og som følge af ansvaret for barnets forsørgelse ikke formår at være selvforsørgende, eller hvis vedkommende har brug for hjælp af alders- eller helbredsmæssige årsager. En person, der har et barn med en anden person, som har brug for hjælp, har en underholdspligt over for barnet i otte uger før og 12 uger efter barnets fødsel og ligeledes efterfølgende, hvis vedkommende har brug for hjælp af helbredsmæssige årsager, der kan henføres til barnets opvækst, graviditeten eller fødslen.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Myndighedsalderen er 18 år, og personer under 18 år er mindreårige. Et mindreårigt barn er berettiget til børnebidrag, og det er først og fremmest barnets forældre, der skal forsørge barnet, idet ansvaret fordeles ligeligt mellem forældrene. Et barn, der er blevet myndigt, og som fortsat er under uddannelse på grundskoletrinnet eller i udskolingen på en grundskole, en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse eller gennemfører en videregående uddannelse på universitetet, er ligeledes underholdsberettiget, men kun indtil det fyldte 21. år. I beregningsgrundlaget for underholdsbidraget skelnes der mellem mindreårige og myndige børn. Ved beregningen af underholdsbidraget til et myndigt barn fastsættes beløbet under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og sædvanlige levevis, idet det dog forudsættes, at en myndig person i det mindste delvist kan tjene til livets ophold. En person, der er blevet myndig, har kun ret til underholdsbidrag, hvis vedkommende ikke har nogen aktiver til sikring af sin eksistens, og hvis vedkommende ikke på grundlag af en uddannelse eller andre gyldige grunde kan forventes at oppebære en indtægt for at forsørge sig selv.

Myndige børn, der ønsker, at børnebidraget fortsat skal udbetales, efter at de har nået myndighedsalderen, skal søge om det igen ved retten, hvis forpligtelsen til at betale børnebidraget er bortfaldet på grundlag af en tidligere retsafgørelse.

Andre slægtninge i opstigende eller nedstigende linje, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, er underholdsberettigede, hvis det fastslås, at de har brug for hjælp.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

En forælder til et mindreårigt barn kan blive pålagt en underholdspligt. Hvis den pågældende forælder ikke frivilligt betaler underholdsbidraget, kan der indgives en begæring til retten om betaling af underholdsbidrag. For at ansøge om underholdsbidrag kan der enten indgives en begæring til retten om anvendelse af hasteproceduren i sager om betalingspåbud i forbindelse med børnebidrag eller nedlægges en påstand (om underholdspligt) ved retten. Der opkræves intet retsgebyr ved indgivelse af krav om børnebidrag til mindreårige børn.

Hasteproceduren i sager om betalingspåbud er en forenklet procedure, hvor betalingen af underholdsbidraget kun kan pålægges, forudsat at sagen omhandler betaling af børnebidrag til et mindreårigt barn, at navnet på den forælder, der har underholdspligt, er anført på barnets fødselsattest, at børnebidraget højst udgør halvanden gange minimumsunderholdsbidraget pr. måned (se spørgsmål 8), og at den anden forælder ikke gør indsigelse mod betalingen af børnebidraget. Hvis betingelserne for udstedelsen af betalingspåbuddet ikke er opfyldt, skal der for at få tilkendt børnebidrag nedlægges påstand herom ved den domstol, der har kompetence i den retskreds, hvor barnet har bopæl.

Der er yderligere oplysninger om hasteproceduren i sager om betalingspåbud vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige børn her. Den blanket, der skal anvendes, når der nedlægges påstand om betaling af børnebidrag, findes her.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Mindreårige børn er underholdsberettigede. Da mindreårige har begrænset retsevne, er det barnets juridiske repræsentant, dvs. forældremyndighedsindehaveren, der på barnets vegne nedlægger påstand ved retten. Hvis der er udpeget en værge for barnet, skal sagen anlægges af barnets værge i dennes egenskab af barnets juridiske repræsentant.

Myndige personer nedlægger selv påstand om underholdspligt.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Anmodninger til retten om tvangsfuldbyrdelse af en persons underholdspligt over for et mindreårigt barn behandles som en sag om underholdspligt. I sager om underholdspligt skal der nedlægges påstand ved retten i første instans (maakohus) i den retskreds, hvor barnet bor. Hvis barnet ikke har bopæl i Estland, anlægges sagen ved domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte ikke har bopæl i Estland, anlægges sagen ved domstolen i den retskreds, hvor sagsøger har bopæl.

Der kan ligeledes nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag i henhold til hasteproceduren i sager vedrørende betalingspåbud (se spørgsmål 3).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

For at få tilkendt børnebidrag ved retten skal man anlægge sag, hvilket ikke nødvendigvis skal ske med en advokats eller andet mellemleds mellemkomst. Retten afsiger kendelse om betaling af underholdsbidrag med virkning fra den dato, hvor sagen blev anlagt, men retten kan ligeledes med udgangspunkt i sagen afsige kendelse om betaling af underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft op til et år inden søgsmålstidspunktet.

Den blanket, der skal anvendes, når der nedlægges påstand om betaling af børnebidrag, findes her.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der opkræves ingen retsgebyrer for anlæggelse af sager om fuldbyrdelse af en underholdspligt over for et mindreårigt barn eller for prøvelse af en anmodning om anvendelse af hasteproceduren i sager vedrørende et betalingspåbud ved krav om børnebidrag.

Man kan ansøge om statslig juridisk bistand eller retshjælp til dækning af sagsomkostningerne.

Med hensyn til statslig juridisk bistand udpeges en bistandsadvokat af den estiske advokatsammenslutning. Advokatens opgave er at repræsentere og rådgive den pågældende person under sagen. Der kan ydes statslig juridisk bistand til personer, der som følge af deres økonomiske situation er ude af stand til selv at betale for advokatbistand på det tidspunkt, hvor de har behov herfor, eller som kun kan betale delvist for denne bistand eller i rater, eller hvis økonomiske situation ville resultere i en fjernelse af eksistensgrundlaget efter betaling af den juridiske bistand. Selv om en person modtager statslig juridisk bistand, har vedkommende stadig pligt til selv at betale andre sagsomkostninger.

Nærmere oplysninger om statslig juridisk bistand findes her.

Personer, der som følge af deres økonomiske situation er ude af stand til at betale disse omkostninger, eller som kun kan betale en del af omkostningerne eller i rater, kan anmode om statslig retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Der skal også være tilstrækkelig grund til at antage, at der vil blive givet medhold i den sag, som ansøgeren påtænker at anlægge.

Ansøgningsskemaet vedrørende retshjælp til fysiske personer og meddelelsen vedrørende ansøgerens og dennes familiemedlemmers personlige og økonomiske situation findes her.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten kan i forbindelse med angivelsen af beregningsgrundlaget for underholdsbidraget bestemme, at børnebidraget til et mindreårigt barn skal erlægges i form af et fast eller variabelt beløb. Som hovedregel afsiger domstolene kendelse om, at udbetalingen af underholdsbidrag skal ske månedligt.

Frem til udgangen af 2021 afhang mindstebeløbet for underholdsbidraget af mindstelønnen. Det månedlige underholdsbidrag til et enkelt barn skal imidlertid mindst udgøre halvdelen af den mindsteløn pr. måned, som den estiske regering har fastsat (mindstebidraget udgjorde således 250 EUR pr. barn i 2018, 270 EUR i 2019 og 292 EUR i 2020 og 2021).

Siden den 1. januar 2022 afhænger mindstebeløbet for underholdsbidraget ikke længere af den gældende mindsteløn. Underholdsbidraget fastsættes af retten under hensyntagen til barnets behov, forældrenes økonomiske muligheder, de modtagne tillæg og antallet af mindreårige børn i familien. Bidragets størrelse beregnes på grundlag af de gennemsnitlige månedlige udgifter til pasning af et barn (grundbeløb for underholdsbidraget er 209,20 EUR. Dette beløb justeres hvert år den 1. april i forhold til ændringer i forbrugerprisindekset for det foregående år).

Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse tages der hensyn til følgende faktorer: Den underholdspligtige forælders indkomst. Som hovedregel forhøjes grundbeløbet med 3 % af den gennemsnitlige bruttomånedsløn i Estland i det foregående kalenderår. Det beløb, der lægges oveni, genberegnes den 1. april hvert år. Antal børn, der modtager underholdsbidrag i familien. I betragtning af muligheden for en lille reduktion af omkostningerne ved opdragelse af flere børn (genbrug af møbler, tøj, legetøj osv.) reduceres underholdsbidraget med 15 % fra det andet barn. Underholdsbidraget nedsættes ikke i tilfælde af flerbørnsfødsler eller børn med en aldersforskel på over tre år.

Familietillæg. Børnetillæg og – i overensstemmelse med familieloven (perekonnaseadus) med ikrafttrædelse den 1. februar 2023 – halvdelen af storfamilietillægget tages i betragtning ved fastsættelsen af underholdsbidraget. Hvis den bidragssøgende får tilkendt disse tillæg, trækkes halvdelen af tillægget fra underholdsbidraget for hvert barn. Hvis der derimod tilkendes tillæg til den underholdspligtige, lægges dette beløb til underholdsbidraget. I overensstemmelse med ændringen tages storfamilietillæg i betragtning ved fastsættelsen af underholdsbidraget, selv om disse tillæg ikke udelukkende udbetales til fælles børn. Når der er tale om en sammenbragt familie, hvor der er to børn fra et tidligere forhold, og hvor den ene forælder har fået andre børn i det nye forhold, hvilket giver familien ret til storfamilietillæg, tages halvdelen af storfamilietillægget således i betragtning ved beregningen af underholdsbidraget. Dette beløb fordeles ligeligt mellem den bidragssøgende forælder og den bidragspligtige forælder og divideres derefter med det samlede antal børn i familien, der er omfattet af storfamilietillægget.

Barnets skiftende bopæl. Hvis barnet i løbet af et år i gennemsnit tilbringer mindst syv hele dage om måneden hos den underholdspligtige forælder, nedsættes underholdsbidraget i forhold til den tid, der er tilbragt hos den underholdspligtige forælder. Hvis barnet tilbringer lige meget tid hos hver af forældrene, er det derfor kun muligt at anmode om udbetaling af underholdsbidrag, hvis dette er begrundet i barnets større behov, en betydelig indkomstforskel mellem forældrene eller en ulige fordeling af udgifterne til barnet mellem forældrene.

Nærmere oplysninger om beregningssimulatoren for underholdsbidrag findes her.

De beløb, der er fastsat ved retsafgørelser truffet før den 1. januar 2022, nedsættes ikke automatisk. Hvis forælderen i overensstemmelse med retsafgørelsen er forpligtet til at betale underholdsbidrag til et mindreårigt barn svarende til det faste minimumsbeløb eller halvdelen af mindstelønnen, fastfryses dette beløb til niveauet for 2021 (292 EUR pr. måned), og underholdsbidraget vil derfor ikke længere stige i tilfælde af en yderligere forhøjelse af mindstelønnen.

Hvis forælderen i henhold til en retsafgørelse, der er truffet før den 1. februar 2023, er forpligtet til at betale underholdsbidrag i form af et variabelt beløb for et mindreårigt barn, og størrelsen af underholdsbidraget afhænger af ændringen af størrelsen af storfamilietillægget, beregnes det underholdsbidrag, der tilkendes ved retsafgørelsen, på grundlag af familielovens artikel 101, stk. 5, i den affattelse, der trådte i kraft den 1. februar 2023.

Retten kan forhøje og i tilfælde af en gyldig grund også nedsætte mindstebeløbet for underholdsbidraget. Mindstebeløbet for underholdsbidraget, der beregnes ved hjælp af den ved lov fastsatte formel, kan forhøjes på grundlag af:

• barnets reelle behov
• den enkelte forælders indkomst
• den faktiske fordeling af udgifterne til barnet mellem forældrene.

Hvis den underholdspligtige forælders indkomst er højere end gennemsnittet, kan der til bidragets grundbeløb f.eks. lægges 3 % af den underholdspligtige forælders faktiske indkomst i stedet for den gennemsnitlige bruttomånedsløn. Det er kun muligt at nedsætte bidragsbeløbet af en gyldig grund. Et eksempel på en gyldig grund kan være en forælders uarbejdsdygtighed, eller at forælderen har et andet barn, som – hvis der var fastsat et mindstebeløb for bidraget – ville befinde sig i en økonomisk mindre sikker situation end det barn, der modtager underholdsbidrag.

Hvis bidragsbeløbet ændres, kan ændringen normalt finde sted fra det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Det er med andre ord ikke muligt at ændre allerede eksisterende underholdsbidrag.

Hvis der foreligger en gyldig grund, kan den underholdspligtige kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis. Forældrene kan indbyrdes indgå en detaljeret aftale om, hvordan underholdspligten over for et barn skal opfyldes, og beslutte, hvordan og med hvilke intervaller der skal betales underholdsbidrag.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Som hovedregel betales underholdsbidrag som et periodisk beløb. En person, der har underholdspligt over for et mindreårigt barn, kan, hvis der foreligger en gyldig grund, kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis. Underholdsbidraget erlægges i form af et børnebidrag, som en forælder til et mindreårigt barn betaler, særlig hvis den pågældende forælder ikke bor sammen med barnet eller ikke deltager i barnets opvækst. Underholdsbidrag betales forud hver kalendermåned. Selv om barnet er den underholdsberettigede, skal bidraget som hovedregel betales til den anden forælder. Underholdsbidraget kan udbetales direkte til barnet, hvis forældrene er enige herom, eller hvis dette er bestemt i en retsafgørelse.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en retsafgørelse om underholdspligt har fået virkning eller er genstand for øjeblikkelig fuldbyrdelse, men den anden forælder misligholder forpligtelsen, skal man henvende sig til fogeden. Hvis den underholdspligtige ikke betaler det i afgørelsen fastsatte beløb inden for den fastsatte frist, træffer fogeden på den underholdsberettigedes begæring foranstaltninger med henblik på at beslaglægge den underholdspligtiges aktiver. Hvis den underholdspligtiges aktiver skal beslaglægges, skal retsafgørelsen forelægges for fogeden ledsaget af en begæring om tvangsfuldbyrdelse. Begæringen om tvangsfuldbyrdelse skal indeholde oplysninger om den underholdspligtige og om muligt dennes aktiver (bopæl, kontaktoplysninger, kendte oplysninger om aktiver). Hvis den underholdsberettigede ønsker, at fogeden udtømmer alle lovens muligheder for at inddrive gælden, skal det anføres i begæringen om tvangsfuldbyrdelse, at den underholdsberettigede anmoder om udlæg i den underholdspligtiges faste ejendom, løsøre og rettigheder. I tvangsfuldbyrdelsessager har børnebidrag forrang for andre krav, og til dækning af et underholdskrav er det muligt at beslaglægge aktiver af større værdi og ved en retskendelse suspendere følgende rettigheder og gyldigheden af følgende tilladelser på ubestemt tid: jagtrettigheder, retten til at føre motorkøretøjer, våbentilladelser og tilladelser til anskaffelse af våben, retten til at føre fritidsfartøjer og jetski samt fiskekort.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

En person frigøres for sin underholdspligt, hvis vedkommende i lyset af sine andre forpligtelser og økonomiske forhold er ude af stand til at betale underholdsbidrag til en anden person, uden at det går ud over den underholdspligtiges egen evne til selvforsørgelse. Uanset det ovenstående kan forældre dog ikke frigøres for underholdspligten over for egne mindreårige børn. Retten kan ligeledes frigøre en underholdspligtig (skyldner) for vedkommendes underholdspligt, afkorte den periode, hvor der skal betales underholdsbidrag, eller sænke underholdsbidraget, hvis det er dybt urimeligt at kræve en sådan pligt opfyldt, hvis f.eks. den underholdsberettigede er selvforskyldt afhængig af økonomisk bistand.

Der kan med højst et års tilbagevirkende kraft fremsættes krav om erstatning som følge af manglende betaling af underholdsbidrag og misligholdelse af en forpligtelse, før der anlægges en sag om underholdsbidrag ved retten. Forældelsesfristen for betaling af underholdsbidrag som led i en underholdspligt er ti år for hver enkelt forpligtelse. Forældelsesfristen beregnes fra slutningen af det kalenderår, hvor det krav, der er omfattet af pligten, kan gøres gældende. En underholdspligt er en personlig forpligtelse, der ophører ved den underholdsberettigedes eller underholdspligtiges død, om end der er undtagelser med hensyn til beløb, der er betalt forud eller modregnet.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Når det drejer sig om grænseoverskridende sager om underholdsbidrag, kan centralmyndigheden, dvs. justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde under afdelingen for kriminalpolitik, yde bistand.

Der kan ansøges om statslig juridisk bistand ved indgivelse af et underholdskrav til retten. Der er ingen særlige organisationer eller myndigheder, der yder bistand i forbindelse med underholdskrav, som fremsættes i Estland.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Pr. 1. januar 2017 er en forælder til et barn berettiget til at ansøge om statsligt underholdsbidrag fra socialforsikringsnævnet (Sotsiaalkindlustusamet), så længe en retssag og en tvangsfuldbyrdelsesprocedure varer. Dette underholdsbidrag er en midlertidig statslig ydelse, der udbetales til eneforsørgende forældre, der opdrager barnet alene. Staten udbetaler underholdsbidrag på vegne af den forælder, der ikke betaler bidrag, og inddriver på et senere tidspunkt pengene fra den ikkebetalende forælder. For at få tildelt det statslige underholdsbidrag skal den pågældende person anmode retten om betaling af underholdsbidrag i medfør af enten hasteproceduren i sager om betalingspåbud eller indgivelse af et underholdskrav.

Underholdsbidraget garanterer et barn op til 100 EUR om måneden.

Yderligere oplysninger om ansøgning om underholdsbidrag findes her.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde kan bistå med at anmode om underholdsbidrag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Personer, der agter at ansøge om underholdsbidrag i et andet land, skal indgive en ansøgning om indledning af en sag om underholdspligt til Estlands justitsministeriums kontor for internationalt retligt samarbejde og til det pågældende lands kompetente myndighed. Ansøgningen vedlægges en kopi af barnets/børnenes fødselsattest eller af en retsafgørelse om etablering af faderskab. Hvis faderskabet ikke er etableret, anføres dette i den ansøgning, som fremsendes til det andet land.

Ansøgningsskemaet findes her.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Det estiske justitsministeriums kontor for internationalt retligt samarbejde kan kontaktes telefonisk på +372 6 208 183 og +372 7153443 eller via e-mail til central.authority@just.ee og keskasutus@just.ee.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

For at sikre den mest smidige behandling af en ansøgning om underholdsbidrag bedes ansøgeren kontakte den relevante myndighed i sit hjemland, som herefter tager kontakt til centralmyndigheden i Estlands justitsministerium.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.1.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Den Europæiske Union, som Estland har været medlem af siden den 1. maj 2004, har ratificeret Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 16.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I grænseoverskridende sager i Den Europæiske Union, som omhandler ansøgninger om underholdsbidrag, er der i medfør af forordningen adgang til statslig juridisk bistand og statslig retshjælp. Dette sikrer, at den pågældende person repræsenteres i sagen af en sagkyndig med den relevante juridiske kompetence, og at personen har adgang til klage og domstolsprøvelse som følge af, at sagsomkostningerne dækkes. Af reglerne om statslig juridisk bistand og retshjælp fremgår det, at den nationale lovgivning finder anvendelse, medmindre andet er anført i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

De samme garantier, der finder anvendelse på personer i Estland, gælder i princippet for personer, der er bosiddende i andre EU-medlemsstater. Når det drejer sig om grænseoverskridende sager om underholdsbidrag, tilbyder centralmyndigheden, dvs. justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde, adgang til såvel juridisk bistand og rådgivning samt statslig juridisk bistand og retshjælp i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og, hvis det drejer sig om forhold, der ikke er omhandlet i forordningen, i henhold til den nationale lovgivning.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er oprettet en centralmyndighed med henblik på grænseoverskridende retligt samarbejde – justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde. Justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde, som fører sager vedrørende internationale anmodninger om retshjælp, kan derfor bistå med at anmode om underholdsbidrag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I henhold til en kendelse om underholdsbidrag mellem ægtefæller skal den ene ægtefælle betale periodiske ydelser eller et engangsbeløb til den anden ægtefælles underhold og, hvor det er relevant, betale periodiske ydelser til en person, der angives i kendelsen, til fordel for eventuelle familiemedlemmer, som den pågældende måtte forsørge.

I henhold til en retsafgørelse om underholdsbidrag til et bidragsberettiget barn skal den ene af forældrene betale periodiske ydelser eller engangsbeløb til den anden forælder eller en person, der har forsørgerpligt for barnet, til dettes underhold som fastsat i afgørelsen.

Underholdspligt er et krav om at yde økonomisk støtte til en person og, hvis en sådan forpligtelse fuldbyrdes ved domstolene, at opfylde enhver forpligtelse, der måtte være fastsat i en kendelse om underhold.

Underhold skal betales af følgende kategorier af personer:

• Forældre til deres børn: Ja.
• Børn til deres forældre: Generelt ikke
• En fraskilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle: Ja.

Andre:

• Registrerede partnere og samlevende i henhold til loven om registreret partnerskab og visse rettigheder og pligter for samlevende af 2010
• Ugift forælder til den, der forsørger dennes barn.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et forsørgelsesberettiget barn under 18 år, et forsørgelsesberettiget barn under 23 år under fuldtidsuddannelse eller et barn uanset alder, der er forsørgelsesberettiget på grund af handicap.

Forældre har pligt til at sørge økonomisk for deres børn, så disses daglige og lejlighedsvise økonomiske behov kan opfyldes.

Børn kan generelt ikke dømmes til at betale underholdsbidrag til deres forældre bortset fra under sjældne og usædvanlige omstændigheder, hvor ejendomsrettigheder, som forældre forvalter, ændres efter skilsmisse og overføres til børn.

En fraskilt ægtefælle kan dømmes til at betale underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, hvis den bidragssøgende ægtefælle har påvist, at den anden part ikke i tilstrækkelig grad har forsørget den pågældende i betragtning af omstændighederne.

En registreret partner eller samlever efter loven om registreret partnerskab og visse rettigheder og pligter for samlevende af 2010 kan dømmes til at betale underholdsbidrag til den anden registrerede partner eller samlever, hvis den bidragssøgende registrerede partner eller samlever har påvist, at den anden part ikke i tilstrækkelig grad har forsørget den pågældende i betragtning af omstændighederne.

Forældre kan, uanset om de er gift eller ikke, indgive begæring til retten om underholdsbidrag til deres børn fra den anden forælder. Det samme gælder for en værge, sundhedstjeneste eller enhver person, der har juridisk status i forhold til et forsørgelsesberettiget barn.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Normalt indgives en begæring til retten af den forsørgelsesberettigede i form af et civilt søgsmål mod den anden part. I forbindelse med børnebidrag indgives begæringen normalt af en forælder eller en anden person, der er barnets forsørger.

Oplysninger om procedurer vedrørende begæringer om underhold kan normalt findes på domstolstjenestens (Courts Service) websted under afsnittet om familielov (Family Law).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I en sag om underholdsbidrag er den bidragssøgende normalt den forælder, der forsørger barnet/børnene. Bidragssøgende kan være tidligere ægtefæller og også børnene selv. Parterne skal have søgsmålskompetence for at kunne indgive begæring om underholdsbidrag. Hvis der er tale om forsørgelse af et familiemedlem eller en nær ven, skal den bidragssøgende have visse retlige beføjelser til at forvalte familiemedlemmets eller den nære vens anliggender såsom en fuldmagt. Forældre eller værger kan ansøge om underholdsbidrag på vegne af et mindreårigt barn.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

District Court har kompetence til at afsige kendelse i sager om underholdsbidrag til et barn på højst 150 EUR pr. uge fra en af forældrene og underholdsbidrag til en ægtefælle/registreret partner på højst 500 EUR pr. uge. Hvis der er tale om større beløb, skal begæringen indgives til Circuit Court eller High Court. Hvis ægteskabssagen allerede er indledt ved Circuit Court eller High Court, skal en begæring indgives her uanset størrelsen af det ønskede underholdsbidrag.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej. En begæring kan indgives personligt, hvis den bidragssøgende vælger ikke at hyre en advokat til det. Der er adgang til retshjælp i civile sager for parter i familieretssager, der anmoder derom, i henhold til deres midler.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal ikke betales retsgebyrer i forbindelse med familieretlige sager i Irland. Udgifterne til juridisk bistand og repræsentation kan variere, men der er indtægtsbestemt adgang til retshjælp i civile sager.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

District Court har kompetence til at afsige kendelse i sager om underholdsbidrag til et barn på højst 150 EUR pr. uge fra en af forældrene og underholdsbidrag til en ægtefælle/registreret partner på højst 500 EUR pr. uge. Hvis der er tale om større beløb, skal begæringen indgives til Circuit Court eller High Court.

I fastsættelsen af underholdsbidraget vil retten vurdere den bidragsberettigedes rimelige behov (den person, der har ret til underholdsbidrag) i forhold til den bidragspligtiges (den person, der anmodes om underholdsbidrag) evne til at betale. Parterne kan anmode retten om at revidere en afgørelse om underholdsbidrag ud fra eventuelle ændringer i parternes økonomiske forhold.

En kendelse om underholdsbidrag træder i kraft på den dato, der er angivet i kendelsen, der kan ligge før eller efter den dato, hvor retten afsiger kendelsen, men ikke før den dato, hvor begæringen om underhold blev indgivet.

I skilsmissesager ved Circuit Court eller High Court kan underholdsbidrag kun have tilbagevirkende kraft til tidligst datoen for indgivelsen af begæringen.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales normalt direkte til den bidragsberettigede. Bidragsberettigede har dog ret til at få udbetalt underholdsbidraget fra dommerkontoret. Hvis retten finder det nødvendigt, kan der gøres udlæg i den bidragspligtiges løn, således at arbejdsgiveren fratrækker de beløb, som skal overføres til den bidragsberettigede.

Underholdsbidrag betales til den person, der er berettiget hertil, og til dem, der administrerer bidraget til førstnævntes fordel, såsom en forælder eller værge.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en bidragspligtig ikke betaler bidraget, kan den bidragsberettigede anlægge sag ved den domstol, der har afsagt kendelse om underholdsbidraget, eller ved District Court, afhængigt af det ønskede retsmiddel.

Retten kan bestemme, at der skal gøres udlæg i den bidragspligtiges løn som beskrevet i punkt 1.

Hvis dette ikke lykkes, kan retten bestemme, at den bidragspligtige skal betale det skyldige beløb til den bidragsberettigede. Hvis den bidragspligtige ikke gør dette, kan retten bestemme, at penge, som en anden skylder den bidragspligtige, i stedet skal betales til den bidragsberettigede. Den kan også bestemme, at indtægter fra salg af aktiver, som tilhører den bidragspligtige, bruges til at indfri det udestående beløb.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

District Court behandler sager om fuldbyrdelse af kendelser afsagt i andre medlemsstater. Den har beføjelser i forbindelse med manglende overholdelse af kendelser (§ 9A og 9B i lov af 1976), men kun i forbindelse med kendelser, som den selv har afsagt. Den har ikke beføjelser vedrørende manglende overholdelse af kendelser afsagt af andre domstole. District Courts beføjelser er i praksis begrænset til at kunne afsige kendelser om udlæg i løn (i givet fald) eller i fordringer hos tredjemand (sjældent).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Det påhviler hver enkelt bidragsberettiget at indgive begæring til retten om bistand i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag. Der findes også andre retsmidler, f.eks. mægling, men domstolene har den relevante og lovfæstede kompetence til at bistå i en situation med manglende betaling af underholdsbidrag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej. Den bidragspligtige er kun ansvarlig for underholdsbidrag, der skal betales direkte af den pågældende ud af dennes løn.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, ofte betegnet forordningen om underholdsbidrag, omfatter grænseoverskridende begæringer om underholdsbidrag, der følger af familieforhold. Her fastlægges fælles regler for hele Den Europæiske Union med det formål at sikre inddrivelse af underholdsbidrag, hvor den bidragspligtige og den bidragsberettigede bor i hver sit EU-land.

FN's konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (New York-konventionen) blev gennemført i Irland i november 1995 med lov om underholdsbidrag af 1994. Denne konvention har til formål at lette inddrivelse af underholdsbidrag i de kontraherende stater fra en person, der bor i én retskreds, til en person, der bor i en anden.

Begge instrumenter har etableret et netværk af centrale myndigheder i hver kontraherende stat, og bidragssøgende/bidragsberettigede/sagsøgere kan sende deres begæring til en central myndighed, der sender den videre til den relevante kompetente domstol, som i nogle tilfælde vil sørge for juridisk bistand. Kontaktoplysninger for den irske centrale myndighed til inddrivelse af underholdsbidrag fra udlandet er:

Department of Justice,

51 St Stephen's Green,

Dublin 2

Telefon +353 (1) 602 8202

E-mail mainrecov@justice.ie

Fax ikke tilgængelig

En sagsøger kan få bistand fra justitssekretæren ved District Court med hensyn til kendelser afsagt af denne ret. Sagsøgere kan også anmode om hjælp til at få bistand fra en advokat. De kan være berettiget til retshjælp og bør kontakte deres lokale juridiske rådgivningscenter i denne henseende. Endelig kan sagsøger søge bistand hos FLAC (gratis juridisk rådgivning) – en uafhængig, frivillig organisation, der driver et net af juridiske rådgivningscentre i hele landet. Medarbejderne ved disse centre har tavshedspligt og yder gratis bistand.

I grænseoverskridende sager, hvor den bidragspligtige har bopæl i en anden retskreds, kan sagsøger indgive en begæring via den centrale myndighed for inddrivelse af underholdsbidrag under ministeriet for retsanliggender og ligestilling (Department of Justice and Equality).

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Det relevante dommerkontor eller organ kan kontaktes pr. telefon, brev, e-mail eller ved personligt fremmøde. Sagsøgere opfordres til at konsultere den enkelte organisations websted for at få yderligere og lokal information.

Kontaktoplysninger for dommerkontorerne kan findes på domstolstjenestens websted.

Se også: 14.1 og webstedet for Department of Justice and Equality for at få kontaktoplysninger for den irske centrale myndighed til inddrivelse af underholdsbidrag fra udlandet (Central Authority for the Recovery of Maintenance from Abroad).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Se ovenfor. Nej. 14.1.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se ovenfor. Nej. 14.2.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Den bidragssøgende/sagsøgeren skal ikke betale gebyrer for at anlægge en sag ved domstolene. Bidragssøgende kan få gratis retshjælp i forbindelse med disse sager – når en begæring er modtaget af den irske centrale myndighed, vil begæringen om nødvendigt blive sendt til Legal Aid Board (det irske retshjælpsråd) til information.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

§ 51 henviser til de foranstaltninger, som den centrale myndighed træffer vedrørende begæringer fremsat under forordningen om underholdsbidrag. Erklæringer om eksigibilitet rekvireres af den irske centrale myndighed fra formanden for High Court. Det irske centrale myndighed fremsender begæringer om tvangsfuldbyrdelse direkte til District Courts. I forbindelse med sagens indledning vil den centrale myndighed sørge for juridisk bistand til den bidragssøgende via Legal Aid Board.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Begrebet "underhold" dækker de umiddelbare menneskelige behov for at sikre overlevelse, dvs. hovedsagelig mad. Faktisk er alle en persons andre grundlæggende behov, som f.eks. husholdning, uddannelse, kultur- eller fritidsaktiviteter, også omfattet af begrebet underhold.

Underholdspligten er betaling af ydelser, i princippet i form af penge, som opfylder den underholdsberettigedes behov.

Følgende personer er underholdspligtige på grund af slægtskab:

[a] ægtefællen, også hvis vedkommende er fraskilt [hvis der er en underholdspligt efter skilsmissen],

[b] slægtninge i nedstigende linje over for slægtninge i opstigende linje i forbindelse med intestatarv,

[b] slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre, hvis der ikke er forældre, eller i tilfælde af at forældrene er umyndige) over for deres ugifte (biologiske eller adopterede) børn, i princippet, mens børnene er mindreårige,

[b] søskende over for deres søskende og

særlige tilfælde af underholdspligt omfatter:

[c] betaling af underhold i tilfælde af separation og efter skilsmisse eller omstødelse af ægteskab og

[d] betaling af underhold til en ugift mor til et barn født uden for ægteskab inden anerkendelse af faderskab.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn har indtil myndighedsalderen, dvs. det fyldte 18. år, ret til underhold fra deres slægtninge i opstigende linje (forældre eller bedsteforældre).

Børn er ligeledes underholdsberettigede, når de er voksne, hvis de studerer eller følger en videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, såfremt de på grund af deres studier ikke kan påtage sig arbejde og ikke har personlige aktiver, som kan dække deres forsørgelsesbehov.

En person er kun underholdsberettiget, hvis vedkommende ikke kan forsørge sig selv med egen formue eller ved arbejde, der er passende i forhold til den pågældendes alder, helbredstilstand og levestandard i almindelighed, bl.a. under hensyntagen til eventuelle uddannelsesbehov. Mindreårige har ret til at blive forsørget af deres forældre, selv om de eventuelt har egen formue, såfremt indtægterne fra deres egen formue eller arbejde ikke er tilstrækkelige til at dække deres forsørgelsesbehov. En person er imidlertid ikke underholdspligtig, hvis det i betragtning af andre forpligtelser kommer til at belaste vedkommendes eget underhold. Denne regel gælder ikke en forælders pligt til at forsørge et mindreårigt barn, medmindre barnet har ret til at blive forsørget af en anden eller kan forsørges med indtægter af egen formue.

Hvis det drejer sig om tidligere ægtefæller:

En tidligere ægtefælle, som ikke kan forsørge sig selv ved egen indkomst eller formue, er berettiget til underholdsbidrag fra den anden ægtefælle: 1) hvis vedkommende på skilsmissetidspunktet på grund af alder eller helbredstilstand ikke kan pålægges at påtage sig eller fortsætte med passende beskæftigelse for at forsøge sig selv, 2) hvis vedkommende har omsorgspligt for en mindreårig og derfor ikke kan fortsætte med passende beskæftigelse, 3) hvis vedkommende ikke kan finde egnet fast arbejde eller har brug for erhvervsuddannelse – i begge tilfælde gælder kravet om underhold kun i tre år fra skilsmissetidspunktet, eller 4) i alle andre tilfælde, hvor det på skilsmissetidspunktet forekommer rimeligt at bevilge underhold.

Underhold kan dog afslås eller begrænses, hvis der er vægtige grunde til det, særlig hvis ægteskabet har været kortvarigt, eller hvis den af ægtefællerne, som søger underhold, bærer skylden for skilsmissen eller selvforskyldt er blevet mindrebemidlet.

Hver af de tidligere ægtefæller skal oplyse hinanden nøjagtigt om formue- og indkomstforhold, for så vidt det er relevant for underholdsbidragets størrelse. På anmodning af en af de tidligere ægtefæller, som formidles gennem den offentlige anklager, skal arbejdsgivere, administrative myndigheder eller skattevæsenet opgive alle relevante oplysninger, som de måtte have om den anden ægtefælles formue og navnlig om vedkommendes indkomst.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragssøgende skal almindeligvis henvende sig til domstolen for at begære underhold fra den bidragspligtige.

Hvis New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (lovbekendtgørelse nr. 4421/1964) finder anvendelse, anmoder det organ, som er ansvarligt for fremsættelse af et krav om underholdsbidrag fra den bidragssøgende i en stat, der har tiltrådt konventionen, det organ, der er ansvarligt for modtagelse af et sådant krav i den stat, der har tiltrådt konventionen, og hvor den bidragspligtige bor, hvilket i Grækenland er justitsministeriet, om at tage alle de nødvendige skridt til inddrivelse af underholdsbidraget til den underholdsberettigede. I praksis overlader justitsministeriet det til en advokat at sørge for anerkendelsen af rettigheder eller fuldbyrdelsen af en retsafgørelse truffet af en udenlandsk domstol til fordel for en udenlandsk bidragsberettiget, der har mulighed for at iværksætte alle relevante retsmidler ved de græske domstole.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Den person (en fysisk person, dvs. en forælder eller en anden person, eller en juridisk person, f.eks. en institution), der har fået tildelt forældremyndigheden over en mindreårig, som i henhold til loven (den civile retsplejelovs artikel 63) ikke kan begære inddrivelse ved domstolen af et underholdsbidrag hos den bidragspligtige, kan indgive denne begæring på barnets vegne.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den domstol, der har kompetence til at behandle en underholdsberettigets krav om underholdsbidrag fra en underholdspligtig, er enkeltmandsdomstolen i første instans, (den civile retsplejelovs artikel 17, stk. 2, og artikel 681B).

Retten med stedlig kompetence er retten i den retskreds, hvor enten den underholdsberettigede eller den underholdspligtige har fast bopæl eller opholder sig (den civile retsplejelovs artikel 39A), hvis begæringen indgives sammen med en ægteskabssag eller en sag mellem forældre og deres børn, eller retten i den retskreds, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted.

Hvis der er tale om en hastesag eller overhængende fare, kan den bidragsberettigede anmode om, at enkeltmandsdomstolen i første instans, der har stedlig kompetence, afsiger kendelse om midlertidigt underhold, indtil der er truffet en endelig afgørelse vedrørende spørgsmålet om underholdspligt i en ordinær retssag.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er nødvendigt at give en advokat fuldmagt til at indbringe en sag om underholdsbidrag for den relevante domstol.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Den sagsøgte i en sag om underholdsbidrag skal indledningsvis betale et forskud til dækning af sagsøgerens sagsomkostninger, der fastsættes til maksimalt 300 EUR (den civile retsplejelovs artikel 173, stk. 4). I sager af denne art gælder det, at hvis sagsøgte ikke kan dokumentere overfor justitssekretæren, at han har betalt, før sagen skal for retten, vil sagsøgte blive betragtet som udebleven, hvilket indebærer, at der kan afsiges udeblivelsesdom over ham (den civile retsplejelovs artikel 175).

Hvis sagsøgers indtægt er meget lav, kan han ansøge om retshjælp i medfør af lov nr. 3226/2004 ved at vedlægge dokumentation herfor i forbindelse med nedlæggelsen af en særskilt påstand om midlertidigt underholdsbidrag ved enkeltmandsdomstolen i første instans.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten fastsætter underholdsbidraget for en periode på to år under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov for en rimelig levestandard og uddannelsesbehov samt økonomiske formåen. Efter to år kan hver af parterne anmode om at få ændret underholdsbidraget, og hvis de omstændigheder, som retten har taget hensyn til, har ændret sig, kan hver af parterne anmode om, at der ved prøvelse af retsafgørelsen fastsættes et nyt beløb for underholdsbidraget.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

I princippet udbetales underholdsbidraget forud som en månedlig ydelse til den bidragsberettigede.

Underholdsbidraget må ikke udbetales i form af et engangsbeløb med undtagelse af de sager, hvor det drejer sig om underholdsbidrag efter skilsmisse (den civile retsplejelovs artikel nr. 1443b).

Hvis den underholdsberettigede er mindreårig eller under værgemål, udbetales underholdsbidraget til den forælder eller repræsentant eller den af retten udpegede værge, som i sagens natur varetager den underholdsberettigedes interesser.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige nægter at betale underholdsbidrag, kan den bidragsberettigede søge tvangsfuldbyrdelse af kravet i den bidragspligtiges eventuelle aktiver.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

• Retten til underhold ophører, hvis betingelserne for tildelingen af underhold ikke længere er opfyldt, eller hvis den underholdsberettigede eller underholdspligtige dør. Forældelsesfristen for den underholdsberettigedes krav mod den underholdspligtige er fem år fra det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat.
• Personer (dvs. en institution), der har betalt underholdsbidrag til en underholdsberettiget, kan gøre deres krav gældende over for den oprindelig underholdspligtige inden udløbet af en frist på fem år (civillovbogens artikel 250, stk. 17).
• En ugift mor har ret til at kræve godtgørelse af omkostningerne i forbindelse med fødslen samt underholdsbidrag fra barnets far i en begrænset periode (to måneder inden fødslen og fire måneder, (undtagelsesvist) dog højst et år, efter fødslen), hvis faderskabet er fastslået i en retsafgørelse, og moderen er ubemidlet. En ugift mors krav forældes tre år efter fødslen, og kan ligeledes gøres gældende over for faderens arvinger.
• Det er tilladt at foretage udlæg i halvdelen af den underholdspligtiges løn, og halvdelen af indlån i pengeinstitutter kan ligeledes beslaglægges (den civile retsplejelovs artikel 982, stk. 2, litra d), og stk. 3).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Nej, med undtagelse af udenlandske underholdsberettigede, der kan anmode justitsministeriet om bistand til at udøve deres relevante rettigheder (se svaret på spørgsmål 3 ovenfor).

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ikke i Grækenland.

Undtagen hvis en institution eller en offentlig eller privat juridisk person har omsorgspligt over for et mindreårigt barn. I så fald påhviler underholdspligten som hovedregel dem, og de indtræder derfor af egen drift [civillovbogens artikel 1490] i den underholdsberettigedes rettigheder. Imidlertid må der under ingen omstændigheder fremsættes krav om forudbetaling af underholdsbidrag til et mindreårigt barn, hvis en anden underholdspligtig skylder barnet dette bidrag, og denne regel gælder også, selv om retten måtte have anerkendt underholdskravet.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

I medfør af ovennævnte forordnings artikel 51 og 56 har centralmyndigheden i den bidragssøgendes medlemsstat til opgave: a) i samarbejde med centralmyndigheden i den underholdspligtiges medlemsstat at sende og modtage de relevante anmodninger, og b) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager om sådanne anmodninger. I forbindelse med sådanne anmodninger træffer centralmyndighederne alle relevante foranstaltninger til: a) når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen af retshjælp, b) at hjælpe med at identificere den bidragspligtige eller den bidragsberettigede, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63 i forordningen, c) at hjælpe med at indhente relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og om nødvendigt formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne findes, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63, d) at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende processer, e) at lette den efterfølgende fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, herunder eventuelle restancer, f) at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag, g) at lette adgangen til dokumentation eller andre beviser med forbehold af forordning (EF) nr. 1206/2001, h) at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt, med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag, i) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at opnå nødvendige foreløbige foranstaltninger af territorial art, som har til formål at sikre resultatet af en verserende anmodning om underholdsbidrag, j) at lette meddelelsen eller forkyndelsen af dokumenter med forbehold af forordning (EF) nr. 1393/2007.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Der kan rettes henvendelse til centralmyndigheden under justitsministeriet på adressen Odos Mesogeion 96, PC 11527 Athen - Grækenland, tlf. nr.: +30 210 776 73 22, civilunit@justice.gov.gr.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Grækenland er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Ifølge denne protokol er underholdspligt underlagt loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, således at den græske lovgivning finder anvendelse, hvis den underholdsberettigede person har bopæl i Grækenland.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Kapitel V i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 omhandler retten til retshjælp, herunder juridisk rådgivning, med det formål at få bilagt tvisten inden en retssag, juridisk bistand med henblik på at indbringe en sag for en myndighed eller en ret og repræsentation i retten, fritagelse for eller hjælp til at betale sagsomkostninger og vederlag til personer, der bemyndiges til at udføre retshandlinger under retssagen. Retshjælpen omfatter modpartens omkostninger, hvis retshjælpsmodtageren taber sagen i en medlemsstat, hvor den tabende part skal betale modpartens omkostninger, forudsat at retshjælpen ville have dækket sådanne omkostninger, hvis modtageren havde haft sædvanligt opholdssted i den medlemsstat, hvor den ret, hvor sagen er anlagt, er beliggende, tolkning, udgifter til oversættelse af de for sagen nødvendige dokumenter, som retten eller den kompetente myndighed kræver fremlagt, og som retshjælpsmodtageren fremlægger, rejseudgifter, der skal afholdes af retshjælpsmodtageren, når loven eller retten i den pågældende medlemsstat kræver, at de personer, der er involveret i fremstillingen af retshjælpsmodtagerens sag, giver personligt møde i retten, og retten beslutter, at de pågældende ikke på anden vis kan afgive forklaring på en tilfredsstillende måde.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndighederne skal bl.a. have regelmæssig kontakt med de kompetente myndigheder for a) at lette identifikationen af den bidragspligtige eller -berettigede, b) at indhente de relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller -berettigedes indkomst og om nødvendigt øvrige formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne befinder sig, samt c) at tilskynde til frivillig betaling af underholdsbidrag.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdsbidrag dækker alt, hvad der er nødvendigt til kost, logi, tøj og sygesikring.

De omfatter ligeledes børns undervisning og uddannelse, ikke blot mens de er mindreårige, men også derefter, hvis de ikke har afsluttet deres uddannelse uden selv at være skyld heri. I tilfælde af forældrenes samlivsophævelse kan der under skilsmissesagen nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag til hjemmeboende børn, der ikke er selvforsørgende.

Udgifter i forbindelse med svangerskab og fødsel dækkes også af underholdsbidraget, såfremt de ikke refunderes på anden vis.

Følgende personer har gensidig forsørgelsespligt:

1 — ægtefæller

2 — forældre og deres børn.

Søskende skal kun støtte hinanden økonomisk, i det omfang deres behov for forsørgelse ikke er selvforskyldt, og bidraget dækker i givet fald udgifter til deres uddannelse.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn kan modtage underholdsbidrag, indtil de bliver myndige, hvilket i Spanien vil sige 18 år, medmindre de selv har en tilstrækkelig stor indtægt. Efter at barnet er blevet myndigt, fortsætter underholdspligten, hvis det ikke er økonomisk uafhængigt, ikke har afsluttet sin uddannelse eller er arbejdsløs uden selv at være skyld heri. Med hensyn til mindreårige er det ligeledes nødvendigt at tage den borgerlige lovbogs bestemmelser om den samlede virkning af omstødelse af ægteskabet, separation og skilsmisse (artikel 90 ff.) i betragtning.

Mens barnet er mindreårigt, har underholdsbidraget forrang (frem for offentlige ydelser), og der er tale om en ufravigelig forpligtelse for den bidragspligtige.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Begæringen skal indgives til en førsteinstansret (Juzgado de Primera Instancia).

Hvad er hovedelementerne i proceduren?

Sagen behandles ved en mundtlig procedure (juicio verbal). Såfremt der nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag som led i en separations- eller skilsmissesag eller en sag om placering af forældremyndigheden, skal der tages stilling til spørgsmålet i forbindelse med en sådan mundtlig procedure, der er af særlig karakter.

Der er med erklæringen af undtagelsestilstand (kongeligt dekret 463/20 af 14. marts 2020 om forvaltning af sundhedskrisen som følge af covid-19 (RD 463/20 de 14 de marzo para la gestión de la situación de la crisis sanitaria originada por el COVID 19)) og navnlig offentliggørelsen på det retslige område af kongeligt dekret 16/20 af 18. april 2020 om proceduremæssige og organisatoriske foranstaltninger til håndtering af covid-19 (RD 16/20 de 18 de abril de medidas procesales y organizativas para hacer frente al COVID-19) indført en særlig summarisk procedure i familiesager, som under undtagelsestilstanden (jf. artikel 3, 4 og 5) skal gælde for anmodninger om tilpasning af endelige foranstaltninger truffet i medfør af bestemmelserne i artikel 774 i lov 1/2000 af 7. januar 2000 om civil retspleje (Ley 1/2000, de 7 de enero, de Enjuiciamiento Civil) med hensyn til husholdningsomkostninger, økonomiske ydelser mellem ægtefæller og underholdsbidrag til børn, når tilpasningen vedrører en væsentlig ændring af ægtefællernes og forældrenes økonomiske situation på grund af den sundhedskrise, der er opstået som følge af covid-19, samt for tvister om anmodninger om fastsættelse eller tilpasning af underholdspligt, når disse anmodninger vedrører en væsentlig ændring af de bidragspligtige forældres økonomiske situation på grund af den sundhedskrise, der er opstået som følge af covid-19.

I alle anliggender, der ikke er omfattet af disse artikler, finder bestemmelserne i lov 1/2000 af 7. januar 2000 om civil retspleje supplerende anvendelse på den mundtlige procedures forløb.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæringen skal indgives personligt af den bidragssøgende, medmindre vedkommende er mindreårig. I så fald indgives den af vedkommendes værge, anklagemyndigheden (el Fiscal) eller børneværnet. Begæringen kan imidlertid indgives af en anden, hvis vedkommende er i besiddelse af en fuldmagt til at repræsentere den bidragssøgende, som er påtegnet af en notar, en retssekretær eller en konsul på en spansk diplomatisk repræsentation i udlandet.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Som hovedregel er det retten på det sted, hvor den bidragspligtige bor, der er kompetent. Hvis der er flere bidragspligtige (moderen og faderen), kan en af disses bopæl lægges til grund. Hvis den bidragspligtige ikke har bopæl i Spanien, baseres kompetencen på vedkommendes sidste bopæl i dette land. I alle øvrige tilfælde ligger kompetencen hos retten på det sted, hvor den bidragssøgende bor.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Man skal være repræsenteret af en advokat eller en anden rettergangsfuldmægtig (procurador).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I Spanien skal der ikke betales en retsafgift ved behandlingen af krav, som udelukkende vedrører underholdspligt, dog med undtagelse af salærer til eventuelle advokater, rettergangsfuldmægtige og sagkyndige.

Salærerne til advokater og rettergangsfuldmægtige beregnes i forhold til kravets størrelse. Det er muligt at få hjælp til dækning af sagsomkostninger, hvis den bidragssøgende eller den bidragspligtige er ubemidlede og muligvis har ret til retshjælp efter den tarif, der er fastsat i artikel 3 i lov 1/1996 af 10. januar 1996 om retshjælp. Bistanden består i, at retten beskikker en advokat eller en rettergangsfuldmægtig til at indgive begæringen, og alle yderligere sagsomkostninger, bl.a. i forbindelse med betaling af sagkyndige og offentliggørelse af afgørelser, afholdes af staten.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I de fleste tilfælde fastsættes periodiske betalinger, der efter gældende ret skal være månedlige og forudbetalte. Det er yderst usædvanligt, at der fastsættes et bestemt engangsbeløb. Det sker kun, når der er tale om dækning af restancer af underholdsbidrag, den bidragspligtige ikke har økonomisk tilknytning til noget sted (falta de arraigo), og det derfor er den mest hensigtsmæssige metode til at sikre kommende betalinger, eller efter aftale mellem parterne. Retten beregner underholdsbidraget ved anvendelse af en abstrakt retsregel, der er baseret på forholdsmæssighed og tager udgangspunkt i tre forhold: den bidragssøgendes behov, den bidragspligtiges økonomiske formåen og den økonomiske formåen hos andre personer, der ligeledes er forpligtet til at bidrage til underholdet (medbidragspligtige) i samme omfang som den hovedbidragspligtige. I den retsafgørelse, hvori beløbet fastsættes, angives rammerne for fremtidige tilpasninger. Disse tilpasninger foretages automatisk efter et bestemt tidsrum, og den person, der foretager betalingen, skal udrede det tilpassede beløb. Hvis den bidragspligtige ikke justerer beløbet, vil retten gøre det efter anmodning fra den bidragssøgende. Underholdsbidraget kan ændres (også i dette tilfælde efter anmodning fra den berørte part), hvis der sker en væsentlig ændring i de forhold, der oprindelig blev lagt til grund for beregningen af bidraget. Bidraget sættes op, når den bidragspligtiges økonomiske situation bedres, og når den bidragssøgendes økonomiske situation forværres, og der derfor bliver behov for et højere bidrag (f.eks. ved forværring af en sygdom). Bidraget nedsættes, når den bidragspligtiges økonomiske situation forværres, eller den bidragssøgendes økonomiske situation forbedres. Endelig kan underholdsbidraget bortfalde, hvis forudsætningerne for at yde det ikke længere er til stede.

Den spanske domstolsstyrelse (Consejo General del Poder Judicial, CGPJ) har udarbejdet tabeller til brug for beregningen af underholdsbidrag. Disse tabeller blev senest ajourført i maj 2019. Der er tale om vejledende tabeller, som tager udgangspunkt i barnets behov, og hvor forældrenes indtægter og antallet af børn tages i betragtning. Der ses bort fra udgifter til familiens bolig og til børnenes skolegang, hvorfor underholdsbidraget skal korrigeres for disse beløb. Tabellerne kan tilgås her:

http://www.poderjudicial.es/cgpj/es/Servicios/Utilidades/Calculo-de-pensiones-alimenticias/

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales normalt i form af et pengebeløb. Der er imidlertid to undtagelser: Den bidragspligtige kan vælge at opfylde sin pligt ved at lade den bidragsberettigede bo og spise i sit eget hjem, men i praksis benyttes denne mulighed meget sjældent, når der ikke er garanti for, at parterne har et godt forhold til hinanden. Betaling i form af overdragelse af aktiver eller rettigheder sker kun undtagelsesvis og er kun en passende betalingsform, når det drejer sig om at afvikle restancer, hvis der er risiko for, at aktiverne forsvinder, eller hvis den bidragspligtige ikke har nogen aktiver. Underholdsbidraget betales direkte til den bidragsberettigede. Normalt sker dette ved bankoverførsel. Hvis den bidragsberettigede er mindreårig eller umyndig, foretages betalingen til vedkommendes værge.

I sager om ophævelse af samlivet som følge af utroskab (ruptura matrimonial) og i faderskabssager, accepterer domstolene, at den bidragspligtige betaler direkte til den berettigede (udgifter til barnets skolegang, sygesikring mv.).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Den underholdsberettigede kan i så fald begære afgørelsen om anerkendelse af retten til underholdsbidrag fuldbyrdet. Der er følgende fuldbyrdelsesforanstaltninger i Spanien: løntilbageholdelse (med undtagelse af et eksistensminimum, hvis størrelse retten fastsætter), tilbageholdelse af skattetilgodehavender, indefrysning af midler på bankkonti, tilbageholdelse af sociale ydelser samt beslaglæggelse af goder og tvangsauktion over disse. Manglende betaling af underholdsbidrag kan i visse tilfælde udgøre en strafbar handling, hvor den bidragspligtige risikerer en fængselsstraf.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I modsætning til andre former for gæld er der i forbindelse med betaling af underholdsbidrag ingen hverken nedre eller øvre beløbsmæssig grænse for indefrysningen af midler på den bidragspligtiges konti eller for at foretage udlæg i vedkommendes aktiver. Der kan ikke anlægges sag om fuldbyrdelse af underholdspligten efter udløbet af en frist på fem år.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Når det drejer sig om underholdsbidrag til mindreårige eller umyndige personer, kan den offentlige anklager bistå med inddrivelsen.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Garantifonden til betaling af underholdsbidrag (Fondo de Garantía del Pago de Alimentos), der blev oprettet ved lov nr. 42 af 28. december 2006 og gennemført ved kongeligt dekret nr. 1618 af 7. december 2007, er en fond, der har til opgave at sikre, at mindreårige børn får udbetalt skyldige underholdsbidrag, der er fastsat i en godkendt aftale eller som led i en retssag om separation, skilsmisse, omstødelse, faderskab eller underholdsbidrag, i form af et forskud på ydelsen.

Det er en forudsætning for at få udbetalt forskud på bidrag, at de er tilkendt eller godkendt af en spansk domstol.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, ifølge EU-lovgivningen og internationale konventioner om betaling af underholdsbidrag, som Spanien har ratificeret, kan den bidragssøgende anmode Spaniens centralmyndighed under justitsministeriet om bistand.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Der kan rettes henvendelse på enhver måde til centralmyndigheden, Subdirección General de Cooperación Jurídica Internacional, under justitsministeriet. Calle San Bernardo n  62, 28071 Madrid. Tlf.: 00 34 91 3902228/2295/4437, fax: 00 34 91 3904457.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragssøgende, der har bopæl i en anden medlemsstat, kan for centralmyndigheden i dette land forelægge dokumentation for anerkendelse af retten til underholdsbidrag og anmode om, at denne centralmyndighed retter henvendelse til den spanske centralmyndighed med anmodning om, at denne iværksætter fuldbyrdelsesforanstaltninger. Dette skal ske i overensstemmelse med EU-lovgivningen og internationale konventioner om betaling af underholdsbidrag, som Spanien har ratificeret.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Efter den fremgangsmåde, som er fastlagt af myndighederne i det pågældende land.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, EU (og således også Spanien) ratificerede Haagerprotokollen den 8. april 2010.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt har parter i en tvist, som er omfattet af denne forordning, reel adgang til domstolsprøvelse i en anden medlemsstat, herunder procedurer til fuldbyrdelse, appel eller prøvelse, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel. Den anmodede medlemsstat yder desuden fri proces i forbindelse med alle anmodninger, der efter artikel 56 fremsættes af en bidragsberettiget vedrørende forældres underholdspligt over for en person under 21 år.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Spanien har indsat kapitel VIII med overskriften "Asistencia jurídica gratuita en los litigios transfronterizos de la Unión Europea" (fri proces i grænseoverskridende tvister i Den Europæiske Union) i lov nr. 1/1996 af 10. januar 1996 om fri proces. I dette kapitel reguleres fysiske personers ret til fri proces, både når det drejer sig om EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en af medlemsstaterne.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Ifølge fransk lovgivning skal der ved underholdspligt forstås den forpligtelse, der ved lov er pålagt personer, som har midlerne hertil, til at opfylde behovene hos en anden person, som de er knyttet til gennem familiemæssige bånd eller gennem ægteskab. Forskellige persongrupper har dermed ret til underhold, herunder:

• en ægtefælle fra sin ægtefælle (artikel 212 og 214 i den civile lovbog (code civil))
• børn fra deres forældre (artikel 203, 371-2 og 373-2-2 i den civile lovbog)
• fædre, mødre og andre slægtninge i opstigende linje fra deres børn (artikel 205 i den civile lovbog)
• svigerfædre og svigermødre fra deres svigersønner og svigerdøtre (artikel 206 i den civile lovbog)
• en økonomisk trængende, efterlevende ægtefælle (artikel 767 i den civile lovbog).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Med hensyn til underholdsbidrag til børn er der ikke fastsat nogen aldersgrænse i loven. Forældrenes pligt til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse ophører ikke automatisk, når barnet bliver myndigt (jf. artikel 371-2 i den civile lovbog). Der sondres mellem to perioder:

• Når barnet er mindreårigt eller, hvis det er voksent, indtil det er økonomisk uafhængigt, har forældre pligt til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse, således at det får de rette betingelser med hensyn til udvikling og uddannelse
• Når pligten til at betale udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse er ophørt, gælder de almindelige regler for underholdspligt, hvilket betyder, at bidragssøgeren skal fremlægge dokumentation for sit behov (jf. artikel 205 og 207 i den civile lovbog).

Underholdsbidraget kan, enten helt eller delvist, betales direkte til barnet, når det er blevet myndigt.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Hvis underholdsbidraget ikke betales frivilligt, skal den bidragsberettigede, dennes repræsentant eller den person, der er den primært ansvarlige for den bidragsberettigede, tage retlige skridt til at få fastsat det beløb, der skal betales, og få den bidragspligtige dømt til at betale dette beløb.

Et krav om underholdsbidrag kan være den primære genstand for det retlige skridt eller indgå i f.eks. en skilsmissesag eller en sag om, hvordan forældremyndigheden skal udøves.

Med hensyn til krav om underholdsbidrag mellem voksne skal den person, der fremsætter krav om underholdsbidrag, godtgøre, at den pågældende er økonomisk trængende og ikke selv kan opfylde sine behov. Hvis den bidragsberettigede imidlertid selv i alvorlig grad har misligholdt sine forpligtelser over for den bidragspligtige, kan retten fritage sidstnævnte fra dennes ansvar for at betale hele eller en del af de skyldige underholdsbidrag (jf. artikel 207 i den civile lovbog).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Efter fransk ret anses mindreårige ikke for at være den bidragsberettigede: Kun forælderen eller en tredjemand, som tager sig af barnet, har denne status og kan gribe ind over for den anden forælder eller forældrene med henblik på at få fastsat et bidrag til dækning af udgifter til barnets mad, tøj og uddannelse.

De sociale myndigheder kan optræde på vegne af den bidragsberettigede, hvis denne ikke er i stand til det, jf. artikel 205 i den civile lovbog (artikel L132-7 i lov om socialarbejde og familieanliggender (code de l'action sociale et des familles)).

Hospitaler og offentlige sundhedsinstitutioner/plejecentre har direkte regres over for personer, der er i restance med underholdsbidrag til en person, der er indlagt (jf. artikel L6145-11 i lov om offentlig sundhed (code de la santé publique)).

En person, der er under værgemål, skal være repræsenteret ved sin værge (jf. artikel 475 i den civile lovbog).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Sagen skal indbringes for en familieret (juge aux affaires familiales) ved en distriktsdomstol (Tribunal de grande instance) (jf. artikel L. 213-3 i lov om retssystemets opbygning (code de l'organisation judiciaire)).

Med forbehold af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt bestemmes det i artikel 1070 i den civile retsplejelov (code de procédure civile), at den kompetente familieret er:

• retten i den retskreds, hvor familien har bopæl
• hvis forældrene bor hver for sig, retten på det sted, hvor den forælder bor, som de mindreårige børn primært bor hos i tilfælde af fælles forældremyndighed, eller på det sted, hvor den forælder, der har forældremyndigheden, bor. I andre tilfælde retten på det sted, hvor den forælder, der ikke har anlagt sagen, bor.

I tilfælde af en fælles begæring kan parterne vælge at anlægge sagen ved retten på det sted, hvor en af parterne bor.

Hvis tvisten alene vedrører ægtefællebidrag, bidrag til dækning af udgifter til barnets tøj, mad og uddannelse, bidrag til omkostningerne ved ægteskab eller udligningsgodtgørelse i forbindelse med skilsmisse, kan den kompetente ret dog være retten på bopælsstedet for den bidragsberettigede ægtefælle eller den forælder, der er hovedansvarlig for børnene, selv om de er voksne.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Sagen forhandles mundtligt og kræver ikke repræsentation. Bidragssøgeren kan give personligt møde for retten med den nødvendige dokumentation.

Sagen kan anlægges ved hjælp af en stævning (assignation) (der forkyndes af en foged) eller blot ved at indgive en begæring (requête) til retten.

Når der anmodes om underholdsbidrag som led i en skilsmissesag, der afgøres af retten, skal den, der begærer skilsmisse, være repræsenteret af en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der er ingen sagsomkostninger i første instans. I en appelsag skal der betales en afgift på 225 EUR.

Personer, der begærer skilsmisse, kan få retshjælp, hvis visse økonomiske betingelser er opfyldt.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Et bidrag til dækning af udgifter til et barns mad, tøj og uddannelse kan antage følgende former:

• et månedligt beløb til den bidragsberettigede forælder (det almindeligste)
• direkte betaling af udgifter, der afholdes på barnets vegne
• ret til at bruge og bo i en ejendom, som tilhører den bidragspligtige forælder, overdragelse af aktiver, hvortil der er knyttet en brugsret, eller overdragelse til den bidragsberettigede af afkastgivende aktiver.

Bidraget beregnes på grundlag af hver af forældrenes midler og barnets behov. Siden 2010 har justitsministeriet offentliggjort en rent vejledende referencetabel, der er baseret på den bidragsberettigedes og bidragspligtiges indkomst, antal børn, de har ansvaret for, samt samværsret og bolig. I sin afgørelse baserer domstolen sig systematisk på en indeksregulering af bidraget (baseret på det almindelige forbrugerprisindeks for husholdninger i byer).

Andre underholdsbidrag:

Når retten fastsætter et bidrag fra en ægtefælle til dækning af de udgifter, der opstår inden for rammerne af ægteskabet, tager den hensyn til alle den pågældendes nødvendige udgifter. Dette kan tage form af et økonomisk bidrag, at den pågældende påtager sig ansvaret for et lån eller af beboelse af det fælles hjem.

Hvis der er tale om underholdsbidrag til en ægtefælle i en skilsmissesag baseret på forsørgelsespligt, kan retten beslutte, at en af ægtefællerne skal påtage sig alle eller dele af de månedlige afdrag på et lån. Normalt bestemmer retten dog, at der skal betales et månedligt beløb. Dette bidrag er baseret på den levestandard, som den ægtefælle, der ønsker underholdsbidrag, kan gøre krav på på baggrund af ægtefællens midler.

Underholdsbidrag til slægtninge i opstigende linje og svigerforældre gives kun i forhold til bidragssøgerens behov og den bidragspligtiges midler. Retten kan også, alt afhængigt af sagens omstændigheder og også på eget initiativ, medtage en prisvariationsklausul i et sådant underholdsbidrag, jf. gældende lovgivning (jf. artikel 208 i den civile lovbog).

Der er altid mulighed for at få taget et underholdsbidrag op til fornyet behandling, forudsat at bidragssøgeren dokumenterer, at der foreligger nye omstændigheder, som påvirker den bidragsberettigedes og/eller den bidragspligtiges midler og/eller barnets/den bidragsberettigedes behov.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Der er ikke fastsat nogen bestemt betalingsmetode i den civile lovbog. Betalingsmetoder kan fastlægges efter aftale mellem parterne. Hvis parterne ikke indgår en aftale herom, fastlægger retten betalingsmåden i sin afgørelse.

Underholdsbidrag udbetales direkte til den bidragsberettigede eller til de sociale myndigheder, et hospital, plejecenter eller en sundhedsinstitution, som har anlagt sag på vegne af den bidragsberettigede.

Det skal bemærkes, at hvis der er tale om underholdsbidrag til mad, tøj og uddannelse til et barn, kan dette helt eller delvist erstattes af betaling af et pengebeløb til et godkendt organ, der til gengæld skal give barnet en indeksreguleret indtægt (jf. artikel 373-2-3 i den civile lovbog). Retten kan også beslutte, at underholdsbidraget skal udbetales direkte til et voksent barn.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragsberettigede har et fuldbyrdelsesgrundlag, kan denne selv kontakte en foged med henblik på at få beløbet tvangsinddrevet ved at gøre udlæg i den bidragspligtiges aktiver (medmindre der er tale om udlæg i fast ejendom eller løn, idet dette forudsætter en forudgående retsafgørelse). En foged har vide beføjelser til at indhente de nødvendige oplysninger fra myndighederne med henblik på at finde den bidragspligtige eller identificere dennes aktiver.

De vigtigste fuldbyrdelsesskridt, som en bidragsberettiget kan tage, er følgende:

• direkte betalingsprocedure (jf. artikel L 213-1 og R213-1 i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer (code des procédures civiles d’exécution)): Denne procedure gør det muligt at inddrive de foregående seks måneders restancer og det senest skyldige bidrag. Fogeden meddeler tredjemand (den bidragspligtiges arbejdsgiver, bank eller en tredjepart, som den bidragspligtige har et krav på), at denne har pligt til at betale bidraget direkte til fogeden
• udlæg i løn (jf. artikel L 3252-1 og R 3252-1 ff. i arbejdsloven (code du travail): Udlægget skal godkendes af byretten (juge d’instance)
• udlæg i fremtidig indkomst (jf. artikel L 211-1, L 162-1, R 211-1 og R 162-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer): Der gøres udlæg i den bidragspligtiges tilgodehavender (som oftest udlæg i en bankkonto)
• udlæg ved salg (jf. artikel L 221-1 og R 221-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer): Der gøres udlæg i løsøre (tv, bil osv.)
• udlæg i fast ejendom (jf. artikel L 311-1 og R 311-1 ff. i lov om civile fuldbyrdelsesprocedurer): Dette vedrører fast ejendom, som den bidragspligtige ejer. Salget af ejendommen skal godkendes af fogedretten (juge de l'exécution).

Fogedsalærer betales udelukkende af den bidragspligtige.

I straffesager kan den bidragspligtige blive dømt for at undlade at opfylde en forsørgelsespligt (abandon de famille). Denne overtrædelse kan straffes med to års fængsel og en bøde på 15.000 EUR (jf. artikel 227-3 i straffeloven (code pénal)).

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

For underholdsbidrag er forældelsesfristen fem år at regne fra hver skyldig betaling (artikel 2224 i den civile lovbog).

Proceduren for direkte betalinger kan ikke anvendes på restancer, der er mere end seks måneder gamle. Dette udelukker ikke anvendelse af andre metoder til at opnå betaling af de tidligere restancer.

Tvangsfuldbyrdelsesprocedurer skal begrænses til, hvad der forekommer nødvendigt for at inddrive gælden, og disse foranstaltninger må ikke misbruges.

Efter loven er der visse aktiver, som der ikke kan gøres udlæg i. Det drejer sig om underholdsbidrag, løsøre, som er nødvendigt for den bidragspligtiges tilværelse og arbejde, genstande, der er vigtige for handicappede, samt visse ydelser og børnetilskud. Desuden kan der kun gøres udlæg i beløb, der overstiger mindsteindkomsten (revenu de solidarité active) for en enlig. I tilfælde af udlæg i løn bestemmes størrelsen af det beløb, der kan gøres udlæg i, på grundlag af lønnen og de personer, som den bidragsberettigede forsørger.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Organisationer, der er ansvarlige for at udbetale familieydelser, kan få overdraget en bidragsberettigets rettigheder på visse betingelser. Sker dette, kan de anlægge sag på vegne af den bidragsberettigede. Hvis private fuldbyrdelsesprocedurer ikke har den ønskede effekt, kan man også kontakte den offentlige anklager (procureur de la République) for at få igangsat offentlige inddrivelsesprocedurer via den offentlige revisor (comptable public).

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Organisationer, der er ansvarlige for at udbetale familieydelser, kan under visse omstændigheder betale et familiebidrag som forskud på underholdsbidraget til den bidragsberettigede.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis den bidragspligtige har bopæl i et andet land, og den bidragsberettigede bor i Frankrig, kan sidstnævnte kontakte gældsinddrivelseskontoret (Bureau de Recouvrement des Créances Alimentaires (RCA) under ministeriet for udenrigsanliggender og international udvikling (Ministère des Affaires Étrangères et du développement International). Kontoret vil rette henvendelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har bopæl, for at inddrive gælden.

Den bidragsberettigede kan også kontakte familieydelseskassen (Caisse d'allocations familiales (CAF), som kan yde økonomisk støtte, hvis den bidragspligtige ikke betaler, også selv om denne opholder sig i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den centrale franske myndighed kan kontaktes pr. brev, telefon eller e-mail:

Ministère de l'Europe et des affaires étrangères

Bureau de recouvrement des créances alimentaires

27, rue de la Convention

CS 91533

75732 Paris Cedex 15

Tlf.: +33 (0) 1 43 17 90 01

Fax: +33 (0)1 43 17 81 97

E-mail: obligation.alimentaire@diplomatie.gouv.fr

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragspligtige bor i Frankrig, og den bidragsberettigede er i udlandet, skal den bidragsberettigede rette henvendelse til den centrale myndighed i den stat, hvor han/hun er bosat. Den centrale myndighed, der fremsætter kravet, vil derefter kontakte den franske centrale myndighed (Bureau de Recouvrement des Créances Alimentaires under Udenrigsministeriet), som træffer de nødvendige foranstaltninger for at inddrive gælden.

Hvis der er afsagt en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse til fordel for den bidragsberettigede, kan denne også kontakte en foged direkte og anmode den pågældende om at inddrive gælden (uden at gå igennem den centrale myndighed). I så fald kan man ikke få bistand fra den centrale myndighed.

Det skal bemærkes, at hvis underholdsbidraget ikke er fastsat ved en retsafgørelse, kan den centrale myndighed i en medlemsstat, der fremsætter et krav, sende en anmodning til gældsinddrivelseskontoret om at træffe afgørelse i sagen for at få fastslået forpligtelsen til at udrede underholdsbidrag ved en fransk domstol (jf. bilag VII til forordning (EF) nr. 4/2009).

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Den centrale franske myndighed kan kontaktes pr. brev, telefon eller e-mail:

Ministère de l'Europe et des affaires étrangères

Bureau de recouvrement des créances alimentaires

27, rue de la Convention

CS 91533

75732 Paris Cedex 15

Tlf.: +33 (0) 1 43 17 90 01

Fax: +33 (0)1 43 17 81 97

E-mail: obligation.alimentaire@diplomatie.gouv.fr

Hvis den bidragsberettigede beslutter at kontakte en foged direkte, kan han/hun finde nærmere oplysninger om kompetente fogeder under overskriften "Find en foged" ("Trouver un huissier") eller på det nationale fogedkammers (Chambre nationale des huissiers de justice) websted.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Retshjælp kan ydes helt eller delvist. Den ydes:

• automatisk til børn under 21 år i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 4/2009
• i andre tilfælde, hvis bidragssøgeren opfylder lovens betingelser (lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp (loi n° 91-647 du 10 juillet 1991 relative à l'aide juridique) og dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991 (décret n° 91-1266 du 19 décembre 1991)).

I Frankrig omfatter retshjælp salær til den advokat, som er udpeget i afgørelsen om retshjælp til retssagen, og gebyrer til den foged, der er anført i samme afgørelse om inddrivelse af gælden.

Anmodninger om retshjælp vedrørende underholdspligt følger samme procedure som for andre grænseoverskridende tvister i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003.

Den bidragsberettigede sender anmodningen om retshjælp på fransk til afdelingen for adgang til lov og ret og støtte til ofre (Service de l’accès au droit et à la Justice et de l’aide aux victimes (SADJAV)) på nedenstående adresse:

Ministère de la Justice

Service de l’accès au droit et à la Justice et de l’aide aux victimes

Bureau de l’aide juridictionnelle

13, Place Vendôme

75042 PARIS cedex 01

Tlf.: +33 (0)1 44 77 71 86

Fax: +33 (0)1 44 77 70 50

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Gældsinddrivelseskontoret anerkender modtagelsen af anmodningen og dokumentationen fra den udenlandske centralmyndighed. Det kontrollerer, om anmodningen er fuldstændig, og om dokumenterne er korrekte og brugbare, navnlig de juridiske dokumenter. For at foregribe eventuelle fuldbyrdelsesproblemer anmoder gældsinddrivelseskontoret den fremsendende myndighed om at fremsende præciseringer og/eller andre uddrag eller oversættelser heraf, hvis det skønnes relevant. Kontoret hjælper også med at igangsætte sager vedrørende krav som omfattet af artikel 56 ved at sende dem til de retslige myndigheder med kompetence på dette område.

Kontoret hjælper med at finde frem til den bidragspligtige og at søge efter oplysninger om dennes midler ved at indgive sagen til anklagemyndigheden og afdelinger under generaldirektoratet for offentlige finanser (Direction Générale des Finances Publiques) i overensstemmelse med artikel 61, 62 og 63 i forordning (EF) nr. 4/2009.

Den centrale myndighed fremmer også mindelige løsninger ved at skabe direkte kontakt til den bidragspligtige og sende dennes forslag til frivillig indbetaling til den bidragsberettigede via den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor sidstnævnte bor.

Såfremt inddrivelsen ikke kan ske i mindelighed, er det altid muligt at anlægge en retssag, forudsat at afgørelsen fra den anden medlemsstat er eksigibel i Frankrig. Kontoret er i kontakt med de fogeder, der arbejder med at inddrive gælden, for at sikre, at tvangsfuldbyrdelsen gennemføres korrekt og rettidigt.

Kontoret anmoder konsekvent om at få etableret en bankoverførsel.

I de tilfælde, hvor et faderskab skal fastslås for at inddrive underholdsbidrag, underretter kontoret den bidragsberettigede om, hvilken myndighed der har kompetence til at behandle en sådan sag.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdsbidrag - Kroatien

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underhold er en pligt og en ret for forældre og børn, ægtefæller og samlevende, slægtninge i lige linje samt stedbørn og stedforældre i henhold til familieloven (Obiteljski zakon). Disse personer bidrager til deres fælles forsørgelse i henhold til deres evne og den forsørgedes behov i overensstemmelse med denne lov.

Det er først og fremmest op til forældrene at forsørge et mindreårigt barn. En forælder, der er i stand til at arbejde, kan ikke blive fritaget for sin forsørgelsespligt. Hvis en forælder ikke forsørger et mindreårigt barn, skal bedsteforældrene på den pågældende forælders side forsørge barnet. En stedfar eller stedmor har forsørgelsespligt over for et mindreårigt stedbarn, hvis dette stedbarn ikke kan opnå underholdsbidrag fra sin egen forælder.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der følger en gymnasial uddannelse eller går på universitet eller på en erhvervsfaglig uddannelse i overensstemmelse med særlige bestemmelser, eller som følger en grundlæggende eller sekundær voksenuddannelse, og som regelmæssigt opfylder sine forpligtelser fuldt ud op til en alder på højst 26 år.

Forældrene skal forsørge et voksent barn, der har gennemført en uddannelse, men ikke er i stand til at finde beskæftigelse i et år efter endt uddannelse, hvis barnet ikke er fyldt 26 år. Underholdspligten over for et voksent barn ophører inden et år efter endt uddannelse, hvis barnet når at fylde 26 år.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der er uarbejdsdygtigt på grund af alvorlig og varig sygdom eller handicap, så længe uarbejdsdygtigheden varer.

Myndige børn har pligt til at forsørge forældre, der er ude af stand til at arbejde og ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv eller ikke har mulighed for at tilvejebringe midler hertil fra egne aktiver. Voksne stedbørn skal forsørge deres stedforældre, hvis disse er uarbejdsdygtige og ikke har tilstrækkelige midler til at klare sig selv eller ikke er i stand til at tilvejebringe disse midler fra deres egne aktiver, og hvis de har forsørget eller passet stedbarnet i en længere periode. Voksne børnebørn skal forsørge deres bedsteforældre, hvis disse er uarbejdsdygtige og ikke har tilstrækkelige midler til at klare sig selv eller ikke er i stand til at skaffe sig disse midler fra deres egne aktiver, og hvis de har forsørget eller passet barnebarnet i en længere periode.

En ægtefælle, som ikke har midler til sit eget underhold og ikke har mulighed for at tilvejebringe midler dertil fra egne aktiver som følge af uarbejdsdygtighed eller manglende beskæftigelse, har ret til underholdsbidrag fra den anden ægtefælle, hvis den anden ægtefælle råder over tilstrækkelige midler og muligheder til at betale underholdsbidraget. Reglerne om underhold af ægtefæller finder ligeledes anvendelse på underhold af samlevende partnere, så længe de er samlevende.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Det er først og fremmest op til forældrene at forsørge et mindreårigt barn. En stedfar eller stedmor har underholdspligt over for et mindreårigt stedbarn, hvis dette stedbarn ikke kan få underholdsbidrag fra sin egen forælder. En stedfar eller stedmor har underholdspligt over for et mindreårigt stedbarn, hvis dette stedbarn ikke kan opnå underholdsbidrag fra sin egen forælder.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der følger en gymnasial uddannelse eller går på universitet eller på en erhvervsfaglig uddannelse i overensstemmelse med særlige bestemmelser, eller som følger en grundlæggende eller sekundær voksenuddannelse, og som regelmæssigt opfylder sine forpligtelser fuldt ud op til en alder på højst 26 år.

Forældrene skal forsørge et voksent barn, der har gennemført en uddannelse, men ikke er i stand til at finde beskæftigelse i et år efter endt uddannelse, hvis barnet ikke er fyldt 26 år. Underholdspligten over for et voksent barn ophører inden et år efter endt uddannelse, hvis barnet når at fylde 26 år.

Forældre skal forsørge et voksent barn, der er uarbejdsdygtigt på grund af alvorlig og varig sygdom eller handicap, så længe uarbejdsdygtigheden varer.

En voksen er en person, der er fyldt atten år.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Man bør kontakte et socialcenter og en domstol.

Spørgsmål om underholdsbidrag kan løses inden for rammerne af den obligatoriske familierådgivning. Obligatorisk rådgivning gennemføres forud for skilsmissesager, hvis ægtefællerne har et fælles mindreårigt barn, og forud for indledningen af andre retssager vedrørende forældremyndighed og samvær med barnet. Bestemmelserne i familieloven vedrørende den obligatoriske rådgivning, der går forud for indledningen af en procedure med henblik på opløsning af et ægteskab, hvori der er født et mindreårigt barn, finder behørigt anvendelse på den obligatoriske rådgivning forud for indledningen af en procedure med henblik på udøvelse af forældremyndigheden og barnets ret til samvær i tilfælde af, at forældrene ophæver samlivet. Den obligatoriske rådgivning iværksættes, når en af parterne indgiver en ansøgning på et socialcenter. Hvis forældrene ikke har indgået aftale om fælles forældremyndighed, vil socialcentret rådgive dem og prøve at nå frem til en ordning inden for rammerne af familieretlig mægling i overensstemmelse med bestemmelserne i familieloven.

Spørgsmål om underholdsbidrag kan løses inden for rammerne af familiemæglingen, hvor parterne forsøger at løse familiespørgsmål gennem en aftale med bistand fra mæglere på det familieretlige område. Familiemedlemmerne deltager frivilligt i den familieretlige mægling og skal kun deltage i det første mæglingsmøde, inden skilsmissesagen indledes. Det primære formål med familieretlig mægling er at træffe beslutning om fælles forældremyndighed og andre ordninger vedrørende barnet. Planen for fælles forældremyndighed eller andre ordninger, som aftales under den familieretlige mægling, bliver eksigible, hvis de godkendes af retten ved en udenretslig procedure efter anmodning fra sagens parter. Familieretlig mægling kan gennemføres uafhængigt af retssagen, før retssagen, under retssagen eller efter dens afslutning.

Størrelsen af underholdsbidraget, som den forælder, barnet ikke bor hos, skal betale, kan også fastsættes i en ordning for udøvelse af den fælles forældremyndighed, som forældrene selv kan udforme ved den obligatoriske rådgivning, samt ved den familieretlige mægling. Hvis der fremlægges en plan for fælles forældremyndighed for retten i en udenretslig procedure med henblik på godkendelse, bliver den eksigibel og kan fuldbyrdes i overensstemmelse med familieloven.

Et barn kan indgive et krav om underholdsbidrag ved en forenklet udenretslig procedure til fastsættelse af underholdsbidrag. Parterne i disse sager er barnet og den forælder, der ikke bor sammen med barnet. Barnet repræsenteres i sagen om underholdsbidrag af den forælder, som barnet bor hos. Den kompetente domstol ved forenklede procedurer om underholdsbidrag kan ud over domstolen med den overordnede geografiske kompetence være domstolen på barnets bopæl eller opholdssted.

Retsafgørelser om krav om underholdsbidrag fremsættes i ægteskabssager, sager med henblik på at fastslå moderskab og faderskab samt i sager om forældremyndighed i overensstemmelse med familieloven.

I tilfælde af skilsmisse kan ægtefællerne indgå en aftale om underholdspligt. I denne aftale fastsætter de underholdsbidragets størrelse, hvordan underholdspligten skal opfyldes samt varigheden af underholdspligten. Ægtefællerne kan indgå aftalen om underholdsbidrag skriftligt og forelægge den for retten til godkendelse inden for rammerne af en udenretslig procedure, hvorved den bliver eksigibel.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Parterne i en sag om børnebidrag er barnet og den person, der har underholdspligt over for barnet i henhold til familieloven. Barnet repræsenteres af den forælder, som barnet bor hos. Hvis den forælder, som barnet bor hos, accepterer det, kan socialcentret repræsentere barnet i sagen om børnebidrag. Ud over socialcentret er den forælder, som barnet bor hos, stadig berettiget til at optræde som part i sagen. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de handlinger, der iværksættes af socialcentret og den forælder, som barnet bor hos, tager retten hensyn til alle omstændigheder, navnlig barnets trivsel, og vurderer, om det er socialcentrets eller barnets forælders handlinger, der skal iværksættes.

Et socialcenter skal handle på vegne af barnet og indlede og gennemføre sagen om børnebidrag eller forhøjelse af børnebidrag, hvis den forælder, som barnet bor hos, af ukendte årsager ikke har udnyttet denne ret i mere end tre måneder, efter at barnet har erhvervet denne ret. Socialcentret repræsenterer barnet i sager om børnebidrag, hvis det er i en anden fysisk eller juridisk persons varetægt. I sådanne tilfælde er barnets forældre ikke berettiget til at handle i sager på barnets vegne sammen med socialcentret. I henhold til bestemmelserne i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) kan kun en advokat repræsentere en part, medmindre andet bestemmes i lovgivningen.

Det bestemmes i retsplejeloven, at kun en advokat kan repræsentere en part som befuldmægtiget, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen. En part kan repræsenteres af en biologisk slægtning i lige linje, en bror, søster eller partner ved ægteskab, der optræder som de facto-befuldmægtiget, forudsat at denne repræsentant har fuld retsevne og ikke driver advokatvirksomhed uden bestalling.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I tilfælde af en tvist om det lovpligtige underholdsbidrag, hvor sagsøgeren er en person, der anmoder om et sådan underholdsbidrag, ligger kompetencen – ud over hos den domstol, der har den overordnede geografiske kompetence – også hos den domstol, hvor sagsøgeren har bopæl eller fast opholdssted. I tvister om lovbestemt underholdsbidrag med et internationalt element gælder det, at hvis en domstol i Kroatien har kompetence, fordi sagsøger har bopæl i Kroatien, ligger den geografiske kompetence hos den domstol, hvor sagsøgeren har bopæl. Hvis en domstol i Kroatien har kompetence, fordi sagsøgte ejer ejendom i Kroatien, hvorfra underholdsbidraget kan opkræves, ligger den geografiske kompetence hos den domstol, hvor ejendommen er beliggende.

Kompetencen til at godkende en plan for fælles forældremyndighed ligger hos den domstol, der har den overordnede geografiske kompetence i den sag, der involverer barnet.

Kompetencen til at godkende en aftale om børnebidrag ligger hos den domstol, der har den overordnede geografiske kompetence i sagen, der involverer barnet.

Kompetencen til at godkende en aftale om underholdsbidrag mellem ægtefæller ligger hos den domstol, hvor ægtefællerne har fælles bopæl. Hvis ægtefællerne ikke har fælles bopæl, ligger kompetencen hos den domstol, hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl. Hvis en domstol i Kroatien har kompetence til at godkende en aftale om underholdsbidrag mellem ægtefæller, fordi ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl i Kroatien, ligger kompetencen hos den domstol, hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl.

Den kompetente domstol ved forenklede procedurer om underholdsbidrag kan ud over domstolen med den overordnede geografiske kompetence være domstolen på barnets bopæl eller opholdssted.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I henhold til artikel 89a i den civile retsplejelov kan parterne enten personligt eller via deres advokat foretage en retslig handling under proceduren, men retten kan opfordre en part, der er repræsenteret ved en advokat, til at møde for retten personligt for at afgive forklaring om de forhold, der skal tages stilling til under en retssag. Kun en advokat kan repræsentere en part som befuldmægtiget, medmindre andet er fastsat i loven. I medfør af artikel 89a, stk. 3, kan en part repræsenteres af en biologisk slægtning i lige linje, en bror, søster eller partner ved ægteskab, der optræder som de facto-befuldmægtiget, forudsat at denne repræsentant har fuld retsevne og ikke driver ulovlig advokatvirksomhed.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I henhold til artikel 1 i lov om retsgebyrer (Zakon o sudskim pristojbama) skal der betales retsgebyrer for enhver retslig handling. Afgiftsbeløbet er fastsat i taksttabellen for retsgebyrer.

I artikel 16 i loven om retsgebyrer bestemmes det, at børn, der er parter i sager om underholdspligt eller i sager vedrørende dermed forbundne krav, fritages for pligten til at betale retsgebyrer.

I medfør af artikel 172 i den civile retsplejelov fastsættes fremgangsmåden for udøvelse af retten til fritagelse for betaling af sagsomkostninger og retten til professionel retshjælp samt betingelserne for indrømmelse af disse rettigheder i en særskilt lov om fri proces. Hvis en af parterne har udøvet retten til fritagelse for sagsomkostninger med hjemmel de særskilte forskrifter om retshjælp, og hvis retten under behandlingen af sagen fastslår, at denne part er i stand til at betale sagsomkostninger og retsgebyrer, giver retten i medfør af artikel 176 omgående meddelelse herom til den kompetente offentlige myndighed.

I loven om fri proces (Zakon o besplatnoj pravnoj pomoći) defineres formålet, de begunstigede og de forskellige former for fri proces, beskikkede advokater, betingelser og procedurer for ansøgning om fri proces, grænseoverskridende retshjælp, finansiering af retshjælp og tilsynet med gennemførelsen af loven. Loven om fri proces finder ikke anvendelse, hvis der er ydet retshjælp efter særlige forskrifter.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Forsørgelsespligten over for et barn udmøntes altid i et kontant børnebidrag.

Den forælder, som barnet bor hos, opfylder sin forsørgelsespligt i kraft af sin daglige pasning af barnet, mens den forælder, der ikke bor sammen med barnet, opfylder sin forsørgelsespligt ved at dække barnets økonomiske behov i form af betaling af børnebidrag.

Barnets samlede behov, som fastsættes af retten i forbindelse med en retssag, omfatter udgifter til bolig, mad, tøj, personlig pleje, underhold, uddannelse, sundhedspleje mv. Det samlede beløb, der skal til for at dække barnets materielle behov, fastsættes på grundlag af den bidragspligtiges levestandard.

Barnets behov kan være større, hvis det har brug for løbende intensiv behandling på grund af hans eller hendes helbredstilstand, hvilket der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af børnebidragets størrelse under en civil sag.

De midler, som den bidragspligtige råder over, svarer til denne forælders indtægter og økonomiske formåen på det tidspunkt, hvor retten fastsætter underholdsbidragets størrelse.

Socialministeriet fastsætter senest den 1. april hvert år det beløb, som en forælder, der ikke bor sammen med barnet, mindst skal betale hver måned i bidrag til et mindreårigt barn i Kroatien.

Dette minimumsbeløb fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige månedlige nettoløn for en ansat i en virksomhed (en juridisk person) i Kroatien i det foregående år, nemlig:

1. 17% af gennemsnitslønnen for et barn under 6 år,
2. 20% af gennemsnitslønnen for et barn mellem 7 og 12 år, og
3. 22% af gennemsnitslønnen for et barn mellem 13 og 18 år.

Undtagelsesvis kan der også fastsættes et lavere beløb for børnebidraget, dog ikke lavere end det lovbestemte mindstebeløb:

1. hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, eller
2. hvis barnet bidrager til sit underhold med sine egne indtægter.

En gang om året og senest den 1. april udarbejder ministeren med ansvar for social ydelser tabeller over de gennemsnitlige behov hos et mindreårigt barn i overensstemmelse med barnets alder, indkomsten for den bidragspligtige forælder angivet som en bestemt lønklasse, samt de gennemsnitlige leveomkostninger i Kroatien.

Den bidragsberettigede og den bidragspligtige kan anmode retten om at hæve eller nedsætte bidraget, beslutte at ophæve bidraget eller ændre grundlaget for fastsættelsen af bidraget ved et tidligere eksigibelt dokument, hvis omstændighederne har ændret sig.

Underholdsbidrag indeksreguleres ikke i Kroatien.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales på den måde og til den person, som retten har angivet i sin afgørelse.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke betaler underholdsbidraget frivilligt, indledes og gennemføres der en fogedforretning.

Fuldbyrdelse af afgørelser om børnebidrag i form af løntilbageholdelse og tilbageholdelse af anden fast indkomst samt kontoindeståender gennemføres, inden der med udgangspunkt i disse indtægter sker fuldbyrdelse af andre krav, uanset hvornår disse krav er opstået.

Den bidragspligtige kan få sit samtykke medtaget i retsprotokollen eller i et særligt notarielt bekræftet dokument, hvori det angives, at den pågældendes løn, pension eller lignende økonomiske indtægter kan beslaglægges helt eller delvist til opfyldelse af et krav fremsat af den bidragsberettigede, og at betalingerne sker direkte til den bidragsberettigede som anført i dette dokument. Dokumentet udfærdiges i ét eksemplar og har retsvirkning som en endelig fuldbyrdelseskendelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Den forælder, der ikke bor sammen med det mindreårige barn, og som ikke har betalt børnebidrag til det mindreårige barn, skal betale erstatning til barnet for det tilbageholdte bidrag, beregnet fra den dato, hvor retten til børnebidraget blev fastslået, indtil den dag, hvor sagen anlægges. Barnets krav mod den forælder, der har misligholdt sin underholdspligt over for barnet, gøres gældende inden for fem år fra den dato, hvor underholdspligten blev fastslået.

I artikel 226 i loven om civile forpligtelser (Zakon o obveznim odnosima) bestemmes det, at der for krav om periodiske betalinger, der forfalder en gang årligt eller med kortere intervaller, herunder yderligere underordnede krav, som f.eks. renter, eller periodiske krav, hvor rettigheden i sig selv er udtømt, som f.eks. underholdsbidrag, gælder en forældelsesfrist på tre år fra den dato, hvor hvert enkelt bidrag forfalder til betaling.

I artikel 233 i loven om civile forpligtelser bestemmes det, at der for krav, der er fastslået i en endelig retsafgørelse, en afgørelse truffet af en anden kompetent offentlig myndighed, et retsforlig eller et forlig indgået ved en anden kompetent myndighed eller i henhold til en notarialakt, gælder en forældelsesfrist på 10 år, også selv om der for visse krav er fastsat en kortere forældelsesfrist i loven.

I henhold til artikel 235 i loven om civile forpligtelser gælder forældelsesfristen mellem børn og forældre ikke, før forældremyndigheden udløber.

I medfør af artikel 172 i loven om fuldbyrdelse (Ovršni zakon) kan følgende indtægter ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse: lovpligtige underholdsbidrag, ydelser, der udbetales i anledning af skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne, eller ydelser, der udbetales som kompensation for manglende underholdsbidrag, som følge af at den bidragspligtige er afgået ved døden, erstatning for personskade efter reglerne om invalideforsikring sociale sikringsydelser arbejdsløshedsunderstøttelse ydelser til børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen stipendier og anden uddannelsesstøtte vederlag for arbejde, der udføres af dømte personer, bortset fra krav på lovbestemte underholdsbidrag og krav hidrørende fra erstatning for skade forvoldt ved en strafbar handling, som den dømte har begået indtægter i anledning af udmærkelser og priser ydelser, der udbetales i anledning af moderskab og som forsørgelse af forældre, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen andre indtægter, der er undtaget fra kreditorforfølgning i medfør af speciallovgivningen.

I medfør af artikel 173 i lov om fuldbyrdelse er muligheden for fuldbyrdelse begrænset til nedenstående:

1) Hvis den bidragspligtiges løn gøres til genstand for fuldbyrdelse, er et beløb svarende til to tredjedele af den gennemsnitlige nettoløn i Kroatien fritaget for fuldbyrdelse. Hvis der foretages fuldbyrdelse af et lovpligtigt underholdsbidrag eller et krav om kompensation for skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne eller om kompensation for manglende underholdsbidrag, som følge af at den bidragspligtige er afgået ved døden, fastsættes beløbet til halvdelen af den gennemsnitlige nettoløn i Kroatien, medmindre fuldbyrdelsesforanstaltningen gennemføres med henblik på tvangsinddrivelse af børnebidrag, der ikke er blevet betalt. I sådanne tilfælde er beløbet, der er undtaget fra tvangsfuldbyrdelse, en fjerdedel af den gennemsnitlige nettoløn (for ansatte hos en juridisk person i Kroatien i det foregående år).

2) Hvis en bidragspligtig, der er omfattet af en tvangsfuldbyrdelse, har en løn, der er lavere end den gennemsnitlige nettoløn i Kroatien, er to tredjedele af lønnen fritaget for tvangsfuldbyrdelse. Hvis der foretages fuldbyrdelse af et lovpligtigt underholdsbidrag eller et krav om kompensation for skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne eller om kompensation for manglende underholdsbidrag, som følge af at den bidragspligtige er afgået ved døden, fastsættes beløbet til halvdelen af den bidragspligtiges nettoløn.

3) Begrebet "gennemsnitlig nettoløn", jf. stk. 1, er det gennemsnitlige beløb, der udbetales som nettoløn pr. måned pr. ansat hos juridiske personer i Kroatien i perioden januar-august i det pågældende år, og som beregnes og oplyses af det kroatiske statistikkontor (Državni zavod za statistiku) og offentliggøres i Kroatiens lovtidende (Narodne novine) senest den 31. december det pågældende år. Beløbet fastsættes af det nationale statistiske kontor og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 31. december i det pågældende år. Det således fastsatte beløb finder anvendelse det følgende år.

4) Stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse på fuldbyrdelse, hvis kompensation i stedet for løn, kompensation for nedsat arbejdstid, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pension, honorar til militært personale og honorar til militært reservepersonale samt andre faste honorarer til civilt personale og militærpersonale gøres til genstand for løntilbageholdelse, dog med undtagelse af de i stk. 5 og 6 nævnte indtægter.

5) Ydelser udbetalt til handicappede som kompensation for fysiske handicap og som plejeydelse kan kun gøres til genstand for fuldbyrdelse i form af løntilbageholdelse med henblik på inddrivelse af et lovpligtigt underholdsbidrag eller et krav om kompensation for skader som følge af svækket helbred eller nedsat eller manglende arbejdsevne eller om kompensation for manglende underholdsbidrag som følge af, at den bidragspligtige er afgået ved døden. I så fald fastsættes beløbet til halvdelen af denne indtægt.

6) Ydelser udbetalt i henhold til en kontrakt om livsvarig ydelse eller en kontrakt om livsrente samt ydelser udbetalt i henhold til en livsforsikringsaftale kan kun gøres til genstand for fuldbyrdelse i form af løntilbageholdelse for så vidt angår den del af indtægterne, der overstiger beregningsgrundlaget for underholdsbidraget.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Socialcentrene skal føre fortegnelser over alle afgørelser og retsforlig vedrørende børnebidrag til mindreårige børn.

Når et socialcenter modtager en endelig retsafgørelse eller et retsforlig vedrørende børnebidrag, skal det sende en skriftlig meddelelse om rettigheder og forpligtelser til den af forældrene, som barnet bor hos, og til den af forældrene, der skal betale børnebidrag, eller til en anden person, jf. artikel 288 i familieloven, som skal betale bidrag i henhold til retsafgørelsen eller retsforliget.

I denne meddelelse gør socialcentret den forælder, som barnet bor hos, opmærksom på følgende:

1. Man advarer forælderen om, at den pågældende skal underrette socialcentret, hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin forpligtelse regelmæssigt og fuldt ud.
2. Man opstiller betingelser for, hvornår barnet har ret til midlertidigt børnebidrag i overensstemmelse med særlige regler for midlertidigt børnebidrag.

I meddelelsen advarer socialcentret den forælder, der skal betale børnebidrag, eller en anden person, jf. artikel 288 i familieloven, som skal betale børnebidrag i henhold til retsafgørelsen eller retsforliget om:

1. at den vil anlægge straffesag mod en bistandspligtig, der ikke opfylder sin underholdspligt inden 15 dage fra den dag, hvor den erfarer, at forpligtelsen ikke opfyldes regelmæssigt og fuldt ud, og
2. at Kroatien har ret til at inddrive de skyldige beløb for midlertidigt underholdsbidrag, der er udbetalt i henhold til særlige regler om midlertidigt underhold.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Når et socialcenter modtager en endelig retsafgørelse eller et retsforlig vedrørende børnebidrag, skal det underrette den forælder, som barnet bor hos, om de betingelser, hvorpå barnet har ret til midlertidigt underhold i henhold til særlige regler om midlertidigt underhold. På de betingelser, der er fastsat i lov om midlertidigt underhold (Zakon o privremenom uzdržavanju, Narodne Novine (NN, Kroatiens lovtidende) nr. 92/14), har et barn, som er kroatisk statsborger og har bopæl i Kroatien, ret til midlertidigt underhold. I henhold til denne lov er et barn en person, som endnu ikke er fyldt 18 år, og som skal forsørges af en forælder i henhold til en eksigibel dom.

Barnet har ret til midlertidigt underhold, hvis den forælder, der ikke bor sammen med barnet, ikke helt eller delvist opfylder sin underholdspligt, og hvis det forekommer sandsynligt, at bedsteforældrene på den pågældende forælders side ikke bidrager til barnets underhold med mindst det beløb, der er fastsat i loven som størrelsen af det midlertidige underholdsbidrag.

Retten til midlertidigt underhold gælder, indtil den bidragspligtige genoptager betalingen af underholdsbidrag svarende til mindst det beløb, der er fastsat i loven som størrelsen af det midlertidige underholdsbidrag.

Barnet har ret til midlertidigt underhold i en periode på højst tre år.

Det midlertidige underholdsbidrag er fastsat til 50 % af det lovbestemte mindstebeløb for underholdsbidrag. Det midlertidige underholdsbidrag kan ikke være større end det underholdsbidrag, der er fastsat ved eksigibel dom.

Ved at betale midlertidig underholdsbidrag overtager Kroatien barnets retsstilling, og retten til at kræve underholdsbidrag svarende til det udbetalte midlertidige underholdsbidrag samt alle andre tilknyttede rettigheder overgår til staten. I forbindelse med inddrivelsen af de krav, der henvises til i artikel 25 i denne lov, repræsenteres staten af den relevante offentlige anklager.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja. I henhold til lov om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er den centrale myndighed i forbindelse med gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 det ministerium, der har ansvaret for sociale ydelser.

De organer, der er ansvarlige i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, er domstole og sociale velfærdscentre i henhold til de fastsatte ansvarsområder og kompetencer for disse organer.

Hvis en part, der søger at opkræve underholdsbidrag, er bosiddende i Kroatien, og den bidragspligtige har bopæl i en anden medlemsstat, kan den pågældende part anmode om bistand fra ministeriet for sociale anliggender og unge, der er udpeget som den centrale myndighed i Kroatien.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

De kan rette henvendelse til den centrale myndighed og de myndigheder, der har til opgave at anvende Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Den centrale myndigheds kontaktoplysninger:

Ministeriet for demografi, familieanliggender, ungdom og socialpolitik (Ministarstvo za demografiju, obitelj, mlaf i socialjalnu politilu)

Trg Nevenke Topalušić 1

10 000 Zagreb

Websted: http://www.mspm.hr/

E-mail: ministarstvo@mdomsp.hr

Tlf.: +385 1 555 7111

Fax: +385 1 555 7222

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej. Det bestemmes i artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, at når den bidragspligtige befinder sig på Kroatiens område, skal ansøgningen sendes til den centrale myndighed i Kroatien via den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor sagsøgte er bosiddende.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren har bopæl, sender ansøgningen til ovennævnte ministerium, som er den centrale myndighed i Kroatien med hensyn til gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Den centrale myndigheds kontaktoplysninger:

Ministeriet for demografi, familieanliggender, ungdom og socialpolitik

Trg Nevenke Topalušić 1

1000 Zagreb

Websted: http://mdomsp.gov.hr/

E-mail: ministarstvo@mdomsp.hr

Tlf. +385 1 555 7111

Fax: +385 1 555 7222

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ansøgeren kontakter den centrale myndighed i den pågældende medlemsstat, og der ydes retshjælp på det område, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 i overensstemmelse med artikel 44 til 47. Bestemmelserne i lov om gratis retshjælp finder i givet fald anvendelse.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Lov om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er vedtaget (Narodne Novine (NN, Kroatiens lovtidende) nr. 127/2013), og ovennævnte ministerium er udpeget som den centrale myndighed i forbindelse med gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Yderligere oplysninger kan findes i disse love:

1. Lov om familieforhold (NN nr. 103/15)

2. Lov om fuldbyrdelse (NN nr. 112/12, 25/13, 93/14)

3. Lov om lovvalg (Zakon o rješavanju sukoba Zakona s propisima drugih zemalja u određenim odnosima, NN nr. 53/91 og 88/01)

4. Lov om gratis retshjælp (NN nr. 143/2013)

5. Lov om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (NN nr. 127/2013)

6. Den civile retsplejelov (NN nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13 og 89/14)

7. Lov om midlertidigt underhold (NN nr. 92/14).

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Italiensk ret omfatter forskellige betegnelser, betingelser og beløbsstørrelser for familieydelser, der afhænger af forholdet mellem den bidragspligtige og bidragsberettigede. De forpligtelser, der er begrundet i den bidragsberettigedes behov, omtales generelt som "underholdsforpligtelser".

A. "Obbligazione alimentare" er en pligt til at yde bistand til en person, der er ude af stand til at forsørge sig selv. Den skal ydes af personer, der er nærmere angivet i loven, som led i disse personers familiesolidaritet.

Reglerne for denne type underhold er fastsat i den civile lovbogs artikel 433 ff. "Obbligazione alimentare" og udbetales i tilfælde, hvor:

1. der foreligger et særligt juridisk forhold mellem den bidragspligtige og den bidragsberettigede
2. den bidragsberettigede ikke har midler til selvforsørgelse og er økonomisk trængende.

De underholdspligtige som omhandlet i litra a) er i nævnte rækkefølge:

1. ægtefællen
2. forældre, eller i mangel heraf, direkte slægtninge i opstigende linje
3. forældre, eller i mangel heraf, direkte slægtninge i opstigende linje, adoptanter
4. svigersønner og svigerdøtre
5. svigerforældre
6. helsøskende (forrang) og halvsøskende

Den nærmeste slægtning ifølge ovenstående rangliste er underholdspligtig.

Skulle der være mere end én person på samme niveau, deles underholdspligten mellem dem i overensstemmelse med deres økonomiske situation.

For så vidt angår litra b), fastsættes underholdsbidragets størrelse i overensstemmelse med den underholdsberettigedes behov og den underholdspligtiges økonomiske situation. Denne form for underholdsbidrag bør imidlertid ikke overstige det beløb, der er nødvendigt for at dække den bidragsberettigedes basale behov under hensyntagen til dennes samfundsmæssige stilling.

B. "Assegno di mantenimento" er en ægtefælles tilvejebringelse af underhold til den anden ægtefælle i tilfælde af separation, og formålet med ordningen er at sikre, at modtageren kan opretholde den samme levestandard som under ægteskabet. "Assegno di mantenimento" forudsætter ikke, at den bidragsberettigede lider nød, og der kan ansøges om bidraget, selv om den bidragsberettigede er i arbejde. Der kan gives afkald på bidraget, og det kan erstattes af et engangsbeløb.

Da formålet med denne type underholdsbidrag er at sikre, at den tidligere ægtefælle opretholder den samme levestandard som før separationen, er beløbet almindeligvis højere end ved "assegno alimentare". Der udbetales imidlertid ikke "assegno di mantenimento" til den ægtefælle, der er ansvarlig for separationen.

I tilfælde af skilsmisse kan retten tildele den ægtefælle, som ikke råder over tilstrækkelige midler, eller som under alle omstændigheder af objektive grunde er ude af stand til at tilvejebringe dem, "assegno divorzile". Retten tager i denne forbindelse hensyn til ægtefællernes indkomst, begrundelsen for afgørelsen og hver af ægtefællernes personlige og økonomiske bidrag til familielivet og formuen og vurderer disse oplysninger i forhold til ægteskabets varighed. Retten til ydelsen ophører, når den bidragsberettigede gifter sig igen eller stifter en ny familie. Ifølge dom nr. 18287 afsagt af afdelingsplenum ved Corte suprema di cassazione (kassationsdomstolen) den 11. juli 2018 har ydelsen ikke kun karakter af underhold, idet domstolen anførte, at denne ydelse både skulle have karakter af underhold og i samme omfang tjene som kompensation og udligning. I forbindelse med anerkendelse skal der derfor anvendes et sammensat kriterium, hvor der på grundlag af en sammenlignende vurdering af de to parters økonomiske og formuemæssige forhold lægges særlig vægt på den ansøgende tidligere ægtefælles bidrag til den fælles og personlige formue set i forhold til ægteskabets varighed og den bidragsberettigedes fremtidige indtægtsmuligheder og alder.

En ægtefælle kan pålægges at betale ydelsen til den anden part, og en registret partner kan ligeledes pålægges at betale ydelsen til den anden part, men i så fald skal parterne have indgået et registreret partnerskab (lov nr. 76 af 2016), der regulerer familiedannelsen mellem personer af samme køn.

C. Begrebet "assegno di mantenimento" omfatter også den økonomiske bistand, som forældre har pligt til at betale til deres børn ved separation, skilsmisse eller ophør af papirløst samliv (den civile lovbogs artikel 337b). Børn (født i eller uden for ægteskabet) har ret til underholdsbidrag fra deres forældre i en størrelsesorden, der er i overensstemmelse med det enkelte barns respektive formue og evne til at påtage sig lønnet arbejde eller arbejde i hjemmet. I tilfælde af separation, skilsmisse eller ophør af papirløst samliv fastslår retten, at der skal betales et fast underholdsbidrag, og retten fastsætter også dets størrelse i overensstemmelse med barnets behov, barnets levestandard, mens det boede sammen med begge forældre, hvor meget tid barnet tilbringer sammen med den enkelte forælder, forældrenes økonomiske formåen og den økonomiske værdi af de forpligtelser, som de respektive forældre har med hensyn til husholdningen og barnets opvækst.

D. Som fastsat i artikel 1, stk. 65, i lov nr. 76 af 20. maj 2016 (om registreret partnerskab mellem personer af samme køn og papirløst samliv) vurderer retten i tilfælde af ophør af papirløst samliv samleverens ret til at modtage underholdsbidrag fra den anden part, hvis vedkommende ikke har midler til selvforsørgelse og er økonomisk trængende. I sådanne tilfælde bevilges underholdsbidraget i et tidsrum, der står i rimeligt forhold til varigheden af det papirløse samliv og som fastsat i den civile lovbogs artikel 438, stk. 2. Ved fastlæggelsen af de underholdspligtiges rangorden i henhold til den civile lovbogs artikel 433 har samleverens underholdspligt i overensstemmelse med dette stykke forrang for søskendes underholdspligt.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn har indtil myndighedsalderen ret til underhold fra deres forældre (se ovenstående afsnit). Hvis et barn har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomisk uafhængigt, kan retten pålægge en af forældrene eller begge forældre at betale et fast underholdsbidrag, almindeligvis direkte til barnet. Når et barn, der har nået myndighedsalderen, er blevet økonomisk uafhængigt, kan forældrene ikke på ny blive pålagt en underholdspligt i form af "obbligazione alimentare", hvis barnet igen kommer i en situation, hvor det lider nød, men de kan blive pålagt at betale en "assegno alimentare" (afsnit A, punkt 1). Hvis et barn, der har nået myndighedsalderen, har et alvorligt handicap, finder reglerne vedrørende mindreårige børn anvendelse.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Personer, der ønsker "alimenti", skal indgive en begæring til deres hjemting og vedlægge enhver form for dokumentation af deres behov.

Når behandlingen af sagen er indledt, kan retten anmodes om tilkendelse af et foreløbigt underholdsbidrag, inden den endelige kendelse afsiges.

Der kan ansøges om underholdsbidrag for børn og ægtefællen i en særskilt retssag eller som led i behandlingen af begæringen om separation, skilsmisse eller ophør af papirløst samliv. Retten kan ligeledes tage stilling til spørgsmålet om underholdsbidrag på første retsmøde.

Underholdsbidraget til børn eller ægtefællen eller den registrerede partner kan desuden indgå som et punkt i en aftale forhandlet med bistand fra en eller flere advokater (artikel 6 i lovdekret nr. 132/2014). Dette er en aftale, hvori parterne indvilliger i at samarbejde i god tro og loyalt om at bilægge enhver tvist i forbindelse med separationen og tilkendelsen af forældremyndigheden over barnet i mindelighed. Den aftale, der indgås i en aftale, der er forhandlet med advokatbistand, skal inden for en frist på ti dage fremsendes til den offentlige anklager ved den kompetente ret, som godkender aftalen, hvis den vurderer, at aftalen er i barnets tarv. Efter godkendelse har aftalen karakter af retlige bestemmelser om separation og skilsmisse.

Følgende er fastsat i justitsministeriets cirkulære af 22. maj 2018. Hvis aftalen er indgået for personregisterføreren, udsteder vedkommende den attest, der er omhandlet i artikel 39 i forordning (EF) nr. 2201/2003. Hvis aftalen er indgået med bistand fra en eller flere advokater, skal den i artikel 39 omhandlede attest derimod udstedes af anklagemyndigheden, som har godkendt aftalen eller udstedt tilladelsen, hvis advokaten ikke anses for at være en "myndighed" ifølge forordning (EF) nr. 2201/2003, og aftalen er først gyldig og retskraftig og dermed eksigibel i udlandet, når anklagemyndigheden har truffet en endelig afgørelse. Hvis anklagemyndigheden har afvist at godkende aftalen, og denne aftale er godkendt af retsformanden (lovdekretets artikel 6, stk. 2), skal den kompetente ret udstede den pågældende attest.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Hvis en person ikke har rets- og handleevne (mindreårige, voksne under værgemål), skal ansøgningen om underholdsbidrag indgives af dennes retlige repræsentant (den mindreåriges forældre, den voksnes værge), som også kan være en støtteperson udpeget i henhold til den civile lovbogs artikel 404 ff.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I medfør af forordning (EF) nr. 4/2009 henhører kompetencen i sager om underholdspligt i medlemsstaterne under:

1. retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted, eller
2. retten i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, eller
3. den ret, som ifølge national ret har kompetence til at behandle sager om en persons retlige status, hvis spørgsmålet vedrørende underholdsbidrag knytter sig til denne sag, medmindre den pågældende kompetence udelukkende er baseret på en af parternes nationalitet, eller
4. den ret, som ifølge national ret har kompetence til at behandle sager om forældremyndighed, hvis spørgsmålet vedrørende underholdsbidrag knytter sig til denne sag, medmindre den pågældende kompetence udelukkende er baseret på en af parternes nationalitet.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I sager om underholdspligt skal begæringen indgives af den advokat, der repræsenterer den pågældende part ved retten.

Advokatbistand er ikke nødvendig, hvis spørgsmålet om underholdsbidrag er omhandlet i en aftale mellem to ægtefæller, der er enige om at begære separation. I så fald forelægges denne aftale for retten, som gennemgår og godkender den (den civile retsplejelovs artikel 711).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

En person, der anlægger en sag ved de civile domstole, skal betale en registreringsafgift (contributo unificato di iscrizione a ruolo).

Størrelsen af denne afgift afhænger af sagstypen og sagens værdi.

Der skal ligeledes betales registreringsafgift for kendelser, der afsiges af retten. Når det drejer sig om børnebidrag, skal der imidlertid ikke betales nogen form for registreringsafgift.

Parterne skal desuden betale advokatsalær til de advokater, der repræsenterer dem ved retten. Det er ikke muligt at angive de forventede sagsomkostninger, da disse varierer alt efter sagens kompleksitet.

Ubemidlede personer kan anmode om en beskikket advokat, hvor staten afholder sagsomkostningerne (retshjælp).

På nuværende tidspunkt er retshjælp betinget af, at den bidragsberettigede har en skattepligtig indkomst ifølge den seneste skatteopgørelse på højst 11 493,82 EUR (pr. 16. januar 2018, GURI nr. 49 af 28. februar 2018). Dette loft ajourføres regelmæssigt. Hvis den pågældende person bor sammen med sin ægtefælle, registrerede partner eller andre familiemedlemmer, beregnes den samlede årlige indkomst ved at lægge alle familiemedlemmernes, herunder den bidragsberettigedes, indkomster sammen.

Hvis den pågældende person bor sammen med sin ægtefælle eller andre familiemedlemmer, beregnes den samlede årlige indkomst ved at lægge alle familiemedlemmernes, herunder den bidragsberettigedes, indkomster sammen. I så fald forhøjes beløbsgrænsen for retshjælp med 1 032,91 EUR for hvert familiemedlem, der bor sammen med den bidragsberettigede.

Ansøgninger om retshjælp indgives til advokatrådet (Consiglio dell’Ordine degli Avvocati) for den retskreds, hvori den kompetente ret er beliggende.

Ansøgningen skal indeholde en angivelse af begrundelsen og retsgrundlaget for kravet og dokumentation. Consiglio dell'Ordine degli Avvocati bevilger ikke retshjælp, hvis de krav, der forelægges retten, er åbenlyst grundløse.

Hvis Consiglio dell'Ordine degli Avvocati godkender ansøgningen, kan den pågældende person vælge en af de advokater, der står på listen over autoriserede beskikkede advokater.

Nogle af advokatrådets kontorer udpeger selv den advokat, der skal varetage sagen.

Der kan på ethvert tidspunkt og i enhver instans i proceduren indgives en ansøgning om retshjælp, som er gyldig ved alle de efterfølgende instanser.

Ovennævnte indkomstkrav er gældende under hele sagen.

Hvis ansøgningen om retshjælp afvises, kan den pågældende person indgive en ansøgning på ny til den ret, der har kompetence til at behandle sagen.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Den retskendelse, hvori størrelsen af underholdsbidraget fastsættes, og som tilpligter den bidragspligtige at betale underhold, er en kendelse til senere opfyldelse og udgør derfor et tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Med en retskendelse om underholdspligt pålægges den bidragspligtige at betale den bidragsberettigede det, der er nødvendigt for at dække sidstnævntes basale behov (udgifter til mad, bolig og tøj samt udgifter til varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for at opretholde en passende levestandard). Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal dommeren også tage den bidragspligtiges økonomiske situation i betragtning.

I forbindelse med en retskendelse om fastsættelse af underholdsbidraget til en frasepareret ægtefælle skal dommeren ligeledes tage levestandarden under ægteskabet i betragtning.

Ved fastsættelse af underhold, der er tilkendt mindreårige børn eller børn, som har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomisk uafhængige, skal dommeren tage højde for deres behov for uddannelse.

Underholdsbidraget reguleres automatisk i overensstemmelse med ISTAT-indekset eller andre parametre, som parterne indbyrdes har aftalt, eller som er fastsat i rettens kendelse.

Underholdsbidragets størrelse kan efterfølgende ændres, hvis den bidragsberettigede eller den bidragspligtige indgiver en begæring til den kompetente ret, der almindeligvis er den samme ret, som afsagde den oprindelige kendelse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Betalingsordningen fastsættes af retten.

I tilfælde af separation kan retten pålægge tredjeparter, der, herunder med faste intervaller, har pligt til at betale den bidragspligtige (f.eks. arbejdsgiveren), at betale en del af beløbet direkte til den fraseparerede ægtefælle.

Ydelsen betales til den bidragsberettigede.

Underholdsbidrag til et mindreårigt barn betales til den ægtefælle, som har forældremyndigheden over barnet.

Underholdsbidrag til et barn, der har nået myndighedsalderen, men som ikke er økonomisk uafhængigt, betales direkte til det pågældende barn, medmindre retten træffer anden afgørelse.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, har den bidragsberettigede adgang til de sædvanlige foranstaltninger til inddrivelse af pengekrav (tvangsfuldbyrdelse).

Det er ligeledes muligt at anvende den civile lovbogs artikel 614a i, som tilskynder til frivillig opfyldelse af forpligtelser til at foretage en bestemt handling. Retten kan på begæring af en af parterne (og forudsat en sådan foranstaltning ikke er åbenbart urimelig) fastsætte det beløb, der skal betales af den underholdspligtige for enhver efterfølgende overtrædelse eller manglende opfyldelse eller for enhver forsinkelse i gennemførelsen af foranstaltningen, i dommen. Dommen er et eksigibelt dokument til inddrivelse af skyldige beløb for hver overtrædelse eller manglende opfyldelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Retten til underholdsbidrag er ikke i sig selv omfattet af præklusionsfrist. Der gælder en præklusionsfrist på fem år for eventuelle rater, der forfalder til betaling, men som ikke erlægges (den civile lovbogs artikel 2948, stk. 2). Desuden er præklusionsfristen suspenderet mellem ægtefæller og mellem de personer, der har forældremyndighed over bidragsberettigede.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Se næste punkt.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Der er for nylig oprettet en offentlig fond til udbetaling af underholdsbidrag til ægtefæller, der ikke har midler til selvforsørgelse og er økonomisk trængende og ikke kan forsørge mindreårige børn, der bor hos dem, og børn med et alvorligt handicap, som har nået myndighedsalderen, når underholdspligtige ægtefæller ikke opfylder deres forpligtelser.

Hvis justitsministeriet skal udbetale underholdsbidraget, skal den pågældende indgive en begæring herom til retten på bopælsstedet.

Justitsministeriets udbetaling har karakter af et forskud. Ministeriet retter efterfølgende henvendelse til den ægtefælle, der har misligholdt sine forpligtelser, med henblik på tilbagebetaling af betalte beløb.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

En person, der er berettiget til underholdsbidrag fra en person, der bor i en anden medlemsstat, kan få hjælp af Italiens centralmyndighed. Den bidragsberettigede skal indsende en ansøgning om anerkendelse og en erklæring om eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelsen, som indeholder en anerkendelse af retten til underhold, i henhold til den ordning for samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i forordning (EF) nr. 4/2009, via centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted.

Justitsministeriet (Ministero della Giustizia - Dipartimento per la giustizia minorile e di comunità) er den centralmyndighed, der i Italien er udpeget i henhold til artikel 49 i forordning (EF) nr. 4/2009 til at inddrive underholdsbidrag i grænseoverskridende tvister inden for EU's retlige område.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Italiens centralmyndighed kan kontaktes på følgende adresse:

Ministero della Giustizia, Dipartimento per la Giustizia Minorile e di Comunità

Via Damiano Chiesa 24

I-00136 Roma

Tlf. (+39) 06 68188 326-331-535

Fax: (+39) 06 06.68808 323

E-mail: acitalia0409.dgmc@giustizia.it

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragsberettigede bor i en anden medlemsstat og agter at fuldbyrde en afgørelse om anerkendelse af sit underholdskrav i Italien, kan vedkommende bede centralmyndigheden i sit bopælsland om hjælp og kan gennem denne myndighed fremsætte en begæring i henhold til artikel 56 i forordning (EF) nr. 4/2009 og drage nytte af den ordning for samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i denne forordning.

Bidragsberettigede, der bor i en anden medlemsstat, kan ikke henvende sig direkte til den italienske centralmyndighed.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se det foregående punkt.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

For så vidt angår adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager, finder den ordning, der er beskrevet i kapitel V i forordning (EF) nr. 4/2009, direkte anvendelse.

I sager vedrørende anerkendelse eller anerkendelse og erklæring af en afgørelses eksigibilitet og vedrørende fuldbyrdelse af en afgørelse truffet eller allerede anerkendt i en medlemsstat, tildeles der således, når sagsøgeren er under 21 år, automatisk retshjælp uanset indkomst, og uanset om ansøgningen er velbegrundet, i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i Italien for adgang til gratis retshjælp.

I forbindelse med begæringer vedrørende underholdspligt over for et barn over 21 år, der ikke udspringer af slægtskab (dvs. underholdskrav fremsat af en ægtefælle eller en anden person, der er beslægtet eller besvogret med den bidragspligtige), ydes der retshjælp, hvis de almindelige betingelser i italiensk ret med hensyn til indkomst er opfyldt, og hvis begæringen er velbegrundet (se punkt 7).

Inden for rammerne af det samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i forordning (EF) nr. 4/2009, indgiver den italienske centralmyndighed ansøgningen om fri proces til det relevante advokatråd.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Italiens centralmyndighed benytter følgende fremgangsmåder i behandlingen af de begæringer om samarbejde, som fremsendes i henhold til kapitel VII:

• Den tilskynder til mindelige løsninger ved at opfordre den bidragspligtige til frivilligt at opfylde underholdspligten.
• Den anmoder den bidragspligtige om at henvende sig til centralmyndigheden med henblik på at lægge en plan for indgåelse af forlig i sagen.
• Den lokaliserer den bidragspligtige ved at foretage søgninger i det nationale register over italienske kommuner (Indice nazionale dei comuni italiani) og i fængselsvæsenets database (Amministrazione penitenziaria) samt ved at kontakte de lokale folkeregisterkontorer.
• Den indhenter oplysninger om den bidragspligtiges indkomst og aktiver i samarbejde med skattevæsenet (polizia tributaria).
• Den letter fremskaffelsen af dokumentation, jf. forordningens artikel 51, stk. 2, litra g), i samarbejde med de retslige myndigheder.
• Den letter ydelsen af retshjælp som beskrevet i ovenstående afsnit 7 og 18.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

De omhandler forældrenes fælles underholdspligt over for mindreårige børn i forhold til forældrenes økonomiske situation, uanset om forældrene er samboende eller bor hver for sig. Underholdspligten udvides til også at omfatte den tidligere ægtefælle, hvis vedkommende ikke er i stand til at forsørge sig selv med egne midler.

Bidragspligtige personer er forældre, som har underholdspligt over for deres egne børn, og/eller tidligere ægtefæller, som har indbyrdes underholdspligt, samt voksne børn, der har underholdspligt over for deres forældre, hvis disse er ude af stand til at forsørge sig selv med deres egen formue eller indkomst.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten ophører, når barnet når myndighedsalderen, dvs. 18 år, medmindre barnet endnu ikke er selvforsørgende, når det når myndighedsalderen. Dette er tilfældet i sager, hvor barnet har en fysisk eller psykisk lidelse eller ikke kan påtage sig arbejde som følge af studier på en videregående uddannelsesinstitution eller erhvervsuddannelse, eller hvis en søn aftjener sin værnepligt.

I henhold til cypriotisk lovgivning, herunder især § 34 i lov om det indbyrdes forhold mellem forældre og deres børn,

lov nr. 216/90, har voksne børn ligeledes underholdspligt over for deres forældre.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Der skal indgives en begæring til retten og navnlig til familiedomstolen i den retskreds, hvor du bor.

Proceduren begynder med en indledende begæring om inddrivelse af underholdsbidrag, som ledsages af sagsøgerens edsvorne erklæring, der indføres i retsprotokollen. Begæringen forkyndes for den sagsøgte (den bidragspligtige), der har ret til at udtale sig og til at indgive en indsigelse. Hvis begge sider anerkender forpligtelsen, afsiges en kendelse om underholdspligt efter gensidig aftale. Hvis ikke dette er tilfældet, berammes sagen til behandling, og retten træffer en afgørelse på baggrund af de forklaringer, som parterne afgiver.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Hvis den bidragsberettigede er mindreårig (dvs. under 18 år), indgives begæringen af den bidragsberettigedes værge (f.eks. barnets mor) på vegne af og for den bidragsberettigede.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I medfør af § 12 i familieretsloven nr. 23/90 (med ændringer) har den kompetente domstol i den retskreds, hvor den bidragspligtige eller bidragsberettigede bor, kompetence i sagen, hvis den bidragsberettigede er mindreårig (§ 12, stk. 1, litra b)). I alle tilfælde (dvs. når den bidragsberettigede er myndig), er det den kompetente domstol i den retskreds, hvor sagsøgeren (den bidragsberettigede) eller den bidragspligtige bor eller har sit forretningsmæssige hjemsted, som har kompetence i sagen (§ 12, stk. 1, litra a)).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En bidragssøgende kan indbringe en sag direkte til retten eller gennem en advokat.

Med hensyn til proceduren henvises der til spørgsmål 3.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Sagsanlæg omfatter betaling af gebyrer i form af advokatsalær (hvis den bidragssøgende er repræsenteret ved en advokat) og egentlige sagsomkostninger. Størrelsen heraf er fastsat i det reglement, der regelmæssigt offentliggøres af Cyperns højesteret. De nøjagtige omkostninger afhænger af sagens varighed og/eller kompleksitet. Hvis den bidragssøgende er ubemidlet, kan vedkommende ansøge om fri proces i medfør af lov nr. 165(I)/2002 (med ændringer).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten pålægger forældre underholdspligt over for deres børn, børn underholdspligt over for deres forældre, og tidligere ægtefæller indbyrdes underholdspligt. Underholdsbidraget beregnes under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske situation. Underhold dækker alt, hvad der er nødvendigt for den bidragsberettigedes ophold og sociale ydelser og desuden den bidragsberettigedes eventuelle uddannelsesomkostninger (§ 37 i lov nr. 216/90).

Kendelsen om underholdspligt kan ændres af retten på begæring af den bidragssøgende (eller dennes repræsentant), hvis der sker ændringer i den bidragssøgendes leveomkostninger eller familieforhold, eller hvis den bidragspligtiges situation ændres (§ 38, stk. 1, i lov nr. 216/90).

Uanset ændrede omstændigheder eller omkostninger bestemmer loven (§ 38, stk. 2, i lov nr. 216/90), at underholdsbidraget automatisk forhøjes med 10 % hver 24. måned, medmindre andet bestemmes af retten.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales månedligt til den bidragsberettigede eller til den bidragsberettigedes værge eller advokat ved bankoverførsel, på check eller kontant.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige i henhold til kendelsen nægter at betale underhold, inddrives underholdsbidraget på samme måde, som hvis det drejede sig om inddrivelse af tvangsbøder. Proceduren omfatter udstedelse af en arrestordre (§ 40 i lov nr. 216/90).

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til § 9, stk. 3, i lov nr. 232/91 friholdes den bidragspligtige for pligten til at betale forfaldne underholdsbidrag i henhold til en kendelse om underholdspligt i en periode ud over to år.

Enhver periode, som den bidragspligtige har opholdt sig uden for Cypern, medtages ikke i beregningen af det ovenstående tidsrum.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen myndigheder eller organisationer af sådan art på Cypern.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Se ovenstående svar.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, i så fald kan den bidragssøgende/bidragsberettigede bede den cypriotiske centralmyndighed, dvs. justitsministeriet, om hjælp.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den pågældende person eller dennes advokat kan henvende sig til centralmyndigheden pr. telefon, skriftligt (pr. brev, fax eller e-mail) eller ved personligt fremmøde.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragssøgende/bidragsberettigede bor i et andet land, og den bidragspligtige bor på Cypern, kan den bidragssøgende anmode justitsministeriet, dvs. centralmyndigheden, om bistand via den relevante centralmyndighed i sit bopælsland, men ikke ved direkte henvendelse til Cyperns centralmyndighed.

Alternativt kan den bidragssøgende via sin advokat anlægge sag direkte ved retten.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

I det specifikke tilfælde kan centralmyndigheden kontaktes pr. telefon eller skriftligt (pr. brev, fax eller e-mail) og yde bistand ved at sende en skriftlig anmodning om underholdsbidrag til den kompetente nationale domstol.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Cypern har tiltrådt Haagerprotokollen fra 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Efter gennemførelsen af den nye forordning om underholdspligt (Rådets forordning (EF) nr. 4/2009) fremsendes anmodninger nu direkte til den kompetente domstol på Cypern via Cyperns centralmyndighed.

Adgangen til klage og domstolsprøvelse lettes ligeledes ved hjælp af ydelse af retshjælp i medfør af såvel national lovgivning, dvs. lov nr. 165(I)/2002, som i henhold til det relevante EU-direktiv om retshjælp i grænseoverskridende tvister.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at sikre en korrekt gennemførelse af artikel 51 samarbejder centralmyndigheden tæt med andre af landets kompetente myndigheder for bl.a. at indhente de ønskede oplysninger, som f.eks. den bidragspligtiges bopæl og forretningsmæssige hjemsted, omsætning/indkomst osv., lokalisere den bidragspligtige og forkynde retsdokumenter for den bidragspligtige og oplyse de retlige myndigheder om det gyldige forkyndelsessted.

Uanset bestemmelsen om retshjælp foretages det ovenstående samt videresendelsen af anmodninger i medfør af forordning (EF) nr. 4/2009 for den bidragssøgende via centralmyndigheden, og der opstår derfor ikke spørgsmål om retshjælp.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Lettisk lovgivning indeholder ikke nogen fyldestgørende definition af begrebet underhold, men der er opstået en fælles forståelse af bestemte aspekter af underholdspligt over for en anden person. Underholdspligt over for et barn er f.eks. det beløb, enhver forælder er forpligtet til at betale til dækning af udgifterne til barnet, uanset forældrenes økonomiske situation. Minimumsbeløbet for underholdsbidrag til børn er fastsat af ministerkabinettet (Ministru kabinets). Definitionen af underholdsbidrag til børn findes i loven om en garantifond for underholdsbidrag.

For mange aspekter vedrørende underholdspligt, der kan betegnes på flere måder, f.eks. "underhold" (uzturlīdzekļi) eller "bidrag til opretholdelse af den tidligere levestandard" (līdzekļi iepriekšējā labklājības līmeņa nodrošināšanai), er den fælles forståelse baseret på den retspraksis, der har udviklet sig. Det er f.eks. almindeligt anerkendt, at underhold mellem ægtefæller er ensbetydende med langsigtet økonomisk støtte fra den ene ægtefælle til den anden, hvis økonomiske situation er blevet forværret.

Personer, der skal betale underholdsbidrag:

Forældre til deres børn

Forældre er forpligtet til at sørge for deres barns underhold, indtil det er i stand til at forsørge sig selv. Forpligtelsen til at sørge for et barns underhold bortfalder således ikke, når barnet når myndighedsalderen. Hvis barnet er myndigt, kan retten imidlertid vurdere, hvorvidt et krav om underholdsbidrag skal efterkommes, hvis barnet ikke er under uddannelse eller i lære, eller hvis det ved egen virksomhed er i stand til at forsørge sig selv, men undlader at gøre dette. Der skal tages hensyn til, at forældrenes forpligtelse til at sørge for deres barns underhold skal stå i et rimeligt forhold til forældrenes økonomiske formåen. Forældre er dog forpligtet til at betale et minimumsbeløb i underholdsbidrag, der er fastsat af staten, uanset deres økonomiske situation. Forsørgelsespligten gælder, uanset om barnet bor hos den ene eller begge forældre eller bor alene.

At sørge for et barns underhold betyder at sørge for mad, tøj, bolig og sundhedsydelser, personlig pleje og uddannelse samt at opfostre barnet (dvs. at tilgodese barnets fysiske og psykiske udvikling under behørig hensyntagen til barnets personlighed, evner og interesser samt at forberede barnet til at udøve nyttig virksomhed i samfundet).

Børn til deres forældre

Børns forpligtelse til at sørge for forældrenes underhold påhviler alle børn på lige fod. Hvis børnene har forskellig økonomisk formåen, kan retten bestemme, at deres underholdsbidrag til forældrene skal stå i et rimeligt forhold til deres respektive økonomiske situation.

En ægtefælle til den anden ægtefælle

Hvis et ægteskab omstødes, og kun en af de tidligere ægtefæller på det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgået, var klar over, at det risikerede at blive omstødt, kan den anden ægtefælle gøre krav på bidrag fra den første ægtefælle, som står i et rimeligt forhold til dennes økonomiske formåen, så den anden ægtefælle kan opretholde sin tidligere levestandard. I forbindelse med eller efter en skilsmisse kan den ene tidligere ægtefælle på samme måde gøre krav på bidrag fra den anden tidligere ægtefælle, som står i et rimeligt forhold til dennes økonomiske formåen, med henblik på at opretholde sin tidligere levestandard.

En tidligere ægtefælle er ikke forpligtet til at yde bidrag til den anden tidligere ægtefælle, så den anden tidligere ægtefælle kan opretholde sin tidligere levestandard, hvis:

1. den periode, der er forløbet siden skilsmissen eller omstødelsen af ægteskabet, er lige så lang som det opløste ægteskabs varighed eller det faste samlivs varighed, såfremt der er tale om omstødelse af et ægteskab
2. den anden tidligere ægtefælle har giftet sig igen
3. den anden tidligere ægtefælles indkomst er tilstrækkelig til at sikre den pågældende ægtefælles underhold
4. den anden tidligere ægtefælle giver afkald på underholdsbidrag og kan forsørge sig selv ved egen indkomst
5. den tidligere bidragspligtige ægtefælle ikke har tilstrækkelige subsistensmidler eller er blevet uarbejdsdygtig
6. den anden tidligere ægtefælle har begået en strafbar handling mod den tidligere ægtefælle eller mod en af dennes slægtninge i op- eller nedstigende linje, som udgør en trussel mod sidstnævntes liv, helbred, frihed, ejendom eller ære
7. den anden tidligere ægtefælle har efterladt den tidligere ægtefælle i en hjælpeløs tilstand, selv om det var muligt for ham eller hende at hjælpe
8. den anden tidligere ægtefælle bevidst har indgivet falsk anklage om en strafbar handling mod en af de under punkt 6 nævnte personer
9. den anden tidligere ægtefælle har levet et umoralsk eller ødselt liv
10. en af ægtefællerne dør eller anses for at være afgået ved døden
11. der findes andre vigtige årsager.

Bedsteforældre til deres børnebørn

Hvis et barn ikke har nogen forældre, eller hvis forældrene ikke er i stand til at sørge for barnets underhold, påhviler denne opgave bedsteforældrene på lige fod. Hvis bedsteforældrene har forskellig økonomisk formåen, kan retten bestemme, at bedsteforældrene skal yde et bidrag, der står i et rimeligt forhold til deres respektive økonomiske situation.

Børnebørn til deres bedsteforældre

Det påhviler ligeledes børnebørnene på lige fod om nødvendigt at sørge for bedsteforældrenes underhold. Hvis børnebørnene har forskellig økonomisk formåen, kan retten bestemme, at børnebørnene skal yde et underholdsbidrag til deres bedsteforældre, der står i et rimeligt forhold til deres respektive økonomiske situation.

Aftalebestemt underholdspligt

Parterne kan aftale, at der skal betales underholdsbidrag med udgangspunkt i en aftale om underhold. Den ene part skal i henhold til en sådan aftale overdrage visse materielle goder til den anden part – enten i form af kontantydelser eller naturalydelser – og den anden part forpligter sig så til gengæld til at sørge for den første parts underhold i resten af hans eller hendes levetid, medmindre der indgås aftale om en anden varighed. Medmindre andet er aftalt, skal underholdsbidraget dække udgifter til mad, bolig, tøj og pleje, og hvis bidragsmodtageren er mindreårig, skal det endvidere dække opfostring og folkeskoleuddannelse.

Underholdspligt som følge af personskade

Hvis en person, der er bidragspligtig over for en anden person, dør som følge af personskade, overgår underholdspligten til den person, der har forårsaget den skadelidtes død. Størrelsen af en sådan erstatning fastsættes af retten under hensyntagen til afdødes alder og evne til at forsørge sig selv på dødstidspunktet samt behovet hos den bidragsberettigede. Hvis den bidragsberettigede har tilstrækkelige subsistensmidler, bortfalder underholdspligten.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre er forpligtet til at sørge for deres barns underhold, indtil det er i stand til at forsørge sig selv. Forpligtelsen til at sørge for et barns underhold bortfalder således ikke, når barnet når myndighedsalderen. Hvis barnet er myndigt, kan retten imidlertid vurdere, hvorvidt et krav om underholdsbidrag skal efterkommes, hvis barnet ikke er under uddannelse eller i lære, eller hvis det ved egen virksomhed er i stand til at forsørge sig selv, men undlader at gøre dette.

Letlands lovgivning indeholder ikke nogen definition af, hvad det bidrag, der skal opretholde den anden ægtefælles tidligere levestandard, består af. Den indeholder heller ikke nogen definition af forpligtelsen over for forældre eller bedsteforældre.

Lettisk lovgivning definerer til gengæld begrebet underhold til børn som det at sørge for mad, tøj, bolig og sundhedsydelser, personlig pleje og uddannelse samt at opfostre barnet (dvs. at tilgodese barnets fysiske og psykiske udvikling under behørig hensyntagen til barnets personlighed, evner og interesser samt at forberede barnet til at udøve nyttig virksomhed i samfundet). Underholdsbidragets størrelse fastsættes under hensyntagen til barnets ret til passende levevilkår og barnets faktiske behov.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For at opnå underhold skal sagsøger henvende sig til en ret i henhold til en procedure, der fremgår af den civile retsplejelov (Civilprocesa likums). Sagsøger skal indgive en begæring og andre nødvendige dokumenter til retten.

Et barns forældre kan have indgået en aftale i form af et notardokument (notariāls akts) om månedlig betaling af underholdsbidrag. En sådan aftale er en civil transaktion med juridiske konsekvenser, da den forpligter begge parter til at respektere og overholde bestemmelserne i en juridisk aftale. Hvis en af barnets forældre misligholder en aftale om fast eller regelmæssig betaling af underholdsbidrag, kan aftalen forelægges fogeden (tiesu izpildītājs) med henblik på tvangsfuldbyrdelse.

Letland har oprettet en garantifond for underholdsbidrag for ved hjælp af offentlige midler at sikre mindreårige børns underhold. Aktiverne forvaltes af bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija). Garantifondens bestyrelse er direkte underlagt justitsministeriet.

Garantifonden udbetaler kun underholdsbidrag, hvis den bidragsberettigede først har forsøgt at inddrive underholdsbidraget ved domstolene. Såfremt det ikke er muligt at inddrive kravet, kan den bidragsberettigede henvende sig til garantifonden.

Garantifondens bestyrelse forudbetaler således kun et underholdsbidrag, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det af staten fastsatte minimumsbeløb.

Garantifondens bestyrelse skal fungere som tvangsfuldbyrdende myndighed over for den bidragspligtige, uden at der skal foreligge nogen særlig retsafgørelse med henblik på inddrivelse af det beløb, fonden måtte have udbetalt i underholdsbidrag.

Proceduren for ansøgning om underholdsbidrag fra bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag ser ud som følger:

Ansøgeren – den bidragsberettigede – kan indgive sin ansøgning og følgende dokumenter direkte til garantifondens bestyrelse:

• en kopi af retsafgørelsen om tilkendelse af underholdsbidrag
• en attest fra fogeden, der bekræfter, at det over for den bidragspligtige ikke har været muligt at tvangsfuldbyrde en afgørelse om tildeling af underholdsbidrag, eller at den bidragspligtige har rettet sig efter retsafgørelsen om tilkendelse af underholdsbidrag, men ikke er i stand til at fremskaffe det af staten fastsatte minimumsbeløb. En sådan attest skal fremsendes til garantifondens bestyrelse senest en måned efter udstedelsesdatoen
• et dokument, der bekræfter en bemyndigelse, hvis der ansøges om underholdsbidrag gennem en bemyndiget repræsentant.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja, en bemyndiget repræsentant kan indgive en ansøgning på vegne af en slægtning eller en nær bekendt. I forbindelse med mindreårige kan ansøgningen indgives af deres juridiske repræsentanter, dvs. deres forældre eller værger.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Begæringer om inddrivelse af en hvilken som helst form for underholdsbidrag behandles af den kompetente distriktsdomstol eller byret (rajona (pilsētas) tiesa) i henhold til gældende kompetenceregler.

I Letland har en ret kompetence i henhold til:

• Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (forordningen om underholdspligt)
• bilaterale eller multilaterale aftaler, som Letland har undertegnet
• den civile retsplejelov, medmindre bestemmelserne i forordningen om underholdspligt eller i bilaterale eller multilaterale aftaler, som Letland har undertegnet, finder anvendelse.

Ifølge den civile retsplejelov har følgende lettiske domstole kompetence til at behandle krav om underholdsbidrag:

• Søgsmål kan indbringes for retten på det sted, hvor sagsøgte har sin bopæl.
• Hvis sagsøgtes bopæl er ukendt, eller hvis sagsøgte ikke har nogen fast bopæl i Letland, kan søgsmålet indbringes for retten på det sted, hvor sagsøgte har fast ejendom, eller hvor han eller hun havde sin sidst kendte bopæl.
• Søgsmål om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder kan ligeledes indbringes for retten på det sted, hvor sagsøger har sin bopæl.
• Søgsmål som følge af en underholdspligt, der er opstået på grund af personskade, kan ligeledes indbringes for retten på det sted, hvor sagsøger har sin bopæl, eller hvor skaden er sket.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Der er ikke noget krav om, at sagsøger antager en advokat eller går gennem et andet mellemled for at indbringe en sag for retten. Der er heller ikke noget krav om, at sagsøger indleder nogen form for mægling forud for rettens behandling af sagen.

Retten bør dog i sagens indledende fase forsøge at mægle mellem de to parter. Parterne opfordres derfor til at forsøge at nå frem til en gensidig aftale forud for rettens behandling af sagen.

Det skal endvidere understreges, at parterne naturligvis kan nå til enighed om underholdsbidrag uden at indbringe sagen for retten.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ifølge artikel 43, stk. 1, i den civile retsplejelov er følgende personer fritaget for at betale retsgebyrer til staten (statsafgifter (valsts nodeva), gebyrer til retskontoret (kancelejas nodeva) og sagsomkostninger (ar lietas izskatīšanu saistītie izdevumi)):

sagsøgere i forbindelse med krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder og krav i forbindelse med fastslåelse af faderskab, hvis sagen anlægges sammen med et krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn

sagsøgere i forbindelse med anerkendelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om underholdsbidrag til et barn eller en forælder truffet i udlandet

sagsøgere i forbindelse med krav som følge af personskade, der har medført lemlæstelse eller andre helbredsskader eller død

sagsøgte i sager om nedbringelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder, som retten har tilkendt, eller om nedbringelse af skadeserstatning, som retten har tilkendt, i forbindelse med krav som følge af personskade, der har medført lemlæstelse eller andre helbredsskader eller død.

Et klageskrift (prasības pieteikumu) kan være et oprindeligt krav eller et modkrav, en begæring indgivet i en allerede verserende sag af en tredjepart med et uafhængigt krav vedrørende sagens genstand, en begæring i en særlig pådømmelsesprocedure eller en anden begæring indgivet til den ret, der er kompetent i henhold til gældende lovgivning. I henhold til artikel 34 i den civile retsplejelov er gebyret for indgivelse af et klageskrift som følger:

op til 2 134 EUR: 15 % af sagens værdi, dog mindst 70 EUR

fra 2 135 EUR til 7 114 EUR: 320 EUR plus 4 % af sagens værdi, der overstiger 2 134 EUR

fra 7 115 EUR til 28 457 EUR: 520 EUR plus 3,2 % af sagens værdi, der overstiger 7 114 EUR

fra 28 458 EUR til 142 287 EUR: 1 200 EUR plus 1,6 % af sagens værdi, der overstiger 28 457 EUR

fra 142 288 EUR til 711 435 EUR: 3 025 EUR plus 1 % af sagens værdi, der overstiger 142 287 EUR

over 711 435 EUR: 8 715 EUR plus 0,6 % af sagens værdi, der overstiger 711 435 EUR.

I sager vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag anses sagens værdi for at være det samlede beløb, der skal udbetales over et år.

I Letland yder den centralmyndighed, der er oprettet i henhold til forordningen, dvs. bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, retshjælp til udenlandske sagsøgere, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen om underholdspligt. Garantifondens bestyrelse yder retshjælp og tilbyder repræsentation ved de lettiske domstole og tvangsfuldbyrdende myndigheder til indenlandske bidragsberettigede og personer fra udlandet, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen.

I sager, der ikke er omfattet af forordningen om underholdspligt, yder det offentlige retshjælp til personer, hvis særlige forhold eller aktiver og indkomst forhindrer dem i at gøre deres rettigheder gældende. Der bevilges retshjælp i henhold til loven om offentlig retshjælp.

Retshjælpen dækker omkostninger til udarbejdelse af processkrifter, juridisk rådgivning under retsforhandlingerne og repræsentation i retten. I grænseoverskridende sager er en person ligeledes berettiget til tolkebistand og til oversættelse af visse retslige og udenretslige dokumenter samt af de dokumenter, som sagsøger fremlægger, såfremt disse dokumenter er nødvendige for sagens afgørelse. Retshjælpen kan i visse tilfælde også dække rejseomkostninger, der afholdes med henblik på deltagelse i retsmøderne. Det offentlige betaler ikke retsgebyrerne. Retsgebyrer omfatter statsafgifter, gebyrer til retskontoret og sagsomkostninger, f.eks. vidnegodtgørelse og udgifter til sagkyndige, udgifter i forbindelse med afhøring af vidner, udgifter til udstedelse af kopier af sagsøgers begæring og stævning osv. Retten kan dog efter at have gennemgået en persons økonomiske forhold fritage personen helt eller delvist fra at betale retsgebyrer til staten eller give personen mulighed for at betale retsgebyrerne i rater.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten kan tilkende et barn underholdsbidrag i form af et fast beløb eller i en anden form, f.eks. mad, tøj, bolig osv. eller begge.

Ved fastsættelsen og tilkendelsen af et endeligt underholdsbidrag tager retten først behørigt hensyn til parternes økonomiske forhold, deres levevilkår og familiemæssige forhold på grundlag af det bevismateriale, som parterne fremlægger.

Når der skal træffes afgørelse i en sag om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn, vurderer retten alle sagens forhold og det fremlagte bevismateriale, hvorefter den fastsætter underholdsbidragets størrelse. Det minimumsbeløb, som alle forældre i henhold til statens bestemmelser er forpligtet til at betale hver måned i underholdsbidrag til alle børn, fra de bliver født, og indtil de fylder syv år, er 25 % af den månedlige mindsteløn som fastsat af staten. Det beløb, der skal betales til alle børn fra de er syv år, og indtil de fylder 18 år, er 30 % af den månedlige mindsteløn som fastsat af staten.

Når først der er truffet afgørelse om et underholdsbidrag, kan der kun ændres i beløbets størrelse eller betalingsperioden, og en part kan kun fritages for at betale underholdsbidrag, hvis den berørte part indgiver en ny begæring. Retten kan således genoptage sagen og hæve eller sænke det tilkendte beløb, hvis der sker ændringer i de berørte parters økonomiske eller familiemæssige forhold.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige skal betale underholdsbidraget til den bidragsberettigede. Når en forælder eller en værge fremsætter et krav om underholdsbidrag på vegne af en mindreårig, betales bidraget til den pågældende forælder eller værge i stedet for til barnet selv. Som regel betales underholdsbidraget med regelmæssige intervaller og faste beløb, f.eks. ved at beløbet bliver trukket i den bidragspligtiges løn. Til tider kan bidraget også betales på andre måder.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Såfremt den bidragspligtige ikke frivilligt betaler underholdsbidraget, skal den bidragsberettigede anmode den ret, der traf afgørelse i sagen, om at afsige en kendelse om tvangsfuldbyrdelse (izpildu raksts). Denne kendelse eller en kendelse om tvangsfuldbyrdelse afsagt i en anden EU-medlemsstat skal forelægges for fogeden (tiesu izpildītājs) til tvangsfuldbyrdelse senest ti år efter, at rettens afgørelse er trådt i kraft, medmindre andre forældelsesfrister finder anvendelse. (Hvis det i en retsafgørelse besluttes, at inddrivelsen skal ske i form af regelmæssige betalinger, har kendelsen om tvangsfuldbyrdelse virkning i hele det tidsrum, inden for hvilket de regelmæssige betalinger skal foretages, og forældelsesfristen begynder at løbe på den sidste dag for hver betaling.) Fogeden indleder tvangsfuldbyrdelsen, når den person, der anmoder om tvangsfuldbyrdelse, har fremsendt en skriftlig anmodning herom. Fogeden er forpligtet til at foretage tvangsfuldbyrdelsen, hvis den bidragspligtiges bopæl, faste ejendom eller arbejdsplads ligger inden for fogedens område (iecirknis). Fogeden kan også påtage sig andre tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, som skal gennemføres inden for det område af den regionale domstols retskreds (apgabaltiesa), som fogeden er tilknyttet, dvs. det område, inden for hvilket fogeden er kompetent.

Følgende tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger kan iværksættes: inddrivelse ved salg af løsøre tilhørende den bidragspligtige, herunder løsøre, som er i andres besiddelse, og af immaterielle aktiver tilhørende den bidragspligtige; inddrivelse ved beslaglæggelse af andres gæld til den bidragspligtige (arbejdsløn, dermed sidestillede betalinger, anden indkomst, indeståender i kreditinstitutter); inddrivelse ved salg af fast ejendom tilhørende den bidragspligtige og andre foranstaltninger, som fremgår af dommen.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til artikel 570 i den civile retsplejelov må tvangsfuldbyrdelsen ikke rettes mod den bidragspligtiges ejendele, hvis den bidragspligtige arbejder eller modtager en pension eller et stipendium, og det beløb, der skal inddrives, ikke overstiger den andel af den månedlige indkomst, der må beslaglægges med henblik på tvangsfuldbyrdelse i henhold til loven. Den civile retsplejelov angiver kategorier af ejendele, der ikke må gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, f.eks. visse hårde hvidevarer, husholdningsudstyr og nødvendigt tøj tilhørende den bidragspligtige eller dennes familiemedlemmer, over for hvilke der består forsørgerpligt. I henhold til artikel 594 i den civile retsplejelov foretages der indeholdelser i den bidragspligtiges arbejdsløn og tilsvarende beløb, der udbetales til den bidragspligtige, i overensstemmelse med tvangsfuldbyrdelsesdokumenterne, indtil det skyldige beløb er bragt ud af verden, når følgende betingelser er opfyldt:

• I sager vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag til mindreårige børn eller til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag skal en del af den bidragspligtiges arbejdsløn og tilsvarende betalinger svarende til 50 % af den månedlige mindsteløn forblive uberørt, og for alle mindreårige børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, skal der efterlades midler svarende til den offentlige sociale sikringsydelse.
• I andre sager vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag kan det beløb, der indeholdes i den bidragspligtiges arbejdsløn og andre tilsvarende betalinger, nå op på 50 %, men den månedlige mindsteløn skal forblive uberørt, og for alle mindreårige børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, skal der efterlades midler svarende til den offentlige sociale sikringsydelse.

I henhold til artikel 632 i den civile retsplejelov kan en bidragsberettiget, der har fået medhold i sit krav, eller en bidragspligtig indgive en begrundet klage over en fogeds tiltag til tvangsfuldbyrdelse af en dom eller en fogeds afvisning af at iværksætte sådanne tiltag, med undtagelse af visse særlige tilfælde. Klagen skal indgives til distriktsdomstolen eller byretten i den retskreds, hvor fogedens kontor er beliggende, senest ti dage efter den dato, hvor de anfægtede tiltag blev gennemført, eller, hvis ikke klageren var blevet underrettet om tidspunktet og stedet for de iværksatte tiltag, den dato, hvor klageren blev gjort bekendt med disse tiltag. Ifølge artikel 634 i den civile retsplejelov gælder det, at hvis en dom, der allerede er blevet tvangsfuldbyrdet, efterfølgende ophæves, og der efter fornyet behandling af sagen afsiges en dom, som afviser kravet, eller der træffes afgørelse om at afslutte sagen eller undlade at påkende kravet, omstødes dommen, og alt det, der er inddrevet hos sagsøgte til fordel for sagsøger ifølge den nu tilsidesatte dom, skal returneres til sagsøgte.

Ifølge artikel 546 i den civile retsplejelov kan tvangsfuldbyrdelsesdokumenter indgives med henblik på tvangsfuldbyrdelse i op til ti år efter den dato, hvor en rets eller en dommers afgørelse træder i kraft, medmindre der er fastsat andre forældelsesfrister ved lov. Hvis det i en retsafgørelse besluttes, at inddrivelsen skal ske i form af regelmæssige betalinger, har tvangsfuldbyrdelsesdokumentet virkning i hele det tidsrum, inden for hvilket de regelmæssige betalinger skal foretages, og forældelsesfristen begynder at løbe på den sidste dag for hver betaling.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

En person kan indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag om udbetaling af underholdsbidrag til en mindreårig, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

Ifølge forordningen om underholdspligt kan en person anmode garantifondens bestyrelse om at inddrive underholdsbidrag hos en bidragspligtig, som ikke længere befinder sig i Letland. Garantifondens bestyrelse varetager opgaven som centralmyndighed i Letland i henhold til forordningen.

Ifølge forordningen om underholdspligt kan en person med en lovbestemt rettighed til underhold henvende sig til garantifondens bestyrelse og indgive en ansøgning, som er rettet til en anden EU-medlemsstat, med henblik på:

1. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i det land, hvor sagsøgte har bopæl
2. at få hævet eller sænket underholdsbidraget
3. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskabet til et barn i det land, hvor sagsøgte har bopæl
4. at få sikret anerkendelsen af en lettisk afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag, at få den erklæret eksigibel eller at få den tvangsfuldbyrdet.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag kan træde i en bidragspligtigs sted, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det af staten fastsatte minimumsbeløb. Hvis fondens bestyrelse udbetaler underholdsbidrag, er den berettiget til at forsøge at inddrive de udbetalte beløb med påløbne renter (se punkt 3 ovenfor).

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis den bidragsberettigede og barnet har fast bopæl i Letland, og den bidragspligtige bor i et andet land, kan den bidragsberettigede indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

Hvis den bidragspligtige bor i udlandet og ikke har nogen aktiver i Letland, der kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, skal den bidragsberettigede forud for indgivelsen af sin ansøgning til garantifondens bestyrelse forsøge at få anerkendt og tvangsfuldbyrdet retsafgørelsen i det pågældende land. Hvis det viser sig at være umuligt at få tvangsfuldbyrdet afgørelsen i det pågældende land, kan den bidragsberettigede indgive en ansøgning til garantifondens bestyrelse for at få fonden til at træde i den bidragspligtiges sted med hensyn til betaling af det skyldige underholdsbidrag.

Garantifondens bestyrelse varetager opgaven som centralmyndighed i henhold til forordningen om underholdspligt (se punkt 3 og 13), og en person, der har brug for hjælp inden for rammerne af forordningen, kan henvende sig til fondens bestyrelse.

Hvis en lettisk ret træffer afgørelse om inddrivelse af et underholdsbidrag, og en person med bopæl i Letland ønsker at få afgørelsen anerkendt og/eller tvangsfuldbyrdet i en anden EU-medlemsstat eller at få truffet en retsafgørelse mod en bidragspligtig med bopæl i en anden EU-medlemsstat, kan garantifondens bestyrelse i henhold til forordningen om underholdspligt hjælpe den pågældende med at videresende den lettiske retsafgørelse til den anden EU-medlemsstat med henblik på anerkendelse og/eller tvangsfuldbyrdelse eller for at få truffet en sådan afgørelse.

Garantifondens bestyrelse kan træde i den bidragspligtiges sted og udbetale underholdsbidrag til en mindreårig samt vejlede i sager om underhold.

(Se punkt 3 og 13.)

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija)

Adresse: Pulkveža Brieža iela 15, Riga,

LV-1010, Letland

Telefon: +371 67830626

Fax: +371 67830636

E-mail: pasts@ugf.gov.lv

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis den bidragsberettigede opholder sig i en anden EU-medlemsstat, og den bidragspligtige opholder sig i Letland, kan den bidragsberettigede i henhold til forordningen om underholdspligt indgive en ansøgning til centralmyndigheden i det land, hvor den bidragsberettigede har bopæl. Ansøgningen kan vedrøre en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i Letland, hvor den bidragspligtige har bopæl, en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskab i Letland, en afgørelse, som erklærer en udenlandsk afgørelse om inddrivelse eksigibel i Letland, eller en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse af den udenlandske afgørelse. I henhold til forordningen varetager det andet lands centralmyndighed de nødvendige formaliteter og videresender den bidragsberettigedes ansøgning til den lettiske centralmyndighed, som er oprettet i henhold til forordningen. Den lettiske centralmyndighed, altså bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, hjælper den udenlandske bidragsberettigede med at indgive en udenlandsk retsafgørelse med henblik på tvangsfuldbyrdelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse i Letland eller med at indgive en begæring om inddrivelse af underholdsbidrag til den lettiske ret i den retskreds, hvor den bidragspligtige har bopæl, eller en ansøgning om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskab i Letland.

Hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter en retsafgørelse, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb, kan en person, der bor fast med sit barn i Letland, og hvor begge har registreret bopæl i Letland, indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag om betaling af underholdsbidrag.

Ifølge forordningen om underholdspligt skal en person indgive sin ansøgning til centralmyndigheden i bopælslandet. En person, som bor i Letland, kan indgive en ansøgning til garantifondens bestyrelse med henblik på:

1. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i en anden EU-medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl
2. at få sikret en afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag og fastslåelse af faderskab i en anden EU-medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl
3. at få en allerede truffet afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag anerkendt, erklæret eksigibel og tvangsfuldbyrdet i en anden EU-medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl.

Hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter en retsafgørelse, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb, kan en person, der bor fast med sit barn i Letland, og hvor begge har registreret bopæl i Letland, indgive en ansøgning til bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag om betaling af underholdsbidrag.

Bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag (Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija)

Adresse: Pulkveža Brieža iela 15, Riga,

LV-1010, Letland

Telefon: +371 67830626

Fax: +371 67830636

E-mail: pasts@ugf.gov.lv

Ifølge forordningen om underholdspligt varetager garantifondens bestyrelse opgaven som centralmyndighed i Letland.

Garantifonden forudbetaler et underholdsbidrag til den bidragsberettigede i den bidragspligtiges sted, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag efter de gældende regler i den civile retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige retter sig efter retsafgørelsen, men ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Letland er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Letland er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ifølge artikel 43 i den civile retsplejelov er følgende fritaget for at betale retsgebyrer til staten:

• sagsøgere i forbindelse med krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder og krav i forbindelse med fastslåelse af faderskab, hvis sagen anlægges sammen med et krav om inddrivelse af underholdsbidrag til et barn
• sagsøgere i forbindelse med anerkendelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om underholdsbidrag til et barn eller en forælder truffet i udlandet
• sagsøgte i sager om nedbringelse af underholdsbidrag til et barn eller en forælder, som retten har tilkendt.

Hvis en tidligere ægtefælle indgiver en ansøgning om inddrivelse af midler med henblik på opretholdelse af sin tidligere levestandard, eller hvis en sådan ansøgning indgives af en bidragsberettiget, som søger anerkendelse eller anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle eller en anden person, i medfør af artikel 43, stk. 4, kan en ret eller dommer under hensyntagen til personens økonomiske forhold helt eller delvist fritage den bidragsberettigede for at betale retsgebyrer til staten, udsætte betalingen af retsgebyrer til staten eller bestemme, at gebyrerne skal betales i rater.

I Letland yder den centralmyndighed, der er oprettet i henhold til forordningen, dvs. bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, retshjælp til udenlandske sagsøgere, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen om underholdspligt. Garantifondens bestyrelse yder retshjælp og tilbyder repræsentation ved de lettiske domstole og tvangsfuldbyrdende myndigheder til indenlandske bidragsberettigede og personer fra udlandet, som er berettiget til retshjælp i henhold til forordningen.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Letland har ændret flere nationale love og forskrifter for at give den i overensstemmelse med forordningen om underholdspligt oprettede centralmyndighed mulighed for at varetage de opgaver, der er nævnt i artikel 51. De ændrede lettiske love og forskrifter sikrer, at der ydes retshjælp til bidragsberettigede på tværs af grænserne, når disse er berettiget til retshjælp ifølge forordningen, herunder repræsentation af de pågældende i retten og over for de tvangsfuldbyrdende myndigheder. For at fastslå, hvor den bidragspligtige eller bidragsberettigede bor i Letland, eller for at indhente oplysninger om den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og finde ud af, hvor deres eventuelle aktiver befinder sig i Letland, har den lettiske centralmyndighed, dvs. bestyrelsen for garantifonden for underholdsbidrag, direkte adgang til en række registre i Letland, hvor sådanne oplysninger er arkiveret. De oplysninger, som centralmyndigheden kan finde direkte i de respektive registre, giver den mulighed for at indhente dokumenter og bevismateriale. Garantifondens bestyrelse er berettiget til at kontakte de lettiske domstole på vegne af de bidragsberettigede med henblik på at anlægge eller lette anlæggelsen af sager, sikre de nødvendige midlertidige foranstaltninger og indhente bevismateriale. Fondens bestyrelse kan på den bidragsberettigedes vegne indbringe et krav om fastslåelse af faderskabet til et barn direkte for retten, hvis kravet indbringes sammen med et krav om inddrivelse af underholdsbidrag.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Forældres forpligtelse til at forsørge deres børn

Forældre er forpligtet til at forsørge deres mindreårige børn. Vilkårene for og typen af "underhold" aftales mellem forældrene. Underholdsbeløbet skal stå i rimeligt forhold til de mindreårige børns behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal sikre opfyldelsen af de nødvendige betingelser for barnets udvikling. Begge forældre skal forsørge deres mindreårige børn ud fra deres egen økonomiske situation (artikel 3.192 i civillovbogen (Civilinis kodeksas)). Under visse lovbestemte betingelser skal forældrene forsørge deres voksne børn (op til 24 år), hvis de har mulighed herfor (civillovbogenss artikel 3.192(1)).

Voksne børns forpligtelse til at forsørge deres forældre

Voksne børn er forpligtet til at forsørge deres forældre, hvis sidstnævnte har mistet deres indkomstevne og har brug for hjælp. Underholdsbidraget (tilkendes af retten) udbetales i form af faste månedlige beløb (civillovbogens artikel 3.205).

Underholdspligt mellem ægtefæller

I forbindelse med afsigelsen af en separationskendelse kan retten pålægge den ægtefælle, der er skyld i separationen, at betale et bidrag til den anden ægtefælle, som har behov herfor, medmindre ægtefællerne er nået til enighed om underholdspligten. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver (civillovbogens artikel 3.78). I tilfælde af omstødelse af ægteskabet har den ægtefælle, der ikke er skyld heri, og som har behov for et underholdsbidrag, mulighed for at anmode om, at den anden ægtefælle tilpligtes at betale underholdsbidrag i højst tre år (civillovbogens artikel 3.47).

Underholdspligt mellem tidligere ægtefæller

I forbindelse med afsigelsen af en skilsmissekendelse tilkender retten den ægtefælle, som har behov herfor, et underholdsbidrag, medmindre spørgsmålet om underholdspligt er omfattet af en aftale om skilsmissens virkninger indgået mellem ægtefællerne. En ægtefælle har ikke ret til underholdsbidrag, hvis ægtefællens aktiver eller indtægter er tilstrækkelige til fuldt ud at dække vedkommendes behov. Underholdsbidraget antages at være nødvendigt, hvis ægtefællen opfostrer et mindreårigt barn, der er født i ægteskabet, eller er ude af stand til at arbejde på grund af alder eller sundhedstilstand. Den ægtefælle, der er skyld i skilsmissen, har ikke ret til underholdsbidrag. I forbindelse med afsigelsen af kendelsen om underholdspligt og underholdsbeløbet tager retten hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, de tidligere ægtefællers aktiver, deres helbredstilstand, alder, arbejdsevne, sandsynligheden for, at den arbejdsløse ægtefælle finder et job, og andre vigtige faktorer. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver (civillovbogens artikel 3.72).

Underholdspligt mellem andre familiemedlemmer

Voksne søskende skal så vidt muligt forsørge mindreårige søskende, som har behov for hjælp, og som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.236). Voksne børnebørn, som har mulighed herfor, skal betale underholdsbidrag til deres bedsteforældre, hvis sidstnævnte er ude af stand til at arbejde og har brug for hjælp. Bedsteforældre, som har mulighed herfor, skal betale underholdsbidrag til mindreårige børnebørn, som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.237).

Aftale om underholdsbidrag og aftale om livrente

I henhold til en aftale om underholdsbidrag forpligter den ene part, nemlig den, der betaler underholdsbidraget (den bidragspligtige), sig til vederlagsfrit eller mod overdragelse af kapital, regelmæssigt at overføre et pengebeløb, der er fastsat i aftalen om underholdsbidrag, til den anden part, dvs. den bidragsberettigede, eller til at forsørge den bidragsberettigede på anden vis. Underholdspligten kan fastsættes ved aftale eller ved lov, retsafgørelse eller testamente (civillovbogens artikel 6.439). Under en livrenteaftale overdrager rentenyderen, som er en fysisk person, ejendomsretten til et hus, en lejlighed, en grund eller anden fast ejendom, der tilhører rentenyderen, til modtageren, der til gengæld er forpligtet til at forsørge rentenyderen og/eller en eller flere andre personer, som denne har udpeget, resten af livet (civillovbogens artikel 6.460 og 6.461).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre er forpligtet til at forsørge deres mindreårige børn. Proceduren og typen af underholdsbidrag aftales mellem forældrene. Underholdsbeløbet skal stå i rimeligt forhold til de mindreårige børns behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal sikre opfyldelsen af de nødvendige betingelser for barnets udvikling (civillovbogens artikel 3.192). Under alle omstændigheder er forældrene således i princippet forpligtet til at forsørge deres børn, indtil de fylder 18 år.

Forpligtelsen til at forsørge børn, indtil de fylder 24 år, afhænger af en række omstændigheder. Forældre, der har mulighed herfor, skal forsørge voksne børn under 24 år, som er i gang med en sekundær uddannelse eller en officiel erhvervsmæssig uddannelse med henblik på erhvervelse af grundlæggende kvalifikationer, eller som er indskrevet som fuldtidsstuderende ved en videregående uddannelsesinstitution, hvis disse voksne børn har brug for økonomisk støtte, ud fra deres økonomiske situation, indkomst, mulighed for selv at tjene penge og andre vigtige faktorer. Forældre har ingen pligt til at forsørge voksne børn, der er i gang med en almen eller erhvervsmæssig videregående uddannelse på et højere niveau (civillovbogens artikel 3.192(1)). Kravene til formen og størrelsen af underholdsbidraget til mindreårige og voksne børn er de samme og afhænger af de særlige omstændigheder.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Betales der ikke underholdsbidrag til et barn, tilkendes det ad rettens vej. Hvis forældrene (eller en af forældrene) ikke opfylder deres underholdspligt over for deres mindreårige børn, kan retten afsige kendelse om underholdspligt i forbindelse med en sag anlagt af en forælder eller barnets værge eller af den offentlige institution, der beskytter barnets rettigheder. Retten kan ligeledes afsige kendelse om underholdspligt, hvis forældrene ikke er nået til enighed om underholdsbidraget til deres mindreårige børn på tidspunktet for skilsmissen eller separationen (civillovbogens artikel 3.194). Hvis forældrene til et voksent barn (eller den ene af forældrene) ikke opfylder underholdspligten, kan barnet anlægge en sag om underholdspligt (civillovbogens artikel 3.192(1)). Ægtefæller, tidligere ægtefæller og andre familiemedlemmer kan også anlægge en sag om underholdspligt.

I Litauen har distriktsdomstolene kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag. Anmodningen skal indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sit opholdssted. Hvis opholdsstedet er ukendt, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor det sidst kendte opholdssted er beliggende. Har den bidragspligtige ikke et opholdssted i Litauen, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor den bidragspligtiges sidst kendte opholdssted i Litauen er beliggende. Der kan også anlægges et søgsmål om underholdsbidrag i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sit opholdssted (artikel 26, 29 og 30 i den civile retsplejelov).

Staten udbetaler underholdsbidrag til mindreårige, der i over en måned ikke har modtaget underholdsbidrag fra deres forældre eller voksne slægtninge, der har mulighed for at forsørge dem (civillovbogens artikel 3.204). Underholdsbidrag tilkendes og udbetales af det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse. I forbindelse med fremsættelsen af et krav om underholdsbidrag skal den bidragsberettigede (den forælder, som retten har tilkendt forældremyndigheden over barnet, eller værgen) fremlægge følgende dokumenter: anmodningen om underholdsbidrag, rettens afgørelse eller aftalen om underholdsbidrag til barnet attesteret af retten eller bekræftede kopier, udskrifter eller uddrag af disse dokumenter med angivelse af størrelsen af kravet om underholdsbidrag til barnet og dokumentation for, at barnet er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen, at barnet ikke har modtaget underholdsbidraget eller kun har modtaget en del heraf i over en måned, og at den bidragspligtige er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen (når institutionen ikke kan fremskaffe disse dokumenter eller oplysningerne i statens eller institutionernes registre eller i statens informationssystemer). Ved udbetaling af underholdsbidraget i overensstemmelse med den fastsatte procedure får det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse ret til at opkræve de betalte beløb hos den bidragspligtige, så snart bidraget er udbetalt, med tillæg af renter af det skyldige beløb for hver dag, bidraget er betalt for sent. En afgørelse om opkrævning af udbetalte bidrag og en afgørelse om opkrævning af renter udgør tilsammen et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja. En anmodning på vegne af en mindreårig kan indgives af den mindreåriges retlige repræsentanter (forældre, adoptivforældre, værger). Den kan også indgives af en person, der er bemyndiget til at repræsentere en fysisk person ved retten (advokat, juridisk assistent osv.). Med rettens tilladelse kan fysiske personer ligeledes repræsenteres i retten af en person med en juridisk uddannelse på universitetsniveau, forudsat at denne person handler på vegne af sine slægtninge eller sin ægtefælle (samlever). Slægtninge i lige linje til og med andet led (forældre og børn, bedsteforældre og børnebørn) og beslægtede i sidelinje i andet led (søskende) betragtes som slægtninge (civillovbogens artikel 3.135).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I Litauen har distriktsdomstolene kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag. Anmodningen skal indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sit opholdssted. Hvis opholdsstedet er ukendt, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor det sidst kendte opholdssted er beliggende. Har den bidragspligtige ikke et opholdssted i Litauen, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor den bidragspligtiges sidst kendte opholdssted i Litauen er beliggende. Der kan også anlægges et søgsmål om underholdsbidrag i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sit opholdssted (artikel 26, 29 og 30 i den civile retsplejelov).

I forbindelse med et sagsanlæg er den bidragsberettigede ikke forpligtet til at benytte sig af en advokat eller anden mellemmand. Se også spørgsmål 3 og 4.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I forbindelse med et sagsanlæg er den bidragsberettigede ikke forpligtet til at benytte sig af en advokat eller anden mellemmand. Se også spørgsmål 3 og 4.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Omkostningerne omfatter stempelafgifter og sagsomkostninger (artikel 79 i den civile retsplejelov). Det retslige stempelafgiftsbeløb, der skal betales ved indbringelsen af sagen for retten, er reguleret i artikel 80 i den civile retsplejelov. I sager om fast ejendom beregnes det retslige stempelafgiftsbeløb på grundlag af kravets værdi. Det udgør 3 %, dog mindst 20 EUR for krav på op til 30 000 EUR, 900 EUR plus 2 % af den del af kravet, der overstiger 30 000 EUR, for krav på mellem 30 000 EUR og 100 000 EUR og 2 300 EUR plus 1 % af det beløb, der overstiger 100 000 EUR, for krav på over 100 000 EUR. Den samlede retslige stempelafgiftsbeløb i sager om fast ejendom må ikke overstige 15 000 EUR (artikel 80 i den civile retsplejelov).

Kravets størrelse i sager om underholdspligt, hvor underholdsbidraget skal betales periodisk, fastsættes på grundlag af den samlede årlige betaling (artikel 85 i den civile retsplejelov). I sager om underholdspligt er sagsøgere fritaget for retslig stempelafgift (artikel 83 i den civile retsplejelov).

Hvis en persons økonomiske midler er utilstrækkelige, har den pågældende ret til statsgaranteret retshjælp i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i lov om statsgaranteret retshjælp. Den sekundære statsgaranterede retshjælp omfatter også refusion af sagsomkostninger i civile sager.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdspligt mellem forældre og børn

Domstolene kan pålægge den eller de forældre, der ikke opfylder deres underholdspligt over for deres børn, at: 1) betale et månedligt beløb, 2) betale et engangsbeløb eller 3) overdrage aktiver til barnet. Under retssagen kan retten afsige en kendelse om midlertidig betaling af underholdsbidraget. Underholdsbeløbet skal stå i rimeligt forhold til børnenes behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal sikre opfyldelsen af de nødvendige betingelser for barnets udvikling. Begge forældre skal forsørge deres børn ud fra deres egen økonomiske situation (civillovbogens artikel 3.192 og 3.196).

I sager anlagt af et barn, af en af barnets forældre, af den offentlige institution, der beskytter barnets rettigheder, eller af en offentlig anklager, kan retten nedsætte eller forhøje underholdsbeløbet, hvis parternes økonomiske situation har ændret sig væsentligt efter datoen for afgørelsen. Retten kan tilkende et højere underholdsbeløb, hvis der kommer yderligere udgifter i forbindelse med pasning af barnet (sygdom, tilskadekomst, sygepleje eller fuldtidspleje). Retten kan i så fald afsige kendelse om dækning af fremtidige udgifter til behandling af barnet. På ovennævnte personers anmodning kan retten ændre den form, hvori det tidligere fastsatte underholdsbidrag skal udbetales (civillovbogens artikel 3.201).

Underholdsbidrag til voksne børn udbetales til (tilkendes) forældrene i form af en fast månedlig ydelse. Underholdsbeløbet fastsættes af retten under hensyntagen til børnenes og forældrenes økonomiske situation samt andre vigtige omstændigheder i sagen. Ved fastsættelsen af underholdsbeløbet skal retten tage hensyn til forpligtelsen til at forsørge alle forældrenes myndige børn, uanset om sagen om underholdspligt er indbragt på vegne af alle børnene eller udelukkende på vegne af et af børnene (civillovbogens artikel 3.205).

Hvis underholdsbidraget tilkendes i form af periodiske betalinger, justeres underholdsbeløbet årligt for inflation efter den af regeringen fastsatte fremgangsmåde (civillovbogens artikel 3.208).

Underholdspligt mellem ægtefæller

Ved afsigelsen af kendelsen om underholdspligt og underholdsbeløbet skal retten tage hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, de to ægtefællers økonomiske situation, deres helbredstilstand, alder, indtjeningsevne, sandsynligheden for, at den arbejdsløse ægtefælle finder et job, og andre vigtige omstændigheder. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver. Når underholdsbidraget tilkendes i form af periodiske betalinger, kan begge ægtefæller i tilfælde af væsentligt ændrede omstændigheder anmode om en forhøjelse, nedsættelse eller ophævelse af betalingerne. De periodiske betalinger justeres årligt efter den af regeringen fastsatte fremgangsmåde (civillovbogens artikel 3.78).

Underholdspligt mellem tidligere ægtefæller

Ved afsigelsen af kendelsen om underholdspligt og underholdsbeløbet skal retten tage hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, de to tidligere ægtefællers økonomiske situation, deres helbredstilstand, alder, indtjeningsevne, sandsynligheden for, at den arbejdsløse ægtefælle finder et job, og andre vigtige omstændigheder. Underholdsbidraget nedsættes, gøres midlertidigt eller afslås, hvis mindst et af følgende forhold gør sig gældende:

1) ægteskabet varede under et år 2) den ægtefælle, der er berettiget til underholdsbidrag, har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse mod den anden ægtefælle eller dennes slægtninge 3) den ægtefælle, der er berettiget til underholdsbidrag, er selv skyld i sin vanskelige økonomiske situation som følge af ægtefællens egne uhensigtsmæssige handlinger, 4) den ægtefælle, der anmoder om underholdsbidrag, har ikke bidraget til den fælles formue eller har bevidst handlet mod den anden ægtefælles eller familiens interesser under ægteskabet. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et fast engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver.

Når underholdsbidraget tilkendes i form af periodiske betalinger, kan begge de tidligere ægtefæller i tilfælde af en væsentlig ændring af deres egen situation anmode om en forhøjelse, nedsættelse eller ophævelse af betalingerne. De periodiske betalinger foretages i hele den bidragsberettigedes levetid og justeres årligt for inflation efter den af regeringen fastsatte fremgangsmåde. Underholdspligten bortfalder, hvis den tidligere ægtefælle dør eller gifter sig igen (civillovbogens artikel 3.72).

Underholdspligt mellem andre familiemedlemmer

Voksne søskende skal i påkommende tilfælde forsørge mindreårige søskende, som har behov hjælp, og som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.236). Voksne børnebørn, der har mulighed herfor, skal forsørge deres bedsteforældre, hvis de er ude af stand til at arbejde og har brug for hjælp. Bedsteforældre, som har mulighed herfor, skal forsørge mindreårige børnebørn, som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.237). Bestemmelserne i civillovbogen om underholdspligt mellem børn og forældre finder tilsvarende anvendelse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige skal betale underholdsbidrag til den bidragsberettigede. Hvis anmodningen indgives af en forælder på vegne af det mindreårige barn, udbetales underholdsbidraget til forælderen og ikke til barnet. Hvis et barn er sat under værgemål/samværgemål, udbetales underholdsbidraget til værgen, som udelukkende må bruge bidraget til gavn for barnet.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Begæringer om fuldbyrdelse af retsafgørelser indgives til et fogedkontor. Gennemførelsesforanstaltningerne iværksættes på grundlag af det fremlagte gennemførelsesinstrument. Gennemførelsesinstrumenter er bl.a. tvangsfuldbyrdelsesdokumenter udstedt på grundlag af retsafgørelser og retskendelser. Hvis den eksigible retsafgørelse er blevet endelig, udsteder førsteinstansretten tvangsfuldbyrdelsesdokumentet til den bidragsberettigede på grundlag af en skriftlig anmodning.

Manglende opfyldelse af underholdspligten over for børn kan straffes efter straffeloven. I henhold til artikel 164 i straffeloven skal enhver person, der ikke opfylder den af retten pålagte forpligtelse til at forsørge et barn, betale underholdsbidrag eller yde enhver anden form for økonomisk støtte, som barnet har behov for, idømmes samfundstjeneste, frihedsberøves, anholdes eller idømmes en frihedsstraf på op til to år. Overtrædelse af en retsafgørelse af en anden karakter kan også medføre et strafferetligt ansvar. I henhold til artikel 245 i straffeloven har en person, som har overtrådt en retsafgørelse, der ikke har karakter af straf, begået en strafbar handling, der kan straffes med samfundstjeneste, en bøde, frihedsberøvelse eller anholdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I forbindelse med inddrivelse hos fysiske personer kan der ikke gøres udlæg i indbogenstande, arbejds- eller uddannelsesmateriale eller andet udstyr, der er nødvendigt for den bidragspligtiges eller familiens underhold eller for den bidragspligtiges arbejde eller erhvervsuddannelse. Ovennævnte liste over udstyr er indeholdt i vejledningen om fuldbyrdelse af afgørelser. Inddrivelsen kan desuden ikke ske ved indeholdelse i den månedlige mindsteløn, der er fastsat af regeringen, eller i aktiver, der er nødvendige for børn og handicappede (artikel 668 i den civile retsplejelov).

De beløb, der skal inddrives på grundlag af gennemførelsesinstrumenter, fratrækkes i den del af den bidragspligtiges løn eller tilsvarende betalinger og ydelser, som overstiger den månedlige mindsteløn, der er fastsat af regeringen, indtil det samlede beløb, der skal inddrives, er dækket fuldt ud: I forbindelse med betaling af underholdsbidrag i form af periodiske betalinger eller i form af erstatning for skade forårsaget af forsørgerens lemlæstelse eller anden helbredsskade eller død, er fradragssatsen 30 %, medmindre andet er fastsat i fuldbyrdelseskendelsen eller et lovkrav eller af retten. Indeholdelsen i den del af lønnen og de tilsvarende betalinger og ydelser, som overstiger den månedlige mindsteløn, der er fastsat af regeringen, udgør 50 %, medmindre andet er fastsat ved lov eller af retten (artikel 736 i den civile retsplejelov). I artikel 739 i den civile retsplejelov angives ligeledes de beløb, der ikke kan gøres til genstand for inddrivelse (f.eks. barselsydelser, børnepasningsydelser osv.).

Inddrivelse af midler på grundlag af den bidragspligtiges aktiver er ikke tilladt, hvis den bidragspligtige har fremlagt dokumentation for fogeden for, at det beløb, der skal inddrives, og tvangsfuldbyrdelsesomkostningerne kan inddrives inden for seks måneder eller, hvis der er tale om en inddrivelse på grundlag af den bidragspligtiges eneste bopæl, hvor vedkommende bor, inden for 18 måneder ved indeholdelse i vedkommendes løn, pension, stipendier eller andre indtægter som angivet i artikel 736 i den civile retsplejelov.

Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag baseret på retsafgørelser kan indgives til fuldbyrdelse senest fem år efter, at retsafgørelsen er trådt i kraft. Hvis inddrivelsen skal ske ved periodiske betalinger ifølge retsafgørelsen, er tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget gyldigt i hele inddrivelsesperioden, og den fastsatte frist løber fra dagen efter udløbet af den fastsatte frist for hver betaling (artikel 605 i den civile retsplejelov).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Staten udbetaler underholdsbidrag til mindreårige, der i over en måned ikke har modtaget underholdsbidrag fra deres forældre eller voksne slægtninge, som har mulighed for at forsørge dem (civillovbogens artikel 3.204). Underholdsbidrag tilkendes og udbetales af det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse. I forbindelse med fremsættelsen af et krav om underholdsbidrag skal den bidragsberettigede (den forælder, som retten har tilkendt forældremyndigheden over barnet, eller værgen) fremlægge følgende dokumenter: anmodningen om underholdsbidrag, rettens afgørelse eller aftalen om underholdsbidrag til barnet attesteret af retten eller bekræftede kopier, udskrifter eller uddrag af disse dokumenter med angivelse af størrelsen af kravet om underholdsbidrag til barnet og dokumentation for, at barnet er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen, at barnet ikke har modtaget underholdsbidraget eller kun har modtaget en del heraf i over en måned, at den bidragspligtige er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen (når institutionen ikke kan fremskaffe disse dokumenter eller oplysningerne i statens eller institutionernes registre eller i statens informationssystemer). Ved udbetaling af underholdsbidraget i overensstemmelse med den fastsatte procedure får det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse ret til at opkræve de betalte beløb hos den bidragspligtige, så snart bidraget er udbetalt, med tillæg af renter af det skyldige beløb for hver dag, bidraget er betalt for sent. En afgørelse om opkrævning af udbetalte bidrag og en afgørelse om opkrævning af renter udgør tilsammen et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Se spørgsmål 12.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Statens retshjælpstjeneste er den centralmyndighed, der er bemyndiget til at udføre de opgaver, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (i det følgende benævnt "forordningen om underholdspligt").

Når anmodninger vedrører underholdspligt, der udspringer af et forhold mellem forældre og et barn under 21 år, udføres centralmyndighedens opgaver, jf. artikel 51 i forordningen om underholdspligt, af det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse.

Kontaktoplysninger for statens retshjælpstjeneste (Valstybės garantuojamos teisinės pagalbos tarnyba):

Adresse: Odminių g. 3, LT-01122 Vilnius, tlf. +370 700 00 211, fax +370 700 35 006, e-mail: teisinepagalba@vgtpt.lt .

Kontaktoplysninger for det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse (Vaikų išlaikymo fondo administracija prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos):

Mažeikiai, afdeling af det nationale socialsikringsorgan, adresse: Vasario 16-osios g. 4, LT-89225 Mažeikiai, tlf. +370 (443) 26659, fax +370 (443) 27341, e-mail: mazeikiai@sodra.lt.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se spørgsmål 14.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Haagerprotokollen af 2007 finder anvendelse i Litauen.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Når forordningen om underholdspligt finder anvendelse, ydes der retshjælp i overensstemmelse med artikel 44-47 i forordningen om underholdspligt, artikel 31-5 i den litauiske lovgivning, hvorved EU-retlige eller folkeretlige retsforskrifter om civile retssager gennemføres i litauisk ret, og lov om statsgaranteret retshjælp. Anmodninger om statsgaranteret retshjælp fremsendes direkte til de kompetente myndigheder på dette område (Vilnius' kontor for retshjælp og de lokale afdelinger).

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at gennemføre bestemmelserne i forordningen om underholdspligt er der vedtaget ændringer af den litauiske lovgivning, hvorved EU-retlige eller folkeretlige retsforskrifter om civile retssager gennemføres i litauisk ret. Med disse ændringer defineres de institutioner, der er bemyndiget til at udføre centralmyndighedens opgaver, i overensstemmelse med forordningen om underholdspligt og proceduren for retshjælp, og de institutioner, der fungerer som centralmyndighed, får gratis adgang til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, som er fastsat i forordningen om underholdspligt, fra nationale og kommunale institutioner, andre organer, banker og andre kreditinstitutter og finansielle institutioner samt fra statsregistre og andre informationssystemer.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Ved underholdspligt forstås den forpligtelse, der ved lov er pålagt personer, som har midlerne hertil, til at opfylde behovene hos en anden person, som de er knyttet til gennem familiemæssige bånd eller gennem ægteskab. Forskellige persongrupper har dermed ret til underholdsbidrag, herunder:

• en ægtefælle fra sin ægtefælle eller tidligere ægtefælle (artikel 212, 214 og 246 i den civile lovbog (code civil)), eller en partner fra den anden partner, når de har indgået et partnerskab i henhold til den ændrede lov af 9. juli 2004 om retsvirkningerne af visse partnerskaber, eller fra den tidligere partner på visse betingelser
• børn fra deres forældre (artikel 203, 372-2, 376-2, 376-3 og 376-4 i den civile lovbog)
• fædre, mødre og andre slægtninge i opstigende linje fra deres børn (artikel 205 i den civile lovbog)
• svigerfædre og svigermødre fra deres svigersønner og svigerdøtre (artikel 206 i den civile lovbog).

Reglen om, at "underholdsbidrag ikke er beregnet til at dække tidligere krav", betyder, at underholdsbidrag tjener til at imødekomme aktuelle og fremtidige behov, ikke til at dække allerede afholdte udgifter. Denne regel har juridisk værdi af en afkræftelig formodning, dvs. at reglen kan tilsidesættes, hvis den bidragspligtige godtgør, dels at han har måttet stifte gæld for at kunne overleve, dels at han ikke har forholdt sig passiv, eller at han ikke har været i stand til at handle.

Et underholdsbidrag kan ikke modregnes, medmindre den fordring, det skal modregnes i, også har karakter af underholdsbidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Ved fælles forældremyndighed har begge forældre, uanset om de er gift eller ej, om de er separeret eller skilt, pligt til at bidrage til børnenes underhold og uddannelse i forhold til deres midler, den anden forælders midler og barnets behov. Ved skilsmisse og separation skal forældrene, uanset om de har fælles forældremyndighed eller ej, fortsat bidrage til alle udgifterne til barnets underhold og uddannelse, medmindre der afsiges dom om det modsatte. Dette bidrag har form af et underholdsbidrag og ophører ikke automatisk, når barnet bliver myndigt. Det kan udbetales direkte til det myndige barn og kan revideres afhængigt af barnets behov og udviklingen i hver af forældrenes ressourcer og udgifter.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Familieretten ved kredsdomstolene (tribunaux d'arrondissement) har kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag, udøvelse af forældremyndighed og om skilsmisse og separation.

En person, der søger underholdsbidrag skal indgive en anmodning om underholdsbidrag til familieretten. Indgives anmodningen om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmisse- eller separationssag, er det den ret, ved hvilken skilsmisse- eller separationssagen verserer, som træffer afgørelse om tildeling af underholdsbidrag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Er der tale om værgemål (tutelle) eller samværgemål (curatelle), kan værgen (tuteur) eller samværgen (curateur) indgive en anmodning på vegne af en forælder eller et mindreårigt barn.

Den eller de forældre, der har forældremyndigheden over et mindreårigt barn, kan indgive en anmodning på barnets vegne.

Det mindreårige barn har ikke retlig status og kan ikke selv indgive en anmodning, medmindre der er tale om modne mindreårige på de vilkår, der er opstillet i artikel 1007-50 i den nye civile retsplejelov (Nouveau Code de Procédure Civile). I denne forbindelse kan den modne mindreårige ved stævning indgivet til kredsdomstolen anmode familieretten om enhver ændring i udøvelsen af forældremyndighed eller udøvelsen af besøgsretten eller bopælsretten. I dette tilfælde beskikker retten inden for 14 dage en advokat for den mindreårige.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den kredsdomstol, der har stedlig kompetence, er:

1. retten i den retskreds, hvor familien er bosiddende
2. hvis forældrene lever adskilt, retten i den retskreds, hvor den forælder, hos hvem de mindreårige børn normalt bor, er bosiddende, i tilfælde af fælles forældremyndighed eller retten i den retskreds, hvor den forælder, der alene har forældremyndigheden, er bosiddende
3. i andre tilfælde retten i den retskreds, hvor den person, der har taget initiativ til proceduren, er bosiddende.

Hvis der indgives en fælles ansøgning, er den kompetente ret efter parternes valg retten i den retskreds, hvor den ene eller den anden af parterne er bosiddende.

Når tvisten alene vedrører underholdspligt mellem ægtefællerne, bidraget til barnets underhold og uddannelse, bidraget til familiens underhold eller presserende og midlertidige foranstaltninger i tilfælde af det registrerede partnerskabs ophør, kan den kompetente ret imidlertid være retten i den retskreds, hvor den bidragsberettigede ægtefælle eller tidligere registrerede partner eller den forælder, der har hovedansvaret for børnene, selv myndige børn, er bosiddende.

Den stedlige kompetence afgøres på grundlag af bopælsstedet på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, eller i tilfælde af skilsmisse den dag, hvor den oprindelige begæring indgives.

Når der anmodes om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, er det den ret, ved hvilken skilsmissesagen verserer, der har kompetence.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Ansøgeren kan indbringe en sag for familieretten ved at indgive en begæring til kredsdomstolen. Begæringen indgives til kredsdomstolens justitskontor, som forkynder den for modparten. Parterne i tvisten behøver i sådanne tilfælde ikke antage en advokat, undtagen hvis der anmodes om ægtefællebidrag i forbindelse med en skilsmissesag som følge af en uoprettelig afbrydelse af de ægteskabelige forbindelser. I disse tilfælde kræves en advokats medvirken.

Ansøgeren skal under alle omstændigheder fremlægge dokumenter for retten, som godtgør hans/hendes behov. Der kan f.eks. være tale om lønsedler, en skattefritagelsesattest, en arbejdsløshedsattest eller bevis for langtidssygeorlov, huslejekvitteringer, dokumentation for lån, dokumentation for børn, for hvilke der består forsørgerpligt, forsørgelses- og uddannelsesudgifter.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Blandt de udgifter, der må påregnes ved en retssag, kan nævnes retsgebyrer og sagsomkostninger, som den tabende part kan idømmes (helt eller delvist). Derudover kan der blive tale om betaling af advokatsalærer.

Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få bevilget retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos den centrale tjeneste for social bistand, og sende det til den stedligt kompetente advokatrådsformand.

Såfremt advokatrådsformanden tilkender retshjælp, dækker den alle udgifter i forbindelse med de sager eller handlinger, for hvilke den er bevilget. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævnings- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, udgifter og honorarer til retsteknikere, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til certificats de coutume (et sædvaneskrift om ægteskabsregler og formueforhold mellem ægtefællerne), rejseudgifter, gebyrer og afgifter i forbindelse med tinglysning, pantehæftelser og andre former for behæftelse samt eventuelle udgifter til annoncering i dagblade.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

• Underholdsbidragets form

Under en skilsmisse- eller separationssag og efter bevilling af en skilsmisse eller separation har underholdsbidraget oftest form af en månedlig udbetaling. Det kan dog også have form af et engangsbeløb, som udredes enten i form af en pengesum eller en naturalydelse.

Hvad angår bidrag til at sikre et barns underhold og uddannelse, kan underholdsbidraget tage form af en månedlig udbetaling eller helt eller delvist af direkte betaling af de udgifter, der afholdes til fordel for barnet. Endelig kan underholdsbidraget ydes i form af en brugs- eller beboelsesret.

Hvis den bidragspligtige godtgør, at han/hun ikke kan betale underholdsbidraget, kan retten bestemme, at vedkommende skal huse og forsørge den part, han/hun skal betale underholdsbidraget til.

• Beregning af underholdsbidraget

Der findes ingen faste satser. Beløbet fastsættes på basis af den bidragspligtiges økonomiske formåen og den bidragsberettigedes behov.

• Indeksregulering

For at tilpasse underholdsbidraget til udviklingen i leveomkostningerne kan retten, eventuelt af egen drift, bestemme, at bidraget skal indeksreguleres i henhold til en ved lov fastsat reguleringsklausul.

• Ændring af underholdsbidraget

Når der indtræder nye omstændigheder, kan underholdsbidraget, medmindre det er blevet udbetalt i form af et engangsbeløb i forbindelse med skilsmissen, ændres i op- eller nedadgående retning, eller endog helt bortfalde. Hvis ikke parterne er i stand til at nå til enighed herom, gennemføres ændringerne ved rettens mellemkomst.

Retten kan ligeledes ændre størrelsen af et underholdsbidrag, som er fastsat af parterne efter fælles overenskomst. Denne beføjelse står ved magt ikke alene, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges situation, men også selv om der ikke er sket ændringer, såfremt retten finder, at beløbet er utilstrækkeligt eller for højt.

Det underholdsbidrag, der tilkendes en ægtefælle i tilfælde af skilsmisse som følge af en uoprettelig afbrydelse af de ægteskabelige forbindelser, kan ikke udbetales i en periode, der er længere end den periode, som ægteskabet varede, undtagen i særlige tilfælde.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales til den bidragsberettigede ægtefælle under en skilsmisse- eller separationssag og efter bevilling af skilsmisse eller separation.

Bidraget til at sikre et barns underhold og uddannelse betales af en af forældrene til den anden forælder eller til den person, der har fået barnet overdraget i sin varetægt. Hvis barnet er myndigt, kan retten bestemme eller forældrene aftale, at bidraget helt eller delvist udbetales til barnet.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Den bidragsberettigede råder over flere midler til at tvinge en bidragspligtig, som ikke betaler, til at udrede underholdsbidraget.

Inden for civilretten:

Den bidragsberettigede har flere muligheder:

• Ved skilsmisse kan han/hun ved at indgive en begæring til kredsdomstolen indbringe sagen for familieretten og anmode retten om tilladelse til at søge fyldestgørelse – dog udelukkende over for en tidligere ægtefælle og med forbehold af tredjemands rettigheder – i den bidragspligtiges indtægter, herunder alderspension og livrenteydelser, der tilkommer denne, samt i ethvert beløb, som tredjemand måtte skylde den bidragspligtige, i det omfang og på de vilkår, som fastsættes af dommeren. En sådan afgørelse kan revideres som følge af ændrede forhold.
• Han/hun kan iværksætte de almindelige tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, dvs. arrest (f.eks. i en bankkonto), udlæg i løsøre (bil, smykker osv.) samt i fast ejendom (hus, grund osv.) på grundlag af en retsafgørelse eller et tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Inden for strafferetten:

Den bidragsberettigede kan foretage politianmeldelse på grund af følgende forhold:

• Undladelse af at opfylde en underholdspligt straffes med frihedsberøvelse i mellem en måned og et år og en bøde på mellem 251 EUR og 2 500 EUR eller med en af disse straffe alene (artikel 391 a i straffeloven (code pénal)). Det forudsætter, at den bidragspligtige over for den bidragsberettigede helt eller delvist undlader at betale det underholdsbidrag, han/hun skylder i henhold til loven, at han/hun nægter at opfylde disse forpligtelser, selv om han/hun er i stand til at opfylde dem, eller at han/hun selvforskyldt er ude af stand til at opfylde forpligtelserne.

Dette gælder forældres underholdspligt over for deres børn, ægtefællers indbyrdes underholdspligt og adoptivforældres underholdspligt over for de adopterede børn.

Inden retsforfølgelsen indledes, forelægger det luxembourgske politi et officielt registreret anklageskrift for den bidragspligtige. Er den bidragspligtiges bopæl ikke kendt, er det ikke nødvendigt med et anklageskrift.

• Svigagtig insolvens straffes med frihedsberøvelse i mellem seks måneder og tre år og en bøde på mellem 500 EUR og 12 500 EUR eller med en af disse straffe alene (artikel 391 b i straffeloven). Det forudsætter, at den bidragspligtige selv inden retsafgørelsen planlagde eller forværrede insolvensen, enten ved at øge sine passiver eller mindske sine aktiver eller ved at skjule værdier, med det formål at undgå tvangsfuldbyrdelse af en dom om underholdsbidrag afsagt af en civilretlig domstol.

I henhold til artikel 391 b i straffeloven kan retsafgørelser og retsgodkendte aftaler, som fastslår en forpligtelse til at betale ydelser, støtte eller bidrag til ægtefællernes fælles udgifter, samt de bestemmelser om underholdsbidrag, der er indeholdt i aftaler, som er indgået forud for en skilsmisse efter fælles overenskomst, sidestilles med en sådan dom.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Foranstaltninger til inddrivelse af ubetalte livrenter og underholdsbidrag forældes efter fem år.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Den nationale solidaritetsfond (Fonds national de solidarité) kan efter anmodning fra den bidragsberettigede inddrive alle underholdsbidrag, som skyldes en ægtefælle eller en slægtning i opstigende eller nedstigende linje. I forbindelse med de beløb, der skal inddrives, indtræder den nationale solidaritetsfond i den bidragsberettigedes rettigheder for at inddrive underholdsbidraget. Så snart den bidragspligtige er blevet underrettet om de beløb, der skal inddrives, skal han/hun indbetale de skyldige beløb til formanden for den nationale solidaritetsfond.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Den nationale solidaritetsfond kan på visse betingelser betale underholdsbidraget i den bidragspligtiges sted. Den bidragsberettigede eller dennes lovlige repræsentant skal med henblik herpå fremsende en betalingsanmodning til formanden for den nationale solidaritetsfond.

Formanden eller dennes stedfortræder imødekommer anmodningen, såfremt den bidragsberettigede godtgør:

1. at han/hun er lovligt bosiddende i landet, og at han/hun selv eller hans/hendes lovlige repræsentant har haft bopæl i landet i fem år
2. at underholdsbidraget er fastsat ved en retsafgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes i Storhertugdømmet Luxembourg
3. at underholdsbidraget hverken har kunnet inddrives helt eller delvist ved en faktisk udøvet privatretlig tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning
4. at han/hun befinder sig i en vanskelig økonomisk situation.

Selv om betingelsen under c) ikke er opfyldt, imødekommes anmodningen, hvis det ser ud til, at anvendelsen af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger har været resultatløs, eller hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet. Enhver anfægtelse henhører under fredsdommeren (juge de paix) på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, til hvem der skal indgives en anmodning senest 40 dage efter meddelelsen af formandens afgørelse.

Den bidragsberettigede tildeles automatisk retshjælp. Fra det tidspunkt, hvor anmodningen imødekommes, og indtil den nationale solidaritetsfond indstiller betalingerne, kan den bidragsberettigede ikke sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af underholdsbidraget.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

I henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 og Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt kan en bidragssøgende, der har bopæl i Luxembourg, rette henvendelse til statsadvokaten (Procureur Général d’Etat) med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag, hvis den bidragspligtige bor i udlandet.

Statsadvokaten vil i dennes egenskab af centralmyndighed fremsende anmodningen og de dertil knyttede dokumenter til centralmyndigheden i det land, hvor den bidragspligtige har bopæl, således at denne centralmyndighed kan hjælpe den bidragssøgende med at få udbetalt det skyldige underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den bidragsberettigede indgiver anmodningen til den fremsendende myndighed, dvs. statsadvokaten, ved anvendelse af de forskellige formularer i forordning (EF) nr. 4/2009.

Procureur Général d'Etat

Cité Judiciaire
Bâtiment CR
L-2080 Luxembourg

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragssøgende, der har bopæl i et andet land end Luxembourg, skal rette henvendelse til centralmyndigheden i det land, hvor han/hun opholder sig. Han/hun kan ikke rette henvendelse direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ikke relevant.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med anmodninger baseret på EU-forordningen ydes der fuld retshjælp til bidragsberettigede under 21 år, uanset bestemmelserne i national lovgivning.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at give centralmyndigheden mulighed for at yde bistand i henhold til artikel 51 i forordningen om underholdspligt vedtog Luxembourg den 3. august 2011 en lov om anvendelse af denne EU-forordning samt en storhertugelig forordning om gennemførelse af artikel 2 og 3 i nævnte lov af 3. august 2011 (Mémorial A nr. 175 af 12. august 2011).

Disse lovbestemmelser giver statsadvokaten direkte adgang til visse databaser.

Relevante links

Legilux

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligten gør generelt direkte slægtninge ansvarlige over for hinanden.

- En forælder har underholdspligt over for sit barn, og barnet har underholdspligt over for forælderen.

- Hvis et barn, som er berettiget til underholdsbidrag, ikke har nogen forælder, som er forpligtet til at betale et sådant underholdsbidrag, overdrages denne forpligtelse til fjernere slægtninge.

- Hvis en bidragsberettiget ikke har børn, vil fjernere slægtninge i nedstigende linje være ansvarlige for den pågældendes underhold (artikel 4:196, stk. 1-4, i civillovbogen).

Mindreårige, som ikke har nogen direkte slægtninge, der kan være forpligtet til at betale underholdsbidrag, skal forsørges af deres ældre søskende, forudsat at de ældre søskende kan opfylde underholdspligten uden at sætte deres evne til at forsørge sig selv, deres ægtefælle eller samlever og deres direkte slægtninge over for hvem, der består forsørgerpligt, over styr (artikel 4:197 i civillovbogen).

Ægtefæller, der bor sammen, er forpligtet til i deres husholdning at forsørge den anden ægtefælles mindreårige børn (stedbørn), som den anden ægtefælle har bragt ind i den fælles husholdning med den forsørgende ægtefælles samtykke (artikel 4:198, stk. 1, i civillovbogen).

Stedbørn har underholdspligt over for deres bidragsafhængige stedforældre, hvis stedforældrene forsørgede dem i en længere periode (artikel 4:199, stk. 1, i civillovbogen).

Plejebørn har underholdspligt over for den person, der tog sig af dem i sin husholdning i en længere periode uden at anmode om økonomisk kompensation, og som ikke er barnets biologiske forælder, adoptivforælder eller stedforælder (plejeforælder) (artikel 4:199, stk. 2, i civillovbogen).

En ægtefælle kan anmode den anden ægtefælle i tilfælde af separation eller den tidligere ægtefælle i tilfælde af skilsmisse om underholdsbidrag, hvis ægtefællen uden selv at være skyld heri er ude af stand til at forsørge sig selv (artikel 4:29, stk. 1, i civillovbogen).

I tilfælde af separation kan en tidligere partner, som uden selv at være skyld heri ikke er i stand til at forsørge sig selv, anmode om underholdsbidrag fra den anden tidligere partner, hvis forholdet har varet mindst et år, og parret har fået et barn (artikel 4:86, stk. 1, i civillovbogen).

Der findes to former for "underhold", nemlig underhold i naturalier og underhold i form af et pengebeløb (underholdsbidrag).

I forbindelse med mindreårige betyder "underholdspligt", at barnets forælder er berettiget og forpligtet til at tage sig af sit barn i en familie, at opdrage barnet og skabe de rammer, der er nødvendige for barnets fysiske, kognitive, følelsesmæssige og åndelige udvikling – navnlig bolig, mad og tøj – samt barnets adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Den forælder, der tager sig af og bor sammen med barnet, opfylder barnets behov i naturalier, mens den forælder, der ikke bor sammen med barnet (eller som bor sammen med barnet, men ikke bidrager til barnets underhold), hovedsagelig forsørger barnet ved at betale et underholdsbidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Alle mindreårige (under 18 år) er berettiget til underholdsbidrag ud fra en ved lov fastsat formodning om behov. Børn under 20 år er ligeledes berettiget til underholdsbidrag, hvis de er i gang med en ungdomsuddannelse.

Børn i den erhvervsaktive alder (18 år eller derover), som er ved at tage en videregående uddannelse, er berettiget til underholdsbidrag uanset formodningen om behov, hvis de har brug for et underholdsbidrag for at kunne fortsætte deres studier inden for en rimelig periode. Et barn skal omgående underrette sin forælder om, at det agter at fortsætte sine studier (artikel 4:220, stk. 1, i civillovbogen).

Studier omfatter alle kurser og al undervisning, der kræves for at opnå kvalifikationer med henblik på at skabe sig en levevej, samt bachelor- og kandidatuddannelser og videregående erhvervsuddannelser, som barnet følger regelmæssigt.

I undtagelsestilfælde kan forældre være forpligtet til at forsørge børn på over 25 år (artikel 4:220, stk. 5, i civillovbogen).

En forælder har imidlertid ikke underholdspligt over for et voksent barn, som studerer, hvis barnet ikke fortjener at blive forsørget, forsætligt undlader at opfylde sine uddannelses- og eksamensrelaterede forpligtelser, eller hvis en sådan forsørgelse ville sætte forælderens evne til at forsørge sig selv eller forælderens mindreårige barn over styr. Et voksent barn fortjener heller ikke at blive forsørget, hvis det uden gyldig grund bryder forbindelsen til den forælder, der er forpligtet til at forsørge barnet (artikel 4:220, stk. 3 og 4, i civillovbogen).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For så vidt angår underholdsbidragets størrelse og form, gælder den aftale, der er indgået mellem den bidragsberettigede og den bidragspligtige (altså forældrene, hvis der er tale om underholdsbidrag til et barn). Hvis ikke der foreligger nogen aftale, kan den bidragsberettigede anmode om en retsafgørelse om underholdsbidrag. Hvis ikke forældrene kan nå til enighed, træffer retten en afgørelse om barnets underholdsbidrag.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældendes samtykke – kan tage retlige skridt. Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt.

Det bidragsberettigede barns forælder eller anden juridiske repræsentant kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden, hvis ikke det har været muligt at inddrive underholdsbidraget i de foregående seks måneder eller mere.

Det skal fremgå af anmodningen, at der ikke er noget grundlag for at afvise forudbetalingen, ligesom årsagerne og de forhold, der ligger til grund for anmodningen, skal anføres.

Følgende dokumenter skal vedlægges anmodningen: relevante selvangivelser, den endelige retsafgørelse om underholdsbidrag til barnet eller det dokument, hvoraf det fremgår, at barnet er optaget på en ungdomsuddannelse på fuld tid, samt en højst seks måneder gammel rapport om beslaglæggelse af ejendom, som angiver, at tvangsfuldbyrdelsesproceduren er blevet indstillet, eller det dokument, der beviser, at der er indledt en procedure til inddrivelse af det skyldige underholdsbidrag.

Værgemyndigheden skal sikre sig, at det midlertidigt – dvs. i mindst seks måneder forud for anmodningens indgivelse – har været umuligt at inddrive underholdsbidraget.

Der kan tildeles forudbetaling af underholdsbidraget, hvis den bidragsberettigede har indgivet anmodning om tvangsfuldbyrdelse af det ved retsafgørelse fastsatte underholdsbidrag, og det ikke har været muligt at tvangsfuldbyrde denne afgørelse via den bidragspligtiges løn, anden regelmæssige indkomst eller andre aktiver, hvis tvangsfuldbyrdelsen er blevet indstillet, eller hvis det delvist betalte beløb eller det inddrevne beløb ikke overstiger 50 % af beløbet for det ved retsafgørelse fastsatte underholdsbidrag.

Hvis der er behov for det, anmoder værgemyndigheden retten eller den uafhængige foged om oplysninger om resultatet af den tvangsfuldbyrdelsesprocedure, som den bidragssøgende har indledt. Hvis det er nødvendigt for at afklare forholdene, anmoder værgemyndigheden arbejdsgiveren om detaljerede oplysninger vedrørende udlæg.

I meddelelsen om procedurens indledning opfordrer værgemyndigheden den bidragspligtige til omgående at betale underholdsbidraget og til at afgive en erklæring herom.

Værgemyndigheden underretter den bidragspligtiges arbejdsgiver, fogedretten, den uafhængige foged, anklagemyndigheden i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges retskreds, notaren i den bidragspligtiges retskreds som skattemyndighed og myndighederne i Budapest eller de amtsmyndigheder, der forudbetaler underholdsbidraget, om sin afgørelse.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja, en forælder eller anden juridisk repræsentant for det bidragsberettigede barn kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden.

Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældende forælders samtykke – kan tage retlige skridt.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I henhold til de almindelige kompetenceregler er det retten i den retskreds, hvor sagsøgte (den bidragspligtige) har bopæl, der er kompetent til at behandle sagen.

Har den bidragspligtige ikke adresse i Ungarn, er det hans eller hendes opholdssted, der bestemmer, hvilken ret der er kompetent til at behandle sagen. Hvis sagsøgtes opholdssted er ukendt eller i udlandet, er det den ret i Ungarn, inden for hvis retskreds han eller hun sidst havde bopæl, der er kompetent. Hvis bopælen ikke kan fastslås, eller hvis sagsøgte ikke havde nogen bopæl, skal sagen anlægges ved den ret, inden for hvis retskreds sagsøger bor, eller – hvis denne ikke har nogen bopæl – ved den ret, inden for hvis retskreds sagsøger opholder sig.

Hvis ikke sagsøgtes arbejdssted og bopæl ligger i samme område, vil retten, der handler efter anmodning fra sagsøgte indgivet senest ved det første retsmøde i sagen, henvise sagen til den ret, inden for hvis retskreds sagsøgtes arbejdssted ligger, med henblik på afholdelse af retsmøder og domsafsigelse (artikel 29 i den civile retsplejelov).

En sag om underholdsbidrag kan også anlægges ved den ret, i hvis retskreds sagsøger har bopæl (artikel 34, stk. 1, i den civile retsplejelov).

De kompetente domstole kan ses her.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er ikke nødvendigt, at sagsøger går igennem en mellemmand for at indbringe sagen for retten. Sagsøger kan indbringe sagen direkte for retten (uden at gøre brug af en repræsentant) (se spørgsmål 3, 4 og 5).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Uanset deres indkomst og økonomiske situation er parterne – medmindre de ved lov, i henhold til en EU-retsakt, der finder direkte og almindelig anvendelse, eller en international aftale er fritaget for at betale de væsentligste sagsomkostninger – berettiget til at få udsat de væsentligste omkostninger i forbindelse med sager om lovbestemt underholdspligt, herunder sager, som omfatter inddrivelse af underholdsbidrag fra det organ, der betaler den bidragspligtiges løn, eller fra en anden person, annullering eller ændring af underholdsbidragets størrelse, indstilling eller begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse om underholdsbidrag og i forbindelse med grænseoverskridende sager om underholdspligt indhentning af den bidragspligtiges personoplysninger.

I forbindelse med udsættelse af de væsentligste omkostninger:

a) betaler staten de omkostninger, der er forbundet med sagen (honorarer til vidner og sagkyndige, tolk, administrator og advokat, omkostningerne til selve retssagen og inspektioner på stedet osv.), med undtagelse af de omkostninger, der ikke er omfattet af udsættelsen og derfor skal betales forud af den pågældende part

b) får den pågældende part udsat betalingen af retsgebyrer.

Selv om der ikke findes nogen international aftale om gensidighed, er også udlændinge berettiget til at få udsat de væsentligste omkostninger.

Hvis retten i en sag, hvor en part har fået udsat betalingen af de væsentligste omkostninger, pålægger den pågældende part at betale sagsomkostningerne, skal parten selv afholde alle de omkostninger, som staten har forudbetalt, og alle registrerede gebyrer til staten.

Sagsgebyret er på 6 % eller mindst 15 000 HUF og højst 1 500 000 HUF. I sager om underholdsbidrag beregnes gebyret med udgangspunkt i det endnu ikke betalte underholdsbidrag, dog højst et års underholdsbidrag.

Hvis ikke den pågældende part har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale sagsomkostningerne, kan parten indgive en anmodning om fritagelse til retten.

For at gøre det lettere for dem at gøre deres rettigheder gældende vil fysiske personer (herunder intervenienter), hvis indkomst og økonomiske situation betyder, at de ikke er i stand til at betale sagsomkostningerne, på anmodning blive helt eller delvist fritaget for at betale disse omkostninger.

Hvis en parts indkomst (løn, pension eller anden regelmæssig økonomisk ydelse) ikke overstiger det nuværende minimumsbeløb for alderspension fastsat med udgangspunkt i det antal år, den pågældende har været i beskæftigelse, og den pågældende part ikke har nogen aktiver – bortset fra de sædvanlige husholdningsfornødenheder, inventar og møbler – skal parten fritages for at betale sådanne omkostninger. Parter, der er berettiget til ydelser, som tildeles personer i den erhvervsaktive alder, eller som bor i samme husstand som en nær slægtning, der er berettiget til ydelser, som tildeles personer i den erhvervsaktive alder, fritages for at betale disse omkostninger, uden at deres indkomst og økonomiske situation skal undersøges.

Fritagelse for betaling af omkostninger omfatter følgende:

a) fritagelse for betaling af retsgebyrer

b) fritagelse for forudbetaling af de omkostninger, der er forbundet med sagen (honorarer til vidner og sagkyndige, tolk, administrator og advokat, omkostningerne til selve retssagen og undersøgelser på stedet osv.), og – medmindre andet er fastsat i gældende lovgivning – betaling heraf generelt

c) fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed for sagsomkostningerne

d) en anmodning om godkendelse af advokatbistand, hvis dette er tilladt ifølge lovgivningen.

En fritagelse for betaling af omkostninger godkendes af retten på anmodning, og retten træffer ligeledes afgørelse om en eventuel ophævelse af en sådan fritagelse.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Hvis ikke der foreligger nogen aftale mellem forældrene, er det retten, der træffer afgørelse om underholdsbidrag.

Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal der tages hensyn til følgende:

a) barnets behørigt begrundede behov (regelmæssige udgifter til dækning af barnets underhold, lægehjælp, opdragelse og uddannelse)

b) begge forældres indkomst og økonomiske forhold

c) de andre børn, der bor sammen med forældrene i samme husstand (det være sig deres egne børn, stedbørn eller plejebørn), og børn, over for hvilke forældrene har underholdspligt

d) barnets egne indtægter og

e) de ydelser, som barnet og forælderen modtager med henblik på at sikre barnets opvækst (ydelser til beskyttelse af børn, børnetilskud, socialsikringsydelser og andre sociale ydelser) (artikel 4:218, stk. 2, i civillovbogen).

Underholdsbidrag udbetales som et fast beløb. Retten kan bestemme, at det underholdsbidrag, der skal betales, årligt reguleres automatisk i overensstemmelse med stigningerne i det forbrugerprisindeks, der offentliggøres hvert år af det ungarske statistikkontor, fra den 1. januar det efterfølgende år (artikel 4:207 i civillovbogen). Størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales pr. barn, fastsættes normalt til 15-25 % af den bidragspligtiges gennemsnitlige indkomst. Ved fastsættelsen af den bidragspligtiges gennemsnitlige indkomst skal der generelt tages hensyn til personens samlede årsindkomst i det år, der går forud for anlæggelsen af sagen om underholdspligt (artikel 4:218, stk. 4, i civillovbogen).

Hvis en ændring i parternes aftale eller i de forhold, der lå til grund for rettens dom om underholdsbidragets størrelse, udgør en risiko for en af parternes vitale retlige interesser, hvis den pågældende part fortsat skal betale underholdsbidrag på uændrede vilkår, kan denne part anmode om ændring af underholdsbidragets størrelse eller betalingsbetingelserne. En part, der burde have forudset, at der ville ske en ændring i den pågældendes forhold, da aftalen om underholdsbidrag blev indgået, eller som er personligt ansvarlig for en sådan ændring, kan ikke anmode om ændring af det aftalte underholdsbidrag.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige forudbetaler regelmæssigt (f.eks. månedligt) underholdsbidraget til den bidragsberettigede.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige forsætligt undlader at betale underholdsbidraget, kan den bidragsberettigede indbringe sit krav for retten, og retten kan afsige kendelse om, at kravet skal tvangsfuldbyrdes. Et krav om underholdsbidrag, som er over seks måneder gammelt, kan tvangsfuldbyrdes med tilbagevirkende kraft, hvis der var en god grund til, at den bidragsberettigede indgav sin anmodning om tvangsfuldbyrdelse for sent. Krav om underholdsbidrag, som er over tre år gamle, kan ikke tvangsfuldbyrdes ved retten (artikel 4:208, stk. 3, i civillovbogen).

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældendes samtykke – kan tage retlige skridt (artikel 4:208, stk. 1, i civillovbogen).

Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt (artikel 4:208, stk. 2, i civillovbogen).

I en afgørelse, som forpligter en lønmodtager til at betale underholdsbidrag, vil retten på den bidragsberettigedes anmodning direkte opfordre arbejdsgiveren til at fratrække det beløb, der er angivet i afgørelsen, og udbetale det til den bidragsberettigede.

Hvis ikke retten har fremsat nogen direkte opfordring, men en part på et senere tidspunkt anmoder om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af rettens dom eller parternes retsgodkendte aftale, vil retten kræve underholdsbidraget tvangsfuldbyrdet ved udstedelse af en kendelse om udlæg, under forudsætning af at det beløb, der fratrækkes lønnen, dækker det pågældende beløb.

Det fratrukne beløb må ikke overstige 50 % af arbejdstagerens løn. Fra arbejdsløshedsunderstøttelse (arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge forud for pension, indkomsttillæg og arbejdsløshedsydelse) må der højst trækkes 33 % i underholdsbidrag.

Hvis ikke den bidragspligtige har nogen regelmæssig indkomst, eller det beløb, der fratrækkes hans eller hendes indkomst, ikke dækker det skyldige beløb, vil retten kræve tvangsfuldbyrdelse ved at udstede et tvangsfuldbyrdelsesdokument. I dette tilfælde vedrører tvangsfuldbyrdelsen ikke blot lønnen, men også andre aktiver, jf. loven om tvangsfuldbyrdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Se den side, der indeholder oplysninger om procedurerne for tvangsfuldbyrdelse af en dom.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Se svaret under spørgsmål 10 ovenfor.

Det bidragsberettigede barns forælder eller anden juridiske repræsentant kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden, hvis ikke det har været muligt at inddrive underholdsbidraget i de foregående seks måneder eller mere.

I meddelelsen om procedurens indledning opfordrer værgemyndigheden den bidragspligtige til omgående at betale underholdsbidraget og til at afgive en erklæring herom.

Værgemyndigheden underretter den bidragspligtiges arbejdsgiver, fogedretten, den uafhængige foged, anklagemyndigheden i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges retskreds, notaren i den bidragspligtiges retskreds som skattemyndighed og myndighederne i Budapest og de amtsmyndigheder, der forudbetaler underholdsbidraget, om sin afgørelse.

Det er strafbart at undlade at betale underholdsbidraget. Enhver, der forsætligt undlader at opfylde sin lovbestemte underholdspligt, som er fastsat i en myndigheds eksigible afgørelse, vil blive idømt to års fængsel.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ja (se spørgsmål 3).

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Det ungarske justitsministerium yder bistand på anmodning af sagsøgere, som bor i Ungarn, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og internationale aftaler, idet det løbende er i kontakt med den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den anden berørte medlemsstat. Sagsøger kan anmode om, at den ungarske rets afgørelse om betaling af underholdsbidrag tvangsfuldbyrdes i udlandet og – hvis ikke der foreligger en sådan afgørelse – at forpligtelsen til at betale underholdsbidrag fastslås i udlandet, eller at det underholdsbidrag, der skal betales i udlandet, hæves. Den formelle anmodning modtages ikke af justitsministeriet, men af den distriktsdomstol, der er kompetent i henhold til sagsøgers bopæl, opholdssted eller arbejdssted, eller af den distriktsdomstol, der traf den afgørelse i første instans, der søges tvangsfuldbyrdet. Det er ikke nødvendigt at antage en advokat for at indgive en anmodning eller anlægge sag i udlandet. I stedet vil retten hjælpe en part uden juridisk repræsentant med at indgive sin anmodning. Retten videresender anmodningen og de nødvendige bilag til justitsministeriet. Justitsministeriet sender den oversatte anmodning til den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den anden medlemsstat. Centralmyndigheden træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at anlægge sag mod den bidragspligtige. Justitsministeriet holder løbende sagsøger underrettet om sagens gang på baggrund af de oplysninger, det modtager fra udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriet, afdelingen for international privatret (Igazságügyi Minisztérium, Nemzetközi Magánjogi Főosztály)

Adresse: 1051 Budapest, Nádor utca 22.

Postadresse: 1357 Budapest, Pf. 2

Telefon: +36 1 795-5397, +36 1 795-3188

Fax: +36 (1) 550-3946

E-mail: nmfo@im.gov.hu

Web: http://igazsagugyiinformaciok.kormany.hu/nemzetkozi-gyermekelviteli-es-tartasdijjal-kapcsolatos-ugyek

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej, anmodningen skal indgives via den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den medlemsstat, hvor sagsøger har bopæl.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Medlemsstaternes centralmyndigheder kan findes her.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

-

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med de modtagne anmodninger kontakter justitsministeriet den kompetente tjeneste, der yder retshjælp, med henblik på at udpege en advokat til sagsøgeren, som bor i udlandet. I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 46 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, ydes der fuld fritagelse for alle omkostninger, og advokatens salær vil ligeledes blive betalt af staten. I de tilfælde, der er nævnt i artikel 47, er parterne berettiget til udsættelse af de væsentligste omkostninger i henhold til ungarsk lov. Det betyder, at staten forudbetaler de omkostninger, der opstår i sagen (f. eks. retsgebyrer og advokatsalær), uanset den berørte parts økonomiske situation, men hvis parten taber sagen, kan retten bestemme, at han/hun skal betale disse omkostninger. Hvis sagsøger godtgør, at han eller hun på grund af sin økonomiske situation er berettiget til fuld personlig fritagelse for omkostninger i henhold til ungarsk lov, skal den pågældende ikke betale omkostningerne, heller ikke selv om han eller hun taber sagen.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I Ungarn henhører anvendelsen af forordningen om underholdspligt under lov LXVII fra 2011.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I Malta betegner udtrykket "underholdsbidrag" det beløb, en debitor skylder en kreditor i henhold til en aftale om underholdsbidrag, der er opstået på baggrund af en familierelation. Når en sådan relation er formaliseret gennem ægteskab eller registreret partnerskab, er den ene part forpligtet til at forsørge den anden part.

Udtrykket "underholdsforpligtelse" betegner debitors forpligtelse til at betale underholdsbidrag til kreditor under de beskrevne omstændigheder. Underholdsforpligtelsen foreligger, uanset om underholdsbidragets størrelse er fastsat, og uanset om det bliver betalt.

I henhold til artikel 3B i den maltesiske Civil Code er ægtefæller og tidligere ægtefæller forpligtet til at forsørge hinanden, og forældre er forpligtet til at forsørge deres børn. I henhold til artikel 4 i den maltesiske Civil Unions Act har parterne i et registreret partnerskab samme rettigheder og forpligtelser som parterne i et ægteskab, og de er derfor forpligtet til at forsørge hinanden, også efter at partnerskabet er ophørt, medmindre der foreligger en gyldig grund til ikke at betale underholdsbidrag. Børn er i henhold til artikel 8 i Civil Code i særlige tilfælde forpligtet til at forsørge deres forældre eller andre slægtninge i opstigende linje, hvis disse er har behov for det.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Overordnet set forsørges børn, indtil de fylder 16 år. I henhold til artikel 3B, stk. 2, i Civil Code, er forældre dog forpligtet til at forsørge deres børn, indtil de fylder 23 år, hvis de stadig går i skole og er i gang med at tage en uddannelse på fuld tid. Af samme artikel fremgår det også, at forældre skal forsørge deres børn, hvis de lider af et fysisk eller psykisk handicap som defineret i den maltesiske lov om lige muligheder, Equal Opportunities (Persons with Disability) Act.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For at opnå en afgørelse om et underholdsbidrags størrelse, og hvor ofte det skal betales, skal der indgives en begæring til Civil Court (Family Section).

Proceduren starter med, at retten udpeger en retsmægler, som derefter indkalder parterne (eller deres repræsentanter) til et møde i retten. På dette møde vil retsmægleren forsøge at hjælpe parterne med at indgå forlig. Hvis parterne når til enighed om et udkast til en aftale om underholdsbidrag, sender retsmægleren en kopi af udkastet til dommeren ved den relevante Family Court. Retten gennemgår aftalen, og hvis den mener, at den ikke vil være til skade for nogen af parterne, herunder den person, som skal modtage underholdsbidraget, godkender den aftalen, hvorefter parterne kan underskrive den i nærværelse af en notar.

Hvis parterne ikke i løbet af mæglingsproceduren når til enighed om et udkast til en aftale om underholdsbidrag, meddeler retsmægleren dommeren ved den relevante Family Court dette, hvorefter der indledes en retssag. I sådanne tilfælde hører Family Court indlæg fra begge parters advokater og træffer afgørelse i sagen.

Mæglingsproceduren er gratis for parterne, og de behøver ikke at være repræsenteret ved en advokat. Ikke desto mindre er det altid tilrådeligt at søge juridisk bistand, inden man indgår en aftale af denne art. I modsætning hertil indebærer en retssag både advokat og advokatsalær, medmindre man søger om og får tildelt retshjælp.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

En begæring om underholdsbidrag kan indgives af både kreditor, dennes repræsentant og et barns værge. Den person, som har forældremyndighed over barnet, kan anmode om børnebidrag.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Ifølge den maltesiske Legal Notice 396 fra 2003 (Subsidiary Legislation 12.19) er den kompetente domstol i familiesager Civil Court (Family Section). Det er således Civil Court (Family Section), der træffer afgørelse om størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales (medmindre parterne er nået til enighed om en aftale i en mæglingsprocedure).

Hvis en debitor undlader at betale underholdsbidrag, kan kreditor melde dette til politiet, som så kan indlede en straffesag mod debitor. Sådanne sager anlægges ved Court of Magistrates (Criminal Judicature).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

For at anlægge en retssag om underholdsbidrag fra udlandet på baggrund af forordning (EF) 4/2009 skal man rette henvendelse til Malta Central Authority (Maltas centrale myndighed), som derefter iværksætter en mæglingsprocedure eller alternativt indleder en retssag ved Civil Court (Family Section), hvis det skønnes nødvendigt.

Den centrale myndighed hjælper også kreditor med at melde sagen til politiet, så der kan indledes en straffesag, hvis det skulle blive nødvendigt.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I overensstemmelse med forordning (EF) 4/2009 anlægges sager vedrørende børnebidrag af den centrale myndighed uden omkostninger for kreditor.

Når det drejer sig om ægtefællebidrag, yder den centrale myndighed gratis bistand til ægtefællen i sagen, f.eks. i forbindelse med retsmægling ved Family Court. Hvis retsmæglingen ikke lykkes, skal kreditor opsøge en privatpraktiserende advokat, som kan repræsentere den pågældende ved de maltesiske domstole. Retsgebyrer og advokatsalærer fremgår af bilag A til den maltesiske Code of Organization and Civil Procedure (Chapter 12 i Laws of Malta). Hvis en person, som indgiver begæring om ægtefællebidrag, er berettiget til retshjælp efter maltesisk lovgivning, bistås den pågældende af den centrale myndighed.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Beregningen af underholdsbidragets størrelse afhænger af en række kriterier og af den domstol, der træffer afgørelse i sagen. Selv om der ikke findes nogen formel for beregning af underholdsbidrag, tager Civil Court (Family Section) følgende faktorer i betragtning:

i. debitors og kreditors og/eller deres børns levestandard

ii. hvorvidt et øget bidrag er påkrævet som følge af handicap eller særlige behov hos et barn og

iii. hvorvidt debitor har samkvem med børnene.

En domstolsafgørelse kan tages op til fornyet overvejelse, men det er svært at få ændret en afgørelse om underholdsbidrag, især hvis omstændighederne er uændrede. Hvis omstændighederne ændrer sig (f. eks. hvis et øget bidrag er påkrævet, som følge af at et barn bliver langtidssyg, eller der sker en markant ændring i debitors løn), kan retten ændre betingelserne for underholdsbidraget.

Family Court vil normalt kræve, at underholdsbidraget øges én gang om året i takt med den nationale inflationsrate. På samme måde indsættes der normalt en klausul om en forhøjelse af underholdsbidraget i takt med inflationsraten i aftaler om underholdsbidrag, der er indgået i en mæglingsprocedure.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Debitor kan betale underholdsbidraget direkte til kreditor i form af kontanter, check eller bankoverførsel. Alternativt kan retten beslutte, at det skyldige underholdsbidrag skal trækkes fra debitors løn og sendes direkte til kreditor. Sidstnævnte mulighed anvendes normalt, når debitor gentagne gange ikke betaler underholdsbidraget.

Hvis den centrale myndighed bliver anmodet om at indlede en retssag på vegne af kreditor, vil myndigheden forsøge at opfordre debitor til at sende pengene direkte til kreditor. Hvis debitor nægter at betale, indbringes sagen for domstolene.

I sådanne tilfælde anmoder den centrale myndighed retten om at udstede påbud om, at debitors bankkonti spærres, indtil pengene er overført til kreditor.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Den centrale myndighed vil benytte sig af alle de retsmidler, som er tilgængelige ifølge maltesisk lov. Den centrale myndighed sender først et brev til debitor om, at der vil blive anlagt retssag mod den pågældende, hvis ikke underholdsbidraget betales. Hvis dette ikke har nogen effekt, anmoder den centrale myndighed kreditor om at udfærdige en beediget erklæring, hvorefter sagen overdrages til det maltesiske politi med henblik på anlæggelse af en straffesag.

Om nødvendigt hjælper den centrale myndighed kreditor med at finde en advokat, enten en af myndighedens egne advokater eller via retshjælpen, som kan bistå med at anlægge et civilt søgsmål med henblik på betaling af restancer. Hvis debitor i sådanne tilfælde har en indtægt, kan der fremsættes en anmodning til retten om, at en del af indtægten tilbageholdes og overføres direkte til kreditor. Hvis debitor har værdifulde aktiver, men ingen indtægt, kan retten realisere aktiverne og overføre pengene til den centrale myndighed, som derefter udbetaler dem til kreditor.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Den foreskrevne periode for anlæggelse af en straffesag mod en debitor, som har misligholdt sine betalingsforpligtelser, er seks (6) måneder. Hvis kreditor ikke inden for seks måneder efter, at underholdsbidraget skulle have været betalt, foretager politianmeldelse, mister vedkommende retten til at anlægge straffesag.

I henhold til artikel 2156 i Civil Code er forældelsesfristen for sager om manglende betaling af underholdsbidrag fem år.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Maltas centrale myndighed bistår:

a. kreditorer bosat uden for Malta, som ønsker at sagsøge en debitor i Malta, med at finde og anlægge retssag mod debitor (sådanne anmodninger betegnes "indgående sager")

b. kreditorer bosat i Malta, som ønsker at sagsøge en debitor i udlandet, ved at anmode den udenlandske centrale myndighed om at finde og sagsøge debitor.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej, det er ikke muligt.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Hvis kreditor er bosiddende i Malta, og debitor er bosiddende i en anden medlemsstat, kan kreditor anmode Maltas centrale myndighed om at samarbejde med den centrale myndighed i den anden medlemsstat med henblik på at finde, kontakte og informere debitor om dennes forpligtelse til at betale underholdsbidrag.

Hvis der ikke foreligger nogen afgørelse vedrørende størrelsen af det skyldige underholdsbidrag, kontakter Maltas centrale myndighed den centrale myndighed i den anden medlemsstat for at få domstolene eller de administrative myndigheder der til at træffe afgørelse herom.

Herefter kontakter Maltas centrale myndighed den udenlandske centrale myndighed for at få oplysninger om, hvordan det bedst sikres, at afgørelsen om underholdsbidraget fuldbyrdes, i tilfælde af at debitor ikke betaler frivilligt.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Kontaktoplysningerne for Maltas centrale myndighed findes på webstedet for Det Europæiske Civilretlige Atlas.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

I grænseoverskridende sager om underholdsbidrag hjælper Maltas centrale myndighed kreditoren i udlandet med at sikre, at underholdsforpligtelsen opfyldes. I sådanne sager repræsenterer Maltas centrale myndighed kreditor over for alle andre administrative myndigheder eller over for domstolene, afhængigt af sagens karakter. Maltas centrale myndighed vil i så fald kræve, at de nødvendige blanketter udfyldes, og kan også kræve en tilladelse fra kreditor, før der indledes en retssag.

I sager om ægtefællebidrag ydes der kun retshjælp til kreditor, hvis denne opfylder de samme kriterier for retshjælp som personer bosiddende i Malta.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Kontaktoplysningerne for Maltas centrale myndighed findes på webstedet for det Europæiske Civilretlige Atlas. Den centrale myndighed varetager de funktioner, der er nærmere beskrevet i spørgsmål 21, i) til j), nemlig at opspore debitor, sikre, at der foreligger en afgørelse, som kan fuldbyrdes over for debitor (eller i modsat fald hjælpe kreditor med opnå en afgørelse), og bistå kreditor med at fuldbyrde en sådan afgørelse.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Malta er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Maltas centrale myndighed tilbyder gratis vejledning til personer, som henvender sig til myndigheden i grænseoverskridende sager om underholdsbidrag. Når henvendelsen kommer fra en person, der bor i udlandet, sørger den centrale myndighed for, at den pågældende får den fornødne støtte, afhængig af hvad henvendelsen drejer sig om. Hvis henvendelsen vedrører personlig støtte, sørger den centrale myndighed for, at den pågældende får den nødvendige rådgivning og vejledning.

Hvis henvendelsen vedrører betaling af børnebidrag, sørger den centrale myndighed for, at der indledes en retssag mod debitor uden omkostninger for kreditor.

I situationer hvor en kreditor bosat i Malta anmoder Maltas centrale myndighed om at inddrive underholdsbidrag fra udlandet, bistår den centrale myndighed den pågældende med at anlægge sag ved domstolene og tager kontakt til den udenlandske centrale myndighed for at blive orienteret om sagens udfald og drøfte mulighederne for inddrivelse af det skyldige underholdsbidrag.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at sikre at Maltas centrale myndighed afsender og modtager de relevante begæringer, tager kontakt til debitor, behandler kreditors anmodning og holder den udenlandske centrale myndighed orienteret om udviklingen i sagen, tildeles der en sagsbehandler til hver enkelt sag. Sagsbehandleren bistås af advokater med mange års erfaring i familie- og forvaltningssager.

I udgående sager kommunikerer sagsbehandleren direkte med kontaktpersonen i Malta og den centrale myndighed i udlandet. Kommunikationen foregår normalt via e-mail og/eller almindelig post. I visse situationer sker henvendelse til den udenlandske centrale myndighed eller kreditor dog også pr. telefon. I indgående sager bestræber Maltas centrale myndighed sig på at holde kreditor informeret om al kommunikation mellem de centrale myndigheder.

Nedenfor angives nogle af de foranstaltninger, der træffes i de nævnte situationer:

a) når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen af retshjælp: Den centrale myndighed kan om nødvendigt antage en advokat til at repræsentere kreditor eller beslutte, at kreditor skal bistås af en retshjælpsadvokat eller en anden advokat, alt efter sagens omstændigheder

b) at hjælpe med at finde debitor eller kreditor, særligt i henhold til artikel 61, 62 og 63 i forordningen. Under sådanne omstændigheder foretager den centrale myndighed først indledende søgninger i offentligt tilgængelige databaser efter den pågældendes registrerede adresser og kontaktoplysninger. Hvis den centrale myndighed modtager yderligere oplysninger, foretages der søgninger i overensstemmelse hermed, og andre offentlige myndigheder kontaktes for at indhente oplysninger om debitors aktiver

c) at bistå med at indhente relevante oplysninger om debitors eller kreditors indkomst og, om nødvendigt, andre økonomiske forhold, herunder placeringen af aktiver, særligt i henhold til artikel 61, 62 og 63 i forordningen. Den centrale myndighed kontakter det statslige beskæftigelseskontor, for at fastslå om den pågældende p.t. er i arbejde eller ikke. Den centrale myndighed kontakter det statslige beskæftigelseskontor, for at fastslå om den pågældende p.t. er i arbejde eller ikke. Hvis der anlægges en retssag mod debitor, vil den centrale myndighed foreslå, at kreditors advokat anmoder retten om at indkalde andre offentlige myndigheder som f.eks. skattemyndighederne, lokaler banker eller enhver anden relevant myndighed med henblik på afgivelse af vidneudsagn om debitors indtægter og aktiver

d) at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på at opnå frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigtsmæssigt ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende procedurer. Før en retssag indledes, kontakter den centrale myndighed debitor for at tilskynde til en mindelig løsning, idet det forklares, at dette altid er i den pågældendes bedste interesse. Hvis der er en god chance for mægling, overgiver den centrale myndighed sagen til professionelle mæglere. Hvis det omvendt er usandsynligt, at der kan opnås en mindelig løsning, indledes der en retssag

e) at lette den løbende fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag, herunder eventuelle restancer Den centrale myndighed kan indlede eller foreslå, at der indledes en retssag mod debitor med det formål at realisere debitors eventuelle aktiver eller opnå en kendelse om tilbageholdelse af en del af den pågældendes løn

f) at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag. Den centrale myndighed indleder en retssag og anmoder retten om at afsige kendelse om, at debitor skal betale direkte til kreditor. Hvis debitor undlader at betale, vil den centrale myndighed i tilfælde af børnebidrag kræve, at retten udsteder påbud om, at debitors aktiver beslaglægges og realiseres, og at provenuet heraf sendes til kreditor. I tilfælde af ægtefællebidrag bistår den centrale myndighed kreditor med at inddrive dette, enten med hjælp fra en privatpraktiserende advokat eller via retshjælpssystemet

g) at lette fremskaffelsen af dokumentation eller andre beviser, med forbehold af forordning (EF) nr. 1206/2001. Hvis de dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige i sagen, allerede er offentligt tilgængelige, indhenter den centrale myndighed disse oplysninger og videregiver dem til kreditor. Hvis oplysningerne ikke er offentligt tilgængelige, sendes der en særlig anmodning til den myndighed eller enhed, som ligger inde med oplysningerne. Hvis oplysningerne ikke kan gøres tilgængelige, kan den centrale myndighed anmode retten om at afsige kendelse om, at oplysningerne stilles til rådighed, afhængigt af sagens omstændigheder

h) at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt med henblik på inddrivelse af underholdsbidraget. Den centrale myndighed vejleder kreditor i den juridiske proces med at få fastslået slægtskab og informerer kreditor om de private ydelser, der kræves i en sådan proces, navnlig dem, der vedrører DNA-test, hvor det er relevant.

Om nødvendigt hjælper Maltas centrale myndighed den udenlandske kreditor med at tage kontakt til en person, som kan repræsentere den pågældende. Alternativt kan det være nødvendigt at afgøre spørgsmålet om slægtskab i retten, i hvilket tilfælde den centrale myndighed blot sikrer, at sagen bliver indbragt for retten, hvorefter retten træffer afgørelse i sagen

i) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at opnå nødvendige foreløbige stedlige foranstaltninger, der skal sikre resultatet af en verserende anmodning om underholdsbidrag. Hvis den centrale myndighed har mistanke om, at en debitor forsøger at forværre sin økonomiske stilling, sørger den centrale myndighed for at begære de nødvendige forbud nedlagt, så debitor afskæres fra at formøble sin formue til skade for kreditor

j) at lette forkyndelsen af dokumenter, med forbehold af forordning (EF) nr. 1393/2007. Hvis der er behov for yderligere oplysninger om debitor, og sådanne oplysninger på lovlig vis kan indhentes og videregives af en hvilken som helst privatperson i Malta, beder den centrale myndighed sit personale om at indhente sådanne oplysninger. Oplysningerne kan indhentes hos offentlige eller private enheder.

Når der er behov for det, skal den centrale myndighed samarbejde med de relevante fremsendende og modtagende instanser i henhold til forordning (EF) 1393/2007, med henblik på at sikre behørig forkyndelse af bestemte dokumenter.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdsbidrag - Nederlandene

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underhold er en forpligtelse til at bidrage til den bidragsberettigedes leveomkostninger. Forpligtelsen til at betale underhold udspringer af blodsbeslægtede forbindelser og (tidligere) ægteskab.

Hvem skal betale underholdsbidrag til andre?

– forældre til deres børn

– børn til deres forældre

– en fraskilt ægtefælle til den anden ægtefælle (tidligere registrerede partnere)

Ægtefællers underholdspligt i ægteskabet fortsætter efter ægteskabets opløsning. Retten kan i skilsmissedommen eller en senere dom på bekostning af en tidligere ægtefælle tildele et underholdsbidrag til den anden ægtefælle, som ikke har en tilstrækkelige indtægter til at dække sine leveomkostninger (og med rimelighed ikke kan forventes at få det), på sidstnævntes anmodning. Ved fastsættelsen af underholdsbidraget tager dommeren hensyn til behovene hos den ene ægtefælle og den anden ægtefælles midler (økonomiske ressourcer). Ikke-økonomiske faktorer kan også spille en rolle, f.eks. ægteskabets eller samlivets varighed. Hvis retten ikke fastsætter en tidsbegrænsning for underholdspligten, ophører den automatisk efter 12 år. Retten kan forlænge denne periode efter anmodning fra den ægtefælle, der kræver underhold, i tilfælde hvor sidstnævnte er særlig økonomisk trængt. Hvis der er tale om et kort og barnløst ægteskab (der højst varede fem år), gælder underholdspligten i princippet ikke længere end selve ægteskabet.

Ovennævnte gælder også med hensyn til underholdspligten mellem tidligere registrerede partnere.

De tidligere ægtefæller kan indgå udenretslige forlig om underholdspligten. Disse er normalt fastlagt i skilsmissepapirerne. I praksis bekræftes disse papirer af retten i forbindelse med skilsmissedommen. Denne bekræftelse giver den bidragsberettigede øget retssikkerhed.

Andre kategorier af underholdspligt:

Ægtefæller/registrerede partnere

Undtagen i helt særlige tilfælde skal både ægtefæller og registrerede partnere bidrage til husholdningsudgifterne. De kan dog indgå andre aftaler i denne henseende i ægtepagter eller partnerskabsaftaler.

Biologisk far/partner i moderens liv

Et barns biologiske far har pligt til at betale underholdsbidrag til det barn, som han er far til (men ikke vil vedkende sig), så længe barnet ikke har en retlig familierelation til den pågældende mand eller en anden mand (med andre ord så længe der ikke findes nogen far i juridisk forstand). Den samme forpligtelse gælder for registrerede partnere til mødre, som har indvilget i en handling, der kan have ført til barnets undfangelse.

Fælles forældremyndighed

En person, der ikke er mor eller far til barnet, men som har forældremyndighed over barnet sammen med forælderen, har underholdspligt over for barnet (artikel 1:253w i den civile lovbog). Underholdspligten gælder indtil barnets 21-års fødselsdag, hvor den fælles forældremyndighed ophører, idet barnet bliver myndigt.

I hvilke tilfælde?

Generelt findes der kun en forpligtelse til at betale underhold, hvis den bidragsberettigede har behov for det. En person anses for at have behov for bidrag, hvis vedkommendes indkomst ikke er tilstrækkelig til selvforsørgelse, og han eller hun ikke med rimelighed kan forventes at kunne opnå den på egen hånd.

Undtagelse

Der findes en undtagelse fra denne bestemmelse for så vidt angår forældres og biologiske fædres underholdspligt over for deres børn på op til 21 år. I disse tilfælde gælder underholdspligten, selv om den bidragsberettigede ikke har behov for bidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Når det gælder børn under 18 år (mindreårige), skal forældrene betale omkostningerne til pleje og opvækst. Her er der tale om leveomkostningerne og de øvrige omkostninger i forbindelse med barnets opvækst, herunder uddannelse og fritidsaktiviteter. Forældre har pligt til at bære omkostningerne til pleje og opvækst i det omfang, deres midler tillader det. Denne forpligtelse gælder, selv om barnet har egne midler og/eller egen indkomst.

For så vidt angår børn i alderen 18-20 år ("unge voksne") skal forældrene betale barnets leve- og uddannelsesomkostninger. Leve- og uddannelsesomkostningerne antages at svare til omkostningerne til pleje og opvækst i barndommen. Denne underholdspligt gælder uanset den bidragsberettigedes behov.

Der findes også en udvidet underholdspligt for denne kategori af børn, selv om de har egen indkomst fra beskæftigelse eller kapital, eller de er gift. Et barns egen indkomst er dog afgørende for dets behov for underholdsbidrag.

For børn på 21 år og derover har forældrene kun underholdspligt, hvis børnene ikke kan klare sig selv. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn lider af et fysisk eller psykisk handicap.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Det beløb, som den bidragspligtige skal betale, kan enten fastsættes af parterne selv i en aftale eller gennem en kendelse.

I forbindelse med skilsmissesager anmodes retten også ofte om at træffe afgørelse om betaling af underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle eller børnebidrag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Nej: Begæringen skal indgives af den bidragsberettigedes advokat. Den bidragsberettigede må ikke indgive en begæring uden hjælp fra en advokat. Et mindreårigt barn repræsenteres af sin retlige repræsentant (normalt en forælder).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Her skelnes der mellem international kompetence (har de nederlandske domstole kompetence?) og indenlandsk kompetence (hvilken nederlandsk domstol har kompetence?).

International kompetence i Den Europæiske Union

Hvad angår den pågældende nederlandske domstols internationale kompetence i Den Europæiske Union, gælder den såkaldte "Bruxelles I-forordning" (EEX). Denne forordning indeholder bestemmelser om de forskellige domstoles kompetence med hensyn til underholdspligt.

I henhold til artikel 2 i denne forordning sagsøges en bidragspligtig (sagsøgte), der opholder sig i Nederlandene, i princippet ved den bidragsberettigedes nederlandske domstol.

"Bruxelles I-forordningen" indeholder også alternative bestemmelser med hensyn til underholdspligt. I artikel 5, stk. 2, præciseres det, at en bidragspligtig, der opholder sig på medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat

• ved retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted,
• eller – hvis der er tale om krav i forbindelse med en sag om en persons familieretlige status, dvs. en skilsmissedomstol eller f.eks. en dommer, der træffer beslutning om tilhørsforhold – ved den ret, der efter sin egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

I medfør af det første led kan en bidragsberettiget, der opholder sig i Nederlandene, sagsøge en bidragspligtig, der f.eks. opholder sig i Frankrig, som så skal møde op ved den nederlandske domstol, der har international kompetence i henhold til artikel 5, stk. 2. Domstolen på det sted, hvor sagsøger har sin bopæl, har kompetence.

For så vidt angår underholdspligt inden for Den Europæiske Union har Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt desuden været i kraft siden den 18. juni 2011.

Bestemmelserne om kompetence i forordningen om underholdspligt svarer i vid udstrækning til de tilsvarende bestemmelser i Bruxelles I-forordningen. Som hovedregel har domstolen på det sted, hvor sagsøgte eller den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, kompetence i sager om underholdspligt. I modsætning til Bruxelles I-forordningen er det ikke noget krav for at anvende forordningen om underholdspligt, at sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted inden for en bestemt medlemsstats område.

International kompetence uden for Den Europæiske Union

For så vidt angår den pågældende nederlandske domstols internationale kompetence uden for Den Europæiske Union gælder følgende. Hvis sagsøgte (uanset om det er den bidragsberettigede eller den bidragspligtige) bor uden for EU, gælder ovennævnte "Bruxelles I-forordning" ikke, og den nederlandske domstols kompetence udledes i stedet af den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke rechtsvordering). Den nederlandske skilsmissedomstol er her bemyndiget til at træffe foreløbige aftaler med hensyn til bestemmelserne om skilsmisse eller relaterede bestemmelser om f.eks. underholdsbidrag eller fortsat beboelse af den tidligere fælles bopæl. Den nederlandske domstol har således kompetence til at træffe beslutning om uafhængige begæringer om underholdsbidrag, hvis enten sagsøger eller en eller flere af de berørte parter, der omtales i begæringen, bor i Nederlandene, eller – forudsat at sagen i andre henseender har tilstrækkelig tilknytning til det nederlandske retsområde – hvis de vælger, at den nederlandske domstol skal have kompetence, eller hvis den pågældende part møder op i forbindelse med retssagen og ikke rejser indsigelse om manglende kompetence.

Indenlandsk kompetence

Hvad angår de nederlandske domstoles indenlandske kompetence, er det med hensyn til domstolenes art (ret i første instans, appelret, Nederlandenes højesteret) reglen, at retten i første instans har kompetence i sager om underholdspligt. Hvilken ret i første instans der har kompetencen, er fastlagt i den civile retsplejelov. Kompetencen ligger hos retten i første instans på det sted, hvor enten sagsøger (en af sagsøgerne) eller en af de berørte parter, der omtales i begæringen, har sin bopæl, eller – hvis en af parterne ikke har en bopæl – retten på det sted, hvor en af dem opholder sig.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En begæring om at fastsætte, ændre eller ophæve et underholdsbidrag skal indgives af en advokat. Denne advokat repræsenterer den, der har indgivet begæringen, under retsmødet. Navne og adresser på advokater kan findes på det nationale advokatsamfunds websted.

Der findes en sammenslutning af familieadvokater og skilsmissemæglere, hvis medlemmer bl.a. har speciale i skilsmisser og underholdspligt. De har desuden specialiseret sig i mægling i forbindelse med skilsmisser og alt, hvad dette indebærer.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I forbindelse med en retssag skal der betales et beløb til dækning af sagens omkostninger i form af et retsgebyr. Derudover påløber der advokat- og fogedhonorarer.

Hvis en af sagens parter ikke kan betale (alle) omkostningerne til en advokat, kan vedkommende under visse omstændigheder få retshjælp. Dette er en form for "fri proces". Det offentlige betaler en del af omkostningerne, og parten betaler et "personligt bidrag". Dette bidrags størrelse afhænger af vedkommendes indkomst og økonomiske formåen. Retshjælpen ydes af et særligt retshjælpsråd. Den pågældende part skal indgive en ansøgning om retshjælp til rådet i den retskreds (= en appeldomstols jurisdiktion), hvor advokatens kontor ligger. I praksis indgives ansøgningen ofte af advokaten, hvis vedkommende allerede er blevet kontaktet forud for ansøgningen om retshjælp.

Endvidere skal der fremlægges en erklæring om indkomst og formue (som indhentes hos de kommunale myndigheder i den lokale bopælskommune). Denne erklæring skal sammen med ansøgningen sendes til retshjælpsrådet, som undersøger, om den pågældende part er berettiget til retshjælp. I så fald udstedes der et bevis på ret til retshjælp. Desuden sænkes retsgebyret i sådanne tilfælde.

Retten til retshjælp gælder også i tilfælde af grænseoverskridende tvister, dvs. hvis sagsøger bor uden for Nederlandene. Dette er fastlagt i EU-direktivet om grænseoverskridende retshjælp. Der kan ansøges om retshjælp under påberåbelse af artikel 23A til 23K i loven om retshjælp (Wet op de rechtsbijstand) via retshjælpsrådet i Haag, idet der anvendes en standardformular, der findes i direktivet, og som er ens i alle medlemsstaterne.

Om nødvendigt kan retshjælpsrådet yde assistance med valg af en advokat. Rådets adresse fremgår af svaret på spørgsmål 14.2.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I sin afgørelse tager retten hensyn til behovene hos den person, der anmoder om eller modtager underholdsbidraget, og de midler (økonomiske ressourcer), som den person, der skal betale eller allerede betaler underholdsbidraget, er i besiddelse af. Behov og midler er relative begreber. Retten har et vist råderum til at træffe afgørelser afhængigt af omstændighederne ved den enkelte sag. Inden for retsvæsenets rammer er der udarbejdet retningslinjer (de såkaldte Trema-standarder), som dog ikke er bindende for domstolene.

Følgende indtægter og udgifter er vigtige i forbindelse med rettens afgørelse:

• erhvervsmæssig indtægt
• erhvervsmæssig biindtægt
• studiestøtte
• sociale ydelser
• pension
• indkomst fra udlejningsvirksomhed
• renter og anden kapitalindkomst
• bidrag til fælles husholdning med andre
• nuværende muligheder for at øge indkomsten (erhvervsevne)
• opgørelse af aktiver
• lejebetalinger
• renter, afdrag og faste udgifter i forbindelse med boliglån. Den del af boliglånet, der endnu ikke er tilbagebetalt, skal også angives her
• forsikringspolicer
• nødvendige regelmæssige rejseomkostninger
• økonomiske forpligtelser over for andre
• omkostninger til særlig lægehjælp til den bidragsberettigede og/eller vedkommendes familiemedlemmer
• udgifter i forbindelse med generering af indkomst
• eventuelle gældserklæringer

Lovbestemt indeksering

Hvert år fastsætter justitsministeriet en lovbestemt procentsats, der gælder for forøgelse af underholdsbidrag, der pålægges af domstole eller fastsættes i aftaler. Ministeriet baserer beregningen af denne forøgelse på lønudviklingen i erhvervslivet, det offentlige og andre sektorer. Denne fastsatte procentsats offentliggøres i Staatscourant [det nederlandske lovtidende].

Der findes en række undtagelser fra denne automatiske justering af underholdsbidraget. Både parterne og retten kan se bort fra den lovbestemte indeksering eller fastlægge en alternativ indekseringsmetode.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til tidligere ægtefæller betales direkte til den bidragsberettigede. Underholdsbidrag, som retten tildeler mindreårige børn, betales direkte til den forælder (eller værge), som varetager barnets tarv.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis et underholdsbidrag er fastsat ved en kendelse, og den bidragspligtige ikke i tide har betalt underholdsbidraget til et barn og/eller en tidligere partner, kan betalingspligten håndhæves via det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (LBIO) i Rotterdam. Fogeden kan også inddrages i sagen. Hvis der ikke foreligger en kendelse, skal sagen bringes for retten. Til dette formål skal der gøres brug af en advokat.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I tilfælde af udlæg i løn eller ydelser skal der tages hensyn til den tærskel, der findes for undtagelse i forhold til udlæg. Forældelsesfristen for underholdsbidrag, der skal betales månedligt, er på fem år. Hvis der foreligger en dom, hvori betalingsrestancen er anført, dvs. hvis der er angivet et fast beløb, er forældelsesfristen 20 år. For at forhindre at et krav forældes, skal forældelsesfristen suspenderes.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

I tilfælde af restance med hensyn til betaling af underholdsbidrag til et barn og/eller en partner er den relevante myndighed det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (LBIO).
Den bidragsberettigede skal give LBIO tilladelse til at inddrive bidraget. LBIO kan om nødvendigt inddrive bidraget gennem fuldbyrdelse. For eksempel kan LBIO gøre udlæg i den bidragspligtiges løn, offentlige ydelser, faste ejendom eller løsøre.

Det er gratis for den bidragsberettigede at gøre brug af LBIO's tjenesteydelser, hvis begge parter er bosiddende i Nederlandene. Når der modtages en anmodning om inddrivelse, gøres der først et forsøg på at forhindre inddrivelse, der indebærer omkostninger, ved at foretage kortvarig mægling og/eller indhente en forklaring. Dette lykkes i næsten tre fjerdedele af alle sager. Hvis LBIO overtager inddrivelsen, skal den bidragspligtige dog dække LBIO's omkostninger i forbindelse med inddrivelsen. LBIO pålægger et tillægsgebyr for inddrivelsen. Dette tillægsgebyr er på 15 % af de månedlige skyldige beløb og det underholdsbidrag, der er i restance. Eventuelle gennemførelsesomkostninger inddrives også hos den bidragspligtige.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Trods det, at LBIO er en offentlig institution, udbetales underholdsbidrag ikke på forskud. Det offentlige kan dog gøre dette i tilfælde af underholdsbidrag til børn eller retshjælp.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

LBIO varetager også opgaver med international inddrivelse af underholdsbidrag. Disse opgaver opstår på baggrund af bestemmelser og konventioner, som Nederlandene er part i.

Nederlandene er part i FN's konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, som blev underskrevet i New York den 20. juni 1956. Denne konvention vedrører gensidig juridisk bistand, som har til formål at lette inddrivelse af underholdsbidrag i internationale sager. I denne henseende er der i forbindelse med konventionen etableret et system med afsender- og modtagerinstitutioner, som hjælper den bidragsberettigede med at håndhæve krav om underholdsbidrag. LBIO er afsender- og modtagerinstitution for Nederlandene.

Enhver, der er bosat i Nederlandene og oplever problemer med inddrivelse af underholdsbidrag fra en bidragspligtig, der opholder sig i udlandet (dvs. i et land, som er part i konventionen), kan påberåbe sig konventionen. Konventionen vedrører underholdsbidrag, der skal betales til børn og tidligere partnere.

Siden den 1. august 2014 har konventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer været gældende mellem EU (bortset fra Danmark) og de øvrige kontraherende stater. Ud over EU-medlemsstaterne gælder konventionen også i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Norge og Ukraine. Med hensyn til relationerne mellem EU-medlemsstaterne går bestemmelserne i forordningen om underholdspligt (forordning (EF) nr. 4/2009) forud for andre bestemmelser.

Haagerkonventionen om underholdspligt gælder for børn under 21 år. Dens anvendelsesområde kan udvides, så det omfatter andre familiemedlemmer, hvis begge involverede kontraherende stater vedtager en erklæring om det.

For at gøre brug af LBIO's tjenesteydelser skal ansøgningsformularen vedrørende inddrivelse af internationale underholdsbidrag indgives. Denne formular kan downloades fra LBIO's websted.

De aktiviteter, som LBIO og de udenlandske institutioner gennemfører inden for rammerne af New York-konventionen og traktaten med USA, udføres i princippet gratis. Der kan påløbe omkostninger i forbindelse med retssager i udlandet eller inddrivelse af underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

I tilfælde underholdsbidrag til barn og partner:

Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO)

Postbus 8901
3009 AX Rotterdam

I tilfælde af retshjælp:

Raad voor Rechtsbijstand,

Postbus 450,

2501 CL The Hague

Telefonnummer +31703701414

I tilfælde af retshjælp i grænseoverskridende sager:

Raad voor Rechtsbijstand

Regiokantoor Den Haag

attn. Jan Ouwehand

Laan van Meerdervoort 51B

2517 AE The Hague

Tlf.: 0031(0)88 787 1320

e-mail: j.ouwehand@rvr.org

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

LBIO inddriver også underholdsbidrag fra bidragspligtige, som opholder sig i Nederlandene, på anmodning fra bidragsberettigede, der opholder sig i udlandet. Hvis en bidragsberettiget, der opholder sig i en anden medlemsstat, ønsker at gøre krav på underholdsbidrag fra en bidragspligtig, som opholder sig i Nederlandene, kan førstnævnte gøre brug af systemet i konventionen. Han eller hun skal i så fald henvende sig hos den afsendende institution i sit eget land, som derefter kontakter modtagerinstitutionen i Nederlandene (LBIO). Modtagerinstitutionen træffer derefter de nødvendige foranstaltninger for at inddrive underholdsbidraget.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Kontaktoplysninger fremgår af svaret på spørgsmål 14.2.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med en retssag skal der betales et beløb til dækning af sagens omkostninger i form af et retsgebyr. Derudover påløber der advokat- og fogedhonorarer. Hvis en af sagens parter ikke kan betale (alle) omkostningerne til en advokat, kan vedkommende under visse omstændigheder få retshjælp. Dette er en form for "fri proces". Det offentlige betaler en del af omkostningerne, og parten betaler et "personligt bidrag". Dette bidrags størrelse afhænger af vedkommendes indkomst og økonomiske midler.

Retshjælpen ydes af et særligt retshjælpsråd. Den pågældende part skal indgive en ansøgning om retshjælp til rådet i den retskreds (= en appeldomstols jurisdiktion), hvor advokatens kontor ligger. I praksis indgives ansøgningen ofte af advokaten, hvis vedkommende allerede er blevet kontaktet forud for ansøgningen om retshjælp. Endvidere skal der fremlægges en erklæring om indkomst og formue (som indhentes hos de kommunale myndigheder i den lokale bopælskommune). Denne erklæring skal sammen med ansøgningen sendes til retshjælpsrådet, som undersøger, om den pågældende part er berettiget til retshjælp. I så fald udstedes der et bevis på ret til retshjælp. Desuden sænkes retsgebyret i sådanne tilfælde. Retten til retshjælp gælder også i tilfælde af grænseoverskridende tvister, dvs. hvis sagsøger bor uden for Nederlandene. Dette sikres i EU-direktivet om grænseoverskridende retshjælp. Der kan anmodes om retshjælp under påberåbelse af artikel 23A til 23K i loven om retshjælp via retshjælpsrådet i Haag, idet der anvendes en standardformular, der findes i direktivet, og som er ens i alle medlemsstaterne. Om nødvendigt kan retshjælpsrådet yde assistance med valg af en advokat.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er ikke foretaget nogen ændringer i medfør af artikel 51 i forordningen.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Forsørgelsespligten indebærer, at en person dækker en anden persons rimelige, dvs. nødvendige og sædvanlige, materielle behov, hvorved der skal tages hensyn til de relevante kår. Dette omfatter bl.a. mad, tøj, bolig (inkl. varme og elektricitet), lægehjælp og hygiejne samt betaling af yderligere bidrag (Zusatzbeiträgen) til socialsikring, fritidsaktiviteter, kultur og sport, kommunikation og massemedier (telefon, radio, tv og internet) samt (efter)uddannelse. Forsørgelsen omfatter ikke bidrag til opsparing eller private pensionsordninger.

Forsørgelsespligten er en forpligtelse til at sørge for et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Forsørgelsespligtens udstrækning afhænger dels af den forsørgelsesberettigedes konkrete behov, dels af den forsørgelsespligtiges evne til at opfylde disse behov.

Følgende personer har forsørgelsespligt:

• forældre over for deres børn og børnebørn
• børn over for deres forældre og bedsteforældre
• ægtefæller og registrerede partnere over for hinanden.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Der er ingen aldersgrænse. Børn er forsørgelsesberettigede, indtil de er i stand til at forsørge sig selv.

Forskellen på forsørgelsespligten over for mindreårige og voksne viser sig især ved behandlingen af krav på underholdsbidrag ved domstolene.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Krav på underholdsbidrag skal fremsættes over for domstolene.

I civile søgsmål skal ægtefæller og registrerede partnere gøre deres krav gældende i stævningen. Retten – i praksis en dommer – afsiger dom i sagen efter en bevisførelse (Beweisverfahren). Derudover kan ægtefæller og registrerede partnere også nedlægge påstand om foreløbig betaling af underholdsbidrag i forbindelse med sager om underholdspligt eller skilsmisse/omstødelse af ægteskab. I disse sager træffer retten afgørelse efter en attestationsprocedure (Bescheinigungsverfahren).

Krav om børnebidrag skal fremsættes udenretsligt (Außerstreitverfahren). Dette gælder også, hvis børnene ikke længere er mindreårige. Værgemålsretten (Pflegschaftsgericht) – i praksis en Rechtspfleger – træffer en afgørelse (Beschluss) efter bevisførelse. Derudover kan et barn nedlægge påstand om foreløbig betaling af børnebidrag i forbindelse med en sag om bidragspligt. Retten træffer afgørelse herom i sagen efter en attestationsprocedure (Bescheinigungsverfahren). Mindreårige kan også begære foreløbig fastsættelse af pligt til at betale børnebidrag, uafhængigt af om der verserer en sag om underholdspligt.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Anmodningen om fastsættelse eller fuldbyrdelse af børnebidrag til mindreårige kan indgives af barnets værge, dvs. den person, der har forældremyndigheden (Obsorge) over barnet. Med denne persons samtykke kan børne- og ungdomsforsorgen (Kinder- und Jugendhilfeträger) også repræsentere barnet.

I alle andre tilfælde kan en bidragssøgende kun repræsenteres af en befuldmægtiget eller ved en særlig lovbestemt repræsentation (Erwachsenenvertreter).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I sager om forsørgelsespligt er det fastsat ved lov, hvilken ret der er kompetent.

I henhold til § 114 i lov om domstolskompetence (Jurisdiktionsnorm, JN) har værgemålsretten også kompetence til at træffe afgørelse i sager om mindreåriges lovbestemte krav på børnebidrag. Sådanne krav fremsat af andre slægtninge i op- eller nedstigende linje behandles af den ret, i hvis retskreds (Sprengel) den bidragsberettigede har værneting. Dette afhænger af det sted, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligt opholdssted.

I henhold til JN's § 76a er den kompetente ret i sager om underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere den ret, som også behandler sagen om skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet. Hvis der ikke verserer en sådan sag, vil den kompetente ret afhænge af sagsøgtes almindelige værneting (JN's §§ 65-71).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Børnebidrag: Parterne behøver ikke at være repræsenteret i første instans. Hvis de ønsker at være repræsenteret i sager, hvis værdi overstiger 5 000 EUR, skal de imidlertid være repræsenteret ved en advokat (relativt krav om advokatbistand, jf. § 101, stk. 1, i AußStrG). I appelsager gælder der et ufravigeligt krav om advokatbistand.

Underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere: Parterne behøver ikke at være repræsenteret i første instans. Hvis de ønsker at være repræsenteret i sager, hvis værdi overstiger 5 000 EUR, skal de imidlertid være repræsenteret ved en advokat (relativt krav om advokatbistand, § 29, stk. 1, den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung, ZPO). I appelsager gælder der et ufravigeligt krav om advokatbistand.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

De retsafgifter, der skal betales for at anlægge en retssag, afhænger af størrelsen af det tilkendte underholdsbidrag. Beregningsgrundlaget i sager om underholdsbidrag, der allerede er blevet tilkendt, er således det tilkendte beløb. Hvis sagen vedrører et fremtidigt underholdsbidrag, anvendes det årlige underholdsbidrag som beregningsgrundlag. Hvis underholdsbidraget tilkendes for en periode på under et år, tager beregningen udgangspunkt i det samlede beløb (jf. bemærkning 1 til punkt 7 i retsafgiftsloven (Gerichtsgebührengesetz, GGG) i sager om børnebidrag, § 15, stk. 5, i GGG i sager om underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere).

Med hensyn til afgiftens faktiske størrelse sondres der mellem børnebidrag i sager, der bilægges udenretsligt (Außerstreitverfahren),og sager vedrørende underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere.

I sager om børnebidrag er en mindreårig ansøger (under 18 år) fritaget for at betale retsafgift.

For myndige ansøgere udgør det faste gebyr for afgørelser og forlig vedrørende krav på underholdsbidrag 0,5 % af værdien af det tilkendte underholdsbidrag, jf. punkt 7 i retsafgiftsloven. Disse gebyrer skal betales af den bidragspligtige. Hvis et underholdsbidrag, som allerede er tilkendt ved endelig dom eller forlig, sættes op på grundlag af en ny anmodning, udgør beregningsgrundlaget forskellen mellem det tilkendte beløb og det beløb, der tidligere skulle betales.

Eksempel: Der tilkendes et fremtidigt månedligt underholdsbidrag på 250,00 EUR.

Den faste afgift udgør 15 EUR (250,00 * 12 * 0,05)

Indgiver en voksen bidragspligtig en anmodning om nedsættelse af underholdsbidraget, udgør den faste afgift 15,00 EUR. Den bortfalder, hvis ansøgeren får fuld medhold i sin anmodning om underholdsbidrag, jf. bemærkning 3 til punkt 7 i GGG).

Punkt 1 i GGG finder anvendelse i sager om underholdsbidrag til en ægtefælle eller registreret partner. Den faste afgift opkræves kun ved indgivelse af stævningen og betales ud fra en glidende skala afhængigt af beregningsgrundlaget. Til illustration heraf vises de gældende retsafgifter efter punkt 1 i GGG (pr. 4. maj 2023) nedenfor:

Værdien af det omtvistede krav – retsafgiftens størrelse

til og med 150 EUR – 25 EUR

over 150 EUR og til og med 300 EUR – 48 EUR

over 300 EUR og til og med 700 EUR – 68 EUR

over 700 EUR og til og med 2 000 EUR – 114 EUR

over 2 000 EUR og til og med 3 500 EUR – 182 EUR

over 3 500 EUR og til og med 7 000 EUR – 335 EUR

over 7 000 EUR og til og med 35 000 EUR – 792 EUR

over 35 000 EUR og til og med 70 000 EUR – 1.556 EUR

I civile sager skal der i henhold til §§ 63-73 i den civile retsplejelov ydes retshjælp på anmodning, i det omfang en part ikke er i stand til at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, uden at sætte de midler, der er nødvendige for partens underhold, over styr. I henhold til § 7, stk. 1, i loven om udenretslig bilæggelse af tvister (AußStrG) finder disse bestemmelser ligeledes anvendelse i sager, der behandles efter denne procedure (f.eks. i sager om børnebidrag).

De midler, der er nødvendige for en parts underhold, fastsættes i teorien til et beløb mellem den statistiske gennemsnitsindkomst for en lønmodtager og eksistensminimummet. Parten sætter dette beløb over styr, hvis vedkommende og dennes familie, som er bidragsberettiget, ikke ville være i stand til at føre et anstændigt liv, idet der tages hensyn til alle brugbare aktiver og muligheden for at spare op i løbet af en sag, der kører over en længere periode. Der kan også tildeles delvis retshjælp.

Retshjælpen bevilges kun i tilfælde, hvor det påtænkte sagsanlæg eller forsvar ikke er åbenlyst selvforskyldt eller formålsløst. Partens nationalitet er ikke relevant i denne forbindelse.

Retshjælp omfatter navnlig en midlertidig fritagelse for at betale retsafgifter og honorarer til vidner, sagkyndige og tolke samt for at betale rejseudgifter, når parterne skal give personligt møde. Hvis parterne skal være repræsenteret ved en advokat ifølge loven (f.eks. i appelsager), eller hvis det skønnes nødvendigt i lyset af de særlige forhold i den konkrete sag, skal der indtil videre beskikkes en advokat. Advokatens arbejde omfatter også forudgående rådgivning om udenretslig tvistbilæggelse.

I § 71 i ZPO er det fastsat, at parter, der bevilges retshjælp, er forpligtet til at tilbagebetale alle eller en del af de beløb, de er midlertidigt fritaget for at betale, og som endnu ikke er blevet tilbagebetalt, samt til at betale de relevante advokatsalærer, såfremt og så snart de kan uden at sætte de midler, der er nødvendige for deres underhold, over styr. Forpligtelsen til tilbagebetaling bortfalder tre år efter sagens afslutning. Retten kan kræve, at parten – inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af retten – fremlægger en ny oversigt over aktiver, herunder rimelig dokumentation, med henblik på at kontrollere, om forudsætningerne for tilbagebetaling er opfyldt.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten fastsætter underholdsbidraget som en pengeydelse. Den forælder, der fører den husholdning, hvor han eller hun forsørger barnet, bidrager til barnets underhold på denne måde. Den anden forælder er forpligtet til at betale børnebidrag.

Størrelsen af det børnebidrag, der skal betales til barnet, afhænger af forælderens evne til at betale og af barnets behov og vil blive fastsat i hver enkelt sag. I retspraksis er der imidlertid blevet fastsat en række procentsatser for børnebidrag, og den bidragspligtige skal betale en vis procentdel af sin månedlige (netto)indkomst, der er fastsat til

• 16 % for børn under 6 år
• 18 % for børn på mellem 6 og 10 år
• 20 % for børn på mellem 10 og 15 år
• 22 % for børn over 15 år.

Hvis forælderen er forpligtet til at betale børnebidrag til flere børn, tages der højde herfor, idet procentsatserne sænkes tilsvarende. De procentpoint, der skal trækkes fra i en sag, der vedrører mere end et barn, er 1 % for alle yderligere børn under 10 år, 2 % for alle yderligere børn over 10 år og 0-3 % for en bidragsberettiget ægtefælle, afhængigt af ægtefællens egen indkomst.

Det fremgår af retspraksis, at betalinger af underholdsbidrag har en øvre grænse kendt som "luksusgrænsen" (Luxusgrenze), der er to til tre gange højere end det gennemsnitlige beløb til dækning af basale behov (Regelbedarf), der også er fastsat i retspraksis. Dette loft justeres årligt og har siden den 1. januar 2023 for børns vedkommende været i overensstemmelse med de månedlige beløb, der er anført i nedenstående tabel:

Nuværende behov

ifølge Danninger (Öa 1972, 17), beregnet af Landesgericht für Zivilrechtssachen (den regionale domstol for civile sager) i Wien

(Beløb i EUR)

Beløbene fra 1972 til 2002 fremgår af følgende tabel: Regelbedarf 1972-2002.

Underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere, der stadig er gift eller registreret som partnere, afhænger også af både den bidragspligtiges evne til at betale og den bidragsberettigedes behov og fastsættes i hver enkelt sag. I retspraksis er der imidlertid blevet fastsat en række procentsatser for underholdsbidrag, og det krav om underholdsbidrag, som parten med den laveste indkomst fremsætter, beregnes ud fra en sats på 40 % af familiens indkomst (begge ægtefællers/partneres nettoindkomst) minus sagsøgers egen indkomst. Hvis en part ikke har nogen egen indtægt og kun er ansvarlig for husholdningen, er vedkommende berettiget til en tredjedel (33 %) af forsørgerens nettoindkomst. Der skal tages hensyn til andre forsørgelsespligter (med fradrag af procentbeløb).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag skal betales forud ved begyndelsen af den pågældende måned (jf. § 1418 i civillovbogen (Allgemeines bürgerliches Gesetzbuch), § 70 i ægteskabsloven (Ehegesetz), § 22, stk. 1, i lov om registrerede partnerskaber (Eingetragene Partnerschaft-Gesetz, EPG). Beløbene skal udbetales til den bidragsberettigede eller dennes repræsentant (forælder, værge).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Når underholdsbidraget er blevet fastsat i den oprindelige sag, kan det tvangsfuldbyrdes over for den bidragspligtige efter de almindelige regler.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Skyldneren (i en fogedsag: Rekvisitus) skal bevare et eksistensminimum (trangsbeneficiet). Eksistensminimummet fastlægges hvert år og afhænger af flere faktorer. I henhold til § 291b i tvangsfuldbyrdelsesloven (Exekutionsordnung) skal den misligholdende part kun beholde 75 % af eksistensminimummet i en fogedsag på grundlag af et lovbestemt krav om underholdsbidrag. Forskellen mellem dette lavere eksistensminimum og standardeksistensminimummet skal i første omgang dække alle nuværende lovbestemte krav om underholdsbidrag, uanset prioritetsrækkefølgen for den sikkerhed, der er stillet for disse krav, og i et rimeligt forhold til det nuværende månedlige underholdsbidrag. I denne forbindelse har bidragsberettigede forrang for andre kreditorer.

Eventuelle (udestående) krav, der er tilkendt en person ved eksigibel dom (Judikatschulden), har en forældelsesfrist på 30 år og kan derfor tvangsfuldbyrdes ved lov inden for dette tidsrum.

Der er ingen særlige forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse af krav om underholdsbidrag.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Hvis der er indhentet skriftligt samtykke fra en mindreårigs værge, kan børne- og ungdomsværnet (Jugendwohlfahrtsträger) handle som barnets repræsentant med henblik på at fastslå eller tvangsfuldbyrde den mindreåriges krav om børnebidrag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Formålet med forskudsvis udbetaling af bidrag er at sikre, at mindreårige modtager børnebidrag, selv om en af forældrene ikke betaler regelmæssigt eller helt undlader at opfylde sin betalingsforpligtelse. Staten kan bevilge forudbetaling af børnebidrag på anmodning. Anmodningen skal indgives til retten i barnets navn af den forælder, der har beføjelse til at repræsentere barnet.

Bidragsberettigede mindreårige er mindreårige, som:

• har deres sædvanlige opholdssted i Østrig
• har østrigsk statsborgerskab eller er statsborger i en anden EU-/EØS-medlemsstat eller er statsløse
• ikke bor i samme husstand som den bidragspligtige.

Forskudsbetalingen bevilges fra begyndelsen af den måned, hvor anmodningen indgives, for en periode på højst fem år. Landsretten (Oberlandesgericht) foretager forskudsbetalinger til den bidragsberettigede den første dag i hver måned.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

Hvis den bidragspligtige bor i udlandet, og hvis ikke han eller hun har nogen aktiver i Østrig, der kan gøres til genstand for udlæg, skal tvangsfuldbyrdelsen finde sted i udlandet. Anmodninger herom kan indgives via centralmyndigheden, jf.§ 8 i lov om underholdspligt i udlandet fra 2014 (Auslandsunterhaltsgesetz 2014).

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Børne- og ungdomsværnet (Bezirkshauptmannschaften/Magistrate) og distriktsdomstolene (Bezirksgerichte) hjælper de bidragsberettigede med at fremsætte krav om underholdsbidrag eller bistår ved inddrivelsen heraf. Centralmyndigheden videresender anmodningerne til det berørte land.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

I myndighedernes og domstolenes åbningstider. Centralmyndigheden tilbyder rådgivning pr. telefon og e-mail.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

Når den kompetente domstol har modtaget den bidragsberettigedes anmodning, vil den pågældende generelt blive behandlet på samme måde, som hvis han eller hun boede i Østrig.

Centralmyndigheden sender anmodningen videre til retten. Retten bevilger retshjælp, hvis det er relevant, og sørger for, at det relevante advokatkammer beskikker en advokat til vedkommende. Det påhviler denne advokat, der fungerer som den udenlandske bidragsberettigedes repræsentant, og som har kendskab til østrigsk lovgivning at indgive alle yderligere anmodninger, overføre modtagne underholdsbidrag og informere om disse aktiviteter, jf. § 9 i lov om underholdspligt i udlandet fra 2014.

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Da princippet om samarbejde mellem to centralmyndigheder finder anvendelse, påhviler det primært myndighederne i bopælsmedlemsstaten at yde denne bistand.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ikke relevant.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Frem til den 1. august 2014 fandt kun bestemmelserne i dette kapitel anvendelse. Siden da er adgangen til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager udførligt blevet reguleret i §§ 10 ff. i den østrigske lov om underholdspligt i udlandet fra 2014, BGBI I 34/2014.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Østrig har indført forenklede administrative procedurer via lov om underholdspligt i udlandet fra 2014 for at give justitsministeriets afdeling I 10 mulighed for at behandle et større antal sager med det samme antal medarbejdere.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Underholdsbidrag - Polen

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I artikel 128 i den polske lov om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som slægtninge i lige op- og nedstigende linjes og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).

"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.

"Underholdskrav" er den bidragsberettigedes ret til at kræve, at den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt.

Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer. Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:

1. Underholdspligt mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linje samt forældres underholdspligt over for deres børn, der er en særlig form for underholdspligt. I førstnævnte tilfælde er kun økonomisk dårligt stillede slægtninge berettiget til underholdsbidrag. Forældre har derimod pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det retten til børnebidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg, eller bidragspligten bør opretholdes som følge af barnets helbredstilstand eller personlige forhold. Forældre er heller ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18 år, og som, til trods for at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne eller ikke tager sine eksamener inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldfører sin uddannelse til den normerede tid. Hvis det er umuligt at få udbetalt underholdsbidrag fra den primære bidragspligtige (forælder), eller hvis udbetalingen af bidraget indebærer uforholdsmæssigt store vanskeligheder, kan andre slægtninge blive pålagt at betale underholdsbidrag (f.eks. barnets bedsteforældre, der er forældre til den bidragspligtige, som ikke opfylder sin forpligtelse). Det skal imidlertid bemærkes, at opnåelse af underholdsbidrag fra bedsteforældre ikke alene er begrundet i den manglende betaling af de beløb, som den bidragspligtige har betalt. For at opnå underholdsbidrag fra bedsteforældrene, skal den bidragsberettigede være økonomisk dårligt stillet, og bedsteforældrene skal have økonomisk råderum til at betale underholdsbidraget. Underholdsbidrag, der betales af bedsteforældre, er generelt lavere end det, der skulle betales af den primære bidragspligtige.
2. Underholdspligt, der udspringer af adoption: Hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går adoptantens underholdspligt over for den adopterede forud for den adopteredes slægtninge i opstigende linjes og søskendes underholdspligt over for den adopterede, mens den adopteredes underholdspligt over for dennes slægtninge i opstigende linje og søskende har den laveste prioritet. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede.
3. Forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er biologisk beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): Kun økonomisk dårligt stillede er berettiget til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det er i overensstemmelse med de sociale normer at pålægge en underholdspligt. I henhold til polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en persons manglende mulighed for at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser.
4. Ægtefællernes indbyrdes forpligtelse under ægteskabet: Familiemedlemmer har ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer. I henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål er begge ægtefæller forpligtet til at bidrage til forsørgelsen af den familie, som de har stiftet under ægteskabet, ud fra deres indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Ægtefællerne kan også opfylde denne forpligtelse helt eller delvist ved at tage sig af børnene og husholdningen.
5. Tidligere ægtefællers indbyrdes forpligtelse efter ægteskabets ophør: Hvis det er fastslået, at den ene af ægtefællerne er eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig forringelse af den anden ægtefælles økonomiske situation, kan denne kræve sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet, kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Underholdspligten over for den tidligere ægtefælle bortfalder, hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten imidlertid påhviler en tidligere ægtefælle, der ikke er vurderet som værende ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter anmodning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder.
6. Den forpligtelse, som faderen til et barn født uden for ægteskab har over for barnets mor: Hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sin situation bidrage til at dække de omkostninger, der er forbundet med kvindens graviditet og fødslen, samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vigtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en uddannelse. Hvis den bidragsberettigede ikke er i stand til at forsørge sig selv (f.eks. i tilfælde af sygdom eller invaliditet), kan han/hun være berettiget til bidrag hele livet.

Det skal bemærkes, at underholdspligten ikke automatisk ophører, når modtageren fylder 18 år. Den afhænger heller ikke af en afgørelse truffet af den bidragsberettigede eller den bidragspligtige forælder. Bortfaldet af en underholdspligt kræver en retsafgørelse, med henblik på hvilken retten bl.a. vurderer, om det voksne barn er i stand til at sikre sit eget underhold. En anmodning om ophævelse af en underholdspligt skal indgives til den stedligt kompetente ret i første instans på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl. Dette gælder for underholdsbidrag, der pålægges af en dommer, men ikke for underholdsbidrag, der betales frivilligt, og som er underlagt en privat aftale mellem parterne.

Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede. For at modtage ydelser fra fonden for underholdsbidrag må husstandens månedlige indkomst pr. person ikke overstige 900 PLN. Hvis dette beløb overskrides, sikrer princippet om "en zloty for en zloty" ("złotówka za złotówkę"), at den bidragsberettigede ikke mister retten til ydelser. Den bidragsberettigede modtager et beløb svarende til forskellen mellem størrelsen af den ydelse, som fonden skal betale, og den overskydende husstandsindkomst pr. person. Hvis det således beregnede pensionsbeløb er mindre end 100 PLN, udbetales støtten ikke.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Ja, i sager om underholdsbidrag:

1. Den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt frivilligt.
2. Parterne indgår en udenretslig aftale om underholdspligt.
3. Hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt, indgives begæring om underholdsbidrag til den stedligt kompetente distriktsdomstol på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl (artikel 32 i den civile retsplejelov), eller hvor den bidragspligtige har bopæl (artikel 27, stk. 1, i den civile retsplejelov). Begæringen kan også indgives til en regional domstol under behandlingen af en skilsmisse- eller separationssag.
4. Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. at den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne samt personlige identifikationsnummer, deres retlige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af begæringen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer. Ansøgningen skal være ledsaget af barnets fødselsattest, hvorpå sagsøgte er anført som barnets forælder. Ansøgningen om påvisning af slægtskab kan indgives samtidig med ansøgningen om underholdsbidrag, hvis det er relevant.
5. Det er også muligt at indgå et forlig for en notar — i dette tilfælde skal retten i første instans blot erklære det eksigibelt. Det skal imidlertid bemærkes, at der skal betales sagsomkostninger ved indgåelsen af et forlig for en notar, hvilket også gør sig gældende for ansøgningen om rettens anførelse af en eksigibilitetsklausul.
6. Der kan også indgås forlig i retten — i dette tilfælde kan sagsøgte fritages for sagsomkostninger eller kun afholde halvdelen af dem.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæring om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede kan indgives af:

• en befuldmægtiget (som ud over en advokat og en juridisk rådgiver også kan være forældre, ægtefælle, søskende, slægtninge i opstigende linje eller personer, der har adopteret den bidragsberettigede, samt en person, der forvalter den bidragsberettigedes formue)
• en repræsentant for en lokal myndighed med ansvar for social bistand (i henhold til lov af 12. marts 2004 om social bistand (lovtidende 2004, nr. 64, retsakt 593). En sådan repræsentant kan være lederen af et kommunalt socialbistandscenter eller et distriktsstøttecenter for familier)
• i henhold til artikel 61, stk. 1, nr. 1, i den civile retsplejelov kan ikkestatslige organisationer som led i deres opgaver anlægge en sag om underholdspligt på vegne af en fysisk person med dennes skriftlige samtykke
• en offentlig anklager, hvis dette er nødvendigt for at sikre retsstatsprincippet og er i den offentlige interesse.

Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af bidragsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.

Medmindre en samboende eller en bekendt til den bidragsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den bidragsberettigede.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I henhold til den civile retsplejelov er retten i første instans kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 28. december 2018 om appeldomstoles, regionale domstoles og førsteinstansretters sæde og jurisdiktion og om deres materielle kompetence (lovtidende 2018, retsakt 2548).

De regionale domstole har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 1151, stk. 1, første afsnit, i den civile retsplejelov), hvis afgørelsen blev truffet, før oprindelseslandet blev part i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), dvs. før den 18. juni 2011.

I henhold til artikel 1153, stk. 14, i den civile retsplejelov er der følgende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i Polen:

1. afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i de stater, hvor forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse, forudsat at de er eksigible
2. afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i disse stater og ledsaget af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
3. europæiske betalingspåkrav udstedt af domstole i de EU-medlemsstater, hvor disse krav er blevet erklæret for eksigible i disse stater i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006
4. afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne i en europæisk småkravsprocedure ledsaget af attest udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007
5. afgørelser om underholdsbidrag truffet i de EU-medlemsstater, der er parter i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), samt retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i sager om underholdsbidrag, der er udstedt i disse stater, hvor forordning (EF) nr. 4/2009 finder anvendelse
6. afgørelser truffet i EU-medlemsstaterne, herunder de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013, forudsat at de er eksigible.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.

Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få beskikket en advokat, der kan handle på vegne af den bidragsberettigede.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Den bidragsberettigede og den bidragspligtige part i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag er fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2, i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, retsakt 1398, som ændret)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.

En bidragspligtig, der anmoder om en ændring af størrelsen af det bidrag, der er fastsat af retten, har også mulighed for at indgive en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger. I denne situation skal der indgives en erklæring om aktiver og indtægter, og afgørelsen træffes af retten efter en gennemgang.

Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.

EU-borgernes rettigheder på dette område reguleres ved lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2005, nr. 10, retsakt 67).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og immaterielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.

Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens afgørelse eller af indholdet af aftalen om underholdspligt. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.

Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttomindstelønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). Mindstelønnen var på 1 750 PLN brutto i 2015, 1850 PLN brutto i 2016, 2 250 PLN brutto i 2019, 2 600 PLN brutto i 2020, 2 800 PLN brutto i 2021, 3 010 PLN brutto i 2022, 3 490 PLN brutto i 2023 fra januar til juni og 3 600 PLN brutto fra juli måned. I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget betales af den bidragspligtige, der er nævnt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges retlige repræsentant, almindeligvis inden den 10. i hver måned. I tilfælde af forsinket betaling pålægger retten morarenter (som siden den 8. september 2022 har udgjort 12,25 %) af det udestående beløb (artikel 481, stk. 2, i den civile lovbog).

Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede anmode om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes på begæring af den ret i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af tredjemand, hos hvem udlægget foretages.

Når barnet har nået myndighedsalderen, bliver det en selvstændig bidragsberettiget og skal have udbetalt underholdsbidraget, medmindre det accepterer underholdsbidraget i sin eksisterende form (f.eks. ved at udarbejde en fuldmagt og forelægge den for fuldbyrdelsesmyndigheden). Det er ikke nødvendigt at ændre afgørelsen om underholdspligt med oplysninger om, at underholdsbidraget skal udbetales til den voksne bidragsberettigede.

Der kan anmodes om tvangsfuldbyrdelse over for den bidragspligtige ved henvendelse til en foged efter eget valg. I henhold til artikel 921 i den civile retsplejelov påhviler udlæg i fast ejendom en foged ved den domstol, i hvis retskreds ejendommen er beliggende. Hvis den faste ejendom er beliggende inden for flere retters kompetenceområde, vælger den bidragsberettigede domstolen. Hvis en bidragsberettiget allerede har indledt en sag, associeres sager, der indledes på begæring af andre kreditorer, dog med den. Med henblik herpå underretter den foged, der har indledt fuldbyrdelsesproceduren, den foged, som kan blive ansvarlig for tvangsfuldbyrdelsen, om indledningen og afslutningen af sagen.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges hertil (jf. punkt 9).

I medfør af artikel 209 i straffeloven (lov af 6. juni 1997 — lovtidende 1997, nr. 88, retsakt 553) kan manglende betaling af underholdsbidrag, der er fastsat i henhold til en retsafgørelse, et forlig, der er indgået for en dommer eller et andet organ eller ved en anden aftale, hvis den samlede restance, der følger heraf, udgør mindst tre periodiske ydelser, eller hvis den forsinkede opfyldelse af andre ydelser end de periodiske ydelser er på mindst tre måneder, med bøde, frihedsberøvelse eller fængsel i op til et år. Hvis den bidragspligtige ved den manglende betaling sætter den bidragsberettigede ude af stand til at dække sine grundlæggende behov, straffes den bidragspligtige med frihedsberøvelse eller fængsel i op til to år.

Retsforfølgning indledes på anmodning af den bidragsberettigede, socialbistandsorganet eller det organ, der fører sagen mod den bidragspligtige. Hvis den bidragsberettigede er blevet tildelt familieydelser eller kontantydelser, der er udbetalt som følge af den manglende eller utilstrækkelige betaling af underholdsbidrag, indledes retssagen ex officio.

I artikel 5, stk. 3b, nr. 2, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2007, nr. 192, retsakt 1378) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.

Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden i øvrigt anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.

I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).

I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende desuden ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:

1. husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde
2. en måneds forbrug af fødevarer og brændsel for den bidragspligtige og dennes forsørgelsesberettigede familiemedlemmer
3. en ko eller to geder eller tre moderfår samt et lager af foder og strøelse, som gør det muligt for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, at klare sig indtil den næste høst
4. værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at den bidragspligtige kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer
5. for en bidragspligtig, der modtager en fast periodisk løn — et beløb svarende til den del af den bidragspligtiges løn, der ikke kan tilbageholdes, for perioden frem til datoen for den næste betaling, og for en bidragspligtig, der ikke har en fast løn — et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger
6. genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for skyldneren
7. lægemidler som omhandlet i lov af 6. september 2001 om lægemidler (lovtidende 2019, retsakt 499, som ændret), der er uundværlige for driften af en behandlingsinstitution i henhold til bestemmelserne om pleje i en periode på tre måneder, og medicinsk udstyr, der er nødvendigt for institutionens drift i henhold til bestemmelserne i lov af 20. maj 2010 om medicinsk udstyr (lovtidende 2008, nr. 107, retsakt 679, og lovtidende 2011, nr. 102, retsakt 586, og nr. 113, retsakt 637)
8. genstande, som er uundværlige for en handicappet skyldner eller dennes handicappede familiemedlemmer.

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 833, stk. 6, er det heller ikke muligt at beslaglægge underholdsbidrag, de ydelser, der er udbetalt som følge af manglende eller utilstrækkelig betaling af underholdsbidrag, familieydelser, plejeydelser, barselsydelser, børneydelser, ydelser til plejere, sociale bistandsydelser, integrationsydelser, børnepasningsydelser og den ydelse, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til artikel 10 i lov af 4. november 2016 om bistand til gravide kvinder og familier (lovtidende 2019, retsakt 473).

Justitsministeriet fastsætter i samråd med landbrugsministeriet og finansministeriet ved bekendtgørelse de genstande, der tilhører en landbruger, som ikke er omfattet af tvangsfuldbyrdelse (artikel 830 i strafferetsplejeloven).

Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, retsakt 182, med ændringer) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, retsakt 1027, med ændringer), inden disse ydelser er leveret, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, medmindre der er tale om krav fra den bidragspligtiges personale eller tjenesteydere som omhandlet i artikel 5, nr. 41, litra a) og b), i lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler.

I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år. Det bemærkes dog, at denne forældelsesfrist gælder for underholdskrav, som der ikke er fremsat krav om.

I den civile lovbogs artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragsberettigede ved at deltage i igangværende sager om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede under rettens behandling af sagen.

De regionale domstole, der er udpeget som centralmyndigheder i henhold til folkeretlige retsforskrifter, bistår bidragsberettigede med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. Ved at indgive en anmodning til den kompetente regionale domstol er det også muligt at søge international retshjælp — fritagelse for sagsomkostninger eller beskikkelse af en advokat. Det skal dog bemærkes, at retten til fri proces eller retshjælp til nedsat takst afhænger af lovgivningen i den stat, der imødekommer anmodningen.

For så vidt angår personer, der er bosiddende i udlandet, og som ønsker at fuldbyrde underholdsbidrag mod en bidragspligtig med bopæl i Polen, ydes bistand til indgivelse af anmodningen af de kompetente centralmyndigheder i udlandet (liste findes bl.a. på følgende adresse: https://www.gov.pl/web/stopuprowadzeniomdzieci/lista-organow-centralnych,

som derefter i overensstemmelse med fordelingen af centralmyndighederne i Polen, fremsender dokumenterne til justitsministeriet (direktoratet for familieanliggender og børn, enheden for internationale familiesager).

Anmodningen kan også indgives direkte til den kompetente ret i første instans eller fuldbyrdelsesmyndigheden.

Du kan også finde alle oplysninger om gratis retshjælp på webstedet:https://np.ms.gov.pl/.

Det skal dog bemærkes, at de polske centralmyndigheder (hverken justitsministeriet eller de regionale domstole) ikke fungerer som repræsentanter for parterne eller yder juridisk rådgivning i stedet for jurister.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2009, nr. 1, retsakt 7, som ændret) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.

For at modtage ydelser fra fonden for underholdsbidrag må husstandens månedlige indkomst pr. person ikke overstige 800 PLN og fra den 1. juli 2020 900 PLN. Siden den 1. juli 2020 finder følgende princip også anvendelse: Hvis den månedlige husstandsindkomst pr. person overstiger 900 PLN, nedsættes ydelsen til forskellen mellem ydelsen fra fonden for underholdsbidrag og det beløb, hvormed den månedlige husstandsindkomst overstiger de 900 PLN (artikel 9, stk. 2a). Hvis den deraf følgende ydelse imidlertid er mindre end 100 PLN, gives der afslag, og ydelsen udbetales ikke (artikel 9, stk. 2b).

Anmodningen skal indgives til rådhuset i den kommune eller by, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl. Udbetalingen af fondens ydelser kan også uddelegeres til en kommunal instans, f.eks. et socialcenter.

Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller er i plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende.

Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales. Yderligere oplysninger findes på webstedet: https://www.gov.pl/web/rodzina/wiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

Hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet, men den bidragsberettigede bor i Polen, kan den regionale domstol i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl, i sin egenskab af kompetent centralmyndighed, bistå denne med at udfærdige en ansøgning om underholdsbidrag. Denne bistand består i at give den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger og bistå ham/hende med at udfylde de krævede dokumenter og kontrollere, at kravet formelt er korrekt, inden det videresendes til den kompetente centralmyndighed i udlandet.

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja (kompetent centralmyndighed udpeget i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EF) nr. 4/2009).

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en regional domstol.

Liste over distriktsdomstole, der fungerer som centralmyndighed (pr. maj 2022)

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).

Oplysninger om fremsendende instanser findes på:

https://www.gov.pl/web/stopuprowadzeniomdzieci/lista-organow-centralnych

De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragsberettigede med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragsberettigedes anmodning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan bidragsberettigede, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en anmodning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en afgørelse om eksigibilitet vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse indgives til et fogedkontor.

Hvis Polen og det land, hvor den bidragsberettigede bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:

http://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.fr.pdf

Oplysninger om domstole findes på:

https://www.gov.pl/web/sprawiedliwosc/znajdz-wybrany-sad-powszechny

oplysninger om fogeder findes på: http://komornik.pl/

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, siden den 18. juni 2011.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, retsakt 67, som ændret) og Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26/41 af 31.1.2003, s. 90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I henhold til lov af 28. april 2011 om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lov af 28. april 2011 om ændring af lov om civil retspleje, lov om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2011, nr. 129, retsakt 735)) kan den polske centralmyndighed pålægge den myndighed, der har kompetence på det sted, hvor den bidragspligtiges opholder sig, at indlede en søgning efter den bidragspligtige.

Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser (ministeriet har bl.a. mulighed for at søge i databasen PESEL.SAD) for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Ved underhold forstås alt, der er væsentligt for en persons forsørgelse, bolig og beklædning. Underhold omfatter også undervisning og opdragelse af et mindreårigt barn.

Efter lovgivningen skal følgende betale underholdsbidrag i nævnte rækkefølge:

• ægtefælle eller tidligere ægtefælle
• slægtninge i nedstigende linje
• slægtninge i opstigende linje
• søskende
• onkler og tanter i den periode, hvor personen er mindreårig
• stedfar og stedmor til mindreårige stedbørn, der er omfattet af ægtefællens forsørgerpligt — eller var det ved dennes død.

Bortset fra førnævnte tilfælde, hvor underholdspligten er fastsat ved lov, kan underholdsforpligtelser også følge af en arv (testamentarisk pålæg om underhold) eller en kontrakt.

De materielle regler for underholdspligt i almindelighed er fastsat i artikel 2003‑2023 i den civile lovbog.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et barn kan få børnebidrag, indtil han eller hun bliver myndig, hvilket sker, når barnet fylder 18 år. Mindreårige børn mellem 16 og 18 år kan blive myndige ved indgåelse af ægteskab.

Der er forskelle på de materielle retsregler, der gælder for underhold af et barn og en voksen. Underholdsbidrag til voksne dækker således kun omkostninger til forsørgelse, bolig og beklædning, hvorimod børnebidrag også dækker omkostninger til undervisning og uddannelse.

Hvis et barn, efter at det er blevet myndigt eller er blevet myndiggjort, beslutter at fortsætte sin skolegang og uddannelse, kan det anlægge sag om underholdspligt mod sine forældre. I så fald dækker underholdsbidraget omkostningerne ved barnets uddannelse ud over forsørgelse, bolig og beklædning. Hvor længe betalingen af underholdsbidrag skal vare, fastsættes ved aftale eller afgørelse. I den pågældende afgørelse fastsættes en passende varighed af en rimelig uddannelsesperiode.

I den ekstraordinære situation, der er beskrevet ovenfor, hvor et myndigt barn fortsætter sin uddannelse, omfatter underholdsbidrag til voksne omkostningerne til undervisning og uddannelse. Det ligger navnlig til grund for lovgivningen, at det underholdsbidrag, der blev fastsat, da det myndige barn var mindreårigt, bør opretholdes, eftersom det er nødvendigt at udbetale det, indtil barnet er fyldt 25 år. I dette tilfælde påhviler det den sagsøgte forælder at bevise, at det krav om underholdsbidrag, der blev fastsat, da barnet var mindreårigt, ikke længere er nødvendigt eller er uforholdsmæssigt stort, efter at barnet er blevet myndigt.

De materielle regler om underholdsbidrag til mindreårige, voksne og myndiggjorte børn er fastsat i artikel 1878‑1880 og artikel 1905 i den civile lovbog.

De civile retsplejeregler, der gælder for fastsættelse og fuldbyrdelse af børnebidrag og underholdsbidrag til voksne, er i visse tilfælde også forskellige.

Forskellene i de gældende retsplejeregler fremgår af svarene på spørgsmål 3 og 10.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Svaret på dette spørgsmål varierer efter de situationer, der beskrives i det følgende.

Fastsættelse af børnebidrag og underholdsbidrag mellem ægtefæller i tilfælde af en oprindelig aftale

Den person, der skal betale underholdsbidrag, og den person, som har ret til at modtage det, kan aftale beløbet. I tilfælde af børnebidrag eller ægtefællebidrag kan parterne forlange, at aftalen godkendes ved retten eller af registerføreren ved civilstandsregistret (Conservador do Registo Civil), alt efter om de følgende omstændigheder gør sig gældende.

I tilfælde af skilsmisse ved dom kan der imidlertid indgås aftale om børnebidrag. Retten skal i så fald anmodes om at godkende børnebidragsaftalen i forbindelse med sagen om regulering af forældreansvaret. I nedenstående underafsnit skitseres de vigtigste elementer i disse sager.

I tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst anmodes registerføreren ved civilstandsregistret om at godkende aftalen om underholdsbidrag mellem ægtefæller og/eller bidrag til mindreårige børn. Registerføreren har enekompetence i disse sager, som kan indbringes for ethvert civilstandsregister (Conservatória do Registo Civil). Hvad angår aftaler om børnebidrag skal anklagemyndigheden ved retten i den retskreds, hvor civilstandsregistret hører hjemme, og hvor sagen blev anlagt, fremsætte en forhåndsudtalelse. Hvis aftalen godkendes, bevilges skilsmissen. Godkendes aftalen ikke, henvises sagen om skilsmisse efter fælles overenskomst til retten, hvor den vil blive behandlet. Det tilkommer i så fald retten at vurdere og godkende aftaler vedrørende børnebidrag eller ægtefællebidrag.

De samme regler finder anvendelse i tilfælde af separation, erklæring om ægteskabets ugyldighed eller omstødelse af ægteskab.

Selv om der ikke er tale om skilsmisse eller separation, skal forældrene, hvis der er indgået en aftale, indbringe aftalen om forældreansvar eller eventuelle ændringer heraf til godkendelse i civilstandsregistret på samme måde som beskrevet ovenfor.

Fastsættelse af underholdsbidrag, når der ikke foreligger en oprindelig aftale

Børnebidrag fra forældre til mindreårige børn

I tilfælde af skilsmisse ved dom skal der anmodes om fastsættelse af børnebidrag under retssagen om fordeling af forældreansvaret. Forældrene kan senere anmode om godkendelse af aftalen om forældreansvar. Kan der ikke opnås en sådan aftale, eller godkendes den ikke, anmoder anklagemyndigheden om at få fastsat vilkårene for udøvelse af forældreansvaret. Sagen føres ved retten. Forældrene indkaldes til et retsmøde, som den mindreårige og andre familiemedlemmer også kan blive indkaldt til. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed under retsmødet, fastsætter dommeren en foreløbig ordning for forældreansvar, og parterne henvises til mægling eller til et særligt retsmøde med sagkyndige. Hvis det stadig er umuligt at nå til enighed, anmodes forældrene om at afgive indlæg og fremlægge beviser. Herefter følger bevisførelse, domsforhandling og dom.

De samme regler finder anvendelse i tilfælde af separation, erklæring om ægteskabets ugyldighed eller omstødelse af ægteskab.

Underholdsbidrag fra forældre eller andre, som har pligt til at betale børnebidrag

Børnebidrag kan også fastsættes i specifikke sager vedrørende børnebidrag, hvis der f.eks. skal føres sag mod personer, som har pligt til at betale et sådant børnebidrag. Sådanne sager har også til formål at ændre det tidligere fastsatte underholdsbidrag. Dette sker i retten. Sagen begynder med en begæring ledsaget af følgende elementer: attester, der beviser graden af slægtskab eller svogerskab mellem barnet og sagsøgte, i givet fald en genpart af dommen med tidligere fastsatte aftaler om underholdsbidrag og en liste over vidner. Den indklagede indkaldes. Der indkaldes herefter til et møde med henblik på at nå frem til en aftale mellem parterne. Hvis der ikke opnås enighed, følger herefter svarskrift, bevisførelse, domsforhandling og dom.

Underholdsbidrag til en voksen eller et myndiggjort barn

Sager om fastsættelse af underholdsbidrag til en voksen eller et myndiggjort barn kan indbringes for ethvert civilstandsregister (Conservatória do Registo Civil) ved indgivelse af begæring med angivelse af faktiske og retlige grunde. Begæringen skal vedlægges dokumentation og alt andet bevismateriale. Den indklagede indkaldes. Hvis den pågældende ikke gør indsigelse, gives der medhold i sagen, og underholdsbidraget fastsættes ved registerførerens afgørelse. Gør den indklagede indsigelse, forsøger registerføreren at mægle mellem parterne. Viser dette sig umuligt, forbereder registerføreren sagen, som henvises til behandling ved den kompetente ret.

Hvis der allerede er en verserende retssag, hvor der er blevet fastsat børnebidrag, forenes sagen om fastsættelse af bidrag til et barn, der i mellemtiden er blevet voksent eller er blevet myndiggjort, med den allerede verserende sag og behandles i den pågældende ret og ikke ved civilstandsregistret.

Mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller

Når der ikke foreligger nogen oprindelig aftale, indbringes sagen om fastsættelse af underholdsbidrag mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller for retten. Sagen har form af et anerkendelsessøgsmål med samme procedure som den, der skitseres nedenfor om underholdsbidrag til voksne.

Underholdsbidrag til voksne

Bortset fra ovennævnte sager indbringes sager om fastsættelse af underholdsbidrag til voksne for retten (f.eks. forældres anmodning om underholdsbidrag fra børn). Sagen sigter mod afsigelse af dom i et anerkendelsessøgsmål. Den begynder med, at stævningen indgives til retten.

I stævningen skal den person, der har anlagt sagen, angive den ret, hvor sagen indbringes, anføre parterne med navn, bopæl eller kontoradresse og, om muligt, deres beskæftigelse og arbejdssted, angive procesformen, gøre rede for de kendsgerninger og anbringender, der danner grundlaget for søgsmålet, fremsætte sin påstand og anføre sagens værdi. Sidst i stævningen anføres en fortegnelse over vidner, og der anmodes om optagelse af øvrige beviser. Dokumentation for betalt retsafgift samt fuldmagt skal vedlægges stævningen, hvis den pågældende part repræsenteres af en advokat. Alternativt kan der vedlægges dokumentation for, at der er bevilget retshjælp.

Hvis der udpeges en advokat, udtages der stævning elektronisk via en formular, som er tilgængelig på: Citius (mj.pt) i overensstemmelse med de deri angivne procedurer og instrukser Såfremt den pågældende part ikke er repræsenteret af en advokat, kan vedkommende indgive stævningen ved rettens justitskontor på en af følgende måder: personligt, pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen eller pr. fax.

Den indklagede indkaldes. Hvis der ikke opnås enighed under sagen, følger følgende obligatoriske faser: svarskrift, kendelse om sagens karakter, bevisførelse, domsforhandling og dom.

Afhængigt af de ovennævnte tilfælde er proceduren for fastsættelse af underholdsbidrag

• i civilstandsregisterkontorerne fastsat i artikel 5‑20 i lovdekret nr. 272/2001 af 13. oktober 2001 og artikel 274A‑274C i civilstandsloven
• ved domstolene fastsat i artikel 45‑47 i lov nr. 141/2015 af 8. september (børnebidrag) og i artikel 548 og 550 ff. (personer, der skal betale underholdsbidrag), artikel 931 og 994 (underholdsbidrag til ægtefællen i tilfælde af separation eller skilsmisse) og artikel 989 (underholdsbidrag til børn af børn eller myndiggjorte børn) i den civile retsplejelov.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I tilfælde af børnebidrag kan stævningen indgives af barnets retlige repræsentant, af anklagemyndigheden, af den person, der har forældremyndigheden eller af forstanderen for den institution, den mindreårige opholder sig på. Enhver kan underrette anklagemyndigheden om, at der er behov for at fastsætte børnebidrag (artikel 45 i lov nr. 141/2015 af 8. september 2015).

I tilfælde af bidrag til umyndiggjorte voksne kan disses retlige repræsentanter anlægge sag (artikel 16 i den civile retsplejelov).

Bortset fra i disse tilfælde om umyndighed skal sager om underhold til voksne eller myndiggjorte børn anlægges af de voksne eller myndiggjorte børn selv, af en retlig repræsentant udpeget af dem eller af en advokat, de har givet fuldmagt til at anlægge sagen.

Loven fastsætter imidlertid følgende særlige forhold for så vidt angår voksne børn: Den forælder, der har hovedansvaret for at betale udgifterne til voksne eller myndiggjorte børn, som ikke er i stand til at klare sig selv, kan kræve, at den anden forælder bidrager til børnenes underhold og uddannelse. Dette bidrag kan helt eller delvist ydes til voksne eller myndiggjorte børn, hvis dommeren skønner det nødvendigt, eller hvis forældrene er enige herom (artikel 989 i den civile retsplejelov).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Underholdsbidrag til børn

Førsteinstansrettens afdeling for familieretlige sager (Tribunal de Comarca, Juízo de Família e Menores) har kompetence i sager om forældreansvar og fastsættelse af børnebidrag. Hvis der ikke findes en afdeling for familieretlige sager, behandles sagen i princippet ved førsteinstansrettens lokale afdeling eller afdeling for generelle sager (Tribunal de Comarca, Juízo local ou Juízo de Competência Genérica).

Ved afgørelsen af, hvilken af de førnævnte domstole der har stedlig kompetence, gælder følgende bestemmelser. Principielt er det retten i den retskreds, hvor barnet bor på tidspunktet for indledningen af retssagen, som er kompetent.

Hvis barnets bopæl er ukendt, ligger kompetencen hos retten på det sted, hvor indehaverne af forældreansvaret bor.

Bor indehaverne af forældreansvaret forskellige steder, er den kompetente ret den, som har kompetence, hvor forældreansvarsindehaveren bor, eller i tilfælde af fælles forældreansvar den person, barnet bor hos.

Hvis en af sagerne vedrører to eller flere børn af de samme forældre, som bor i forskellige retskredse, ligger den kompetente domstol i den retskreds, hvor det største antal af børnene har bopæl. Alt andet lige ligger kompetencen hos den ret, hvor der oprindelig blev anmodet om børnebidrag.

Hvis barnet ikke bor i Portugal ved sagens anlæggelse, har retten i sagsøgers eller sagsøgtes retskreds kompetencen. Bor de også i udlandet, og den portugisiske ret har international kompetence, behandles sagen af førsteinstansretten i Lissabon, afdelingen for familieretlige sager, da denne ret har stedlig kompetence for Lissabon kommune.

Underholdsbidrag til voksne børn

Ethvert civilstandsregister har kompetence til at behandle underholdsbidragssager vedrørende voksne børn. Dette gælder ikke, hvis der allerede foreligger en retssag, hvor der er fastsat underholdsbidrag til barnet. I så fald forenes begæringen om fastsættelse af bidrag til et barn, som i mellemtiden er blevet myndigt eller er blevet myndiggjort, med den verserende sag og behandles ved den pågældende ret.

Underholdsbidrag til ægtefæller eller tidligere ægtefæller

Sager om fastsættelse af underholdsbidrag mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller indbringes for førsteinstansrettens afdeling for familieretlige sager i den retskreds, hvor sagsøgte bor. Hvis der ikke findes en afdeling for familieretlige sager, behandles sagen i princippet ved førsteinstansrettens lokale afdeling eller afdeling for generelle sager.

Underholdsbidrag til voksne

Bortset fra ovennævnte sager indbringes sager om fastsættelse af underholdsbidrag til voksne for førsteinstansretten (Tribunal de Comarca): den centrale afdeling for civilretlige sager (Juízo Central Cível) (hvis værdien af søgsmålet overstiger 50 000 EUR), eller den lokale afdeling eller afdelingen for generelle sager, hvis en sådan findes (hvis værdien af søgsmålet ikke overstiger 50 000 EUR). Den stedlige kompetence tilkommer retten i sagsøgtes retskreds.

Fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag

Nedenstående domstole har kompetence i særlige fuldbyrdelsessager i forbindelse med underholdsbidrag i tilfælde af for sen betaling.

Er den sag, hvor underholdsbidraget blev fastsat, blevet behandlet ved førsteinstansrettens afdeling for familieretlige sager, skal den særlige fuldbyrdelsessag i forbindelse med underholdsbidrag behandles ved den pågældende ret som led i den sag, som fuldbyrdelsesbegæringen skal forenes med.

Hvis den sag, hvor underholdsbidraget blev fastsat, blev behandlet ved førsteinstansrettens centrale afdeling for civilretlige sager (Tribunal de Comarca, Juízo Central Cível), er det fogedretten (Secção de Execução), som har kompetence til særlig fuldbyrdelse af bidragsafgørelser, hvis sagen ikke ligger inden for den pågældende centrale afdelings kompetence på grund af dens monetære værdi.

Såfremt der ikke er en fogedret, har den centrale afdeling for civilretlige sager, der behandlede anerkendelsessøgsmålet, kompetence i den særlige fuldbyrdelsessag om underholdsbidrag, og fuldbyrdelsen finder i så fald sted som led i denne sag.

Hvis den sag, hvor der blev fastsat underholdsbidrag, blev ført ved førsteinstansrettens lokale afdeling eller afdeling for generelle sager, behandles fuldbyrdelsen som led i denne sag, hvis den centrale afdeling ikke har en fogedret. Hvis den centrale afdeling har en fogedret, har fogedretten kompetence til særlig fuldbyrdelse i forbindelse med underholdsbidrag (idet dens stedlige kompetence dækker det område, hvor afdelingen for generelle sager eller afdelingen for lokale civilretlige sager er beliggende, og hvor sagen blev behandlet med henblik på domfældelse).

Selv om fuldbyrdelsen af retsafgørelser ikke finder sted ved den ret, hvor den retskraftige dom blev afsagt, indgives fuldbyrdelsesbegæringen under det anerkendelsessøgsmål, hvor den pågældende dom blev afsagt. I så fald vil den dømmende ret, når fogedretten har kompetence, hurtigst muligt fremsende en kopi af dommen, den stævning, som gav anledning til fuldbyrdelsen, og bilag til fogedretten.

Den samme regel finder anvendelse i sager, hvor der ikke findes en fogedret, og den lokale civilretlige afdeling eller afdeling for generelle sager har kompetence med hensyn til fuldbyrdelsessager.

Hvis sagen om fastsættelse af underholdsbidrag ikke blev behandlet ved retten, men i stedet ved civilstandsregistret, er den stedlige kompetence for særlig fuldbyrdelse i forbindelse med underholdsbidrag omfattet af følgende principper:

• Fuldbyrdelsessager skal indbringes for retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige person har bopæl. Dog kan den bidragsberettigede vælge den domstol, hvor forpligtelsen skal opfyldes, hvis den pågældende bor i storbyområderne Lissabon eller Porto, og den bidragspligtige bor i det samme storbyområde.
• Når fuldbyrdelsessagen skal indbringes i den retskreds, hvor den bidragspligtige bor, og denne ikke er bosiddende i Portugal, men har aktiver der, ligger kompetencen hos domstolen i den retskreds, hvor aktiverne befinder sig.

Med hensyn til materiel kompetence i sager om fuldbyrdelse i forbindelse underholdsbidrag på grundlag af afgørelser fra registerføreren gælder følgende regler:

Førsteinstansrettens afdeling for familieretlige sager har kompetence til at forberede og påkende sager om fuldbyrdelse i forbindelse med underholdsbidrag mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller, til børn og til voksne og myndiggjorte børn. Da det respektive anerkendelsessøgsmål i dette tilfælde imidlertid ikke blev behandlet af afdelingen for familieretlige sager, men af civilstandsregistret, kan domstolene beslutte, at fogedretten (Tribunal de Comarca, Juízo de Execução) har kompetence.

Hvis der ikke er nogen fogedret, har den lokale afdeling for civilretlige sager eller afdeling for generelle sager kompetence til fuldbyrdelse i sager om underholdsbidrag.

Bemærk:
De nationale domstoles fortolkning af førnævnte kompetenceregler kan variere.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er som hovedregel ikke nødvendigt at udpege en advokat i børnebidragssager, medmindre der er tale om appelsager. Voksne eller myndiggjorte sagsøgere (f.eks. barnets værge) kan selv give møde for retten, når sagen behandles af retten i første instans. Barnet skal dog tildeles en advokat, når der er tale om interessekonflikter mellem barnet og barnets forældre, den retlige repræsentant eller den person, som de facto har forældremyndigheden, og endvidere når et barn, der er tilstrækkeligt modent, anmoder retten herom.

For andre underholdsbidragssager gælder nedenstående generelle principper.

Der skal udpeges en advokat: i sager, der henhører under domstole med en værdigrænse, hvor en ordinær appel er mulig, i sager, hvor appel altid er mulig uanset værdien, i appelsager og i sager, der indbringes for højere domstole.

I 2022 er ordinær appel kun mulig, når sagens værdi overstiger tærsklen for den domstol, appellen indbringes for, og den anfægtede afgørelse er ugunstig for appellanten for så vidt angår et beløb, som også overstiger halvdelen af domstolens tærskel. I tilfælde af tvivl om tabets værdi vil kun søgsmålets værdi blive taget i betragtning. Der er fastsat forskellige undtagelser til dette retsprincip i samme artikel og i andre specifikke retlige bestemmelser. I 2022 (tidspunktet for ajourføringen af dette faktablad) var domstolenes tærskel i civilretlige sager følgende: appeldomstolen (Tribunal da Relação) — 30 000 EUR og retten i første instans (Tribunal de Primeira Instância) — 5 000 EUR.

Skønt det er nødvendigt at udpege en advokat, kan advokatfuldmægtige, rådgivende advokater og parterne selv indgive begæringer, som ikke omfatter retlige spørgsmål.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Svaret på dette spørgsmål varierer efter, om sagen om fastsættelse af underholdsbidrag behandles ved retten eller civilstandsregistret, og om parterne får retshjælp eller ej. Retterne opkræver sagsomkostninger. Civilstandsregistrene opkræver gebyrer.

Omkostninger i sager, der ligger inden for domstolenes kompetence

Regulamento das Custas Processuais (forordningen om sagsomkostninger) indeholder bestemmelser om betaling af sagsomkostninger.

Omkostningerne omfatter retsafgiften og partens udgifter (artikel 529 i den civile retsplejelov).

Undtagelser

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra i) og 1), i forordningen om sagsomkostninger gælder følgende:

Mindreårige er fritaget for sagsomkostninger, når de er repræsenteret af anklagemyndigheden eller af en beskikket advokat i sager, der behandles ved retten. De er fritaget for gebyrer i sager, der behandles af civilstandsregistrene.

Mindreårige og deres advokater er også fritaget for omkostninger i appelsager om afgørelser vedrørende begæringen om eller ændringen eller ophøret af underholdsbidrag afsagt af ungdomsdomstolene. Retssager ved ungdomsdomstolene, hvor der kan fastsættes underholdsbidrag, er som regel børnebidragssager og sager om regulering af forældreansvar. Der er tale om særlige ikke-kontradiktoriske sager.

I henhold til artikel 15, stk. 1, litra f), i forordningen om sagsomkostninger gælder følgende:

Parterne i sager ved ungdomsdomstolen er fritaget for forhåndsbetaling af retsafgifter, herunder i sager, hvor der fastsættes børnebidrag. I disse sager skal parten i stedet for at betale retsafgiften på forhånd betale den senest ti dage efter afsigelsen af en dom i hovedsagen. Dette er tilfældet, selv om dommen ikke er endelig.

Bortset fra ovennævnte sager skal der som udgangspunkt betales omkostninger. Dette vil ikke være tilfældet, hvis parten får retshjælp, og/eller hvis kapitel V i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008, som vil blive omtalt nedenfor, finder anvendelse på den pågældende sag.

Omkostninger

Bortset fra ovennævnte undtagelser skal der betales en foreløbig retsafgift for at indbringe en sag for retten med henblik på fastsættelse af underholdsbidrag. Den foreløbige retsafgift svarer til et forskud på de endelige omkostninger.

Omkostningerne omfatter den pågældende parts retsafgift, andre afgifter og sagsomkostninger.

Sagsomkostninger

For at bestemme den skyldige retsafgift er det væsentligt at kende værdien af søgsmålet, da retsafgiften beregnes på grundlag af dette beløb i overensstemmelse med en af tabellerne i bilagene til forordningen om sagsomkostninger (Regulamento das Custas Processuais).

Kravets størrelse med henblik på anvendelse af ovennævnte satser er fastsat i artikel 296‑310 i den civile retsplejelov.

Eksempelvis gælder følgende:

• Værdien af sager om endelig fastsættelse af underholdsbidrag svarer til fem gange den årlige ydelse, som er anført i stævningen, dvs. at værdien af disse sager svarer til summen af den forlangte månedlige betaling gange 60.
• Værdien af retssikrende foreløbige foranstaltninger vedrørende underholdsbidrag svarer til den anmodede månedlige betaling gange 12.
• Værdien af skilsmissesager og sager om regulering af forældreansvaret, som vedrører andre immaterielle interesser bortset fra underholdsbidrag, er mindst appeldomstolens (Tribunal da Relação) grænse plus en procent (i 2022: 30 000,01 EUR — artikel 44 i lov nr. 62/2013).

Afgifter

Følgende regler gælder for afgifter (artikel 532 i den civile retsplejelov, som findes på: lov nr.º 41/2013 af 26. juni 2013.

For så vidt angår udgifter og afgifter, der opstår som følge af undersøgelser (betaling til sagkyndige, rapporter osv.), er reglen den, at hver part betaler de udgifter og afgifter, den pågældende har givet anledning til.

Viser undersøgelsen sig at være åbenbart unødvendig eller forhalende, bærer den part, som forlangte den, afgiften herfor uanset fristen eller afgørelsen om omkostninger.

Når alle parter har en interesse i undersøgelser eller udgiften, når de begge får lige stor fordel, eller når det ikke er muligt at afgøre, hvem der er den interesserede part, bæres afgifterne ligeligt af parterne.

Parternes omkostninger

Med hensyn til parternes omkostninger er reglen i henhold til artikel 533 i den civile retsplejelov som følger: Den vindende parts omkostninger bæres af den tabende part på en glidende skala i forhold til dennes tab.

Parternes omkostninger omfatter retsafgifter betalt på forhånd, omkostninger, parten faktisk har afholdt, vederlag til fogeden og dennes udgifter, salærer til advokaten og dennes udgifter.

Omkostningsregnskab

Med undtagelse af ovennævnte sager, hvor parterne er fritaget for forhåndsbetaling af retsafgifter, udarbejder justitssekretæren i princippet først omkostningsregnskabet efter afsigelsen af den endelige dom og i overensstemmelse med dommen. Parterne underrettes om regnskabet.

Såfremt der ikke indkommer klager eller krav vedrørende regnskabet, eller hvis disse er løst, skal den part, der har tabt sagen, betale det skyldige beløb, og/eller den part, der har fået medhold, skal have refunderet forskudsbeløbet.

Parternes omkostninger betales direkte af den tabende part til den part, som har dem til gode. Hvis den tabende part har fået retshjælp, betaler staten de pågældende beløb til den part, som har dem til gode — artikel 26 i forordningen om sagsomkostninger.

Retshjælp i sager, der ligger inden for domstolenes kompetence

Hvis sagsøger ikke har midler til at betale for sagen, kan vedkommende få retshjælp. Ifølge national lovgivning kan der kun ydes retshjælp til fysiske personer eller almennyttige juridiske personer.

Retshjælpsordningen er fastsat i lov nr. 34/2004.

Retshjælp til fysiske personer kan ydes på forskellige måder: juridisk rådgivning, fritagelse for retsafgifter og andre sagsomkostninger ratevis betaling af retsafgifter og andre sagsomkostninger beskikkelse og betaling af salær til advokat samt beskikkelse og ratevis betaling af salær til advokat, og tildeling af en foged.

Den portugisiske retshjælpsordning og alle de deri fastsatte vilkår gælder for alle domstole og for alle former for retssager.

Ansøgninger om retshjælp skal indgives via en formular. Denne skal afleveres personligt eller sendes til kundeservicecentret på et socialsikringsinstitut (Instituto da Segurança Social IP). Formularer og instrukser i udfyldelsen heraf udleveres af instituttet. Normalt er svarperioden 30 dage. Praktiske oplysninger og blanketter findes på: Retshjælp - seg-social.pt.

Når der anlægges en sag, skal sagsøger til stævningen vedhæfte dokumentation for forhåndsbetaling af retsafgiften eller bevilling af retshjælp i form af fritagelse for forhåndsbetaling af den førnævnte afgift. Når der ydes retshjælp i form af ratevis betaling af retsafgifter, skal der vedlægges dokumentation herfor sammen med betaling af det udestående beløb — artikel 14 og 15 i forordningen om sagsomkostninger.

Afgifter i sager, der ligger inden for civilstandsregistrets kompetence

Mindreårige er fritaget for gebyrer, når de er repræsenteret af anklagemyndigheden eller af en beskikket advokat i sager, der behandles ved civilstandsregistret.

Gebyrer, der skal betales i sager inden for civilstandsregistrets kompetenceområde, er fastsat i gebyrbestemmelserne for civilstandsregistre og notarer (Regulamento Emolumentar dos Registos e Notariado).

F.eks. var følgende gebyrer (jf. artikel 18 i Regulamento Emolumentar dos Registos e Notariado) gældende i 2022 i sager inden for civilstandsregistrenes ansvarsområde:

• skilsmisse eller separation efter fælles overenskomst (uden boopgørelse), bl.a. afgørelser om godkendelse af aftaler vedrørende underholdsbidrag mellem ægtefæller eller børnebidrag — 280 EUR
• sager om bevilling af underholdsbidrag til voksne eller myndiggjorte børn — 120 EUR
• sager om ændring af bidragsaftaler — 100 EUR.

Disse beløb er gyldige i 2022 (tidspunktet for ajourføringen af dette faktablad) og revideres løbende. Det er derfor nødvendigt at tjekke den nationale lovgivning i hver enkelt sag.

Retshjælp i sager, der ligger inden for civilstandsregistrets kompetence

Retshjælp finder kun anvendelse på sager, der behandles ved civilstandsregistret, i to situationer: beskikkelse og betaling af salær til advokat samt beskikkelse og ratevis betaling af salær til advokat.

Endvidere er visse handlinger i civilstandsregistrene gebyrfri for individuelle sagsøgere, der kan godtgøre, at de har begrænsede økonomiske midler.

En persons begrænsede økonomiske midler kan dokumenteres på en af følgende måder: et dokument udstedt af den kompetente administrative myndighed eller en erklæring fra en offentlig social velfærdsinstitution, hvor den pågældende har bopæl.

I ovennævnte tilfælde er følgende retsakter gebyrfri: civilstands- eller nationalitetsattester, procedurer og erklæringer i forbindelse hermed, nødvendige dokumenter og procedurer vedrørende fremskaffelsen heraf samt nødvendige beviser af enhver art.

Den samme regel gælder i sager inden for det civilstandsregisters kompetence, hvor underholdsbidraget blev fastsat.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Som regel fastsættes underholdsbidrag som månedlige beløb til betaling, medmindre andet er aftalt, eller det strider mod en lovbestemmelse, eller der er tungtvejende grunde til ekstraordinære foranstaltninger. Hvis den bidragspligtige f.eks. påviser, at han eller hun ikke kan betale underholdsbidrag i form af et pengebeløb, men kun i form af husly og samvær, kan bidraget undtagelsesvis blive tildelt i denne form.

Beregning af underholdsbidrag

Underholdspligten og beregningen af underholdsbidraget er reguleret i artikel 1878‑1880, artikel 1905 og artikel 2003‑2023 i den civile lovbog.

Et underholdsbidrags størrelse skal stå i forhold til den bidragspligtiges midler og bidragsmodtagerens behov. Ved fastsættelse af underholdsbidrag skal der også tages højde for muligheden for, at modtageren kan forsørge sig selv.

Bidragsmodtagerens behov afhænger af, om den pågældende er et barn, et voksent barn, som fortsætter sin uddannelse, eller blot en voksen. Disse er allerede nævnt i svaret på spørgsmål 1.

For så vidt angår de af den bidragspligtiges midler, der skal tages højde for, er det vigtigt at nævne de særlige kriterier, der skal tages i betragtning, alt efter om bidraget fastsættes for børn eller tidligere ægtefæller.

Underholdsbidrag til børn

Underholdspligten over for et barn er en grundlæggende pligt for barnets forældre. Den er baseret på artikel 36, stk. 5, i Den Portugisiske Republiks forfatning.

Underholdsbidrag til børn skal stå i forhold til den bidragspligtiges midler.

I overensstemmelse med Portugals øverste domstols (Supremo Tribunal de Justiça) retspraksis for princippet for beregning af størrelsen af underholdsbidrag til et barn skal retten ikke blot se på det beløb, den bidragspligtige aktuelt har i indtægt, men også helt generelt inddrage hans eller hendes sociale status, arbejdsevne, pligt til aktivt at stræbe efter et erhverv, som gør vedkommende i stand til at opfylde denne grundlæggende pligt, og alle de aktiver, den pågældende ejer.

Underholdsbidrag til tidligere ægtefæller

Ved fastsættelsen af størrelsen af underholdsbidraget til tidligere ægtefæller skal retten tage højde for ægteskabets varighed, bidraget til familiens økonomi, ægtefællernes alder og helbred, deres faglige kvalifikationer og deres muligheder for at arbejde, den tid, de skal bruge til opfostring af de fælles børn, deres indkomst og andre indtægter, nyt ægteskab eller nyt samliv og generelt set alle de omstændigheder, der kan påvirke den bidragsberettigede ægtefælles behov og den bidragspligtige ægtefælles økonomiske muligheder.

Ifølge størstedelen af den nationale retspraksis har den bidragsberettigede ægtefælle ikke ret til at kræve, at den levestandard, den pågældende havde under ægteskabet, opretholdes.

Tidspunkt, hvorfra der skal betales underholdsbidrag

Underholdsbidrag fastsat ved retsafgørelse skal betales fra den dato, sagen blev anlagt. Underholdsbidrag fastsat ved aftale mellem parterne og godkendt ved rettens eller registerførerens afgørelse skal betales fra datoen for den bidragspligtiges misligholdelse. Den bidragspligtige misligholder sin forpligtelse på den dato, der er fastsat for betaling, eller i mangel heraf, når der kræves betaling. Ud over ovennævnte tilfælde fastsætter portugisisk lovgivning ikke bestemmelser om fastsættelse af underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft.

Ændringer i allerede fastsat underholdsbidrag

Sker der en ændring i omstændighederne, efter at underholdsbidraget er fastsat, kan bidraget ændres eller ophøre.

Hvis der ikke verserer en særlig fuldbyrdelsessag om underholdsbidrag, indgives begæringen om at ændre eller afslutte underholdsbidraget sammen med søgsmålet med henblik på dom. Hvis der verserer en særlig fuldbyrdelsessag om underholdsbidrag, sammenlægges begæringen om at ændre eller afslutte underholdsbidraget med fuldbyrdelsessagen.

Den bidragspligtige kan anmode om, at bidraget bliver sat ned eller afsluttet, hvis vedkommendes økonomiske situation f.eks. forringes eller forbedres, bidragsmodtageren bliver myndig, eller den bidragspligtige bliver i stand til at bidrage til modtagerens forsørgelse.

Den bidragsberettigede kan anmode om, at beløbet bliver sat op, hvis vedkommendes økonomiske situation forringes, familiemæssige forhold ændres eller behov vokser, eller hvis leveomkostningerne stiger, og denne stigning kan og bør støttes af den bidragspligtige (f.eks. fordi dennes løn også er steget).

Automatisk ajourføring

For at tage højde for de stigende leveomkostninger kan det fastsættes i afgørelsen om underholdsbidraget, at det aftalte beløb automatisk og regelmæssigt ajourføres (normalt årligt).

Ajourføringen kan baseres på stigningen i inflationstakten, som offentliggøres årligt af det nationale statistiske institut (Instituto Nacional de Estatística), eller på en stigning i en bestemt rentesats, som angives af retten. Den kan dog også bestå i en fast årlig stigning på et bestemt beløb som fastsættes i afgørelsen.

Retten skal fastsætte denne automatiske ajourføring og vælge et egnet middel til at opnå den efter eget skøn. Den automatiske ajourføring kan også fastsættes ved en godkendt aftale mellem parterne.

Midlertidigt underholdsbidrag

Ud over endeligt underholdsbidrag kan der fastsættes midlertidigt bidrag.

Hvis der endnu ikke er fastsat endeligt underholdsbidrag, kan retten på begæring af den bidragsberettigede eller på eget initiativ, hvis den pågældende er mindreårig, tildele midlertidigt underholdsbidrag, der fastsættes efter rettens skøn. Midlertidigt underholdsbidrag skal aldrig tilbagebetales. Det skal betales under hovedsagen om fastsættelse af størrelsen af det endelige underholdsbidrag. Det endelige underholdsbidrag skal betales, når beløbet er fastsat.

I tilfælde af verserende sager om skilsmisse ved dom kan retten fastsætte midlertidigt underholdsbidrag til en af ægtefællerne eller børnene, mens sagen behandles. Under verserende sager om forældreansvar kan retten også fastsætte midlertidigt bidrag til mindreårige børn. I førnævnte tilfælde kan der fastsættes midlertidigt underholdsbidrag under et retsmøde under selve retssagen.

Alternativt kan der fastsættes midlertidigt bidrag i forbindelse med retssikrende foranstaltninger, som forenes med hovedsagen, hvor det endelige underholdsbidrag bliver fastsat.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Der udbetales underholdsbidrag på de vilkår og til den person, der er anført i retsafgørelsen eller i den retsgodkendte aftale mellem parterne.

Såfremt bidragsmodtageren er voksen og myndig eller et myndiggjort barn, vil underholdsbidraget som regel blive udbetalt direkte til den pågældende.

Er modtageren en umyndig voksen, vil underholdsbidraget blive udbetalt til den, der har den lovmæssige forpligtelse til at sørge for den umyndiges pengesager (værge, lavværge eller retsligt udpeget bobestyrer). Det kan også være en institution, der modtager bidraget.

Er modtageren mindreårig, udbetales underholdsbidraget til den af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, eller til andre slægtninge, en tredjepart (plejefamilie) eller forstanderen for den institution, den mindreårige opholder sig på.

Loven fastsætter ikke faste betalingsmetoder, og parterne kan derfor indgå aftale herom. Er der ingen aftale, træffer domstolene afgørelse om den mest praktiske og mindst bekostelige betalingsform, både for betaleren og modtageren.

Normalt udbetales den månedlige bidragsydelse kontant, og den skal leveres til modtageren i begyndelsen af den måned, den vedrører.

Tid og sted for betalingen er fastsat i aftalen eller afgørelsen om fastsættelse af underholdsbidraget. Hvis disse ikke er fastsat, finder standardbestemmelserne herom i den civile lovbog anvendelse. Ifølge disse bestemmelser gælder følgende, hvor intet andet er fastsat:

• Underholdsbidrag i kontanter skal betales på det sted, hvor modtageren har sin bopæl på det tidspunkt, hvor betalingen forfalder.
• Da ydelserne svarer til månederne i den gregorianske kalender, kan bidragsmodtageren anmode om betaling på et hvilket som helst tidspunkt fra den første dag i den pågældende måned.

Den mest almindelige form er bankoverførsel eller indsættelse på en bankkonto, men betaling kan også ske i form af fremsendelse af en postanvisning eller en check eller ved personlig aflevering af pengebeløbet i kontanter.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige misligholder aftalen, kan den bidragsberettigede ty til civil- og strafferetlige fuldbyrdelsesforanstaltninger.

Civilretlige fuldbyrdelsesforanstaltninger

Retsmøde før fuldbyrdelsen

Når børnebidrag er fastsat i fuldbyrdelsessager om underholdsbidrag eller sager om forældreansvar, giver lovgivningen den bidragsberettigede mulighed for et retsmøde før fuldbyrdelsen.

Det barn, som modtager bidraget, kan anmode om et retsmøde før fuldbyrdelsen, jf. de almindelige bestemmelser om forældremyndighedssager (artikel 48 i Regime Geral do Processo Tutelar Cível), forudsat at følgende betingelser er opfyldt: Den bidragspligtige har undladt at betale eller er forsinket med betalingen af underholdsbidrag, og den bidragspligtige har fast indkomst fra beskæftigelse, pension, tilskud, provisioner, andele, bonusser, præmier, ydelser eller lignende.

Begæringen sammenlægges med forældreansvarssagen eller sagen om fastsættelse af børnebidrag, som behandles ved retten. Den bidragspligtige får besked om at betale bidraget senest ti dage efter forfaldsdatoen. Undlader den bidragspligtige at fremlægge dokumentation for betaling, vil bidragsydelserne hver måned blive fratrukket den løn, pension, bistand eller anden indkomst, som vedkommende modtager. Med henblik herpå vil de organer, som er ansvarlige for udbetalingen, blive bedt om at foretage det månedlige fradrag og indsætte beløbet direkte på den bankkonto, der opgives af den bidragsberettigede. De fratrukne beløb dækker også kommende underholdsbidrag.

Alle de personer eller enheder, som er ansvarlige for at behandle eller udbetale førnævnte indkomst, betragtes, når de er blevet underrettet, som depositarer af de beløb, der fratrækkes som bidrag. Hvis de undlader at fratrække det aftalte beløb, vil der derfor blive indledt tvangsfuldbyrdelse over for dem som led i den igangværende sag.

De fratrukne beløb dækker ikke underholdsbidrag, der er påløbet før meddelelsen om, at den bidragspligtige skulle foretage betaling. Ydelser, der forfalder, vil dog blive dækket. For at inddrive bidrag forfaldet før meddelelsen på retsmødet vil den bidragsberettigede være nødt til at anlægge en tvangsfuldbyrdelsessag. Når der skal betales bidrag til mindreårige, er der intet, som forhindrer den bidragsberettigede i samtidig at anmode om et retsmøde før fuldbyrdelsen (vedrørende de ydelser, der fremover skal betales) og indbringe en særlig fuldbyrdelsessag om underholdsbidrag (vedrørende betaling af forfaldne ydelser).

Det er ikke nødvendigt at afholde et retsmøde før fuldbyrdelsen, før der indbringes en fuldbyrdelsessag. Det er blot et alternativ hertil. Der kan ikke gøres indsigelse, men den bidragsberettigede har mere begrænsede midler til rådighed end i en fuldbyrdelsessag, da den bidragsberettigede kun kan kræve fradrag fra lønninger, pensioner, ydelser eller lignende periodisk indkomst (den bidragsberettigede må ikke forlange udlæg i ejendele, indlån eller kreditter).

Skal der betales underholdsbidrag til mindreårige, kan den bidragsberettigede alternativt blot anlægge en særlig sag om underholdsbidrag, jf. den civile lovbog. Således kan den bidragsberettigede i en enkelt sag inddrive hele det beløb, der er forfaldet eller vil forfalde. Med en tvangsforanstaltning kan den bidragsberettigede gøre brug af bredere fuldbyrdelsesmetoder, f.eks. beslaglæggelse og tildeling af indkomst. Forløbet i sådanne sager forklares i det følgende.

Retsmøde ved misligholdelse

Når der er fastsat børnebidrag i en forældreansvarssag, har den bidragsberettigede ifølge lovgivningen mulighed for et retsmøde ved misligholdelse, jf. artikel 41 i Regime Geral do Processo Tutelar Cível (de almindelige bestemmelser om forældremyndighedssager).

Formålet med denne begæring er at anmode retten om at foranstalte de nødvendige skridt til at håndhæve overholdelsen af forpligtelsen og idømme skyldneren en bøde. Når begæringen er forenet med sagen, indkalder retten forældrene til et møde eller meddeler sagsøgte, at vedkommende inden fem dage skal gøre det gældende, den pågældende finder passende.

Forældrene kan aftale at ændre den fastsatte ordning. Hvis der ikke kan opnås enighed på mødet, tager dommeren foreløbigt stilling til begæringen, og parterne henvises til mægling eller til et særligt retsmøde med sagkyndige. Hvis det stadig er umuligt at nå til enighed, anmodes forældrene om at afgive indlæg og fremlægge beviser. Herefter følger bevisførelse, domsforhandling og dom.

Særlig fuldbyrdelse vedrørende underholdsbidrag

I alle tilfælde af for sen betaling af underholdsbidrag kan den bidragsberettigede anlægge en særlig fuldbyrdelsessag i overensstemmelse med den civile retsplejelov. Denne mulighed foreligger, hvad enten bidraget skal betales til børn eller voksne, og uanset om underholdsbidraget er endeligt eller midlertidigt.

Ved særlig fuldbyrdelse af underholdspligt kan sagsøgeren kræve: udlæg i en del af de beløb, lønninger eller pensioner, som den anden part modtager, eller tildeling af afkast tilhørende den bidragspligtige.

Udlægget eller tildelingen finder sted uafhængigt af beslaglæggelsen og er beregnet til at dække betalingen af skyldige beløb og beløb, der vil forfalde.

Når ansøgeren anmoder om udlæg i beløb, lønninger eller pensioner, får det organ, der er ansvarligt for at udbetale disse eller for at behandle de respektive betalinger besked om, at det skal betale det udlagte beløb direkte til ansøgeren. Det udlagte beløb skal hver måned indsættes på ansøgerens bankkonto, idet kontonummeret skal angives i den oprindelige begæring.

Såfremt sagsøgeren forlanger tildeling af afkast, skal vedkommende angive, hvilke goder der er tale om, og fogeden vil beordre deponering af et antal goder, der er tilstrækkeligt stort til at opfylde forfaldne og de kommende underholdsbidrag. Sagsøgte kan rådspørges i den forbindelse.

Når deponeringen er foretaget, og det viser sig, at de tildelte afkast er utilstrækkelige, kan den bidragsberettigede udpege andre goder. Hvis det derimod viser sig, at afkastet er for højt, skal den bidragsberettigede tilbagebetale det overskydende beløb til den bidragspligtige, efterhånden som han eller hun modtager det. Den bidragspligtige kan også kræve, at deponeringen begrænses til en del af goderne eller overføres til andre.

De udlagte beløb eller værdien af de tildelte afkast bør være tilstrækkelige til at dække skyldige ydelser, morarenter, når den bidragsberettigede forlanger det, kommende ydelser og automatiske ajourføringer, hvis sådanne er fastsat.

Den bidragsberettigede kan stadig kræve beslaglæggelse af den bidragspligtiges formuegoder. Beslaglæggelse kan omfatte løsøre og fast ejendom, bankindeståender, kreditrettigheder, kommercielle virksomheder eller aktier.

Er der solgt goder til betaling af et skyldigt underholdsbidrag, kan der ikke kræves tilbagebetaling af restbeløbet til den bidragspligtige, før der er sikkerhed for betaling af de kommende ydelser op til det beløb, som dommeren finder passende, medmindre der ydes kaution eller en anden passende garanti.

Den bidragspligtige bør først indkaldes, efter at beslaglæggelsen/udlægget/tildelingen af afkast har fundet sted. Den bidragspligtiges indsigelse mod fuldbyrdelse eller beslaglæggelse udsætter ikke tvangsfuldbyrdelsen.

I tilfælde af en begæring om at ændre eller ophæve betalingerne af underholdsbidrag under behandlingen af en særlig fuldbyrdelse vedrørende underholdspligt skal anmodningen om ændring eller afslutning knyttes til fuldbyrdelsen.

Det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument

I tilfælde af misligholdelse af en aftale om underholdsbidrag, som hidrører fra et officielt bekræftet dokument, der er udstedt af administrative myndigheder, eller et dokument bekræftet af sådanne myndigheder i en medlemsstat, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, kan den bidragsberettigede påberåbe sig forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument (artikel 4, stk. 3, litra b), i ovennævnte forordning og artikel 68, stk. 2, i forordning nr. 4/2009 af 18. december 2008).

Strafferetlige fuldbyrdelsesforanstaltninger

Artikel 250 i straffeloven omhandler den lovovertrædelse, der består i misligholdelse af bidragsforpligtelser, og straffen herfor, som er fængsel på mellem en måned og to år eller dagbøder i op til 240 dage alt efter de deri fastsatte tilfælde.

En straffesag kræver, at der indgives en klage.

Hvis forpligtelsen herefter opfyldes, kan retten helt eller delvist frafalde eller tilsidesætte den del af straffen, som ikke er afsonet.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

De regler, der gælder for beslaglæggelse af ejendom eller rettigheder og disses begrænsninger og indsigelsesgrunde, er fastsat i artikel 735‑783 i den civile retsplejelov.

I princippet kan der gøres udlæg i så mange af skyldnerens aktiver, som svarer til det krav, der skal tvangsinddrivelse af fordringen i overensstemmelse med materiel ret. Der kan kun gøres udlæg i den del af skyldnerens aktiver, der er nødvendigt for at betale den fordring, der tvangsinddrives, og de forventede fuldbyrdelsesomkostninger.

Der er endvidere fastsat grænser i lovgivningen for udlægsforretningen og forældelsesfrister for underholdsforpligtelser, jf. nedenfor.

Grænser for udlægsforretninger

Der er visse former for ejendele, som ikke kan gøres til genstand for udlæg under nogen omstændigheder (ejendele, der er absolut fritaget for udlæg), andre, som der kun må gøres udlæg i under visse omstændigheder (ejendele, der er betinget fritaget for udlæg), og atter andre, som der kun må gøres delvist udlæg i (ejendele, der er delvist fritaget for udlæg).

Aktiver, der under ingen omstændigheder kan gøres til genstand for udlæg.

Ud over goder, der er fritaget for beslaglæggelse efter særlig bestemmelse, er følgende absolut fritaget for beslaglæggelse:

• umistelige genstande eller rettigheder
• aktiver i statens og andre offentligretlige juridiske personers ejerskab
• genstande, hvis beslaglæggelse ville være i strid med god moral eller ikke ville give mening i økonomisk forstand på grund af en ubetydelig markedsværdi
• genstande, der er specifikt beregnet til udøvelse af offentlig gudsdyrkelse
• gravsteder
• udstyr og genstande, der er uundværlige for personer med handicap, og udstyr og genstande til behandling af syge.

Aktiver med relativ fritagelse for beslaglæggelse

Følgende ejendele er betinget fritaget for udlæg:

• Medmindre der er tale om fuldbyrdelse vedrørende betaling af gæld med tinglig sikkerhed, er det ikke muligt at beslaglægge aktiver tilhørende staten og andre offentligretlige juridiske personer eller tilhørende virksomheder, der har koncession på udførelse af offentlige arbejder eller levering af offentlige tjenesteydelser, eller tilhørende velgørende juridiske personer, som er særligt bestemt til formål af almen interesse.
• Skyldnerens arbejdsredskaber og genstande, der har afgørende betydning for udøvelsen af dennes erhverv eller erhvervsuddannelse, er også fritaget for udlæg, medmindre skyldneren indvilger heri, hvis tvangsfuldbyrdelsen sker til betaling af disses indkøbspris eller udgifterne ved reparation heraf, eller hvis de har karakter af inventar i en virksomhed.
• Fritaget for beslaglæggelse er også aktiver, der opfylder vigtige husholdningsbehov i den faktiske bolig for den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, bortset fra tilfælde, hvor fuldbyrdelsen vedrører betaling af selve genstandene eller udgifterne til reparation heraf.

Beslaglæggelse af pengebeløb eller bankindeståender, der er forårsaget af fyldestgørelse af et krav om beslaglæggelse, er fritaget for beslaglæggelse på samme vilkår som det oprindelige krav.

Når et underholdsbidrag inddrives, finder førnævnte bestemmelser om absolut og relativ fritagelse for beslaglæggelse anvendelse.

Når det drejer sig om delvist udlagte aktiver som led i fuldbyrdelsessager om underholdsbidrag, er det beløb, der kan gøres udlæg for, højere end i fuldbyrdelsessager baseret på andre krav, som det vil blive forklaret nedenfor.

Aktiver, der delvist kan gøres udlæg i

To tredjedele af skyldners nettoløn, vederlag, regelmæssige ydelser i form af alderspension eller andre sociale ydelser, forsikringer, ulykkesforsikringer eller erstatninger eller enhver anden udbetaling af tilsvarende art, der sikrer skyldneren et rimeligt udkomme, er fritaget for beslaglæggelse.

Den øvre grænse for, hvad der ikke kan gøres udlæg i, går ved et beløb svarende til tre gange den nationale mindsteløn på tidspunktet for hvert enkelt udlæg, og når skyldneren ikke har andre indtægter, ligger minimumsgrænsen på et beløb svarende til en national mindsteløn. Når den udestående gæld vedrører underhold, kan et beløb svarende til en fuld ikke-bidragspligtig pension ikke beslaglægges.

Når der gøres udlæg i penge eller indeståender i pengeinstitutter, kan der ikke gøres udlæg i det, der svarer til den nationale mindsteløn, eller i tilfælde af underholdsforpligtelser det beløb, som svarer til en fuld ikke-bidragspligtig pension.

Grænsen for, hvad der ikke kan gøres udlæg i med hensyn til lønninger eller regelmæssige ydelser, kan ikke lægges sammen med grænsen for, hvad der ikke kan gøres udlæg i med hensyn til penge eller indeståender i pengeinstitutter.

Overholdes førnævnte bestemmelser om udlæg ikke, kan den bidragspligtige gøre indsigelse mod udlægget.

Frister

Reglerne om forældelsesfrister for underholdsbidrag er fastsat i artikel 303, 310, 313, 314, 320 og 323 i den civile lovbog.

I den portugisiske civile lovbog fastsættes en forældelsesfrist på fem år for betaling af forfaldne underholdsbidrag (artikel 310, litra f), i den civile lovbog). Det betyder, at retten til ydelserne forældes fem år efter forfaldsdatoen for bidragsydelserne på grund af manglende anvendelse. Forældelsesfristen afbrydes af en indstævning til en retssag vedrørende betaling af underholdsbidrag. Den bidragspligtige kan for sit vedkommende give afkald på fristen efter forældelsesfristens udløb. Der kan gøres indsigelse mod en formodet forældelsesfrist ved udtrykkelig eller stiltiende anerkendelse. Retten kan ikke af egen drift opretholde forældelsesfristen, idet den skal påberåbes for at have virkning.

I tilfælde af børnebidrag regnes forældelsesfristen ikke, før barnet har en repræsentant. Selv om barnet har en repræsentant, udløber forældelsesfristen tidligst et år efter, at barnet er blevet myndigt.

I den portugisiske civile retsplejelov er der ikke fastsat en forældelsesfrist, hvorefter den bidragsberettigede ikke længere kan anlægge tvangsfuldbyrdelsessag vedrørende underholdsbidraget. Forældede underholdsbidrag kan derfor tvangsfuldbyrdes. Retten kan i så fald ikke påkende forældelsen af egen drift. For at have retskraft skal forældelsen derfor gøres gældende af skyldneren, som kan gøre indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsen på det grundlag.

Indsigelse mod beslaglæggelse

Nedenstående regler er fastsat i artikel 784 og 785 i den civile retsplejelov.

Den generelle frist for at gøre indsigelse mod udlæg er ti dage, efter at skyldneren har fået meddelelsen om udlægget. Den generelle frist for at gøre indsigelse mod tvangsfuldbyrdelse er 20 dage efter indstævningen af den bidragspligtige.

I forbindelse med særlige fuldbyrdelsessager om underholdsbidrag indstævnes den bidragspligtige først efter, at der er gjort udlæg eller tildelt afkast. Sammen med stævningen underrettes den pågældende om det udlæg, der allerede er foretaget.

Allerede i forbindelse med retsmøder før fuldbyrdelsen ved ovennævnte ungdomsdomstol underrettes den bidragspligtige før påbuddet om at tildele afkast, men kan ikke gøre indsigelse. Den pågældende kan kun fremlægge dokumentation for betaling.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

I tilfælde af børnebidrag har anklagemyndigheden ret til at anlægge den pågældende sag med henblik på fastsættelse af bidrag. Enhver kan underrette anklagemyndigheden om, at der er behov for at fastsætte eller ændre et børnebidrag. Anklagemyndigheden har derfor en offentlig høringstjeneste ved hver ret.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ja, i tilfælde af børnebidrag. Det drejer sig om garantifonden for underholdsbidrag til mindreårige (Fundo de Garantia de Alimentos a Menores, i det følgende benævnt "fonden"). Fonden forvaltes af instituttet for finansiel forvaltning af socialsikringsordningen (Instituto de Gestão Financeira da Segurança Social IP).

Garantien for underholdsbidrag til mindreårige er reguleret ved lov nr. 164/99.

Fonden er til en vis grad ansvarlig for at sikre betalingen af forfaldne underholdsbidrag til mindreårige. Betalingen foretages efter kendelse fra den kompetente domstol.

Krav

Følgende krav skal være opfyldt, for at fondens garanti udløses:

• Den mindreårige skal være bosiddende i Portugal.
• Underholdsbidraget skal være fastsat i en retsafgørelse (registerførerens afgørelser om fastsættelse af underholdsbidrag i sager under dennes kompetence har samme retsvirkninger som domstolens afgørelser).
• Den bidragspligtige skal have misligholdt betalingen.
• Retsmødet før fuldbyrdelsen, jf. artikel 48 i de almindelige bestemmelser om forældremyndighedssager (Regime Geral do Processo Tutelar Cível), skal have været iværksat tidligere (ifølge national lovgivning, med forbehold for ændringer, kan denne betingelse eventuelt også være opfyldt, hvis en begæring har givet anledning til et retsmøde ved misligholdelse som fastsat i artikel 41 i de almindelige bestemmelser om forældremyndighedssager eller en særlig fuldbyrdelsessag om underholdsbidrag).
• Barnets bruttoindkomst må ikke overskride det sociale understøttelsesindeks (IAS — Indexante dos Apoios Sociais).
• Barnet må ikke drage fordel af, at den person, der har fået overdraget forældremyndigheden, har en indkomst på over IAS (dette sker, når indkomsten pr. medlem af den mindreåriges husstand ikke overstiger IAS).

I 2022 (tidspunktet for ajourføringen af dette faktablad) beløb IAS sig til 443,20 EUR. IAS-beløbet ajourføres i princippet årligt. Det gældende beløb bør derfor altid tjekkes i den nationale lovgivning.

Betalingsgrænser

Hvis ovennævnte krav er opfyldt, garanterer staten månedlige bidragsydelser på op til nedennævnte grænse.

For hver bidragspligtig må det månedlige bidrag ikke overstige et IAS uanset antallet af mindreårige børn.

Inden for denne grænse fastsætter retten værdien af de ydelser, fonden skal garantere. Ved fastsættelsen af denne værdi tager retten højde for husstandens økonomiske formåen, det fastsatte bidragsbeløb og barnets særlige behov.

Fonden garanterer ikke forfaldne ydelser. Ydelser, som garanteres af fonden, forfalder fra den første dag i måneden efter rettens afgørelse om fastsættelse af det garanterede beløb.

Ydelsen garanteres, indtil den bidragspligtige reelt begynder at opfylde forpligtelsen.

Ydelserne fra fonden ophører, når barnet fylder 18 år.

Børn, der anbringes på offentlige eller private almennyttige sociale institutioner, som finansieres af staten, offentligretlige, privatretlige eller almennyttige juridiske personer, opdragelsescentre og centre for frihedsberøvelse, har ikke ret til børnebidrag garanteret af fonden.

Behandling

Ansøgninger om fastsættelse af de beløb, fonden skal udbetale, skal indgives til retten under sagen om misligholdelse. Anklagemyndigheden eller den bidragsberettigede skal indgive ansøgningen.

Retten iværksætter en undersøgelse af barnets behov og træffer herefter afgørelse om fastsættelse af de ydelser, fonden skal udbetale inden for ovennævnte grænser.

I tilfælde, hvor der er et presserende behov for underholdsbidraget, kan retten fastsætte et foreløbigt bidrag, som fonden skal garantere, indtil der træffes en endelig afgørelse.

Den bidragsberettigede skal hvert år godtgøre, at den pågældende stadig opfylder kravene til at få garanteret disse ydelser fra fonden, idet de ellers bringes til ophør.

Barnets retlige repræsentant eller den person, der har fået overdraget forældremyndigheden, har pligt til at informere retten eller fonden om eventuelle ændringer i, eller ophør af, misligholdelsen eller i barnets forhold.

Fonden indtræder i barnets rettigheder op til det beløb, den har betalt, med det formål at kræve tilbagebetaling fra skyldneren.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Såfremt den bidragsberettigede befinder sig i Portugal og ønsker at inddrive underholdsbidrag i en anden EU-medlemsstat, skal vedkommende indgive ansøgningen herom til generaldirektoratet for retspleje (Direcção Geral da Administração da Justiça), som er en offentlig instans. Ifølge den nationale lovgivning kan en privat organisation ikke træffe foranstaltninger med det formål.

Generaldirektoratet for retspleje er den portugisiske centralmyndighed med henblik på anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (i det følgende benævnt "forordningen").

Denne forordning muliggør grænseoverskridende inddrivelse af underholdsbidrag. Forordningen gælder for afgørelser truffet i EU-medlemsstaterne (i det følgende benævnt "medlemsstat") og afgørelser truffet i stater, der ikke er medlemmer af EU (i det følgende benævnt "tredjeland"). Den gælder ikke kun for retsafgørelser om underholdsbidrag truffet efter forordningens ikrafttræden den 18. juni 2011, men også for afgørelser truffet før denne dato. Den dækker inddrivelsen af skyldige og kommende ydelser, automatiske ajourføringer fastsat ved afgørelsen samt morarenter. I henhold til forordningen kan underholdsbidrag fastsat ved retsafgørelse eller afgørelse fra en anden kompetent myndighed inddrives.

Anmodningen om inddrivelse af underholdsbidrag i en anden medlemsstat indgives til generaldirektoratet for retspleje ved at udfylde og vedlægge de relevante formularer i bilaget til forordningen. Den bidragsberettigede skal vedlægge visse dokumenter og oplysninger til formularerne. Der kan i givet fald være tale om: en udskrift af dommen eller afgørelsen om fastsættelse af endeligt underholdsbidrag sammen med meddelelse om, at afgørelsen/dommen er endelig, jf. bilag I til forordningen, dokumentation for, at vedkommende har fået eller vil kunne få retshjælp eller fri proces, bankoplysninger med henblik på indsættelse af de inddrevne beløb, fødselsattester for mindreårige børn, skoleattester for voksne børn, fuldmagt til centralmyndigheden og en liste over skyldige beløb.

Den eller de formularer, der skal udfyldes, og de dokumenter og oplysninger, som den bidragsberettigede skal vedlægge, findes i vejledningen, der kan fås fra generaldirektoratet for retspleje. Kontaktoplysningerne for dette organ er anført i svaret på spørgsmål 14.2.

Den type procedurer, generaldirektoratet for retspleje kan anmodes om, er beskrevet i svaret på spørgsmål 15.2.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Den portugisiske centralmyndigheds kontaktoplysninger er:

Direção-Geral da Administração da Justiça

Av. D. João II, 1.08.01 D/E

1990-097 LISBOA - PORTUGAL

Tlf.: (+351) 21 790 65 00

E-mail: correio.dsjcji@dgaj.mj.pt

Websted: http://www.dgaj.mj.pt/

Sprog: portugisisk, spansk, fransk og engelsk.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

I sin rolle som centralmyndighed i henhold til Rådets førnævnte forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 skal generaldirektoratet for retspleje yde den nødvendige støtte som beskrevet i svaret på spørgsmål 14.1.

Hvis den bidragsberettigede befinder sig i en anden medlemsstat og ønsker at anmode om anvendelse af en af de procedurer, der er fastlagt i forordningen, skal vedkommende indgive anmodningen til centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor den pågældende bor. Centralmyndigheden sender herefter anmodningen til den portugisiske centralmyndighed, som påtager sig at videregive den til den kompetente nationale domstol.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Befinder ansøgeren sig i en anden medlemsstat, skal vedkommende kunne kontakte generaldirektoratet for retspleje via centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgeren bor.

Der kan ydes følgende bistand:

Med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag fastsat ved retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat er der fastsat tre forskellige regelsæt i forordningen:

i) regler, der gælder for retsafgørelser truffet i en medlemsstat, som er bundet af Haagerprotokollen af 2007 (som det er tilfældet med Portugal)

ii) regler, der gælder for retsafgørelser truffet i en medlemsstat, som ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007

iii) regler, der gælder for retsafgørelser truffet i alle medlemsstater.

Retsafgørelser i henhold til nr. i):

• anerkendes i den anmodede medlemsstat uden mulighed for indsigelse
• er ikke omfattet af eksekvaturproceduren og skal således ikke prøves i den anmodede medlemsstat og kan umiddelbart fuldbyrdes i denne medlemsstat
• giver den bidragsberettigede mulighed for at anvende de sikrende retsmidler, der er fastsat i den anmodede medlemsstats lovgivning.

Retsafgørelser i henhold til nr. ii):

• anerkendes i den anmodede medlemsstat, medmindre det bevises, at der foreligger en af grundene til afslag på anerkendelse, jf. forordningen.
• Hvis de kan fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor de er truffet, kan den bidragsberettigede anmode om, at retten eller den kompetente myndighed i den anmodede medlemsstat anerkender, at de kan fuldbyrdes i overensstemmelse med proceduren i forordningen.
• Anerkendelse af, at retsafgørelsen kan fuldbyrdes, kan vedrøre en del af afgørelsen.

Retsafgørelser i henhold til nr. iii):

• kan foreløbigt fuldbyrdes, hvis domsstaten erklærer, at en eventuel appel af afgørelsen ikke vil have opsættende virkning.
• Hvis den bidragsberettigede gør afgørelsen gældende i den anmodede medlemsstat, skal vedkommende bevise dens ægthed ved at udfylde de formularer og opfylde de krav, der er fastsat i forordningen.
• Om nødvendigt skal den bidragsberettigede vedlægge en oversættelse af afgørelsen.
• Fuldbyrdelse af dommen finder sted ifølge lovgivningen i den anmodede medlemsstat.
• Dommen kan under ingen omstændigheder underkastes prøvelse med hensyn til den bistandssøgte medlemsstats fortrin.
• Omkostningerne ved anvendelse af forordningen har ikke forrang for inddrivelse af forfaldne underholdsbidrag.

I forordningens artikel 56 fastsættes de procedurer, som er tilgængelige for bidragsberettigede. I nogle tilfælde dækker disse procedurer ikke kun medlemsstaternes retsafgørelser, men også tredjelandes afgørelser.

Den bidragsberettigede kan bl.a.:

• anmode en medlemsstat om at anerkende og erklære, at en retsafgørelse truffet i en anden stat kan fuldbyrdes
• anlægge en sag om fastsættelse af underholdsbidrag i den anmodede medlemsstat
• sammenlægge en anmodning om fastlæggelse af slægtskab med denne sag
• anlægge en sag om fastsættelse af underholdsbidrag i den anmodede medlemsstat, når det viser sig umuligt at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom afsagt i en anden stat
• anmode om ændring af en retsafgørelse truffet i den anmodede medlemsstat
• anmode om ændring af en retsafgørelse truffet i en anden stat end den anmodede medlemsstat.

Disse procedurer er omfattet af den anmodede medlemsstats lovgivning og kompetenceregler, medmindre andet er fastsat i forordningen. I disse sager bistås og repræsenteres den bidragspligtige af centralmyndigheden eller en anden offentlig myndighed, et offentligt organ eller en person udpeget af den anmodede medlemsstat.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Portugal er bundet af Haagerprotokollen af 2007. Derfor finder følgende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 bl.a. anvendelse på domme om underholdsbidrag afsagt i Portugal: artikel 8, 13 og 17-22.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Det er ikke nødvendigt at besvare dette spørgsmål, da der blev svaret ja til det foregående spørgsmål.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Den portugisiske lovgivning — lov nr.º 34/2004 — indeholder bestemmelser, der sikrer retshjælp svarende til den, der er fastsat i kapitel V i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008.

Følgende fysiske personer har ret til retshjælp, forudsat at de kan godtgøre, at de har utilstrækkelige økonomiske midler:

• portugisiske statsborgere og EU-borgere
• udlændinge og statsløse med en gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat
• udlændinge uden en gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat — hvis lovgivningen i deres oprindelsesland giver portugisiske statsborgere den samme ret
• personer, som har bopæl eller deres sædvanlige opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den medlemsstat, hvor sagen vil blive behandlet (grænseoverskridende tvister).

I henhold til den nationale lovgivning skal følgende kriterier anvendes ved vurdering af fysiske personers utilstrækkelige økonomiske midler:

• Ansøgere, hvis husstand har en relevant indkomst med hensyn til retshjælp på højst tre fjerdedele af det sociale understøttelsesindeks, er ikke i stand til at afholde udgifter til en retssag og bør også tildeles en foged og gratis juridisk rådgivning.
• Ansøgere, hvis husstand har en relevant indkomst med hensyn til retshjælp på over tre fjerdedele og højst to en halv gange det sociale understøttelsesindeks, er i stand til at afholde omkostningerne til juridisk rådgivning med forbehold for forhåndsbetaling af et gebyr, men kan ikke med det samme betale sagsomkostningerne og er derfor omfattet af retshjælp i form af ratevis betaling og tildeling af en foged.
• Ansøgere, hvis husstand har en relevant indkomst med hensyn til retshjælp på over to en halv gange det sociale understøttelsesindeks, anses ikke for at have utilstrækkelige økonomiske midler.
• Den relevante indkomst med hensyn til retshjælp er resultatet af forskellen mellem værdien af husstandens fulde nettoindtægt og værdien af det relevante fradrag for retshjælp (kriterierne for beregning af disse værdier er fastsat ved lov).
• Personer, der bor i samme husstand som ansøgeren om retshjælp, anses for at tilhøre den samme husstand.
• Hvis ansøgeren eller et medlem af dennes husstand har kreditter på bankkonti og værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, som beløber sig til over 24 gange det sociale understøttelsesindeks, anses ansøgeren ikke for at have utilstrækkelige økonomiske midler uanset værdien af husstandens relevante indkomst med hensyn til retshjælp.
• Ansøgeren kan undtagelsesvis, og hvis det er behørigt begrundet, anmode om, at der ved vurderingen af spørgsmålet om utilstrækkelige økonomiske midler kun tages hensyn til vedkommendes eller nogle af husstandsmedlemmernes indkomst, aktiver og egne løbende udgifter.
• I tilfælde af en tvist med et eller flere medlemmer af husstanden tages der ved vurdering af spørgsmålet om utilstrækkelige økonomiske midler kun hensyn til ansøgerens eller ansøgerens og nogle husstandsmedlemmers indkomst, aktiver og løbende udgifter, hvis der anmodes herom.
• Hvis lederen af socialsikringstjenesten, som har ansvaret for afgørelsen om at bevilge retshjælp, i en bestemt sag kan konstatere, at anvendelsen af de i foregående afsnit fastsatte kriterier ville føre til en klar afvisning af adgangen til domstolsprøvelse, kan vedkommende træffe en anden afgørelse end den, der ville være blevet resultatet af anvendelsen af førnævnte kriterier. Denne afgørelse skal begrundes.

Juridisk rådgivning gør det muligt for parten at rådføre sig med en advokat for at få tekniske oplysninger om en bestemt tvist, før der anlægges en sag eller anfægtes et søgsmål ved retten.

Der kan herefter bevilges retshjælp på følgende betingelser:

• fritagelse for retsafgifter og andre sagsomkostninger
• ratevis betaling af retsafgifter og andre sagsomkostninger
• beskikkelse og betaling af salær til advokat samt
• beskikkelse og ratevis betaling af salær til advokat.
• tildeling af en foged til at iværksætte fuldbyrdelsesforanstaltninger (f.eks. udlæg eller beslaglæggelse).

Retshjælp dækker de specifikke omkostninger, som følger af, at tvisten er grænseoverskridende.

I tilfælde af at en borger fra en anden medlemsstat søger om retshjælp til et søgsmål, hvor de portugisiske domstole har kompetence, omfatter retshjælpen udgifter til oversættelse, tolkning og rejseudgifter for personer, der skal møde i retten, når deres tilstedeværelse er påkrævet, og/eller retten finder, at de ikke på anden vis kan afgive forklaring.

I tilfælde af ansøgning fra en portugisisk statsborger om retshjælp til at anlægge en sag, hvor domstolene i en anden medlemsstat har kompetence, dækker retshjælp bistand forud for retssagen, og indtil sagen er blevet anlagt i en anden medlemsstat, og omkostningerne til oversættelse af stævninger og øvrige dokumenter.

Hvis modtageren af retshjælp taber sagen, er ordningen for tilbagebetaling af forskudsbetalinger og udgifter betalt af den vindende part den samme for alle kategorier af individuelle modtagere anført ovenfor uden forskelsbehandling.

Der findes dog bestemmelser i national ret, som giver en mindre omfattende retshjælp end den, der er omhandlet i kapitel V i forordningen, og som derfor skal suppleres af denne.

I Portugal er mindreårige fritaget for gebyrer og afgifter, når de er repræsenteret af anklagemyndigheden eller af en beskikket advokat.

Mindreårige og deres advokater er også fritaget for omkostninger i appelsager om afgørelser vedrørende begæringen om eller ændringen eller ophøret af underholdsbidrag afsagt af ungdomsdomstolene.

Parter i sager ved ungdomsdomstolen og søgsmål mod en persons status er fritaget for forhåndsbetaling af retsafgifter. Ifølge national lovgivning er myndighedsalderen 18 år.

Forhåndsbetaling af retsafgifter kan dog ikke kræves i sager, der indbringes for portugisiske domstole, og som er omfattet af forordningen. Dette er tilfældet, uanset om sagen vedrører børn eller voksne, uanset sagens form, og uanset om anmodningen om underholdsbidrag overlapper med en anmodning vedrørende personers status (artikel 44 i forordningen).

Såfremt ansøgeren i sådanne sager ikke er berettiget til retshjælp eller fri proces, kan der først kræves retsafgift til sidst. Endvidere skal procedurerne i henhold til forordningens artikel 56, der omhandler forældres pligt til at forsørge et barn under 21 år (forordningens artikel 46), være helt gratis.

De førnævnte bestemmelser i forordningen finder direkte anvendelse og udvider internt anvendelsesområdet for retshjælp ifølge den nationale lovgivning.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I overensstemmelse med førnævnte artikel 51 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 yder generaldirektoratet for retspleje som den portugisiske centralmyndighed bistand i sager ifølge forordningen og træffer alle relevante foranstaltninger i den forbindelse.

Den har især ansvar for:

• at sende og modtage sådanne anmodninger
• at anlægge eller lette anlæggelsen af sager ved den kompetente ret
• når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen af retshjælp
• at hjælpe med at lokalisere skyldneren
• at hjælpe med at indhente relevante oplysninger om skyldnerens indkomst og aktiver
• at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på at opnå frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende processer
• at lette den løbende fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, herunder eventuelle restancer
• at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag
• at lette fremskaffelsen af dokumentation eller andre beviser
• at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag
• at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at opnå nødvendige foreløbige foranstaltninger for at sikre resultatet af en verserende anmodning om underholdsbidrag
• at lette forkyndelsen af dokumenter.

For at nå disse mål har den portugisiske stat og især generaldirektoratet for retspleje som centralmyndighed truffet følgende foranstaltninger:

• øget antallet af juridiske og administrative medarbejdere til at modtage og sende retsafgørelser, der er truffet ifølge forordningen
• stillet en familiemægler til rådighed
• oprettet et område på sit websted udelukkende beregnet til internationalt samarbejde på det civil- og handelsretlige område, hvor der kan findes oplysninger om underholdspligt, instrukser om de dokumenter og formularer, der er nødvendige for at anlægge sager ifølge forordningen, og instrukser om udfyldelse af en standardformular med angivelse af restancebeløb
• fremsender på anmodning ansøgningen om retshjælp til de kompetente myndigheder
• fremsender anmodninger til de kompetente nationale domstole
• oversætter de dokumenter, som er nødvendige for at fremsætte krav, når Portugal er den anmodede stat
• anmoder om oplysninger og bevismateriale fra det nationale politi, forvaltnings- og skattemyndigheder samt indvandrings- og grænsekontrolmyndigheder om den bidragspligtiges opholdssted og ejendom
• med henblik på forsoning vil den bidragspligtige, når denne indkaldes til at give møde eller opfordres til at kontakte centralmyndigheden, blive gjort opmærksom på anmodningen om at fastsætte, ændre eller inddrive underholdsbidraget og forelagt de mulige scenarier, især dem, der er mest fordelagtige for begge parter, med henblik på at fremme frivillig betaling.

Bemærk:

Kontaktpunktet, domstolene og andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning. De ajourføres regelmæssigt med forbehold af udviklingen i fortolkningen af retspraksis.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er en persons lovbestemte pligt til at yde en anden person de nødvendige midler til vedkommendes underhold, herunder med henblik på at tilgodese vedkommendes åndelige behov samt, når det drejer sig om forældrenes underholdspligt over for deres mindreårige børn, de nødvendige midler til deres opvækst, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Der er indbyrdes underholdspligt mellem ægtefæller, mellem slægtninge i lige linje, mellem søskende og mellem visse andre personer, der er udtrykkeligt fastsat i loven (den rumænske civile lovbogs artikel 516).

Der er indbyrdes underholdspligt mellem tidligere ægtefæller (den civile lovbogs artikel 398). Underholdspligten må ikke forveksles med kompensation eller erstatning.

Den ægtefælle, der har bidraget til underhold af den anden ægtefælles barn, har pligt til at betale underhold til barnet, indtil det bliver myndigt, forudsat at barnets biologiske forældre er afgået ved døden, er savnede eller trængende (den civile lovbogs artikel 517, stk. 1). Til gengæld kan et barn blive pålagt underholdspligt over for den person, der har betalt underhold til barnet i ti år (den civile lovbogs artikel 517, stk. 2).

Arvingerne til en person, der havde underholdspligt over for en mindreårig, eller som uden at være forpligtet dertil ifølge loven har betalt underhold til denne mindreårige, har, afhængigt af værdien af de aktiver, de arver, pligt til fortsat at betale underholdsbidrag til den mindreårige, hvis dennes forældre er afgået ved døden, er savnede eller trængende, men kun indtil den bidragsberettigede bliver myndig.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten mellem forældre og børn er reguleret i den civile lovbogs artikel 499 og 525. Mindreårige, der ansøger om underholdsbidrag fra deres forældre, anses for at være trængende, hvis de ikke kan forsørge sig selv med indtægter fra deres arbejde, også selv om de har aktiver. Hvis forældrene ikke er i stand til at betale underholdsbidrag, uden at dette mindsker deres egne muligheder for selvforsørgelse, kan familieretten imidlertid afsige kendelse om, at underholdsbidraget tilvejebringes ved salg af barnets aktiver med undtagelse af eventuelle nødvendige genstande.

Hvis et barn fortsat er under uddannelse, når det bliver myndigt (18 år), har det fortsat ret til underholdsbidrag fra forældrene, indtil uddannelsen er fuldført. Dog bortfalder underholdspligten senest, når barnet er fyldt 26 år.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragssøgende skal rette henvendelse til den kompetente ret i den bidragssøgendes eller den bidragspligtiges hjemting. Retten kan indkalde til retsmøde med henblik på fastsættelse af underholdsbidraget enten separat eller som led i en skilsmissesag, en faderskabssag, en sag om tildeling af forældremyndigheden over mindreårige børn eller om fastsættelsen af barnets bopæl. Retten kan på retsformandens anmodning træffe midlertidige afgørelser, der kun er gyldige, indtil hovedsagen er afsluttet. Sagen i første instans består af flere etaper. Under den skriftlige procedure indgives stævning, indsigelser og modkrav, og der kan iværksættes sikrende retsmidler såsom arrest eller udlæg. Parterne indstævnes og får processkrifterne forkyndt. Den mundtlige forhandling omfatter retsmødet, hvor parterne kan fremsætte processuelle indsigelser og fremlægge beviser. Denne fase efterfølges af voteringen, og derefter træffes retsafgørelsen.

Ved skilsmisse efter fælles overenskomst, som kan bevilges af en notar, kan ægtefællerne indgå aftale om alle skilsmissens retsvirkninger, herunder fastsættelse af forældrenes respektive bidrag til de udgifter, der er forbundet med barnets opvækst, uddannelse, studier og erhvervsuddannelse.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I princippet kan parterne i en sag om underholdspligt være repræsenteret ved en advokat. Hvis der imidlertid indgives ansøgning om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, må parterne kun i visse tilfælde, der er omhandlet særskilt i artikel 920 i den civile retsplejelov, være repræsenteret i skilsmissesagen.

I tilfælde af separat ansøgning om fastsættelse/forhøjelse/nedsættelse af underholdsbidraget er det tilladt parterne at være repræsenteret på den sædvanlige måde ved en advokat eller en anden repræsentant. Hvis repræsentanten ikke er advokat, må vedkommende ikke holde en afsluttende mundtlig procedure i retssagen. En mindreårig repræsenteres ved sin retlige repræsentant (en forælder eller undtagelsesvist en anden person, der udøver forældremyndigheden). Hvis barnet er myndigt, indgives ansøgningen af barnet selv.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den stedligt kompetente ret (i den retskreds, hvor enten den bidragsberettigede eller den bidragspligtige bor) kan fastslås på grundlag af det rumænske retlige atlas, der offentliggøres på domstolsportalen på justitsministeriets websted https://portal.just.ro/SitePages/acasa.aspx.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej, for det er ikke obligatorisk for den bidragssøgende at være repræsenteret ved eller bistået af en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ved sagsanlæg om fastsættelse eller ændring af underholdsbidrag pålægges en afgift på 20 RON i henhold til bestemmelserne i artikel 15, litra e), i regeringens hastebekendtgørelse nr. 80/2013 om stempelafgift. Advokatbistand eller -repræsentation er ikke obligatorisk. Hvis den pågældende parts indtægter er utilstrækkelige, kan vedkommende ansøge om retshjælp til dækning af advokatsalærer eller andre omkostninger forbundet med retssagen.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag fastsættes på grundlag af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges midler. Underholdsbidraget udbetales i princippet i naturalier og udgør tilstrækkelige midler til ansøgerens underhold. I praksis sker der imidlertid det, at domstolene i hovedparten af sagerne fastsætter størrelsen af underholdsbidraget i kontanter som enten et fast beløb eller en procentdel af den bidragspligtiges månedlige indtægter (den civile lovbogs artikel 530). Underholdsbidrag, der beregnes som et fast beløb, justeres automatisk kvartalsvist for inflation.

Når underholdsbidraget skal betales af en af forældrene, fastsættes det til en fjerdedel af dennes indtægt for et barn, en tredjedel for to børn og halvdelen for tre eller flere børn. Ifølge loven må summen af det underholdsbidrag, der skal betales til børn, og eventuelle øvrige underholdsbidrag, der skal betales til andre personer, ikke overstige halvdelen af den bidragspligtiges nettomånedsindtægt (den civile lovbogs artikel 529).

Hvis der sker ændringer i den bidragspligtiges midler eller den bidragsberettigedes behov, kan familieretten i en ny sag forhøje eller nedsætte underholdsbidraget eller afsige kendelse om, at underholdspligten ophæves, hvor dette er relevant (den civile lovbogs artikel 531).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdspligten opfyldes i form af naturalier og udgør tilstrækkelige midler til ansøgerens underhold og dækker, hvis det er relevant, omkostninger til uddannelse, studier og erhvervsuddannelse (den civile lovbogs artikel 530). Hvis underholdspligten ikke opfyldes frivilligt og i naturalier, afsiger familieretten kendelse om, at underholdsbidraget skal udbetales i kontanter. Underholdsbidraget kan enten fastsættes som et fast beløb eller som en procentdel af den bidragspligtiges nettomånedsindtægt.

Underholdsbidraget betales i faste rater på datoer, der er aftalt af parterne, eller, hvis der ikke foreligger en sådan aftale, på de datoer, der er fastsat i rettens afgørelse. Efter aftale mellem parterne eller, hvis der er en begrundet årsag hertil, familierettens afgørelse kan underholdsbidraget betales forud som et engangsbeløb, der dækker den bidragsberettigedes behov for underhold i en længere periode eller i hele bidragsperioden, forudsat at den bidragspligtige har de nødvendige midler til at opfylde denne forpligtelse (den civile lovbogs artikel 533).

Et underholdsbidrag, der er tilkendt en mindreårig, udbetales til den mindreåriges retlige repræsentant.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Da underholdsbidrag oftest fastsættes som et pengebeløb, er den hyppigste fuldbyrdelsesmetode løntilbageholdelse (månedlig indtægt). Tvangsauktion over den bidragspligtiges løsøre og faste ejendom er en mindre hyppig fuldbyrdelsesforanstaltning.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Med hensyn til inddrivelse af underholdsbidraget bestemmes det i artikel 728 i den civile retsplejelov, at kun op til halvdelen af den bidragspligtiges faste nettomånedsindtægt må gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse til opfyldelse af underholdspligten. Hvis der er flere inddrivelsesprocedurer vedrørende samme beløb, må det eksigible beløb, uanset kravenes art, ikke overstige halvdelen af nettomånedsindtægten.

Hvis den bidragsberettigede indgiver flere anmodninger om beslaglæggelse af en række løsøregenstande eller fast ejendom, hvis værdi åbenlyst overstiger fordringen, kan fogedretten begrænse fuldbyrdelsen til visse aktiver (artikel 701 i den civile retsplejelov).

Inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse ophører eksempelvis, hvis den forpligtelse, der fremgår af tvangsfuldbyrdelsesdokumentet, er opfyldt til fulde, og omkostningerne vedrørende tvangsfuldbyrdelsen er blevet betalt, hvis tvangsfuldbyrdelsen ikke kan gennemføres eller fortsættes som følge af mangel på aktiver eller manglende muligheder for at omsætte disse aktiver, eller hvis tvangsfuldbyrdelsen er blevet annulleret (artikel 702 i den civile retsplejelov).

Forældelsesfristen for at søge tvangsfuldbyrdelse er tre år. Afgørelser om tvangsfuldbyrdelse kan indbringes for fogedretten. Den kompetente ret kan udsætte fuldbyrdelsen, indtil der foreligger en afgørelse i sagen (artikel 719 ff. i den civile retsplejelov).

Hvis tvangsfuldbyrdelsesdokumentet eller selve inddrivelsen ved tvangsfuldbyrdelse annulleres, har den berørte part ret til at ophæve tvangsfuldbyrdelsen ved at genoprette den oprindelige situation (artikel 723 ff. i den civile retsplejelov).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Ikke relevant.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ikke relevant.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ifølge forordning (EF) nr. 4/2009, Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956 kan den bidragssøgende indgive anmodning om underholdsbidrag via det rumænske justitsministerium, hvis den bidragspligtige har sit opholdssted i en af EU's medlemsstater, som har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Ministerul român al Justiției (justitsministeriet)

Adresse: str. Apolodor nr. 17, Sector 5, București, cod 050741

Direcția Drept Internațional și Cooperare Judiciară (direktoratet for international ret og retligt samarbejde)

Fax: +40372041079 eller +40372041084; e-mail: ddit@just.ro

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej, den bidragssøgende skal henvende sig til den fremsendende centralmyndighed i sit hjemland, som er udpeget i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956.

Den fremsendende centralmyndighed i den bidragspligtiges hjemland kan efterfølgende henvende sig til Rumæniens modtagende centralmyndighed,

• det rumænske justitsministerium, vedrørende anmodninger indgivet ifølge forordning (EF) nr. 4/2009 og Haagerkonventionen af 2007, eller
• advokatsammenslutningen i Bukarest (Baroul București), vedrørende anmodninger indgivet ifølge New York-konventionen af 1956.

Anmodningen fremsendes til den kompetente ret.

En bidragspligtig med bopæl i udlandet kan indgive sin anmodning direkte, personligt eller via en advokat, til den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges hjemting i Rumænien.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

En bidragssøgende med bopæl i udlandet kan indgive sin anmodning direkte, personligt eller via en advokat, til den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges hjemting i Rumænien. Oplysningerne om den kompetente ret i Rumænien findes på domstolsportalen https://portal.just.ro/SitePages/acasa.aspx på grundlag af den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes bopæl.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, i medfør af artikel 2612 i den rumænske civile lovbog fastslås lovvalget i sager om underholdspligt efter EU-lovgivningen, dvs. Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ifølge lov nr. 36/2012 om visse nødvendige forudsætninger for at anvende visse af EU-Rådets forordninger og afgørelser og internationale privatretlige retsforskrifter om underholdspligt fremsender justitsministeriet anmodninger vedrørende underholdsbidrag eller specifikke foranstaltninger, som det har modtaget, til afgørelse ved den kompetente myndighed eller det organ, som opbevarer personoplysninger, den kompetente lokale advokatsammenslutning, fogedkammeret eller, hvis dette er relevant, den kompetente ret.

I forbindelse med anmodninger, der fremsendes via centralmyndigheden, kan der i medfør af forordningens artikel 46 ydes fri proces til bidragssøgende under 18 år eller bidragssøgende, der har fortsat deres uddannelse, men som er under 21 år, og til bidragssøgende, der er særligt sårbare.

Justitsministeriet videresender anmodninger, der modtages fra udlandet, direkte til den kompetente lokale advokatsammenslutning. Advokatsammenslutningens formand træffer omgående en bindende afgørelse af egen drift og udpeger en advokat. Den beskikkede advokat ansøger om retshjælp, herunder til dækning af fogedomkostninger.

Efter udstedelsen af et eksigibelt dokument anmoder den beskikkede advokat efterfølgende retten om at bevilge retshjælp til dækning af fogedomkostningerne. Advokaten forelægger anmodningen om inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse, det eksigible dokument og formanden for advokatsammenslutningens afgørelse for den kompetente lokale foged.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Rumænien har vedtaget lov nr. 36/2012 om visse nødvendige forudsætninger for at anvende visse af EU-Rådets forordninger og afgørelser og internationale privatretlige retsforskrifter om underholdspligt.

Justitsministeriet er udpeget som Rumæniens fremsendende centralmyndighed, der videresender de i forordningens artikel 53 og 56 omhandlede anmodninger. Når justitsministeriet har modtaget den nødvendige dokumentation fra den bidragsberettigede eller den bidragspligtige, udfylder ministeriet del A i anmodningen og kan bistå den bidragsberettigede eller den bidragspligtige med at udfylde del B i anmodningen.

Justitsministeriet er den centralmyndighed, der er udpeget til at modtage anmodninger om specifikke foranstaltninger og om underholdsbidrag. Når ministeriet har modtaget anmodningerne, fremsendes disse med henblik på afgørelse til den kompetente myndighed eller det kompetente organ, som ligger inde med de relevante personoplysninger, den kompetente lokale advokatsammenslutning, fogedkammeret eller, hvis dette er relevant, den kompetente ret.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er en familieretlig pligt, som bygger på et af familierettens grundlæggende principper, nemlig princippet om gensidig bistand mellem familiemedlemmer eller princippet om familiesolidaritet. Underholdsbidrag udbetales generelt frivilligt, primært på grund af den personlige tilknytning mellem familiemedlemmer, men de kan også inddrives med tvang via domstolene.

I Slovenien dækker udtrykket "underholdsbidrag" (preživnina) underhold af (tidligere) ægtefæller, børn og forældre. Udtrykket dækker ikke alene bistand og underhold, men også udbetaling af underholds‑ og forsørgerbidrag, hvis størrelse fastsættes af en domstol. Det dækker således alt, som en person er juridisk forpligtet til at afsætte til dækning af sine børns/sin ægtefælles behov, så disse har til livets ophold. Ordet kan også dække underhold til forældre, der ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv, og hvis børn derfor er forpligtet til at forsørge dem. Derudover dækker begrebet også selve det beløb, som underholdsbidraget består af.

Forældre har pligt til at forsørge deres børn (artikel 183 i familieloven (Družinski zakonik)).

Voksne børn har inden for deres økonomiske formåen pligt til at forsørge deres forældre, hvis disse ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og ikke er i stand til at tilvejebringe sådanne midler, men kun i en begrænset periode svarende til den tid, som forældrene faktisk har forsørget børnene. Et barn, der er myndigt, har ikke pligt til at forsørge en far eller mor, som uden gyldig grund har misligholdt sine forsørgerforpligtelser over for barnet (artikel 185 i familieloven).

Ægtefæller eller samlevere har pligt til at forsørge deres ægtefælles eller samlevers barn, som bor hos dem, medmindre den pågældende eller en anden forælder er i stand til at forsørge barnet.

Denne forpligtelse ophører ved ægteskabets eller forholdets ophør, medmindre ægteskabet eller forholdet ophører, fordi barnets mor eller far dør. I så fald har den efterladte ægtefælle eller samlever kun pligt til at forsørge sin afdøde ægtefælles eller samlevers barn, hvis barnet boede hos dem, da ægteskabet eller samlivsforholdet ophørte (artikel 187 i familieloven).

En ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, kan anmode om underholdsbidrag fra sin ægtefælle i det omfang, denne er i stand til betale dette (familielovens artikel 62).

En uforsørget ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, kan anmode om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, men også i en separat sag, som skal anlægges senest et år efter den dato, hvor skilsmissen blev endelig (familielovens artikel 100).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre har pligt til at forsørge deres børn frem til myndighedsalderen, hvilket vil sige, at de i henhold til deres økonomiske formåen skal sikre børnene de levevilkår, der er nødvendige for deres udvikling.

Forældre er også forpligtet til at støtte deres barn, der er i gang med en sekundær uddannelse, efter at han eller hun har nået myndighedsalderen, er i regelmæssig uddannelse, ikke er i beskæftigelse og ikke er registreret som arbejdsløs. Dette gælder frem til afslutningen af den første ungdomsuddannelse eller den højeste almene eller erhvervsfaglige uddannelse, der kan opnås i henhold til bestemmelserne om sekundær uddannelse. Underholdspligten ophører, når barnet fylder 26 år.

Forældrene skal forsørge deres barn, der er i gang med en videregående erhvervsuddannelse, hvis han eller hun deltager i den almindelige undervisning, ikke er i beskæftigelse og ikke er registreret som arbejdsløs. Dette gælder frem til afslutningen af den første videregående erhvervsuddannelse i medfør af bestemmelserne i loven om videregående erhvervsuddannelse.

Forældrene skal forsørge deres barn, der er i gang med en videregående uddannelse, hvis barnet deltager i den almindelige undervisning, ikke er i beskæftigelse og ikke er registreret som arbejdsløs. Dette gælder frem til afslutningen af den første bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse eller integrerede kandidatuddannelse i medfør af bestemmelserne i loven om videregående uddannelse. Hvis det uddannelsesprogram, som barnet følger, varer mere end fire år, forlænges underholdspligten med den periode, hvormed uddannelsesprogrammet overstiger fire år.

Underholdspligten ophører, når barnet fylder 26 år.

Forældre har kun pligt til at forsørge børn, der har indgået ægteskab eller bor sammen med en partner, hvis deres ægtefælle eller partner er ude af stand til at forsørge dem.

Hvis forældrene ikke sørger for underhold af et barn i deres husstand, skal de betale månedlige underholdsbidrag til forsørgelse af barnet (familielovens artikel 183).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

I henhold til familieloven gælder det, hvad angår mindreårige børn, at forældre, der ikke bor sammen eller agter at blive separeret, og forældre, der bor sammen, skal nå til enighed om bidraget til de fælles børns forsørgelse. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale herom, kan de få bistand til det i centret for social bistand (center za socialno delo). Forældrene kan anmode om bistand fra en mægler. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om underholdsbidrag til deres fælles børn, træffer retten afgørelse herom (familielovens artikel 140).

Proceduren for at træffe afgørelse om et barns underhold indledes efter anmodning fra den ene eller begge forældre, barnets værge, et barn, der er fyldt 15 år, forudsat at vedkommende er i stand til at forstå betydningen og de retlige konsekvenser af sine handlinger, eller af et center for social bistand (artikel 102 i loven om frivillig retspleje (Zakona o nepravdnem postopku)). Hvis forældrene enes om underholdsbidraget til barnet, kan de anmode retten om indgåelse af et retsforlig. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke tilgodeser barnets tarv, afviser den forslaget.

Hvad angår voksne børn, bestemmer familieloven, at den bidragsberettigede og den bidragspligtige kan indgå en aftale i form af et eksigibelt notarialdokument om underholdsbidrag, som forældrene skal betale til et voksent barn (familielovens artikel 192). I tilfælde af en retsafgørelse bestemmer loven om frivillig retspleje, at den procedure til beskyttelse af barnets tarv, der er fastsat i loven, finder anvendelse på proceduren for underhold af et voksent barn, så længe der er underholdspligt i henhold til familieloven.

En uforsørget ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, kan anmode om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, men også i en separat sag, som skal anlægges senest et år efter den dato, hvor skilsmissen blev endelig (familielovens artikel 100).

Inden ægtefællerne anlægger en skilsmissesag eller indgiver en begæring om skilsmisse efter fælles overenskomst, skal de først deltage i et indledende møde i et center for social bistand, medmindre de ikke har fælles børn, som de har forældreansvar for, en af ægtefællerne er psykisk ude af stand til at deltage i et sådant møde, en af ægtefællerne har ukendt bopæl, eller det er ukendt, hvor den pågældende befinder sig, eller den ene eller begge ægtefæller bor i udlandet. Hvis ægtefællerne i forbindelse med et indledende møde konstaterer, at ægteskabet ikke længere er acceptabelt for mindst én af dem, skal sagsbehandleren ved centret for social bistand forklare dem mæglingsproceduren og formålet hermed. Med ægtefællernes samtykke kan centret for social bistand forlænge det indledende møde med en mæglingsprocedure. Ægtefællerne kan også deltage i en mæglingsprocedure ved en anden udbyder (familielovens artikel 200 og 202).

Ægtefællerne kan indgå en aftale om underholdsbidrag i tilfælde af skilsmisse i form af et eksigibelt notarialdokument, som udfærdiges på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, under ægteskabet eller i forbindelse med skilsmissen. En sådan aftale om underholdspligt, navnlig en aftale om ophør af retten til underholdsbidrag, må ikke bringe barnets tarv i fare (familielovens artikel 101).

Hvis der anmodes om underholdsbidrag samtidig med skilsmisse eller opløsning af et ægteskab, betragtes sagen som hørende under den frivillige retspleje. I sådanne tilfælde finder loven om frivillig retspleje anvendelse på fastsættelsen af underholdsbidrag, jf. lovens artikel 217. I andre tilfælde gøres der krav på underholdsbidrag i et civilt søgsmål, når ovennævnte betingelser (familielovens artikel 100) er opfyldt.

For så vidt angår indholdet af en begæring i en ægteskabssag (som omfatter en afgørelse om underholdspligt, hvis der anmodes herom samtidig med skilsmisse eller opløsning af ægteskab), fastsættes det i loven om frivillig retspleje, at begæringen også skal indeholde en specifik anmodning, som retten skal tage stilling til. Ansøgningen om skilsmisse skal ledsages af en attest fra centret for social bistand om deltagelse i et forudgående møde, hvis familieloven bestemmer, at ansøgeren skal deltage i et forudgående møde, inden sagen indledes (artikel 82 i loven frivillig retspleje).

Hvis der er tale om en civil sag, skal sagsanlægget omfatte en udtrykkelig begæring med angivelse af sagens hovedgenstand og de underordnede krav, de faktiske omstændigheder til støtte for sagsøgers anmodning, bevis for disse omstændigheder samt andre oplysninger, som alle søgsmål skal indeholde (artikel 180 i den civile retsplejelov (Zakona o pravdnem postopku)). Begæringerne skal være forståelige og skal indeholde alt det, der skal bruges til et retsmøde. De skal navnlig indeholde en henvisning til domstolen, parternes navne og faste eller midlertidige bopæl eller hjemsted, navnene på deres eventuelle juridiske repræsentanter eller befuldmægtigede, tvistens genstand og indholdet af erklæringen. Sagsøger skal underskrive begæringen, medmindre dette ikke er muligt på grund af dens form. Sagsøgers originale underskrift er hans/hendes håndskrevne underskrift samt en elektronisk signatur. Hvis en sagsøger ikke kan skrive eller ikke er i stand til at underskrive begæringen, sætter vedkommende sit fingeraftryk på begæringen i stedet for en underskrift. Hvis der er tvivl om ægtheden af en begæring, kan retten afsige kendelse om, at begæringen skal påføres en bevidnet underskrift. Denne afgørelse kan ikke appelleres. Hvis erklæringen omfatter en begæring, skal den pågældende part i begæringen anføre de faktiske omstændigheder, som begæringen henviser til, samt al nødvendig dokumentation (artikel 105 i den civile retsplejelov).

En ret i første instans (okrožno sodišče) træffer inden for rammerne af den frivillige retspleje afgørelse i første instans om underholdsbidrag mellem forældre og børn og om underholdsbidrag, der kræves i forbindelse med skilsmisse eller opløsning af ægteskab, og i civile sager om underholdsbidrag mellem ægtefæller efter skilsmisse eller opløsning af ægteskab (artikel 10 i loven om frivillig retspleje, artikel 32 i den civile retsplejelov).

I sager under den frivillige retspleje og civile sager betales retsafgifterne i overensstemmelse med loven om retsafgifter (Zakon o sodnih taksah).

Der skal betales retsafgifter, når der anlægges en retssag. Retsafgifter skal erlægges inden udløbet af den af retten fastsatte frist i betalingspåkravet vedrørende retsafgifterne (artikel 105a i den civile retsplejelov).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Anmodninger om underholdsbidrag indgives af barnets juridiske repræsentant. Mindreårige børn repræsenteres af deres forældre. Hvis barnet er i familiepleje, indgives anmodningen af barnets værge.

Proceduren for at træffe afgørelse om et barns underhold indledes efter anmodning fra den ene eller begge forældre, barnets værge, et barn, der er fyldt 15 år, forudsat at vedkommende er i stand til at forstå betydningen og de retlige konsekvenser af sine handlinger, eller af et center for social bistand. En domstol kan også af egen drift indlede en sag med henblik på at træffe afgørelse om underholdsbidrag til børn (artikel 102 i loven om frivillig retspleje).

Retten sørger for, at børn over 15 år, som er i stand til at forstå betydningen og de juridiske konsekvenser af deres handlinger, kan foretage deres proceduremæssige handlinger uafhængigt som parter i sagen. Et barns juridiske repræsentant kan kun udføre handlinger i en sag, indtil barnet erklærer, at han eller hun selv vil gøre det. Børn under 15 år og børn, som ifølge retten ikke er i stand til at forstå betydningen og de juridiske konsekvenser af deres handlinger, repræsenteres af en juridisk repræsentant. Hvis barnets tarv og dets juridiske repræsentants interesser er forskellige, tildeler retten barnet en særlig værge (kolizijski skrbnik, værge i tilfælde af en konflikt) (artikel 45 i loven om frivillig retspleje).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

En ret i første instans (okrožno sodišče) træffer afgørelse i første instans i sager under den frivillige retspleje om underholdsbidrag mellem forældre og børn og om underholdsbidrag, der kræves i forbindelse med skilsmisse eller opløsning af ægteskab, og i civile sager om underholdsbidrag mellem ægtefæller i forbindelse med skilsmisse eller opløsning af ægteskab (artikel 10 i loven om frivillig retspleje, artikel 32 i den civile retsplejelov).

Generel stedlig kompetence i sager under den frivillige retspleje: Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl eller hjemsted, har generel stedlig kompetence. Når en domstol indleder en sag af egen drift, er det domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, der har stedlig kompetence. Hvis parten i sagen ikke har fast bopæl i Slovenien, afhænger den stedlige kompetence af den pågældendes midlertidige bopæl. Hvis parten i sagen ud over sin faste bopæl også har en midlertidig bopæl i en anden by, og det i lyset af forholdene kan antages, at han eller hun vil opholde sig der i en længere periode, har retten i den retskreds, hvor sagsøgte har midlertidig bopæl, også generel stedlig kompetence (artikel 11 i loven om frivillig retspleje).

Særlig stedlig kompetence i sager under den frivillige retspleje: I sager om regulering af forholdet mellem forældre og børn (herunder afgørelser om underholdspligt) har domstolen i den retskreds, hvor barnet har fast bopæl, også stedlig kompetence. Hvis barnet ud over sin faste bopæl ligeledes har midlertidigt ophold et andet sted, og det kan antages, at den pågældende på grund af omstændighederne vil bo der i en længere periode, har domstolen i den retskreds, hvor parten har midlertidigt ophold, også stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien har kompetence i en sag om lovpligtigt underholdsbidrag med et internationalt element, fordi sagsøger er et barn med fast bopæl i Slovenien, har domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, stedlig kompetence (artikel 13 i loven om frivillig retspleje).

Generel stedlig kompetence i civile sager: Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, har generel stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien er kompetent, fordi sagsøgte har taget midlertidigt ophold i Slovenien, har domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har taget midlertidigt ophold, generel stedlig kompetence. Hvis sagsøgte ud over sin faste bopæl også har en midlertidig bopæl i en anden by, og det i lyset af forholdene kan antages, at han eller hun vil opholde sig der i en længere periode, har domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har en midlertidig bopæl, også generel stedlig kompetence (artikel 47 i den civile retsplejelov).

Særlig stedlig kompetence i civile sager: Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, har generel stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien er kompetent i en tvist om lovbestemt underholdspligt, fordi sagsøgte har ejendom i Slovenien, der kan bruges som udgangspunkt for betaling af underholdsbidraget, har domstolen i den retskreds, hvor denne ejendom er beliggende, stedlig kompetence (artikel 50 i den civile retsplejelov).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Parterne kan foretage proceduremæssige handlinger personligt eller via en befuldmægtiget. I sager ved en ret i første instans kan den befuldmægtigede kun være en advokat eller en anden person, der har bestået den juridiske embedseksamen (artikel 86 og 87 i den civile retsplejelov).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ja, der skal betales retsafgifter, når der anlægges en retssag (artikel 39 i loven om frivillig retspleje, artikel 105a i den civile retsplejelov).

I tvister om retten til lovbestemt underholdsbidrag eller krav om individuelle underholdsbeløb beregnes retsafgifterne på baggrund af sagens værdi, der beregnes ved at lægge tre måneders bidrag sammen, medmindre der anmodes om underholdsbidrag for en kortere periode (artikel 23 i loven om retsafgifter (Zakon sodnih taksah)).

Hvis der anmodes om underholdsbidrag som led i en sag om forældremyndighed, er retsafgiften et fast beløb på 45 EUR (rubrik 1212 i afgiftsskemaet, jf. loven om retsafgifter).

Der kan bevilges gratis retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Retspræsidenten for retten i første instans træffer afgørelse om tildelingen af gratis retshjælp (artikel 2 i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči)).

Der skal anmodes særskilt om eftergivelse, udsættelse eller ratevis betaling af retsafgifter. En sådan anmodning indgives til den ret, der behandler hovedsagen (artikel 12 i loven om retsafgifter).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag fastsættes under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen og indtjeningsevne. I vurderingen af underholdsbidrag til børn skal retten handle i barnets bedste interesse og fastsætte et niveau, der er tilstrækkeligt til at sikre, at barnet fysisk og mentalt kan udvikle sig tilfredsstillende. Underholdsbidraget skal dække barnets udgifter til livets ophold, navnlig udgifter til bolig, mad, tøj, fodtøj, pleje og beskyttelse, uddannelse, skole, sport, forlystelser og andre særlige behov (familielovens artikel 189 og 190).

Underholdsbidraget fastsættes som et månedligt beløb, der betales forud, og kan kræves udbetalt fra det tidspunkt, hvor der anlægges sag eller anmodes om en afgørelse om underholdsbidrag (familielovens artikel 196).

På anmodning eller begæring fra den bidragsberettigede eller den bidragspligtige kan domstolen ved anvendelse af et fuldbyrdelsesgrundlag hæve, sænke eller annullere det fastsatte underholdsbidrag, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes behov eller den bidragspligtiges muligheder, som lå til grund for fastsættelsen af underholdsbidraget. Hvis forældrene bliver enige om en forhøjelse eller nedsættelse af underholdsbidraget som fastsat i et fuldbyrdelsesgrundlag, kan de anmode om indgåelse af et retsforlig. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke tilgodeser barnets tarv, afviser den forslaget. Enhver forhøjelse, nedsættelse eller annullering af underholdsbidrag, som forældrene skal betale til et voksent barn eller omvendt, kan aftales mellem den bidragsberettigede og den bidragspligtige i form af et eksigibelt notarialdokument (familielovens artikel 197).

Underholdsbidrag, der er fastsat i et fuldbyrdelsesgrundlag, reguleres en gang årligt i overensstemmelse med forbrugerprisindekset i Slovenien. Justeringen foretages i januar og baseres på den samlede stigning i forbrugerpriserne fra den måned, hvor bidraget senest er fastsat eller justeret. Justeringsfaktoren for underholdsbidrag offentliggøres i Sloveniens lovtidende af den minister, der har kompetence inden for familieanliggender. Centret for social bistand informerer skriftligt den bidragsberettigede og den bidragspligtige om justeringen og det nye underholdsbidrag. Denne meddelelse udgør et fuldbyrdelsesgrundlag sammen med retsforliget, den endelige retsafgørelse eller det eksigible notarialdokument.

Hvis den bidragsberettigede efter det fyldte 18. år ikke deltager i en almindelig skolegang i det år, hvor underholdsbidraget reguleres, er centret for social bistand ikke forpligtet til skriftligt at underrette den bidragsberettigede og den bidragspligtige om reguleringen. Når den bidragsberettigede er fyldt 18 år, skal han eller hun indsende et bevis for indskrivning til centret for social bistand senest 30 dage efter, at vedkommende har opnået status som elev eller studerende, eller underrette centret om det faste uddannelsessted. Hvis den bidragsberettigede ikke handler i overensstemmelse hermed, regulerer centret for social bistand ikke underholdsbidraget i det pågældende år. Når et barn bliver myndigt, kan den bidragspligtige henvende sig til centret for social bistand for at få bekræftet, at barnet er elev eller studerende. Hvis den bidragsberettigede ikke er elev eller studerende, er den bidragspligtige ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag, uanset om der blev givet meddelelse om regulering af underholdsbidraget, før den pågældende mistede sin status som elev eller studerende (familielovens artikel 198).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til børn indsættes normalt på barnets juridiske repræsentants bankkonto. Underholdsbidrag til voksne indsættes på deres bankkonto. Den måde, hvorpå underholdsbidrag betales – og til hvem – fastsættes af retten.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en bidragspligtig ikke opfylder sin forpligtelse til at betale underholdsbidrag frivilligt i overensstemmelse med fuldbyrdelsesgrundlaget (dom, kendelse, eksigibelt notarialdokument vedlagt en meddelelse om underholdsbidragets indeksregulering), kan den bidragsberettigede indgive en anmodning om fuldbyrdelse til domstolen i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om tvangsfuldbyrdelse og sikring af civilretlige krav med henblik på at få forpligtelsen opfyldt.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Oplysningerne er tilgængelige via e-justice-portalen: Sådan fuldbyrdes en dom.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Centrene for social bistand giver indledende oplysninger om underhold.

Retten i første instans har saglig kompetence i sager om underholdspligt. Parterne i en sag kan anmode om gratis retshjælp i form af repræsentation af en advokat og fritagelse for at betale retsafgifter.

Hvis den bidragspligtige undlader at betale underholdsbidraget, kan barnets juridiske repræsentant eller den voksne, der modtager underholdsbidraget, indgive et krav om fuldbyrdelse til den kompetente ret i første instans. Man kan få hjælp til at udfylde formularen vedrørende krav om fuldbyrdelse hos centret for social bistand, retten i første instans, advokater eller Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold.

Sloveniens øverste domstol (Vrhovno sodišče) har offentliggjort de reviderede formularer til ansøgning om underholdsbidrag og oplysninger om, hvordan de skal udfyldes, i det slovenske retstidende (Sodnikov Informator). Disse formularer tjener som bistand til brugerne i forbindelse med indgivelsen af anmodninger om fuldbyrdelse af betalingskrav og findes på webstedet for ministeriet for arbejde, familie, sociale anliggender og ligestilling.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Hvis den bidragspligtige undlader at betale underholdsbidraget, kan barnets juridiske repræsentant eller den voksne kræve underholdsbidraget udbetalt af Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, men kun på grundlag af en endelig og eksigibel retsafgørelse eller et forlig, som fastsætter bidragets størrelse, og under forudsætning af at den juridiske repræsentant enten selv har forsøgt at få fuldbyrdet betalingen af underholdsbidraget uden held eller har fremsat et behørigt udfærdiget krav om fuldbyrdelse af underholdspligten i udlandet.

Et barn har ret til underholdsbidrag, når det er under 18 år. Det samme gælder efter det fyldte 18. år og indtil det fyldte 26. år, hvis han eller hun er studerende på fuld tid og ikke har et arbejde eller ikke er registreret som arbejdsløs og

• er slovensk statsborger med fast bopæl i Slovenien
• er udenlandsk statsborger med fast bopæl i Slovenien og er omfattet af en international aftale eller bestemmelser om gensidighed.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja. Hjælp til at få fuldbyrdet afgørelser om underhold i udlandet ydes af Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, der er udpeget til centralmyndighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold er desuden udnævnt til centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer og til fremsendende og modtagende instans i henhold til FN's (New York-)konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Kontaktoplysningerne er:

Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold (Javni štipendijski, razvojni, invalidski in preživninski sklad Republike Slovenije)

Dunajska cesta 20

1000 Ljubljana

Telefon: +386 1 4720 990

Fax: +386 1 4345 899

E-mail: jpsklad@jps-rs.si

Websted: https://www.srips-rs.si/

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej. I henhold til artikel 55 i forordning (EF) nr. 4/2009 skal anmodninger om fuldbyrdelse af underholdspligt indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den anmodende part har sit opholdssted, hvorefter denne centralmyndighed videresender anmodningen til centralmyndigheden i Slovenien, dvs. til den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Forordningen indeholder ingen bestemmelser om direkte kontakt mellem en anmodende part, der er bosat i udlandet, og den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold som centralmyndighed.

Centralmyndigheden i den anmodende parts bopælsmedlemsstat håndterer kommunikationen. Centralmyndigheden i den anmodende parts bopælsmedlemsstat bistår på enhver måde med at indsende en korrekt og behørigt udfyldt anmodning om fuldbyrdelse af underholdspligt i Slovenien og videresender anmodningen med eventuelle bilag til den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, som behandler anmodningen, indhenter yderligere oplysninger eller rettelser, der måtte være nødvendige, og repræsenterer den anmodende part i tvangsfuldbyrdelsessager ved domstole og andre organer i Slovenien.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

----

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Der kan bevilges gratis retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Retspræsidenten for retten i første instans træffer afgørelse om tildelingen af gratis retshjælp (artikel 2 i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči)).

Retshjælp kan godkendes til juridisk rådgivning, juridisk bistand og andre juridiske tjenesteydelser, der er fastsat ved lov, til alle former for retlig beskyttelse ved alle de almindelige domstole og særlige domstole i Slovenien, ved den slovenske forfatningsdomstol (Ustavno sodišče Republike Slovenije) og for alle myndigheder, institutioner og personer i Slovenien med kompetence i udenretslig bilæggelse af tvister og til fritagelse for betaling af omkostningerne ved en retssag (artikel 7 i loven om gratis retshjælp).

De potentielle modtagere af gratis retshjælp i medfør af denne lov er: 1. slovenske statsborgere 2. udenlandske statsborgere med fast eller midlertidig bopæl i Slovenien og personer uden statsborgerskab (statsløse), som har lovlig bopæl i Slovenien 3. andre udenlandske statsborgere, som er omfattet af bestemmelser om gensidighed eller falder ind underde betingelser eller tilfælde, der er omhandlet i internationale aftaler, som er bindende for Republikken Slovenien 4. ikkestatslige almennyttige organisationer og foreninger, som arbejder i offentlighedens interesse og er registreret i det tilsvarende register efter gældende lovgivning, er part i tvister vedrørende aktiviteter, der gennemføres i offentlighedens interesse, eller udfører de aktiviteter, som de er blevet oprettet for at gennemføre 5. andre personer, som efter loven eller i overensstemmelse med en international aftale, som er bindende for Republikken Slovenien, er berettigede til at modtage gratis retshjælp (artikel 10 i loven om gratis retshjælp).

Personer, der er berettigede til at modtage gratis retshjælp, kan anmode om retshjælp i alle retssagens faser. Når der skal træffes afgørelse om anmodninger om gratis retshjælp, fastslås den anmodende parts økonomiske forhold samt andre vilkår, der er fastsat i denne lov (artikel 11 i loven om gratis retshjælp).

I henhold til forordningens artikel 46 gælder en sådan fritagelse i alle tilfælde, hvor modtagerens krav er baseret på forordningens artikel 56 og vedrører underholdsbidrag, der er affødt af forholdet mellem forældre og børn og skal betales til personer under 21 år.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er ikke iværksat foranstaltninger til gennemførelse af artikel 51 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underhold og de forskellige former for underholdspligt henhører direkte under lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love ("familieloven"). Ifølge familieloven kan underholdspligt antage følgende former:

1. forældres underholdspligt over for deres børn
2. børns underholdspligt over for deres forældre
3. underholdspligt mellem andre slægtninge
4. underholdspligt mellem ægtefæller
5. underholdspligt over for den tidligere ægtefælle
6. støtte til en enlig mor til dækning af underhold og en række udgifter.

Teoretisk set kæder begrebet underhold i bred forstand familieretlige forhold af økonomisk karakter sammen med formueretlige forhold inden for rammerne af familieretten. Heraf fremgår det klart, at de formueretlige krav afhænger af, at der foreligger et personligt familieretligt forhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældres underholdspligt over for deres børn er en ved lov fastsat forpligtelse, der gælder, så længe børnene ikke kan klare sig selv. Det forhold, at et barn har afsluttet den obligatoriske skolegang, betyder ikke nødvendigvis, at det er blevet i stand til at opfylde egne behov. Om forældrene fortsat har underholdspligt over for deres barn afhænger af barnets evner, muligheder og økonomiske situation under hele barnets uddannelse med henblik på et fremtidigt job, f. eks. som universitetsstuderende på fuld tid. Det forhold, at barnet er blevet myndigt, har ikke nogen juridisk betydning for underholdspligtens varighed. Det tidspunkt, hvor et barn juridisk set bliver i stand til at "klare sig selv", varierer fra sag til sag, og sagerne behandles alle individuelt af domstolene. Evnen til at klare sig selv fortolkes ofte som en persons evne til alene at kunne opfylde alle sine behov og betale alle relevante leveomkostninger (dvs. med personens egne penge). Denne evne skal være vedvarende. Indkomst fra løs beskæftigelse kan ikke betragtes som et udtryk for, at en person er i stand til at opfylde egne behov.

I praksis tager domstolene udgangspunkt i, at forældres underholdspligt er elastisk, da blodets bånd ikke er omfattet af nogen tidsbegrænsning, og derfor kan denne pligt fornys, hvis et barn f.eks. beslutter sig for at begynde at studere senere, eller hvis ikke det blev optaget på universitetet umiddelbart efter en ungdomsuddannelse. Ifølge retspraksis – og i betragtning af den aktuelle mangel på beskæftigelsesmuligheder for nyuddannede og unge, der har forladt skolen – kan supplerende kurser, som efterfølgende giver dem mulighed for at finde et job inden for et andet område end det, de har uddannet sig inden for, også opfattes som et barns fortsatte erhvervsuddannelse.

Når et barn begynder at få en regelmæssig indtægt fra sit arbejde, en forretningsaktivitet eller andet, er det lettere at bedømme, hvornår underholdspligten ophører. Situationen på arbejdsmarkedet, de mange forskellige former for studier og uddannelsesinstitutioner, et barns behov for at lære sprog, så det kan omsætte sin uddannelse til praksis, omskolingskurser, efter- og videreuddannelse, studieophold i udlandet og behovet for at blive bedre kvalificeret gør det endnu mere vanskeligt for domstolene at fastsætte et tidspunkt for, hvornår et barn er i stand til at klare sig selv. Nogle af disse former (for efter- og videreuddannelse) kan være berettigede, navnlig hvis den betalende forælder har betydelige midler. Parallelt hermed skal der tages hensyn til barnets tarv, som afspejles i dets evner og talenter, så barnet tilegner sig de rigtige færdigheder for dets fremtidige beskæftigelse. Det er imidlertid legitimt at kræve, at disse færdigheder erhverves på et tidligt tidspunkt for at undgå misbrug af forældrenes underholdspligt, som udelukkende skyldes barnets modvilje mod at arbejde (hvor børn f.eks. forsætligt mister deres job).

Aldersgrænsen på 18 år får betydning, når den ses ud fra et formelt synspunkt. Så længe barnet ikke er myndigt, kan retten indlede en sag om underholdspligt af egen drift. Derefter kan der kun anlægges sag ved udtagelse af stævning. En stævning, der indgives af et voksent barn, kan være rettet mod en eller begge forældre og skal angive det beløb, der kræves i underholdsbidrag, og det tidspunkt, hvorfra beløbet skal udbetales. En påstand om underholdsbidrag, der nedlægges af et voksent barn, er bindende for retten, da der i dette tilfælde ikke er tale om en sag om beskyttelse af et mindreårigt barn i henhold til § 111 ff. i den civile retsplejelov for frivillig retspleje.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Hvis ikke den bidragspligtige og den bidragsberettigede kan nå til enighed, træffer den kompetente distriktsdomstol afgørelse om underholdspligten. Bortset fra i sager om forældres underholdspligt over for deres mindreårige børn indleder retten sagen på anmodning af den bidragsberettigede (sagsøger) mod den bidragspligtige (sagsøgte). Retten kan anlægge sager vedrørende underholdsbidrag til et mindreårigt barn af egen drift, jf. § 23 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje, da retten i sådanne tilfælde har pligt til at beskytte mindreårige.

Enhver har rets- og handleevne inden for rammerne af en retssag (dvs. de har søgsmålskompetence), i det omfang de har evnen til at erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser gennem egne handlinger. Fysiske personer, der ikke har søgsmålskompetence (f.eks. mindreårige børn), skal være repræsenteret ved deres retlige repræsentant, jf. § 68 i den civile retsplejelov for civile søgsmål.

Ud over den lovbestemte repræsentation sondres der i den civile retsplejelov for civile søgsmål og den civile retsplejelov for frivillig retspleje også mellem repræsentation af parter i sagen i kraft af en fuldmagt og repræsentation i henhold til en retsafgørelse.

Et mindreårigt barn kan ikke repræsenteres af en forælder i sager om retshandler, der kan give anledning til en konflikt mellem forældrenes og det mindreårige barns interesser eller mellem flere mindreårige børns interesser, som er repræsenteret ved den samme forælder. I denne situation udpeger retten en rettergangsfuldmægtig (kolízny opatrovník) til at repræsentere barnet under sagen eller i forbindelse med en bestemt retshandel.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Se svaret under spørgsmål 3.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Reglerne om stedlig kompetence er fastsat i § 3 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje. Kompetence i sager om tinglige rettigheder er omfattet af § 12 i den civile retsplejelov for civile søgsmål. Distriktsdomstolene har altid stedlig kompetence i første instans. Generelt er retten i den retskreds, hvor sagsøgte (dvs. den person, som i stævningen angives som sagsøgte) har bopæl, kompetent, dvs. at reglen om stedlig kompetence støttet på sagsøgtes hjemting finder anvendelse. Den almindelige domstol, som har kompetence til at påkende sager, som sagsøgte er part i, er retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller, hvis sagsøgte ikke har nogen bopæl, den ret, i hvis retskreds vedkommende opholder sig. Den civile retsplejelov for frivillig retspleje indeholder udtrykkelige bestemmelser om særlige tilfælde, hvor denne regel ikke finder anvendelse. Retten i den retskreds, hvor et mindreårigt barn bor som led i en aftale mellem forældrene eller i kraft af en retsafgørelse, eller hvor barnet opholder sig af andre relevante grunde, er kompetent til at behandle en sag om underholdsbidrag (dette går under betegnelsen stedlig enekompetence som omhandlet i § 112, stk. 1, i den civile retsplejelov for frivillig retspleje).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Se ligeledes svarene under spørgsmål 3 og 4.

En sagsøger (bidragsberettiget) med søgsmålskompetence kan indgive stævningen direkte, dvs. uden at være repræsenteret, til den kompetente ret.

I § 127 i den civile retsplejelov for civile søgsmål er det fastsat, hvilke almindelige oplysninger en sådan stævning skal indeholde: den modtagende ret, den person, der udtager stævning, den sag, stævningen vedrører, og sagsøgers påstand og underskrift.

Ud over de almindelige oplysninger skal stævningen indeholde visse specifikke oplysninger, jf. §§ 25 og 26 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje. I en stævning, hvor der er nedlagt påstand om fastsættelse af underholdspligt, skal sagsøger endvidere angive det beløb, der kræves i underholdsbidrag, og det tidspunkt, hvorfra beløbet skal udbetales.

Stævninger kan indgives skriftligt i papirform eller elektronisk. En stævning, der indgives i en elektronisk form, som ikke er i overensstemmelse med de særlige forskrifter, skal desuden indgives i papirform eller i en elektronisk form, der er i overensstemmelse med de særlige forskrifter. En stævning vedrørende underholdsbidrag kan ligeledes refereres mundtligt på rettens kontor.

Stævningen og eventuelle bilag skal indgives i det rette antal eksemplarer, så retten kan beholde et eksemplar, og hver part får et eksemplar og eventuelle bilag. Hvis en part ikke indleverer det rette antal eksemplarer og bilag, foranlediger retten, at der udarbejdes yderligere eksemplarer på den pågældende parts regning.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

De gebyrer, der skal betales for domstolenes forskellige handlinger og procedurer, er fastsat i lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og udskrifter fra strafferegistret vedtaget af det slovakiske nationalråd. Gebyrerne opkræves ud fra en liste over retsgebyrer. Denne lov indeholder endvidere bestemmelser om fritagelse for retsgebyrer baseret på personlige forhold eller sagens genstand.

I forbindelse med underhold er følgende bestemmelser vigtige:

Sager vedrørende retlig beskyttelse af børn er nogle af de sager, der er fritaget for retsgebyrer baseret på sagens genstand. Det betyder, at sager vedrørende underholdsbidrag til mindreårige børn også er fritaget for retsgebyrer.

Kriteriet om personlige forhold giver følgende fritagelse for retsgebyrer:

• sagsøgere i sager om underholdsbidrag, sager om at få størrelsen af underholdsbidraget sat op, sager om betaling af morarenter af krav på underholdsbidrag og sager om anerkendelse af eller erklæring om fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag
• ugifte mødre i sager om underholdsbidrag og om betaling af visse udgifter i forbindelse med graviditet og fødsel.

Under punkt 8 på listen over retsgebyrer nævnes udtrykkeligt gebyrer for sager vedrørende krav om underholdsbidrag mellem ægtefæller og underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle:

Hvis ikke der er fastsat en sats i listen over gebyrer, og sagen hverken vedrører personlige forhold eller sagens genstand, finder de gebyrer, der er nævnt under punkt 1 på listen over retsgebyrer, anvendelse:

Retten kan på anmodning tilkende en part fritagelse for betaling af retsgebyrer, hvis dette er berettiget i lyset af den pågældende parts situation (§ 254 i den civile retsplejelov for civile søgsmål). Parternes situation skal dokumenteres, således at retten kan træffe afgørelse om anmodningen.

Tildelingen af retshjælp og den metode, retshjælpscentret anvender ved denne tildeling til fysiske personer, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke kan gøre brug af retssystemet til at udøve og forsvare deres rettigheder, samt omfanget af den tildelte retshjælp er reguleret ved lov nr. 327/2005 om tildeling af retshjælp til personer med økonomiske vanskeligheder og om ændring af lov nr. 586/2003 om juridiske erhverv samt om ændring af lov nr. 455/1991 om autoriserede handelsaktiviteter (handelsloven) med senere ændringer, som ændret ved lov nr. 8/2005. Denne lov opstiller endvidere kriterierne for bevilling af retshjælp, den procedure, som fysiske personer og de kompetente myndigheder i sagen skal følge i forbindelse med ansøgninger om retshjælp, og den institutionelle tilrettelæggelse af tildelingen af retshjælp.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I Slovakiet er underholdsbidragets størrelse ikke fastsat ved lov.

I familieretlige sager skal domstolene altid behandle hver enkelt sag ud fra de konkrete omstændigheder, og bidragets størrelse er derfor ikke lovbestemt. Det er nemlig sådan i forbindelse med familieretlige sager – mere end inden for noget som helst andet område – at det ikke er muligt at lovgive om alle livets mange forhold.

Det fremgår af familielovens § 75, stk. 1, at retten skal tage hensyn til den bidragsberettigedes legitime behov samt til den bidragspligtiges evner, muligheder og økonomiske situation ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse. Retten tager endvidere højde for den bidragspligtiges evner, muligheder og økonomiske situation i sager, hvor den bidragspligtige uden nogen tungtvejende grund opsiger et godt job eller opgiver en fast indtægtskilde. Den tager endvidere alle urimelige økonomiske risici, som den bidragspligtige måtte tage, i betragtning.

For så vidt angår underholdsbidrag mellem forældre og børn skal begge forældre bidrage til deres børns underhold alt efter deres evner, muligheder og økonomiske situation. Et barn har ret til samme levestandard som sine forældre. Ved fastsættelsen af størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales, tager retten hensyn til, i hvor høj grad de enkelte forældre bidrager personligt til barnets underhold. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed over et mindreårigt barn, tager retten endvidere ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse højde for, i hvor lang en periode barnet bor hos de enkelte forældre, eller retten kan bestemme, at der, så længe barnet bor skiftevis hos den ene og den anden forælder, ikke skal betales noget underholdsbidrag.

I familielovens § 62, stk. 3, er der fastsat en minimumsunderholdsforpligtelse (for øjeblikket 27,13 EUR): Uanset forældrenes evner, muligheder og økonomiske situation er de begge forpligtet til at opfylde minimumsunderholdsforpligtelsen svarende til 30 % af eksistensminimummet for et mindreårigt barn eller et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt, som fastsat i relevant lovgivning.

Ifølge § 78 i familieloven kan aftaler og retsafgørelser vedrørende krav om underholdsbidrag tilpasses, hvis forholdene ændrer sig. Bortset fra underholdsbidrag til et mindreårigt barn som omhandlet i § 121 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje kan afgørelser om underholdsbidrag kun ændres eller ophæves på anmodning. Hvis et underholdsbidrag til et mindreårigt barn ophæves eller nedsættes med tilbagevirkende kraft for en bestemt forudgående periode, refunderes underholdsbidrag, der allerede er forbrugt, ikke. Når forholdene ændrer sig, tages der altid hensyn til leveomkostningerne.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget betales normalt af den bidragspligtige til den bidragsberettigede.

I familielovens § 76 er det fastsat, at underholdsbidrag skal betales regelmæssigt med et fast beløb hver måned. Beløbet betales forud for den måned, det dækker. Krav på underholdsbidrag kan kun mødes med modkrav efter aftale. Der kan ikke foretages modregning i krav på underholdsbidrag til mindreårige børn. Hvis den bidragspligtige betaler underholdsbidrag, der er sikret ved en retsafgørelse, for sent, kan den bidragsberettigede kræve morarenter af det for sent betalte beløb efter de almindelige civilretlige bestemmelser. Alle betalinger til underhold går først til dækning af selve bidraget og derefter, når bidraget er betalt i sin helhed, går de til dækning af morarenterne.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige børn er det domstolenes faste praksis, at underholdsbidraget betales af den forælder, der ikke har barnet i sin varetægt, til den forælder, der personligt tager sig af barnet. Bidraget betales hver måned inden en nærmere fastsat dato.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Der bruges fogeder til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag. Fuldbyrdelsesproceduren indledes med en anmodning om fuldbyrdelse. Proceduren er reguleret ved lov vedtaget af det slovakiske nationalråd nr. 233/1995 om fogeder og tvangsfuldbyrdelse (lov om fuldbyrdelse) og om ændring af en række andre love, med senere ændringer. Oftest inddrives underholdsbidrag ved indeholdelse i den bidragspligtiges løn eller anden indkomst. Hvis fuldbyrdelsen er baseret på et eksigibelt dokument, som medfører en forpligtelse til at betale et pengebeløb, findes der andre muligheder end indeholdelse i løn eller anden indkomst, herunder arrest, salg af løsøre, salg af værdipapirer, salg af fast ejendom, salg af virksomhed eller midlertidig frakendelse af kørekort. Sidstnævnte mulighed er særlig vigtig i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag. Fogeden kan midlertidigt frakende en person, der ikke overholder en retsafgørelse om underholdsbidrag, sit kørekort. Fogeden kan endvidere udstede et eksigibelt dokument om midlertidig frakendelse af kørekort til den kompetente politimyndighed. Så snart grundene til fuldbyrdelsen er afhjulpet, udsteder fogeden en kendelse om generhvervelse af kørekortet.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I § 77 i familieloven bestemmes det, at der ikke gælder nogen forældelsesfrist for inddrivelse af underholdsbidrag. Der kan dog kun tildeles underholdsbidrag fra den dag, hvor retssagen indledes. Der kan afsiges kendelse om betaling af underholdsbidrag til et mindreårigt barn med tilbagevirkende kraft i højst tre år at regne fra datoen for sagens indledning, hvis der er tungtvejende grunde til det. Der er en forældelsesfrist for retten til løbende individuelle underholdsbetalinger.

Forældelsesfristen er fastsat i § 101 i civilloven (lov nr. 40/1964). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Stk. 1. En ret tildelt ved en endelig afgørelse truffet af en domstol eller anden kompetent myndighed bliver forældet ti år efter den dato, hvor den bidragspligtige skulle have efterkommet afgørelsen. En ret, hvis grundlag og beløb den bidragspligtige har anerkendt skriftligt, bliver forældet ti år efter datoen for denne anerkendelse. Hvis der i anerkendelsen er anført en frist for gennemførelse, begynder forældelsesfristen at løbe fra udløbet af denne frist.
Stk. 2. Den samme forældelsesfrist finder endvidere anvendelse på de enkelte rater, som betalingen ifølge afgørelsen eller anerkendelsen er delt op i. Forældelsesfristen for de enkelte rater begynder at løbe på raternes forfaldsdag. Hvis gælden forfalder til betaling i sin helhed på grund af manglende betaling af en rate, begynder den tiårige forældelsesfrist at løbe på forfaldsdatoen for den ubetalte rate.
Stk. 3. Renter og løbende betalinger bliver forældet efter tre år, men hvis de er blevet endeligt tildelt eller anerkendt skriftligt, gælder denne forældelsesfrist kun for renter og løbende betalinger, der forfalder, efter at afgørelsen er blevet endelig, eller efter datoen for anerkendelsen.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen særlig myndighed, som yder bistand eller hjælper med at inddrive underholdsbidrag i nationale sager.

I sager, hvor et andet land er involveret, kan centret for international retlig beskyttelse af børn og unge (Centrum pre medzinárodnoprávnu ochranu detí a mládeže) hjælpe. Centret hjælper med at inddrive underholdsbidrag i sager, hvor den person, der skal betale underholdsbidrag til et barn, bor i udlandet, mens den bidragsberettigede bor i Slovakiet eller omvendt, dvs. hvis den bidragsberettigede bor i udlandet og er i færd med at inddrive underholdsbidrag fra en bidragspligtig, hvis sædvanlige opholdssted er i Slovakiet.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

I lov nr. 201/2008 om kompensation for underholdsbidrag og om ændring af lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love er der i medfør af afgørelse nr. 615/2006 vedtaget af den slovakiske forfatningsdomstol (Ústavný súd) fastsat en ordning, hvorved staten (ministeriet for beskæftigelse, sociale anliggender og familie – úrad práce, sociálnych vecí a rodiny) kan udbetale kompensation for underholdsbidrag til bidragsberettigede. Kompensation for underholdsbidrag bidrager til et mindreårigt barns underhold i tilfælde, hvor den bidragspligtige ikke betaler som fastsat i en endelig retsafgørelse eller i overensstemmelse med en aftale, som retten har tiltrådt.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Centret for international retlig beskyttelse af børn og unge er oprettet af det slovakiske ministerium for beskæftigelse, sociale anliggender og familie og ledes direkte af dette ministerium som en statsstøttet organisation, der yder retlig beskyttelse til børn og unge i sager, hvor et andet land er involveret. Centret dækker hele Slovakiet og har fungeret siden 1. februar 1993.

Ved lov nr. 195/1998 om social bistand med senere ændringer blev centret klassificeret som et statsligt socialsikringsorgan pr. 1. juli 1998.

Kontaktoplysninger/adresse:

Špitálska 8, P.O. BOX 57, SK-814 99 Bratislava

E-mail: cipc@cipc.gov.sk, info@cipc.gov.sk

Tlf.: +421 2 2046 3208, +421 2 2046 3248

Fax: +421 2 2046 3258, døgntelefon (kun i nødstilfælde) +421 915 405 954.

I Slovakiet er centret en centralmyndighed som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt ("forordningen om underholdspligt") og Haagerkonventionen fra 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Man kan ikke sende en anmodning fra udlandet direkte til centret. En person, der søger at få udbetalt underholdsbidrag, og som er bosiddende i et andet land, skal kontakte de kompetente myndigheder i det pågældende land, som derefter videregiver anmodningen til det slovakiske center.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

----

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Slovakiet er bundet af Haagerkonventionen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, af 23. november 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

----

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I grænseoverskridende sager om underholdspligt afhænger bevillingen af retshjælp af anvendelsen af artikel 44, stk. 3, i forordningen om underholdspligt. Slovakiets centralmyndighed, centret for international retlig beskyttelse af børn og unge, tilbyder sine ydelser gratis, og der er ikke behov for retshjælp i almindelige sager om underholdsbidrag eller om ændring af underholdsbidrag i Slovakiet.

I sager, hvor der er behov for retshjælp, ydes der gratis retshjælp til fysiske personer under 21 år i henhold til artikel 46 i forordningen om underholdspligt. Denne form for retshjælp ydes af retshjælpscentret i medfør af lov nr. 327/2005 om tildeling af retshjælp til personer med økonomiske vanskeligheder, med senere ændringer.

I tilfælde, der ikke falder ind under artikel 46 i forordningen om underholdspligt, kan der ydes retshjælp i overensstemmelse med ovennævnte lov, under forudsætning af at sagsøger opfylder de i samme lov anførte kriterier for gratis retshjælp.

Sagsøgere, der ikke er berettiget til gratis retshjælp, skal betale retsgebyrer efter lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og om udskrifter fra strafferegistret. Sager, der vedrører gensidig underholdspligt mellem børn og forældre, er fritaget for betaling af retsgebyrer efter bestemmelserne i samme lov. I sager om fastsættelse af underholdsbidrag og i sager om forhøjelse af underholdsbidraget er sagsøgeren ligeledes fritaget for at betale retsgebyrer. Derudover skal alle sagsøgere betale de sagsomkostninger, der er forbundet med deres egne og deres repræsentanters handlinger. Parterne deler de fælles sagsomkostninger mellem sig i forhold til deres rolle i sagen. I forbindelse med sager om underholdsbidrag til voksne fritager domstolene de sagsøgere, der får medhold, for at betale de omkostninger, der er nødvendige for at udøve eller forsvare en rettighed over for den part, der ikke får medhold.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndigheden som defineret i artikel 49, stk. 1, i forordningen om underholdspligt er centret for international retlig beskyttelse af børn og unge, der blev oprettet den 1. februar 1993. Det var ikke nødvendigt at gennemføre særlige foranstaltninger i forbindelse med de opgaver, der er angivet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt, da centret allerede fungerede som fremsendende og modtagende instans efter de af Den Slovakiske Republik indgåede internationale konventioner (navnlig konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet), før forordningen om underholdspligt fandt anvendelse, hvorefter der kun var behov for mindre organisatoriske (personalemæssige) ændringer på centret.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Den finske lov om børns underhold (704/1975) indeholder bestemmelser om børns underhold.

Ifølge denne lov har børn ret til tilstrækkeligt underhold. Med tilstrækkeligt underhold menes dækning af børns materielle og psykiske behov på deres forskellige udviklingstrin og af de udgifter, der er forbundet med omsorg og uddannelse efter behov, samt andre tilknyttede udgifter.

Et barn har ret til at modtage underhold fra sine forældre, og forældrene er forpligtede til efter bedste evne at sørge for barnets underhold. Hvis en forælder forsømmer sin underholdspligt over for et barn, eller hvis barnet ikke bor fast hos en forælder, kan denne forælder blive pålagt at betale underholdsbidrag til barnet.

Forældre har ikke ret til at modtage underholdsbidrag fra deres børn.

Bestemmelserne om underholdsbidrag til en ægtefælle fremgår af den finske ægteskabslov (234/1929).

I et ægteskab skal begge ægtefæller efter bedste evne bidrage til familiens fælles økonomi og hinandens underhold.

Hvis en ægtefælle forsømmer sin underholdspligt, eller hvis ægtefællerne bor hver for sig, kan den ene ægtefælle pålægges at betale underholdsbidrag til den anden.

Efter en skilsmisse er en af parterne forpligtet til at betale underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, hvis parterne har indgået aftale herom, og kommunens sociale myndigheder har bekræftet denne aftale. Hvis et ægtepar bliver skilt, kan retten desuden pålægge den ene part at betale underholdsbidrag til den anden part, hvis sidstnævnte har behov for det. Ifølge finsk retspraksis er det dog sjældent, at en ægtefælle pålægges at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. Som hovedregel gælder, at de tidligere ægtefæller hver især forsørger sig selv efter en skilsmisse.

En ægtefælles ret til at modtage underhold fra en tidligere partner ophører, hvis den part, der modtager underhold, gifter sig igen.

Lovbestemmelserne om ægtefæller finder ligeledes anvendelse på partnere i registrerede partnerskaber.

I forbindelse med andre personlige forhold er parterne ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til hinanden.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et barns ret til at modtage underhold fra sine forældre ophører, når barnet fylder 18 år.

Hvis det skønnes rimeligt, skal forældrene dog også efter barnets fyldte 18. år afholde udgifter til barnets uddannelse. Dette er dog et sjældent fænomen i finsk retspraksis.

Se også spørgsmål 1.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Både den bidragsberettigede og den bidragspligtige kan kontakte kommunens socialudvalg, som kan være behjælpelig med at udarbejde en aftale om underholdsbidrag. En aftale, som er godkendt af kommunens socialudvalg, kan fuldbyrdes umiddelbart, som det er tilfældet med en retsafgørelse.

I artikel 8, litra a), i lov om børns underhold fastsættes det, at selv om et barn eller en bidragspligtig ikke har bopæl i Finland, kan kommunens socialudvalg bekræfte en aftale om underhold, hvis en ret i Finland har kompetence i sagen i henhold til artikel 3 eller 6 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, og hvis parterne har aftalt, at underholdspligten er underkastet finsk lovgivning i henhold til artikel 7 i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der skal anvendes på underholdspligt.

Hvis der er uenighed om underholdspligten, kan den bidragsberettigede eller den bidragspligtige indbringe sagen for retten ved udtagelse af en stævning.

Ægtefæller kan indgå en uformel skriftlig aftale om underholdspligt og anmode kommunens sociale myndigheder om at bekræfte den. De sociale myndigheder hjælper parterne med at udarbejde aftalen, hvis parterne anmoder herom.

En sag vedrørende underholdspligt mellem to ægtefæller anlægges ved udtagelse af en stævning.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

---

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og forordningens kompetenceregler finder anvendelse på grænseoverskridende sager vedrørende underholdspligt.

De myndigheder, der er kompetente med hensyn til underholdspligt i medlemsstaterne, er:

1. retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller
2. retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller
3. den ret, der i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at fastslå en persons retlige status, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet, eller
4. den ret, der i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at fastslå forældreansvaret, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

Hvis ikke sagen har nogen grænseoverskridende dimension, findes kompetencereglerne i den finske retsplejelov (4/1734).

I henhold til retsplejelovens kapitel 10, artikel 1, kan et krav mod en fysisk person behandles ved distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den pågældende person har bopæl eller fast opholdssted. I henhold til kapitel 10, artikel 9, kan et krav om underhold også behandles af distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den bidragssøgende eller -modtagende part har bopæl eller fast opholdssted.

Når en sag vedrører en skilsmisse eller endt samliv, kan der opstå krav vedrørende en aftale om underholdspligt, forældremyndighed eller adgangsrettigheder eller andre krav i forbindelse med skilsmissen eller det endte samliv. I sådanne tilfælde er den kompetente ret den ret, der behandler skilsmissen.

Hvis der fremsættes et krav om underhold i forbindelse med en sag om forældremyndighed eller fastslåelse af faderskab, kan sagen vedrørende underholdsbidrag også behandles ved den ret, der behandler sagen om forældremyndighed eller fastslåelse af faderskab.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En sagsøger kan anlægge en sag uden at lade sig bistå (advokat). En part i en retssag har dog ofte brug for ekspertbistand, så det tilrådes at lade sig bistå eller antage en advokat.

I grænseoverskridende sager om underholdspligt kan de berørte parter henvende sig til en centralmyndighed.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal betales et gebyr for at anlægge en retssag. Retten opkræver gebyret, og beløbets størrelse (86-200 EUR) afhænger af, hvilken ret det drejer sig om, og hvor tidskrævende behandlingen af sagen er. (Distriktsdomstolenes gebyrer).

Bestemmelserne om en sagsøgers ret til retshjælp fremgår af den finske lov om retshjælp og den finske lov om centralmyndigheden i Finland i visse internationale sager vedrørende underholdspligt (1076/2010). En sagsøger, der er bosat i udlandet, kan også modtage retshjælp i sager vedrørende underholdspligt i henhold til en særlig gensidighedsaftale. Finland har indgået sådanne aftaler med visse delstater i USA og provinser i Canada.

Der findes yderligere oplysninger om retshjælp i Finland på: https://oikeus.fi/oikeusapu/en/index.html.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Loven om børns underhold (704/1975) indeholder bestemmelser om underholdsbidrag til børn.

Som hovedregel gælder, at underholdsbidrag skal forudbetales i kontanter én gang om måneden, hvis ikke andet er aftalt eller bestemt. Undtagelsesvis kan det bestemmes, at underholdsbidraget skal udbetales som et engangsbeløb eller i form af løsøre eller fast ejendom.

I Finland fastsættes størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales til et barn, ikke efter en tabel. I stedet træffes der afgørelse herom i hvert enkelt tilfælde. Ifølge lovens artikel 1 har et barn ret til tilstrækkeligt underhold. Med tilstrækkeligt underhold menes dækning af børns materielle og psykiske behov på deres forskellige udviklingstrin og af de udgifter, der er forbundet med omsorg og uddannelse efter behov, samt andre tilknyttede udgifter. Ifølge lovens artikel 2 er det forældrenes ansvar efter bedste evne at sørge for barnets underhold. Ved vurderingen af forældrenes evne til at sørge for barnets underhold tages der hensyn til forældrenes alder, arbejdsevne og mulighed for at få et lønnet arbejde, de midler og aktiver, de er i besiddelse af, samt andre aspekter i forbindelse med deres lovbestemte underholdspligt. Ved vurderingen af omfanget af forældrenes underholdspligt skal der desuden tages højde for barnets evner og muligheder for selv at sørge for sit underhold samt faktorer, der gør, at forældrene ikke kan forventes at afholde udgifterne til barnets underhold, eller at disse udgifter er meget små.

Underholdsbidrag stiger automatisk med jævne mellemrum i takt med de stigende leveomkostninger. De nærmere bestemmelser om den automatiske stigning findes i den finske lov om forbindelsen mellem visse typer underholdsbidrag og leveomkostningsindekset (583/2008).

Underholdsbidragets størrelse og betalingsmåden kan ændres ved aftale eller retsafgørelse, hvis der i de forhold, der oprindeligt dannede grundlag for fastsættelsen af underholdsbidraget, er sket så væsentlige ændringer, at en ændring af underholdsbidraget er rimelig både for barnet og den bidragspligtige forælder.

Bestemmelserne om underholdsbidrag til en ægtefælle fremgår af den finske ægteskabslov. Ifølge finsk retspraksis er det dog sjældent, at en ægtefælle pålægges at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. Som hovedregel gælder, at de tidligere ægtefæller hver især forsørger sig selv efter en skilsmisse.

Underholdsbidrag i kontanter skal enten udbetales på ubestemt tid eller frem til udløbet af en i en aftale, afgørelse eller dom fastsat periode. Hvis der i forbindelse med den bidragspligtiges økonomiske forhold eller andre forhold er noget, der taler derfor, kan den bidragspligtige blive pålagt at betale underholdsbidraget som et engangsbeløb. Det kan endvidere bestemmes, at underholdsbidraget skal udbetales i form af løsøre eller fast ejendom.

Underholdsbidrag stiger automatisk med jævne mellemrum i takt med de stigende leveomkostninger. De nærmere bestemmelser om den automatiske stigning findes i den finske lov om forbindelsen mellem visse typer underholdsbidrag og leveomkostningsindekset (583/2008).

En retsafgørelse eller dom eller en aftale indgået mellem to ægtefæller kan ændres, hvis denne ændring er begrundet i ændrede forhold. En afgørelse, dom eller aftale, der indebærer, at underholdsbidraget skal betales som et engangsbeløb, kan dog ikke ændres, hvis underholdsbidraget allerede er udbetalt. En aftale om underholdsbidrag, der er indgået mellem to ægtefæller, kan ændres, hvis aftalen skønnes at være uholdbar. Ifølge loven bortfalder forpligtelsen til at betale underholdsbidrag med regelmæssige intervaller, hvis den bidragsberettigede gifter sig igen.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til et barn udbetales til barnets værge (indsættes på den pågældende persons konto).

Underholdsbidrag til en ægtefælle udbetales til ægtefællen selv (indsættes på den pågældende persons konto).

Som hovedregel gælder, at underholdsbidrag skal forudbetales i kontanter én gang om måneden, hvis ikke andet er aftalt eller bestemt. Undtagelsesvis kan det bestemmes, at underholdsbidraget skal udbetales som et engangsbeløb eller i form af løsøre eller fast ejendom.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

En bidragsberettiget eller under visse omstændigheder det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela) (se punkt 12) har ret til at iværksætte foranstaltninger med henblik på inddrivelse af et underholdsbidrag, hvis ikke den bidragspligtige betaler det underholdsbidrag, der er fastsat af en ret eller indeholdt i en aftale.

En bidragsberettiget kan anmode fogeden om at tvangsfuldbyrde en aftale eller afgørelse om underholdspligt i overensstemmelse med den finske lov om tvangsfuldbyrdelse. Kommunens sociale myndigheder kan også rådgive i familieretlige sager.

Hvis en bidragspligtig ægtefælle undlader at betale underholdsbidrag og dermed misligholder en aftale, der er bekræftet af kommunens sociale myndigheder, eller en retsafgørelse eller dom, kan den bidragsberettigede anmode en foged om at tvangsfuldbyrde aftalen eller afgørelsen/dommen i overensstemmelse med den finske lov om tvangsfuldbyrdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Tvangsfuldbyrdelse og regler om beskyttelse af den bidragspligtige

Når en sag overdrages til en tvangsfuldbyrdende myndighed, får den bidragspligtige først tilsendt en meddelelse om indledning af en procedure og en betalingspåmindelse. Normalt skal den bidragspligtige have mulighed for at betale som svar på en betalingspåmindelse.

Hvis den bidragspligtige undlader at betale som svar på en betalingspåmindelse eller ikke frivilligt kontakter en tvangsfuldbyrdende myndighed med henblik på betaling, indleder den tvangsfuldbyrdende myndighed en undersøgelse af den bidragspligtiges indkomst og aktiver ved gennemgang af registrerede oplysninger.

Foranstaltninger til undersøgelse af en bidragspligtiges indkomst og aktiver og alle efterfølgende undersøgelser er stramt reguleret.

I de fleste tilfælde beslaglægges den bidragspligtiges indkomst og midler på bankkonti. Det er som hovedregel muligt at beslaglægge en tredjedel af den bidragspligtiges løn, pension, arbejdsløshedsunderstøttelse eller barselsydelse. Feriepenge, frynsegoder, provisioner, salærer, honorarer og andre former for indtægter tæller også med som indkomst. Det beløb, der kan beslaglægges, beregnes ud fra nettoindtægten. Sociale ydelser såsom boligstøtte og børnetilskud kan ikke beslaglægges. Der kan som et alternativ til beslaglæggelse af den bidragspligtiges indkomst med regelmæssige intervaller indgås en aftale om en betalingsplan.

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger og betalingsplaner tages der altid højde for den del af den bidragspligtiges aktiver, der er beskyttet ved lov, dvs. det beløb, der skal være tilbage, så den bidragspligtige kan opretholde en fornuftig levestandard. Denne beskyttede andel reguleres i takt med det nationale pensionsindeks. Der findes eksempler på beskyttede andele på: https://oikeus.fi/ulosotto/en/index/velallisenaulosotossa/palkanulosmittaus.html.

En bidragspligtig kan appellere en afgørelse, men inddrivelsen af de skyldige underholdsbidrag indstilles ikke, medmindre en ret træffer en separat afgørelse herom.

Forældelsesfrister i forbindelse med skyldige underholdsbidrag

I artikel 16, litra c), i lov om børns underhold fastsættes det, at regelmæssigt udbetalte underholdsbidrag og alle påløbne morarenter skal inddrives hos den bidragspligtige inden for en periode på fem år at regne fra starten af det år, der følger efter det år, hvor betalingen forfaldt. Ellers fortabes retten til betaling. Underholdsbidrag, der betales som et engangsbeløb, og alle påløbne morarenter skal derimod inddrives inden for en periode på fem år at regne fra det tidspunkt, hvor bidraget forfaldt til betaling, og senest inden for en periode på fem år efter den dato, hvor bidragsmodtageren blev myndig.

Det sociale sikringsinstitut skal tilsvarende inddrive alle de underholdserstatningsydelser, det udbetaler, hos den bidragspligtige inden for en periode på fem år at regne fra starten af det år, der følger efter det år, hvor det underholdsbidrag, for hvilket erstatningsydelsen er blevet udbetalt som følge af misligholdelse, forfaldt til betaling. Ellers fortabes retten til betaling (lov om underholdserstatningsydelser til børn 580/2008, artikel 22).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Hvis en bidragspligtig undlader at betale underholdsbidraget som aftalt, skal den bidragsberettigede anmode en foged om at inddrive det udestående beløb. De tvangsfuldbyrdende myndigheder kan vejlede i, hvordan en sådan anmodning skal udformes. Kommunens sociale myndigheder kan også rådgive i familieretlige sager (se også punkt 13 og 14). En tvangsfuldbyrdende myndighed kræver ikke betaling for inddrivelse af skyldige underholdsbidrag. Der findes yderligere oplysninger om proceduren på: https://oikeus.fi/ulosotto/en/index.html.

Hvis en bidragsberettiget modtager underholdserstatningsydelser fra det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela) som følge af manglende betaling af underholdsbidraget, må den pågældende ikke sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af underholdsbidraget. Hvis Kela udbetaler en underholdserstatningsydelse til et barn, overtager Kela retten til underholdsbidraget op til det beløb, instituttet har udbetalt i underholdserstatningsydelse (regresret) (lov om underholdserstatningsydelser til børn 580/2008, artikel 19). Hvis det aftalte underholdsbidrag er større end den underholdserstatningsydelse, Kela udbetaler, og den bidragspligtige undlader at betale, udbetaler Kela den fulde underholdserstatningsydelse til barnet og inddriver hele det skyldige underholdsbidrag hos den bidragspligtige. Hvis det lykkes Kela at inddrive underholdsbidraget, betaler instituttet forskellen mellem underholdsbidraget og underholdserstatningsydelsen til den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, når det skyldige beløb er blevet inddrevet.

I grænseoverskridende sager om inddrivelse af underholdsbidrag kan de berørte parter henvende sig til Justitsministeriet i sin egenskab af centralmyndighed.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Hvis en bidragspligtig undlader at betale underholdsbidrag, der er forfaldet til betaling i henhold til en aftale om underhold eller en afgørelse vedrørende et barn, som har bopæl i Finland, er barnet berettiget til at modtage en underholdserstatningsydelse fra det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela). Der findes oplysninger om størrelsen af de underholdserstatningsydelser, som Kela udbetaler, på Kelas websted: http://www.kela.fi/elatustuki (lov om forbindelsen mellem visse typer underholdsbidrag og leveomkostningsindekset (583/2008)).

Det er også muligt at få udbetalt en underholdserstatningsydelse til et barn, selv om underholdsbidraget i henhold til en aftale om underhold eller en afgørelse er sat til et lavere beløb end det, der på det pågældende tidspunkt udbetales i underholdserstatningsydelse, som følge af den bidragspligtige ægtefælles økonomiske vanskeligheder. I sådanne tilfælde betaler Kela forskellen mellem underholdserstatningsydelsen og underholdsbidraget. Derudover vil barnet modtage det underholdsbidrag, der er fastsat i en aftale eller afgørelse om underhold, fra den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige er ude af stand til at betale underholdsbidraget, kan underholdsbidraget også sættes til 0 EUR. I sådanne tilfælde betaler Kela den fulde underholdserstatningsydelse.

I lov om underholdserstatningsydelser til børn (580/2008) opstilles de krav, der skal være opfyldt, for at der kan udbetales underholdserstatningsydelse til et barn. Underholdserstatningsydelsen tildeles på grundlag af en ansøgning indgivet af et barns værge eller juridiske repræsentant eller af den person, der reelt tager sig af barnet. Ansøgningen kan også indgives af et barn, der er fyldt 15 år, hvis barnet har sin egen bopæl. Udbetalingen af en underholdserstatningsydelse til et barn påvirker ikke den bidragspligtiges forpligtelse til at betale det fastsatte underholdsbidrag i sin helhed. Når Kela på grund af den bidragspligtiges manglende betaling af underholdsbidraget beslutter sig for at udbetale en underholdserstatningsydelse, har instituttet ret – og pligt – til at inddrive alle ubetalte underholdsbidragsrater hos den bidragspligtige.

En bidragsberettiget ægtefælle kan kun modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Justitsministeriet er den finske centralmyndighed i forbindelse med internationale aftaler om inddrivelse af underholdsbidrag (se f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt og Haagerkonventionen af 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag). Centralmyndighedens opgaver omfatter modtagelse af ansøgninger om underhold, videresendelse af disse til de kompetente myndigheder og anlæggelse af sager vedrørende ansøgningerne.

Hvis en bidragspligtig bor i et land, der er omfattet af internationale aftaler om inddrivelse af underholdsbidrag, kan sagsøger kontakte justitsministeriet med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag i det pågældende land. Ansøgere opfordres til om nødvendigt at kontakte deres lokale retshjælpskontor eller en privat advokat (f.eks. med henblik på udarbejdelse af ansøgningen). Kommunens sociale myndigheder kan også rådgive i familieretlige sager.

Hvis en bidragsberettiget får udbetalt en underholdserstatningsydelse fra Kela som følge af manglende betaling af et underholdsbidrag, overtager Kela retten til underholdsbidraget op til det beløb, instituttet har udbetalt i underholdserstatningsydelse (regresret) (lov om underholdserstatningsydelser til børn 580/2008, artikel 19). Kela vil i sådanne tilfælde inddrive de udestående underholdsbidragsbetalinger på den bidragsberettigedes vegne, som under sådanne omstændigheder ikke må sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af det skyldige beløb. Hvis det aftalte underholdsbidrag er større end den af Kela udbetalte ydelse, udbetaler Kela den fulde underholdserstatningsydelse til barnet og inddriver hele det skyldige underholdsbidrag hos den bidragspligtige. Hvis det lykkes Kela at inddrive underholdsbidraget, betaler instituttet forskellen mellem underholdsbidraget og underholdserstatningsydelsen til den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, når det skyldige beløb er blevet inddrevet.

En bidragsberettiget ægtefælle kan kun modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle. En bidragsberettiget ægtefælle kan kun modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle. En bidragsberettiget ægtefælle kan henvende sig til en foged og forsøge at finde ud af, hvorvidt en ægtefælle, som bor i udlandet, har aktiver i Finland, der kan beslaglægges i henhold til loven om tvangsfuldbyrdelse. Den bidragsberettigede ægtefælle kan også anmode justitsministeriet om bistand til at inddrive underholdsbidraget i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriets (den centrale myndigheds) kontaktoplysninger:

Adresse: Ministry of Justice
P.O. Box 25
00023 Government, Finland

Telefon: +358 29516001
Fax: +358 9 1606 7524
E-mail: maintenance.ca@om.fi

Justitsministeriets websted kan findes på: https://oikeusministerio.fi

Kontaktoplysninger for det sociale sikringsinstitut i Finland (Kela):
Adresse: Kansaneläkelaitos,
Perintäkeskus
P.O. Box 50
00601 Helsinki, Finland

Telefon: +358 20 634 4940 (enkeltpersoner), +358 20 634 4942 (myndigheder)
Fax +358 20 635 3330

E-mail: maintenance@kela.fi

Kelas websted kan findes på: https://www.kela.fi/web/en

Retshjælpskontorernes websteder kan findes på: https://oikeus.fi/oikeusapu/en/index/yhteystiedot.html.

Kontaktoplysningerne for en given kommunes sociale myndigheder findes i telefonbogen eller kan fås hos den finske nummeroplysning. Ved opkald til dette telefonnummer skal det oplyses, hvilken kommunes sociale myndigheder det drejer sig om. I Finland er der ca. 320 lokale myndigheder (kommuner).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En sagsøger, der opholder sig i et andet land, bør kontakte den kompetente centralmyndighed i det pågældende land, hvorefter denne myndighed vil kontakte det finske justitsministerium (se punkt 13, 14 og 15).

Sagsøger kan også kontakte de finske myndigheder direkte.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se svaret under spørgsmål 15.

Hvis den bidragsberettigede (et barn eller en ægtefælle) og den bidragspligtige ikke er bosat i samme land, kan justitsministeriet bistå begge parter i sagen samt de kompetente myndigheder i udlandet. Sagsøger (det bidragsberettigede barn/den bidragsberettigede ægtefælle) kan anmode ministeriet om at sørge for, at en dom, afgørelse eller bekræftet aftale om underhold fra et andet land tvangsfuldbyrdes i Finland, og at det således inddrevne underholdsbidrag indsættes på den af den bidragsberettigede oplyste konto. Justitsministeriet kan dog ikke udbetale underholdsbidrag på den bidragspligtiges vegne.

De forskellige internationale aftaler, der er indgået, indebærer, at justitsministeriet som centralmyndighed også varetager opgaver som f.eks. hjælp til at finde ud af, hvor en bidragspligtig eller bidragsberettiget opholder sig, indhentning af oplysninger om en bidragspligtigs eller bidragsberettigets indkomst samt bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt med henblik på inddrivelse af et underholdsbidrag.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

---

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Hvis justitsministeriet eller en af ministeriet bemyndiget person under varetagelsen af ministeriets opgaver som centralmyndighed inden for rammerne af de forskellige internationale aftaler repræsenterer en sagsøger i retten eller ved en anden finsk myndighed, tildeles sagsøger gratis retshjælp, uanset betingelserne for tildeling af retshjælp andetsteds i lovgivningen. Dette gælder sager vedrørende:

1. fastslåelse af at en afgørelse om underhold truffet i udlandet skal anerkendes eller kan tvangsfuldbyrdes i Finland
2. fastslåelse af faderskab
3. krav om, at en forælder skal betale underholdsbidrag til sit barn
4. ændring af et underholdsbidrag, der er indgået aftale om til et barn, hvis sagsøger er et barn eller barnets repræsentant.

Punkt 2-4 finder imidlertid udelukkende anvendelse, hvis barnet er under 21 år på tidspunktet for sagens anlæggelse.

Hvis justitsministeriet eller en af ministeriet bemyndiget person under varetagelsen af ministeriets opgaver som centralmyndighed inden for rammerne af de forskellige internationale aftaler repræsenterer en sagsøger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse om underhold, skal sagsøger ikke afholde de med tvangsfuldbyrdelsen forbundne omkostninger.

I andre tilfælde kan sagsøger søge om offentlig retshjælp. Retshjælp betyder, at sagsøger kan få (advokat)bistand til at få afgjort en retssag, hvor bistanden helt eller delvist finansieres af det offentlige. Der kan bevilges retshjælp i alle retlige anliggender. Generelt er retshjælpen dog begrænset til sager, der behandles i Finland. Der kan ansøges om retshjælp på alle landets offentlige retshjælpskontorer, uanset hvor ansøgeren bor. Det er mest praktisk at indgive ansøgningen på det nærmeste kontor. Ansøgere skal forelægge en opgørelse over deres indtægter, påberåbte udgifter samt aktiver og passiver. Der skal endvidere forelægges en beskrivelse af den sag, der ansøges om retshjælp til, samt detaljerede oplysninger om en eventuel retshjælpsforsikring, som ansøgeren måtte have tegnet. Der findes yderligere oplysninger på: https://oikeus.fi/oikeusapu/en/index.html.

De tvangsfuldbyrdende myndigheder kræver ikke betaling for tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med underholdsbidrag.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Justitsministeriet er udpeget til centralmyndighed i henhold til forordningens artikel 51. Der foreligger endvidere supplerende nationale bestemmelser om myndighedens opgaver i lov om centralmyndigheden i Finland i visse internationale sager vedrørende underholdspligt (1076/2010).

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Svensk lovgivning indeholder bestemmelser om underholdspligt over for børn, ægtefæller og fraskilte. Bestemmelserne om underholdspligt mellem ægtefæller finder også anvendelse på registrerede partnere.

Børn

Forældre er ansvarlige for deres børns underhold i rimeligt omfang under hensyntagen til børnenes behov og forældrenes samlede økonomiske formåen. En forælder, der ikke formår at bidrage til sit barns underhold, er ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag.

En forælder, der hverken har forældremyndigheden over eller bor fast sammen med sit barn, skal opfylde sin underholdspligt ved at betale underholdsbidrag. En forælder, der har forældremyndigheden sammen med den anden forælder, kan også være forpligtet til at betale underholdsbidrag. Dette er tilfældet, hvis barnet bor fast sammen med den anden forælder, uanset om denne er enlig eller bor sammen med en ny partner.

En person, som bor fast sammen med en anden persons barn og med en forælder, der har forældremyndigheden over barnet, er også ansvarlig for barnets underhold, hvis parterne er gift med hinanden eller har et eller flere børn sammen. En stedforælder er dog kun ansvarlig for et barns underhold, i det omfang barnet ikke modtager noget underholdsbidrag fra den anden forælder, altså den forælder, som stedforælderen ikke bor sammen med.

Underholdsbidrag fastsættes ved retsafgørelse eller aftale. En sådan aftale er kun gyldig, hvis den indgås skriftligt og i overværelse af to vidner.

Parterne kan også aftale, at fremtidige underholdsbidrag skal betales som et engangsbeløb eller for perioder på over tre måneder. Er barnet under 18 år, skal aftalen endvidere godkendes af socialudvalget (socialnämnden).

Underholdsbidrag i form af et engangsbeløb skal betales til socialudvalget, hvis barnet er under 18 år. Det beløb, der betales til udvalget, skal anvendes til at købe en årsydelse til barnet hos et forsikringsselskab svarende til underholdspligten over for barnet, medmindre aftalen hindrer dette, eller udvalget finder, at beløbet kan anvendes på anden hensigtsmæssig vis til barnets underhold.

Underholdsbidrag betales forud for hver kalendermåned. Retten kan dog fastsætte en anden betalingsmåde, hvis der foreligger særlige grunde hertil.

En anmodning om underholdsbidrag kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens indledning, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil.

Krav vedrørende manglende betaling af fastsatte underholdsbidrag kan ikke længere tvangsfuldbyrdes (forældes) fem år efter betalingsfristens udløb.

Ægtefæller

I et ægteskab har begge ægtefæller ansvaret for deres fælles underhold. Hvis en af ægtefællerne ikke er i stand til at sikre sit eget underhold fuldt ud, er den anden ægtefælle forpligtet til at bidrage til opfyldelsen af ægtefællens personlige behov.

Efter en skilsmisse er ægtefællerne som hovedregel hver især ansvarlige for eget underhold. Dog gælder det, at hvis en af ægtefællerne behøver penge til sit underhold i en overgangsperiode, er han/hun berettiget til et bidrag fra den anden ægtefælle i rimeligt omfang under hensyntagen til denne ægtefælles økonomiske formåen og andre omstændigheder. I særlige tilfælde kan en ægtefælle få tilkendt underhold i en længere periode.

Kan ægtefællerne ikke nå til enighed om underholdsspørgsmålet, kan tvisten afgøres ved domstolene.

Efter en skilsmisse vil underholdsbidraget blive betalt i faste rater. Retten kan dog bestemme, at beløbet skal betales som et engangsbeløb, hvis der foreligger særlige grunde hertil, f.eks. hvis ægtefællen skal indbetale et pensionsbidrag.

En anmodning om underholdsbidrag kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens indledning, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil.

Krav vedrørende manglende betaling af fastsatte underholdsbidrag kan ikke længere tvangsfuldbyrdes (forældes) tre år efter betalingsfristens udløb.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældrenes underholdspligt ophører generelt, når barnet fylder 18 år. Hvis barnet endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, fortsætter underholdspligten, så længe barnet går i skole, men højst indtil barnet fylder 21 år. Her betyder "skole" obligatorisk skolegang, ungdomsuddannelse eller anden tilsvarende almindelig skolegang.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Der findes ikke nogen bestemt statslig myndighed i Sverige, der fastsætter eller hjælper med at fastsætte underholdsbidrag. Underholdsbidrag kan fastsættes enten ved aftale eller ved retsafgørelse. Hvis ikke det lykkes parterne at nå til enighed, skal den bidragssøgende derfor henvende sig til en distriktsret (tingsrätt) med henblik på udtagelse af en stævning.

Hvis du har spørgsmål vedrørende internationale bidragsforpligtelser, kan du kontakte Försäkringskassan, som er den centrale myndighed i Sverige.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Den af forældrene, der har forældremyndigheden, kan indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af et mindreårigt barn. Hvis der er udpeget en særlig værge, kan denne også handle på barnets vegne.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Reglerne om kompetence findes i forældreloven (föräldrabalken), ægteskabsloven (äktenskapsbalken) og retsplejeloven (rättegångsbalken). Der kan også f.eks. indhentes oplysninger ved distriktsretterne.

Sager om underholdsbidrag til børn vil blive behandlet af retten på det sted, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted (hemvist). Hvis ingen anden ret har kompetence, vil sagen blive behandlet ved distriktsretten i Stockholm.

Spørgsmål om betaling af underholdsbidrag til en ægtefælle kan behandles i forbindelse med skilsmissesagen. Ægteskabssager behandles af distriktsretten på det sted, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted. Hvis ingen af dem har deres sædvanlige opholdssted i Sverige, vil sagen blive behandlet ved distriktsretten i Stockholm. Hvis ikke der indledes en sag om underholdsbidrag til en ægtefælle i forbindelse med en ægteskabssag, finder de almindelige kompetenceregler i retsplejelovens kapitel 10 anvendelse.

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (forordningen om underholdspligt) indeholder kompetenceregler, som finder anvendelse i grænseoverskridende sager.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej. Alle, der ønsker at anlægge en retssag, skal indgive en stævning til den kompetente distriktsret (tingsrätt).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

I Sverige er selve retssagen gratis med undtagelse af et gebyr for anlæggelse af retssagen, der på nuværende tidspunkt ligger på 900 SEK. Hvis sagsøger antager en juridisk rådgiver eller advokat, er dette forbundet med omkostninger. Bevisførelse, f.eks. ved hjælp af vidner, kan også være forbundet med omkostninger.

Det er ikke muligt at foretage noget skøn over disse omkostninger, da de varierer fra sag til sag.

Der kan bevilges retshjælp på visse betingelser. Der skal foreligge særlige omstændigheder, hvis der skal bevilges retshjælp i en sag om underholdspligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forholdene er mere komplicerede end sædvanligt og kræver mere omfattende juridisk bistand.

Hvis der bevilges retshjælp, får sagsøger beskikket en advokat, og staten betaler den pågældendes salær, hvis sagsøger ikke selv har råd til at betale det. Retshjælp omfatter også de omkostninger, der er forbundet med bevisførelse, undersøgelse, tolkning og oversættelse, samt omkostningerne til mægling. De personer, der får bevilget retshjælp, fritages også for at betale visse gebyrer til retten og fogedretten (Kronofogdemyndigheten).

Enhver, der ikke er svensk statsborger, og som ikke har eller ikke har haft bopæl i Sverige, kan få bevilget retshjælp i sager, som behandles i Sverige, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Hvis en sag skal behandles i udlandet, kan der kun ydes retshjælp til personer, som er bosiddende i Sverige. Statsborgere fra samtlige EU-medlemsstater har samme adgang til retshjælp som svenske statsborgere. Statsborgere fra visse andre lande også de samme rettigheder, hvis der er indgået en aftale om gensidighed med det pågældende land.

Der findes visse særlige bestemmelser om retshjælp, som finder anvendelse i grænseoverskridende tvister i EU, bl.a. for at sikre, at der kan ydes gratis retshjælp i særlige sager vedrørende en forælders betaling af underholdsbidrag til et barn under 21 år, som er omfattet af forordningen om underholdspligt.

Der kan indhentes yderligere oplysninger om retshjælp ved retshjælpsmyndigheden (Rättshjälpsmyndigheten).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Fastsættelsen af børnebidragets størrelse sker ud fra retlige kriterier. En bidragspligtig forælder kan i sin indkomst efter skat tilbageholde et beløb til eget underhold. Her tages der hensyn til boligudgifterne, som ansættes særskilt til et niveau, der anses for at være rimeligt. Derudover er der andre leveomkostninger, som beregnes ud fra et indeksreguleret standardbeløb. Den pågældende forælder kan også tilbageholde et beløb til en samlevende ægtefælles underhold, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Endelig kan den bidragspligtige forælder tilbageholde et beløb til forsørgelse af børn i den pågældendes husstand. Hvor meget af det overskydende beløb, der skal gå til underholdsbidraget, afhænger bl.a. af barnets behov og den anden forælders evne til at betale udgifterne til barnets underhold. Udgifter til kontakt med barnet kan i en vis udstrækning fratrækkes underholdsbidraget.

Der findes ingen faste retlige kriterier for størrelsen af et underholdsbidrag til en ægtefælle. Nogle af ovennævnte kriterier kan dog bruges som rettesnor.

Underholdsbidrag indeksreguleres, for at sikre at deres oprindelige værdi opretholdes. Indekset afspejler ændringer i det pristalsregulerede grundbeløb i henhold til socialsikringsloven (socialförsäkringsbalken), medmindre en anden bestemmelse om indeksering fremgår af retsafgørelsen eller aftalen om fastsættelse af underholdsbidraget. Försäkringskassan afgør hvert år, om underholdsbidraget skal ændres og i givet fald med hvilken procentsats. Ændringer gælder normalt fra den 1. februar og finder anvendelse på afgørelser om underholdsbidrag, som er truffet før den 1. november i det foregående år.

Hvis parterne er enige herom, kan de ændre et fastsat underholdsbidrag ved at indgå en ny aftale. Dette gælder også, selv om underholdsbidraget tidligere er blevet fastsat ved en retsafgørelse. Også retten kan ændre en retsafgørelse eller aftale om underholdsbidrag, såfremt dette er begrundet i ændrede forhold. I perioden forud for retssagens indledning kan en ændring, som bestrides af en eller begge parter, kun tage form af en reduktion eller annullation af endnu ikke foretagne betalinger. Der skal foreligge særlige grunde, før en ret hæver bidraget til en fraskilt ægtefælle som følge af ændrede forhold.

Retten kan også ændre en aftale om underholdsbidrag, såfremt aftalen er urimelig i lyset af omstændighederne på tidspunktet for aftalens indgåelse eller andre forhold. Der kan dog kun gives pålæg om tilbagebetaling af allerede modtagne bidrag, hvis der foreligger særlige grunde hertil.

Hvis et løbende underholdsbidrag til et barn ikke er blevet ændret i en periode på seks år bortset fra de indeksregulerede tilpasninger, kan retten ændre de fremtidige betalinger af underholdsbidraget, uden at ovennævnte særlige grunde behøver at være til stede.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales til den bidragsberettigede. Er den bidragsberettigede et barn under 18 år, skal bidraget udbetales til den forælder, som har forældremyndigheden, og som bor sammen med barnet.

Underholdsbidrag i form af et engangsbeløb skal betales til socialudvalget (socialnämnden), hvis barnet er under 18 år.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Der kan indgives en anmodning om tvangsfuldbyrdelse til fogedretten (Kronofogdemyndigheten). Denne anmodning kan indgives mundtligt eller skriftligt. Fuldbyrdelsesgrundlaget skal indgives sammen med anmodningen. Et skriftligt tilsagn om betaling af underholdsbidrag i henhold til ægteskabsloven eller forældreloven, som er udfærdiget i overværelse af to vidner, kan tvangsfuldbyrdes som en retskraftig endelig dom.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Et krav om underholdsbidrag til børn kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens anlæg, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil. Krav på børnebidrag forældes, dvs. det kan ikke længere kræves betalt, fem år efter forfaldsdatoen.

Et krav om underholdsbidrag til en ægtefælle kan ikke imødekommes med tilbagevirkende kraft i mere end tre år forud for datoen for sagens anlæg, medmindre den bidragspligtige giver sit samtykke hertil. Krav på underholdsbidrag forældes, dvs. det kan ikke længere kræves betalt, tre år efter forfaldsdatoen.

Med hensyn til fuldbyrdelse er der en række genstande, der ikke kan gøres udlæg i Der kan f.eks. ikke gøres udlæg i tøj eller andre genstande til den bidragspligtiges personlige brug op til en rimelig værdi eller ting, der er nødvendige for at få et hjem til at fungere og vedligeholde det. Hvis den bidragspligtige har familie, tages der hensyn til de genstande, som familien bruger, og familiens behov, ved bestemmelsen af hvad der kan gøres udlæg i.

Der kan kun gøres udlæg i den del af den bidragspligtiges løn, der overstiger det beløb, som den bidragspligtige skal bruge til at forsørge sig selv og sin familie. Den del af den bidragspligtiges løn, der ikke kan gøres udlæg i (förbehållsbeloppet), bestemmes ud fra et standardbeløb. Standardbeløbet dækker alle almindelige leveomkostninger med undtagelse af boligudgifter, som fastsættes separat og lægges til standardbeløbet. Standardbeløbet fastsættes hvert år af fogedretten.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

I Sverige hjælper fogedretten (Kronofogdemyndigheten) med at inddrive underholdsbidrag. I grænseoverskridende sager kan Försäkringskassan hjælpe den bidragsberettigede rent administrativt med at anmode fogedretten om inddrivelse.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

For børn, hvis forældre er separeret, kan Försäkringskassan yde forskudsvis betaling af underholdsbidrag svarende til 1 673 SEK om måneden til og med den måned, hvor barnet fylder 7 år, 1 823 SEK om måneden til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år, og 2 223 SEK om måneden fra den måned, hvor barnet er fyldt 15 år, til den forælder, der bor og har folkeregisteradresse sammen med barnet. Afgørelsen om betaling af underholdsbidrag træffes på grundlag af en anmodning indgivet til Försäkringskassan, som er den myndighed, der tager sig af socialsikringsspørgsmål. Ved udbetaling af underholdsbidrag kan samfundet sikre et barn, hvis forældre er skilt, et vist underhold, også selv om den bidragspligtige forælder ikke opfylder sin underholdspligt. Den bidragspligtige forælder skal tilbagebetale staten afhængig af vedkommendes indkomst og det samlede antal børn, over for hvem der består forsørgerpligt. Forpligtelsen til tilbagebetaling fastsættes ved en administrativ proces. Udbetales bidraget i stedet direkte til den forælder, der har forældremyndigheden, udbetaler Försäkringskassan et tilsvarende reduceret bidrag i form af en tillægsydelse (utfyllnadsbidrag).

Hvis den bidragspligtige forælder bor i udlandet, eller bor i Sverige, men modtager løn eller anden indkomst i eller fra et andet land, kan Försäkringskassan pålægge den forælder, der har forældremyndigheden og bor sammen med barnet, at træffe foranstaltninger for at få fastslået underholdspligten. I sådanne tilfælde overtager Försäkringskassan barnets ret til underholdsbidrag op til det beløb, der udbetales af kassen.

En ægtefælle har ikke mulighed for at modtage underholdsbidrag fra Försäkringskassan.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

I grænseoverskridende sager kan Försäkringskassan yde den bidragsberettigede administrativ bistand. Försäkringskassan er centralmyndighed i henhold til EU's forordning om underholdspligt og Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag (Haagerkonventionen af 2007) og fremsendende/modtagende instans i henhold til New York-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Se svaret på spørgsmål 14.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Försäkringskassans kontaktoplysninger:

Försäkringskassan

Box 1164

SE-621 22 Visby

Sverige

Tlf.: +46 (771) 17 90 00

Fax: +46 (10) 11 20 411

E-mail: centralmyndigheten@forsakringskassan.se

Försäkringskassan vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Försäkringskassans opgaver som centralmyndighed i henhold til forordningen om underholdspligt og Haagerkonventionen af 2007 følger af henholdsvis forordningen og konventionen. Försäkringskassan hjælper bl.a. bidragsberettigede med deres anmodninger, som kan indgives via myndigheden, f.eks. anmodninger om en afgørelse om underholdspligt i et andet land. For nærmere oplysninger om den hjælp, som ansøgeren kan opnå, henvises til Försäkringskassan.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

Bidragsberettigede, der ønsker at inddrive underholdsbidrag i henhold til New York-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, skal indgive en anmodning til den fremsendende instans i deres hjemland, som videresender anmodningen til den modtagende instans i Sverige (Försäkringskassan).

Det samme gælder for bidragsberettigede, der ønsker at opnå den støtte, centralmyndigheden kan yde i henhold til forordningen om underholdspligt og Haagerkonventionen af 2007. De skal indgive en anmodning til centralmyndigheden i deres hjemland, som videresender anmodningen til centralmyndigheden i Sverige (Försäkringskassan).

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragsberettigede ønsker at inddrive underholdsbidrag i henhold til New York-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, forordningen om underholdspligt eller Haagerkonventionen af 2007, skal han eller hun indgive en anmodning til det fremsendende organ/den centrale myndighed i Sverige (Försäkringskassan), som videresender anmodningen til den modtagende myndighed i det land, hvor du bor og/eller har indkomst.

Hvis du som bidragspligtig ønsker at få hjælp til at ændre f.eks. et fastsat underholdsbidrag, kan du kontakte den centrale myndighed i dit hjemland, som videresender ansøgningen til den centrale myndighed i Sverige (Försäkringskassan).

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se svaret på spørgsmål 16.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja. Sverige er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (Haagerprotokollen), hvis bestemmelser har fundet anvendelse i EU siden den 18. juni 2011. Den generelle regel i Haagerprotokollen er, at loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, finder anvendelse. Det er især af hensyn til barnet muligt at anvende loven eller lovene i det land, hvor barnet og den bidragspligtige er statsborgere, hvis ikke anvendelsen af loven i det land, hvor parterne har deres sædvanlige opholdssted, tilgodeser barnets tarv. Parterne kan også indgå en aftale om, hvilken lands lovgivning der skal finde anvendelse, men muligheden for at indgå sådanne aftaler er f.eks. begrænset i sager om underholdsbidrag til børn under 18 år.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Sverige er bundet af Haagerprotokollen (se svaret under spørgsmål 20).

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Se svaret under spørgsmål 7 vedrørende de generelle betingelser for bevilling af retshjælp.

I forbindelse med grænseoverskridende tvister inden for EU er der visse særlige bestemmelser om retshjælp. Når betingelserne for bevilling af retshjælp i forordningen om underholdspligt er opfyldt, skal der ydes gratis retshjælp, hvis den bidragsberettigede har behov for en advokat, og dette behov ikke kan opfyldes på anden vis.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Ikke relevant.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Forældre kan betale underholdsbidrag til deres børn eller ethvert andet af familiens børn til den forælder eller person, som har barnet/børnene i sin varetægt. Betalingen kan enten ske via retten eller ved hjælp af den lovbestemte børnebidragsordning (den administrative ordning, som er oprettet ved lov i England og Wales og Skotland). Den lovpligtige børnebidragsordning består af tre organisationer, Child Maintenance Service (CMS), Child Maintenance Options og Child Support Agency (CSA). For at benytte børnebidragsordningen skal de involverede personer (forældre eller den person, som har barnet/børnene i sin varetægt, og børn) have sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige.

Alle ansøgninger til den lovbestemte ordning er blevet forvaltet af CMS, og forældre har haft adgang til tjenesten gennem Child Maintenance Options. CSA er ved at blive lukket, og alle sager med løbende forpligtelser er nu afsluttet. Forældre med sager, der udelukkende vedrører restancer, er ved at blive kontaktet for at finde ud af, om de stadig ønsker gælden inddrevet, i hvilket tilfælde den kan overføres til CMS.

Forældre kan betale underholdsbidrag til børn under 18 år. Efter ansøgning kan et "barn" over 18 år få underholdsbidrag fra en forælder til supplerende uddannelse, hvis der er tale om en faglig uddannelse, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder, (jf. børneloven af 1981, tillæg 1, Children Act 1989 Schedule 1).

Børnebidrag kan også betales af forældre, der lever adskilt fra deres børn, via CMS. CMS træffer afgørelse om børnebidrag gennem en administrativ proces og ikke ad retslig vej – hvis barnet er under 16 år eller er under 20 år og følger en fuldtidsuddannelse, som ikke er en videregående uddannelse (stadig går i skole eller følger undervisningen på en tilsvarende uddannelsesinstitution), eller er under 20 år og bor sammen med en forælder, der har søgt børnetilskud for dem. Børnebidraget udbetales til den modtagende forælder. Hver af forældrene eller den person, som har barnet i sin varetægt, kan fremsætte en ansøgning til CMS. Beløbet beregnes af CMS. Den ugentlige betaling erlægges af den betalende forælder enten direkte til den modtagende forælder (såkaldt Direct Pay) eller ved anvendelse af CMS' "Collect and Pay"-tjeneste mod et gebyr (se nedenfor).

Ægtefæller kan have gensidig underholdspligt. Underholdsbidrag kan betales til enten den ene eller den anden af ægtefællerne. Det kan også være nødvendigt for en tidligere registreret partner at betale underholdsbidrag til den anden tidligere partner og til eventuelle børn i familien.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Se ovenstående svar. Der er ikke fastsat nogen aldersgrænse i børneloven af 1989, tillæg 1.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Når forældre i England og Wales bliver separeret, før de kan søge CMS, skal de kontakte Child Maintenance Options for rådgivning og information, så de kan få hjælp til at få en effektiv løsning vedrørende underholdsbidrag til deres familie. Dette kan enten være en såkaldt "familiebaseret aftale", som er en aftale mellem dem selv eller en ansøgning til CMS. Forældre kan ikke få adgang til CMS, medmindre de først har talt med Child Maintenance Options.

Hvis forældrene beslutter, at de ikke kan indgå en familiebaseret aftale, skal de betale et gebyr for at søge CMS. Oplysninger om de aktuelle gebyrer kan ses på regeringens websted. Du skal muligvis ikke betale et gebyr, hvis du som bidragssøgende er under 19 år, bosiddende i Nordirland eller har afgivet en erklæring om vold i hjemmet, som er indberettet til en myndighed, der er anerkendt af CMS-systemet. Gebyret dækker forskellige tjenesteydelser til den bidragssøgende: CMS' beregning af bidrag på grundlag af den betalende forælders indkomst, sporing af den betalende forælder og forvaltning af eventuelle ændringer i bidragspligten. Beregningen af det underholdsbidrag, der skal betales, er baseret på en procentdel af den betalende forælders bruttoindkomst afhængigt af det antal børn, der skal betales til, og det bidragspligtige beløb kan enten stige eller falde afhængigt af andre faktorer, som f.eks. betalende forældres supplerende indkomst eller anerkendelse af en aftale om fælles forældremyndighed. CMS garanterer dog ikke, at deres arbejde vil resultere i bidragsbetaling.

Når der er foretaget en vurdering af bidragspligten, og hvis begge forældre er enige om at betale hinanden direkte via Direct Pay-tjenesten, skal der kun betales et ansøgningsgebyr. Brugere af CMS, der ønsker, at CMS foretager betalingen ved hjælp af Collect and Pay-tjenesten, skal betale opkrævningsgebyrer. For den betalende forælder betyder dette yderligere 20 % ud over betalingen af deres sædvanlige børnebidrag. Den modtagende forælder får trukket 4 % fra det børnebidrag, de modtager. Opkrævningsgebyrer kan undgås med en familiebaseret aftale eller ved at anvende Direct Pay.

Den betalende forælder skal også betale et gebyr til CMS, hvis CMS skal træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger, dvs. retskendelser mod den betalende forælder, der ikke har betalt forfaldent børnebidrag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Hvad angår børnebidrag, kan f.eks. en ven, en slægtning eller en advokat (f.eks. en "solicitor" i England og Wales) indgive begæring på vegne af en betalende eller modtagende forælder, som har barnet i sin varetægt. Vedkommende skal da bemyndige den pågældende til at gøre dette, medmindre vedkommende allerede har en bemyndigelse, f.eks. i form at en fuldmagt. I England og Wales kan der ikke indgives begæring på vegne af et barn, da børn ikke selv kan anmode om underholdsbidrag.

En begæring i England og Wales om gensidig inddrivelse af underholdsbidrag kan kun indgives på vegne af et barn eller en fraskilt ægtefælle eller en tidligere registreret partner eller på vegne af andre personer, når den relevante internationale konvention eller aftale om gensidig inddrivelse af underholdsbidrag åbner mulighed herfor.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Ansøgere i England og Wales kan, afhængigt af deres bopæl, indgive deres anmodning til en af de tre afdelinger for fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag for henholdsvis England (bortset fra London), London og Wales.

Rettens administrative personale vil yde vejledning, hvis der skal indgives begæring til en anden domstol.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Ansøgning om børnebidrag er en administrativ proces, som CMS tager sig af.

Bidragssøgende, der ønsker gensidig fuldbyrdelse af en retsafgørelse om underholdsbidrag, behøver ikke hyre en advokat for at anmode retten om at inddrive underholdsbidrag inden for rammerne af de forskellige internationale konventioner og overenskomster. En anmodning fra et andet land vil blive fremsendt til familierettens afdeling for fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag for det område, hvor den bidragsskyldige har bopæl.

Der stilles ikke krav om, at bidragssøgende efter børneloven af 1989, tillæg 1, skal hyre en advokat for at anlægge sag ved retten.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der kræves normalt ikke advokatbistand til inddrivelse af underholdsbidrag og i de fleste tilfælde heller ikke gebyr. I de tilfælde, hvor advokatbistand er påkrævet, er der mulighed for retshjælp, som dog i visse tilfælde er betinget af en forudgående trangsvurdering; den bidragssøgende vil eventuelt blive afkrævet et bidrag.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Hvad angår inddrivelse af underholdsbidrag kan retten træffe afgørelse om betaling af børnebidrag, ægtefællebidrag eller børnebidrag/ægtefællebidrag. Retten kan træffe afgørelse om periodiske betalinger, udredning af en affindelsessum, forligsbetalinger og betalinger med sikkerhedsstillelse. Retten eller CMS kan i særlige tilfælde beslutte, at underholdsbidraget skal tilbagedateres. Der vil blive taget hensyn til alle forhold i den enkelte sag ved afgørelse af spørgsmålet om tilbagedatering og fastsættelse af betalingens størrelse. Der kan til enhver tid indgives begæring til domstolene om ændring af en afgørelse om underholdsbidrag.

Under visse omstændigheder kan pensionsmidler anvendes til at yde underholdsbidrag mellem ægtefæller. Parterne kan frit kan aftale deres indbyrdes økonomiske forhold, uden at der er behov for en retskendelse, men der skal i tilfælde af deling af en pension eller overførsel af pensionsmidler foreligge en retskendelse, før pensionsudbyderen må overføre pensionsmidler.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

De personer, der er berettiget til at modtage underholdsbidrag, er nævnt under spørgsmål 1 ovenfor.

Familierettens afdeling for betaling af underholdsbidrag (MPBC ("Maintenance Payments Business Centre"), som er en del af retssystemet i England og Wales, beskæftiger sig med betalinger til enkeltpersoner. Kontoret for gensidig fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag (REMO) tager sig ikke af betalinger.

CMS fastsætter, opkræver og betaler underholdsbidraget. Hvis den betalende forælder betaler for sent eller ikke betaler, griber CMS ind for at sørge for, at den bidragsskyldige forælder hurtigt betaler ethvert skyldigt børnebidrag. CMS kan om nødvendigt anvende forskellige håndhævelsesmetoder.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Retten kan med henblik på inddrivelse af et underholdsbidrag beslutte, at betalingen skal ske direkte til denne, den kan fastsætte en særlig betalingsmåde, den kan afsige en kendelse om lønindeholdelse, og den kan træffe nedenstående afgørelser på anmodning af CMS.

Undlader en betalende forælder at betale børnebidraget, der skal betales via CMS, vil CMS træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at han/hun betaler alle skyldige børnebidrag. CMS har en række beføjelser til sin rådighed. Det kan bl.a. tilbageholde beløbet direkte i løn og bankkonti og gå rettens vej (inddrivelse). Om nødvendigt kan det i ekstreme tilfælde anmode retten om at fratage en betalende forælders kørekort eller ligefrem idømme ham/hende en frihedsstraf.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Ingen for så vidt angår fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag.

CMS skal tage hensyn til barnets tarv, hvis det kan blive berørt af CMS' afgørelser om, hvor hurtigt det forlanger restancer betalt, og hvor meget der skal betales hver gang.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

For børnebidrag, der opkræves gennem Child Maintenance-systemet, er den relevante organisation CMS (se ovenfor).

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Hvad angår børnebidrag, som CMS administrerer, kan det kun give de penge, det modtager, videre i de relevante tilfælde. Det kan ikke betale underholdsbidraget eller en del af det selv eller på vegne af den ikkesamlevende forælder.

Centralmyndigheden for England og Wales (REMO) kan ikke påtage sig ansvaret for at udrede betalinger.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Gensidig fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag (REMO) er den proces, hvorved retsafgørelser om underholdsbidrag afsagt af britiske domstole på vegne af personer, som har bopæl i Det Forenede Kongerige, kan registreres og fuldbyrdes af domstole eller andre myndigheder i udlandet over for personer med bopæl i udlandet.

Der er tale om et tovejssystem styret af internationale konventioner og overenskomster, som sikrer, at udenlandske retsafgørelser om underholdsbidrag til fordel for personer bosat i udlandet ligeledes kan registreres og fuldbyrdes af britiske domstole over for personer, som er bosiddende i Det Forenede Kongerige.

Ansøgningsproceduren er som følger:

En person, der har bopæl i Det Forenede Kongerige, og som ønsker at få udbetalt underholdsbidrag fra en person bosat i udlandet, skal rette henvendelse til:

• Familierettens afdeling for fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag (Maintenance Enforcement Business Centre – MEBC) med ansvar for det område, hvor de er bosiddende, se [indsæt link til https:www.gov.uk/child-maintenance-if-one-parent-lives-abroad/ex-partner-lives-abroad]

Den bidragssøgende kan anmode om, at retsafgørelsen fuldbyrdes i det land, hvor den bidragsskyldige har bopæl. Der findes også procedurer, som sætter den bidragssøgende i stand til at anmode de udenlandske myndigheder om at træffe en retsafgørelse om underholdsbidrag på sine vegne.

Den bidragssøgende behøver ikke hyre en advokat. Rettens personale underretter ham/hende om, hvilken blanket der skal bruges, og fremsender anmodningen til den relevante myndighed, som for England og Wales er REMO-kontoret.

REMO-kontoret fremsender den til den udenlandske myndighed med henblik på registrering og fuldbyrdelse over for den bidragsskyldige, som har bopæl der.

Anmodninger fra et land uden for Det Forenede Kongerige skal af den udenlandske myndighed i det land, hvor ansøgeren har bopæl, fremsendes til REMO-kontoret. REMO fremsender anmodningen til den MEBC, der har kompetence til at behandle sagen.

Hvad angår børnebidrag, er det kun muligt for CMS at fastsætte et bidrag i tilfælde, hvor begge forældre eller den modtagende forælder og barnet har deres sædvanlige bopæl i Det Forenede Kongerige, eller den betalende forælder arbejder uden for Det Forenede Kongerige som britisk embedsmand, diplomat, medlem af de væbnede styrker eller udstationeret sundhedsmedarbejder eller arbejder uden for Det Forenede Kongerige for en arbejdsgiver, som er et registreret selskab, hvis lønregnskab er baseret i Det Forenede Kongerige. En indkomst fra udlandet, som er skattepligtig i Det Forenede Kongerige, til en person med bopæl i Det Forenede Kongerige kan tages i betragtning ved beregning af børnebidrag.

Ifølge EU's forordning om underholdspligt 4/2009 kan CMS også rette henvendelse til andre EU-lande for at inddrive skyldige underholdsbidrag.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Kontaktadresserne for de enkelte afdelinger for fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdsbidrag er:

For personer, der bor i Storlondon:

The Maintenance Enforcement Business Centre – London

Central Family Court

First Avenue House

42-49 High Holborn

London

WC1V 6NP

DX 160010 Kingsway 7

E-mail: MEBC.London@justice.gov.uk

For personer, der bor i England uden for Storlondon:

The Maintenance Enforcement Business Centre – Bury St Edmunds

Triton House

St Andrews Street North

Bury St Edmunds

Suffolk

IP33 1TR

E-mail: MEBC.BSE@justice.gov.uk

For personer, der bor i Wales:

The Maintenance Enforcement Business Centre – Wales

Wales Maintenance Business Centre

Port Talbot Justice Centre

Harbourside Way

Port Talbot

SA13 1SB

Tlf.: +44 1656 673 833

E-mail: mebc.wales@justice.gov.uk

REMO-kontoret kan kontaktes på:

Reciprocal Enforcement of Maintenance Orders (REMO)

Official Solicitor and Public Trustee

Victory House, 30-34 Kingsway

London

WC2B 6EX

Tlf.: 020 3681 2757 (i Det Forenede Kongerige)

+44 20 3681 2757 (fra udlandet)

E-mail: remo@offsol.gsi.gov.uk

REMO's websted

MEBC og REMO-kontoret kan ikke yde juridisk rådgivning til ansøgere eller andre. Men der tilbydes almindelig orientering om de procedurer, som skal følges. Den nærmere karakter af den gensidighed, der består mellem Det Forenede Kongerige og andre lande afhænger af den konvention eller overenskomst, som det andet land har undertegnet, og de enkelte familieretters MEBC kan oplyse, hvorledes de forskellige konventioner finder anvendelse på en bestemt sag.

Nye bidragssøgende skal første gang rette henvendelse til Child Maintenance Options, før de søger hos Child Maintenance Service. Child Maintenance Options kan kontaktes på telefonnummer 0800 0835 130 fra Det Forenede Kongerige (00 44 0800 0835 130 fra udlandet), eller du kan besøge deres websted.

Hvis du allerede har en sag hos CSA eller CMS, står deres telefonnummer i de breve, de har sendt dig.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En anmodning kan indgives via den myndighed eller domstol, der beskæftiger sig med gensidig fuldbyrdelse i den udenlandske retskreds, hvor ansøgeren bor. Anmodningen kan også indgives fra et andet land direkte til REMO, retten eller MEBC.

Hvad angår børnebidrag, er det kun muligt for CMS at fastsætte et bidrag i tilfælde, hvor den bidragssøgende og barnet har bopæl i en anden del af Det Forenede Kongerige (nemlig Skotland eller Nordirland).

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Kontaktoplysningerne for REMO, familieretternes MEBC og CMS er anført ovenfor. Den hjælp, der ydes, er beskrevet ovenfor. De situationer, hvor CMS kan antage eller må afvise en anmodning, er nærmere behandlet i tidligere svar.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Det Forenede Kongerige ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, og den gælder således ikke i England og Wales.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Engelsk og walisisk lovgivning finder anvendelse på alle sager, i hvilke der er truffet afgørelse i England og Wales.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Der kræves normalt ikke advokatbistand til inddrivelse af underholdsbidrag og i de fleste tilfælde heller ikke gebyr. I de tilfælde, hvor bistand fra en advokat er påkrævet, er der mulighed for retshjælp (kapitel V), som dog i visse tilfælde er betinget af en forudgående trangsvurdering; den bidragssøgende vil eventuelt blive afkrævet et bidrag. Som led i retshjælpen kan der foretages en vurdering for at afgøre, om sagens karakter betyder, at der bør søges om fuld retshjælp.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

De britiske bekendtgørelser Civil Jurisdiction and Judgments (Maintenance) Regulations 2011 (SI 1484/2011) støtter anvendelsen af forordningen om underholdspligt 4/2009. Centralmyndighederne for Det Forenede Kongerige er udpeget i Regulation 3 og Schedule 1, og det samme gælder fastsættelsen af deres rolle i forbindelse med fremsendelsen af begæringer. I Regulation 4 og Schedule 2 er det fastsat, hvilke organer der skal give oplysninger til centralmyndighederne (bl.a. oplysninger om den bidragsskyldige) og hvilke regler der gælder for centralmyndighedernes korrekte videregivelse af oplysningerne.

Punkt 18 i tillæg 1 til Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012 omhandler mulighederne for adgang til retshjælp i England og Wales i overensstemmelse med forordningen om underholdspligt.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

En forælder kan betale underholdsbidrag for sine børn eller et barn i familien til en person, der har barnet i sin varetægt. En af parterne i et ægteskab eller registreret partnerskab kan også betale underholdsbidrag til den anden.

Forældre kan betale underholdsbidrag til deres børn eller ethvert andet af familiens børn til den forælder eller person, som har barnet/børnene i sin varetægt. Betalingen kan enten ske via retten eller ved hjælp af den lovbestemte børnebidragsordning (den administrative ordning, som er oprettet ved lov i Nordirland).

Den lovbestemte børnebidragsordning består af to organisationer, Child Maintenance Service (CMS), under Department of Communities, og Child Maintenance Choices. For at benytte børnebidragsordningen skal de involverede personer (forældre eller den person, som har barnet/børnene i sin varetægt, og børn) have sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige.

Børnebidrag kan også betales af forældre, der lever adskilt fra deres børn, via CMS. CMS træffer afgørelse om børnebidrag gennem en administrativ proces og ikke ad retslig vej – hvis barnet er under 16 år eller er under 20 år og følger en fuldtidsuddannelse, som ikke er en videregående uddannelse (stadig går i skole eller følger undervisningen på en tilsvarende uddannelsesinstitution), eller er under 20 år og bor sammen med en forælder, der har søgt børnebidrag for dem.

Bidraget udbetales til den pågældende forælder eller den person, som har barnet i sin varetægt. En hvilken som helst af forældrene eller den person, som har barnet i sin varetægt, kan indgive en ansøgning til CMS. Beløbet beregnes af CMS. Den ugentlige betaling erlægges af den ikkesamlevende forælder enten direkte til den forælder eller den person, som har barnet i sin varetægt (såkaldt Direct Pay), eller ved anvendelse af CMS' Collect and Pay-tjeneste mod et gebyr (se nedenfor).

Ifølge anordning (Nordirland) af 1980 om den indre retspleje (Domestic Proceedings (Northern Ireland) Order 1980) kan en ægtefælle anmode retten om at træffe en afgørelse om økonomisk støtte, og ifølge anordning (Nordirland) af 1978 om ægteskabssager (Matrimonial Causes (Northern Ireland) Order 1978) kan en ægtefælle ansøge om økonomisk støtte, mens en retssag om skilsmisse eller separation verserer. Retten kan træffe afgørelse om, at der skal udbetales periodiske beløb enten til den bidragssøgende eller til et barn. Som alternativ hertil kan retten træffe afgørelse om, at der skal udredes en affindelsessum.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

I henhold til anordning (Nordirland) af 1991 om børnebidrag (Child Support (Northern Ireland) Order 1991) kan et barn modtage underholdsbidrag, hvis det er under 16 år eller er under 20 år og følger en fuldtidsuddannelse, som ikke er en videregående uddannelse (stadig går i skole eller følger undervisningen på en tilsvarende uddannelsesinstitution).

Ifølge anordning (Nordirland) af 1980 om den indre retspleje kan retten normalt ikke træffe afgørelse om økonomisk støtte til et barn, der er fyldt 18 år. Men dette kan dog ske i visse tilfælde, hvis der er "særlige omstændigheder", eller hvis barnet modtager undervisning på en uddannelsesinstitution eller følger en faglig uddannelse, uanset om det også har eller vil få lønnet arbejde.

Ifølge anordning (Nordirland) af 1978 om ægteskabssager kan et barn modtage underholdsbidrag, indtil det er fyldt 16 år (eller 18 år, hvis det stadig er under fuldtidsuddannelse). Retten kan forlænge betalingen af underholdsbidrag, hvis uddannelsen fortsættes efter, at barnet er fyldt 18 år, eller hvis der er særlige omstændigheder, som kræver, at underholdsbidraget opretholdes.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Når forældre i Nordirland bliver separeret, skal de, før de kan søge via CMS, kontakte Child Maintenance Choices for rådgivning og information, så de kan få hjælp til at få en effektiv løsning vedrørende underholdsbidrag til deres familie. Dette kan enten være en såkaldt "familiebaseret aftale", som er en aftale mellem forældrene, eller en ansøgning til CMS. Forældre kan ikke få adgang til CMS, medmindre de først har talt med Child Maintenance Choices.

Hvis forældrene beslutter, at de ikke kan indgå en familiebaseret aftale, kan forældrene anmode CMS om at beregne bidraget. Underholdsbidraget beregnes som en procentdel af den betalende ikkesamlevende forælders indkomst i forhold til det antal børn, der skal betales for.

Hvis den pågældende forælder ønsker, at CMS opkræver og videresender underholdsbidraget, skal der betales et gebyr. Hvis forældrene accepterer at betale til hinanden direkte (Direct Pay), skal der ikke betales et gebyr. Brugere af CMS, der ønsker, at CMS foretager betalingen ved hjælp af Collect and Pay-tjenesten, skal betale opkrævningsgebyrer. For den ikkesamlevende forælder betyder dette yderligere 20 % ud over betalingen af det sædvanlige børnebidrag. Den forælder, der har barnet/børnene i sin varetægt, får trukket 4 % fra det modtagne børnebidrag. Opkrævningsgebyrer kan undgås med en familiebaseret aftale eller ved at betale med Direct Pay.

Den ikkesamlevende forælder skal desuden betale et gebyr til CMS, hvis CMS skal træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger, dvs. retskendelser mod en ikkesamlevende forælder, der ikke har betalt et forfaldent børnebidrag.

Du kan gennem Nordirlands kompetente myndighed søge retten om underholdsbidrag, hvis du eller dine børn har en retsafgørelse om underholdsbidrag mod en person, der opholder sig i Nordirland, eller et andet land eller område, der har en gensidig aftale med Det Forenede Kongerige vedrørende underholdspligt, eller ønsker at anlægge en retssag om underholdsbidrag i et andet land eller område, der har en gensidig aftale om underholdsbidrag med Det Forenede Kongerige.

Hvis ansøgningen om fuldbyrdelse af en eksisterende underholdsafgørelse indgives i henhold til forordning (EU) nr. 4/2009, kan ansøgningen også indgives direkte til Magistrates Court i Nordirland.

Hovedelementerne i proceduren gør det muligt i relevante henseender at:

• registrere en retsafgørelse i Nordirland og fuldbyrde den
• registrere en nordirsk retsafgørelse andre steder og fuldbyrde den
• anlægge sag i Nordirland (bl.a. ansøge om en foreløbig foranstaltning)
• anlægge sag eller registrere en retsafgørelse uden for Nordirland (bl.a. ansøge om en foreløbig foranstaltning).

Hvis du allerede har en vurdering fra CMS i Nordirland, skal du først kontakte dem for at få bekræftet, at de kan anlægge en fuldbyrdelsessag på dine vegne med denne kompetence.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Hvad angår børnebidrag kan f.eks. en ven, en slægtning eller en advokat indgive begæring på vegne af en forælder eller en person, som har barnet i sin varetægt. Den forælder eller person, som har barnet i sin varetægt, skal da bemyndige dem til at gøre dette, medmindre de allerede har en bemyndigelse, f.eks. i form af en fuldmagt.

I Nordirland kan der ikke indgives begæring på vegne af et barn, da børn ikke selv kan anmode om underholdsbidrag.

En begæring i Nordirland om gensidig inddrivelse af underholdsbidrag kan kun indgives på vegne af en anden person, når den relevante internationale konvention om gensidig fuldbyrdelse af underholdsafgørelser giver mulighed herfor.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den relevante retskreds afgøres ved henvisning til tre forvaltningsretlige afdelinger i Nordirland. Sager kan indbringes for en hvilken som helst forvaltningsretlig afdeling, men de indbringes sædvanligvis for afdelingen i den retskreds, hvor parterne (eller den ene part) har bopæl. Centralmyndigheden i Nordirland (Central Authority for Northern Ireland) kan være behjælpelig med oplysninger om den relevante afdeling.

Kontaktoplysninger for lokale justitskontorer i Nordirland findes på den nordirske domstolsstyrelses websted Northern Ireland Courts and Tribunals Service.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En ansøgning om børnebidrag er en administrativ proces, der håndteres af CMS inden for Nordirland og Det Forenede Kongerige.

Bidragssøgende, der ønsker gensidig fuldbyrdelse af en retsafgørelse om underholdsbidrag, behøver ikke hyre en advokat for at anmode retten om at inddrive underholdsbidrag inden for rammerne af de forskellige internationale konventioner og overenskomster.  En anmodning fra et andet land vil af centralmyndigheden i Nordirland blive fremsendt til familieretten i det område, hvor den bidragsskyldige har bopæl, eller til stævningsdomstolen.

Rettens medarbejdere kan hjælpe med at udfylde de nødvendige formularer, men kan ikke tilbyde juridisk rådgivning, og det kan derfor være tilrådeligt for en bidragssøgende at sikre sig bistand fra en familieretsadvokat. Law Society of Northern Ireland (tlf.: +44 28 9023 1614) kan oplyse navne på advokater, der kan yde rådgivning og bistand i sager om børnebidrag.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Den administrative proces i forbindelse med fuldbyrdelse eller opnåelse af gensidige afgørelser om underholdsbidrag er gratis i Nordirland.

En bidragssøgende kan dog pådrage sig sagsomkostninger, hvis en af parterne benytter en advokat, og sagen kommer for retten. Omkostningerne vil naturligvis variere, og en bidragssøgende kan søge om at få retshjælp til at dække juridisk rådgivning og bistand og fremskaffelse af oplysninger om sine ressourcer, dvs. den bidragssøgendes disponible indkomst og disponible kapital. Bestemmelserne om retshjælp er omfattet af anordningen (Nordirland) af 2003 om juridisk rådgivning og bistand (Access to Justice (Northern Ireland) Order 2003). De typiske omkostninger og udgifter kan være:

• almindelige retsgebyrer
• eventuelle uinddrivelige sagsomkostninger
• inddrivelsesomkostninger.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Hvad angår inddrivelse af underholdsbidrag kan retten træffe afgørelse om betaling af børnebidrag, ægtefællebidrag eller børnebidrag/ægtefællebidrag. Retten kan træffe afgørelse om periodiske betalinger, udredning af en affindelsessum, forligsbetalinger og betalinger med sikkerhedsstillelse. Retten kan i særlige tilfælde beslutte, at underholdsbidraget skal tilbagedateres. Der vil blive taget hensyn til alle forhold i den enkelte sag ved afgørelse af spørgsmålet om tilbagedatering og fastsættelse af betalingens størrelse. Der kan til enhver tid indgives begæring til domstolene om ændring af en afgørelse om underholdsbidrag.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

De personer, der er berettiget til at modtage underholdsbidrag, er nævnt under spørgsmål 1 ovenfor.

Inden for Nordirland og Det Forenede Kongerige foretager CMS kun beregninger i forbindelse med Direct Pay-tjenesten og Collect and Pay-tjenesten. Med den første mulighed beregner CMS det underholdsbidrag, der skal betales, og forældrene sørger indbyrdes for direkte betalinger mellem sig. Med den anden mulighed opkræver CMS det korrekte beløb fra den ikkesamlevende forælder. Når forældrene betaler eller modtager børnebidrag via Collect and Pay-tjenesten, betaler de hver især et gebyr pr. overførsel.

Ifølge anordningen (Nordirland) af 1980 om den indre retspleje (Domestic Proceedings (Northern Ireland) Order 1980) kan retten afgøre, at den bidragspligtige skal betale underholdsbidraget direkte til den bidragsberettigede eller til en opkrævningsmyndighed (normalt en sekretær ved underretten).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

For personer, der benytter sig af Collect and Pay-tjenesten, træffer CMS de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den ikkesamlevende forælder betaler det skyldige børnebidrag. CMS har en række beføjelser til rådighed.  Det kan bl.a. tilbageholde beløbet direkte i løn og bankkonti og gå rettens vej (inddrivelse). Om nødvendigt kan CMS i ekstreme tilfælde anmode retten om at fratage en misligholdende ikkesamlevende forælder kørekortet eller idømme ham/hende en frihedsstraf.

Ifølge anordning (Nordirland) af 1980 om den indre retspleje og anordning (Nordirland) af 1978 om ægteskabssager kan en part anmode retten om at træffe afgørelse om inddrivelse af alle udestående beløb. Retten har en række beføjelser til rådighed. Den kan bl.a. tilbageholde beløbet direkte i lønnen (afgørelse om træk på lønsedlen).

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

En anmodning om fuldbyrdelse af en retsafgørelse om underholdsbidrag truffet uden for Nordirlands kompetenceområde kan indgives inden udløbet af en frist på tre år fra datoen for manglende betalinger eller inden udløbet af en længere forældelsesfrist, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor afgørelsen er truffet.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

CMS i Nordirland kan inddrive skyldige beløb for forældre, der bruger den lovbestemte Collect and Pay-tjeneste.

Anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009 kan indgives direkte til Magistrates Court i Nordirland eller kan indgives til retten af centralmyndigheden i Nordirland. Alle ansøgninger om inddrivelse af internationale underholdsbidrag, skal sendes til centralmyndigheden i Nordirland.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

CMS må kun videregive beløb, som den modtager i de sager, den administrerer. Det kan ikke betale underholdsbidraget eller en del af det selv eller på vegne af den ikkesamlevende forælder.

Centralmyndigheden i Nordirland (REMO) kan ikke tage ansvar for betalinger i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Den bidragsberettigede kan kontakte REMO-kontoret under den irske domstolsstyrelse, der fungerer som centralmyndighed i Nordirland under forskellige gensidige internationale ordninger om underholdsbidrag.

Lokale justitskontorer kan bistå en person med at udfylde en ansøgning, men de kan ikke yde juridisk rådgivning. Hvor det er relevant, sender justitskontoret begæringen til centralmyndigheden i Nordirland, som kontrollerer den og videresender den til centralmyndigheden i den anmodede medlemsstat.

Yderligere oplysninger findes på NI Direct-webstedets sider om REMO.

Hvad angår børnebidrag, er det kun muligt for CMS at fastsætte et bidrag i tilfælde, hvor den ikkesamlevende forælder har bopæl i en anden del af Det Forenede Kongerige (nemlig England, Wales eller Skotland) eller arbejder uden for Det Forenede Kongerige for en arbejdsgiver, hvis lønregnskab er baseret i Det Forenede Kongerige.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Centralmyndigheden (REMO) kan kontaktes ved at skrive til:

Department of Justice for Northern Ireland
REMO Unit at Operational Policy Branch
Northern Ireland Courts and Tribunals Service
4th Floor Laganside House
23-27 Oxford Street
Belfast BT1 3LA
Northern Ireland

Tlf.: 0300 200 7812 (i Det Forenede Kongerige)

+44 28 9049 5884 (fra udlandet)

E-mail: reciprocalenforcement@courtsni.gov.uk

Kontaktoplysninger for lokale justitskontorer i Nordirland findes på den nordirske domstolsstyrelses websted Northern Ireland Courts and Tribunals Service.

Rådgivningslinjen vedrørende børnebidrag (Child Maintenance Choices) kan kontaktes på: 0800 028 7439 (i Det Forenede Kongerige), +44 800 028 7439 (fra udlandet). (Bemærk, at dette nummer kun kan bruges kl. 9.00-17.00, mandag til fredag).

Generelle forespørgsler kan rettes til: 0845 608 0022 (i Det Forenede Kongerige) eller 0345 608 0022 (i Det Forenede Kongerige) og +44 845 608 0022 (fra udlandet) eller +44 345 608 0022 (fra udlandet). Linjerne er åbne mandag til fredag kl. 8.00-20.00 og lørdag kl. 9.00-17.00.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En bidragssøgende i et andet land skal normalt først kontakte den udpegede centralmyndighed i det pågældende land for at få klarlagt, hvorvidt der findes en gensidig ordning. Er dette ikke tilfældet, kan den bidragssøgende anlægge sag i Nordirland. I så fald bør den bidragssøgende kontakte Law Society of Northern Ireland (tlf.: +44 28 9023 1614), som kan oplyse navne på advokater, der kan yde rådgivning og bistand i sager om børnebidrag.

Hvis der er indgået en aftale, kan anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009 indgives direkte til retten eller indbringes for retten af centralmyndigheden i Nordirland. Ansøgninger i henhold til andre gensidige aftaler skal fremsendes til centralmyndigheden.

Under disse omstændigheder har CMS kun kompetence til at fastsætte et underholdsbidrag, hvis den bidragssøgende og barnet har bopæl andetsteds i Det Forenede Kongerige (dvs. England, Wales eller Skotland). Er den bidragssøgende bosat uden for Det Forenede Kongerige, har CMS ingen kompetence til at fastsætte et underholdsbidrag.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Foreligger der en gensidig ordning, optræder den nordirske centralmyndighed som kontaktpunkt for bidragssøgende, advokater og udenlandske myndigheder, når der er fremsendt en ansøgning til Nordirland.

Den nordirske centralmyndighed vil også, hvor det er relevant, sørge for, at en retsafgørelse registreres, og for, at der udpeges en advokat for den bidragssøgende, såfremt betingelserne for at få bevilget retshjælp er til stede.

Centralmyndigheden behandler ansøgningen og vil, såfremt den er korrekt, videresende den til den relevante Magistrates Court (ansøgninger i henhold til forordning (EU) nr. 4/2009 kan dog, som nævnt, også indgives direkte til Magistrates Court). Kontaktoplysninger for centralmyndigheden i Nordirland er anført ovenfor.

CMS kan i begrænsede situationer fastsætte et underholdsbidrag. Se tidligere svar med hensyn til situationer, hvor en ansøgning ikke kan antages af CMS, og de dertilhørende kontaktoplysninger.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Det Forenede Kongerige ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, og den gælder således ikke i Nordirland.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Lovgivningen i Nordirland gælder for alle sager, der afgøres i Nordirland.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Der kræves normalt ikke advokatbistand til inddrivelse af underholdsbidrag og i de fleste tilfælde heller ikke gebyr.

I de tilfælde, hvor bistand fra en advokat er påkrævet, er der mulighed for retshjælp (kapitel V), som dog i visse tilfælde er betinget af en forudgående trangsvurdering; den bidragssøgende vil eventuelt blive afkrævet et bidrag. Som led i retshjælpen kan der foretages en vurdering for at afgøre, om sagens karakter betyder, at der bør søges om fuld retshjælp.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

De britiske bekendtgørelser Civil Jurisdiction and Judgments (Maintenance) Regulations 2011 (SI 1484/2011) støtter anvendelsen af forordning (EF) 4/2009. Centralmyndighederne for Det Forenede Kongerige (inkl. Nordirland) er udpeget i Regulation 3 og Schedule 1. Regulation 4 og Schedule 2 fastlægger, hvilke organer der skal give oplysninger til centralmyndighederne (bl.a. oplysninger om den bidragsskyldige), og hvilke regler der gælder for centralmyndighedernes korrekte videregivelse af disse oplysninger.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I Skotland findes der i øjeblikket to systemer for fastsættelse af underholdsbidrag: lov om børnebidrag af 1991 (Child Support Act 1991) har i almindelighed fået forrang frem for familieloven (Skotland) af 1985 (Family Law (Scotland) Act 1985) og har flyttet børnebidrag fra det privatretlige domæne og domstolenes kompetenceområde til den offentlige sektor.

Lov om børnebidrag finder dog normalt kun anvendelse på tilfælde, hvor den person, der har barnet i sin varetægt, den ikkesamlevende forælder og barnet har sit sædvanlige opholdssted i Det Forenede Kongerige. I de tilfælde, hvor loven af 1991 ikke finder anvendelse, gælder den ældre ordning, som er indeholdt i familieloven (Skotland) af 1985.

I henhold til lov om børnebidrag af 1991 kan alene et "kvalificeret barn" (et barn, der har mindst én ikkesamlevende forælder) få tilkendt et børnebidrag af Child Maintenance Service. En forælder (eller anden kvalificeret person), som har et barn i sin varetægt, kan søge om børnebidrag fra den ikkesamlevende forælder.

I henhold til familieloven (Skotland) af 1985 kan et børnebidrag alene udredes af:

• en ægtemand til sin ægtefælle
• en hustru til sin ægtefælle
• en far eller mor til barnet
• en person til et barn (som ikke er anbragt i pleje hos den pågældende af en lokal eller anden offentlig myndighed eller frivillig organisation), som er blevet accepteret af den pågældende som værende medlem af familien.

Det kan også være nødvendigt for en tidligere registreret partner at betale underholdsbidrag til den anden tidligere partner.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Ifølge lov om børnebidrag af 1991 skal et barn:

• være under 16 år eller
• være under 19 år og følge en fuldtidsuddannelse, der ikke er en videregående uddannelse, eller
• være under 18 år og under enten en erhvervs- eller ungdomsuddannelse på det tidspunkt, hvor forælderen ansøger om børnebidrag.

I henhold til familieloven (Skotland) af 1985 defineres et barn normalt som:

• en person under 18 år eller
• en person over 18 år, men under 25 år, der "på rimelig og hensigtsmæssig vis følger undervisningen på en uddannelsesinstitution eller en erhvervsuddannelse".

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Hvis begge forældre befinder sig i Skotland eller i en anden del af Det Forenede Kongerige, indgives begæringen til Child Maintenance Service. Hvis en af forældrene er bosiddende uden for Skotland, kan den anden forælder rette henvendelse til sin lokale Sheriff Court for at få en retsafgørelse om underholdsbidrag, men det er nødvendigt at søge juridisk rådgivning om, hvordan man gør dette.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

En begæring om underholdsbidrag kan indgives på vegne af en forælder eller en person, som har ansvar for barnet, forudsat at ansøgeren har fået bemyndigelse til det eller har fuldmagt. Et barn kan ikke selv anmode om underholdsbidrag, medmindre barnet er over 12 år og bor i Skotland.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Sheriff Court i den retskreds, hvor barnet opholder sig, vil normalt være kompetent. Nærmere oplysninger om de skotske domstole kan findes på de skotske domstoles websted: Scottish Courts and Tribunals Service.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Ja, der skal søges juridisk rådgivning hos en familieretsadvokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal betales retsafgifter og advokatsalær, men du kan søge om retshjælp hos det skotske retshjælpsråd: Scottish Legal Aid Board.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Domstolene kan træffe afgørelser om børne- eller ægtefællebidrag. Bidragets størrelse ifølge retsafgørelsen bestemmes af en række faktorer, herunder navnlig betalerens indkomst. Begge parter kan anmode om ændring af en retsafgørelse om børnebidrag ved henvendelse til retten. Krav om børne- eller ægtefællebidrag har normalt kun tilbagevirkende kraft til datoen for indgivelsen af begæringen, medmindre Sheriff Court træffer anden afgørelse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Børnebidrag vil normalt blive betalt til den af forældrene, som barnet bor hos.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Der findes en række fuldbyrdelsesmetoder i Skotland. De omfatter:

• arrest i løn
• arrest i midler fra bankkonti og andre kilder
• forbud mod at råde over fast ejendom ved salg eller pantsætning

Fuldbyrdelsesforanstaltninger træffes generelt af Sheriff Officers (fogeder), som er uafhængige retsembedsmænd.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Fuldbyrdelsesprocedurerne i Skotland er fastsat i den skotske lov om debitorer af 1987 (Debtors (Scotland) Act 1987). Loven indeholder bestemmelser om fuldbyrdelsesprocedurer og sikrer beskyttelse af den bidragspligtige. F.eks. begrænser loven det beløb, en arbejdsgiver kan fratrække i den bidragspligtiges løn.

Der er ingen forældelsesfrist for inddrivelse af skyldige underholdsbidrag i Skotland. En eventuel gæld vil kunne inddrives, så længe den bidragspligtige er i Skotland eller har aktiver i Skotland, som der kan gøres udlæg i. Såfremt en skotsk domstol skal anvende et andet lands lovgivning i forbindelse med underholdspligt, skal den anvende det pågældende lands relevante retsregler.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Child Maintenance Service (når begge forældre er bosiddende i Det Forenede Kongerige). Den skotske centralmyndighed (når en af forældrene er i udlandet). Nærmere oplysninger om den skotske centralmyndighed er angivet nedenfor.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Du skal henvende dig til den skotske centralmyndighed.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Scottish Government Justice Directorate
Central Authority and International Law Team
St Andrew's House (GW15)
Regent Road
Edinburgh EH1 3GD
Skotland

Tlf.: 00 44 131 244 3570
00 44 131 244 4829
00 44 131 244 2417

Fax: 00 44 131 244 4848

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Du skal henvende dig til den berørte medlemsstats centralmyndighed. Hver myndighed kan kontaktes direkte.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Jf. ovenfor.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Nej.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Den skotske familielov af 1985 gælder for underholdsbidrag. Tilsvarende internationale privatretlige regler er indeholdt i bestemmelserne om børnepasning og børnebidrag Child Care and Maintenance Rules 1997 med senere ændringer.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ansøgninger fra bidragsberettigede i henhold til artikel 56 i bekendtgørelsen imødekommes automatisk med hensyn til retshjælp, medmindre ansøgningen anses for åbenbart grundløs.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er truffet yderligere foranstaltninger til at sikre, at der kan ydes bistand i overensstemmelse med artikel 51. Dette omfattede ændringer af lovgivningen, retsreglerne og bestemmelserne om retshjælp.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Efter gibraltarisk ret har både Magistrates' Court og Supreme Court kompetence til at træffe afgørelser vedrørende betaling af underholdsbidrag. Underholdsbidrag er generelt dækket af loven om underhold. Supreme Court kan tilkende børn, registrerede partnere, forsørgelsesberettigede og ægtefæller underholdsbidrag som led i skilsmisse- og separationssager samt i sager om omstødelse eller opløsning af ægteskab. Både Supreme Court og Magistrates' Court bevarer kompetencen til at ændre vilkårene for underholdsbidrag, der skal betales efter afsigelsen af endelig dom eller afgørelse om opløsning. Magistrates' Court har beføjelse til at træffe en afgørelse om underholdsbidrag til fordel for en hustru, en ægtemand og børn, ja endda parternes forældre, såfremt visse betingelser er opfyldt. En sådan afgørelse kan træffes på grundlag af en begæring indgivet til Magistrates' Court. Magistrates' Court har endvidere ifølge loven kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag, såfremt en samlever ikke sikrer den anden samlevers underhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et barn under 16 år er berettiget til at modtage underholdsbidrag. Det samme gælder et barn, der er fyldt 16 år, men er under 21 år, og som enten er under fuldtidsuddannelse eller følger en erhvervsuddannelse på fuld tid af ikke under to års varighed.

Endvidere er et barn, hvis indtjeningsevne er hæmmet på grund af sygdom eller et mentalt eller fysisk handicap, og som ikke er fyldt 21 år, ligeledes berettiget til at modtage underholdsbidrag.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Når der søges om underholdsbidrag i tilfælde, hvor Supreme Court ikke er kompetent, skal en bidragssøgende indgive en begæring til Magistrates' Court.

Begæringer om underholdsbidrag, der udspringer af skilsmisse- og separationssager samt sager om omstødelse eller opløsning af ægteskab, bør indbringes for Supreme Court.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæring om underholdsbidrag kan også indgives på vegne af et barn af en person, som har barnet i sin varetægt eller har forældremyndigheden over barnet. Ifølge bestemmelserne i loven om underhold kan et barn selv søge om underholdsbidrag fra en person, der har underholdspligt over for barnet.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Udspringer kravet om underholdsbidrag af et ægteskab eller registreret partnerskab, er det sandsynligvis Magistrates' Court, der har kompetence til at behandle sagen. Hvis kravet om underholdsbidrag udspringer af en skilsmisse- eller separationssag eller en sag om omstødelse eller opløsning af ægteskab, der henhører under Supreme Court's kompetence, er det denne ret, som skal behandle underholdssagen.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En bidragssøgende kan selv anlægge sag og repræsentere sig selv i retten eller kan alternativt anmode en advokat om at optræde på sine vegne.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal ikke betales noget gebyr ved anlæggelsen af en sag ved Magistrates' Court. En bidragssøgende kan derfor give møde i retten uden at skulle afholde nogen udgifter.

Ved Supreme Court skal der normalt udredes et gebyr på 150 GBP ved indgivelsen af en stævning. Ved både Magistrates' Court og Supreme Court kan den bidragssøgende modtage retshjælp på betingelse af, at han/hun underkaster sig en trangsvurdering. Ansøgning om retshjælp ved begge retter skal stiles til Supreme Court, og ansøgningsskemaer kan rekvireres på Supreme Court's dommerkontor (Registry).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Når Magistrates' Court har taget stilling til klagen, træffer den eventuelt en afgørelse om periodisk betaling (f.eks. ugentlig) til et barn, en far eller mor, partner, samlever og/eller ægtefælle af et underholdsbidrag af en rimelig størrelse afhængig af omstændighederne.

Der kan efterfølgende indgives begæring om ændring af afgørelsen om underholdsbidrag. En sådan begæring indleveres til Magistrates' Court eller Supreme Court afhængig af den enkelte sag.

Retten kan i særlige tilfælde beslutte, at underholdsbidraget skal tilbagedateres.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag kan betales af den ene part til den anden eller kan alternativt indbetales til retten.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

En bidragsberettiget har mulighed for at begære lønindeholdelse, hvis en bidragspligtig har undladt at betale mindst to af bidragene i henhold til den oprindelige afgørelse om underholdsbidrag. Magistrates' Court har også kompetence til at afsige en fængslingskendelse og dermed sende sagsøgte i fængsel for undladelse af at følge en afgørelse om underholdsbidrag. I sådanne tilfælde giver retten dog sagsøgte mulighed for at fremlægge argumenter for, at en sådan fængslingskendelse ikke skal afsiges.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Der er ingen forældelsesfrist.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Begæringer om inddrivelse af underholdsbidrag behandles normalt af Magistrates' Court of Gibraltar, 32-36 Town Range, Gibraltar. Udspringer et krav om inddrivelse af underholdsbidrag af en skilsmisse- eller separationssag eller en sag om omstødelse af ægteskab, skal begæringen indgives til Supreme Court of Gibraltar, 277 Main Street, Gibraltar.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Der er ingen hjemmel for dette i gibraltarisk lovgivning. Underholdsbidrag kan inddrives ved lønindeholdelse eller gennem afsigelse af en fængslingskendelse.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Forespørgsler skal rettes til Magistrates' Court, 32-36 Town Range, Gibraltar, eller Supreme Court, 277 Main Street, Gibraltar.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Forespørgsler kan rettes til:

Clerk of the Magistrates' Court,
Magistrates' Court,
32-36 Town Range
Gibraltar
Tlf.: +350 200 75671
Fax: +350 200 40483.

Alternativt kan forespørgsler i forbindelse med sager om underholdsbidrag ved Supreme Court rettes til:

The Registry,
Supreme Court,
277 Main Street,
Gibraltar
Tlf.: +350 200 75608
Fax: +350 200 77118.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

En klage indeholdende det krav, der rejses i Gibraltar, kan sendes direkte til Magistrates' Court, når de retslige betingelser er opfyldt. Alternativt kan en stævning indgives til Supreme Court's dommerkontor (Registry), hvis begæringen om underholdsbidrag udspringer af en skilsmisse- eller separationssag eller en sag om omstødelse af ægteskab.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se det foregående spørgsmål.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Gibraltar er ikke bundet af Haagerprotokollen, og den gælder således ikke i Gibraltar.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Gibraltarisk lovgivning gælder for alle sager, der afgøres i Gibraltar

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Denne forordning indeholder en række foranstaltninger, der sigter på at lette betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende situationer. Sådanne krav opstår af forpligtelsen til at hjælpe familiemedlemmer, der har behov for det. Det kan f.eks. dreje sig om underholdsbidrag til et barn eller en tidligere ægtefælle efter skilsmisse.

Forordningen finder anvendelse på underholdspligt, der følger af:

• familieforhold
• slægtskab
• ægteskab eller svogerskab.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Loven om underhold fastsætter bestemmelser for anvendelsen af forordningen om underholdspligt. Følgende er udpeget som centralmyndighed:

Minister for Justice,
Government of Gibraltar
Suite 771 Europort
Gibraltar
Tlf.: + 350 200 59267
Fax: + 350 200 59271
E-mail: moj@gibraltar.gov.gi

Loven om retshjælp indeholder bestemmelser om, hvilke trangskriterier og finansielle betingelser, man skal opfylde for at komme i betragtning til at få retshjælp.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.