Den originale sprogudgave af denne side italiensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Underholdsbidrag

Italien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Italiensk lovgivning omfatter forskellige betegnelser, betingelser og beløbsstørrelser, når det drejer sig om familieydelser, der afhænger af forholdet mellem den bidragspligtige og bidragsmodtageren.

"Obbligazione alimentare" er en pligt til at yde bistand til en person, der er ude af stand til at forsørge sig selv. Den skal ydes af personer, der er nærmere angivet i loven, som led i disse personers familiesolidaritet.

Reglerne for denne type underhold er fastsat i civillovbogens § 433 ff. "Obbligazione alimentare" udbetales i tilfælde, hvor:

–    der foreligger et særligt juridisk forhold mellem den bidragspligtige og den bidragsberettigede

–    den bidragsberettigede ikke har midler til selvforsørgelse og er økonomisk trængende.

De underholdspligtige er i nævnte rækkefølge:

  • ægtefællen
  • børn
  • forældre, eller i mangel heraf, direkte slægtninge i opstigende linje
  • svigersønner og svigerdøtre
  • svigerforældre
  • søskende.

Den nærmeste slægtning ifølge den ovenstående rangliste er underholdspligtig, og skulle der være mere end en enkelt person på samme niveau, deles underholdspligten mellem dem i overensstemmelse med deres økonomiske situation.

Underholdsbidragets størrelse fastsættes i overensstemmelse med den underholdsberettigedes behov og den underholdspligtiges økonomiske situation. Denne form for underholdsbidrag bør imidlertid ikke overstige det beløb, der er nødvendigt for at dække det basale behov hos den person, der er i økonomisk nød, i lyset af deres samfundsmæssige stilling.

"Assegno di mantenimento" er en ægtefælles tilvejebringelse af underhold til den anden ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse, og formålet med ordningen er at sikre, at modtageren kan opretholde den samme levestandard som under ægteskabet. "Assegno di mantenimento" forudsætter ikke, at den bidragsberettigede lider nød, og der kan ansøges om bidraget, selv om ansøgeren er i arbejde. Der kan gives afkald på bidraget, og det kan erstattes af et engangsbeløb.

Da formålet med denne type underholdsbidrag er at sikre, at den tidligere ægtefælle opretholder den samme levestandard som før separationen, er beløbet almindeligvis højere end ved "assegno alimentare". Der udbetales imidlertid ikke "assegno di mantenimento" til den ægtefælle, der er ansvarlig for separationen.

Begrebet "assegno di mantenimento" omfatter også den økonomiske bistand, som forældre har pligt til at betale til deres børn ved separation eller skilsmisse.

Børn har ret til underholdsbidrag fra deres forældre i en størrelsesorden, der er i overensstemmelse med det enkelte barns respektive formue og evne til at påtage sig lønnet arbejde eller arbejde i hjemmet. I tilfælde af separation eller skilsmisse fastslår retten, at der skal betales et fast underholdsbidrag, og retten fastsætter også dets størrelse i overensstemmelse med barnets behov, barnets levestandard, mens det boede sammen med begge forældre, hvor meget tid barnet tilbringer sammen med den enkelte forælder, begge forældres økonomiske formåen og den økonomiske værdi af de pligter, som de respektive forældre har i forbindelse med husholdning og barnets opvækst.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn har indtil myndighedsalderen ret til underhold fra deres forældre i forhold til deres respektive formue og evne til at påtage sig lønnet arbejde eller arbejde i hjemmet. I tilfælde af separation eller skilsmisse bestemmer retten, at der skal betales et fast underholdsbidrag (se ovenstående afsnit).

Hvis et barn har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomisk uafhængigt, kan retten pålægge en af forældrene eller begge forældre at betale et fast underholdsbidrag, almindeligvis direkte til barnet. Når et barn, der har nået myndighedsalderen, er blevet økonomisk uafhængigt, kan forældrene kun blive pålagt en underholdspligt i form af "obbligazione alimentare", hvis barnet igen kommer i en situation, hvor det lider nød.

Hvis et barn, der har nået myndighedsalderen, har et alvorligt handicap, finder reglerne vedrørende mindreårige børn anvendelse.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Personer, der ønsker "alimenti", skal indgive en anmodning (atto di citazione) til deres hjemting og vedlægge enhver form for dokumentation af deres behov.

Når behandlingen af sagen er indledt, kan ansøgeren anmode retten om tilkendelse af et foreløbigt underholdsbidrag, inden den endelige kendelse afsiges.

Der kan ansøges om underholdsbidrag for børn og ægtefællen i en særskilt retssag eller som led i behandlingen af begæringen om separation eller skilsmisse. Retten kan ligeledes tage stilling til spørgsmålet om underholdsbidrag på første retsmøde.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I medfør af forordning (EF) nr. 4/2009 henhører kompetencen i medlemsstaternes sager om underholdspligt under:

a) retten i den retskreds, hvor den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl, eller

b) retten i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller

c) den ret, som ifølge den nationale lovgivning har kompetence til at behandle sager om en persons retlige status, hvis spørgsmålet vedrørende underholdsbidrag knytter sig til denne sag, medmindre den pågældende kompetence udelukkende er baseret på en af parternes nationalitet, eller

d) den ret, som ifølge den nationale lovgivning, har kompetence til at behandle sager vedrørende forældremyndighed, hvis spørgsmålet vedrørende underholdsbidrag knytter sig til denne sag, medmindre den pågældende kompetence udelukkende er baseret på en af parternes nationalitet.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

I sager om underholdspligt skal anmodningen indgives af den advokat, der repræsenterer den pågældende part ved retten.

Advokatbistand er ikke nødvendig, hvis spørgsmålet om underholdsbidrag er omhandlet i aftalen mellem de to ægtefæller, der har begæret separation. I så fald forelægges denne aftale for retten, som gennemgår og godkender den.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

En person, der anlægger en sag ved de civile domstole, skal betale en registreringsafgift (contributo unificato di iscrizione a ruolo). Størrelsen af denne afgift afhænger af sagstypen og sagens værdi. Der skal ligeledes betales registreringsafgift for kendelser, der afsiges af retten.

Når det drejer sig om børnebidrag, skal der imidlertid ikke betales nogen form for registreringsafgift.

Parterne skal betale advokatsalær til de advokater, der repræsenterer dem ved retten.

Ubemidlede personer kan anmode om en beskikket advokat, hvor staten afholder sagsomkostningerne (retshjælp).

Retshjælp er betinget af, at ansøgeren har en skattepligtig indkomst på højst 10 766,33 EUR. Hvis den pågældende person bor sammen med sin ægtefælle eller andre familiemedlemmer, beregnes den samlede årlige indkomst ved at lægge alle familiemedlemmernes, herunder ansøgerens, indkomster sammen. I så fald forhøjes beløbsgrænsen for retshjælp med 1 032,91 EUR for hvert familiemedlem, der bor sammen med ansøgeren.

Ansøgninger om retshjælp indgives til advokatrådet (Consiglio dell’Ordine degli Avvocati) for den retskreds, hvori den kompetente ret er beliggende. Ansøgningen indgives på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til administrationskontoret for Consiglio dell'Ordine degli Avvocati og ligger på advokatrådets websted, og skemaet skal vedlægges de dokumenter, som er nævnt heri.

Ansøgningen skal indeholde en angivelse af begrundelsen og retsgrundlaget for kravet samt dokumentationsbeviser. Consiglio dell'Ordine degli Avvocati bevilger ikke retshjælp, hvis de krav, der forelægges retten, er åbenlyst grundløse.

Hvis Consiglio dell'Ordine degli Avvocati godkender ansøgningen, kan den pågældende person vælge en af de advokater, der står på listen over autoriserede beskikkede advokater. Nogle af advokatrådets kontorer udpeger selv den advokat, der skal tage sagen.

Der kan på ethvert tidspunkt og i enhver instans i proceduren indgives en ansøgning om retshjælp, som er gyldig ved alle de efterfølgende instanser, forudsat at den pågældende person fortsat er ubemidlet.

Hvis ansøgningen om retshjælp afvises, kan den pågældende person indgive en ansøgning på ny til den ret, der har kompetence til at behandle sagen.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Den retskendelse, hvori størrelsen af underholdsbidraget fastsættes, og som tilpligter den bidragspligtige at betale underhold, er en kendelse til senere opfyldelse og udgør derfor et tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Med en retskendelse om underholdspligt pålægges den bidragspligtige at betale den bidragsberettigede det, der er nødvendigt for at dække dennes basale behov (udgifter til mad, bolig og tøj samt udgifter til varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for at opretholde en passende levestandard). Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal dommeren også tage den bidragspligtiges økonomiske situation i betragtning.

Når det drejer sig om en retskendelse om fastsættelse af underholdsbidraget til en frasepareret ægtefælle, skal dommeren ligeledes tage levestandarden under ægteskabet i betragtning.

Ved fastsættelse af underhold, der er tilkendt mindreårige børn eller børn, som har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomisk uafhængige, skal dommeren tage højde for deres behov for uddannelse.

Underholdsbidraget reguleres automatisk i overensstemmelse med ISTAT-indekset eller andre parametre, som parterne indbyrdes har aftalt, eller som er fastsat i rettens kendelse.

Underholdsbidragets størrelse kan efterfølgende ændres, hvis den bidragsberettigede eller den bidragspligtige indgiver en begæring til den kompetente ret, der almindeligvis er den samme ret, som afsagde den oprindelige kendelse.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Betalingsordningen fastsættes af retten.

I tilfælde af separation kan dommeren pålægge tredjeparter, der, også med faste intervaller, har pligt til at betale den bidragspligtige (f.eks. arbejdsgiveren), at betale en del af beløbet direkte til den fraseparerede ægtefælle.

Underhold betales til den person, der er berettiget hertil.

Børnebidrag til et mindreårigt barn betales almindeligvis til den ægtefælle, som har forældremyndigheden over barnet.

Underhold til et barn, der har nået myndighedsalderen, men som ikke er økonomisk uafhængigt, betales direkte til det pågældende barn.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, har den bidragsberettigede adgang til de sædvanlige foranstaltninger til fuldbyrdelse af økonomiske forpligtelser.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Retten til underholdsbidrag er ikke i sig selv omfattet af præklusionsfrist. Der gælder en præklusionsfrist på fem år for eventuelle rater, der forfalder til betaling, men som ikke erlægges (civillovbogens § 2.948, stk. 2). Desuden er præklusion suspenderet mellem ægtefæller og mellem de personer, der har forældremyndighed over bidragsberettigede.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Der findes ingen organisationer eller myndigheder i Italien, som kan hjælpe bidragsberettigede med at inddrive underholdsbidraget. Den bidragsberettigede selv, hvis vedkommende har nået myndighedsalderen, eller dennes juridiske repræsentant, hvis der er tale om en mindreårig bidragsberettiget, skal med bistand fra en advokat anlægge sag ved den kompetente domstol.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

En person, der er berettiget til underholdsbidrag fra en person, der bor i et andet land, kan få hjælp af Italiens centralmyndighed. Den bidragsberettigede skal indsende en ansøgning om anerkendelse og en erklæring om eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelsen, som indeholder en anerkendelse af retten til underhold, i henhold til den ordning for samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i forordning (EF) nr. 4/2009, via centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted.

Justitsministeriets afdeling for børn og unge (Ministero della Giustizia - Dipartimento per la Giustizia Minorile) er den centralmyndighed, der i Italien er udpeget i henhold til artikel 49 i forordning (EF) nr. 4/2009 til at inddrive underholdsbidrag i grænseoverskridende tvister inden for EU's retlige område.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Italiens centralmyndighed kan kontaktes på følgende adresse:

Ministero della Giustizia, Dipartimento per la Giustizia Minorile
Via Damiano Chiesa 23
00136 Rom

Tlf.: +39 668188325

Fax: +39 668808085

E-mail:  acitalia0409.dgm@giustizia.it

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Hvis den bidragsberettigede bor i udlandet og agter at fuldbyrde en afgørelse om anerkendelse af sit underholdskrav i Italien, kan vedkommende bede centralmyndigheden i sit bopælsland om hjælp og kan gennem denne myndighed fremsætte en anmodning i henhold til artikel 56 i overensstemmelse med den ordning for samarbejde, der er omhandlet i kapitel VII i forordning (EF) nr. 4/2009.

Anmodningen må således ikke sendes direkte til Italiens centralmyndighed eller til andre myndigheder eller private organisationer i Italien.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

For så vidt angår adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager, finder den ordning, der er beskrevet i kapitel V i forordning (EF) nr. 4/2009 direkte anvendelse.

Dette betyder kort sagt, at følgende procedure anvendes, når det drejer sig om anmodninger vedrørende underholdspligt fremsat i overensstemmelse med den ordning, der er beskrevet i kapitel VII, og som udspringer i slægtskab:

–    I sager vedrørende anerkendelse eller anerkendelse og erklæring af en afgørelses eksigibilitet samt vedrørende fuldbyrdelse af en afgørelse truffet eller allerede anerkendt i en medlemsstat, tildeles der, når den bidragsberettigede er under 21 år, automatisk retshjælp uanset indkomst og uanset, om ansøgningen forekommer at være velbegrundet, i overensstemmelse med hovedreglen (se afsnit 7).

–    I andre typer sager (anmodninger om afsigelse eller ændring af en kendelse) skal der, hvis anmodningen vedrører en person under 21 år, foretages en vurdering af, om anmodningen er velbegrundet, for at der kan tildeles retshjælp, men den pågældendes indkomst tages ikke i betragtning.

–    Hvis ansøgeren er over 21 år, kan der ydes retshjælp, såfremt vedkommende opfylder de i italiensk lovgivning gældende almindelige betingelser for indkomst, og anmodningen er velbegrundet (se afsnit 7).

I forbindelse med underholdskrav, der ikke udspringer af slægtskab (dvs. underholdskrav fremsat af en ægtefælle eller en anden person, der er beslægtet eller besvogret med den bidragspligtige), ydes retshjælp, hvis de almindelige betingelser i italiensk lovgivning med hensyn til indkomst er opfyldt, og hvis anmodningen er velbegrundet (se afsnit 7).

Kontinuitetsprincippet finder anvendelse på alle sager, dvs. at hvis en ansøger har fået tildelt hel eller delvis retshjælp i oprindelsesmedlemsstaten, er vedkommende berettiget til retshjælp i sager, der anlægges ved de italienske domstole med henblik på anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse af afgørelsen.

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, videresender den italienske centralmyndighed anmodningen om retshjælp til det relevante advokatråd, idet anmodningen vedlægges eventuelle nødvendige dokumenter, som ansøgeren har fremsendt.

Dette advokatråd beslutter herefter, om der skal ydes retshjælp på baggrund af de ovenstående kriterier.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Italiens centralmyndighed benytter følgende fremgangsmåder i behandlingen af de anmodninger om samarbejde, som fremsendes i henhold til kapitel VII:

  • Den tilskynder til mindelige løsninger ved at opfordre den bidragspligtige til frivilligt at opfylde underholdspligten,
  • den anmoder den bidragspligtige om at henvende sig til centralmyndigheden med henblik på at lægge en plan for indgåelse af forlig i sagen,
  • den lokaliserer den bidragspligtige ved at foretage søgninger i det nationale register over italienske kommuners database (Indice nazionale dei comuni italiani) og i fængselsvæsenets database (Amministrazione penitenziaria) samt ved at kontakte de lokale folkeregisterkontorer,
  • i samarbejde med skattevæsenet (polizia tributaria) indhenter den oplysninger om den bidragspligtiges indkomst og aktiver,
  • den letter fremskaffelsen af dokumentation, jf. forordningens artikel 51, stk. 2, litra g), i samarbejde med de retlige myndigheder,
  • den letter ydelsen af retshjælp som beskrevet i ovenstående afsnit 7 og 18.
Sidste opdatering: 22/01/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website