Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Skilsmisse og separation

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Skilsmisse kan bevilges af registerkontoret eller en notar efter aftale mellem ægtefællerne på grundlag af en fælles skriftlig begæring eller af en domstol på grundlag af en sag anlagt af den ene ægtefælle mod den anden. Sidstnævnte situation gør sig gældende, hvis ægtefællerne er uenige om skilsmissen eller omstændigheder omkring skilsmissen, eller hvis et registerkontor ikke har kompetence til at bevilge skilsmisse.

2 Hvad anses for skilsmissegrund?

Et registerkontor eller en notar kan bevilge en skilsmisse efter aftale mellem ægtefællerne på grundlag af en fælles skriftlig begæring, hvis begge ægtefæller har bopæl i Estland.

Skilsmisse kan bevilges af en domstol på grundlag af en sag anlagt af den ene ægtefælle mod den anden.

3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:

3.1 de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?

Skilsmisse påvirker ikke det personlige forhold mellem ægtefællerne. Ved skilsmisse kan domstolen eller registerkontoret efter ansøgning tillade, at en person tager sit tidligere efternavn igen. Ellers bevarer personen sit tilgiftede efternavn.

3.2 deling af ægtefællernes formue?

Ved skilsmisse deles ægtefællernes aktiver afhængigt af den formueordning, som de har valgt. Såfremt de havde formuefællesskab, deles formuen generelt i to lige store dele efter reglerne om opløsning af fælleseje. Ægtefællernes bo opgøres på det tidspunkt, hvor ægteskabet ophører. Ægtefællerne har ikke pligt til at dele deres formue ved skilsmisse. Indtil fællesejet er opløst, varetager de i fællesskab deres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med dette. Ægtefællerne har desuden ret til i fællesskab at besidde enhver genstand, der indgår i deres fælles ejendom. Når den formueordning, hvorunder enhver værditilvækst skal deles, bringes til ophør, gøres ægtefællernes boslod op hver for dig, og det afgøres, om den ene kan fremsætte et krav overfor den anden.

Hvis ægtefællerne ønsker at dele deres ejendom ved skilsmisse, deles ejendommen i overensstemmelse med det valgte formueforhold eller en ægtepagt. Hvis ægtefællerne har indgået en ægtepagt, ophører denne på tidspunktet for skilsmissen. Når ægtepagten er ophørt ved skilsmisse, ophører alle rettigheder og forpligtelser, der følger af ægtepagten. Ægtefællernes ejendom deles i henhold til ægtepagten.

3.3 ægtefællernes mindreårige børn?

Skilsmisse som sådan påvirker ikke ægtefællernes forældreansvar, og de bevarer fælles forældremyndighed.

Generelt skal forældre indgå aftale om, hvem barnet skal bo hos, hvem der i hvilket omfang deltager i barnets opfostring, og hvordan og hvor længe der skal betales børnebidrag. Det månedlige børnebidrag til et barn må ikke være mindre end halvdelen af den månedlige mindsteløn som fastsat af den estiske regering.

Hvis forældrene ikke ønsker eller ikke kan udøve retten til fælles forældremyndighed, har hver forælder ret til at anmode retten om hel eller delvis forældremyndighed over barnet.

3.4 forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?

En fraskilt ægtefælle har ret til underholdsbidrag:

1)          indtil barnet er tre år gammelt, hvis den fraskilte ægtefælle efter skilsmisse ikke kan forsørge sig selv som følge af forsørgelsen af det fælles barn

2)          hvis den fraskilte ægtefælle efter skilsmisse ikke kan forsørge sig selv som følge af alder eller sundhedstilstand, og hvis behovet for underhold som følge af alder eller sundhedstilstand også gjorde sig gældende på tidspunktet for skilsmissen. Underholdsbidrag begrundet i ægtefællens alder eller sundhedstilstand kan også kræves af den anden ægtefælle i tilfælde, hvor behovet for bistand som følge af alder eller sundhedstilstand allerede eksisterede på det tidspunkt, hvor ægtefællen mistede retten til at modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle på et andet lovbestemt grundlag.

Et barns far skal betale underholdsbidrag til barnets mor otte uger inden og 12 uger efter barnets fødsel.

En domstol kan fritage en fraskilt ægtefælle fra forpligtelsen til at betale underholdsbidrag af de grunde, der er fastsat ved lov.

En fraskilt ægtefælle, der har ret til at modtage underholdsbidrag, kan kun anmode om opfyldelse af forpligtelsen til at betale underhold efter at have anlagt sagen.

4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Ægtefællerne betragtes som separeret, hvis de ikke har en fælles husholdning eller et ægteskabeligt samliv, og hvis mindst én af ægtefællerne ikke er villig til at genoprette eller etablere det.

5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Ægtefællerne lever hver for sig.

6 Hvilke retlige følger har en separation?

Hvis ægtefæller er separeret, kan hver ægtefælle:

1)          fra den anden ægtefælle kræve genstande, der blev anvendt i familiens interesse, hvis ægtefællen har brug for de pågældende genstande i sin separate husholdning, og han eller hun har en legitim interesse i fortsat at anvende dem. Almindeligt bohave, som ejes i fællesskab af ægtefællerne, deles mellem dem på grundlag af lighedsprincippet. Generelt kan begge ægtefæller kræve at få tildelt personlige effekter, de hver især ejer. Ejendom, der ejes i fællesskab (dvs. ægtefællernes fælleseje), deles retfærdigt og under hensyntagen til hver ægtefælles og børnenes interesser

2)          kræve, at den anden ægtefælle overdrager familiens fælles bolig eller en del heraf til vedkommendes brug alene, hvis der er nødvendigt for at undgå alvorlige personlige konflikter. Selv om der her først og fremmest skal tages udgangspunkt i boligejerens fortrinsret, kan brugsretten til boligen også gives til den ægtefælle, der ikke er ejer, hvis retten finder det nødvendigt på grundlag af begge ægtefællers midler og af hensyn til børnenes tarv.

Hvis ægtefællerne er separeret, skal hver ægtefælle betale underhold i form af et regelmæssigt beløb til dækning af de omkostninger, den anden ægtefælle pådrager sig af hensyn til familien.

7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Ophævelse af ægteskab betyder, at ægteskabet betragtes som ugyldigt allerede fra begyndelsen. Et ægteskab kan kun ophæves ved dom.

8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Ophævelse af ægteskab kan kun ske på grundlag af de grunde til ugyldighed af ægteskab, der er anført i familieloven (perekonnaseadus). Det betyder, at en domstol kan ophæve et ægteskab ved dom, hvis:

1)          kravet vedrørende mindstealder for indgåelse af ægteskab eller retsevne ikke var opfyldt, da ægteskabet blev indgået

2)          det ved lov fastsatte forbud mod ægteskab blev overtrådt, da ægteskabet blev indgået

3)          de formelle krav fastsat i loven blev overtrådt, da ægteskabet blev indgået

4)          mindst én ægtefælle led af en psykisk forstyrrelse eller af anden grund var ude af stand til at udøve sin vilje, da ægteskabet blev indgået

5)          ægteskabet blev indgået på svigagtigt grundlag eller under tvang, herunder ved at skjule en ægtefælles helbredstilstand eller andre personlige forhold, hvis sådanne forhold er relevante for ægteskabets gyldighed

6)          en af ægtefællerne eller begge ægtefæller ikke havde til hensigt at opfylde sine ægteskabelige forpligtelser, men ægteskabet blev indgået med et andet formål, navnlig med det formål at opnå opholdstilladelse i Estland (proformaægteskab).

Et ægteskab betragtes desuden som ugyldigt, hvis:

1)          ægteskabet er mellem to personer af samme køn

2)          ægteskabets indgåelse blev bekræftet af en person, der ikke har kompetence som giftefoged, eller

3)          en af parterne ikke har udtrykt ønske om at indgå ægteskab.

9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?

Efter ophævelse af et ægteskab betragtes ægteskabet som ugyldigt allerede fra begyndelsen. Personer, hvis ægteskab er blevet ophævet, har ikke længere de rettigheder og forpligtelser over for hinanden, der følger af ægteskab (herunder sådanne, der følger af en ægtepagt, som også betragtes som ugyldig).

Hvis et ægteskab ophæves, fordi en af ægtefællerne skjulte, at han eller hun allerede var gift, for den anden ægtefælle, eller påvirkede den anden ægtefælle til at gifte sig svigagtigt eller under tvang, kan en domstol bestemme, at vedkommende skal betale underholdsbidrag til den person, som vedkommende indgik et ugyldigt ægteskab med, i overensstemmelse med bestemmelserne om underholdsbidrag til ægtefæller. Efter anmodning fra den part, der ulovligt blev påvirket til at indgå ægteskab, kan en domstol anvende bestemmelserne om fælleseje på ejerforholdet mellem parterne.

Børn af et ophævet ægteskab har samme rettigheder og forpligtelser som børn af ægteskab.

10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?

Et registerkontor eller en notar kan bevilge skilsmisse efter aftale mellem parterne. De juridiske konsekvenser af en skilsmisse (f.eks. deling af fælles ejendom) kan fastsættes i en aftale mellem ægtefællerne.

Hvis ægtefællerne er uenige om omstændighederne omkring skilsmissen, findes der ingen udenretslige midler til løsning heraf.

11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

En begæring om skilsmisse kan indgives til:

1)          det registerkontor, der dækker en af ægtefællernes bopæl (hvis begge ægtefæller har bopæl i Estland)

2)          en notar

3)          domstolen i første instans, hvis kompetence omfatter sagsøgtes bopæl (en distriktsdomstol).

En begæring om ophævelse af et ægteskab skal indgives til domstolen i den retskreds, hvor sagsøgtes bopæl er beliggende.

Skilsmisse bevilges af et registerkontor på grundlag af en fælles personlig skriftlig begæring fra ægtefællerne. Ægtefællerne skal skriftligt i begæringen bekræfte, at de ikke er uenige med hensyn til børnene, delingen af fælles ejendom eller spørgsmål om underholdsbidrag. Begæringer om skilsmisse skal ledsages af en vielsesattest. Hvis en ægtefælle af gyldig grund ikke kan møde personligt frem på registerkontoret for at indgive den fælles begæring, kan han eller hun indgive en separat begæring attesteret af en notar. Dokumenter på et fremmedsprog skal indgives til registerkontoret med en oversættelse, der er bekræftet af en notar, konsulær embedsmand eller statsautoriseret translatør. En vielsesattest, der er udstedt i et andet land, skal være legaliseret eller være forsynet med apostille, medmindre andet er fastlagt ved international aftale.

Skilsmisse bevilges af en notar på grundlag af en fælles personlig skriftlig begæring fra ægtefællerne. Begæringer om skilsmisse skal ledsages af en vielsesattest. Hvis en ægtefælle af gyldig grund ikke kan møde personligt frem på notarens kontor for at indgive den fælles begæring, kan han eller hun indgive en separat begæring attesteret af en notar. Dokumenter på et fremmedsprog skal indgives til registerkontoret med en oversættelse, der er bekræftet af en notar, konsulær embedsmand eller statsautoriseret translatør. En vielsesattest, der er udstedt i et andet land, skal være legaliseret eller være forsynet med apostille, medmindre andet er fastlagt ved international aftale.

I ægteskabssager, der skal afgøres af en estisk domstol, anlægges sagen ved domstolen i den retskreds, hvor ægtefællerne har fælles bopæl, eller hvis en sådan ikke findes, ved domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte ikke har bopæl i Estland, anlægges sagen ved domstolen i den retskreds, hvor parternes fælles mindreårige barn har bopæl, og, hvis parterne ikke har et fælles mindreårigt barn, ved domstolen i den retskreds, hvor sagsøger har bopæl. Når en sag om skilsmisse, separation eller ophævelse af ægteskab anlægges ved domstolene, skal stævningen opfylde alle de formelle krav i den civile retsplejelov (tsiviilkohtumenetluse seadustik) til en civil retssag. Stævningen og bevismaterialet skal indgives til domstolen skriftligt eller elektronisk på estisk og i A4-format.

I stævningen angives navnet på domstolen sammen med personoplysninger om sagsøger og sagsøgte (ægtefællerne) og deres børn samt en tydelig angivelse af sagsøgerens krav. Desuden angives de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sagen. Sagsøger skal også angive og fremlægge eventuelt bevismateriale, han eller hun er i besiddelse af.

Hvis fælles ejendom deles, anføres i tillæg til ovennævnte ejendommens sammensætning og placering i stævningen, ligesom værdien af sagsøgtes bohave fastlægges, og en fordeling af den fælles ejendom foreslås. Hvis ægtefællerne har indgået en ægtepagt, vedlægges den stævningen.

Stævningen skal underskrives af sagsøger eller vedkommendes repræsentant. Hvis dette sker ved en repræsentant, vedlægges også en fuldmagt eller et andet dokument, der bekræfter repræsentantens beføjelser.

12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?

Hvis den person, der anmoder om retshjælp, ikke kan betale sagsomkostningerne som følge af sin økonomiske situation eller kun kan betale en del af dem eller kun kan betale dem i afdrag, og hvis der er tilstrækkelig grund til at antage, at den påtænkte deltagelse i sagen vil få et gunstigt udfald, kan retten helt eller delvist fritage ham eller hende fra forpligtelsen til at betale sagsomkostninger og lade staten betale disse omkostninger.

13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

En dom om skilsmisse, separation eller ophævelse af ægteskab kan appelleres i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om appelsager, hvis appellanten finder, at den dom, der er afsagt af domstolen i første instans, er baseret på en juridisk fejl (hvis f.eks. domstolen i første instans ikke har anvendt en bestemmelse i den materielle ret eller retsplejeloven korrekt).

14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 anerkendes en dom om skilsmisse afsagt i en medlemsstat automatisk i de øvrige EU-medlemsstater (med undtagelse af Danmark) uden krav om særlige procedurer.

15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?

For at anfægte en afgørelse om skilsmisse, separation eller ophævelse af ægteskab rettes der henvendelse til medlemsstatens appeldomstol som anført på listen i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003.

I Estland varetages denne funktion af appeldomstolene.

Proceduren og fristen for appel mod en domstolsafgørelse er anført i afgørelsen.

16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?

I tilfælde af skilsmisse anvendes lovgivningen i det land, hvor ægtefællernes fælles bopæl er beliggende. Hvis ægtefællerne har bopæl i forskellige lande, men har samme statsborgerskab, bestemmes de generelle juridiske konsekvenser af ægteskabet af lovgivningen i det land, hvori de er statsborgere. Hvis ægtefællerne har bopæl i forskellige lande og har forskelligt statsborgerskab, bestemmes de generelle juridiske konsekvenser af ægteskabet af lovgivningen i det land, hvor de sidst havde fælles bopæl, såfremt en af ægtefællerne stadig har bopæl i dette land. Hvis den lovgivning, der finder anvendelse på de generelle juridiske konsekvenser af ægteskabet, ikke kan bestemmes på grundlag af ovennævnte, finder lovgivningen i det land, hvortil ægtefællerne på anden måde har stærkest tilknytning, anvendelse.

Hvis skilsmisse ikke er tilladt i henhold til ovennævnte lovgivning eller kun tillades på meget strenge betingelser, anvendes estisk lovgivning i stedet, hvis en af ægtefællerne havde bopæl i Estland eller var estisk statsborger, da ægteskabet blev indgået.

Sidste opdatering: 23/10/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.