Insolvens og konkursbehandling

Ungarn
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

Insolvensbehandling for juridiske personer er reguleret ved Lov XLIX af 1991 om konkurs- og likvidationsbehandling (konkursloven).

Konkursloven regulerer to former for insolvensbehandling: konkurs- og likvidationsbehandling.

Konkursbehandling er en rekonstruktionsprocedure, der har til formål at give en skyldner, som står over for insolvens, en betalingshenstand med henblik på at acceptere en frivillig ordning og gøre et forsøg på at indgå en aftale herom for at genoprette den pågældendes solvens.

Likvidationsbehandling er en foranstaltning, der har til formål at sikre fordringshaverne fyldestgørelse efter særlige regler, når en insolvent skyldner opløses uden retlige efterfølgere i løbet af en sag, der har til formål at fordele de samlede aktiver i skyldnerens insolvente bo mellem fordringshaverne. Likvidationsbehandlingen skal dog afsluttes, hvis skyldneren har betalt hele sin gæld og sagsomkostningerne, eller hvis der er indgået en frivillig aftale om betingelserne for gældssanering med fordringshaverne, og aftalen er blevet godkendt af retten.

Lovene om ungarske filialer af foretagender med udenlandsk registrerede kontorer, civilsamfundsorganisationer og foretagender i den finansielle sektor (f.eks. kreditinstitutioner, finansielle virksomheder, forsikringsvirksomheder, investeringsselskaber og offentlige oplag) omfatter særlige undtagelsesbestemmelser.

Der findes ingen konkursbehandling for virksomheder i den finansielle sektor; for at undgå insolvens har tilsynsorganer dog mulighed for at gribe ind allerede i de tidlige faser af enhver forværring i deres økonomiske grundlag, og der skal skaffes midler (erstatningsfond, investorbeskyttelsesfond, indskudsforsikringsfond) til at beskytte kunder og yde dem godtgørelse.

I tilfælde af virksomheder i den finansielle sektor kan den ungarske nationalbank inden for rammerne af sine beføjelser som finansiel tilsynsmyndighed indbringe en likvidation for en domstol, efter at den har tilbagekaldt deres tilladelse til at udøve sådanne aktiviteter.

Loven om civilsamfundsorganisationer omfatter nogle undtagelsesbestemmelser vedrørende konkurs- og likvidationsbehandling af civilsamfundsorganisationer (foreninger, fonde), men ellers finder bestemmelserne i konkursloven anvendelse.

Gældssanering for fysiske personer (personlig konkurs)

Lov CV af 2015 om gældssanering for fysiske personer trådte i kraft den 1. september 2015. Loven har til formål at fastsætte en retlig ramme for gældssanering og desuden sikre konkursbeskyttelse gennem samarbejde mellem en skyldner og den pågældendes fordringshavere. Loven beskytter primært pantedebitorer, især dem, der har været i restance længe, har gæld til flere fordringshavere, og hvis bolig er truet af tvangssalg.

Sagen indledes udenretsligt og koordineres af den långiver, der har førsteprioritetspant. Konkurssagen indledes ved retten, hvis der ikke kan indgås et udenretsligt forlig. Først sigter retssagen også mod, at der kan indgås en aftale, men hvis der ikke er tilslutning til en sådan aftale, afgør retten betingelserne for gældssaneringen.

Regeringen har oprettet en statslig familieinsolvenstjeneste. Denne organisation spiller en vigtig rolle i sager om gældssanering. Familieinsolvenstjenesten kontrollerer, om skyldner opfylder de lovfæstede krav, fører statslige fortegnelser over data vedrørende sagerne og ansætter familieadministratorer. Familieadministratorer varetager forberedelses- og samarbejdsopgaver for retten i løbet af gældssaneringen ved retten, håndhæver rettens afgørelser, støtter skyldneren, fører tilsyn med forvaltningen af skyldnerens husholdning, sælger skyldnerens aktiver, der har kommerciel værdi, og betaler fordringshaverne.

Resultatet af en vellykket gældssanering er, at den gæld, der indfries i løbet af proceduren, ikke senere kan afkræves skyldneren, og fordringshaverne får fyldestgjort en bestemt del af deres krav inden for en forudsigelig periode.

Gældssaneringsbehandlingen for fysiske personer er endnu ikke anmeldt efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/848.

I overensstemmelse med konkursloven kan der indledes konkursbehandling af skyldnerorganisationen med godkendelse fra dens vigtigste beslutningsorgan ved hjælp af en formular – advokatbistand er obligatorisk under sagen. Skyldnere kan ikke indgive en sådan begæring, hvis de er genstand for en verserende konkursbehandling, eller hvis der er truffet en afgørelse i første instans om likvidation af skyldneren. Betingelserne og tidsfristerne for antagelse af en fornyet begæring om indledning af konkursbehandling er, at fordringshaverens krav, som forelå eller opstod under den foregående konkursbehandling, er fyldestgjort, at der er gået to år fra den endelige afslutning af den foregående konkursbehandling, eller at der – i tilfælde af at den foregående begæring blev afvist uden videre – er gået et år, siden den endelige afgørelse i sagen blev meddelt.

Hvis skyldneren er insolvent, kan der generelt indledes likvidationsbehandling på begæring af skyldner eller dennes fordringshavere eller af retten på eget initiativ i visse tilfælde, der er nærmere angivet i konkursloven. Konkursloven fastsætter udtrykkeligt, hvem der må anlægge likvidationssager, og regulerer bestemmelserne for sagsanlæg enten på begæring eller på rettens initiativ.

Begge former for behandling er procedurer for kollektiv gældsafvikling, skyldnerens fordringshavere skal deltage i sagen, og de må ikke søge fuldbyrdelse af deres krav på anden vis eller i andre sager mod skyldneren under denne sag.

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

Konkursbehandling

Et direktions- eller bestyrelsesmedlem hos skyldneren kan begære konkursbehandling, idet det er obligatorisk at være repræsenteret af en advokat eller juridisk rådgiver.

Der kan på et hvilket som helst tidspunkt kun være indledt én konkurssag mod skyldneren, og der må heller ikke være en verserende likvidationssag mod vedkommende. Der må kun påbegyndes en ny konkursbehandling, hvis skyldneren har afviklet sin gæld i den foregående sag, og der ikke er gået to år siden da. Og hvis retten på eget initiativ har afvist den foregående konkursbehandling på grund af formelle mangler, kan der ikke indledes en ny konkursbehandling i et år.

Likvidationsbehandling

Der kan indledes en likvidationssag af skyldner, en fordringshaver, den bobestyrer, som deltog i den foregående frivillige likvidationsprocedure, eller en domstol eller administrativ myndighed i tilfælde, som er nærmere fastsat ved lov. F.eks. indledes en likvidationssag af retten, hvis der ikke blev indgået en frivillig aftale i løbet af konkurssagen, eller hvis den i kraft af sine tilsynsbeføjelser som handelsret træffer afgørelse om opløsning af en virksomhed, der i alvorlig grad har overtrådt loven.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Skyldnerens aktiver i det insolvente bo er summen af alle faste aktiver og omsætningsaktiver i regnskabslovgivningens forstand.

Eventuelle stigninger i aktiverne under konkursbehandlingen indgår også i det insolvente bos aktiver.

Skyldneren bevarer rettighederne til forvaltning af aktiverne i det insolvente bo, men under tilsyn af bobestyreren. Under likvidationsbehandlingen bevarer skyldneren ikke rettighederne i forbindelse med forvaltning af aktiverne i det insolvente bo, idet disse rettigheder overføres til kurator. Kurator er den retlige repræsentant for skyldnerorganisationen og foretager registrering og vurdering af fordringshavernes krav, realisering af aktiver og udlodning af provenuet mellem fordringshaverne under tilsyn af retten.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

I konkurs- og likvidationssager kan en skyldner i konkurslovens betydning være en erhvervsdrivende som anført i loven. Ved konkursbehandling indbringes sagen af skyldner, som kan fortsætte sin økonomiske virksomhed under sagen. Direktører og ejere hos skyldneren er ikke begrænset i udøvelsen af deres rettigheder, men de kan kun udøve deres rettigheder uden at krænke de rettigheder, som ved lov er forbeholdt bobestyreren. Skyldner foretager registrering og opstiller konkursordenen i samarbejde med bobestyreren og udarbejder under inddragelse af bobestyreren et program og et forslag til akkordforhandlinger med det formål at opnå en akkordordning, der sigter mod at genoprette eller bevare solvensen. Akkorden omfatter aftalen mellem skyldner og fordringshavere om betingelserne for gældssaneringen og alt, hvad de i øvrigt finder vigtigt af hensyn til rekonstruktionen.

Indtil sagens indledning er fordringshaver i en konkurs- eller likvidationssag en person, som har forfaldne pengekrav eller krav, der kan udtrykkes i penge, baseret på en endelig afgørelse, der kan fuldbyrdes, fra en domstol eller offentlig myndighed, eller som er anerkendt eller ikke anfægtes af skyldneren. I konkurssager betyder fordringshaver også enhver person, hvis krav, som forfalder under eller efter konkurssagen, er blevet registreret af bobestyreren, eller enhver person, hvis krav er blevet registreret af kurator i en likvidationssag.

En bobestyrer i konkurssager er en juridisk person, der udpeges af en domstol, med bemyndigelse til at varetage en insolvensbehandlers opgaver. Bobestyreren skal udpege en person, der er ansat hos bobestyreren, med de rette kvalifikationer til at varetage opgaverne som bobestyrer. Det er denne persons pligt at overvåge skyldnerens økonomiske aktiviteter med det formål at godkende en akkordordning under varetagelse af fordringshavernes interesser, registrere fordringshavernes krav, samarbejde om udarbejdelsen af et forslag til akkord og kontrasignere referater af de beslutninger, som træffes under akkordforhandlingerne.

Kurator er en kuratorvirksomhed (en juridisk person med bemyndigelse til at varetage en insolvensbehandlers opgaver), der udpeges af retten, og som er den retlige repræsentant for den organisation, der er under likvidation, og som samtidig garanterer fordringshavernes interesser og udfører de ved lov foreskrevne opgaver. Lovgivningen foreskriver strengt personlige og faglige krav til kuratorvirksomheden, herunder regelmæssig faglig uddannelse.

Kuratorvirksomheden udpeger en person til at udføre en kurators aktiviteter.

Navnet på kuratorvirksomheden og kurator indføres også i retsregistret over juridiske personer.

Konkurs- og likvidationsbehandling er civilretlige sager under den frivillige retspleje, der indbringes for en domstol. I sager, der ikke reguleres af konkursloven, finder den civile retsplejelovs bestemmelser anvendelse med undtagelser som følge af de særlige forhold, der gælder for frivillig retspleje. Retten træffer afgørelse om konkursbehandling, mens retten træffer afgørelse om likvidationsbehandling, som følge af at en skyldner erklæres insolvent eller i andre tilfælde, som er præciseret i lovgivningen, eller på grundlag af en anmodning fra en anden ret, offentlig myndighed eller bobestyrer. Ved indledning af sagen udpeger retten en bobestyrer eller kurator fra en liste over kuratorer. Når der anlægges likvidationssag, udpeger retten – på fordringshavernes anmodning – en kurator med kompetence som midlertidig bobestyrer til at føre tilsyn med skyldners aktiviteter, indtil der træffes afgørelse om likvidation.

Indsigelser, der gøres mod eventuelle ulovlige foranstaltninger eller undladelser fra bobestyrers eller kurators side, vurderes af retten, og i tilfælde af ulovlig foranstaltning eller undladelse kræver retten, at bobestyrer eller kurator udfører deres aktiviteter i overensstemmelse med lovgivningen, og sker der overtrædelse heraf, fjernes bobestyrer eller kurator fra sagen, og der udpeges en ny bobestyrer eller kurator.

Under konkurssagen har skyldner ret til konkursbeskyttelse, fuldbyrdelsesprocedurer suspenderes, og skyldner får en henstand eller et moratorium for indfrielse af tidligere oparbejdet gæld.

Såfremt det flertal, som er foreskrevet i konkursloven, accepterer den frivillige ordning, og ordningen er i overensstemmelse med de lovfæstede krav, godkender retten ordningen, og skyldner er bundet af den.

Samler den frivillige ordning ikke enighed, bestemmer retten på eget initiativ, at skyldner skal likvideres.

Der kan også indgås en aftale mellem skyldner og fordringshavere under en likvidationsbehandling. Retten fastsætter datoen for akkordforhandlinger i løbet af likvidationsbehandlingen, og hvis afstemningen om den frivillige ordning er gunstig, og ordningen er i overensstemmelse med lovgivningen, bliver den godkendt af retten. Under likvidation er betingelserne for godkendelse af en frivillig ordning, at skyldner gennem ordningen skal ophøre med at være insolvent, og at prioriterede krav vil blive indfriet, eller der er dækning for sådanne krav.

Retten afgør, om konkurs- eller likvidationsbehandlingen skal registreres som afsluttet, eller om sagen hæves.

Hvis likvidationsbehandlingen afsluttes uden en retlig efterfølger til skyldneren, sletter handelsretten ved anmeldelse fra retten den ved likvidation opløste skyldner fra handelsregistret eller civilsamfundsorganisationen fra registret over civilsamfundsorganisationer.

I likvidationssager er udbetalingen af de ansattes lønninger garanteret af midler fra løngarantifonden på de betingelser, der er fastsat i loven om løngarantifonden.

Juridiske konsekvenser af indbringelsen af sager:

I løbet af konkurssagen tager retten skridt til på skyldners anmodning straks at offentliggøre en midlertidig henstand i det ungarske selskabstidende i overensstemmelse med konkursloven. Anmodningens berettigelse bliver efterfølgende undersøgt, når retten træffer afgørelse om på eget initiativ at afvise anmodningen i tilfælde, der er fastlagt i lovgivningen, eller – hvis dette ikke er tilfældet – afsige kendelse om konkursbehandling. Konkursbehandling begynder med offentliggørelse af kendelsen herom i selskabstidende. Som følge af indledningen af konkursbehandlingen har skyldner ret til en henstand med opfyldelsen af pengekrav frem til kl. 00 på den anden hverdag efter den 120. dag (med nogle få undtagelser), og moratoriet kan forlænges i indtil 365 dage. I henstandsperioden kan der kun foretages betaling af fordringer anført i retsakten; der er ingen juridiske konsekvenser af manglende opfyldelse eller for sen opfyldelse af betalingsforpligtelser, fuldbyrdelse af pengekrav mod skyldner suspenderes, således at skyldner får en realistisk mulighed for at udarbejde et program, der sigter mod at genoprette solvens og afvikle gælden.

Erklærer retten skyldner insolvent, fordi der foreligger en grund til insolvens som defineret efter retsakten, afsiges der kendelse om likvidation af skyldner, og efter kendelsens ikrafttræden udpeges en kurator gennem en kendelse, der offentliggøres i selskabstidende, som også indeholder en opfordring til fordringshavere om at anmelde deres krav. Ejendomsrettigheder ophører, når der træffes afgørelse om likvidationsbehandling, hvilket tjener til at beskytte aktiverne i konkursboet, og fra likvidationens startdato må kun kurator, der handler som skyldners repræsentant, fremsætte juridisk bindende erklæringer vedrørende skyldners aktiver. På startdatoen for likvidationen udløber al den erhvervsdrivendes gæld (forfalder).

Likvidation har til formål at udlodde alle skyldners aktiver mellem dennes fordringshavere, og også fuldbyrdelsesprocedurer mod aktiver, som er genstand for likvidation, skal afsluttes. Indenretslige og udenretslige sager, der er indledt før startdatoen for likvidationen, fortsætter ved den ret, de er anlagt ved. Efter startdatoen for likvidationen må et eventuelt pengekrav vedrørende konkursboets aktiver kun gøres gældende under likvidationsbehandlingen. Enhver begrænsning af afståelse og behæftelse vedrørende skyldners faste ejendom eller andre aktiver ophører på startdatoen for likvidationen, mens tilbagekøbsret og købsoptioner samt panteret ophører, når aktivet er solgt. En rettighedshaver må fyldestgøre sit krav i en sikkerhed, skyldneren har stillet indtil startdatoen for likvidationen, efterfølgende skal rettighedshaveren overdrage det resterende beløb til kurator.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

Under en likvidationsbehandling må hver enkelt fordringshaver kun gøre krav gældende mod skyldneren ved at lade sig registrere med henblik på behandlingen; der kan ikke gøres udenretslig modregning gældende bortset fra slutafregning, der sker på grundlag af internationale handelskonventioner. Såfremt der verserer en tidligere retssag mellem fordringshaver og skyldner, kan fordringshaveren dog modregne ethvert krav, der gøres gældende i retssagen mod den pågældendes gæld til skyldner.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

Indledningen af insolvensbehandlingen har ikke i sig selv den retsvirkning, at kontrakter, skyldneren tidligere har indgået, ophæves. Kontrakterne kan ophæves som led i behandlingen, i tilfælde af konkursbehandling under tilsyn af bobestyreren, og i tilfælde af likvidationsbehandling ophæver kurator kontrakterne som skyldnerens retlige repræsentant. Kurator har ret til at ophæve kontrakterne med omgående virkning eller annullere kontrakterne.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Skyldners aktiver kan ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse; en fordringshaver, som er panthaver, kan ikke sælge pantet, mens gælden afvikles i løbet af likvidationsbehandlingen.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

Retssager, der er anlagt tidligere, afsluttes af den domstol, som tidligere har fået dem indbragt. Såfremt skyldner ikke fik medhold i sagen, deltager den vindende part som fordringshaver i likvidationsbehandlingen. Hvis skyldner fik medhold i sagen, indgår et eventuelt aktiv eller eventuelle midler, der er tilfaldet den pågældende, i konkursboets aktiver. Konkursloven foreskriver flere steder, at det er bobestyrerens eller kuratorens opgave at sørge for information til fordringshaverne.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

Fordringshavere kan nedsætte et fordringshaverudvalg eller vælge en repræsentant for fordringshaverne, som kurator skal høre, og som kurator er forpligtet til at holde underrettet, og hvis implicitte eller eksplicitte samtykke skal indhentes med henblik på visse foranstaltninger.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

Kurator kan sælge skyldnerens aktiver til den køber, som fremsætter det bedste tilbud i en offentlig salgsprocedure på en kontrolleret webbaseret salgsportal.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

Både tidligere oparbejdet gæld og gæld, der opstår efter indledning af insolvensbehandlingen, kan gøres gældende af en fordringshaver, der skal anmelde sit krav i konkurssagen eller likvidationssagen som fordringshaver.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Insolvensbehandleren (bobestyrer i konkurssager eller kurator i likvidationssager) registrerer fordringshavernes krav og forelægger omtvistede krav for den domstol, der behandler konkurssagen eller likvidationssagen med henblik på dom.

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Kurator benytter provenuet ved salget af et pant – efter fradrag af visse udgifter – til at betale panthaveren. Det resterende beløb fordeles mellem fordringshaverne i forhold til fordelingen af aktiver og under hensyntagen til deres plads i fordringshaverrækkefølgen som fastlagt i konkursloven og baseret på den foreløbige begyndelsesbalance ved likvidation eller slutbalancen.

Efter salget af andre aktiver kan provenuet udloddes, efter at den foreløbige begyndelsesbalance eller slutbalance ved likvidation er blevet godkendt under hensyntagen til udlodningen af aktiver som godkendt af retten og konkursrækkefølgen med henblik på fyldestgørelse af fordringshaverne ifølge konkursloven.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

Skyldner kan aftale en frivillig ordning med fordringshavere i enten en konkurssag eller en likvidationssag. Er ordningen i overensstemmelse med lovgivningen, godkender retten den og erklærer sagen for afsluttet. I sådanne sager fortsætter skyldner sine aktiviteter. Fordringshavernes krav fyldestgøres på den måde og i det omfang, der er fastsat i aftalen, og skyldner er fritaget for at betale yderligere beløb.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

I en konkurssag, der afsluttes med en frivillig aftale, som godkendes af retten, opfyldes fordringshavernes krav på den måde og ifølge den tidsplan, der er fastlagt i aftalen. Hvis skyldneren ikke overholder aftalen, kan fordringshaverne indgive begæring om tvangsfuldbyrdelse eller kan indlede likvidation af skyldneren.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Fordringshaverne betaler et registreringsgebyr. Der skal betales et gebyr ved indgivelse af en insolvensbegæring (konkursbehandling, likvidationsbehandling). Ellers bæres eventuelle omkostninger af skyldneren.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

Kurator eller fordringshavere kan anfægte sådanne transaktioner ved at indgive en begæring og kan anmode om, at transaktionen erklæres ugyldig. Eventuelle aktiver, der således returneres til skyldner, øger konkursboets aktiver.

Kurator eller fordringshavere kan anlægge retssager mod skyldnerens tidligere direktions- eller bestyrelsesmedlemmer for deres aktiviteter, som var til skade for fordringshavernes interesser, med den begrundelse at de tidligere direktions- eller bestyrelsesmedlemmer ikke varetog deres ledelsesfunktioner under hensyntagen til fordringshavernes interesser, da der opstod en situation med truende insolvens, som førte til et fald i den erhvervsdrivendes aktiver, eller at de hindrede den fuldstændige fyldestgørelse af fordringshavernes krav eller undlod at betale miljøafgifter. Såfremt dette bliver bevist, skal skyldnerens tidligere direktions- eller bestyrelsesmedlem godtgøre fordringshaverne den skade, de således har lidt.

Sidste opdatering: 03/12/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website