1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?
I artikel 128 i den polske lov om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som slægtninge i lige op- og nedstigende linjes og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).
"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.
"Underholdskrav" er den bidragsberettigedes ret til at kræve, at den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt.
Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer. Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:
1. Underholdspligt mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linje samt forældres underholdspligt over for deres børn, der er en særlig form for underholdspligt. Kun økonomisk dårligt stillede slægtninge er berettiget til underholdsbidrag. Forældre har derimod pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det retten til børnebidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg, eller bidragspligten bør opretholdes som følge af barnets helbredstilstand eller personlige forhold. Forældre er heller ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18 år, og som, til trods for at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne eller ikke tager sine eksamener inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldfører sin uddannelse til den normerede tid.
Hvis det er umuligt at få udbetalt underholdsbidrag, eller hvis udbetalingen af bidraget indebærer uforholdsmæssigt store vanskeligheder, kan andre slægtninge blive pålagt at betale underholdsbidrag (f.eks. barnets bedsteforældre, der er forældre til den bidragspligtige, som ikke opfylder sin forpligtelse).
2. Underholdspligt, der udspringer af adoption: Hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går adoptantens underholdspligt over for den adopterede forud for den adopteredes slægtninge i opstigende linjes og søskendes underholdspligt over for den adopterede, mens den adopteredes underholdspligt over for dennes slægtninge i opstigende linje og søskende har den laveste prioritet. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede.
3. Forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er biologisk beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): Kun økonomisk dårligt stillede er berettiget til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det er i overensstemmelse med de sociale normer at pålægge en underholdspligt. I henhold til polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en persons manglende mulighed for at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser.
4. Ægtefællernes indbyrdes forpligtelse under ægteskabet: Familiemedlemmer har ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer. I henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål er begge ægtefæller forpligtet til at bidrage til forsørgelsen af den familie, som de har stiftet under ægteskabet, ud fra deres indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Ægtefællerne kan også opfylde denne forpligtelse helt eller delvist ved at tage sig af børnene og husholdningen.
5. Tidligere ægtefællers indbyrdes forpligtelse efter ægteskabets ophør: Hvis det er fastslået, at den ene af ægtefællerne er eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig forringelse af den anden ægtefælles økonomiske situation, kan denne kræve sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet, kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsmuligheder og økonomiske situation. Underholdspligten over for den tidligere ægtefælle bortfalder, hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten imidlertid påhviler en tidligere ægtefælle, der ikke er vurderet som værende ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter anmodning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder.
6. Den forpligtelse, som faderen til et barn født uden for ægteskab har over for barnets mor: Hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sin situation bidrage til at dække de omkostninger, der er forbundet med kvindens graviditet og fødslen, samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vægtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.
2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?
Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en videregående uddannelse.
Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede.
3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?
Ja, i sager om underholdsbidrag:
- Den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt frivilligt.
- Parterne indgår en aftale om underholdspligt.
- Hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt, indgives begæring om underholdsbidrag til den stedligt kompetente distriktsdomstol på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl (artikel 32 i den civile retsplejelov), eller hvor den bidragspligtige har bopæl (artikel 27, stk. 1, i den civile retsplejelov). Begæringen kan også indgives til en distriktsdomstol under behandlingen af en skilsmisse- eller separationssag.
Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne, deres retlige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af anmodningen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer.
4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?
Begæring om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede kan indgives af:
- en befuldmægtiget (som ud over en advokat og en juridisk rådgiver også kan være forældre, ægtefælle, søskende, slægtninge i opstigende linje eller personer, der har adopteret den bidragsberettigede, samt en person, der forvalter den bidragsberettigedes formue)
- en repræsentant for en lokal myndighed med ansvar for social bistand (i henhold til lov af 12. marts 2004 om social bistand (lovtidende 2004, nr. 64, tekst 593). En sådan repræsentant kan være lederen af et kommunalt socialbistandscenter eller et distriktsstøttecenter for familier)
- i henhold til artikel 61, stk. 1, nr. 1, i den civile retsplejelov kan ikkestatslige organisationer som led i deres opgaver anlægge en sag om underholdspligt på vegne af en fysisk person med dennes skriftlige samtykke
- en offentlig anklager, hvis dette er nødvendigt for at sikre retsstatsprincippet og er i den offentlige interesse.
Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af bidragsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.
Medmindre en samboende eller en bekendt til den bidragsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den bidragsberettigede.
5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?
I henhold til den civile retsplejelov er distriktsdomstolen kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 28. december 2018 om appelretters, førsteinstansretters og distriktsdomstoles sæde og jurisdiktion og om deres materielle kompetence (lovtidende 2018, tekst 2548).
Distriktsdomstolene har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 1151, stk. 1, i den civile retsplejelov), hvis afgørelsen blev truffet, før oprindelseslandet blev part i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17).
I henhold til artikel 1153, stk. 14, i den nye civile retsplejelov er der følgende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i Polen:
- afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i de stater, hvor forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse, forudsat at de er eksigible
- afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i disse stater og ledsaget af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
- europæiske betalingspåkrav udstedt af domstole i de EU-medlemsstater, hvor disse krav er blevet erklæret for eksigible i disse stater i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006
- afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne i en europæisk småkravsprocedure ledsaget af attest udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007
- afgørelser om underholdsbidrag truffet i de EU-medlemsstater, der er parter i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), samt retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i sager om underholdsbidrag, der er udstedt i disse stater, hvor forordning (EF) nr. 4/2009 finder anvendelse
- afgørelser truffet i EU-medlemsstaterne, herunder de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013, forudsat at de er eksigible.
6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?
Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.
Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få beskikket en advokat, der kan handle på vegne af den bidragsberettigede.
7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?
Efter polsk ret er den bidragsberettigede og den bidragspligtige i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2, i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, tekst 1398, med ændringer)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.
Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.
EU-borgernes rettigheder på dette område reguleres ved lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2005, nr. 10, tekst 67).
8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?
Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og immaterielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.
Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens afgørelse eller af indholdet af aftalen om underholdspligt. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.
Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttominimumslønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). I 2015 lå bruttominimumslønnen på 1 750 PLN, i 2016 1 850 PLN og i 2019 2 250 PLN. I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.
9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?
Underholdsbidraget betales af den bidragspligtige, der er nævnt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges retlige repræsentant, almindeligvis inden den 10. i hver måned. I tilfælde af forsinkelse af betaling pålægges der i henhold til retsafgørelser morarenter (som siden 2008 har udgjort 13%) af det udestående beløb (jf. de af Polen afgivne oplysninger om morarenter).
Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede anmode om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes på begæring af den ret i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af tredjemand, hos hvem udlægget foretages.
Udlæg i den bidragspligtiges faste ejendom forudsætter en særskilt begæring.
10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?
Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges hertil (jf. punkt 9).
I medfør af straffelovens artikel 209 (lovtidende 1997, nr. 88, tekst 553) kan vedvarende manglende betaling af underholdsbidrag desuden straffes med bøde, anden straf end frihedsstraf eller frihedsstraf i indtil to år.
Retsforfølgning indledes på anmodning af den bidragsberettigede, socialbistandsorganet eller det organ, der fører sagen mod den bidragspligtige. Hvis den bidragsberettigede er blevet tildelt familieydelser eller kontantydelser, der er udbetalt som følge af den manglende eller utilstrækkelige betaling af underholdsbidrag, indledes retssagen ex officio.
I artikel 5, stk. 3b, nr. 2, afsnit 5, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2007, nr. 192, tekst 1378, med ændringer) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.
Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.
11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?
I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.
I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).
I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende desuden ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:
- husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde
- mad og brændsel, der dækker en måneds behov for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger
- en ko eller to geder eller tre moderfår samt et lager af foder og strøelse, som gør det muligt for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, at klare sig indtil den næste høst
- værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at den bidragspligtige kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer
- for en bidragspligtig, der modtager en fast periodisk løn – et beløb svarende til den del af den bidragspligtiges løn, der ikke kan tilbageholdes, for perioden frem til datoen for den næste betaling, og for en bidragspligtig, der ikke har en fast løn – et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger
- genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for den bidragspligtige
- lægemidler som omhandlet i lov af 6. september 2001 om lægemidler (lovtidende 2008, nr. 45, tekst 271, med ændringer), der er uundværlige for driften af en behandlingsinstitution i henhold til bestemmelserne om pleje i en periode på tre måneder, og medicinsk udstyr, der er nødvendigt for institutionens drift i henhold til bestemmelserne i lov af 20. maj 2010 om medicinsk udstyr (lovtidende 2008, nr. 107, tekst 679, og lovtidende 2011, nr. 102, tekst 586, og nr. 113, tekst 637)
- genstande, som er uundværlige for en handicappet bidragspligtig eller dennes familiemedlemmer.
Justitsministeriet fastsætter i samråd med landbrugsministeriet og finansministeriet ved bekendtgørelse de genstande, der tilhører en landbruger, som ikke er omfattet af tvangsfuldbyrdelse (artikel 830).
Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, tekst 182, med ændringer) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, tekst 1027, med ændringer), inden disse ydelser er leveret, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, medmindre der er tale om krav fra den bidragspligtiges personale eller tjenesteydere som omhandlet i artikel 5, nr. 41, litra a) og b), i lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler.
I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år.
I den civile lovbogs artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.
Hvis den bidragspligtige betvivler gyldigheden af underholdspligten over for det myndige barn, kan fogeden kræve, at den bidragsberettigede fremviser en bekræftelse på, at vedkommende er studieaktiv, ikke har indtægter eller er under lægebehandling og derfor fortsat har brug for økonomisk bistand fra den bidragspligtige.
12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?
Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragsberettigede ved at deltage i igangværende sager om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede under rettens behandling af sagen.
Distriktsdomstolene bistår bidragsberettigede med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?
Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2009, nr. 1, tekst 7, med ændringer) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.
Udbetalinger fra fonden for underholdsbidrag forudsætter, at den månedlige husstandsindkomst pr. person ikke overstiger 725 PLN (ca. 170 EUR) – fra den 1. juli 2019 800 PLN (artikel 9, stk. 2). Der skal indgives en anmodning på det kommunekontor, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl.
Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller er i plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende. Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.
Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.
Yderligere oplysninger findes på http://www.mpips.gov.pl/wsparcie-dla-rodzin-z-dziecmi/fundusz-alimentacyjny/swiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego/.
14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:
Hvis den bidragspligtige bor i udlandet og den bidragsberettigede i Polen, kan den distriktsdomstol, som har kompetence i den retskreds, hvor den bidragsberettigede bor, bistå denne med at udfærdige en anmodning om underholdsbidrag ved at give vedkommende de oplysninger og den bistand, der er nødvendig i forbindelse med udformning af anmodningen, og kontrollere, om den er formelt korrekt.
14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?
Ja.
14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?
Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en distriktsdomstol.
15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:
15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?
I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).
Oplysninger om fremsendende instanser findes på:
http://bip.ms.gov.pl/pl/ministerstwo/wspolpraca-miedzynarodowa/alimenty/.
De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragsberettigede med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragsberettigedes anmodning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.
15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?
Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan bidragsberettigede, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en anmodning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en afgørelse om eksigibilitet vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse indgives til et fogedkontor.
Hvis Polen og det land, hvor den bidragsberettigede bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:
http://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.en.pdf.
Oplysninger om domstole findes på http://bip.ms.gov.pl/pl/rejestry-i-ewidencje/lista-sadow-powszechnych/
Oplysninger om fogeder findes på: https://www.komornik.pl/
16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?
Ja, siden den 18. juni 2011.
17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?
Ikke relevant.
18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?
De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, tekst 67, med ændringer) og Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26/41 af 31.1.2003, s. 90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular.
19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?
I henhold til lov af 28. april 2011 om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lov af 28. april 2011 om ændring af lov om civil retspleje, lov om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2011, nr. 129, tekst 735) kan den polske centralmyndighed pålægge den myndighed, der har kompetence på det sted, hvor den bidragspligtiges opholder sig, at indlede en søgning efter den bidragspligtige.
Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser (ministeriet har i denne forbindelse mulighed for at søge i databasen PESEL.SAD) for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
