Underholdsbidrag

Slovakiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underhold og de forskellige former for underholdspligt henhører direkte under lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love ("familieloven"). Ifølge familieloven kan underholdspligt antage følgende former:

  1. forældres underholdspligt over for deres børn
  2. børns underholdspligt over for deres forældre
  3. underholdspligt mellem andre slægtninge
  4. underholdspligt mellem ægtefæller
  5. underholdspligt over for den tidligere ægtefælle
  6. støtte til en enlig mor til dækning af underhold og en række udgifter.

Teoretisk set kæder begrebet underhold i bred forstand familieretlige forhold af økonomisk karakter sammen med formueretlige forhold inden for rammerne af familieretten. Heraf fremgår det klart, at de formueretlige krav afhænger af, at der foreligger et personligt familieretligt forhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældres underholdspligt over for deres børn er en ved lov fastsat forpligtelse, der gælder, så længe børnene ikke kan klare sig selv. Det forhold, at et barn har afsluttet den obligatoriske skolegang, betyder ikke nødvendigvis, at det er blevet i stand til at opfylde egne behov. Om forældrene fortsat har underholdspligt over for deres barn afhænger af barnets evner, muligheder og økonomiske situation under hele barnets uddannelse med henblik på et fremtidigt job, f. eks. som universitetsstuderende på fuld tid. Det forhold, at barnet er blevet myndigt, har ikke nogen juridisk betydning for underholdspligtens varighed. Det tidspunkt, hvor et barn juridisk set bliver i stand til at "klare sig selv", varierer fra sag til sag, og sagerne behandles alle individuelt af domstolene. Evnen til at klare sig selv fortolkes ofte som en persons evne til alene at kunne opfylde alle sine behov og betale alle relevante leveomkostninger (dvs. med personens egne penge). Denne evne skal være vedvarende. Indkomst fra løs beskæftigelse kan ikke betragtes som et udtryk for, at en person er i stand til at opfylde egne behov.

I praksis tager domstolene udgangspunkt i, at forældres underholdspligt er elastisk, da blodets bånd ikke er omfattet af nogen tidsbegrænsning, og derfor kan denne pligt fornys, hvis et barn f.eks. beslutter sig for at begynde at studere senere, eller hvis ikke det blev optaget på universitetet umiddelbart efter en ungdomsuddannelse. Ifølge retspraksis – og i betragtning af den aktuelle mangel på beskæftigelsesmuligheder for nyuddannede og unge, der har forladt skolen – kan supplerende kurser, som efterfølgende giver dem mulighed for at finde et job inden for et andet område end det, de har uddannet sig inden for, også opfattes som et barns fortsatte erhvervsuddannelse.

Når et barn begynder at få en regelmæssig indtægt fra sit arbejde, en forretningsaktivitet eller andet, er det lettere at bedømme, hvornår underholdspligten ophører. Situationen på arbejdsmarkedet, de mange forskellige former for studier og uddannelsesinstitutioner, et barns behov for at lære sprog, så det kan omsætte sin uddannelse til praksis, omskolingskurser, efter- og videreuddannelse, studieophold i udlandet og behovet for at blive bedre kvalificeret gør det endnu mere vanskeligt for domstolene at fastsætte et tidspunkt for, hvornår et barn er i stand til at klare sig selv. Nogle af disse former (for efter- og videreuddannelse) kan være berettigede, navnlig hvis den betalende forælder har betydelige midler. Parallelt hermed skal der tages hensyn til barnets tarv, som afspejles i dets evner og talenter, så barnet tilegner sig de rigtige færdigheder for dets fremtidige beskæftigelse. Det er imidlertid legitimt at kræve, at disse færdigheder erhverves på et tidligt tidspunkt for at undgå misbrug af forældrenes underholdspligt, som udelukkende skyldes barnets modvilje mod at arbejde (hvor børn f.eks. forsætligt mister deres job).

Aldersgrænsen på 18 år får betydning, når den ses ud fra et formelt synspunkt. Så længe barnet ikke er myndigt, kan retten indlede en sag om underholdspligt af egen drift. Derefter kan der kun anlægges sag ved udtagelse af stævning. En stævning, der indgives af et voksent barn, kan være rettet mod en eller begge forældre og skal angive det beløb, der kræves i underholdsbidrag, og det tidspunkt, hvorfra beløbet skal udbetales. En påstand om underholdsbidrag, der nedlægges af et voksent barn, er bindende for retten, da der i dette tilfælde ikke er tale om en sag om beskyttelse af et mindreårigt barn i henhold til § 111 ff. i den civile retsplejelov for frivillig retspleje.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Hvis ikke den bidragspligtige og den bidragsberettigede kan nå til enighed, træffer den kompetente distriktsdomstol afgørelse om underholdspligten. Bortset fra i sager om forældres underholdspligt over for deres mindreårige børn indleder retten sagen på anmodning af den bidragsberettigede (sagsøger) mod den bidragspligtige (sagsøgte). Retten kan anlægge sager vedrørende underholdsbidrag til et mindreårigt barn af egen drift, jf. § 23 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje, da retten i sådanne tilfælde har pligt til at beskytte mindreårige.

Enhver har rets- og handleevne inden for rammerne af en retssag (dvs. de har søgsmålskompetence), i det omfang de har evnen til at erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser gennem egne handlinger. Fysiske personer, der ikke har søgsmålskompetence (f.eks. mindreårige børn), skal være repræsenteret ved deres retlige repræsentant, jf. § 68 i den civile retsplejelov for civile søgsmål.

Ud over den lovbestemte repræsentation sondres der i den civile retsplejelov for civile søgsmål og den civile retsplejelov for frivillig retspleje også mellem repræsentation af parter i sagen i kraft af en fuldmagt og repræsentation i henhold til en retsafgørelse.

Et mindreårigt barn kan ikke repræsenteres af en forælder i sager om retshandler, der kan give anledning til en konflikt mellem forældrenes og det mindreårige barns interesser eller mellem flere mindreårige børns interesser, som er repræsenteret ved den samme forælder. I denne situation udpeger retten en rettergangsfuldmægtig (kolízny opatrovník) til at repræsentere barnet under sagen eller i forbindelse med en bestemt retshandel.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Se svaret under spørgsmål 3.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Reglerne om stedlig kompetence er fastsat i § 3 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje. Kompetence i sager om tinglige rettigheder er omfattet af § 12 i den civile retsplejelov for civile søgsmål. Distriktsdomstolene har altid stedlig kompetence i første instans. Generelt er retten i den retskreds, hvor sagsøgte (dvs. den person, som i stævningen angives som sagsøgte) har bopæl, kompetent, dvs. at reglen om stedlig kompetence støttet på sagsøgtes hjemting finder anvendelse. Den almindelige domstol, som har kompetence til at påkende sager, som sagsøgte er part i, er retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller, hvis sagsøgte ikke har nogen bopæl, den ret, i hvis retskreds vedkommende opholder sig. Den civile retsplejelov for frivillig retspleje indeholder udtrykkelige bestemmelser om særlige tilfælde, hvor denne regel ikke finder anvendelse. Retten i den retskreds, hvor et mindreårigt barn bor som led i en aftale mellem forældrene eller i kraft af en retsafgørelse, eller hvor barnet opholder sig af andre relevante grunde, er kompetent til at behandle en sag om underholdsbidrag (dette går under betegnelsen stedlig enekompetence som omhandlet i § 112, stk. 1, i den civile retsplejelov for frivillig retspleje).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Se ligeledes svarene under spørgsmål 3 og 4.

En sagsøger (bidragsberettiget) med søgsmålskompetence kan indgive stævningen direkte, dvs. uden at være repræsenteret, til den kompetente ret.

I § 127 i den civile retsplejelov for civile søgsmål er det fastsat, hvilke almindelige oplysninger en sådan stævning skal indeholde: den modtagende ret, den person, der udtager stævning, den sag, stævningen vedrører, og sagsøgers påstand og underskrift.

Ud over de almindelige oplysninger skal stævningen indeholde visse specifikke oplysninger, jf. §§ 25 og 26 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje. I en stævning, hvor der er nedlagt påstand om fastsættelse af underholdspligt, skal sagsøger endvidere angive det beløb, der kræves i underholdsbidrag, og det tidspunkt, hvorfra beløbet skal udbetales.

Stævninger kan indgives skriftligt i papirform eller elektronisk. En stævning, der indgives i en elektronisk form, som ikke er i overensstemmelse med de særlige forskrifter, skal desuden indgives i papirform eller i en elektronisk form, der er i overensstemmelse med de særlige forskrifter. En stævning vedrørende underholdsbidrag kan ligeledes refereres mundtligt på rettens kontor.

Stævningen og eventuelle bilag skal indgives i det rette antal eksemplarer, så retten kan beholde et eksemplar, og hver part får et eksemplar og eventuelle bilag. Hvis en part ikke indleverer det rette antal eksemplarer og bilag, foranlediger retten, at der udarbejdes yderligere eksemplarer på den pågældende parts regning.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

De gebyrer, der skal betales for domstolenes forskellige handlinger og procedurer, er fastsat i lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og udskrifter fra strafferegistret vedtaget af det slovakiske nationalråd. Gebyrerne opkræves ud fra en liste over retsgebyrer. Denne lov indeholder endvidere bestemmelser om fritagelse for retsgebyrer baseret på personlige forhold eller sagens genstand.

I forbindelse med underhold er følgende bestemmelser vigtige:

Sager vedrørende retlig beskyttelse af børn er nogle af de sager, der er fritaget for retsgebyrer baseret på sagens genstand. Det betyder, at sager vedrørende underholdsbidrag til mindreårige børn også er fritaget for retsgebyrer.

Kriteriet om personlige forhold giver følgende fritagelse for retsgebyrer:

  • sagsøgere i sager om underholdsbidrag, sager om at få størrelsen af underholdsbidraget sat op, sager om betaling af morarenter af krav på underholdsbidrag og sager om anerkendelse af eller erklæring om fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag
  • ugifte mødre i sager om underholdsbidrag og om betaling af visse udgifter i forbindelse med graviditet og fødsel.

Under punkt 8 på listen over retsgebyrer nævnes udtrykkeligt gebyrer for sager vedrørende krav om underholdsbidrag mellem ægtefæller og underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle:

Punkt 8

a) for anmodninger om fastsættelse af underholdsbidrag og forhøjelse af underholdsbidrag mellem ægtefæller, underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle og underholdspligt mellem andre slægtninge

2 % af kravets værdi, mindst 16,50 EUR

b) for anmodninger om nedsættelse eller ophævelse af underholdsbidrag mellem ægtefæller, underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle og underholdspligt mellem andre slægtninge

2 % af kravets værdi, mindst 16,50 EUR

Hvis ikke der er fastsat en sats i listen over gebyrer, og sagen hverken vedrører personlige forhold eller sagens genstand, finder de gebyrer, der er nævnt under punkt 1 på listen over retsgebyrer, anvendelse:

Punkt 1

For en stævning, medmindre der er angivet en særlig sats

a) for kravets værdi (betaling) eller for værdien af sagens genstand

6 %, mindst 16,50 EUR, højst 16 596,50 EUR, i handelssager højst 33 193,50 EUR.

Retten kan på anmodning tilkende en part fritagelse for betaling af retsgebyrer, hvis dette er berettiget i lyset af den pågældende parts situation (§ 254 i den civile retsplejelov for civile søgsmål). Parternes situation skal dokumenteres, således at retten kan træffe afgørelse om anmodningen.

Tildelingen af retshjælp og den metode, retshjælpscentret anvender ved denne tildeling til fysiske personer, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke kan gøre brug af retssystemet til at udøve og forsvare deres rettigheder, samt omfanget af den tildelte retshjælp er reguleret ved lov nr. 327/2005 om tildeling af retshjælp til personer med økonomiske vanskeligheder og om ændring af lov nr. 586/2003 om juridiske erhverv samt om ændring af lov nr. 455/1991 om autoriserede handelsaktiviteter (handelsloven) med senere ændringer, som ændret ved lov nr. 8/2005. Denne lov opstiller endvidere kriterierne for bevilling af retshjælp, den procedure, som fysiske personer og de kompetente myndigheder i sagen skal følge i forbindelse med ansøgninger om retshjælp, og den institutionelle tilrettelæggelse af tildelingen af retshjælp.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

I Slovakiet er underholdsbidragets størrelse ikke fastsat ved lov.

I familieretlige sager skal domstolene altid behandle hver enkelt sag ud fra de konkrete omstændigheder, og bidragets størrelse er derfor ikke lovbestemt. Det er nemlig sådan i forbindelse med familieretlige sager – mere end inden for noget som helst andet område – at det ikke er muligt at lovgive om alle livets mange forhold.

Det fremgår af familielovens § 75, stk. 1, at retten skal tage hensyn til den bidragsberettigedes legitime behov samt til den bidragspligtiges evner, muligheder og økonomiske situation ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse. Retten tager endvidere højde for den bidragspligtiges evner, muligheder og økonomiske situation i sager, hvor den bidragspligtige uden nogen tungtvejende grund opsiger et godt job eller opgiver en fast indtægtskilde. Den tager endvidere alle urimelige økonomiske risici, som den bidragspligtige måtte tage, i betragtning.

For så vidt angår underholdsbidrag mellem forældre og børn skal begge forældre bidrage til deres børns underhold alt efter deres evner, muligheder og økonomiske situation. Et barn har ret til samme levestandard som sine forældre. Ved fastsættelsen af størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales, tager retten hensyn til, i hvor høj grad de enkelte forældre bidrager personligt til barnets underhold. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed over et mindreårigt barn, tager retten endvidere ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse højde for, i hvor lang en periode barnet bor hos de enkelte forældre, eller retten kan bestemme, at der, så længe barnet bor skiftevis hos den ene og den anden forælder, ikke skal betales noget underholdsbidrag.

I familielovens § 62, stk. 3, er der fastsat en minimumsunderholdsforpligtelse (for øjeblikket 27,13 EUR): Uanset forældrenes evner, muligheder og økonomiske situation er de begge forpligtet til at opfylde minimumsunderholdsforpligtelsen svarende til 30 % af eksistensminimummet for et mindreårigt barn eller et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt, som fastsat i relevant lovgivning.

Ifølge § 78 i familieloven kan aftaler og retsafgørelser vedrørende krav om underholdsbidrag tilpasses, hvis forholdene ændrer sig. Bortset fra underholdsbidrag til et mindreårigt barn som omhandlet i § 121 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje kan afgørelser om underholdsbidrag kun ændres eller ophæves på anmodning. Hvis et underholdsbidrag til et mindreårigt barn ophæves eller nedsættes med tilbagevirkende kraft for en bestemt forudgående periode, refunderes underholdsbidrag, der allerede er forbrugt, ikke. Når forholdene ændrer sig, tages der altid hensyn til leveomkostningerne.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget betales normalt af den bidragspligtige til den bidragsberettigede.

I familielovens § 76 er det fastsat, at underholdsbidrag skal betales regelmæssigt med et fast beløb hver måned. Beløbet betales forud for den måned, det dækker. Krav på underholdsbidrag kan kun mødes med modkrav efter aftale. Der kan ikke foretages modregning i krav på underholdsbidrag til mindreårige børn. Hvis den bidragspligtige betaler underholdsbidrag, der er sikret ved en retsafgørelse, for sent, kan den bidragsberettigede kræve morarenter af det for sent betalte beløb efter de almindelige civilretlige bestemmelser. Alle betalinger til underhold går først til dækning af selve bidraget og derefter, når bidraget er betalt i sin helhed, går de til dækning af morarenterne.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige børn er det domstolenes faste praksis, at underholdsbidraget betales af den forælder, der ikke har barnet i sin varetægt, til den forælder, der personligt tager sig af barnet. Bidraget betales hver måned inden en nærmere fastsat dato.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Der bruges fogeder til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag. Fuldbyrdelsesproceduren indledes med en anmodning om fuldbyrdelse. Proceduren er reguleret ved lov vedtaget af det slovakiske nationalråd nr. 233/1995 om fogeder og tvangsfuldbyrdelse (lov om fuldbyrdelse) og om ændring af en række andre love, med senere ændringer. Oftest inddrives underholdsbidrag ved indeholdelse i den bidragspligtiges løn eller anden indkomst. Hvis fuldbyrdelsen er baseret på et eksigibelt dokument, som medfører en forpligtelse til at betale et pengebeløb, findes der andre muligheder end indeholdelse i løn eller anden indkomst, herunder arrest, salg af løsøre, salg af værdipapirer, salg af fast ejendom, salg af virksomhed eller midlertidig frakendelse af kørekort. Sidstnævnte mulighed er særlig vigtig i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag. Fogeden kan midlertidigt frakende en person, der ikke overholder en retsafgørelse om underholdsbidrag, sit kørekort. Fogeden kan endvidere udstede et eksigibelt dokument om midlertidig frakendelse af kørekort til den kompetente politimyndighed. Så snart grundene til fuldbyrdelsen er afhjulpet, udsteder fogeden en kendelse om generhvervelse af kørekortet.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I § 77 i familieloven bestemmes det, at der ikke gælder nogen forældelsesfrist for inddrivelse af underholdsbidrag. Der kan dog kun tildeles underholdsbidrag fra den dag, hvor retssagen indledes. Der kan afsiges kendelse om betaling af underholdsbidrag til et mindreårigt barn med tilbagevirkende kraft i højst tre år at regne fra datoen for sagens indledning, hvis der er tungtvejende grunde til det. Der er en forældelsesfrist for retten til løbende individuelle underholdsbetalinger.

Forældelsesfristen er fastsat i § 101 i civilloven (lov nr. 40/1964). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Stk. 1. En ret tildelt ved en endelig afgørelse truffet af en domstol eller anden kompetent myndighed bliver forældet ti år efter den dato, hvor den bidragspligtige skulle have efterkommet afgørelsen. En ret, hvis grundlag og beløb den bidragspligtige har anerkendt skriftligt, bliver forældet ti år efter datoen for denne anerkendelse. Hvis der i anerkendelsen er anført en frist for gennemførelse, begynder forældelsesfristen at løbe fra udløbet af denne frist.
Stk. 2. Den samme forældelsesfrist finder endvidere anvendelse på de enkelte rater, som betalingen ifølge afgørelsen eller anerkendelsen er delt op i. Forældelsesfristen for de enkelte rater begynder at løbe på raternes forfaldsdag. Hvis gælden forfalder til betaling i sin helhed på grund af manglende betaling af en rate, begynder den tiårige forældelsesfrist at løbe på forfaldsdatoen for den ubetalte rate.
Stk. 3. Renter og løbende betalinger bliver forældet efter tre år, men hvis de er blevet endeligt tildelt eller anerkendt skriftligt, gælder denne forældelsesfrist kun for renter og løbende betalinger, der forfalder, efter at afgørelsen er blevet endelig, eller efter datoen for anerkendelsen.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen særlig myndighed, som yder bistand eller hjælper med at inddrive underholdsbidrag i nationale sager.

I sager, hvor et andet land er involveret, kan centret for international retlig beskyttelse af børn og unge (Centrum pre medzinárodnoprávnu ochranu detí a mládeže) hjælpe. Centret hjælper med at inddrive underholdsbidrag i sager, hvor den person, der skal betale underholdsbidrag til et barn, bor i udlandet, mens den bidragsberettigede bor i Slovakiet eller omvendt, dvs. hvis den bidragsberettigede bor i udlandet og er i færd med at inddrive underholdsbidrag fra en bidragspligtig, hvis sædvanlige opholdssted er i Slovakiet.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

I lov nr. 201/2008 om kompensation for underholdsbidrag og om ændring af lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love er der i medfør af afgørelse nr. 615/2006 vedtaget af den slovakiske forfatningsdomstol (Ústavný súd) fastsat en ordning, hvorved staten (ministeriet for beskæftigelse, sociale anliggender og familie – úrad práce, sociálnych vecí a rodiny) kan udbetale kompensation for underholdsbidrag til bidragsberettigede. Kompensation for underholdsbidrag bidrager til et mindreårigt barns underhold i tilfælde, hvor den bidragspligtige ikke betaler som fastsat i en endelig retsafgørelse eller i overensstemmelse med en aftale, som retten har tiltrådt.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Centret for international retlig beskyttelse af børn og unge er oprettet af det slovakiske ministerium for beskæftigelse, sociale anliggender og familie og ledes direkte af dette ministerium som en statsstøttet organisation, der yder retlig beskyttelse til børn og unge i sager, hvor et andet land er involveret. Centret dækker hele Slovakiet og har fungeret siden 1. februar 1993.

Ved lov nr. 195/1998 om social bistand med senere ændringer blev centret klassificeret som et statsligt socialsikringsorgan pr. 1. juli 1998.

Kontaktoplysninger/adresse:

Špitálska 8, P.O. BOX 57, SK-814 99 Bratislava

E-mail: cipc@cipc.gov.sk, info@cipc.gov.sk

Tlf.: +421 2 2046 3208, +421 2 2046 3248

Fax: +421 2 2046 3258, døgntelefon (kun i nødstilfælde) +421 915 405 954.

I Slovakiet er centret en centralmyndighed som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt ("forordningen om underholdspligt") og Haagerkonventionen fra 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Man kan ikke sende en anmodning fra udlandet direkte til centret. En person, der søger at få udbetalt underholdsbidrag, og som er bosiddende i et andet land, skal kontakte de kompetente myndigheder i det pågældende land, som derefter videregiver anmodningen til det slovakiske center.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

----

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Slovakiet er bundet af Haagerkonventionen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, af 23. november 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

----

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I grænseoverskridende sager om underholdspligt afhænger bevillingen af retshjælp af anvendelsen af artikel 44, stk. 3, i forordningen om underholdspligt. Slovakiets centralmyndighed, centret for international retlig beskyttelse af børn og unge, tilbyder sine ydelser gratis, og der er ikke behov for retshjælp i almindelige sager om underholdsbidrag eller om ændring af underholdsbidrag i Slovakiet.

I sager, hvor der er behov for retshjælp, ydes der gratis retshjælp til fysiske personer under 21 år i henhold til artikel 46 i forordningen om underholdspligt. Denne form for retshjælp ydes af retshjælpscentret i medfør af lov nr. 327/2005 om tildeling af retshjælp til personer med økonomiske vanskeligheder, med senere ændringer.

I tilfælde, der ikke falder ind under artikel 46 i forordningen om underholdspligt, kan der ydes retshjælp i overensstemmelse med ovennævnte lov, under forudsætning af at sagsøger opfylder de i samme lov anførte kriterier for gratis retshjælp.

Sagsøgere, der ikke er berettiget til gratis retshjælp, skal betale retsgebyrer efter lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og om udskrifter fra strafferegistret. Sager, der vedrører gensidig underholdspligt mellem børn og forældre, er fritaget for betaling af retsgebyrer efter bestemmelserne i samme lov. I sager om fastsættelse af underholdsbidrag og i sager om forhøjelse af underholdsbidraget er sagsøgeren ligeledes fritaget for at betale retsgebyrer. Derudover skal alle sagsøgere betale de sagsomkostninger, der er forbundet med deres egne og deres repræsentanters handlinger. Parterne deler de fælles sagsomkostninger mellem sig i forhold til deres rolle i sagen. I forbindelse med sager om underholdsbidrag til voksne fritager domstolene de sagsøgere, der får medhold, for at betale de omkostninger, der er nødvendige for at udøve eller forsvare en rettighed over for den part, der ikke får medhold.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndigheden som defineret i artikel 49, stk. 1, i forordningen om underholdspligt er centret for international retlig beskyttelse af børn og unge, der blev oprettet den 1. februar 1993. Det var ikke nødvendigt at gennemføre særlige foranstaltninger i forbindelse med de opgaver, der er angivet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt, da centret allerede fungerede som fremsendende og modtagende instans efter de af Den Slovakiske Republik indgåede internationale konventioner (navnlig konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet), før forordningen om underholdspligt fandt anvendelse, hvorefter der kun var behov for mindre organisatoriske (personalemæssige) ændringer på centret.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 03/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.