1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?
I slovensk lovgivning anerkendes: a) skilsmisse på grundlag af en aftale mellem ægtefællerne og b) skilsmisse på grundlag af en retssag.
a) I tilfælde af skilsmisse på grundlag af en aftale mellem ægtefællerne bevilger retten skilsmisse i henhold til artikel 64 i loven om ægteskab og familieforhold (Zakon o zakonski zvezi in družinskih razmerjih, ZZZDR), såfremt ægtefællerne er nået til enighed om omsorg for, opfostring og underhold af eventuelle fælles børn og om børnenes samvær med forældrene (i denne forbindelse skal der indhentes en udtalelse fra et socialforvaltningscenter), og, hvis de har fremlagt en bodelingsoverenskomst i form af et eksigibelt notardokument, om, hvilken af ægtefællerne der skal fortsætte som lejer af eller overtage lejemålet med hensyn til deres lejlighed, samt om underhold af den ægtefælle, der er ubemidlet og arbejdsledig som følge af udefrakommende omstændigheder.
b) Hvis et ægteskab uanset årsagen er "brudt uopretteligt sammen", kan en af ægtefællerne søge skilsmisse ved at indgive en skilsmissebegæring. I dette tilfælde er det ligeledes retten, der træffer afgørelse om omsorgen for, opfostringen og underholdet af eventuelle fælles børn og disse børns samvær med forældrene. Inden der træffes afgørelse herom, påhviler det retten at indhente en udtalelse fra et socialforvaltningscenter.
I begge situationer pålægger retten socialforvaltningscentret at gennemføre en rådgivningssamtale, hvor begge ægtefæller har pligt til at møde op personligt uden tilstedeværelsen af stedfortrædere, når retten har modtaget en skilsmissebegæring på grundlag af enten en aftale eller skilsmissesag. Socialforvaltningscentret giver retten en tilbagemelding om resultatet af rådgivningssamtalen.
2 Hvad anses for skilsmissegrund?
- I henhold til loven om ægteskab og familieforhold anerkendes kun én skilsmissegrund som gyldig, nemlig ægteskabets uoprettelige sammenbrud. Dette betyder, at ægteskabet er brudt dybt og varigt sammen, og at det derfor ikke længere kan reddes. Et ægteskabs sammenbrud anses kun for "uopretteligt", hvis forholdet mellem ægtefællerne ikke blot er ødelagt midlertidigt, men at dette skyldes alvorlige årsager og medfører dyb og varig uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. Graden af uoprettelighed bedømmes på baggrund af situationen på tidspunktet for retsmødet under hensyntagen til alle de omstændigheder, der ligger til grund for den aktuelle situation. Retten fastslår ligeledes graden af uoprettelighed, hvis den anden ægtefælle indvilliger i skilsmisse.
- Et ægteskab kan ophæves på begæring af en af ægtefællerne, og der er intet krav om, at begge parter skal anse ægteskabet for at være brudt uopretteligt sammen.
- Der tages ikke stilling til, hvis skyld det er, at ægteskabet er brudt uopretteligt sammen, og retten fastslår heller ikke dette i forbindelse med behandlingen af sagen. Et ægteskab kan ligeledes ophæves på begæring af den ægtefælle, der er ansvarlig for ægteskabets uoprettelige sammenbrud.
3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:
Det juridiske konsekvenser af skilsmisse er beskrevet nøje nedenfor:
3.1 de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?
En person, der foretager navneændring ved ægteskabets indgåelse, kan senest seks måneder efter den endelige skilsmissedom eller dom om ophævelse af ægteskabet forelægge en erklæring om, at vedkommende ønsker at annullere navneændringen og tage det efternavn, som vedkommende havde før ægteskabets indgåelse. En sådan erklæring kan kun forelægges af personer, der ikke har foretaget yderligere ændringer af deres efternavn under ægteskabet (artikel 17 i loven om personnavne (Zakon o osebnem imenu, ZOI-1)). Spørgsmålet om ændring af efternavn er et forvaltningsspørgsmål, der ikke afgøres af en domstol, men af et forvaltningsorgan.
3.2 deling af ægtefællernes formue?
I forbindelse med bodelingen opstilles en retsformodning om, at ægtefællerne ejer en lige stor andel af de fælles aktiver, men en ægtefælle, der måtte være af den opfattelse, at vedkommende vil blive stillet ringere, såfremt aktiverne deles ligeligt, kan imidlertid nedlægge påstand om, at ægtefællernes andel bestemmes i forhold til deres bidrag til de fælles aktiver. I forbindelse med en sådan fordeling tager retten ikke blot højde for ægtefællernes respektive indkomster, men ligeledes andre forhold, som f.eks. den bistand, som den ene ægtefælle har ydet den anden, omsorg for og opfostring af eventuelle børn, udførelse af husligt arbejde, vedligeholdelsen af aktiver og enhver anden form for arbejde med og deltagelse i forvaltningen, vedligeholdelsen og forøgelsen af de fælles aktiver.
3.3 ægtefællernes mindreårige børn?
OMSORG FOR OG OPFOSTRING AF BØRN
I forbindelse med skilsmisse på grundlag af en aftale skal ægtefællerne nå til enighed om opfostring af og omsorg for eventuelle børn, men retten tager stilling til, om forældrene med denne aftale varetager børnenes tarv. De kan aftale
- at begge vil komme til at deltage i eller fortsætte med at drage omsorg for og opfostre børnene eller
- at en af forældrene vil blive betroet opgaven med at drage omsorg for og opfostre alle børnene eller
- at en af forældrene vil få forældremyndigheden over nogle af børnene, og den anden forælder vil få forældremyndigheden over de øvrige børn.
Hvis forældrene ikke selv formår at nå til enighed om dette spørgsmål, bistår et socialforvaltningscenter dem med at nå til enighed.
Hvis forældrene når til enighed om omsorg for og opfostring af eventuelle børn, kan de fremsætte en begæring om, at retten træffer afgørelse herom i en mindelig procedure.
Hvis de ikke når til enighed, eller hvis de med deres aftale ikke varetager barnets tarv, ophæver retten ikke ægteskabet på grundlag af en aftale, og en skilsmissesag er i stedet påkrævet.
Hvis forældrene, selv med et socialforvaltningscenters bistand, ikke formår at nå til enighed om opfostringen af og omsorgen for eventuelle børn, træffer retten på begæring af en af forældrene eller begge forældre afgørelse om
- at en af forældrene betros opgaven med at drage omsorg for og opfostre alle børnene eller
- at en af forældrene tildeles forældremyndigheden over nogle af børnene, og den anden forælder tildeles forældremyndigheden over de øvrige børn.
- I ekstraordinære tilfælde kan retten træffe afgørelse om, at en tredjepart betros opgaven med at drage omsorg for og opfostre alle eller nogle af børnene.
Retten skal, inden den træffer afgørelse, indhente en udtalelse fra et socialforvaltningscenter, og skal, når den træffer en afgørelse, tage hensyn til barnets ønske, hvis barnet selv eller en person, som barnet har tillid til og selv har udvalgt, udtrykker et sådant ønske, under forudsætning af at barnet er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne af dette ønske.
I tilfælde af skilsmisse på grundlag af en retssag og med henblik på at regulere forholdet mellem de fraskilte ægtefæller og deres fælles mindreårige børn, træffer retten afgørelse om omsorgen for og opfostringen af børnene, efter den har fastslået, hvordan barnets tarv bedst kan varetages. Også i dette tilfælde kan forældrene indgå en aftale om omsorgen for og opfostringen af deres fælles børn for at varetage børnenes tarv. Samme regel finder anvendelse på samme måde med hensyn til omsorgen for og opfostringen af børn i disse situationer og i situationer, hvor skilsmisse bevilges på grundlag af en aftale. Afgørelsen om, hvem mindreårige børn skal bo hos efter skilsmissen, om børnenes samvær med den forælder, som de ikke skal bo hos, og om børnebidrag udgør en integreret del af skilsmissedommen.
SAMVÆR
- Forældrene skal forsøge at nå til enighed om en samværsordning.
- Hvis de er nået til enighed, kan de fremsætte en begæring om, at retten træffer afgørelse herom i en mindelig procedure, men hvis retten fastslår, at forældrene med aftalen ikke varetager barnets tarv, afvises denne begæring.
- Hvis forældrene ikke er i stand til at nå til enighed, træffer retten afgørelse og giver medhold i en af forældrenes begæring (i tilfælde af skilsmisse på grundlag af en aftale mellem ægtefællerne skal ægtefællerne vedlægge aftalen en aftale om en samværsordning, og retten tiltræder deres aftale i afgørelsen om den bevilgede skilsmisse), og forældrene skal i dette tilfælde forelægge retten dokumentation for socialforvaltningscentrets bekræftelse af, at de har forsøgt at nå til enighed inden afgørelsen.
- Retten træffer kun afgørelse af egen drift om samvær, hvis spørgsmålet vedrører samvær efter skilsmissen eller efter ophævelsen af forældrenes ægteskab.
- Spørgsmålet om samvær afgøres i første instans af distriktsdomstolene (okrožna sodišča) i en mindelig procedure, medmindre distriktsdomstolene træffer afgørelse i forlængelse af tvister om omsorg for og opfostring af børn. I så fald afgøres samværsspørgsmålet i en civil sag.
- I forbindelse med afgørelsen om samvær er barnets tarv af altafgørende betydning, og samvær anses for ikke at være i barnets tarv, hvis det lægger et psykologisk pres på barnet, eller hvis det bringer barnets fysiske og psykiske sundhed i fare.
- Retten skal, når den træffer en afgørelse, tage hensyn til barnets ønske, hvis barnet selv eller en person, som barnet har tillid til og selv har udvalgt, udtrykker et sådant ønske, under forudsætning af at barnet er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne af dette ønske.
- Et barn har ligeledes ret til samvær med andre personer, der enten er slægtninge eller har tætte personlige bånd til barnet (f.eks. barnets bedsteforældre og (halv)søskende).
UNDERHOLD af ægtefæller og børn
- Med hensyn til børnebidrag kan ægtefæller indgå en aftale herom, der skal underskrives i retten, og i dette tilfælde afsiger retten en særlig afgørelse i en mindelig procedure. Hvis aftalen ikke er i barnets tarv, afviser retten begæringen om at træffe en afgørelse, hvori den godkender aftalen.
- Hvis ægtefællerne ikke er nået til enighed enten alene eller med socialforvaltningscentrets bistand, kan de indgive begæring om, at retten afgør sagen. Inden retten træffer en afgørelse, skal den indhente en udtalelse fra socialforvaltningscentret og skal ligeledes tage hensyn til barnets ønske, hvis barnet har udtrykt et ønske, og hvis barnet er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne af dette ønske.
- Forældrene har pligt til at forsørge deres børn, indtil de når myndighedsalderen, eller hvis det drejer sig om et barn, der er myndigt, indtil barnet har afsluttet sin skolegang og indtil det fyldte 26. år, hvis deres økonomiske og indtjeningsmæssige formåen muliggør dette, for at sikre varetagelsen af barnets tarv (barnets generelle udvikling).
- Børnebidrag tildeles i henhold til barnets behov og under hensyntagen til den ansvarlige persons økonomiske og indtjeningsmæssige formåen. Ved tildelingen af børnebidrag påhviler det retten at tage hensyn til barnets tarv, således at børnebidraget er tilstrækkeligt til at sikre barnet en gunstig fysisk og psykisk udvikling. Børnebidraget reguleres en gang årligt i overensstemmelse med Sloveniens forbrugerprisindeks.
- En ægtefælle eller samlever er forpligtet til at forsørge sin ægtefælles eller samlevers mindreårige barn, hvis en af barnets forældre er ude af stand til at forsørge barnet, og ægtefællerne eller samleverne bor sammen med ægtefællens eller samleverens mindreårige barn.
- Børn over myndighedsalderen har pligt til at forsørge deres forældre, hvis sidstnævnte ikke har tilstrækkelige midler til forsørgelse og ikke er i stand til at tilvejebringe disse, og hvis en forsørgelsesberettiget forælder ikke kan forsørges af sin ægtefælle.
3.4 forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?
- En ægtefælle, som ikke har midler til forsørgelse, og som er arbejdsledig som følge af udefrakommende omstændigheder, har ret til ægtefællebidrag.
- Der kan nedlægges påstand om betaling af bidrag i forbindelse med behandlingen af skilsmissesager eller i en særlig retssag senest et år efter den endelige ophævelse af ægteskabet, hvis betingelserne for betaling af bidrag var opfyldt på skilsmissetidspunktet og stadig er opfyldt på det tidspunkt, hvor ægtefællen nedlægger påstand om betaling af bidrag.
- Ægtefællerne kan indgå en aftale om betaling af bidrag i tilfælde af skilsmisse for en notar i form af et eksigibelt notardokument.
- Bidrag fastsættes for en ubegrænset eller en begrænset periode, der gør det muligt for ægtefællen at finde et nyt job og bringe orden i sine økonomiske forhold.
- Bidrag tildeles i overensstemmelse med den forsørgelsesberettigedes behov og bidragyderens evne. Det fastsættes som et månedligt forudbetalt beløb, og der kan nedlægges påstand om betaling af bidraget fra det tidspunkt, hvor der anlægges sag om betaling af bidrag. I ekstraordinære tilfælde kan bidraget erlægges som et engangsbeløb.
- Retten afviser en påstand om betaling af bidrag, hvis underholdsbidraget til den person, der er berettiget hertil, ville være uretfærdigt for den person, der er ansvarlig for betalingen af underholdsbidraget, i lyset af de årsager, der lå til grund for ægteskabets uoprettelige sammenbrud, eller hvis den person, der er berettiget til bidraget, har begået en strafbar handling i forhold til den person, der er ansvarlig for betalingen af bidraget, eller i forhold til en af den ansvarliges nære slægtninge før eller efter skilsmissesagen.
- En ægtefælle er ikke forpligtet til at forsøge den anden ægtefælle, hvis dette ville være til skade for førstnævntes evne til at forsørge sig selv eller eventuelle mindreårige, for hvem førstnævnte har forsørgelsespligt.
- Ægtefællebidrag reguleres en gang årligt i overensstemmelse med Sloveniens forbrugerprisindeks.
4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?
"Samliv" (življenjska skupnost) er et afgørende element i et ægteskab (artikel 3 i loven om ægteskab og familieforhold). Samlivsophør (prenehanje življenjske skupnosti) eller separation er ensbetydende med, at de afgørende elementer i ægtefællernes indbyrdes forhold ikke længere er eller vil være til stede. Hvis et samliv ophører, ophører også den økonomiske forbindelse og de nære og følelsesmæssige bånd mellem ægtefællerne samt den fælles husholdning osv.
5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?
Loven indeholder ikke en nærmere angivelse af betingelserne for separation. Domstolene træffer afgørelse om separation fra sag til sag i henhold til de faktiske omstændigheder og særlige aspekter i den pågældende sag.
6 Hvilke retlige følger har en separation?
Separation har ingen virkning for et ægteskabs eksistens, hvilket betyder, at der således kun er tale om samlivsophør og ikke ægteskabets ophør. Det er nødvendigt med en retssag eller en aftale om skilsmisse for at bringe ægteskabet til ophør. Med separation ophører ægtefællernes bidrag til de fælles aktiver. En forsørgelsesberettiget ægtefælle kan i en retssag nedlægge påstand om ægtefællebidrag senest et år efter separationen.
7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?
Opløsning af ægteskab ved dom betyder, at de i loven fastsatte betingelser for, at et ægteskab anses for gyldigt, ikke var opfyldt på tidspunktet for ægteskabets indgåelse (f.eks. at der ikke var tale om frivillighed, samtykke blev fremtvunget eller givet på et urigtigt grundlag, ægteskabet ikke blev indgået i overensstemmelse med den lovbestemte procedure, blev indgået mellem to nære slægtninge eller blev indgået af en svært psykisk syg person eller med manglende omtanke). Ægteskabets juridiske virkninger ophører på datoen for den endelige dom om opløsning af ægteskabet.
8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?
Et ægteskab bliver ikke ugyldigt i kraft af selve lovgivningen, men skal opløses ved dom.
I slovensk lovgivning sondres der mellem et relativt og absolut ugyldigt ægteskab. Sondringen består i, hvilke personer der kan nedlægge påstand om opløsning af ægteskabet.
a) Begrundelserne for relativ ugyldighed er:
- svær psykisk lidelse eller svækket dømmekraft på tidspunktet for ægteskabets indgåelse (begæringen fremsættes af en af ægtefællerne, men først efter tilstandens ophør),
- hvis ægteskabssamtykket blev fremtvunget eller givet på et urigtigt grundlag (den ægtefælle, som blev tvunget eller indgik ægteskabet på forkerte forudsætninger).
- hvis ægteskabet blev indgået af en person under 18 år (forældre eller værge).
b) Begrundelserne for absolut ugyldighed er: (De personer, der har søgsmålskompetence, er, ud over begge ægtefæller, visse andre personer, der opnår direkte juridiske fordele af ægteskabets opløsning (f.eks. kan andre arvinger til en afdød ægtefælle efter ægtefællens død anlægge sag om opløsning af et ægteskab, således at den efterlevende ægtefælle fortaber sin ret til at arve). Desuden kan arvinger anlægge sag efter ægteskabets opløsning, og statsanklageren kan ligeledes anlægge sag.):
- en af ægtefællernes svære psykiske lidelse eller svækkede dømmekraft, hvor denne tilstand består på tidspunktet for påstanden om ægteskabets opløsning
- at en af ægtefællerne stadig var gift på tidspunktet for ægteskabets indgåelse
- at ægtefællerne er beslægtede i lige linje eller sidelinje til og med fjerde led
- at ægtefællerne ikke var til stede ved ægteskabets indgåelse, eller at en af ægtefællerne og en stedfortræder for den anden ikke var til stede
- at ægtefællerne ikke indgik ægteskab med henblik på fremtidigt samliv.
9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?
Opløsningens juridiske virkninger træder i kraft på datoen for den endelige dom om opløsning af ægteskabet. Med hensyn til ejendomsforholdet mellem ægtefællerne, ægtefællebidraget til en forsørgelsesberettiget ægtefælle, tilbageleveringen af gaver mellem ægtefællerne og ægtefællernes forhold til deres fælles børn er de juridiske virkninger af opløsning de samme som for skilsmisse.
10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?
Lov om mægling i civil- og handelsretlige sager (Zakon o mediaciji v civilnih in gospodarskih zadevah), der trådte i kraft i juni 2008, omhandler mægling i tvister, der vedrører civilretlige, handelsretlige, arbejdsretlige, familieretlige og andre ejendomsretlige forhold i forbindelse med krav, som parterne frit kan gøre gældende og bilægge, medmindre andet er bestemt i en særskilt lov om en af disse former for tvister. Selve ægteskabet kan ikke ophæves uden rettens medvirken, hvilket indebærer, at der skal anlægges en retssag eller fremsættes en begæring om ophævelse af ægteskabet på grundlag af en aftale.
11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?
- I henhold til artikel 32 i den civile retsplejelov (Zakon o pravdnem postopku) er distriktsdomstolene ansvarlige for at træffe afgørelse i ægteskabelige tvister (vedrørende skilsmisse eller opløsning af ægteskabet – i henhold til slovensk lovgivning anerkendes en særskilt påstand om separation ikke).
En udskrift fra ægteskabsregistret og udskrifter fra fødselsattestregistret skal vedlægges stævningen eller begæringen, og et personligt identitetsdokument skal fremvises på retsmødet.
- Ægtefællerne skal ligeledes vedlægge følgende ved indgivelse af en begæring om ophævelse af et ægteskab på grundlag af en aftale:
- en aftale om omsorg for, opfostring og forsørgelse af eventuelle fællesbørn og om disse børns samvær med forældrene (der skal indhentes en udtalelse fra et socialforvaltningscenter)
- en aftale om deling af fælles aktiver i form af et eksigibelt notardokument
- en aftale om, hvem der fortsætter som eller overtager lejemålet af den tidligere fælles bolig
- en aftale om betaling af ægtefællebidrag til den ægtefælle, som ikke har midler til forsørgelse, og som er arbejdsledig som følge af udefrakommende omstændigheder.
12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?
Retten fritager en part fra at betale retsgebyrer, hvis betalingen heraf ville indebære en betydelig reduktion i de midler, der er til rådighed til den pågældende parts egen forsørgelse eller forsørgelse af familiemedlemmer. Udenlandske borgere, hvis det fremgår af en international traktat, eller forudsat at gensidighedsbetingelserne er opfyldt, er fritaget for betaling af retsgebyrer (artikel 10 og 11 i loven om retsgebyrer (Zakon o sodnih taksah, ZST-1)).
En part kan ansøge om retshjælp til dækning af udgifterne til en advokat og en sagkyndig, og afgørelsen om, hvorvidt der skal ydes retshjælp, træffes af den distriktsdomstol, der har kompetence i det område, hvor ansøgeren har sin faste bopæl. I denne procedure vurderer retten kriterierne (f.eks. de materielle eller økonomiske kriterier) for at få retshjælp sammenholdt med bestemmelserne i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči).
13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?
En appel til prøvelse af en dom om skilsmisse eller opløsning af ægteskab kan anlægges ved en højere domstol (višje sodišče), som udgangspunkt inden for 15 dage. En dom om bevilling af skilsmisse på grundlag af en aftale indgivet af ægtefællerne om ophævelse af ægteskabet kan anfægtes:
- hvis der er sket væsentlige overtrædelser af bestemmelserne vedrørende civile sager
- hvis den pågældende part har indgivet begæringen på et urigtigt grundlag eller som følge af tvang eller svindel,
- hvis de juridiske betingelser for skilsmisse på grundlag af en aftale om ophævelse af ægteskabet ikke er opfyldt.
Revision (ekstraordinært retsmiddel) er ikke tilladt i ægteskabelige tvister.
14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?
I henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 2201/2003 anerkendes domstolsafgørelser, der er truffet i en anden medlemsstat, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig anerkendelsesprocedure.
Enhver interesseret part kan nedlægge påstand om, at der udstedes en afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en domstolsafgørelse. I dette tilfælde kan den pågældende part indgive en begæring ved den kompetente distriktsdomstol i Slovenien om udstedelse af en erklæring om eksigibilitet.
15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?
Sloveniens lovgivning finder anvendelse på proceduren for indgivelse af begæringer.
En part, der nedlægger påstand om eller anfægter anerkendelsen af en domstolsafgørelse eller indgiver begæring om udstedelse af en erklæring om eksigibilitet skal forelægge:
- en udskrift af den domstolsafgørelse, der opfylder de betingelser, som er nødvendige for at bekræfte afgørelsens ægthed
- en bekræftelse på en standardblanket af domstolsafgørelsen vedrørende den ægteskabelige tvist.
16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles IIa-forordningen) finder primært og direkte anvendelse på spørgsmål om international kompetence, der vedrører borgere i EU's medlemsstater eller personer, der er bosiddende i EU's medlemsstater.
Hvis begge ægtefæller er statsborgere i forskellige lande på søgsmålstidspunktet, finder de kumulative love i de lande, hvori de er statsborgere, anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i Sloveniens nationale lovgivning (artikel 37, stk. 2, i loven om international privatret og internationale privatretlige procedurer (Zakon o mednarodnem zasebnem pravu in postopku)).
Hvis et ægteskab ikke kan ophæves i henhold til lovgivningen i de lande, hvor ægtefællerne er statsborgere, finder Sloveniens lovgivning anvendelse på ophævelsen af ægteskabet, hvis en af ægtefællerne havde fast bopæl i Slovenien på tidspunktet for indgivelse af søgsmålet.
Hvis en af ægtefællerne er slovensk statsborger uden fast bopæl i Slovenien, og ægteskabet ikke kan ophæves i henhold til de i artikel 37, stk. 2, anførte bestemmelser i loven om international privatret og internationale privatretlige procedurer, finder Sloveniens lovgivning anvendelse på ophævelsen.
Relevante links
http://www.pisrs.si/Pis.web/
https://www.uradni-list.si/
http://www.dz-rs.si/wps/portal/Home/deloDZ/zakonodaja/preciscenaBesedilaZakonov
http://www.sodisce.si/
