

Begrebet "underhold" betegner summen af, hvad en person giver en anden, så sidstnævnte kan få opfyldt alle sine legitime behov. En afgørende forudsætning for eksistensen og varigheden af underholdspligt efter reglerne i den civile lovbog er, at der består et familiært eller tilsvarende forhold, uanset om det er ægteskabeligt eller tidligere ægteskabeligt, et familieforhold i lige linje eller et forhold mellem registrerede partnere eller tidligere registrerede partnere af samme køn.
Den civile lovbog specificerer, hvilke grupper af personer der skal betale og har ret til at modtage underhold som følger:
Underholdspligt er også omfattet af loven om registreret partnerskab. Her fastlægges følgende:
En persons underholdspligt over for en anden person er fastsat ved lov og kan ikke overdrages, erstattes eller opgives på forhånd.
En af forudsætningerne for tildeling af underholdsbidrag, som gælder i alle sager, hvor der består underholdspligt, er, at den skal være i overensstemmelse med den offentlige sædelighed.
En person kan få tilkendt underholdsbidrag, hvis det ikke er realistisk, at vedkommende kan forsørge sig selv. Evnen til at forsørge sig selv fortolkes traditionelt udelukkende som evnen til på tilfredsstillende vis at opfylde alle ens behov (materielle, kulturelle osv.). Hvis et barn ikke er i stand til at forsørge sig selv og er afhængigt af støtte fra den, der betaler underholdet, bortfalder underholdspligten ikke, selv når barnet når voksenalderen (f. eks. hvis barnet fortsætter sine studier), og i undtagelsestilfælde kan underholdspligten fortsætte i hele barnets og forældrenes liv (f. eks. hvis et barn er 100 % invalid og aldrig vil kunne forsørge sig selv). Til gengæld kan underholdspligten bortfalde, før barnet bliver voksent, hvis det bliver i stand til at forsørge sig selv tidligere. Der er derfor ingen specifik aldersgrænse.
Om et barn er voksent er et vigtigt kriterium i en retssag (f. eks. kan en domstol træffe afgørelse om underhold til et mindreårigt barn uden en begæring, men vil kun kunne tilkende underholdsbidrag til voksne børn på grundlag af en begæring).
Kun en domstol kan træffe afgørelse om underhold, hvilket sker efter begæring, men den kan træffe afgørelse herom uden begæring, hvis barnet er mindreårigt.
Ud over generelle oplysninger skal begæringen indeholde fornavn, efternavn og adresse på parterne, en beskrivelse af de kritiske forhold samt en fortegnelse over de dokumenter, sagsøger har indgivet, hvoraf dennes krav tydeligt skal fremgå.
Begæringen skal indgives til den kompetente domstol. Se spørgsmål nr. 5.
En forælder, der har forældremyndigheden over et barn, har ret til på barnets vegne at indgive begæring om underhold fra den anden forælder. Den pågældende kan også handle på barnets vegne som værge eller formynder. Et barn, der har opnået fuld retsevne, skal artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003indgive en begæring om underholdsbidrag fra den anden person i sit eget navn.
En begæring kan ikke indgives på vegne af en slægtning, undtagen i tilfælde hvor personen ikke har fuld retsevne, og retten beskikker en værge blandt den pågældendes slægtninge.
Regler om den internationale kompetence i sager om underholdspligt er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (i det følgende benævnt "forordningen om underholdspligt"): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/CS/TXT/?qid=1409302593149&uri=CELEX:02009R0004-20130701 Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale traktater, som Tjekkiet har undertegnet, og som angår sagsområder, der er omfattet af forordningen om underholdspligt. Disse traktater gælder dog alene forbindelser med ikke-EU-medlemsstater (dette gælder navnlig bilaterale traktater om gensidig retshjælp med ikke-EU-medlemsstater eller den internationale konvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Lugano, 30.10.2007 ) i forhold til Norge, Schweiz og Island). I forbindelserne mellem Den Europæiske Unions medlemsstater har forordningen om underholdspligt forrang for internationale traktater.
I Tjekkiet træffer distriktsdomstole afgørelse i sager om underholdspligt i første instans.
Hvilken myndighed der er kompetent, bestemmes hovedsagelig af forordningen om underholdspligt, som har forrang for den tjekkiske lovgivning. Det fremgår af forordningens artikel 3, at den bidragsberettigede (sagsøgeren) kan indgive en begæring til retten
a) på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller
b) på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl.
Ellers kan der i Tjekkiet anlægges en sag, jf. artikel 3, litra c) og d), i forordningen om underholdspligt, for den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende faderskab, eller den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.
Ifølge artikel 5 i forordningen om underholdspligt kan kompetence også fastsættes på grundlag af sagsøgtes fremmøde i en ret, forudsat at sagsøgte ikke senere bestrider rettens kompetence som sin første efterfølgende retlige disposition.
De tjekkiske regler for bestemmelse af retternes kompetence, som kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor kompetencen ikke er fastlagt i forordningen om underholdspligt (dvs. f. eks. i tilfælde, hvor den tjekkiske rets internationale kompetence er baseret på artikel 6 og 7 i forordningen om underholdspligt (subsidiær kompetence, forum necessitatis) eller på en international traktat med en ikke-EU-medlemsstat), er følgende: For sager vedrørende underholdsbidrag til et mindreårigt barn er distriktsdomstolen den kompetente ret, dvs. den ret, i hvis distrikt det mindreårige barn har bopæl, på grundlag af en aftale mellem forældrene eller ved en afgørelse truffet af en domstol eller en andre afgørende forhold. I andre sager er den kompetente ret sagsøgtes almindelige ret. En fysisk persons almindelige ret er distriktsdomstolen det sted, hvor den pågældende har sin bopæl og, hvis den pågældende ikke har nogen bopæl, distriktsdomstolen det sted, hvor han/hun opholder sig. Bopæl anses for at være det sted, hvor den pågældende er bosat og har til hensigt at bo permanent (der kan også være flere sådanne steder, og i så fald er den almindelige ret distriktsdomstolen hver af disse steder). Hvis en sagsøgt, der er statsborger i Tjekkiet, ikke hører under en almindelig ret eller en ret i Tjekkiet overhovedet, er den kompetente ret retten det sted, hvor den pågældende havde sit sidst kendte opholdssted i Tjekkiet. Ejendomsret kan gøres gældende over for en person ved retten det sted, hvor den pågældendes ejendom er beliggende, hvis denne ikke hører under nogen anden kompetent ret i Tjekkiet.
Loven kræver ikke, at en sagsøger lader sig repræsenter af en rettergangsfuldmægtig. En sagsøger kan dog beslutte at lade sig repræsentere i retten ved at give en fuldmagt til en person efter eget valg, f. eks. en advokat.
En fysisk person, der ikke har mulighed for selv at give møde i retten, skal være repræsenteret af en advokat eller værge. Er den pågældende mindreårig, repræsenteres han eller hun af sine forældre.
Retssager om gensidig underholdspligt mellem forældre og børn er helt fritaget for retsgebyrer. I andre sager om fastlæggelse af underholdsbidrag, herunder forhøjelser af bidraget, er sagsøger fritaget for retsgebyrer. Denne fritagelse gælder også for håndhævelses- og tvangsfuldbyrdelsessager.
Hvis sagsøger er repræsenteret af en advokat, skal førstnævnte – medmindre andet aftales – betale et forudfastsat salær (satser kan downloades på engelsk fra det tjekkiske advokatsamfunds websted: http://www.cak.cz/scripts/detail.php?id=2239 Hvis det er begrundet i sagsøgerens sociale og økonomiske situation, og sagen ikke er vilkårlig eller en åbenbart grundløs påberåbelse eller tilsidesættelse af en rettighed, kan retten udpege en repræsentant, der arbejder gratis eller mod betaling af et mindre gebyr, hvis dette er absolut nødvendigt for at forsvare sagsøgerens interesser. Under visse omstændigheder beskikkes en advokat som repræsentant.
Underholdsbidrag betales normalt kontant i form af faste månedlige beløb, som altid skal betales en måned forud (medmindre retten bestemmer andet, eller den bidragsberettigede aftaler betaling på andre vilkår med den bidragspligtige forælder), men det kan dog også ydes på anden måde, f.eks. ved at stille en bolig eller andre goder til rådighed.
Afgørelser om underholdsbidrag til børn fastsætter ud over de bindende vilkår for den bidragspligtige forælder også formueforhold og beskriver barnets rimelige behov, som primært bestemmes af barnets alder og sundhedstilstand. I afgørelsen tages der endvidere hensyn barnets forberedelse til sin fremtidige karriere, fritidsaktiviteter, interesser osv. Princippet er dog, at barnets levestandard skal være identisk med forældrenes. Hvis den bidragspligtiges økonomiske situation giver mulighed herfor, kan en opsparing også betragtes som barnets rimelige behov. Ved fastlæggelsen af omfanget af forældrenes underholdspligt tages der endvidere hensyn til den forælder, der tager sig af barnet, og pasningens omfang.
Ægtefæller har underholdspligt i et omfang, der sikrer begge parter samme materielle og kulturelle standard, idet en mand og en kvinde har samme status i ægteskabet.
Der skal betales underholdsbidrag mellem fraskilte ægtefæller, hvis en af de fraskilte ægtefæller er økonomisk ude af stand til at forsørge sig selv, og denne manglende evne er opstået på grund af eller i forbindelse med ægteskabet, og det med rimelighed kan forlanges af den tidligere ægtefælle, navnlig på baggrund af den fraskilte ægtefælles alder eller sundhedstilstand på skilsmissetidspunktet eller ophør af pasning af de fraskilte ægtefællers fælles barn. Underholdsbidraget skal være rimeligt. Ved fastlæggelsen af bidraget tages der hensyn til ægteskabets længde og andre krav i lovgivningen.
Der betales et rimeligt underholdsbidrag til en gravid til dækning af omkostninger i forbindelse med graviditeten og fødslen.
I forbindelse med et registreret partnerskab tilkender retten underholdsbidrag til en partner på grundlag af en begæring og tager ved fastlæggelsen hensyn til den fælles husholdning. Underholdsbidraget skal sikre, at de to partnere stort set har samme materielle og kulturelle standard.
Underholdspligten ved opløsning af et forhold mellem partnere af samme køn kan fastslås på begæring af en tidligere partner, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Denne kan indgive en begæring om, at den tidligere partner skal betale et rimeligt bidrag, som bestemmes ud fra dennes evner, muligheder og formue. Hvis de ikke kan nå til enighed, fastsætter retten underholdsbidraget på grundlag af den ene partners begæring. Hvis en af de tidligere partnere, som ikke har bidraget til partnerskabets endelige sammenbrud, lider alvorlig skade på grund af partnerskabets ophør, kan retten tilkende den pågældende underholdsbidrag fra den anden partner i op til tre år efter samlivets ophør af samme størrelse som det underholdsbidrag, der skulle have været betalt, hvis partnerskabet ikke var ophørt.
I tjekkisk lovgivning anerkendes det såkaldte objektive underholdsbidrag, der er baseret på tabeller, procenter osv., ikke, og retten er ikke bundet af minimums- eller maksimumsunderholdsbidrag. I sin afgørelse lægger retten vægt på de særlige forhold i hver enkelt sag, såsom muligheden af, at der består mere end en underholdspligt, øgede omkostninger til et handicappet barn osv. Justitsministeriets tabel over beløb er udelukkende vejledende: http://portal.justice.cz/Justice2/MS/ms.aspx?o=23&j=33&k=6223&d=315516
Retsafgørelser om underholdsbidrag træffes med forbehold af ændringer i parternes situation. Bidragene kan derfor ændres, hvis den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges situation forandrer sig betydeligt.
Underholdsbidrag betales som faste månedlige beløb, altid en måned forud, medmindre retten bestemmer andet, eller den bidragspligtige aftaler andet med den bidragsberettigede. I ganske særlige tilfælde (f. eks. hvis den bidragspligtige forælder kun har en sæsonbestemt indkomst, har et meget risikofyldt arbejde osv.) kan retten bestemme, at et beløb (et depositum) indsættes til at dække fremtidige bidrag. Retten vil herefter træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at der af dette beløb foretages betalinger svarende til de månedlige underholdsbidrag til barnet. Underholdsbidrag skal enten betales til den bidragsberettigede eller den person, der tager sig af denne.
Ifølge tjekkisk lovgivning kan en begæring indgives til den ret, der er kompetent med hensyn til håndhævelse, eller man kan indsende et forslag til fogedretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse. Proceduren i forbindelse med håndhævelse eller tvangsfuldbyrdelse (herunder hvilke oplysninger, der skal anføres i begæringen) er beskrevet i et dokument om procedurer for håndhævelse af retsafgørelser. Nedenfor findes nogle specifikke oplysninger om inddrivelse af underholdsbidrag.
Fuldbyrdelse
Et mindreårigt barns almindelige ret (se svar på spørgsmål nr. 5, der indeholder en definition af et mindreårigt barns almindelige ret) har kompetence til at afsige og fuldbyrde en kendelse om underhold til et mindreårigt barn. Den bidragspligtige parts almindelige ret (se svar på spørgsmål nr. 5, der indeholder en definition af den bidragspligtige parts ret) har kompetence til at træffe afgørelse om andre typer underholdspligt, herunder underhold til voksne børn.
I sager om inddrivelse af underholdsbidrag til et mindreårigt barn på begæring af en af parterne bistår retten med at finde frem til den bidragspligtiges bopæl. Retten kan også yde yderligere hjælp til den bidragsberettigede, før den træffer afgørelse om at inddrive bidraget, f.eks. ved at anmode den bidragspligtige om oplysninger om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorfra den pågældende får sin løn eller har en regelmæssig indtægt, eller i hvilken bank han/hun har sine konti samt numrene på disse konti, eller ved at kræve, at den bidragspligtige fremlægger en opgørelse over sine aktiver. Retten kan også yde denne hjælp i forbindelse med andre former for underholdspligt end underholdsbidrag til et mindreårigt barn.
Tvangsfuldbyrdelse
Der kan indgives en begæring om tvangsfuldbyrdelse til alle fogeder i Tjekkiet. En liste over fogeder er tilgængelig på webstedet for det tjekkiske notarkammer: http://www.ekcr.cz/seznam-exekutoru Når fogeden inddriver underholdsbidrag til et mindreårigt barn, har denne ikke ret til anmode den bidragsberettigede om at betale et rimeligt forskud på omkostningerne til inddrivelsen. En af de mulige metoder til at inddrive underholdsbidrag til et mindreårigt barn er at inddrage den bidragspligtiges kørekort.
Hvis underholdspligten ikke er opfyldt, kan der ud over ovennævnte håndhævelsesmetoder også rejses en straffesag mod den bidragspligtige for mistanke om manglende betaling af et obligatorisk underholdsbidrag. Med hensyn til sager om manglende betaling af et obligatorisk underholdsbidrag bestemmer straffeloven, at den, der enten forsætligt eller ved forsømmelighed ikke har opfyldt sin lovfæstede pligt til betale bidrag til eller forsørge en anden i en periode på over fire måneder, har begået en strafbar handling. I så fald kan man henvende sig til politiet for at anlægge en straffesag.
Generelle oplysninger om fuldbyrdelse eller tvangsfuldbyrdelse (herunder oplysninger om, hvilke aktiver der kan gøres til genstand for fuldbyrdelse eller tvangsfuldbyrdelse, og om afhjælpende foranstaltninger) kan findes i dokumentet om procedurer for fuldbyrdelse af retsafgørelser.
Den civile retsplejelov bestemmer, at rettigheder forældes, medmindre de gøres gældende inden for forældelsesfristen, og den bidragspligtige har derefter ikke pligt til at betale. Hvis den bidragspligtige imidlertid betaler efter forældelsesfristens udløb, kan den pågældende ikke kræve disse beløb tilbagebetalt. Retten til underhold forældes ikke, men retten til regelmæssige betalinger kan forældes. Forældelsesfristen fastsættes normalt til tre år. Dog gælder det, at hvis rettigheder er blevet anerkendt ved en afgørelse truffet af en offentlig myndighed (f. eks. en domstol), er den lovbestemte forældelsesfrist ti år efter det betalingstidspunkt, der er fastsat i den pågældende afgørelse. Retten til underhold udløber ikke efter et bestemt tidsrum.
Underhold kan kun tilkendes fra den dato, hvor retssagen indledes. Underholdsbidrag til børn kan dog også tilkendes for en periode på højst tre år forud for denne dato. Underholdsbidrag til en ugift mor og godtgørelse af omkostninger i forbindelse med graviditet og fødsel kan også tilkendes med tilbagevirkende kraft, men dog kun i højst to år efter barnets fødsel.
Kommunernes afdelinger for social og juridisk beskyttelse af børn, som har udvidede beføjelser, skal yde bistand i forbindelse med et mindreårigt barns begæring om underhold og inddrivelse af underhold, herunder bistand til at indgive en begæring til retten.
Loven indeholder ikke en sådan mulighed.
En bidragsberettiget kan ansøge kontoret for international retlig beskyttelse af børn i Brno (http://www.umpod.cz/ om bistand til at inddrive underholdsbidrag.
Ansøgeren kan kontakte organisationen ved hjælp af nedenstående oplysninger:
Office for International Legal Protection of Children
Šilingrovo náměstí 3/4
602 00 Brno
Tjekkiet
Tlf.: +420 542 215 522
Fax: +420 542 212 836
E-mail: podatelna@umpod.cz
Første gang den bidragsberettigede kontakter kontoret, skal den pågældende afgive sit fulde navn og kontaktoplysninger (telefon eller e-mail) samt navn og fødselsdato for det barn, sagen drejer sig om.
Hvis den bidragsberettigede anmoder om kontorets bistand til at inddrive underholdsbidrag fra udlandet, skal der først indsendes en uformel skriftlig anmodning om bistand, vedlagt et udfyldt spørgeskema, som kan downloades på tjekkisk fra kontorets websted: http://www.umpod.cz/vyzivne/postup-pri-vymahani-vyzivneho/ Anmodningen skal indeholde basisoplysninger om barnet og den bidragspligtige samt grundlæggende oplysninger om, hvorfor der anmodes om inddrivelse af underholdsbidrag. Kopier af relevante dokumenter, navnlig retsafgørelser om underholdspligt, skal vedlægges anmodningen. Kontoret vil herefter vurdere muligheden for at få inddrevet underholdsbidraget i den pågældende sag og vil om nødvendigt sende nærmere oplysninger om, hvordan man kommer videre i sagen.
Hvis kontoret anmoder om det, kan det blive nødvendigt at fremsende yderligere dokumentation. Generelt skal dommen om underholdspligt fremsendes sammen med en bekræftet oversættelse til sproget i det land, hvor underholdsbidraget skal inddrives, og herunder afgørelser om fuldbyrdelse. I sager, hvor underhold skal inddrives fra en EU-medlemsstat, udarbejder retten et uddrag af afgørelsen i overensstemmelse med artikel 56 i forordningen om underholdspligt. Normalt kræves der også en fuldmagt til den udenlandske myndighed, en uddannelsesattest for den bidragsberettigede, hvis denne er over 15 år, eller et identitetsbevis. Den lokale ret det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, kan bistå denne med at få oversat dokumenterne (normalt den ret, der har truffet afgørelse i sagen i første instans). Retten giver enten de udfyldte dokumenter til den bidragsberettigede eller sender dem direkte til kontoret. Kontoret gennemgår den indsendte dokumentation og sender, forudsat alle krav er opfyldt, et forslag til den udenlandske ret eller henviser sagen til den kompetente udenlandske myndighed eller organisation med henblik på yderligere behandling. Kontoret underretter med regelmæssige mellemrum den bidragsberettigede om sagens forløb og udfald.
Hvis bidraget bliver inddrevet, enten ad retlig vej eller gennem frivillige indbetalinger fra den bidragspligtige til en udenlandsk partners konto, indsættes disse betalinger normalt på kontorets konto en gang om måneden (af administrative, regnskabsmæssige og kvantitative årsager) gennem en samlet betalingsoverførsel. Kontorets økonomiafdeling fremsender betalingerne til den bidragsberettigede inden for en måned efter den bidragsberettigedes ønske. Hvis den bidragsberettigede modtager betalinger direkte fra den bidragspligtige i udlandet, skal førstnævnte straks underrette kontoret herom. Han/hun har også pligt til at informere kontoret om eventuelle ændringer, der kan påvirke sagen (adresseændring, ændringer i pasningen af barnet, afslutning på barnets uddannelse osv.).
En bidragsberettiget, der bor i udlandet, bør kontakte den kompetente myndighed i dette land, som så vil kontakte kontoret for international retsbeskyttelse af børn (se kontorets kontaktoplysninger ovenfor).
Ved modtagelsen af en anmodning fra et andet land vil kontoret for international retsbeskyttelse af børn tage følgende skridt:
Ja.
Retssager om gensidig underholdspligt mellem forældre og børn er helt fritaget for retsgebyrer. I andre sager om fastlæggelse af underholdsbidrag, herunder forhøjelser af bidraget, er sagsøger fritaget for retsgebyrer. Denne fritagelse gælder også for håndhævelses- og tvangsfuldbyrdelsessager. Den bidragsberettigede har ikke pligt til at lade sig repræsentere af en advokat i en sag om underholdsbidrag. Kontoret for international retsbeskyttelse af børns ydelser er gratis. Kontoret repræsenterer sagsøgeren (den bidragsberettigede bosiddende i udlandet) i en retssag, træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre betaling af underholdsbidrag på den pågældendes vegne, og sikrer overførsel af de beløb, der er inddrevet i udlandet.
Hvis det er begrundet i den bidragsberettigedes sociale og økonomiske situation, og sagen ikke er vilkårlig eller en åbenbart grundløs påberåbelse eller tilsidesættelse af rettigheder, kan retten fritage en part fra helt eller delvist at betale retsgebyr. Hvis der er udpeget en repræsentant for den part, som er blevet fritaget for betaling af retsgebyrer, gælder denne fritagelse også – i det omfang den blev tilkendt – for repræsentantens kontante udgifter og omkostningerne til repræsentationen. En part, som er blevet fritaget for betaling af retsgebyrer, er ikke pligtig til at betale et depositum til dækning af udgifter til bevisførelse eller godtgøre staten de omkostninger, den har afholdt (dvs. til vidner og sagkyndige, tolkning osv.). Omkostninger i forbindelse med, at en part i retten taler sit modersmål eller kommunikerer via kommunikationssystemer for døve eller døvblinde personer, afholdes af staten, som ikke kan kræve godtgørelse for sådanne omkostninger.
I overensstemmelse med lov nr. 359/1999 om den sociale og juridiske beskyttelse af børn som ændret vil kontoret for international retsbeskyttelse af børn, der er det centrale organ i Tjekkiet, i forbindelse med sager, der involverer udlandet, gøre følgende:
For at sikre, at kontoret kan udføre sine opgaver inden for sit kompetenceområde, skal de relevante organer og andre fysiske og juridiske personer yde kontoret enhver nødvendig bistand; bestemmelserne om obligatorisk bistand fra tredjemand anvendes i overensstemmelse hermed. Der ydes også obligatorisk bistand i det nødvendige omfang af f.eks. domstolene, politiet i Tjekkiet, banker, socialsikringsinstitutioner, arbejdsformidlingskontorer, posttjenester, udbydere af elektroniske tjenester, forsikringsselskaber, indenrigsministeriet med hensyn til levering af oplysninger fra registre over bosiddende personer og udlændinge osv.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.