Underholdsbidrag

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Forsørgelsespligten indebærer, at en person dækker en anden persons rimelige, dvs. nødvendige og sædvanlige, materielle behov, hvorved der skal tages hensyn til de relevante kår. Dette omfatter bl.a. mad, tøj, bolig (inkl. varme og elektricitet), lægehjælp og hygiejne samt betaling af yderligere bidrag (Zusatzbeiträgen) til socialsikring, fritidsaktiviteter, kultur og sport, kommunikation og massemedier (telefon, radio, tv og internet) samt (efter)uddannelse. Forsørgelsen omfatter ikke bidrag til opsparing eller private pensionsordninger.

Forsørgelsespligten er en forpligtelse til at sørge for et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Forsørgelsespligtens udstrækning afhænger dels af den forsørgelsesberettigedes konkrete behov, dels af den forsørgelsespligtiges evne til at opfylde disse behov.

Følgende personer har forsørgelsespligt:

• forældre over for deres børn og børnebørn
• børn over for deres forældre og bedsteforældre
• ægtefæller og registrerede partnere over for hinanden.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Der er ingen aldersgrænse. Børn er forsørgelsesberettigede, indtil de er i stand til at forsørge sig selv.

Forskellen på forsørgelsespligten over for mindreårige og voksne viser sig især ved behandlingen af krav på underholdsbidrag ved domstolene.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Krav på underholdsbidrag skal fremsættes over for domstolene.

I civile søgsmål skal ægtefæller og registrerede partnere gøre deres krav gældende i stævningen. Retten – i praksis en dommer – afsiger dom i sagen efter en bevisførelse (Beweisverfahren). Derudover kan ægtefæller og registrerede partnere også nedlægge påstand om foreløbig betaling af underholdsbidrag i forbindelse med sager om underholdspligt eller skilsmisse/omstødelse af ægteskab. I disse sager træffer retten afgørelse efter en attestationsprocedure (Bescheinigungsverfahren).

Krav om børnebidrag skal fremsættes udenretsligt (Außerstreitverfahren). Dette gælder også, hvis børnene ikke længere er mindreårige. Værgemålsretten (Pflegschaftsgericht) – i praksis en Rechtspfleger – træffer en afgørelse (Beschluss) efter bevisførelse. Derudover kan et barn nedlægge påstand om foreløbig betaling af børnebidrag i forbindelse med en sag om bidragspligt. Retten træffer afgørelse herom i sagen efter en attestationsprocedure (Bescheinigungsverfahren). Mindreårige kan også begære foreløbig fastsættelse af pligt til at betale børnebidrag, uafhængigt af om der verserer en sag om underholdspligt.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Anmodningen om fastsættelse eller fuldbyrdelse af børnebidrag til mindreårige kan indgives af barnets værge, dvs. den person, der har forældremyndigheden (Obsorge) over barnet. Med denne persons samtykke kan børne- og ungdomsforsorgen (Kinder- und Jugendhilfeträger) også repræsentere barnet.

I alle andre tilfælde kan en bidragssøgende kun repræsenteres af en befuldmægtiget eller ved en særlig lovbestemt repræsentation (Erwachsenenvertreter).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I sager om forsørgelsespligt er det fastsat ved lov, hvilken ret der er kompetent.

I henhold til § 114 i lov om domstolskompetence (Jurisdiktionsnorm, JN) har værgemålsretten også kompetence til at træffe afgørelse i sager om mindreåriges lovbestemte krav på børnebidrag. Sådanne krav fremsat af andre slægtninge i op- eller nedstigende linje behandles af den ret, i hvis retskreds (Sprengel) den bidragsberettigede har værneting. Dette afhænger af det sted, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligt opholdssted.

I henhold til JN's § 76a er den kompetente ret i sager om underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere den ret, som også behandler sagen om skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet. Hvis der ikke verserer en sådan sag, vil den kompetente ret afhænge af sagsøgtes almindelige værneting (JN's §§ 65-71).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Børnebidrag: Parterne behøver ikke at være repræsenteret i første instans. Hvis de ønsker at være repræsenteret i sager, hvis værdi overstiger 5 000 EUR, skal de imidlertid være repræsenteret ved en advokat (relativt krav om advokatbistand, jf. § 101, stk. 1, i AußStrG). I appelsager gælder der et ufravigeligt krav om advokatbistand.

Underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere: Parterne behøver ikke at være repræsenteret i første instans. Hvis de ønsker at være repræsenteret i sager, hvis værdi overstiger 5 000 EUR, skal de imidlertid være repræsenteret ved en advokat (relativt krav om advokatbistand, § 29, stk. 1, den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung, ZPO). I appelsager gælder der et ufravigeligt krav om advokatbistand.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

De retsafgifter, der skal betales for at anlægge en retssag, afhænger af størrelsen af det tilkendte underholdsbidrag. Beregningsgrundlaget i sager om underholdsbidrag, der allerede er blevet tilkendt, er således det tilkendte beløb. Hvis sagen vedrører et fremtidigt underholdsbidrag, anvendes det årlige underholdsbidrag som beregningsgrundlag. Hvis underholdsbidraget tilkendes for en periode på under et år, tager beregningen udgangspunkt i det samlede beløb (jf. bemærkning 1 til punkt 7 i retsafgiftsloven (Gerichtsgebührengesetz, GGG) i sager om børnebidrag, § 15, stk. 5, i GGG i sager om underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere).

Med hensyn til afgiftens faktiske størrelse sondres der mellem børnebidrag i sager, der bilægges udenretsligt (Außerstreitverfahren),og sager vedrørende underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere.

I sager om børnebidrag er en mindreårig ansøger (under 18 år) fritaget for at betale retsafgift.

For myndige ansøgere udgør det faste gebyr for afgørelser og forlig vedrørende krav på underholdsbidrag 0,5 % af værdien af det tilkendte underholdsbidrag, jf. punkt 7 i retsafgiftsloven. Disse gebyrer skal betales af den bidragspligtige. Hvis et underholdsbidrag, som allerede er tilkendt ved endelig dom eller forlig, sættes op på grundlag af en ny anmodning, udgør beregningsgrundlaget forskellen mellem det tilkendte beløb og det beløb, der tidligere skulle betales.

Eksempel: Der tilkendes et fremtidigt månedligt underholdsbidrag på 250,00 EUR.

Den faste afgift udgør 15 EUR (250,00 * 12 * 0,05)

Indgiver en voksen bidragspligtig en anmodning om nedsættelse af underholdsbidraget, udgør den faste afgift 15,00 EUR. Den bortfalder, hvis ansøgeren får fuld medhold i sin anmodning om underholdsbidrag, jf. bemærkning 3 til punkt 7 i GGG).

Punkt 1 i GGG finder anvendelse i sager om underholdsbidrag til en ægtefælle eller registreret partner. Den faste afgift opkræves kun ved indgivelse af stævningen og betales ud fra en glidende skala afhængigt af beregningsgrundlaget. Til illustration heraf vises de gældende retsafgifter efter punkt 1 i GGG (pr. 4. maj 2023) nedenfor:

Værdien af det omtvistede krav – retsafgiftens størrelse

til og med 150 EUR – 25 EUR

over 150 EUR og til og med 300 EUR – 48 EUR

over 300 EUR og til og med 700 EUR – 68 EUR

over 700 EUR og til og med 2 000 EUR – 114 EUR

over 2 000 EUR og til og med 3 500 EUR – 182 EUR

over 3 500 EUR og til og med 7 000 EUR – 335 EUR

over 7 000 EUR og til og med 35 000 EUR – 792 EUR

over 35 000 EUR og til og med 70 000 EUR – 1.556 EUR

I civile sager skal der i henhold til §§ 63-73 i den civile retsplejelov ydes retshjælp på anmodning, i det omfang en part ikke er i stand til at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, uden at sætte de midler, der er nødvendige for partens underhold, over styr. I henhold til § 7, stk. 1, i loven om udenretslig bilæggelse af tvister (AußStrG) finder disse bestemmelser ligeledes anvendelse i sager, der behandles efter denne procedure (f.eks. i sager om børnebidrag).

De midler, der er nødvendige for en parts underhold, fastsættes i teorien til et beløb mellem den statistiske gennemsnitsindkomst for en lønmodtager og eksistensminimummet. Parten sætter dette beløb over styr, hvis vedkommende og dennes familie, som er bidragsberettiget, ikke ville være i stand til at føre et anstændigt liv, idet der tages hensyn til alle brugbare aktiver og muligheden for at spare op i løbet af en sag, der kører over en længere periode. Der kan også tildeles delvis retshjælp.

Retshjælpen bevilges kun i tilfælde, hvor det påtænkte sagsanlæg eller forsvar ikke er åbenlyst selvforskyldt eller formålsløst. Partens nationalitet er ikke relevant i denne forbindelse.

Retshjælp omfatter navnlig en midlertidig fritagelse for at betale retsafgifter og honorarer til vidner, sagkyndige og tolke samt for at betale rejseudgifter, når parterne skal give personligt møde. Hvis parterne skal være repræsenteret ved en advokat ifølge loven (f.eks. i appelsager), eller hvis det skønnes nødvendigt i lyset af de særlige forhold i den konkrete sag, skal der indtil videre beskikkes en advokat. Advokatens arbejde omfatter også forudgående rådgivning om udenretslig tvistbilæggelse.

I § 71 i ZPO er det fastsat, at parter, der bevilges retshjælp, er forpligtet til at tilbagebetale alle eller en del af de beløb, de er midlertidigt fritaget for at betale, og som endnu ikke er blevet tilbagebetalt, samt til at betale de relevante advokatsalærer, såfremt og så snart de kan uden at sætte de midler, der er nødvendige for deres underhold, over styr. Forpligtelsen til tilbagebetaling bortfalder tre år efter sagens afslutning. Retten kan kræve, at parten – inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af retten – fremlægger en ny oversigt over aktiver, herunder rimelig dokumentation, med henblik på at kontrollere, om forudsætningerne for tilbagebetaling er opfyldt.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten fastsætter underholdsbidraget som en pengeydelse. Den forælder, der fører den husholdning, hvor han eller hun forsørger barnet, bidrager til barnets underhold på denne måde. Den anden forælder er forpligtet til at betale børnebidrag.

Størrelsen af det børnebidrag, der skal betales til barnet, afhænger af forælderens evne til at betale og af barnets behov og vil blive fastsat i hver enkelt sag. I retspraksis er der imidlertid blevet fastsat en række procentsatser for børnebidrag, og den bidragspligtige skal betale en vis procentdel af sin månedlige (netto)indkomst, der er fastsat til

• 16 % for børn under 6 år
• 18 % for børn på mellem 6 og 10 år
• 20 % for børn på mellem 10 og 15 år
• 22 % for børn over 15 år.

Hvis forælderen er forpligtet til at betale børnebidrag til flere børn, tages der højde herfor, idet procentsatserne sænkes tilsvarende. De procentpoint, der skal trækkes fra i en sag, der vedrører mere end et barn, er 1 % for alle yderligere børn under 10 år, 2 % for alle yderligere børn over 10 år og 0-3 % for en bidragsberettiget ægtefælle, afhængigt af ægtefællens egen indkomst.

Det fremgår af retspraksis, at betalinger af underholdsbidrag har en øvre grænse kendt som "luksusgrænsen" (Luxusgrenze), der er to til tre gange højere end det gennemsnitlige beløb til dækning af basale behov (Regelbedarf), der også er fastsat i retspraksis. Dette loft justeres årligt og har siden den 1. januar 2023 for børns vedkommende været i overensstemmelse med de månedlige beløb, der er anført i nedenstående tabel:

Nuværende behov

ifølge Danninger (Öa 1972, 17), beregnet af Landesgericht für Zivilrechtssachen (den regionale domstol for civile sager) i Wien

(Beløb i EUR)

År	fra fødslen	fra 3 år	fra 6 år	fra 10 år	fra 15 år	fra 19 år Siden 2022: fra 20 år
1.1.2023 - 31.12.2023	320	320	410	500	630	720
1.1.2022 - 31.12.2022	290	290	370	450	570	650
1.7.2021 - 31.12.2021	219	282	362	414	488	611
1.7.2020 - 30.6.2021	213	274	352	402	474	594
1.7.2019 - 30.6.2020	212	272	350	399	471	590
1.7.2018 - 30.6.2019	208	267	344	392	463	580
1.7.2017 - 30.6.2018	204	262	337	385	454	569
1.7.2016 - 30.6.2017	200	257	331	378	446	558
1.7.2015 - 30.6.2016	199	255	329	376	443	555
1.7.2014 - 30.6.2015	197	253	326	372	439	550
1.7.2013 - 30.6.2014	194	249	320	366	431	540
1.7.2012 - 30.6.2013	190	243	313	358	421	528
1.7.2011 - 30.6.2012	186	238	306	351	412	517
1.7.2010 - 30.6.2011	180	230	296	340	399	501
1.7.2009 - 30.6.2010	177	226	291	334	392	492
1.7.2008 - 30.6.2009	176	225	290	333	391	491
1.7.2007 - 30.6.2008	171	217	281	322	378	475
1.7.2006 - 30.6.2007	167	213	275	315	370	465
1.7.2005 - 30.6.2006	164	209	270	309	363	457
1.7.2004 - 30.6.2005	160	204	264	302	355	447
1.7.2003 - 30.6.2004	157	200	258	296	348	438

Beløbene fra 1972 til 2002 fremgår af følgende tabel: Regelbedarf 1972-2002.

Underholdsbidrag til ægtefæller eller registrerede partnere, der stadig er gift eller registreret som partnere, afhænger også af både den bidragspligtiges evne til at betale og den bidragsberettigedes behov og fastsættes i hver enkelt sag. I retspraksis er der imidlertid blevet fastsat en række procentsatser for underholdsbidrag, og det krav om underholdsbidrag, som parten med den laveste indkomst fremsætter, beregnes ud fra en sats på 40 % af familiens indkomst (begge ægtefællers/partneres nettoindkomst) minus sagsøgers egen indkomst. Hvis en part ikke har nogen egen indtægt og kun er ansvarlig for husholdningen, er vedkommende berettiget til en tredjedel (33 %) af forsørgerens nettoindkomst. Der skal tages hensyn til andre forsørgelsespligter (med fradrag af procentbeløb).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag skal betales forud ved begyndelsen af den pågældende måned (jf. § 1418 i civillovbogen (Allgemeines bürgerliches Gesetzbuch), § 70 i ægteskabsloven (Ehegesetz), § 22, stk. 1, i lov om registrerede partnerskaber (Eingetragene Partnerschaft-Gesetz, EPG). Beløbene skal udbetales til den bidragsberettigede eller dennes repræsentant (forælder, værge).

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Når underholdsbidraget er blevet fastsat i den oprindelige sag, kan det tvangsfuldbyrdes over for den bidragspligtige efter de almindelige regler.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Skyldneren (i en fogedsag: Rekvisitus) skal bevare et eksistensminimum (trangsbeneficiet). Eksistensminimummet fastlægges hvert år og afhænger af flere faktorer. I henhold til § 291b i tvangsfuldbyrdelsesloven (Exekutionsordnung) skal den misligholdende part kun beholde 75 % af eksistensminimummet i en fogedsag på grundlag af et lovbestemt krav om underholdsbidrag. Forskellen mellem dette lavere eksistensminimum og standardeksistensminimummet skal i første omgang dække alle nuværende lovbestemte krav om underholdsbidrag, uanset prioritetsrækkefølgen for den sikkerhed, der er stillet for disse krav, og i et rimeligt forhold til det nuværende månedlige underholdsbidrag. I denne forbindelse har bidragsberettigede forrang for andre kreditorer.

Eventuelle (udestående) krav, der er tilkendt en person ved eksigibel dom (Judikatschulden), har en forældelsesfrist på 30 år og kan derfor tvangsfuldbyrdes ved lov inden for dette tidsrum.

Der er ingen særlige forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse af krav om underholdsbidrag.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Hvis der er indhentet skriftligt samtykke fra en mindreårigs værge, kan børne- og ungdomsværnet (Jugendwohlfahrtsträger) handle som barnets repræsentant med henblik på at fastslå eller tvangsfuldbyrde den mindreåriges krav om børnebidrag.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Formålet med forskudsvis udbetaling af bidrag er at sikre, at mindreårige modtager børnebidrag, selv om en af forældrene ikke betaler regelmæssigt eller helt undlader at opfylde sin betalingsforpligtelse. Staten kan bevilge forudbetaling af børnebidrag på anmodning. Anmodningen skal indgives til retten i barnets navn af den forælder, der har beføjelse til at repræsentere barnet.

Bidragsberettigede mindreårige er mindreårige, som:

• har deres sædvanlige opholdssted i Østrig
• har østrigsk statsborgerskab eller er statsborger i en anden EU-/EØS-medlemsstat eller er statsløse
• ikke bor i samme husstand som den bidragspligtige.

Forskudsbetalingen bevilges fra begyndelsen af den måned, hvor anmodningen indgives, for en periode på højst fem år. Landsretten (Oberlandesgericht) foretager forskudsbetalinger til den bidragsberettigede den første dag i hver måned.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

Hvis den bidragspligtige bor i udlandet, og hvis ikke han eller hun har nogen aktiver i Østrig, der kan gøres til genstand for udlæg, skal tvangsfuldbyrdelsen finde sted i udlandet. Anmodninger herom kan indgives via centralmyndigheden, jf.§ 8 i lov om underholdspligt i udlandet fra 2014 (Auslandsunterhaltsgesetz 2014).

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Børne- og ungdomsværnet (Bezirkshauptmannschaften/Magistrate) og distriktsdomstolene (Bezirksgerichte) hjælper de bidragsberettigede med at fremsætte krav om underholdsbidrag eller bistår ved inddrivelsen heraf. Centralmyndigheden videresender anmodningerne til det berørte land.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

I myndighedernes og domstolenes åbningstider. Centralmyndigheden tilbyder rådgivning pr. telefon og e-mail.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

Når den kompetente domstol har modtaget den bidragsberettigedes anmodning, vil den pågældende generelt blive behandlet på samme måde, som hvis han eller hun boede i Østrig.

Centralmyndigheden sender anmodningen videre til retten. Retten bevilger retshjælp, hvis det er relevant, og sørger for, at det relevante advokatkammer beskikker en advokat til vedkommende. Det påhviler denne advokat, der fungerer som den udenlandske bidragsberettigedes repræsentant, og som har kendskab til østrigsk lovgivning at indgive alle yderligere anmodninger, overføre modtagne underholdsbidrag og informere om disse aktiviteter, jf. § 9 i lov om underholdspligt i udlandet fra 2014.

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Da princippet om samarbejde mellem to centralmyndigheder finder anvendelse, påhviler det primært myndighederne i bopælsmedlemsstaten at yde denne bistand.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ikke relevant.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Frem til den 1. august 2014 fandt kun bestemmelserne i dette kapitel anvendelse. Siden da er adgangen til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager udførligt blevet reguleret i §§ 10 ff. i den østrigske lov om underholdspligt i udlandet fra 2014, BGBI I 34/2014.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Østrig har indført forenklede administrative procedurer via lov om underholdspligt i udlandet fra 2014 for at give justitsministeriets afdeling I 10 mulighed for at behandle et større antal sager med det samme antal medarbejdere.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.