Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Underholdsbidrag

Polen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I artikel 128 i den polske lov om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som slægtninge i lige op- og nedstigende linjes og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).

"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.

"Underholdskrav" er den bidragsberettigedes ret til at kræve, at den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt.

Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer. Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:

  1. Underholdspligt mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linje samt forældres underholdspligt over for deres børn, der er en særlig form for underholdspligt. I førstnævnte tilfælde er kun økonomisk dårligt stillede slægtninge berettiget til underholdsbidrag. Forældre har derimod pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det retten til børnebidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg, eller bidragspligten bør opretholdes som følge af barnets helbredstilstand eller personlige forhold. Forældre er heller ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18 år, og som, til trods for at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne eller ikke tager sine eksamener inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldfører sin uddannelse til den normerede tid. Hvis det er umuligt at få udbetalt underholdsbidrag fra den primære bidragspligtige (forælder), eller hvis udbetalingen af bidraget indebærer uforholdsmæssigt store vanskeligheder, kan andre slægtninge blive pålagt at betale underholdsbidrag (f.eks. barnets bedsteforældre, der er forældre til den bidragspligtige, som ikke opfylder sin forpligtelse). Det skal imidlertid bemærkes, at opnåelse af underholdsbidrag fra bedsteforældre ikke alene er begrundet i den manglende betaling af de beløb, som den bidragspligtige har betalt. For at opnå underholdsbidrag fra bedsteforældrene, skal den bidragsberettigede være økonomisk dårligt stillet, og bedsteforældrene skal have økonomisk råderum til at betale underholdsbidraget. Underholdsbidrag, der betales af bedsteforældre, er generelt lavere end det, der skulle betales af den primære bidragspligtige.
  2. Underholdspligt, der udspringer af adoption: Hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går adoptantens underholdspligt over for den adopterede forud for den adopteredes slægtninge i opstigende linjes og søskendes underholdspligt over for den adopterede, mens den adopteredes underholdspligt over for dennes slægtninge i opstigende linje og søskende har den laveste prioritet. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede.
  3. Forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er biologisk beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): Kun økonomisk dårligt stillede er berettiget til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det er i overensstemmelse med de sociale normer at pålægge en underholdspligt. I henhold til polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en persons manglende mulighed for at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser.
  4. Ægtefællernes indbyrdes forpligtelse under ægteskabet: Familiemedlemmer har ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer. I henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål er begge ægtefæller forpligtet til at bidrage til forsørgelsen af den familie, som de har stiftet under ægteskabet, ud fra deres indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Ægtefællerne kan også opfylde denne forpligtelse helt eller delvist ved at tage sig af børnene og husholdningen.
  5. Tidligere ægtefællers indbyrdes forpligtelse efter ægteskabets ophør: Hvis det er fastslået, at den ene af ægtefællerne er eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig forringelse af den anden ægtefælles økonomiske situation, kan denne kræve sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet, kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Underholdspligten over for den tidligere ægtefælle bortfalder, hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten imidlertid påhviler en tidligere ægtefælle, der ikke er vurderet som værende ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter anmodning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder.
  6. Den forpligtelse, som faderen til et barn født uden for ægteskab har over for barnets mor: Hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sin situation bidrage til at dække de omkostninger, der er forbundet med kvindens graviditet og fødslen, samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vigtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en uddannelse. Hvis den bidragsberettigede ikke er i stand til at forsørge sig selv (f.eks. i tilfælde af sygdom eller invaliditet), kan han/hun være berettiget til bidrag hele livet.

Det skal bemærkes, at underholdspligten ikke automatisk ophører, når modtageren fylder 18 år. Den afhænger heller ikke af en afgørelse truffet af den bidragsberettigede eller den bidragspligtige forælder. Bortfaldet af en underholdspligt kræver en retsafgørelse, med henblik på hvilken retten bl.a. vurderer, om det voksne barn er i stand til at sikre sit eget underhold. En anmodning om ophævelse af en underholdspligt skal indgives til den stedligt kompetente ret i første instans på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl. Dette gælder for underholdsbidrag, der pålægges af en dommer, men ikke for underholdsbidrag, der betales frivilligt, og som er underlagt en privat aftale mellem parterne.

Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede. For at modtage ydelser fra fonden for underholdsbidrag må husstandens månedlige indkomst pr. person ikke overstige 900 PLN. Hvis dette beløb overskrides, sikrer princippet om "en zloty for en zloty" ("złotówka za złotówkę"), at den bidragsberettigede ikke mister retten til ydelser. Den bidragsberettigede modtager et beløb svarende til forskellen mellem størrelsen af den ydelse, som fonden skal betale, og den overskydende husstandsindkomst pr. person. Hvis det således beregnede pensionsbeløb er mindre end 100 PLN, udbetales støtten ikke.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Ja, i sager om underholdsbidrag:

  1. Den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt frivilligt.
  2. Parterne indgår en udenretslig aftale om underholdspligt.
  3. Hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt, indgives begæring om underholdsbidrag til den stedligt kompetente distriktsdomstol på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl (artikel 32 i den civile retsplejelov), eller hvor den bidragspligtige har bopæl (artikel 27, stk. 1, i den civile retsplejelov). Begæringen kan også indgives til en regional domstol under behandlingen af en skilsmisse- eller separationssag.
  4. Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. at den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne samt personlige identifikationsnummer, deres retlige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af begæringen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer. Ansøgningen skal være ledsaget af barnets fødselsattest, hvorpå sagsøgte er anført som barnets forælder. Ansøgningen om påvisning af slægtskab kan indgives samtidig med ansøgningen om underholdsbidrag, hvis det er relevant.
  5. Det er også muligt at indgå et forlig for en notar — i dette tilfælde skal retten i første instans blot erklære det eksigibelt. Det skal imidlertid bemærkes, at der skal betales sagsomkostninger ved indgåelsen af et forlig for en notar, hvilket også gør sig gældende for ansøgningen om rettens anførelse af en eksigibilitetsklausul.
  6. Der kan også indgås forlig i retten — i dette tilfælde kan sagsøgte fritages for sagsomkostninger eller kun afholde halvdelen af dem.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Begæring om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede kan indgives af:

  • en befuldmægtiget (som ud over en advokat og en juridisk rådgiver også kan være forældre, ægtefælle, søskende, slægtninge i opstigende linje eller personer, der har adopteret den bidragsberettigede, samt en person, der forvalter den bidragsberettigedes formue)
  • en repræsentant for en lokal myndighed med ansvar for social bistand (i henhold til lov af 12. marts 2004 om social bistand (lovtidende 2004, nr. 64, retsakt 593). En sådan repræsentant kan være lederen af et kommunalt socialbistandscenter eller et distriktsstøttecenter for familier)
  • i henhold til artikel 61, stk. 1, nr. 1, i den civile retsplejelov kan ikkestatslige organisationer som led i deres opgaver anlægge en sag om underholdspligt på vegne af en fysisk person med dennes skriftlige samtykke
  • en offentlig anklager, hvis dette er nødvendigt for at sikre retsstatsprincippet og er i den offentlige interesse.

Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af bidragsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.

Medmindre en samboende eller en bekendt til den bidragsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den bidragsberettigede.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I henhold til den civile retsplejelov er retten i første instans kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 28. december 2018 om appeldomstoles, regionale domstoles og førsteinstansretters sæde og jurisdiktion og om deres materielle kompetence (lovtidende 2018, retsakt 2548).

De regionale domstole har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 1151, stk. 1, første afsnit, i den civile retsplejelov), hvis afgørelsen blev truffet, før oprindelseslandet blev part i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), dvs. før den 18. juni 2011.

I henhold til artikel 1153, stk. 14, i den civile retsplejelov er der følgende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i Polen:

  1. afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i de stater, hvor forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse, forudsat at de er eksigible
  2. afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i disse stater og ledsaget af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
  3. europæiske betalingspåkrav udstedt af domstole i de EU-medlemsstater, hvor disse krav er blevet erklæret for eksigible i disse stater i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006
  4. afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne i en europæisk småkravsprocedure ledsaget af attest udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007
  5. afgørelser om underholdsbidrag truffet i de EU-medlemsstater, der er parter i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), samt retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i sager om underholdsbidrag, der er udstedt i disse stater, hvor forordning (EF) nr. 4/2009 finder anvendelse
  6. afgørelser truffet i EU-medlemsstaterne, herunder de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013, forudsat at de er eksigible.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.

Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få beskikket en advokat, der kan handle på vegne af den bidragsberettigede.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Den bidragsberettigede og den bidragspligtige part i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag er fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2, i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, retsakt 1398, som ændret)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.

En bidragspligtig, der anmoder om en ændring af størrelsen af det bidrag, der er fastsat af retten, har også mulighed for at indgive en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger. I denne situation skal der indgives en erklæring om aktiver og indtægter, og afgørelsen træffes af retten efter en gennemgang.

Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.

EU-borgernes rettigheder på dette område reguleres ved lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2005, nr. 10, retsakt 67).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og immaterielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.

Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens afgørelse eller af indholdet af aftalen om underholdspligt. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.

Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttomindstelønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). Mindstelønnen var på 1 750 PLN brutto i 2015, 1850 PLN brutto i 2016, 2 250 PLN brutto i 2019, 2 600 PLN brutto i 2020, 2 800 PLN brutto i 2021, 3 010 PLN brutto i 2022, 3 490 PLN brutto i 2023 fra januar til juni og 3 600 PLN brutto fra juli måned. I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget betales af den bidragspligtige, der er nævnt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges retlige repræsentant, almindeligvis inden den 10. i hver måned. I tilfælde af forsinket betaling pålægger retten morarenter (som siden den 8. september 2022 har udgjort 12,25 %) af det udestående beløb (artikel 481, stk. 2, i den civile lovbog).

Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede anmode om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes på begæring af den ret i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af tredjemand, hos hvem udlægget foretages.

Når barnet har nået myndighedsalderen, bliver det en selvstændig bidragsberettiget og skal have udbetalt underholdsbidraget, medmindre det accepterer underholdsbidraget i sin eksisterende form (f.eks. ved at udarbejde en fuldmagt og forelægge den for fuldbyrdelsesmyndigheden). Det er ikke nødvendigt at ændre afgørelsen om underholdspligt med oplysninger om, at underholdsbidraget skal udbetales til den voksne bidragsberettigede.

Der kan anmodes om tvangsfuldbyrdelse over for den bidragspligtige ved henvendelse til en foged efter eget valg. I henhold til artikel 921 i den civile retsplejelov påhviler udlæg i fast ejendom en foged ved den domstol, i hvis retskreds ejendommen er beliggende. Hvis den faste ejendom er beliggende inden for flere retters kompetenceområde, vælger den bidragsberettigede domstolen. Hvis en bidragsberettiget allerede har indledt en sag, associeres sager, der indledes på begæring af andre kreditorer, dog med den. Med henblik herpå underretter den foged, der har indledt fuldbyrdelsesproceduren, den foged, som kan blive ansvarlig for tvangsfuldbyrdelsen, om indledningen og afslutningen af sagen.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges hertil (jf. punkt 9).

I medfør af artikel 209 i straffeloven (lov af 6. juni 1997 — lovtidende 1997, nr. 88, retsakt 553) kan manglende betaling af underholdsbidrag, der er fastsat i henhold til en retsafgørelse, et forlig, der er indgået for en dommer eller et andet organ eller ved en anden aftale, hvis den samlede restance, der følger heraf, udgør mindst tre periodiske ydelser, eller hvis den forsinkede opfyldelse af andre ydelser end de periodiske ydelser er på mindst tre måneder, med bøde, frihedsberøvelse eller fængsel i op til et år. Hvis den bidragspligtige ved den manglende betaling sætter den bidragsberettigede ude af stand til at dække sine grundlæggende behov, straffes den bidragspligtige med frihedsberøvelse eller fængsel i op til to år.

Retsforfølgning indledes på anmodning af den bidragsberettigede, socialbistandsorganet eller det organ, der fører sagen mod den bidragspligtige. Hvis den bidragsberettigede er blevet tildelt familieydelser eller kontantydelser, der er udbetalt som følge af den manglende eller utilstrækkelige betaling af underholdsbidrag, indledes retssagen ex officio.

I artikel 5, stk. 3b, nr. 2, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2007, nr. 192, retsakt 1378) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.

Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden i øvrigt anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.

I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).

I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende desuden ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:

  1. husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde
  2. en måneds forbrug af fødevarer og brændsel for den bidragspligtige og dennes forsørgelsesberettigede familiemedlemmer
  3. en ko eller to geder eller tre moderfår samt et lager af foder og strøelse, som gør det muligt for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, at klare sig indtil den næste høst
  4. værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at den bidragspligtige kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer
  5. for en bidragspligtig, der modtager en fast periodisk løn — et beløb svarende til den del af den bidragspligtiges løn, der ikke kan tilbageholdes, for perioden frem til datoen for den næste betaling, og for en bidragspligtig, der ikke har en fast løn — et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger
  6. genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for skyldneren
  7. lægemidler som omhandlet i lov af 6. september 2001 om lægemidler (lovtidende 2019, retsakt 499, som ændret), der er uundværlige for driften af en behandlingsinstitution i henhold til bestemmelserne om pleje i en periode på tre måneder, og medicinsk udstyr, der er nødvendigt for institutionens drift i henhold til bestemmelserne i lov af 20. maj 2010 om medicinsk udstyr (lovtidende 2008, nr. 107, retsakt 679, og lovtidende 2011, nr. 102, retsakt 586, og nr. 113, retsakt 637)
  8. genstande, som er uundværlige for en handicappet skyldner eller dennes handicappede familiemedlemmer.

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 833, stk. 6, er det heller ikke muligt at beslaglægge underholdsbidrag, de ydelser, der er udbetalt som følge af manglende eller utilstrækkelig betaling af underholdsbidrag, familieydelser, plejeydelser, barselsydelser, børneydelser, ydelser til plejere, sociale bistandsydelser, integrationsydelser, børnepasningsydelser og den ydelse, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til artikel 10 i lov af 4. november 2016 om bistand til gravide kvinder og familier (lovtidende 2019, retsakt 473).

Justitsministeriet fastsætter i samråd med landbrugsministeriet og finansministeriet ved bekendtgørelse de genstande, der tilhører en landbruger, som ikke er omfattet af tvangsfuldbyrdelse (artikel 830 i strafferetsplejeloven).

Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, retsakt 182, med ændringer) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, retsakt 1027, med ændringer), inden disse ydelser er leveret, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, medmindre der er tale om krav fra den bidragspligtiges personale eller tjenesteydere som omhandlet i artikel 5, nr. 41, litra a) og b), i lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler.

I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år. Det bemærkes dog, at denne forældelsesfrist gælder for underholdskrav, som der ikke er fremsat krav om.

I den civile lovbogs artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragsberettigede ved at deltage i igangværende sager om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede under rettens behandling af sagen.

De regionale domstole, der er udpeget som centralmyndigheder i henhold til folkeretlige retsforskrifter, bistår bidragsberettigede med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. Ved at indgive en anmodning til den kompetente regionale domstol er det også muligt at søge international retshjælp — fritagelse for sagsomkostninger eller beskikkelse af en advokat. Det skal dog bemærkes, at retten til fri proces eller retshjælp til nedsat takst afhænger af lovgivningen i den stat, der imødekommer anmodningen.

For så vidt angår personer, der er bosiddende i udlandet, og som ønsker at fuldbyrde underholdsbidrag mod en bidragspligtig med bopæl i Polen, ydes bistand til indgivelse af anmodningen af de kompetente centralmyndigheder i udlandet (liste findes bl.a. på følgende adresse: https://www.gov.pl/web/stopuprowadzeniomdzieci/lista-organow-centralnych,

som derefter i overensstemmelse med fordelingen af centralmyndighederne i Polen, fremsender dokumenterne til justitsministeriet (direktoratet for familieanliggender og børn, enheden for internationale familiesager).

Anmodningen kan også indgives direkte til den kompetente ret i første instans eller fuldbyrdelsesmyndigheden.

Du kan også finde alle oplysninger om gratis retshjælp på webstedet:https://np.ms.gov.pl/.

Det skal dog bemærkes, at de polske centralmyndigheder (hverken justitsministeriet eller de regionale domstole) ikke fungerer som repræsentanter for parterne eller yder juridisk rådgivning i stedet for jurister.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2009, nr. 1, retsakt 7, som ændret) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.

For at modtage ydelser fra fonden for underholdsbidrag må husstandens månedlige indkomst pr. person ikke overstige 800 PLN og fra den 1. juli 2020 900 PLN. Siden den 1. juli 2020 finder følgende princip også anvendelse: Hvis den månedlige husstandsindkomst pr. person overstiger 900 PLN, nedsættes ydelsen til forskellen mellem ydelsen fra fonden for underholdsbidrag og det beløb, hvormed den månedlige husstandsindkomst overstiger de 900 PLN (artikel 9, stk. 2a). Hvis den deraf følgende ydelse imidlertid er mindre end 100 PLN, gives der afslag, og ydelsen udbetales ikke (artikel 9, stk. 2b).

Anmodningen skal indgives til rådhuset i den kommune eller by, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl. Udbetalingen af fondens ydelser kan også uddelegeres til en kommunal instans, f.eks. et socialcenter.

Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller er i plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende.

Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales. Yderligere oplysninger findes på webstedet: https://www.gov.pl/web/rodzina/wiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

Hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet, men den bidragsberettigede bor i Polen, kan den regionale domstol i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl, i sin egenskab af kompetent centralmyndighed, bistå denne med at udfærdige en ansøgning om underholdsbidrag. Denne bistand består i at give den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger og bistå ham/hende med at udfylde de krævede dokumenter og kontrollere, at kravet formelt er korrekt, inden det videresendes til den kompetente centralmyndighed i udlandet.

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja (kompetent centralmyndighed udpeget i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EF) nr. 4/2009).

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en regional domstol.


Liste over distriktsdomstole, der fungerer som centralmyndighed (pr. maj 2022)

Domstol

Adresse

Tlf. (+48)

Fax (+48)

E-mail-adresse

Den regionale domstol

i Białystok

ul. Marii Skłodowskiej-Curie 1

15-950 Białystok

85 745 92 20

85 7421517

oz@bialystok.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Bielsko-Biała

ul. Cieszyńska 10

43-300 Bielsko-Biała

33 499 04 88

33 4990488

patrycja.pater-osuch@bielsko-biala.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Bydgoszcz

ul. Wały Jagiellońskie 2

85-128 Bydgoszcz

52 325 31 55

52 3253255

oz@bydgoszcz.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Częstochowa

ul. Dąbrowskiego 23/35

42-200 Częstochowa

34 368 44 25

34 3684420

prezes@czestochowa.so.gov.pl

anna.bocianowska@czestochowa.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Elbląg

pl. Konstytucji 1

82-300 Elbląg

55 611 24 09

55 611 24 08

55 6112215

oddzial.administracyjny@elblag.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Gdańsk

ul. Nowe Ogrody 30/34

80-803 Gdańsk

58 321 31 19

[underholdsbidrag]

58 321 31 41 [kontorchef]

58 3213234

section.oz@gdansk.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Gliwice

ul. Kościuszki 15

44-100 Gliwice

32 338 00 52

32 3380204

oz@gliwice.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Gorzów Wielkopolski

ul. Mieszka I 33

66-400 Gorzów Wielkopolski

95 725 67 18

95 725 67 02

95 7202807

95 7256790

marta.samolak@gorzow-wlkp.so.gov.pl

sekretariat@gorzow-wlkp.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Jelenia Góra

Wojska Polskiego 56

58-500 Jelenia Góra

75 641 51 13

75 7525113

oz@jelenia-gora.so.gov.pl

o.administracyjny@jelenia-gora.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Kalisz

al. Wolności 13

62-800 Kalisz

62 765 77 64

62 7574936

administracja@kalisz.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Katowice

ul. Francuska 38

40-028 Katowice

32 607 01 83

32 783 68 06

32 6070184

obrot_zagraniczny@katowice.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Kielce

ul. Seminaryjska 12 a

25-372 Kielce

41 340 23 20

41 340 23 82

41 340 24 92

41 3402320

oz@kielce.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Konin

ul. Energetyka 5

62-510 Konin

63 246 45 57

63 2426569

oz@konin.so.gov.pl

administracja@konin.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Koszalin

ul. Waryńskiego 7

75-541 Koszalin

94 342 87 50

94 3428897

administracja@koszalin.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Krakow

ul. Przy Rondzie 7

31-547 Kraków

12 619 52 41

12 619 52 62

12 619 52 04

12 6195665

oz@krakow.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Krosno

ul. Sienkiewicza 12

38-400 Krosno

13 437 36 71

13 437 36 73

13 4320570

obrot.zagr@krosno.so.gov.pl

administracja@krosno.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Legnica

ul. Złotoryjska 40

59-220 Legnica

76 754 50 36

76 7545107

76 7545012

oz@legnica.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Lublin

ul. Krakowskie Przedmieście 43

20-076 Lublin

81 46010 04

81 4601013

malgorzata.stec-szewczyk@lublin.so.gov.pl

obrotzagraniczny@lublin.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Łomża

ul. Dworna 16

18-400 Łomża

86 216 62 81

86 215 42 54

86 2166753

sekretariat@lomza.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Łódź

XI. kontrolkammer

Plac Dąbrowskiego 5

90-921 Łódź (kontor 118)

42 677 87 99

42 2126082

oz@lodz.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Nowy Sącz

ul. Pijarska 3

33-300 Nowy Sącz

18 448 21 45

18 4482185

alimenty@nowysacz.so.gov.pl

Den regionale domstol i Olsztyn

ul. Dąbrowszczaków 44A 10-543 Olsztyn

89 521 60 49

89 6123838

oz@olsztyn.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Opole

pl. Daszyńskiego 1

45-064 Opole

77 541 81 34

77 5418109

obrot.zagr@opole.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Ostrołęka

ul. Gomulickiego 5

07-410 Ostrołęka

29 765 01 30

29 7650181

sekretariat@ostroleka.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Piotrków Trybunalski

ul. Słowackiego 5

97-300 Piotrków Trybunalski

44 649 41 59

44 649 41 21

44 6478919

oz@piotrkow-tryb.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Płock

pl. Narutowicza 4

09-404 Płock

24 269 73 20

24 269 73 64

24 2625253

oz@plock.so.gov.pl

urszula.wyrwas@plock.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Poznań

ul. Stanisława Hejmowskiego 2

61-736 Poznań

61 628 37 30

61 628 37 31

61 628 37 34

61 6283739

opzagr@poznan.so.gov.pl

Den regionale domstol i Przemyśl

ul. Konarskiego 6

37-700 Przemyśl

16 676 13 36

16 6761353

m.telega@przemysl.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Radom

ul. Marszałka

J. Piłsudskiego 10

26-600 Radom

48 677 67 80

48 677 67 88

48 3680287

wizytacje@radom.so.gov.pl

Den regionale domstol i Rybnik

ul. Józefa Piłsudskiego 33

44-200 Rybnik

32 784 05 78

32 7840402

oz@rybnik.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Rzeszów

Plac Śreniawitów 3

35-959 Rzeszów

17 875 63 94

17 8627265

elzbieta.czudec@rzeszow.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Siedlce

ul. Sądowa 2

08-110 Siedlce

25 640 78 46

25 6407812

poczta@siedlce.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Sieradz

Al. Zwycięstwa 1

98-200 Sieradz

43 826 66 50

43 826 66 07

43 8271014

sekretariat@sieradz.so.gov.pl

administracja@sieradz.so.gov.pl

marta.kazmierczak@sieradz.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Słupsk

ul. Zamenhofa 7

76-200 Słupsk

59 846 95 43

59 846 95 13

59 8469424

59 8469429

agnieszka.kozlowska@slupsk.so.gov.pl

referat.wiz@slupsk.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Suwałki

ul. Waryńskiego 45

16-400 Suwałki

87 563 12 13

87 563 13 00

87 5631303

sekretariat@suwalki.so.gov.pl

anna.klekotko@suwalki.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Szczecin

ul. Małopolska 17

70-227 Szczecin

91 483 01 70

91 483 01 47

91 4830170

obrot.zagraniczny@szczecin.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Świdnica

pl. Grunwaldzki 14

58-100 Świdnica

74 851 82 87

74 8518270

dorota.molag@swidnica.so.gov.pl

aneta.zajaczkowska@swidnica.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Tarnobrzeg

ul. Sienkiewicza 27

39-400 Tarnobrzeg

15 688 25 00

15 6882678

15 8229756

oz@tarnobrzeg.so.gov.pl

halina.rojek@tarnobrzeg.so.gov.pl

magdalena.kochowska-lezon@tarnobrzeg.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Tarnów

ul. J. Dąbrowskiego 27

33-100 Tarnów

14 688 74 09

14 6887417

sad_okregowy@tarnow.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Toruń

ul. Piekary 51

87-100 Toruń

56 610 56 09

56 6555706

oz@torun.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Warszawa

al. „Solidarności” 127

00-898 Warszawa

22 440 11 54 [underholds

krav]

22 654 44 43

22 6544411

paulina.luscinska-dziurda@warszawa.so.gov.pl

a.kowalczyk@warszawa.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Warszawa-Praga (Warszawa)

ul. Poligonowa 3

04-051 Warszawa

22 417 73 93


oz@warszawapraga.so.gov.pl

dariusz.olowski@warszawapraga.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Włocławek

ul. Wojska Polskiego 22

87-800 Włocławek

54 412 03 65

54 4118575

oz@wloclawek.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Wrocław

ul. Sądowa 1

50-046 Wrocław

71 370 43 91

71 7482964

oz@wroclaw.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Zamość

ul. Wyszyńskiego 11

22-400 Zamość

84 631 69 27

84 631 69 28

84 6316993

aneta.juszczak@zamosc.so.gov.pl

prezes@zamosc.so.gov.pl

Den regionale domstol

i Zielona Góra

pl. Słowiański 1

65-069 Zielona Góra

68 322 02 21

68 4567769

oz@zielona-gora.so.gov.pl

zaneta.pejs@zielona-gora.so.gov.pl

katarzyna.andrzejuk@zielona-gora.so.gov.pl

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).

Oplysninger om fremsendende instanser findes på:

https://www.gov.pl/web/stopuprowadzeniomdzieci/lista-organow-centralnych

De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragsberettigede med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragsberettigedes anmodning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan bidragsberettigede, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en anmodning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en afgørelse om eksigibilitet vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse indgives til et fogedkontor.

Hvis Polen og det land, hvor den bidragsberettigede bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:

http://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.fr.pdf

Oplysninger om domstole findes på:

https://www.gov.pl/web/sprawiedliwosc/znajdz-wybrany-sad-powszechny

oplysninger om fogeder findes på: http://komornik.pl/

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, siden den 18. juni 2011.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, retsakt 67, som ændret) og Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26/41 af 31.1.2003, s. 90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I henhold til lov af 28. april 2011 om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lov af 28. april 2011 om ændring af lov om civil retspleje, lov om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2011, nr. 129, retsakt 735)) kan den polske centralmyndighed pålægge den myndighed, der har kompetence på det sted, hvor den bidragspligtiges opholder sig, at indlede en søgning efter den bidragspligtige.

Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser (ministeriet har bl.a. mulighed for at søge i databasen PESEL.SAD) for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 29/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.