Underholdsbidrag

Litauen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Forældres forpligtelse til at forsørge deres børn

Forældre er forpligtet til at forsørge deres mindreårige børn. Vilkårene for og typen af "underhold" aftales mellem forældrene. Underholdsbeløbet skal stå i rimeligt forhold til de mindreårige børns behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal sikre opfyldelsen af de nødvendige betingelser for barnets udvikling. Begge forældre skal forsørge deres mindreårige børn ud fra deres egen økonomiske situation (artikel 3.192 i civillovbogen (Civilinis kodeksas)). Under visse lovbestemte betingelser skal forældrene forsørge deres voksne børn (op til 24 år), hvis de har mulighed herfor (civillovbogenss artikel 3.192(1)).

Voksne børns forpligtelse til at forsørge deres forældre

Voksne børn er forpligtet til at forsørge deres forældre, hvis sidstnævnte har mistet deres indkomstevne og har brug for hjælp. Underholdsbidraget (tilkendes af retten) udbetales i form af faste månedlige beløb (civillovbogens artikel 3.205).

Underholdspligt mellem ægtefæller

I forbindelse med afsigelsen af en separationskendelse kan retten pålægge den ægtefælle, der er skyld i separationen, at betale et bidrag til den anden ægtefælle, som har behov herfor, medmindre ægtefællerne er nået til enighed om underholdspligten. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver (civillovbogens artikel 3.78). I tilfælde af omstødelse af ægteskabet har den ægtefælle, der ikke er skyld heri, og som har behov for et underholdsbidrag, mulighed for at anmode om, at den anden ægtefælle tilpligtes at betale underholdsbidrag i højst tre år (civillovbogens artikel 3.47).

Underholdspligt mellem tidligere ægtefæller

I forbindelse med afsigelsen af en skilsmissekendelse tilkender retten den ægtefælle, som har behov herfor, et underholdsbidrag, medmindre spørgsmålet om underholdspligt er omfattet af en aftale om skilsmissens virkninger indgået mellem ægtefællerne. En ægtefælle har ikke ret til underholdsbidrag, hvis ægtefællens aktiver eller indtægter er tilstrækkelige til fuldt ud at dække vedkommendes behov. Underholdsbidraget antages at være nødvendigt, hvis ægtefællen opfostrer et mindreårigt barn, der er født i ægteskabet, eller er ude af stand til at arbejde på grund af alder eller sundhedstilstand. Den ægtefælle, der er skyld i skilsmissen, har ikke ret til underholdsbidrag. I forbindelse med afsigelsen af kendelsen om underholdspligt og underholdsbeløbet tager retten hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, de tidligere ægtefællers aktiver, deres helbredstilstand, alder, arbejdsevne, sandsynligheden for, at den arbejdsløse ægtefælle finder et job, og andre vigtige faktorer. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver (civillovbogens artikel 3.72).

Underholdspligt mellem andre familiemedlemmer

Voksne søskende skal så vidt muligt forsørge mindreårige søskende, som har behov for hjælp, og som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.236). Voksne børnebørn, som har mulighed herfor, skal betale underholdsbidrag til deres bedsteforældre, hvis sidstnævnte er ude af stand til at arbejde og har brug for hjælp. Bedsteforældre, som har mulighed herfor, skal betale underholdsbidrag til mindreårige børnebørn, som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.237).

Aftale om underholdsbidrag og aftale om livrente

I henhold til en aftale om underholdsbidrag forpligter den ene part, nemlig den, der betaler underholdsbidraget (den bidragspligtige), sig til vederlagsfrit eller mod overdragelse af kapital, regelmæssigt at overføre et pengebeløb, der er fastsat i aftalen om underholdsbidrag, til den anden part, dvs. den bidragsberettigede, eller til at forsørge den bidragsberettigede på anden vis. Underholdspligten kan fastsættes ved aftale eller ved lov, retsafgørelse eller testamente (civillovbogens artikel 6.439). Under en livrenteaftale overdrager rentenyderen, som er en fysisk person, ejendomsretten til et hus, en lejlighed, en grund eller anden fast ejendom, der tilhører rentenyderen, til modtageren, der til gengæld er forpligtet til at forsørge rentenyderen og/eller en eller flere andre personer, som denne har udpeget, resten af livet (civillovbogens artikel 6.460 og 6.461).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre er forpligtet til at forsørge deres mindreårige børn. Proceduren og typen af underholdsbidrag aftales mellem forældrene. Underholdsbeløbet skal stå i rimeligt forhold til de mindreårige børns behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal sikre opfyldelsen af de nødvendige betingelser for barnets udvikling (civillovbogens artikel 3.192). Under alle omstændigheder er forældrene således i princippet forpligtet til at forsørge deres børn, indtil de fylder 18 år.

Forpligtelsen til at forsørge børn, indtil de fylder 24 år, afhænger af en række omstændigheder. Forældre, der har mulighed herfor, skal forsørge voksne børn under 24 år, som er i gang med en sekundær uddannelse eller en officiel erhvervsmæssig uddannelse med henblik på erhvervelse af grundlæggende kvalifikationer, eller som er indskrevet som fuldtidsstuderende ved en videregående uddannelsesinstitution, hvis disse voksne børn har brug for økonomisk støtte, ud fra deres økonomiske situation, indkomst, mulighed for selv at tjene penge og andre vigtige faktorer. Forældre har ingen pligt til at forsørge voksne børn, der er i gang med en almen eller erhvervsmæssig videregående uddannelse på et højere niveau (civillovbogens artikel 3.192(1)). Kravene til formen og størrelsen af underholdsbidraget til mindreårige og voksne børn er de samme og afhænger af de særlige omstændigheder.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Betales der ikke underholdsbidrag til et barn, tilkendes det ad rettens vej. Hvis forældrene (eller en af forældrene) ikke opfylder deres underholdspligt over for deres mindreårige børn, kan retten afsige kendelse om underholdspligt i forbindelse med en sag anlagt af en forælder eller barnets værge eller af den offentlige institution, der beskytter barnets rettigheder. Retten kan ligeledes afsige kendelse om underholdspligt, hvis forældrene ikke er nået til enighed om underholdsbidraget til deres mindreårige børn på tidspunktet for skilsmissen eller separationen (civillovbogens artikel 3.194). Hvis forældrene til et voksent barn (eller den ene af forældrene) ikke opfylder underholdspligten, kan barnet anlægge en sag om underholdspligt (civillovbogens artikel 3.192(1)). Ægtefæller, tidligere ægtefæller og andre familiemedlemmer kan også anlægge en sag om underholdspligt.

I Litauen har distriktsdomstolene kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag. Anmodningen skal indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sit opholdssted. Hvis opholdsstedet er ukendt, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor det sidst kendte opholdssted er beliggende. Har den bidragspligtige ikke et opholdssted i Litauen, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor den bidragspligtiges sidst kendte opholdssted i Litauen er beliggende. Der kan også anlægges et søgsmål om underholdsbidrag i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sit opholdssted (artikel 26, 29 og 30 i den civile retsplejelov).

Staten udbetaler underholdsbidrag til mindreårige, der i over en måned ikke har modtaget underholdsbidrag fra deres forældre eller voksne slægtninge, der har mulighed for at forsørge dem (civillovbogens artikel 3.204). Underholdsbidrag tilkendes og udbetales af det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse. I forbindelse med fremsættelsen af et krav om underholdsbidrag skal den bidragsberettigede (den forælder, som retten har tilkendt forældremyndigheden over barnet, eller værgen) fremlægge følgende dokumenter: anmodningen om underholdsbidrag, rettens afgørelse eller aftalen om underholdsbidrag til barnet attesteret af retten eller bekræftede kopier, udskrifter eller uddrag af disse dokumenter med angivelse af størrelsen af kravet om underholdsbidrag til barnet og dokumentation for, at barnet er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen, at barnet ikke har modtaget underholdsbidraget eller kun har modtaget en del heraf i over en måned, og at den bidragspligtige er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen (når institutionen ikke kan fremskaffe disse dokumenter eller oplysningerne i statens eller institutionernes registre eller i statens informationssystemer). Ved udbetaling af underholdsbidraget i overensstemmelse med den fastsatte procedure får det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse ret til at opkræve de betalte beløb hos den bidragspligtige, så snart bidraget er udbetalt, med tillæg af renter af det skyldige beløb for hver dag, bidraget er betalt for sent. En afgørelse om opkrævning af udbetalte bidrag og en afgørelse om opkrævning af renter udgør tilsammen et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja. En anmodning på vegne af en mindreårig kan indgives af den mindreåriges retlige repræsentanter (forældre, adoptivforældre, værger). Den kan også indgives af en person, der er bemyndiget til at repræsentere en fysisk person ved retten (advokat, juridisk assistent osv.). Med rettens tilladelse kan fysiske personer ligeledes repræsenteres i retten af en person med en juridisk uddannelse på universitetsniveau, forudsat at denne person handler på vegne af sine slægtninge eller sin ægtefælle (samlever). Slægtninge i lige linje til og med andet led (forældre og børn, bedsteforældre og børnebørn) og beslægtede i sidelinje i andet led (søskende) betragtes som slægtninge (civillovbogens artikel 3.135).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I Litauen har distriktsdomstolene kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag. Anmodningen skal indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sit opholdssted. Hvis opholdsstedet er ukendt, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor det sidst kendte opholdssted er beliggende. Har den bidragspligtige ikke et opholdssted i Litauen, kan anmodningen indgives til retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har fast ejendom, eller hvor den bidragspligtiges sidst kendte opholdssted i Litauen er beliggende. Der kan også anlægges et søgsmål om underholdsbidrag i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sit opholdssted (artikel 26, 29 og 30 i den civile retsplejelov).

I forbindelse med et sagsanlæg er den bidragsberettigede ikke forpligtet til at benytte sig af en advokat eller anden mellemmand. Se også spørgsmål 3 og 4.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I forbindelse med et sagsanlæg er den bidragsberettigede ikke forpligtet til at benytte sig af en advokat eller anden mellemmand. Se også spørgsmål 3 og 4.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Omkostningerne omfatter stempelafgifter og sagsomkostninger (artikel 79 i den civile retsplejelov). Det retslige stempelafgiftsbeløb, der skal betales ved indbringelsen af sagen for retten, er reguleret i artikel 80 i den civile retsplejelov. I sager om fast ejendom beregnes det retslige stempelafgiftsbeløb på grundlag af kravets værdi. Det udgør 3 %, dog mindst 20 EUR for krav på op til 30 000 EUR, 900 EUR plus 2 % af den del af kravet, der overstiger 30 000 EUR, for krav på mellem 30 000 EUR og 100 000 EUR og 2 300 EUR plus 1 % af det beløb, der overstiger 100 000 EUR, for krav på over 100 000 EUR. Den samlede retslige stempelafgiftsbeløb i sager om fast ejendom må ikke overstige 15 000 EUR (artikel 80 i den civile retsplejelov).

Kravets størrelse i sager om underholdspligt, hvor underholdsbidraget skal betales periodisk, fastsættes på grundlag af den samlede årlige betaling (artikel 85 i den civile retsplejelov). I sager om underholdspligt er sagsøgere fritaget for retslig stempelafgift (artikel 83 i den civile retsplejelov).

Hvis en persons økonomiske midler er utilstrækkelige, har den pågældende ret til statsgaranteret retshjælp i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i lov om statsgaranteret retshjælp. Den sekundære statsgaranterede retshjælp omfatter også refusion af sagsomkostninger i civile sager.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdspligt mellem forældre og børn

Domstolene kan pålægge den eller de forældre, der ikke opfylder deres underholdspligt over for deres børn, at: 1) betale et månedligt beløb, 2) betale et engangsbeløb eller 3) overdrage aktiver til barnet. Under retssagen kan retten afsige en kendelse om midlertidig betaling af underholdsbidraget. Underholdsbeløbet skal stå i rimeligt forhold til børnenes behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal sikre opfyldelsen af de nødvendige betingelser for barnets udvikling. Begge forældre skal forsørge deres børn ud fra deres egen økonomiske situation (civillovbogens artikel 3.192 og 3.196).

I sager anlagt af et barn, af en af barnets forældre, af den offentlige institution, der beskytter barnets rettigheder, eller af en offentlig anklager, kan retten nedsætte eller forhøje underholdsbeløbet, hvis parternes økonomiske situation har ændret sig væsentligt efter datoen for afgørelsen. Retten kan tilkende et højere underholdsbeløb, hvis der kommer yderligere udgifter i forbindelse med pasning af barnet (sygdom, tilskadekomst, sygepleje eller fuldtidspleje). Retten kan i så fald afsige kendelse om dækning af fremtidige udgifter til behandling af barnet. På ovennævnte personers anmodning kan retten ændre den form, hvori det tidligere fastsatte underholdsbidrag skal udbetales (civillovbogens artikel 3.201).

Underholdsbidrag til voksne børn udbetales til (tilkendes) forældrene i form af en fast månedlig ydelse. Underholdsbeløbet fastsættes af retten under hensyntagen til børnenes og forældrenes økonomiske situation samt andre vigtige omstændigheder i sagen. Ved fastsættelsen af underholdsbeløbet skal retten tage hensyn til forpligtelsen til at forsørge alle forældrenes myndige børn, uanset om sagen om underholdspligt er indbragt på vegne af alle børnene eller udelukkende på vegne af et af børnene (civillovbogens artikel 3.205).

Hvis underholdsbidraget tilkendes i form af periodiske betalinger, justeres underholdsbeløbet årligt for inflation efter den af regeringen fastsatte fremgangsmåde (civillovbogens artikel 3.208).

Underholdspligt mellem ægtefæller

Ved afsigelsen af kendelsen om underholdspligt og underholdsbeløbet skal retten tage hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, de to ægtefællers økonomiske situation, deres helbredstilstand, alder, indtjeningsevne, sandsynligheden for, at den arbejdsløse ægtefælle finder et job, og andre vigtige omstændigheder. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver. Når underholdsbidraget tilkendes i form af periodiske betalinger, kan begge ægtefæller i tilfælde af væsentligt ændrede omstændigheder anmode om en forhøjelse, nedsættelse eller ophævelse af betalingerne. De periodiske betalinger justeres årligt efter den af regeringen fastsatte fremgangsmåde (civillovbogens artikel 3.78).

Underholdspligt mellem tidligere ægtefæller

Ved afsigelsen af kendelsen om underholdspligt og underholdsbeløbet skal retten tage hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, de to tidligere ægtefællers økonomiske situation, deres helbredstilstand, alder, indtjeningsevne, sandsynligheden for, at den arbejdsløse ægtefælle finder et job, og andre vigtige omstændigheder. Underholdsbidraget nedsættes, gøres midlertidigt eller afslås, hvis mindst et af følgende forhold gør sig gældende:

1) ægteskabet varede under et år 2) den ægtefælle, der er berettiget til underholdsbidrag, har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse mod den anden ægtefælle eller dennes slægtninge 3) den ægtefælle, der er berettiget til underholdsbidrag, er selv skyld i sin vanskelige økonomiske situation som følge af ægtefællens egne uhensigtsmæssige handlinger, 4) den ægtefælle, der anmoder om underholdsbidrag, har ikke bidraget til den fælles formue eller har bevidst handlet mod den anden ægtefælles eller familiens interesser under ægteskabet. Underholdsbidraget kan tilkendes i form af et fast engangsbeløb, månedlige betalinger eller overdragelse af aktiver.

Når underholdsbidraget tilkendes i form af periodiske betalinger, kan begge de tidligere ægtefæller i tilfælde af en væsentlig ændring af deres egen situation anmode om en forhøjelse, nedsættelse eller ophævelse af betalingerne. De periodiske betalinger foretages i hele den bidragsberettigedes levetid og justeres årligt for inflation efter den af regeringen fastsatte fremgangsmåde. Underholdspligten bortfalder, hvis den tidligere ægtefælle dør eller gifter sig igen (civillovbogens artikel 3.72).

Underholdspligt mellem andre familiemedlemmer

Voksne søskende skal i påkommende tilfælde forsørge mindreårige søskende, som har behov hjælp, og som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.236). Voksne børnebørn, der har mulighed herfor, skal forsørge deres bedsteforældre, hvis de er ude af stand til at arbejde og har brug for hjælp. Bedsteforældre, som har mulighed herfor, skal forsørge mindreårige børnebørn, som ikke har nogen forældre eller ikke forsørges af forældrene (civillovbogens artikel 3.237). Bestemmelserne i civillovbogen om underholdspligt mellem børn og forældre finder tilsvarende anvendelse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige skal betale underholdsbidrag til den bidragsberettigede. Hvis anmodningen indgives af en forælder på vegne af det mindreårige barn, udbetales underholdsbidraget til forælderen og ikke til barnet. Hvis et barn er sat under værgemål/samværgemål, udbetales underholdsbidraget til værgen, som udelukkende må bruge bidraget til gavn for barnet.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Begæringer om fuldbyrdelse af retsafgørelser indgives til et fogedkontor. Gennemførelsesforanstaltningerne iværksættes på grundlag af det fremlagte gennemførelsesinstrument. Gennemførelsesinstrumenter er bl.a. tvangsfuldbyrdelsesdokumenter udstedt på grundlag af retsafgørelser og retskendelser. Hvis den eksigible retsafgørelse er blevet endelig, udsteder førsteinstansretten tvangsfuldbyrdelsesdokumentet til den bidragsberettigede på grundlag af en skriftlig anmodning.

Manglende opfyldelse af underholdspligten over for børn kan straffes efter straffeloven. I henhold til artikel 164 i straffeloven skal enhver person, der ikke opfylder den af retten pålagte forpligtelse til at forsørge et barn, betale underholdsbidrag eller yde enhver anden form for økonomisk støtte, som barnet har behov for, idømmes samfundstjeneste, frihedsberøves, anholdes eller idømmes en frihedsstraf på op til to år. Overtrædelse af en retsafgørelse af en anden karakter kan også medføre et strafferetligt ansvar. I henhold til artikel 245 i straffeloven har en person, som har overtrådt en retsafgørelse, der ikke har karakter af straf, begået en strafbar handling, der kan straffes med samfundstjeneste, en bøde, frihedsberøvelse eller anholdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

I forbindelse med inddrivelse hos fysiske personer kan der ikke gøres udlæg i indbogenstande, arbejds- eller uddannelsesmateriale eller andet udstyr, der er nødvendigt for den bidragspligtiges eller familiens underhold eller for den bidragspligtiges arbejde eller erhvervsuddannelse. Ovennævnte liste over udstyr er indeholdt i vejledningen om fuldbyrdelse af afgørelser. Inddrivelsen kan desuden ikke ske ved indeholdelse i den månedlige mindsteløn, der er fastsat af regeringen, eller i aktiver, der er nødvendige for børn og handicappede (artikel 668 i den civile retsplejelov).

De beløb, der skal inddrives på grundlag af gennemførelsesinstrumenter, fratrækkes i den del af den bidragspligtiges løn eller tilsvarende betalinger og ydelser, som overstiger den månedlige mindsteløn, der er fastsat af regeringen, indtil det samlede beløb, der skal inddrives, er dækket fuldt ud: I forbindelse med betaling af underholdsbidrag i form af periodiske betalinger eller i form af erstatning for skade forårsaget af forsørgerens lemlæstelse eller anden helbredsskade eller død, er fradragssatsen 30 %, medmindre andet er fastsat i fuldbyrdelseskendelsen eller et lovkrav eller af retten. Indeholdelsen i den del af lønnen og de tilsvarende betalinger og ydelser, som overstiger den månedlige mindsteløn, der er fastsat af regeringen, udgør 50 %, medmindre andet er fastsat ved lov eller af retten (artikel 736 i den civile retsplejelov). I artikel 739 i den civile retsplejelov angives ligeledes de beløb, der ikke kan gøres til genstand for inddrivelse (f.eks. barselsydelser, børnepasningsydelser osv.).

Inddrivelse af midler på grundlag af den bidragspligtiges aktiver er ikke tilladt, hvis den bidragspligtige har fremlagt dokumentation for fogeden for, at det beløb, der skal inddrives, og tvangsfuldbyrdelsesomkostningerne kan inddrives inden for seks måneder eller, hvis der er tale om en inddrivelse på grundlag af den bidragspligtiges eneste bopæl, hvor vedkommende bor, inden for 18 måneder ved indeholdelse i vedkommendes løn, pension, stipendier eller andre indtægter som angivet i artikel 736 i den civile retsplejelov.

Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag baseret på retsafgørelser kan indgives til fuldbyrdelse senest fem år efter, at retsafgørelsen er trådt i kraft. Hvis inddrivelsen skal ske ved periodiske betalinger ifølge retsafgørelsen, er tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget gyldigt i hele inddrivelsesperioden, og den fastsatte frist løber fra dagen efter udløbet af den fastsatte frist for hver betaling (artikel 605 i den civile retsplejelov).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Staten udbetaler underholdsbidrag til mindreårige, der i over en måned ikke har modtaget underholdsbidrag fra deres forældre eller voksne slægtninge, som har mulighed for at forsørge dem (civillovbogens artikel 3.204). Underholdsbidrag tilkendes og udbetales af det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse. I forbindelse med fremsættelsen af et krav om underholdsbidrag skal den bidragsberettigede (den forælder, som retten har tilkendt forældremyndigheden over barnet, eller værgen) fremlægge følgende dokumenter: anmodningen om underholdsbidrag, rettens afgørelse eller aftalen om underholdsbidrag til barnet attesteret af retten eller bekræftede kopier, udskrifter eller uddrag af disse dokumenter med angivelse af størrelsen af kravet om underholdsbidrag til barnet og dokumentation for, at barnet er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen, at barnet ikke har modtaget underholdsbidraget eller kun har modtaget en del heraf i over en måned, at den bidragspligtige er litauisk statsborger, statsløs eller udenlandsk statsborger med fast bopæl i Litauen (når institutionen ikke kan fremskaffe disse dokumenter eller oplysningerne i statens eller institutionernes registre eller i statens informationssystemer). Ved udbetaling af underholdsbidraget i overensstemmelse med den fastsatte procedure får det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse ret til at opkræve de betalte beløb hos den bidragspligtige, så snart bidraget er udbetalt, med tillæg af renter af det skyldige beløb for hver dag, bidraget er betalt for sent. En afgørelse om opkrævning af udbetalte bidrag og en afgørelse om opkrævning af renter udgør tilsammen et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Se spørgsmål 12.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Statens retshjælpstjeneste er den centralmyndighed, der er bemyndiget til at udføre de opgaver, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (i det følgende benævnt "forordningen om underholdspligt").

Når anmodninger vedrører underholdspligt, der udspringer af et forhold mellem forældre og et barn under 21 år, udføres centralmyndighedens opgaver, jf. artikel 51 i forordningen om underholdspligt, af det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse.

Kontaktoplysninger for statens retshjælpstjeneste (Valstybės garantuojamos teisinės pagalbos tarnyba):

Adresse: Odminių g. 3, LT-01122 Vilnius, tlf. +370 700 00 211, fax +370 700 35 006, e-mail: teisinepagalba@vgtpt.lt .

Kontaktoplysninger for det nationale socialsikringsorgan under ministeriet for social sikring og beskæftigelse (Vaikų išlaikymo fondo administracija prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos):

Mažeikiai, afdeling af det nationale socialsikringsorgan, adresse: Vasario 16-osios g. 4, LT-89225 Mažeikiai, tlf. +370 (443) 26659, fax +370 (443) 27341, e-mail: mazeikiai@sodra.lt.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se spørgsmål 14.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Haagerprotokollen af 2007 finder anvendelse i Litauen.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Når forordningen om underholdspligt finder anvendelse, ydes der retshjælp i overensstemmelse med artikel 44-47 i forordningen om underholdspligt, artikel 31-5 i den litauiske lovgivning, hvorved EU-retlige eller folkeretlige retsforskrifter om civile retssager gennemføres i litauisk ret, og lov om statsgaranteret retshjælp. Anmodninger om statsgaranteret retshjælp fremsendes direkte til de kompetente myndigheder på dette område (Vilnius' kontor for retshjælp og de lokale afdelinger).

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

For at gennemføre bestemmelserne i forordningen om underholdspligt er der vedtaget ændringer af den litauiske lovgivning, hvorved EU-retlige eller folkeretlige retsforskrifter om civile retssager gennemføres i litauisk ret. Med disse ændringer defineres de institutioner, der er bemyndiget til at udføre centralmyndighedens opgaver, i overensstemmelse med forordningen om underholdspligt og proceduren for retshjælp, og de institutioner, der fungerer som centralmyndighed, får gratis adgang til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, som er fastsat i forordningen om underholdspligt, fra nationale og kommunale institutioner, andre organer, banker og andre kreditinstitutter og finansielle institutioner samt fra statsregistre og andre informationssystemer.

Sidste opdatering: 30/06/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website