Underholdsbidrag

Irland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I henhold til en kendelse om underholdsbidrag mellem ægtefæller skal den ene ægtefælle betale periodiske ydelser eller et engangsbeløb til den anden ægtefælles underhold og, hvor det er relevant, betale periodiske ydelser til en person, der angives i kendelsen, til fordel for eventuelle familiemedlemmer, som den pågældende måtte forsørge.

I henhold til en retsafgørelse om underholdsbidrag til et bidragsberettiget barn skal den ene af forældrene betale periodiske ydelser eller engangsbeløb til den anden forælder eller en person, der har forsørgerpligt for barnet, til dettes underhold som fastsat i afgørelsen.

Underholdspligt er et krav om at yde økonomisk støtte til en person og, hvis en sådan forpligtelse fuldbyrdes ved domstolene, at opfylde enhver forpligtelse, der måtte være fastsat i en kendelse om underhold.

Underhold skal betales af følgende kategorier af personer:

  • Forældre til deres børn: Ja.
  • Børn til deres forældre: Generelt ikke
  • En fraskilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle: Ja.

Andre:

  • Registrerede partnere og samlevende i henhold til loven om registreret partnerskab og visse rettigheder og pligter for samlevende af 2010
  • Ugift forælder til den, der forsørger dennes barn.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Et forsørgelsesberettiget barn under 18 år, et forsørgelsesberettiget barn under 23 år under fuldtidsuddannelse eller et barn uanset alder, der er forsørgelsesberettiget på grund af handicap.

Forældre har pligt til at sørge økonomisk for deres børn, så disses daglige og lejlighedsvise økonomiske behov kan opfyldes.

Børn kan generelt ikke dømmes til at betale underholdsbidrag til deres forældre bortset fra under sjældne og usædvanlige omstændigheder, hvor ejendomsrettigheder, som forældre forvalter, ændres efter skilsmisse og overføres til børn.

En fraskilt ægtefælle kan dømmes til at betale underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, hvis den bidragssøgende ægtefælle har påvist, at den anden part ikke i tilstrækkelig grad har forsørget den pågældende i betragtning af omstændighederne.

En registreret partner eller samlever efter loven om registreret partnerskab og visse rettigheder og pligter for samlevende af 2010 kan dømmes til at betale underholdsbidrag til den anden registrerede partner eller samlever, hvis den bidragssøgende registrerede partner eller samlever har påvist, at den anden part ikke i tilstrækkelig grad har forsørget den pågældende i betragtning af omstændighederne.

Forældre kan, uanset om de er gift eller ikke, indgive begæring til retten om underholdsbidrag til deres børn fra den anden forælder. Det samme gælder for en værge, sundhedstjeneste eller enhver person, der har juridisk status i forhold til et forsørgelsesberettiget barn.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Normalt indgives en begæring til retten af den forsørgelsesberettigede i form af et civilt søgsmål mod den anden part. I forbindelse med børnebidrag indgives begæringen normalt af en forælder eller en anden person, der er barnets forsørger.

Oplysninger om procedurer vedrørende begæringer om underhold kan normalt findes på domstolstjenestens (Courts Service) websted under afsnittet om familielov (Family Law).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I en sag om underholdsbidrag er den bidragssøgende normalt den forælder, der forsørger barnet/børnene. Bidragssøgende kan være tidligere ægtefæller og også børnene selv. Parterne skal have søgsmålskompetence for at kunne indgive begæring om underholdsbidrag. Hvis der er tale om forsørgelse af et familiemedlem eller en nær ven, skal den bidragssøgende have visse retlige beføjelser til at forvalte familiemedlemmets eller den nære vens anliggender såsom en fuldmagt. Forældre eller værger kan ansøge om underholdsbidrag på vegne af et mindreårigt barn.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

District Court har kompetence til at afsige kendelse i sager om underholdsbidrag til et barn på højst 150 EUR pr. uge fra en af forældrene og underholdsbidrag til en ægtefælle/registreret partner på højst 500 EUR pr. uge. Hvis der er tale om større beløb, skal begæringen indgives til Circuit Court eller High Court. Hvis ægteskabssagen allerede er indledt ved Circuit Court eller High Court, skal en begæring indgives her uanset størrelsen af det ønskede underholdsbidrag.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej. En begæring kan indgives personligt, hvis den bidragssøgende vælger ikke at hyre en advokat til det. Der er adgang til retshjælp i civile sager for parter i familieretssager, der anmoder derom, i henhold til deres midler.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der skal ikke betales retsgebyrer i forbindelse med familieretlige sager i Irland. Udgifterne til juridisk bistand og repræsentation kan variere, men der er indtægtsbestemt adgang til retshjælp i civile sager.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

District Court har kompetence til at afsige kendelse i sager om underholdsbidrag til et barn på højst 150 EUR pr. uge fra en af forældrene og underholdsbidrag til en ægtefælle/registreret partner på højst 500 EUR pr. uge. Hvis der er tale om større beløb, skal begæringen indgives til Circuit Court eller High Court.

I fastsættelsen af underholdsbidraget vil retten vurdere den bidragsberettigedes rimelige behov (den person, der har ret til underholdsbidrag) i forhold til den bidragspligtiges (den person, der anmodes om underholdsbidrag) evne til at betale. Parterne kan anmode retten om at revidere en afgørelse om underholdsbidrag ud fra eventuelle ændringer i parternes økonomiske forhold.

En kendelse om underholdsbidrag træder i kraft på den dato, der er angivet i kendelsen, der kan ligge før eller efter den dato, hvor retten afsiger kendelsen, men ikke før den dato, hvor begæringen om underhold blev indgivet.

I skilsmissesager ved Circuit Court eller High Court kan underholdsbidrag kun have tilbagevirkende kraft til tidligst datoen for indgivelsen af begæringen.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag udbetales normalt direkte til den bidragsberettigede. Bidragsberettigede har dog ret til at få udbetalt underholdsbidraget fra dommerkontoret. Hvis retten finder det nødvendigt, kan der gøres udlæg i den bidragspligtiges løn, således at arbejdsgiveren fratrækker de beløb, som skal overføres til den bidragsberettigede.

Underholdsbidrag betales til den person, der er berettiget hertil, og til dem, der administrerer bidraget til førstnævntes fordel, såsom en forælder eller værge.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en bidragspligtig ikke betaler bidraget, kan den bidragsberettigede anlægge sag ved den domstol, der har afsagt kendelse om underholdsbidraget, eller ved District Court, afhængigt af det ønskede retsmiddel.

Retten kan bestemme, at der skal gøres udlæg i den bidragspligtiges løn som beskrevet i punkt 1.

Hvis dette ikke lykkes, kan retten bestemme, at den bidragspligtige skal betale det skyldige beløb til den bidragsberettigede. Hvis den bidragspligtige ikke gør dette, kan retten bestemme, at penge, som en anden skylder den bidragspligtige, i stedet skal betales til den bidragsberettigede. Den kan også bestemme, at indtægter fra salg af aktiver, som tilhører den bidragspligtige, bruges til at indfri det udestående beløb.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

District Court behandler sager om fuldbyrdelse af kendelser afsagt i andre medlemsstater. Den har beføjelser i forbindelse med manglende overholdelse af kendelser (§ 9A og 9B i lov af 1976), men kun i forbindelse med kendelser, som den selv har afsagt. Den har ikke beføjelser vedrørende manglende overholdelse af kendelser afsagt af andre domstole. District Courts beføjelser er i praksis begrænset til at kunne afsige kendelser om udlæg i løn (i givet fald) eller i fordringer hos tredjemand (sjældent).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Det påhviler hver enkelt bidragsberettiget at indgive begæring til retten om bistand i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag. Der findes også andre retsmidler, f.eks. mægling, men domstolene har den relevante og lovfæstede kompetence til at bistå i en situation med manglende betaling af underholdsbidrag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Nej. Den bidragspligtige er kun ansvarlig for underholdsbidrag, der skal betales direkte af den pågældende ud af dennes løn.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, ofte betegnet forordningen om underholdsbidrag, omfatter grænseoverskridende begæringer om underholdsbidrag, der følger af familieforhold. Her fastlægges fælles regler for hele Den Europæiske Union med det formål at sikre inddrivelse af underholdsbidrag, hvor den bidragspligtige og den bidragsberettigede bor i hver sit EU-land.

FN's konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (New York-konventionen) blev gennemført i Irland i november 1995 med lov om underholdsbidrag af 1994. Denne konvention har til formål at lette inddrivelse af underholdsbidrag i de kontraherende stater fra en person, der bor i én retskreds, til en person, der bor i en anden.

Begge instrumenter har etableret et netværk af centrale myndigheder i hver kontraherende stat, og bidragssøgende/bidragsberettigede/sagsøgere kan sende deres begæring til en central myndighed, der sender den videre til den relevante kompetente domstol, som i nogle tilfælde vil sørge for juridisk bistand. Kontaktoplysninger for den irske centrale myndighed til inddrivelse af underholdsbidrag fra udlandet er:

Department of Justice,

51 St Stephen's Green,

Dublin 2

Telefon +353 (1) 602 8202

E-mail mainrecov@justice.ie

Fax ikke tilgængelig

En sagsøger kan få bistand fra justitssekretæren ved District Court med hensyn til kendelser afsagt af denne ret. Sagsøgere kan også anmode om hjælp til at få bistand fra en advokat. De kan være berettiget til retshjælp og bør kontakte deres lokale juridiske rådgivningscenter i denne henseende. Endelig kan sagsøger søge bistand hos FLAC (gratis juridisk rådgivning) – en uafhængig, frivillig organisation, der driver et net af juridiske rådgivningscentre i hele landet. Medarbejderne ved disse centre har tavshedspligt og yder gratis bistand.

I grænseoverskridende sager, hvor den bidragspligtige har bopæl i en anden retskreds, kan sagsøger indgive en begæring via den centrale myndighed for inddrivelse af underholdsbidrag under ministeriet for retsanliggender og ligestilling (Department of Justice and Equality).

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Det relevante dommerkontor eller organ kan kontaktes pr. telefon, brev, e-mail eller ved personligt fremmøde. Sagsøgere opfordres til at konsultere den enkelte organisations websted for at få yderligere og lokal information.

Kontaktoplysninger for dommerkontorerne kan findes på domstolstjenestens websted.

Se også: 14.1 og webstedet for Department of Justice and Equality for at få kontaktoplysninger for den irske centrale myndighed til inddrivelse af underholdsbidrag fra udlandet (Central Authority for the Recovery of Maintenance from Abroad).

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Se ovenfor. Nej. 14.1.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se ovenfor. Nej. 14.2.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Den bidragssøgende/sagsøgeren skal ikke betale gebyrer for at anlægge en sag ved domstolene. Bidragssøgende kan få gratis retshjælp i forbindelse med disse sager – når en begæring er modtaget af den irske centrale myndighed, vil begæringen om nødvendigt blive sendt til Legal Aid Board (det irske retshjælpsråd) til information.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

§ 51 henviser til de foranstaltninger, som den centrale myndighed træffer vedrørende begæringer fremsat under forordningen om underholdsbidrag. Erklæringer om eksigibilitet rekvireres af den irske centrale myndighed fra formanden for High Court. Det irske centrale myndighed fremsender begæringer om tvangsfuldbyrdelse direkte til District Courts. I forbindelse med sagens indledning vil den centrale myndighed sørge for juridisk bistand til den bidragssøgende via Legal Aid Board.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 15/12/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.