1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?
I henhold til artikel 128 i loven om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som biologiske slægtninges og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).
"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.
"Underholdskrav" er en underholdsberettigets ret til at kræve opfyldelse af en anden persons underholdspligt over for vedkommende.
Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer. Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:
1. underholdspligt mellem slægtninge (børnebidrag er en særlig pligt i denne forbindelse): Når det drejer sig om slægtninge, er kun økonomisk dårligt stillede personer berettigede til underholdsbidrag. Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det sin ret til børnebidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg, eller bidragspligten bør opretholdes som følge af barnets helbredstilstand eller personlige forhold. Forældre er heller ikke forpligtede til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18 år, og som, til trods for at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne eller ikke tager sine eksamener inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldfører sin uddannelse til den normerede tid.
Hvis det er umuligt at få udbetalt underholdsbidrag, eller hvis udbetalingen af bidraget indebærer uforholdsmæssigt store vanskeligheder, kan andre slægtninge blive pålagt at betale underholdsbidrag (f.eks. barnets bedsteforældre, der er forældre til den underholdspligtige, der skjuler sig),
2. underholdspligt, der udspringer af adoption: Hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går adoptantens underholdspligt over for den adopterede forud for den adopteredes slægtninge i opstigende linjes og søskendes underholdspligt over for den adopterede, mens den adopteredes underholdspligt over for sine slægtninge i opstigende linje og søskende har den laveste prioritet. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede,
3. forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er biologisk beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): kun økonomisk dårligt stillede personer er berettigede til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det er i overensstemmelse med de sociale normer at pålægge en underholdspligt. I henhold til polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en persons manglende mulighed for at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser,
4. ægtefællernes indbyrdes forpligtelse under ægteskabet: I henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål har familiemedlemmer ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer,
5. tidligere ægtefællers indbyrdes forpligtelse efter ægteskabets ophør: Hvis det er fastslået, at den ene af ægtefællerne er eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig forringelse af den anden ægtefælles økonomiske situation, kan denne kræve sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet, kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Underholdspligten over for den tidligere ægtefælle bortfalder, hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten imidlertid påhviler en tidligere ægtefælle, som ikke er vurderet som ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter ansøgning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder,
6. den forpligtelse, som faderen til et barn født uden for ægteskab har over for barnets mor: Hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sin situation bidrage til at dække de omkostninger, der er forbundet med kvindens graviditet og fødslen, samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vægtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.
2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?
Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en kandidatuddannelse eller en videregående erhvervsuddannelse.
Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede personer, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede.
3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?
Ja, der er følgende mulige scenarier:
1. den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt frivilligt,
2. parterne indgår en aftale om underholdspligt,
3. hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt, indgives begæring om underholdsbidrag til den distriktsdomstol (sąd rejonowy), der har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl (artikel 32 i den civile retsplejelov), eller hvor den bidragspligtige har bopæl (artikel 27,s tk. 1, i den civile retsplejelov), eller en sådan begæring indgives til en regionaldomstol (sąd okręgowy) under behandlingen af en skilsmisse- eller separationssag.
Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne, deres lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af anmodningen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer.
4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?
Begæring om underholdsbidrag på vegne af en bidragssøgende kan indgives af:
– en befuldmægtiget (som ud over en advokat og en juridisk rådgiver også kan være forældre, ægtefælle, søskende, slægtninge i opstigende linje eller personer, der har adopteret den bidragssøgende, samt en person, der forvalter den bidragssøgendes formue),
– en repræsentant for en lokal myndighed med ansvar for social bistand (i henhold til lov af 12. marts 2004 om social bistand (lovtidende (Dziennik Ustaw) 2004, nr. 64, punkt 593). En sådan repræsentant kan være leder af et kommunalt socialbistandscenter eller et distriktsstøttecenter for familier),
– en repræsentant for en social organisation, der yder familiestøtte (en liste over sådanne organisationer findes i justitsministerens forordning af 10. november 2000 (lovtidende 2000, nr. 100, punkt 1080)),
– en offentlig anklager, hvis dette er nødvendigt for at sikre retsstatsprincippet og er i den offentlige interesse.
Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af underholdsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.
Medmindre en samboende eller en bekendt til den underholdsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den underholdsberettigede person.
5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?
I henhold til den civile retsplejelov er distriktsdomstolen kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragssøgendes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 25. oktober 2012 om appelretters, regionaldomstoles og distriktsdomstoles geografiske placering og kompetence (lovtidende 2012, punkt 1223).
Regionaldomstole har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 11511, stk. 1) i den civile retsplejelov), hvis en afgørelse truffet i den oprindelige stat er blevet omfattet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17).
Udenlandske afgørelser truffet efter den 18. juni 2011 i andre EU-stater end Kroatien, Danmark og Det Forenede Kongerige skal i medfør af den civile retsplejelovs artikel 115311 erklæres eksigible.
6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?
Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.
Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få retten til at beskikke en advokat, der kan handle for den bidragsberettigede.
7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?
I henhold til polsk ret den bidragssøgende og den bidragspligtige i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2) i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, punkt 1398, med ændringer)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.
Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.
EU-borgeres rettigheder på dette område reguleres ved loven af 17. december 2004 om retten til advokatbistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, punkt 67, med ændringer). Oplysninger om denne lov er at finde blandt Polens oplysninger om retshjælp.
8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?
Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og ikke-materielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.
Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens kendelse eller af indholdet af aftalen om underholdsbidrag. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.
Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttominimumslønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.
9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?
Den person, der i et fuldbyrdelsesgrundlag benævnes som skyldner, er bidragspligtig. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges lovpligtige repræsentant, almindeligvis inden den 10. hver måned. I tilfælde af forsinkelse af betaling pålægges der i henhold til retsafgørelser morarenter (som siden 2008 har udgjort 13 %) af det udestående beløb (jf. de af Polen afgivne oplysninger om morarenter).
Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige person. Hvis denne person ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede ansøge om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes af egen drift på begæring fra den domstol i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af den udbetalende.
Arrest i den bidragspligtiges faste ejendom forudsætter en særskilt begæring.
10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?
Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges til dette (jf. punkt 9).
I medfør af straffelovens artikel 209 kan vedvarende manglende betaling af underholdsbidrag desuden straffes med bøde, anden straf end frihedsstraf eller frihedsstraf i indtil to år.
I artikel 5, stk. 3, nr. 3, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede personer (lovtidende 2009, nr. 1, punkt 7, med ændringer) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.
Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.
11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?
I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.
I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, der er fastsat t i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).
I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:
– husholdningsartikler og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for den underholdspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde,
– værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at den bidragspligtige kan udføre lønnet arbejde, dog undtagen motorkøretøjer,
– mad og brændsel, der dækker en måneds behov for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger,
– et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger,
– genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for den bidragspligtige.
Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, punkt 182, med ændringer) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, punkt 1027, med ændringer), inden disse ydelser er leveret, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år.
I civillovbogens artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.
Hvis den bidragspligtige betvivler gyldigheden af underholdspligten over for det myndige barn, kan fogeden kræve, at den bidragssøgende forelægger en bekræftelse på, at vedkommende er studieaktiv, ikke har indtægter eller er under lægebehandling og derfor fortsat har brug for økonomisk bistand fra den bidragspligtige.
12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?
Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den underholdsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragssøgende ved at deltage i igangværende procedurer om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede person under rettens behandling af sagen.
De regionale domstole bistår bidragsberettigede personer med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?
Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede personer (lovtidende 2009, nr. 1, punkt 7, med ændringer) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede personer i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.
Udbetalinger fra en fond for underholdsbidrag forudsætter, at husstandsindkomsten pr. person ikke overstiger 725 PLN (ca. 170 EUR) pr. måned. Der skal indgives en anmodning på det kommunekontor, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl.
Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller hos en plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende.
Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.
Yderligere oplysninger findes på http://www.mpips.gov.pl/wsparcie-dla-rodzin-z-dziecmi/fundusz-alimentacyjny/swiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego/
14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:
Hvis den bidragspligtige bor i udlandet og den bidragssøgende i Polen, kan den regionaldomstol, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragssøgende bor, bistå denne med at udfærdige en ansøgning om underholdsbidrag ved at give vedkommende de oplysninger og den bistand, der er nødvendig i forbindelse med udformning af ansøgningen, og kontrollere, om den er formelt korrekt.
14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?
Ja.
14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?
Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en regionaldomstol.
| Sąd Okręgowy |
Adres do korespondencji |
Tel ++48 |
Faks ++48 |
Poczta elektroniczna |
| Sąd Okręgowy w Białymstoku |
ul. Marii Skłodowskiej-Curie 1 15-950 Białystok |
85 7459220 |
85 7424640 |
oz@bialystok.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Bielsku-Białej |
ul. Cieszyńska 10 43-300 Bielsko-Biała |
33 4990424 33 4990488 |
33 4990488 |
bpokusa@bielsko-biala.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Bydgoszczy |
ul. Wały Jagiellońskie 2 85-128 Bydgoszcz |
52 3253155 |
52 3253255 |
oz@bydgoszcz.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Częstochowie |
ul. Dąbrowskiego 23/35 42-200 Częstochowa |
34 3684425 |
34 3684427 34 3684708 |
prezes@czestochowa.so.gov.pl so.czestochowa@czestochowa.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Elblągu |
pl. Konstytucji 1 82-300 Elbląg |
55 6112409 55 6112408 |
55 6112215 |
oddzial.administracyjny@elblag.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Gdańsku |
ul. Nowe Ogrody 30/34 80-803 Gdańsk |
58 3213141 58 3213119 |
58 3213140 58 3213119 |
section.oz@gdansk.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Gliwicach |
ul. Kościuszki 15 44-100 Gliwice |
32 3380052 |
32 3380102 |
oz@gliwice.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Gorzowie Wielkopolskim |
ul. Mieszka I 33 66-400 Gorzów Wielkopolski |
95 7256718 |
95 7202807 95 7256790 |
msamolak@gorzow-wlkp.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Jeleniej Górze |
ul. Wojska Polskiego 56 58-500 Jelenia Góra |
75 6415113 |
75 6415113 |
oz@jelenia-gora.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Kaliszu |
al. Wolności 13 62-800 Kalisz |
62 7657700 |
62 7574936 |
administracja2@kalisz.so.gov.pl administracja@kalisz.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Katowicach |
ul. Francuska 38 40-028 Katowice |
32 6070183 32 6070498 |
32 6070184 32 6070211 |
obrot_zagraniczny@katowice.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Kielcach |
ul. Seminaryjska 12 a 25-372 Kielce |
41 3402320 41 3402320 |
41 3402320 41 3402320 |
oz@kielce.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Koninie |
ul. Energetyka 5 62-510 Konin |
63 2451443 63 2423022 +172 |
63 2426569 |
oz@konin.so.gov.pl administracja@konin.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Koszalinie |
ul. Waryńskiego 7 75-541 Koszalin |
94 3428750 |
94 3428897 |
administracja@koszalin.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Krakowie |
ul. Przy Rondzie 7 31-547 Kraków |
12 6195697 12 6195241 12 6195648 12 6195648 |
12 6195373 |
oz@krakow.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Krośnie |
ul. Sienkiewicza 12 38-400 Krosno |
13 4373671 |
13 4373673 |
Obrot.zagr@krosno.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Legnicy |
ul. Złotoryjska 40 59-220 Legnica |
76 7225936 |
76 7225936 76 7225912 |
oz@legnica.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Lublinie |
ul. Krakowskie Przedmieście 43 20-076 Lublin |
81 4601004 |
81 4601004 |
mstec@so.lublin.gov.pl mzarzeczny@so.lublin.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Łomży |
ul. Dworna 16 18-400 Łomża |
86 2163807 |
86 2166753 |
sekretariat@lomza.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Łodzi |
pl. Dąbrowskiego 5 90-921 Łódź |
42 6778799 |
42 6778978 |
oz@lodz.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Nowym Sączu |
ul. Pijarska 3 33-300 Nowy Sącz |
18 4482145 |
|
alimenty@nowy-sacz.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Olsztynie |
Ul. Dąbrowszczaków 44A 10-001 Olsztyn |
89 5216049 |
89 5216160 |
oz@olsztyn.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Opolu |
pl. Daszyńskiego 1 45-064 Opole |
77 5418134 |
|
Obrot.zagr@opole.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Ostrołęce |
ul. Gomulickiego 5 07-410 Ostrołęka |
29 7650130 |
29 7650181 |
sekretariat@ostroleka.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Piotrkowie Trybunalskim |
ul. Słowackiego 5 97-300 Piotrków Trybunalski |
44 6494121 44 6494159 |
44 6478919 |
administracja@piotrkow-tryb.so.gov.pl biblioteka@piotrkow-tryb.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Płocku |
pl. Narutowicza 4 09-404 Płock |
24 2697220 24 2697220 24 2697364 |
24 2625253 |
so.plock.oz@plock.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Poznaniu |
al. Marcinkowskiego 32 61-745 Poznań |
61 8566205 |
61 8528751 |
opzagr@poznan.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Przemyślu |
ul. Konarskiego 6 37 - 700 Przemyśl |
16 6761336 |
16 6761353 |
m.telega@przemysl.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Radomiu |
ul. Marszałka J. Piłsudskiego 10 26-600 Radom |
48 3680288 |
48 3680287 |
wizytacje@radom.so.gov.pl wizytacja@radom.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Rzeszowie |
pl. Śreniawitów 3 35-959 Rzeszów |
17 8756394 |
17 8756349 |
e.czudec@rzeszow.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Siedlcach |
ul. Sądowa 2 08-110 Siedlce |
25 6407846 |
25 6407812 |
poczta@siedlce.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Sieradzu |
al. Zwycięstwa 1 98-200 Sieradz |
43 8266650 43 8266607 43 8271287 |
43 8271014 |
sekretariat@sieradz.so.gov.pl administracja@sieradz.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Słupsku |
ul. Zamenhofa 7 76-200 Słupsk |
59 8469422 59 8469424 |
59 8469424 |
rzecznik.prasowy@slupsk.so.gov.pl poczta@slupsk.so.gov.pl administracja@slupsk.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Suwałkach |
ul. Waryńskiego 45 16-400 Suwałki |
87 5631213 |
87 5631303 |
oz@suwalki.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Szczecinie |
ul. Kaszubska 42 70-952 Szczecin |
91 4830147 91 4830170 91 4830170 |
91 4830170 91 4830170 91 4830170 |
administracyjny@szczecin.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Świdnicy |
pl. Grunwaldzki 14 58-100 Świdnica |
74 8518 287 |
71 8518270 |
sekretarz@swidnica.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Tarnobrzegu |
ul. Sienkiewicza 27 39-400 Tarnobrzeg |
15 8234880+425 |
|
rojek@tarnobrzeg.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Tarnowie |
ul. J. Dąbrowskiego 27 33-100 Tarnów |
14 6887409 |
|
sad_okregowy@tarnow.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Toruniu |
ul. Piekary 51 87-100 Toruń |
56 6105609 |
|
oz@so.torun.pl |
| Sąd Okręgowy w Warszawie |
al. Solidarności 127 00-951 Warszawa |
22 6544443 |
22 6544411 |
karcz.19wiz@warszawa.gov.pl a.kowalczyk@warszawa.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy Warszawa-Praga w Warszawie |
al. Solidarności 127 00-951 Warszawa |
22 4404040 |
22 4401066 |
oz@warszawapraga.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy we Włocławku |
ul. Wojska Polskiego 22 87-800 Włocławek |
54 4120353 |
54 4118575 |
oz@wloclawek.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy we Wrocławiu |
ul. Sądowa 1 50-950 Wrocław |
71 3704391 |
71 3704391 |
oz@wroclaw.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Zamościu |
ul. Akademicka 1 22-400 Zamość |
84 6382970 84 6393 359 |
84 6382970 84 6393359 |
prezes@zamosc.so.gov.pl |
| Sąd Okręgowy w Zielonej Górze |
pl. Słowiański 1 65-958 Zielona Góra |
68 3220221 |
68 3220193 |
oz@zielona-gora.so.gov.pl |
15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:
15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?
I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).
Oplysninger om fremsendende instanser findes på:
http://bip.ms.gov.pl/pl/ministerstwo/wspolpraca-miedzynarodowa/alimenty/
De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragssøgende alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragssøgende med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragssøgendes ansøgning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.
15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?
Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan en bidragssøgende, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en ansøgning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en eksigibilitetserklæring vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse fremsendes til et fogedkontor.
Hvis Polen og det land, hvor den bidragssøgende bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes der denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:
http://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.en.pdf
Oplysninger om domstole findes på:
http://bip.ms.gov.pl/pl/rejestry-i-ewidencje/lista-sadow-powszechnych/,
mens oplysninger om fogeder findes på: http://komornik.pl/
16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?
Ja, siden den 18. juni 2011.
17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?
Ikke relevant.
18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?
De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til advokatbistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, punkt 67, med ændringer) og Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EUT L 26 af 31.1.2003, s. 41/90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular (https://e-justice.europa.eu/dynform_intro_form_action.do?idTaxonomy=157&plang=da&init=true&refresh=1) eller en polsk formular (http://ms.gov.pl/pl/dzialalnosc/broszury-i-publikacje/obywatel-w-postepowaniu-cywilnym/).
19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?
Loven om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lovtidende 2011, nr. 129, punkt 735), hvorefter den polske centralmyndighed kan pålægge den myndighed, der har kompetence på den bidragspligtiges område, at indlede en søgning efter den bidragspligtige, blev vedtaget den 28. april 2011. Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.
