Insolvens og konkursbehandling

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

• Der kan indledes insolvensbehandling mod enkeltpersoner, virksomheder og forskellige selskaber og partnerskaber.
• Der kan indledes insolvensbehandling mod enhver person, der har en gæld, og som enten er bosiddende i England og Wales, i de seneste tre år har boet eller udøvet erhvervsaktivitet i England og Wales eller opholder sig i England og Wales på dagen for indgivelse af konkursbegæringen. Der er ingen minimumsalder. Bortset fra de situationer, hvor der først er afsagt retsafgørelse om gælden, gælder der et minimumskrav til gæld for kreditorer, der ønsker at likvidere en virksomhed (750 GBP), eller som ønsker en fysisk person erklæret konkurs (5 000 GBP).

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

• Virksomheders insolvens omfatter likvidation (winding up) (frivillig eller ved retskendelse), betalingsstandsning (administration) (som kan føre til redning/rekonstruktion (rescue/reorganisation) eller likvidation), insolvensbehandling for virksomheder med flydende pant (administrative receivership) eller frivillig akkord (voluntary arrangement).
• Personlig insolvens omfatter konkurs (bankruptcy) (på begæring af en kreditor eller efter anmodning fra en person), gældssanering (debt relief order) eller frivillig akkord.
• Usikrede kreditorer, herunder offentlige myndigheder, kan anmode retten om, at en virksomhed opløses (tvangslikvidation (compulsory liquidation)) eller går i betalingsstandsning.
• Virksomheden kan selv vælge likvidation (frivillig likvidation (voluntary liquidation)). En virksomhed kan også indgive begæring om likvidation til retten.
• På et hvilket som helst tidspunkt efter at retten har modtaget en begæring om likvidation, kan retten udnævne en midlertidig likvidator (provisional liquidator). Dette sker almindeligvis for at beskytte virksomhedens aktiver forud for likvidationsbehandlingen. Den midlertidige likvidators beføjelser er angivet i rettens kendelse om at udpege den pågældende.
• Virksomheden eller dens bestyrelse kan udpege en administrator (administrator), og det samme kan en indehaver af et flydende pant (floating charge). Dette sker udenretsligt.
• For at en virksomhed kan gå i betalingsstandsning, skal den være insolvent eller forventes at blive det.
• Tvangslikvidation kan gennemføres, hvis virksomheden er ude af stand til at betale sin gæld, hvor dette godtgøres ved et ikkefyldestgjort betalingspåkrav eller en ikkefuldbyrdet dom. Retten kan også anmodes om at likvidere en virksomhed, hvis der er rimelige og retfærdige grunde til det.
• Indehavere af et flydende pant kan udpege en særlig bobestyrer (administrative receiver) til at inddrive det skyldige beløb.
• Når hvervsindehaveren er udpeget, skal denne informere alle kreditorer om insolvensbehandlingen. I forbindelse med virksomheders insolvens skal virksomhedsregistret (registrar of companies) informeres, hvorefter virksomhedens oplysninger vil blive opdateret. Det er muligt at foretage gratis søgninger i disse oplysninger online.
• En virksomhed kan foreslå en frivillig akkord, eller hvervsindehaveren kan gøre det i forbindelse med likvidation eller betalingsstandsning, hvis en af disse procedurer allerede er indledt. Frivillig akkord kan foreslås af en fysisk person, både før og efter konkursbehandlingens påbegyndelse.
• Alle frivillige akkorder skal godkendes af kreditorerne ved en afstemning, hvor 75 % af stemmerne skal være for. Der er ikke krav om nogen minimumsgæld, og der foretages ikke nogen undersøgelse af om skyldneren er insolvent. Forslaget til kreditorerne skal fremsættes via en tillidsmand (nominee), som bliver bobestyrer (supervisor), hvis forslaget godkendes. Tillidsmanden kan foretage dispositioner fra det tidspunkt, hvor skyldneren sender forslaget til vedkommende.
• Konkursdekreter afsiges normalt efter begæring fra en kreditor eller skyldneren selv. En kurator (trustee) udpeges i forbindelse med dekretets afsigelse kan træffe dispositioner straks derefter.
• Hvis det er kreditor, der indgiver begæringen, skal den indgives til retten, og der er krav om en gæld på mindst 5 000 GBP. Dog kan to eller flere kreditorer indgive en fælles begæring, i hvilket tilfælde gælden lægges sammen. Gælden skal være usikret. Det skal fremgå af begæringen, at skyldneren ikke er i stand til at betale sin gæld, hvilket skal fremgå af et ikkefyldestgjort betalingspåkrav eller en ikkefuldbyrdet dom.
• I forbindelse med skyldnerens konkursbegæring forelægges begæringen en særlig dommer (adjudicator), som er en person, der er udpeget af staten. Der er ikke krav om nogen minimumsgæld, men skyldneren skal være ude af stand til at betale sin gæld. Retten inddrages ikke i begæringen, og der må ikke være andre verserende konkursbegæringer. Den særlige dommer skal behandle begæringen og afsige konkursdekret, hvis betingelserne er opfyldt. En kurator udpeges i forbindelse med kendelsen og kan træffe dispositioner straks derefter.
• Hvis en kreditor har indgivet konkursbegæring, kan retten inden behandlingen af denne begæring udpege en kurator (interim receiver) til at beskytte skyldnerens aktiver, som er identificeret som potentielt truede. Retten vil i de fleste tilfælde give præcise instrukser om, hvad kurators beføjelser er, men kan også udstede en mere generel beføjelse til straks at tage skyldners ejendom i besiddelse.
• En person kan anmode om gældssanering gennem en bemyndiget mellemmand (authorised intermediary), hvis vedkommende er ude af stand til at betale sin gæld, skylder 20 000 GBP eller derunder til sine kreditorer, har aktiver med en værdi på højst 1 000 GBP (bortset fra et rimeligt køretøj) og har et månedligt rådighedsbeløb på 50 GBP eller derunder. Den midlertidige bobestyrer beslutter, om der skal afsiges en gældssaneringskendelse, i hvilket tilfælde der indføres et moratorium (normalt 12 måneder) for den pågældendes gæld, hvor kreditorer ikke må træffe foranstaltninger til at fuldbyrde eller inddrive gælden. Efter udløbet af moratoriet vil gælden, med nogle få undtagelser, være afviklet.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

• Ved virksomheders insolvens er alle aktiver ejet af virksomheden hvor som helst i verden omfattet af insolvensproceduren. Begrebet "aktiver" er meget bredt defineret i lovgivningen.
• I forbindelse med betalingsstandsning har alle midler, der rejses til proceduren, fortrinsret som en udgift.
• I forbindelse med frivillig akkord vil det være angivet i forslaget, hvordan aktiver skal behandles, og kreditorerne har mulighed for at tage dette i betragtning, inden de stemmer om, hvorvidt forslaget skal accepteres.
• I forbindelse med konkurssager overgår alle den konkursramtes aktiver hvor som helst i verden til kurator, med visse undtagelser. Aktiver, der er nødvendige for, at den pågældende kan opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod, eller for at han eller hun kan udføre sit arbejde eller erhverv, udgør ikke en del af konkursboet. Dette kan omfatte et motorkøretøj. Hvis kurator vurderer, at disse aktiver er mere værd end prisen for en rimelig erstatning, kan kurator realisere aktiverne og stille en sådan erstatning til rådighed. Alle former for aktiver, som den konkursramte forvalter for en anden, indgår heller ikke i konkursboet.
• Den konkursramte persons indkomst udgør ikke en del af boet, men kurator kan indgå en aftale med den pågældende om, at en del af den indkomst, der er til rådighed, når der er taget hensyn til skyldnerens mulighed for at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod, betales til konkursboet til fordel for kreditorerne. Kurator kan anmode retten om at afsige kendelse herom, hvis det ikke er muligt at nå til enighed med den pågældende.
• Kurator kan gøre krav på alle aktiver, der kommer i den konkursramtes besiddelse, før han eller hun frigøres fra sine forpligtelser i forbindelse med konkursbehandlingen, til konkursboet.
• Det er strafbart for en person, der er gået konkurs, ikke at informere kurator om ejendom, der indgår i konkursboet, eller at låne penge eller på anden måde opnå en kredit på mere end 500 GBP, uden at oplyse långiveren om konkurssagen.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

• Hvervsindehavere skal have licens som insolvensbehandlere eller midlertidige bobestyrere (se nedenfor). Disse licenser kan kun udstedes af en erhvervsorganisation, som staten har givet bemyndigelse til det. En person, der arbejder som insolvensbehandler uden licens, begår en strafbar handling og straffes med bøde eller fængsel.
• For at opnå en licens skal ansøgeren bestå eksamener og have et vist antal timers praktisk erfaring med insolvensbehandling.
• En insolvensbehandler skal være en fysisk person.
• Vederlaget til en insolvensbehandler, der fungerer som hvervsindehaver, fastsættes af kreditorerne. Insolvensbehandleren kan gå til retten, hvis denne ikke kan nå til enighed med kreditorerne om et rimeligt vederlag. Kreditorerne kan også gå til retten, hvis de mener, at vederlaget er for højt.
• Aktiver i en likvidation eller betalingsstandsning er under hvervsindehaverens kontrol.
• Alle insolvenssager er under rettens kontrol, og de berørte parter, herunder hvervsindehaveren, kan gå til retten, hvis de mener, at deres interesser er blevet unødigt skadet.
• I forbindelse med en frivillig akkord kan skyldneren frit disponere over sine aktiver, forudsat at dette ikke medfører overtrædelse af betingelserne i aftalen med kreditorerne.
• Aktiverne i en konkurssag overdrages til kurator, og den konkursramte person kan ikke disponere over dem. Dette gælder ikke for aktiver, der er udelukket fra konkursboet eller aktiver, der kommer i den pågældendes besiddelse efter sagens indledning, medmindre det sker, før han eller hun frigøres fra sine forpligtelser, og kurator gør krav på dem. Ud over kurators ret til at gøre krav på erhvervede aktiver påvirkes dennes bobehandling ikke af den pågældendes frigørelse fra sine forpligtelser i forbindelse med konkursbehandlingen.
• En midlertidig bobestyrer er en hvervsindehaver, der efter lovgivningen udpeges af ministeren. Han eller hun kan optræde som hvervsindehaver ved en tvangslikvidation eller konkurs. Midlertidige bobestyreres vederlag fastsættes ikke af kreditorerne, men ved lov.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

• Modregning er muligt i forbindelse med likvidation, betalingsstandsning og konkurs.
• Modregningskontoen omfatter også indbyrdes transaktioner på datoen for insolvensen.
• Nettobeløbet er enten et aktiv i boet eller en gæld til kreditoren.
• Parterne kan ikke indgå aftale om ikke at anvende modregning.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

• En likvidator eller kurator kan afvise en urentabel kontrakt, hvorved skyldnerens interesser/forpligtelser i medfør af kontrakten bringes til ophør (modparten kan anmelde krav på tab/erstatning som følge af insolvensen). I modsat fald kan retten, hvis kontrakten ikke bringes til ophør ved insolvens, afsige en kendelse, hvorved kontraktens forpligtelser ophæves.
• Leveringen af visse forsyninger såsom forsyningstjenester og kommunikations- og IT-tjenester, som anses for at være "væsentlige", fortsættes under insolvensbehandlingen, uden at der er behov for at betale eventuelle udestående fordringer på tidspunktet for indledning af insolvensbehandlingen.
• Andre leverandører end leverandører af væsentlige forsyninger kan opsige kontrakter ved insolvens, hvis det er muligt i henhold til kontrakten. Enhver vare og tjenesteydelse, der ikke er betalt, kan udgøre en fordring i boet.
• Gældende kontrakter er ikke direkte påvirket af den frivillige akkord, selv om de skal indgå i overvejelserne som led i forslaget.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

• Likvidation og betalingsstandsning medfører et moratorium. Der kan ikke tages retslige skridt mod virksomheden efter behandlingens påbegyndelse uden hvervsindehaverens samtykke eller rettens tilladelse.
• Ved en frivillige akkord kan kreditorer, der er bundet af aftalen, ikke tage retslige skridt til at inddrive gælden, da de er bundet af den accepterede aftale. En kreditor, der har fået godkendelse, kan tage sådanne skridt, hvis denne ikke bliver betalt.
• Usikrede kreditorer er ikke automatisk bundet af frivillige akkorder.
• Hvis en kreditor eller skyldneren selv har indgivet konkursbegæring, kan retten udsætte enhver retssag mod skyldnerens person eller ejendom eller tillade, at den fortsætter på sådanne vilkår, som retten måtte finde hensigtsmæssige. Ingen af den konkursramte persons kreditorer må anlægge sag mod dennes person eller ejendom uden rettens tilladelse, så længe den pågældende ikke er frigjort fra sine forpligtelser under konkursbehandlingen.
• Hvis en skyldner har til hensigt at stille forslag om en frivillig akkord over for sine kreditorer, eller hvis den pågældende er under konkursbehandling, kan kurator eller den midlertidige bobestyrer indgive begæring til retten om en foreløbig kendelse. Dette giver retten mulighed for at udsætte enhver sag mod skyldnerens person eller ejendom og forhindre, at en sådan sag indledes. En foreløbig kendelse betyder også, at der ikke kan afsiges konkursdekret mod skyldneren.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

• Likvidation og betalingsstandsning medfører et moratorium. Verserende sager på tidspunktet for insolvensen kan ikke fortsættes uden hvervsindehaverens samtykke eller rettens tilladelse.
• En kreditor i en verserende sag kan ved godkendelsen af en frivillig akkord ikke fortsætte en sådan sag, da denne er underlagt betingelserne for akkorden, uanset om denne har stemt for at godkende den. Sikrede kreditorer er ikke bundet af betingelserne i en frivillig akkord, medmindre de selv vælger det.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

• Kreditorer deltager i insolvensbehandlingen ved kreditormøder og andre beslutningsprocesser. De kan også oprette et udvalg og vælge medlemmer dertil. Andre hvervsindehavere end den midlertidige bobestyrer skal holde kreditorerne underrettet hvert halve eller hele år afhængigt af proceduren om forløbet af en sag.
• De beslutninger, de skal træffe, omfatter bl.a. udnævnelse eller afskedigelse af en hvervsindehaver, aftale om aflønning af en hvervsindehaver, nedsættelse af et udvalg, behandling af et forslag om frivillig akkord eller enhver anden afgørelse, som hvervsindehaveren mener, at kreditorerne bør tage stilling til.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

• Forslaget til frivillig akkord kan indeholde bestemmelser om, at en bobestyrer skal tage sig af skyldnerens aktiver.
• I forbindelse med konkurs overdrages aktiverne til kuratoren, når denne er udnævnt, uden krav om nogen formel overdragelse af ejendomsretten. Det er kurators opgave at indkassere, realisere og udlodde den konkursramtes aktiver til kreditorerne.
• Aktiver i en likvidation eller betalingsstandsning er under hvervsindehaverens kontrol.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

• Ved virksomheders insolvens kan al gæld, alle forpligtelser og alle erstatningsbeløb, som virksomheden skylder, inden insolvensen indtræder, herunder betinget gæld, indgå i behandlingen. Gæld, der forfalder på et senere tidspunkt, kan også anmeldes i boet, men denne diskonteres til nutidsværdi.
• Forpligtelser i forbindelse med visse former for kriminalitet (f.eks. narkotikahandel) er ikke berettigede fordringer ved betalingsstandsning eller likvidation.
• Forpligtelser, der opstår efter insolvensbehandlingens begyndelse, betragtes som "udgifter". Disse er underlagt deres eget betalingshierarki, men skal betales, inden pengene kan udloddes til kreditorerne.
• Et forslag til frivillig akkord for personer skal indeholde fuldstændige oplysninger om skyldnerens eller virksomhedens forpligtelser og angive, hvordan kreditorer skal betales. Ved insolvens er det ikke muligt at anmelde gæld, som skyldneren eller virksomheden har optaget efter forslagets vedtagelse, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser herom.
• Gæld, der forfalder på datoen for konkursdekretet, eller som forfalder på et senere tidspunkt, men som er indgået før konkursen, kan anmeldes i konkursboet. Bøder, studiegæld, udestående gæld i familiesager og gæld i forbindelse med afgørelser om konfiskation kan ikke anmeldes i konkursboet.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

• Kreditorer kan anmelde fordringer (bevis for fordringer) på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren. Kreditorer skal anmelde en fordring for at få stemmeret i en beslutningsprocedure eller for at modtage en udlodning.
• I forbindelse med betalingsstandsning, likvidation eller konkurs, hvor der skal ske udlodning til kreditorerne, kontakter hvervsindehaveren alle de kreditorer, der ikke har anmeldt deres fordringer endnu, og oplyser om, at der skal ske udlodning, og at de skal anmelde deres fordringer inden en bestemt dato for at blive taget i betragtning ved udlodningen. En hvervsindehaver kan behandle fordringer indgivet efter denne dato, men er ikke forpligtet til det.
• Hvis en kreditor ikke anmelder sin fordring inden for fristen, kan denne ikke ændre udlodningen.
• I forbindelse med frivillige akkorder kan det bevis, der skal fremlægges for hvervsindehaveren, være en skriftlig anmeldelse af fordringen.

https://www.gov.uk/government/publications/proof-of-debt-insolvency-form-425

https://www.gov.uk/government/publications/proof-of-debt-insolvency-form-637

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

• Udlodningen sker i følgende rækkefølge:

1. panthavere i fast ejendom (fra aktiver med fast pant)
2. udgifter til insolvensbehandlingen
3. privilegerede fordringer (se nedenfor)
4. den foreskrevne del (prescribed part) (kun ved virksomheders insolvens)
5. indehavere af flydende pant
6. usikrede kreditorer
7. aktionærer (kun ved virksomheders insolvens).

• Nogle fordringer relateret til ansættelsesforhold behandles som privilegerede, herunder visse former for gæld i forbindelse med pensionsordninger.
• Den foreskrevne del er en øremærket del, der tages fra aktiver med flydende pant og udloddes til usikrede kreditorer (højst 600 000 GBP).
• Ifølge lovgivningen er ingen andre fordringer efterstillede bortset fra ved konkurs, hvor gæld til en person, der var den konkursramtes ægtefælle eller registrerede partner på datoen for konkursen, er efterstillet gæld til andre kreditorer sammen med renter af denne gæld.
• Hvis en tredjepart betaler skyldnerens gæld, har tredjeparten et regreskrav i boet.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

• Ved en frivillig akkord skal kreditorerne godkende forslag, der er fremsat af skyldneren eller virksomheden, hvis mindst 75 % af kreditorerne målt efter værdi stemmer for. Når kreditorerne har godkendt forslaget, gennemføres det med en insolvensbehandler som bobestyrer. Dette kræver ikke rettens godkendelse, men bobestyreren skal rapportere til retten, hvis der afsiges en foreløbig kendelse. En part kan anmode retten om prøvelse af kreditorernes afgørelse om godkendelse af forslaget, hvis denne mener, at der er sket en væsentlig fejl. Alle usikrede kreditorer er bundet af akkorden.
• Hvis skyldneren eller virksomheden ikke opfylder betingelserne i en frivillig akkord, kan bobestyreren indgive konkursbegæring til retten.
• Der er ikke krav om rettens tilladelse i forbindelse med rekonstruktionsplaner, men der er mulighed for at klage til retten, hvis kreditorer mener, at deres interesser er blevet unødigt skadet.
• Der findes detaljerede procedureregler for afslutning af alle former for insolvensbehandling.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

• Der findes detaljerede regler om afslutning af en sag for alle procedurer.
• Kreditorer kan gøre krav på midler, som er udloddet til dem, men som de ikke har indkasseret efter sagens afslutning (idet sådanne midler er i statens forvaring).
• Ved frivillig akkord udarbejdes der et forslag til kreditorerne, som angiver, hvor meget de vil få udloddet i forhold til deres tilgodehavende. Kreditorerne skal acceptere dette som betaling med frigørende virkning, hvis forslaget accepteres, hvilket betyder, at de ikke kan gøre krav på nogen del af denne gæld, når behandlingen er afsluttet.
• Ved konkurs bortfalder gælden, når behandlingen afsluttes, bortset fra gæld, som ikke er omfattet af sagen.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Der er et klart hierarki af betalinger ud af de midler, der er realiseret fra aktiverne. Omkostninger og udgifter skal betales fra de realiserede aktiver, inden midler udbetales til kreditorerne.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

• Hvis den insolvente har givet en bestemt kreditor særbehandling i forbindelse med en formel insolvensbehandling (f.eks. betalt denne kreditor i stedet for andre) eller har indgået en transaktion til en for lav værdi (dvs. solgt noget for mindre end prisen eller værdien), kan en hvervsindehaver forfølge modtageren med henblik på inddrivelse af midler, som boet har tabt.
• På begæring fra hvervsindehaveren ved konkurs, likvidation eller betalingsstandsning kan retten ophæve de to typer transaktioner og pålægge modtageren at tilbageføre transaktionen, så parterne stilles, som om transaktionen ikke havde fundet sted.
• Krav om ophævelse af præferencebetalinger skal vedrøre transaktioner foretaget i løbet af de seks måneder, der går forud for udpegelsen af administrator, indledningen af likvidationsproceduren eller indgivelsen af konkursbegæringen eller konkursansøgningen, eller to år, hvis præferencebetalingen blev foretaget til en associeret virksomhed.
• Krav om ophævelse af transaktioner til underværdi skal vedrøre transaktioner foretaget i løbet af de to år, der går forud for disse begivenheder, eller ved konkursbehandling i en periode på fem år, forudsat at den pågældende var insolvent på det pågældende tidspunkt eller blev insolvent som følge af transaktionen.
• En hvervsindehaver ved betalingsstandsning, likvidation, konkurs eller frivillig akkord kan anmode retten om at ophæve en transaktion, der har forringet kreditorernes stilling. En sådan anmodning kan også fremsættes af et offer for transaktionen med rettens tilladelse.
• For så vidt angår betalingsstandsnings- og likvidationsprocedurer kan hvervsindehaveren også fremsætte krav om erstatning over for ethvert bestyrelsesmedlem i virksomheden, der har været involveret i transaktioner trods kendskab til insolvensen, hvor det har resulteret i et større tab for kreditorerne, svigagtig handel eller en lovlig handling, der foretages chikanøst (sager om lovlige handlinger, der foretages chikanøst, kan også anlægges af en midlertidig bobestyrer eller en kreditor eller anpartshaver).
• I en sag, hvor der indgives konkursbegæring til retten, er enhver disposition, der er foretaget efter indgivelse af begæringen, ugyldig, medmindre retten bestemmer andet.