

Find information efter region
I slovensk lovgivning anerkendes: a) skilsmisse på grundlag af en aftale mellem ægtefællerne og b) skilsmisse på grundlag af en retssag.
a) I tilfælde af skilsmisse du på grundlag af en aftale mellem ægtefællerne, erklærer retten ægteskabet for opløst i henhold til artikel 64 i loven om ægteskab og familieforhold (Zakon o zakonski zvezi in družinskih razmerjih, ZZZDR), såfremt ægtefællerne er nået til enighed om omsorg for, opfostring og underhold af eventuelle fælles børn og om børnenes samvær med forældrene (i denne forbindelse skal der indhentes en udtalelse fra et socialforvaltningscenter), og, hvis de har fremlagt en bodelingsoverenskomst i form af et eksigibelt notardokument, der ligeledes regulerer spørgsmålet om, hvilken af ægtefællerne der skal fortsætte som lejer af eller overtage lejemålet med hensyn til deres lejlighed, samt om underhold af den ægtefælle, der er ubemidlet og arbejdsledig som følge af udefrakommende omstændigheder.
b) Hvis et ægteskab uanset årsagen er "brudt uopretteligt sammen", kan en af ægtefællerne søge skilsmisse ved at indgive en skilsmissebegæring. I dette tilfælde er det ligeledes retten, der træffer afgørelse om omsorgen for, opfostringen og underholdet af eventuelle fælles børn og disse børns samvær med forældrene. Inden der træffes afgørelse herom, påhviler det retten at indhente en udtalelse fra et socialforvaltningscenter.
I begge situationer pålægger retten det kompetente socialforvaltningscenter at gennemføre en rådgivningssamtale, hvor begge ægtefæller har pligt til at møde op personligt uden tilstedeværelsen af stedfortrædere, når retten har modtaget en skilsmissebegæring på grundlag af enten en aftale eller skilsmissesag. Socialforvaltningscentret giver retten en tilbagemelding om resultatet af rådgivningssamtalen.
Skilsmissens retsvirkninger er beskrevet nøje nedenfor:
En person, der foretager navneændring ved ægteskabets indgåelse, kan senest seks måneder efter den endelige skilsmissedom eller dom om ophævelse af ægteskabet forelægge en erklæring om, at vedkommende ønsker at annullere navneændringen og tage det efternavn, som vedkommende havde før ægteskabets indgåelse. En sådan erklæring kan kun forelægges af personer, der ikke har foretaget yderligere ændringer af deres efternavn under ægteskabet (artikel 17 i loven om personnavne (Zakon o osebnem imenu, ZOI-1). Spørgsmålet om ændring af efternavn er et forvaltningsspørgsmål, der ikke afgøres af en domstol, men af et forvaltningsorgan.
For så vidt angår fællesejet forudsætter loven, at aktiverne ejes af ægtefællerne i lige sameje. Hvis en af parterne imidlertid mener, at vedkommende vil lide et tab som følge af en ligelig fordeling af aktiverne, kan han eller hun anmode om, at fællesejet fordeles på grundlag af det, som hver af ægtefællerne har bidraget med. I forbindelse med en sådan fordeling tager retten ikke blot højde for ægtefællernes respektive indkomster, men ligeledes andre forhold, som f.eks. den bistand, som den ene ægtefælle har ydet den anden, omsorg for og opfostring af eventuelle børn, udførelse af husligt arbejde, vedligeholdelsen af aktiver og enhver anden form for arbejde med og deltagelse i forvaltningen, vedligeholdelsen og forøgelsen af de fælles aktiver.
OMSORG FOR OG OPFOSTRING AF BØRN
I tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst skal ægtefællerne nå til enighed om forældremyndighedsspørgsmålet og børnenes uddannelse. Det tilkommer derefter retten at vurdere, om den indgåede aftale er i børnenes bedste interesse. De kan aftale
Hvis forældrene ikke selv formår at nå til enighed om dette spørgsmål, bistår et socialforvaltningscenter dem med at nå til enighed.
Hvis forældrene når til enighed om omsorg for og opfostring af børnene , kan de fremsætte en begæring om, at retten træffer afgørelse herom i en vederlagsfri procedure.
Hvis de ikke når til enighed, eller hvis de med deres aftale ikke varetager barnets tarv, opløser retten ikke ægteskabet på grundlag af en aftale, og en skilsmissesag er i stedet påkrævet. En begæring om skilsmisse skal derefter indgives til retten.
Hvis forældrene, selv med et socialforvaltningscenters bistand, ikke formår at nå til enighed om forældremyndighedsspørgsmålet og børnenes uddannelse, træffer retten på begæring af en af forældrene eller begge forældre afgørelse om
Før retten træffer afgørelse, skal den indhente en udtalelse fra socialcentret. Retten skal, når den træffer en afgørelse, tage hensyn til barnets ønske, hvis barnet selv eller en person, som barnet har tillid til og selv har udvalgt, udtrykker et sådant ønske, under forudsætning af at barnet er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne af dette ønske.
I tilfælde af skilsmisse efter begæring og med henblik på at regulere forholdet mellem de fraskilte ægtefæller og deres fælles mindreårige børn, træffer retten afgørelse om omsorgen for og opfostringen af børnene, efter den har fastslået, hvordan barnets tarv bedst kan varetages. Også i dette tilfælde kan forældrene indgå en aftale om omsorgen for og opfostringen af deres fælles børn for at varetage børnenes tarv. Samme regel finder anvendelse på samme måde med hensyn til omsorgen for og opfostringen af børn i disse situationer og i situationer, hvor skilsmisse bevilges på grundlag af en aftale. Afgørelsen om, hvem mindreårige børn skal bo hos efter skilsmissen, om børnenes samvær med den forælder, som de ikke skal bo hos, og om børnebidrag udgør en integreret del af skilsmissedommen.
KONTAKTOPLYSNINGER
UNDERHOLD af ægtefæller og børn
"Samliv" (življenjska skupnost) er et afgørende element i et ægteskab (artikel 3 i loven om ægteskab og familieforhold). Samlivsophør (prenehanje življenjske skupnosti) eller separation er ensbetydende med, at de afgørende elementer i ægtefællernes indbyrdes forhold ikke længere er eller vil være til stede. Hvis et samliv ophører, ophører også den økonomiske forbindelse og de nære og følelsesmæssige bånd mellem ægtefællerne samt den fælles husholdning osv.
Loven indeholder ikke en nærmere angivelse af betingelserne for separation. Domstolene træffer afgørelse om separation fra sag til sag i henhold til de faktiske omstændigheder og særlige aspekter i den pågældende sag.
En separation har ingen betydning for ægteskabets fortsatte beståen: Det opløses ikke. En separation bevirker således kun, at samlivet ophører, og ikke at ægteskabet opløses. Det er nødvendigt med en retssag eller en aftale om skilsmisse for at bringe ægteskabet til ophør. Ved en separation ophører formuefællesskabet mellem ægtefællerne. En forsørgelsesberettiget ægtefælle kan i en retssag nedlægge påstand om ægtefællebidrag senest et år efter separationen.
Opløsning af ægteskab ved dom betyder, at de i loven fastsatte betingelser for, at et ægteskab anses for gyldigt, ikke var opfyldt på tidspunktet for ægteskabets indgåelse (f.eks. at der ikke var tale om frivillighed, samtykke blev fremtvunget eller givet på et urigtigt grundlag, ægteskabet ikke blev indgået i overensstemmelse med den lovbestemte procedure, blev indgået mellem to nære slægtninge eller blev indgået af en svært psykisk syg person eller med manglende omtanke). Ægteskabets juridiske virkninger ophører på datoen for den endelige dom om opløsning af ægteskabet.
Et ægteskab bliver ikke ugyldigt i kraft af selve lovgivningen, men skal opløses ved dom.
I slovensk lovgivning sondres der mellem et relativt og absolut ugyldigt ægteskab. Sondringen består i, hvilke personer der kan nedlægge påstand om opløsning af ægteskabet.
a) Begrundelserne for relativ ugyldighed er:
b) Begrundelserne for absolut ugyldighed er: [De personer, der har søgsmålskompetence, er, ud over begge ægtefæller, visse andre personer, der opnår direkte juridiske fordele af ægteskabets opløsning (f.eks. kan andre arvinger til en afdød ægtefælle efter ægtefællens død anlægge sag om opløsning af et ægteskab, således at den efterlevende ægtefælle fortaber sin ret til at arve). Desuden kan de berørte anlægge en sag efter ægteskabets opløsning. Statsadvokaten kan også anlægge sag].
Opløsningens retsvirkninger indtræder på datoen for den endelige dom om opløsning af ægteskabet. Med hensyn til ejendomsforholdet mellem ægtefællerne, ægtefællebidraget til en forsørgelsesberettiget ægtefælle, tilbageleveringen af gaver mellem ægtefællerne og ægtefællernes forhold til deres fælles børn er de juridiske virkninger af opløsning de samme som for skilsmisse.
Lov om mægling i civil- og handelsretlige sager (Zakon o mediaciji v civilnih in gospodarskih zadevah), der trådte i kraft i juni 2008, omhandler mægling i tvister, der vedrører civilretlige, handelsretlige, arbejdsretlige, familieretlige og andre formueretlige forhold i forbindelse med krav, som parterne frit kan gøre gældende og bilægge, medmindre andet er bestemt i en særskilt lov om en af disse former for tvister. Et ægteskab kan ikke opløses uden rettens mellemkomst: der skal træffes en retssag eller indgives ansøgning om gensidig godkendelse til dette formål.
En udskrift fra ægteskabsregistret og udskrifter fra fødselsattestregistret skal vedlægges stævningen eller begæringen, og et personligt identitetsdokument skal forevises på retsmødet.
Retten fritager en part fra at betale retsgebyrer, hvis betalingen heraf ville indebære en betydelig reduktion i de midler, der er til rådighed til den pågældende parts egen forsørgelse eller forsørgelse af familiemedlemmer. Udenlandske borgere, hvis det fremgår af en international traktat, eller forudsat at gensidighedsbetingelserne er opfyldt, er fritaget for betaling af retsgebyrer (artikel 10 og 11 i loven om retsgebyrer (Zakon o sodnih taksah, ZST-1).
En part kan anmode om gratis retshjælp til dækning af advokaters og/eller eksperters honorarer den distriktsret (okrožno sodišče) i hvis retskreds ansøgeren har bopæl, træffer afgørelse om ansøgningen om retshjælp. Inden for rammerne af denne procedure vurderer retten kriterierne (f.eks. de materielle eller økonomiske kriterier) for at få retshjælp sammenholdt med bestemmelserne i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči).
En appel til prøvelse af en dom om skilsmisse eller opløsning af ægteskab kan anlægges ved en højere domstol (višje sodišče), som udgangspunkt inden for 15 dage. En dom om bevilling af skilsmisse på grundlag af en aftale indgivet af ægtefællerne om ophævelse af ægteskabet kan anfægtes:
Revision (ekstraordinært retsmiddel) er ikke tilladt i ægteskabelige tvister.
I henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 2201/2003 anerkendes domstolsafgørelser, der er truffet i en anden medlemsstat, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig anerkendelsesprocedure.
Enhver interesseret part kan nedlægge påstand om, at der udstedes en afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en domstolsafgørelse. I dette tilfælde kan den pågældende part indgive en begæring ved den kompetente distriktsret i Slovenien om udstedelse af en erklæring om eksigibilitet.
Sloveniens lovgivning finder anvendelse på proceduren for indgivelse af begæringer.
Den part, der søger eller anfægter anerkendelse af en retsafgørelse eller begærer fuldbyrdelse af en sådan, skal fremlægge:
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles IIa-forordningen) finder primært og direkte anvendelse på spørgsmål om international kompetence, der vedrører borgere i EU's medlemsstater eller personer, der er bosiddende i EU's medlemsstater.
Hvis begge ægtefæller er statsborgere i forskellige lande på søgsmålstidspunktet, finder de kumulative love i de lande, hvori de er statsborgere, anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i Sloveniens nationale lovgivning (artikel 37, stk. 2, i loven om international privatret og internationale privatretlige procedurer (Zakon o mednarodnem zasebnem pravu in postopku).
Hvis et ægteskab ikke kan ophæves i henhold til lovgivningen i de lande, hvor ægtefællerne er statsborgere, finder Sloveniens lovgivning anvendelse på ophævelsen af ægteskabet, hvis en af ægtefællerne havde fast bopæl i Slovenien på tidspunktet for indgivelse af søgsmålet.
Hvis en af ægtefællerne er slovensk statsborger uden fast bopæl i Slovenien, og ægteskabet ikke kan ophæves i henhold til de i artikel 37, stk. 2, anførte bestemmelser i loven om international privatret og internationale privatretlige procedurer, finder Sloveniens lovgivning anvendelse på ophævelsen.
http://www.dz-rs.si/wps/portal/Home/deloDZ/zakonodaja/preciscenaBesedilaZakonov
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.