Underholdsbidrag

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er en familieretlig pligt, som bygger på en af familierettens grundlæggende principper, nemlig princippet om gensidig bistand mellem familiemedlemmer eller princippet om familiesolidaritet. Underholdsbidrag udbetales generelt frivilligt, primært på grund af den personlige tilknytning mellem familiemedlemmer, men de kan også fuldbyrdes via domstolene.

I Slovenien dækker udtrykket "underhold" underhold af (tidligere) ægtefæller, børn og forældre. Udtrykket dækker både underhold og forsørgelse samt de underholds- og forsørgerbidrag, som en domstol tildeler et barn. Det dækker således alt, som en person er juridisk forpligtet til at afsætte til dækning af sine børns/sin ægtefælles behov, så disse har til livets oprethold. Ordet kan også dække underhold til forældre, der ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv, og hvis børn derfor er forpligtet til at forsørge dem. Derudover dækker begrebet også selve det beløb, som underholdsbidraget består af.

Forældre har pligt til at forsørge deres børn (artikel 103 i ægteskabs- og familieloven).

Voksne børn har inden for deres økonomiske formåen pligt til at forsørge deres forældre, hvis disse ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og ikke er i stand til at tilvejebringe sådanne midler. Voksne børn har ikke pligt til at forsørge en forælder, der uden grund har undladt at opfylde sin underholdspligt over for det pågældende barn (artikel 124 i ægteskabs- og familieloven).

Ægtefæller eller samlevere har pligt til at forsørge deres ægtefælles eller samlevers mindreårige barn, som bor hos dem, medmindre den pågældende eller en anden forælder er i stand til at forsørge barnet. Ægtefællens eller samleverens forpligtelse ophører ved ægteskabets eller forholdets ophør, medmindre ægteskabet eller forholdet ophører, fordi barnets mor eller far dør. I så fald er den efterlevende ægtefælle eller samlever dog kun forpligtet til at forsørge sin afdøde ægtefælles eller samlevers barn, hvis barnet boede hos dem, da ægteskabet eller forholdet ophørte (artikel 127 i ægteskabs- og familieloven).

En ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, har ret til at blive forsørget af sin ægtefælle, hvis denne er i stand til det (artikel 50 i ægteskabs- og familieloven).

En uforsørget ægtefælle kan anmode om underhold i forbindelse med en skilsmissesag, men også i en separat sag, som skal anlægges senest et år efter den dato, hvor skilsmissen blev endelig (artikel 81a i ægteskabs- og familieloven).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre har pligt til at forsørge deres børn frem til voksenalderen, hvilket vil sige, at de i henhold til deres evner og økonomiske formåen skal sikre børnene de levevilkår, der er nødvendige for deres udvikling.

Hvis børnene regelmæssigt følger undervisning, også hvis de følger et deltidsstudium, har forældrene pligt til at forsørge dem, til de er voksne, dog højst indtil børnene fylder 26 år.

Forældre har kun pligt til at forsørge børn, der har indgået ægteskab eller bor sammen med en partner, hvis deres ægtefælle eller partner er ude af stand til at forsørge dem.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

I forbindelse med et underholdsbidrag, som et voksent barn skal betale til sine forældre, kan den bidragsberettigede og den bidragspligtige indgå en aftale i form af et notardokument (artikel 130a i ægteskabs- og familieloven).

Hvis forældrene er enige om børnebidraget, kan de foreslå, at retten afsiger afgørelse herom under den frivillige retspleje. Hvis retten konstaterer, at aftalen ikke tilgodeser barnets tarv, forkaster den forslaget til aftale (artikel 130 i ægteskabs- og familieloven).

En uforsørget ægtefælle kan anmode sin ægtefælle om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, men også i en separat sag, som skal anlægges senest et år efter den dato, hvor skilsmissen blev endelig (artikel 81a i ægteskabs- og familieloven).

Såfremt der ikke er indgået nogen aftale om forsørgelse, skal en eventuel retssag anlægges ved den kompetente domstol. Distriktsdomstolene har saglig kompetence i sager om underholdspligt (artikel 32 i den civile retsplejelov).

Sagsanlægget skal omfatte en udtrykkelig begæring med angivelse af sagens hovedgenstand og de underordnede krav, de faktiske omstændigheder til støtte for sagsøgers anmodning, bevis for disse omstændigheder samt andre oplysninger, som alle søgsmål skal indeholde (artikel 180 i den civile retsplejelov).

I henhold til denne lov skal en begæring omfatte sagsanlægget, reaktionen på sagsanlægget, domstolsprøvelsen og andre erklæringer, forslag og dokumenter indgivet uden for retssagen. Begæringen skal være forståelig og skal indeholde alt det, der skal bruges til et retsmøde. Den skal navnlig indeholde en henvisning til retten, parternes navne og faste eller midlertidige bopæle, navnene på de juridiske repræsentanter eller befuldmægtigede, tvistens genstand og indholdet af erklæringen. Sagsøger skal underskrive begæringen, medmindre dette ikke er muligt på grund af dens form. Sagsøgers originale underskrift er hans/hendes håndskrevne underskrift samt en sikker elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat. Hvis erklæringen omfatter en anmodning, skal den pågældende part i begæringen anføre de faktiske omstændigheder, som begæringen henviser til, samt al nødvendig dokumentation (artikel 105 i den civile retsplejelov).

Der skal betales retsgebyrer, når der anlægges en retssag. Retsgebyrer skal erlægges inden udløbet af den af retten fastsatte frist i betalingspåkravet vedrørende retsgebyrerne (artikel 105a i den civile retsplejelov).

Begæringer skal indgives skriftligt. En skriftlig begæring anses for at være en håndskrevet eller maskinskrevet begæring, der er underskrevet af sagsøger selv (begæring i papirform), eller en elektronisk begæring, der er underskrevet med en sikker elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat. En skriftlig begæring indgives pr. post, elektronisk eller ved hjælp af anden kommunikationsteknologi, afleveres direkte til organet eller afleveres af en person, hvis arbejde det bl.a. er at aflevere begæringer (kommerciel tjeneste). Elektroniske begæringer fremsendes til informationssystemet. Informationssystemet bekræfter automatisk over for sagsøger, at begæringen er modtaget. Begæringer kan også indgives via en foreskreven formular eller en ad hoc-formular (artikel 105b i den civile retsplejelov).

Begæringer, der skal forkyndes for modparten, skal indgives til retten i det antal eksemplarer, som kræves af retten og modparten, og i en form, der gør det muligt for retten at forkynde dem. Dette gælder også for bilag. Begæringer og bilag, der indgives elektronisk, og som skal forkyndes for modparten, sendes i et enkelt eksemplar. Retten laver det antal elektroniske kopier eller fotokopier, som kræves af modparten (artikel 106 i den civile retsplejelov). Dokumenter, som vedlægges begæringen, kan være originaler eller kopier (artikel 107 i den civile retsplejelov). Selv om retsgrundlaget er på plads, er de tekniske betingelser for elektronisk indgivelse, forkyndelse og administration af dokumenterne i en retssag endnu ikke opfyldt.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Anmodninger om underhold indgives af barnets juridiske repræsentant. Mindreårige børn repræsenteres af deres forældre. Hvis barnet er i familiepleje, indgives anmodningen af barnets værge.

Retten skal sikre, at børn over 15 år, som er i stand til at forstå betydningen og de juridiske konsekvenser af deres handlinger, foretager deres proceduremæssige handlinger uafhængigt som parter i sagen. Et barns juridiske repræsentant kan kun udføre handlinger i en sag, hvis ikke barnet erklærer, at det selv påtager sig denne ret. Børn under 15 år og børn, som retten bestemmer ikke er i stand til at forstå betydningen og de juridiske konsekvenser af deres handlinger, repræsenteres af en juridisk repræsentant.

Hvis barnets tarv og dets juridiske repræsentants interesser er forskellige, tildeler retten barnet en særlig repræsentant. Det kan retten også gøre i andre tilfælde, hvis den i lyset af sagens omstændigheder fastslår, at det er nødvendigt for at tilgodese barnets tarv (artikel 409 i den civile retsplejelov).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Distriktsdomstolene har saglig kompetence i sager om underholdspligt (artikel 32 i den civile retsplejelov).

Retten i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, har generel stedlig kompetence. Hvis en ret i Slovenien er kompetent, fordi sagsøgte har taget midlertidigt ophold i Slovenien, har retten i den retskreds, hvor sagsøgte har taget midlertidigt ophold, generel stedlig kompetence. Hvis sagsøgte ud over sin faste bopæl også har en midlertidig bopæl i en anden by, og det i lyset af forholdene kan antages, at han eller hun vil opholde sig der i en længere periode, har retten i den retskreds, hvor sagsøgte har en midlertidig bopæl, også generel stedlig kompetence (artikel 47 i den civile retsplejelov).

Hvis sagsøger i en tvist om lovbestemt underholdspligt er den person, der anmoder om underholdsbidrag, har retten i den retskreds, hvor sagsøger har fast eller midlertidig bopæl, også generel stedlig kompetence. Hvis en ret i Slovenien er kompetent i en tvist om lovbestemt underholdspligt med en international dimension, fordi sagsøger er et barn med fast bopæl i Slovenien, har retten i den retskreds, hvor sagsøger har fast bopæl, stedlig kompetence. Hvis en ret i Slovenien er kompetent i en tvist om lovbestemt underholdspligt, fordi sagsøgte har ejendom i Slovenien, der kan bruges som udgangspunkt for betaling af underholdsbidraget, har retten i den retskreds, hvor denne ejendom er beliggende, stedlig kompetence (artikel 50 i den civile retsplejelov).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Parterne kan foretage proceduremæssige handlinger personligt eller via en befuldmægtiget. I sager ved en distriktsdomstol kan den befuldmægtigede kun være en advokat eller en anden person, der har bestået den juridiske embedseksamen (artikel 86 og 87 i den civile retsplejelov).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ja, der skal betales retsgebyrer, når der anlægges en retssag. Retsgebyrer skal erlægges inden udløbet af den af retten fastsatte frist i betalingspåkravet vedrørende retsgebyrerne (artikel 105a i den civile retsplejelov).

Hvis det juridiske krav udelukkende vedrører retten til lovbestemt underholdsbidrag eller krav om individuelle underholdsbeløb, vurderes retsgebyrerne på baggrund af sagens værdi, der beregnes således, at tre måneders bidrag lægges sammen, medmindre der anmodes om underhold for en kortere periode (artikel 23 i lov om retsgebyrer).

Hvis der anmodes om underhold som led i en sag om forældremyndighed, er retsgebyret et fast beløb på 45 EUR (rubrik 1212 i gebyrskemaet, jf. lov om retsgebyrer).

Ja, der kan bevilges gratis retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Distriktsdomstolens retspræsident træffer afgørelse om tildelingen af gratis retshjælp (artikel 2 i lov om gratis retshjælp).

Der skal anmodes særskilt om eftergivelse, udsættelse eller ratevis betaling af retsgebyrer. En sådan anmodning indgives til den ret, der behandler hovedsagen (artikel 12 i lov om retsgebyrer).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidraget fastsættes som et månedligt beløb, der betales forud, og kan kræves udbetalt fra det tidspunkt, hvor der anlægges sag om betaling af underholdsbidrag (artikel 132c i ægteskabs- og familieloven).

Underholdsbidrag fastlægges under hensyntagen til sagsøgers behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen og indtjeningsevne (artikel 129 i ægteskabs- og familieloven).

I vurderingen af underholdsbidrag til børn skal retten handle i barnets bedste interesse og fastsætte et niveau, der er tilstrækkeligt til at sikre, at barnet fysisk og mentalt kan udvikle sig tilfredsstillende. Underholdsbidraget skal dække barnets udgifter til livets ophold, navnlig udgifter til bolig, mad, tøj, fodtøj, pleje og beskyttelse, uddannelse, skole, sport, forlystelser og andre særlige behov (artikel 129a i ægteskabs- og familieloven).

På anmodning af den bidragsberettigede eller den bidragspligtige kan domstolene ved anvendelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag hæve, sænke eller annullere det fastsatte underholdsbidrag, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes behov eller den bidragspligtiges muligheder, som lå til grund for fastsættelsen af underholdsbidraget (artikel 132 i ægteskabs- og familieloven).

Underholdsbidrag, der er fastsat ved hjælp af fuldbyrdelsesinstrumentet, reguleres en gang årligt i overensstemmelse med forbrugerprisindekset i Slovenien. Justeringen foretages i marts og baseres på den samlede stigning i forbrugerpriserne fra den måned, hvor bidraget senest er fastsat eller justeret. Justeringsfaktoren for underholdsbidrag offentliggøres i Sloveniens lovtidende af den minister, der har kompetence inden for familieanliggender. Centret for social bistand informerer skriftligt den bidragsberettigede og den bidragspligtige om justeringen og det nye underholdsbidragsbeløb. Meddelelsen fra centret for social bistand, retsforliget, den endelige retsafgørelse eller det eksigible notarialdokument udgør et fuldbyrdelsesinstrument (artikel 82d i ægteskabs- og familieloven).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Det er retten, der træffer beslutning herom. Underholdsbidrag til børn indsættes normalt på barnets juridiske repræsentants bankkonto. Underholdsbidrag til voksne indsættes på deres bankkonto.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en bidragspligtig ikke opfylder sin forpligtelse til at betale underholdsbidrag frivilligt i overensstemmelse med fuldbyrdelsesinstrumentet (dom, kendelse, eksigibelt notardokument vedlagt en meddelelse om underholdsbidragets fastsættelse), kan den bidragsberettigede indgive en anmodning om fuldbyrdelse til retten i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om tvangsfuldbyrdelse og sikring af civilretlige krav med henblik på at få forpligtelsen opfyldt.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Oplysningerne er tilgængelige via e-justice-portalen: Procedurer for fuldbyrdelse af rettens afgørelser.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Centrene for social bistand giver indledende oplysninger om underhold.

Distriktsdomstolene har saglig kompetence i sager om underholdspligt. Parterne i en sag kan anmode om gratis retshjælp i form af repræsentation af en advokat og fritagelse for at betale sagsomkostninger.

Hvis den bidragspligtige undlader at betale underholdsbidraget, kan barnets juridiske repræsentant eller den voksne, der modtager underholdsbidraget, indgive et krav om fuldbyrdelse til den kompetente lokale ret. Man kan få hjælp til at udfylde kravet om fuldbyrdelse hos centret for social bistand, de lokale domstole, advokater eller Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Hvis den bidragspligtige undlader at betale underholdsbidraget, kan det mindreårige barns juridiske repræsentant kræve underholdsbidraget udbetalt af Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, men kun på grundlag af en endelig og eksigibel retsafgørelse eller et forlig, som fastsætter bidragets størrelse, og under forudsætning af at den juridiske repræsentant enten selv har forsøgt at få fuldbyrdet betalingen af underholdsbidraget uden held eller har fremsat et behørigt udfyldt krav om fuldbyrdelse af underholdspligten i udlandet.

Et barn har ret til kompensationsbetaling, når det er under 18 år og:

  • er slovensk statsborger med fast bopæl i Slovenien
  • er udenlandsk statsborger med fast bopæl i Slovenien og er omfattet af en international aftale eller bestemmelser om gensidighed.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja. Hjælp til at få fuldbyrdet afgørelser om underhold ydes af Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, der er udpeget til centralmyndighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold er desuden udnævnt til centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer og til fremsendende og modtagende instans i henhold til FN's (New York-)konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Kontaktoplysningerne er:

Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold (Javni štipendijski, razvojni, invalidski in preživninski sklad Republike Slovenije)

Dunajska cesta 20

1000 Ljubljana, Slovenien

Tlf.: +386 1 4720 990

Fax: +386 1 4345 899

E-mail: jpsklad@jps-rs.si

Websted: http://www.jpi-sklad.si/

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej. I henhold til artikel 55 i forordning (EF) nr. 4/2009 skal anmodninger om fuldbyrdelse af underholdspligt indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den anmodende part har sit opholdssted, hvorefter denne centralmyndighed videresender anmodningen til centralmyndigheden i Slovenien, dvs. til den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Forordningen indeholder ingen bestemmelser om direkte kontakt mellem en anmodende part, der er bosat i udlandet, og den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold som centralmyndighed.

Centralmyndigheden i den anmodende parts bopælsmedlemsstat håndterer kommunikationen. Centralmyndigheden i den anmodende parts bopælsmedlemsstat bistår på enhver måde med at indsende en korrekt og behørigt udfyldt anmodning om fuldbyrdelse af underholdspligt i Slovenien og videresender anmodningen med eventuelle bilag til den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, som behandler anmodningen, indhenter yderligere oplysninger eller rettelser, der måtte være nødvendige, og repræsenterer den anmodende part i tvangsfuldbyrdelsessager ved domstole og andre organer i Slovenien.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

/

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Der kan bevilges gratis retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Distriktsdomstolens retspræsident træffer afgørelse om tildelingen af gratis retshjælp (artikel 2 i lov om gratis retshjælp).

Der kan bevilges gratis retshjælp til juridisk rådgivning, juridisk repræsentation og andre lovbestemte juridiske ydelser, alle former for retlig beskyttelse ved alle almindelige og særlige domstole i Slovenien, ved Sloveniens forfatningsdomstol samt ved alle organer, institutioner og personer i Slovenien, der er kompetente i forbindelse med udenretslig tvistbilæggelse, samt med henblik på fritagelse for betaling af de med retssagen forbundne omkostninger (artikel 7 i lov om gratis retshjælp).

De potentielle modtagere af gratis retshjælp i medfør af denne lov er: 1. slovenske statsborgere, 2. udenlandske statsborgere med fast eller midlertidig bopæl i Slovenien og personer uden statsborgerskab (statsløse), som har lovlig bopæl i Slovenien, 3. andre udenlandske statsborgere, som er omfattet af bestemmelser om gensidighed eller af betingelser eller er part i sager, der er omfattet af internationale aftaler, som er bindende for Republikken Slovenien, 4. ikkestatslige almennyttige organisationer og foreninger, som arbejder i offentlighedens interesse og er registreret i det tilsvarende register i henhold til gældende lovgivning, er part i tvister vedrørende aktiviteter, der gennemføres i offentlighedens interesse, eller udfører aktiviteter, som de er blevet oprettet for at gennemføre, 5. andre personer, som i henhold til loven eller en international aftale, som er bindende for Republikken Slovenien, er berettigede til at modtage gratis retshjælp (artikel 10 i lov om gratis retshjælp).

Personer, der er berettigede til at modtage gratis retshjælp, kan anmode om retshjælp i alle retssagens faser. Når der skal træffes afgørelse om anmodninger om gratis retshjælp, fastslås den anmodende parts økonomiske forhold samt andre vilkår, der er fastsat i denne lov (artikel 11 i lov om gratis retshjælp).

I henhold til forordningens artikel 46 gælder en sådan fritagelse i alle tilfælde, hvor modtagerens krav er baseret på forordningens artikel 56 og vedrører underholdsbidrag, der er affødt af forholdet mellem forældre og børn og skal betales til personer under 21 år.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er ikke iværksat foranstaltninger til gennemførelse af artikel 51 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Sidste opdatering: 12/03/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website