

Find information efter region
I artikel 128 i den polske lov om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som slægtninge i lige op- og nedstigende linjes og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).
"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.
"Underholdskrav" er den bidragsberettigedes ret til at kræve, at den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt.
Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer. Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:
1. Underholdspligt mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linje samt forældres underholdspligt over for deres børn, der er en særlig form for underholdspligt. Kun økonomisk dårligt stillede slægtninge er berettiget til underholdsbidrag. Forældre har derimod pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det retten til børnebidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg, eller bidragspligten bør opretholdes som følge af barnets helbredstilstand eller personlige forhold. Forældre er heller ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18 år, og som, til trods for at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne eller ikke tager sine eksamener inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldfører sin uddannelse til den normerede tid.
Hvis det er umuligt at få udbetalt underholdsbidrag, eller hvis udbetalingen af bidraget indebærer uforholdsmæssigt store vanskeligheder, kan andre slægtninge blive pålagt at betale underholdsbidrag (f.eks. barnets bedsteforældre, der er forældre til den bidragspligtige, som ikke opfylder sin forpligtelse).
2. Underholdspligt, der udspringer af adoption: Hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går adoptantens underholdspligt over for den adopterede forud for den adopteredes slægtninge i opstigende linjes og søskendes underholdspligt over for den adopterede, mens den adopteredes underholdspligt over for dennes slægtninge i opstigende linje og søskende har den laveste prioritet. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede.
3. Forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er biologisk beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): Kun økonomisk dårligt stillede er berettiget til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det er i overensstemmelse med de sociale normer at pålægge en underholdspligt. I henhold til polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en persons manglende mulighed for at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser.
4. Ægtefællernes indbyrdes forpligtelse under ægteskabet: Familiemedlemmer har ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer. I henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål er begge ægtefæller forpligtet til at bidrage til forsørgelsen af den familie, som de har stiftet under ægteskabet, ud fra deres indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Ægtefællerne kan også opfylde denne forpligtelse helt eller delvist ved at tage sig af børnene og husholdningen.
5. Tidligere ægtefællers indbyrdes forpligtelse efter ægteskabets ophør: Hvis det er fastslået, at den ene af ægtefællerne er eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig forringelse af den anden ægtefælles økonomiske situation, kan denne kræve sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet, kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Underholdspligten over for den tidligere ægtefælle bortfalder, hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten imidlertid påhviler en tidligere ægtefælle, der ikke er vurderet som værende ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter anmodning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder.
6. Den forpligtelse, som faderen til et barn født uden for ægteskab har over for barnets mor: Hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sin situation bidrage til at dække de omkostninger, der er forbundet med kvindens graviditet og fødslen, samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vægtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.
Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en videregående uddannelse.
Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede.
Ja, i sager om underholdsbidrag:
Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne, deres retlige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af anmodningen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer.
Begæring om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede kan indgives af:
Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af bidragsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.
Medmindre en samboende eller en bekendt til den bidragsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den bidragsberettigede.
I henhold til den civile retsplejelov er distriktsdomstolen kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 28. december 2018 om appelretters, førsteinstansretters og distriktsdomstoles sæde og jurisdiktion og om deres materielle kompetence (lovtidende 2018, tekst 2548).
Distriktsdomstolene har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 1151, stk. 1, i den civile retsplejelov), hvis afgørelsen blev truffet, før oprindelseslandet blev part i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17).
I henhold til artikel 1153, stk. 14, i den nye civile retsplejelov er der følgende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i Polen:
Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.
Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få beskikket en advokat, der kan handle på vegne af den bidragsberettigede.
Efter polsk ret er den bidragsberettigede og den bidragspligtige i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2, i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, tekst 1398, med ændringer)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.
Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.
EU-borgernes rettigheder på dette område reguleres ved lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2005, nr. 10, tekst 67).
Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og immaterielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.
Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens afgørelse eller af indholdet af aftalen om underholdspligt. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.
Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttominimumslønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). I 2015 lå bruttominimumslønnen på 1 750 PLN, i 2016 1 850 PLN og i 2019 2 250 PLN. I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.
Underholdsbidraget betales af den bidragspligtige, der er nævnt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges retlige repræsentant, almindeligvis inden den 10. i hver måned. I tilfælde af forsinkelse af betaling pålægges der i henhold til retsafgørelser morarenter (som siden 2008 har udgjort 13%) af det udestående beløb (jf. de af Polen afgivne oplysninger om morarenter).
Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede anmode om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes på begæring af den ret i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af tredjemand, hos hvem udlægget foretages.
Udlæg i den bidragspligtiges faste ejendom forudsætter en særskilt begæring.
Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges hertil (jf. punkt 9).
I medfør af straffelovens artikel 209 (lovtidende 1997, nr. 88, tekst 553) kan vedvarende manglende betaling af underholdsbidrag desuden straffes med bøde, anden straf end frihedsstraf eller frihedsstraf i indtil to år.
Retsforfølgning indledes på anmodning af den bidragsberettigede, socialbistandsorganet eller det organ, der fører sagen mod den bidragspligtige. Hvis den bidragsberettigede er blevet tildelt familieydelser eller kontantydelser, der er udbetalt som følge af den manglende eller utilstrækkelige betaling af underholdsbidrag, indledes retssagen ex officio.
I artikel 5, stk. 3b, nr. 2, afsnit 5, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2007, nr. 192, tekst 1378, med ændringer) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.
Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.
I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.
I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).
I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende desuden ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:
Justitsministeriet fastsætter i samråd med landbrugsministeriet og finansministeriet ved bekendtgørelse de genstande, der tilhører en landbruger, som ikke er omfattet af tvangsfuldbyrdelse (artikel 830).
Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, tekst 182, med ændringer) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, tekst 1027, med ændringer), inden disse ydelser er leveret, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, medmindre der er tale om krav fra den bidragspligtiges personale eller tjenesteydere som omhandlet i artikel 5, nr. 41, litra a) og b), i lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler.
I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år.
I den civile lovbogs artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.
Hvis den bidragspligtige betvivler gyldigheden af underholdspligten over for det myndige barn, kan fogeden kræve, at den bidragsberettigede fremviser en bekræftelse på, at vedkommende er studieaktiv, ikke har indtægter eller er under lægebehandling og derfor fortsat har brug for økonomisk bistand fra den bidragspligtige.
Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragsberettigede ved at deltage i igangværende sager om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede under rettens behandling af sagen.
Distriktsdomstolene bistår bidragsberettigede med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2009, nr. 1, tekst 7, med ændringer) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.
Udbetalinger fra fonden for underholdsbidrag forudsætter, at den månedlige husstandsindkomst pr. person ikke overstiger 725 PLN (ca. 170 EUR) – fra den 1. juli 2019 800 PLN (artikel 9, stk. 2). Der skal indgives en anmodning på det kommunekontor, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl.
Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller er i plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende. Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.
Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.
Yderligere oplysninger findes på http://www.mpips.gov.pl/wsparcie-dla-rodzin-z-dziecmi/fundusz-alimentacyjny/swiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego/.
Hvis den bidragspligtige bor i udlandet og den bidragsberettigede i Polen, kan den distriktsdomstol, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede bor, bistå denne med at udfærdige en anmodning om underholdsbidrag ved at give vedkommende de oplysninger og den bistand, der er nødvendig i forbindelse med udformning af anmodningen, og kontrollere, om den er formelt korrekt.
Ja.
Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en distriktsdomstol.
Distriktsdomstol |
Postadresse: |
Tlf. +48 |
Fax +48 |
Elektronisk post |
Distriktsdomstolen i Białystok |
ul. Marii Skłodowskiej-Curie 1 15-950 Białystok |
85 7459220 |
85 7424640 |
|
Distriktsdomstolen i Bielsko-Biała |
ul. Cieszyńska 10 43-300 Bielsko-Biała |
33 4990424 33 4990488 |
33 4990488 |
|
Distriktsdomstolen i Bydgoszcz |
ul. Wały Jagiellońskie 2 85-128 Bydgoszcz |
52 3253155 |
52 3253255 |
|
Distriktsdomstolen i Częstochowa |
ul. Dąbrowskiego 23/35 42-200 Częstochowa |
34 3684425 |
34 3684427 34 3684708 |
|
Distriktsdomstolen i Elbląg |
pl. Konstytucji 1 82-300 Elbląg |
55 6112409 55 6112408 |
55 6112215 |
|
Distriktsdomstolen i Gdańsk |
ul. Nowe Ogrody 30/34 80-803 Gdańsk |
58 3213141 58 3213119 |
58 3213140 58 3213119 |
|
Distriktsdomstolen i Gliwice |
ul. Kościuszki 15 44-100 Gliwice |
32 3380052 |
32 3380102 |
|
Distriktsdomstolen i Gorzów Wielkopolski |
ul. Mieszka I 33 66-400 Gorzów Wielkopolski |
95 7256718 |
95 7202807 95 7256790 |
|
Distriktsdomstolen i Jelenia Góra |
ul. Wojska Polskiego 56 58-500 Jelenia Góra |
75 6415113 |
75 6415113 |
|
Distriktsdomstolen i Kalisz |
al. Wolności 13 62-800 Kalisz |
62 7657700 |
62 7574936 |
|
Distriktsdomstolen i Katowice |
ul. Francuska 38 40-028 Katowice |
32 6070183 32 6070498 |
32 6070184 32 6070211 |
|
Distriktsdomstolen i Kielce |
ul. Seminaryjska 12 a 25-372 Kielce |
41 3402320 41 3402320 |
41 3402320 41 3402320 |
|
Distriktsdomstolen i Konin |
ul. Energetyka 5 62-510 Konin |
63 2451443 63 2423022 +172 |
63 2426569 |
|
Distriktsdomstolen i Koszalin |
ul. Waryńskiego 7 75-541 Koszalin |
94 3428750 |
94 3428897 |
|
Distriktsdomstolen i Cracovie |
ul. Przy Rondzie 7 31-547 Kraków |
12 6195697 12 6195241 12 6195648 12 6195648 |
12 6195373 |
|
Distriktsdomstolen i Krosno |
ul. Sienkiewicza 12 38-400 Krosno |
13 4373671 |
13 4373673 |
|
Distriktsdomstolen i Legnica |
ul. Złotoryjska 40 59-220 Legnica |
76 7225936 |
76 7225936 76 7225912 |
|
Distriktsdomstolen i Lublin |
ul. Krakowskie Przedmieście 43 20-076 Lublin |
81 4601004 |
81 4601004 |
|
Distriktsdomstolen i Łomża |
ul. Dworna 16 18-400 Łomża |
86 2163807 |
86 2166753 |
|
Distriktsdomstolen i Łódź |
pl. Dąbrowskiego 5 90-921 Łódź |
42 6778799 |
42 6778978 |
|
Distriktsdomstolen i Nowy Sącz |
ul. Pijarska 3 33-300 Nowy Sącz |
18 4482145 |
||
Distriktsdomstol i Olsztyn |
ul. Dąbrowszczaków 44A 10-001 Olsztyn |
89 5216049 |
89 5216160 |
|
Distriktsdomstolen i Opole |
pl. Daszyńskiego 1 45-064 Opole |
77 5418134 |
||
Distriktsdomstolen i Ostrołęka |
ul. Gomulickiego 5 07-410 Ostrołęka |
29 7650130 |
29 7650181 |
|
Distriktsdomstolen i Piotrków Trybunalski |
ul. Słowackiego 5 97-300 Piotrków Trybunalski |
44 6494121 44 6494159 |
44 6478919 |
|
Distriktsdomstolen i Płock |
pl. Narutowicza 4 09-404 Płock |
24 2697220 24 2697220 24 2697364 |
24 2625253 |
|
Distriktsdomstolen i Poznań |
al. Marcinkowskiego 32 61-745 Poznań |
61 8566205 |
61 8528751 |
|
Distriktsdomstol i Przemyśl |
ul. Konarskiego 6 37-700 Przemyśl |
16 6761336 |
16 6761353 |
|
Distriktsdomstolen i Radom |
ul. Marszałka J. Piłsudskiego 10 26-600 Radom |
48 3680288 |
48 3680287 |
|
Distriktsdomstolen i Rzeszów |
pl. Śreniawitów 3 35-959 Rzeszów |
17 8756394 |
17 8756349 |
|
Distriktsdomstolen i Siedlce |
ul. Sądowa 2 08-110 Siedlce |
25 6407846 |
25 6407812 |
|
Distriktsdomstolen i Sieradz |
al. Zwycięstwa 1 98-200 Sieradz |
43 8266650 43 8266607 43 8271287 |
43 8271014 |
|
Distriktsdomstolen i Słupsk |
ul. Zamenhofa 7 76-200 Słupsk |
59 8469422 59 8469424 |
59 8469424 |
rzecznik.prasowy@slupsk.so.gov.pl |
Distriktsdomstolen i Suwałki |
ul. Waryńskiego 45 16-400 Suwałki |
87 5631213 |
87 5631303 |
|
Distriktsdomstolen i Szczecin |
ul. Kaszubska 42 70-952 Szczecin |
91 4830147 91 4830170 91 4830170 |
91 4830170 91 4830170 91 4830170 |
|
Distriktsdomstolen i Świdnica |
pl. Grunwaldzki 14 58-100 Świdnica |
74 8518 287 |
71 8518270 |
|
Distriktsdomstolen i Tarnobrzeg |
ul. Sienkiewicza 27 39-400 Tarnobrzeg |
15 8234880+425 |
||
Distriktsdomstolen i Tarnów |
ul. J. Dąbrowskiego 27 33-100 Tarnów |
14 6887409 |
||
Distriktsdomstolen à Toruń |
ul. Piekary 51 87-100 Toruń |
56 6105609 |
||
Distriktsdomstolen i Warszawa |
al. Solidarności 127 00-951 Warszawa |
22.440 11 54 |
22 6544411 |
|
Distriktsdomstolen Warszawa-Praga à Varsovie |
al. Solidarności 127 00-951 Warszawa |
22 4404040 |
22 4401066 |
|
Distriktsdomstolen i Włocławek |
ul. Wojska Polskiego 22 87-800 Włocławek |
54 4120353 |
54 4118575 |
|
Distriktsdomstolen i Wrocław |
ul. Sądowa 1 50-950 Wrocław |
71 3704391 |
71 3704391 |
|
Distriktsdomstolen i Zamość |
ul. Akademicka 1 22-400 Zamość |
84 6382970 84 6393 359 |
84 6382970 84 6393359 |
|
Distriktsdomstolen i Zielona Góra |
pl. Słowiański 1 65-958 Zielona Góra |
68 3220221 |
68 3220193 |
I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).
Oplysninger om fremsendende instanser findes på:
http://bip.ms.gov.pl/pl/ministerstwo/wspolpraca-miedzynarodowa/alimenty/.
De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragsberettigede med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragsberettigedes anmodning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.
Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan bidragsberettigede, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en anmodning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en afgørelse om eksigibilitet vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse indgives til et fogedkontor.
Hvis Polen og det land, hvor den bidragsberettigede bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:
http://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.en.pdf.
Oplysninger om domstole findes på http://bip.ms.gov.pl/pl/rejestry-i-ewidencje/lista-sadow-powszechnych/
Oplysninger om fogeder findes på: https://www.komornik.pl/
Ja, siden den 18. juni 2011.
Ikke relevant.
De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, tekst 67, med ændringer) og Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26/41 af 31.1.2003, s. 90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular.
I henhold til lov af 28. april 2011 om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lov af 28. april 2011 om ændring af lov om civil retspleje, lov om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2011, nr. 129, tekst 735) kan den polske centralmyndighed pålægge den myndighed, der har kompetence på det sted, hvor den bidragspligtiges opholder sig, at indlede en søgning efter den bidragspligtige.
Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser (ministeriet har i denne forbindelse mulighed for at søge i databasen PESEL.SAD) for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.