Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Om netværket

Spanien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

Netværkets funktion i Spanien

I overensstemmelse med artikel 33 i lov 16/2015 af 7. juli 2015 om status for det spanske nationale medlem af Eurojust, kompetencekonflikter, netværkene for internationalt retligt samarbejde og justitsministeriets personale, som er udstationeret i udlandet, henhører udpegelse og afsættelse af spanske kontaktpunkter i netværkene for internationalt retligt samarbejde ifølge de betingelser, der fremgår af reglerne om deres oprettelse, under justitsministeriet.

De således udpegede personer skal have dokumenteret erfaring med internationalt retligt samarbejde, beherske henholdsvis engelsk eller fransk og som minimum repræsentere domstolene, den offentlige anklager og justitsministeriet. Det tilkommer i denne forbindelse domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial) og statsadvokaten (Fiscal General del Estado) at stille forslag om udpegelse og afsættelse af kontaktpunkter i disse institutioner for justitsministeren. Så snart den pågældende person ophører med at udøve sit embede i den institution, der har foreslået personen udpeget, mister denne hvervet som kontaktpunkt. Denne afsættelse meddeles justitsministeriet, som underretter netværkets sekretariat.

De spanske kontaktpunkter i netværkene for internationalt retligt samarbejde er aktive mellemmænd, hvis formål det er at lette samarbejdet mellem forskellige staters retlige myndigheder. De står til rådighed for de kompetente spanske myndigheder samt for alle øvrige kontaktpunkter og udleverer juridiske og praktiske oplysninger, som er nødvendige for at forbedre det retlige samarbejde. Hvert år skal de spanske kontaktpunkter fremsende statistiske oplysninger om deres aktiviteter til de institutioner, de tilhører.

Kontaktpunkter

I Spanien finder man netværkets kontaktpunkter i justitsministeriet, i domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial) og ved statsadvokaturen (Fiscalía General del Estado). Der findes for øjeblikket otte kontaktpunkter fordelt som følger:

  • seks kontaktpunkter i justitsministeriet, heraf to i undergeneraldirektoratet for internationalt retligt samarbejde (Subdirección General de Cooperación Jurídica Internacional) og fire justitssekretærer (Letrados de la Administración de Justicia)
  • ét kontaktpunkt i domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial)
  • ét kontaktpunkt ved statsadvokaturen (Fiscalía General del Estado).

Central myndighed

I Spanien er justitsministeriets generaldirektorat for internationalt retligt samarbejde, forbindelser med kirkevæsenet og menneskerettigheder (Dirección General de Cooperación Jurídica Internacional, Relaciones con las Confesiones y Derechos Humanos) den centrale myndighed for internationalt retligt samarbejde på det civile og handelsretlige område.

Retsembedsmænd som forbindelsespersoner

I Spanien fastsætter en lovbestemmelse allerede, at retsembedsmænd, der er udstationeret i en EU-medlemsstat, får status af kontaktpunkt for Det Europæiske Retlige Netværk og varetager de opgaver, som kontaktpunkterne tildeles i artikel 34 i lov 16/2015 af 7. juli 2015. De mister denne status, når de ikke længere fungerer som forbindelsespersoner. Spanien har udnævnt en retsembedsmand som forbindelsesperson i følgende lande: Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige.

Andre kompetente retlige eller administrative myndigheder inden for området retligt samarbejde

I Spanien findes bl.a. følgende interne mekanismer inden for området internationalt retligt samarbejde:

  • det spanske retlige netværk for internationalt retligt samarbejde (Red Judicial Española de Cooperación Judicial Internacional – REJUE), som hører under domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial), og hvis opgave det er at bistå de spanske retsinstanser, der ønsker det, i alle anmodninger om internationalt retligt samarbejde, som de udsteder eller modtager under udøvelsen af deres retlige aktiviteter, samt at bistå andre medlemmer af netværk for retligt samarbejde. Medlemmerne af det spanske retlige netværk for internationalt retligt samarbejde kan forene deres deltagelse i dette netværk med deltagelse i de europæiske retlige netværk. Dermed er de spanske retsembedsmænd i det spanske retlige netværk for internationalt retligt samarbejde (i civile sager) ligeledes medlem af Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område, hvilket letter kontakten med deres ligestillede i netværket, der kommer fra andre lande, i udøvelsen af deres beføjelser
  • netværket af anklagere inden for området internationalt retligt samarbejde (Red de Fiscales de Cooperación Jurídica Internacional), som blev oprettet i 2002 for at have en tjeneste, som er specialiseret i internationalt retligt samarbejde, ved alle regionale anklagemyndigheder
  • anklagerne i dette netværk, som er specialister inden for internationalt samarbejde, hjælper med at kanalisere, orientere og yde hurtig og effektiv international retlig bistand
  • netværket af justitssekretærer (Red de Letrados de la Administración de Justicia – RECILAJ) er en national koordinationsstruktur, som justitsministeriet oprettede i 2010, og består af justitssekretærer med speciale i internationalt retligt samarbejde. Netværket yder støtte til de forskellige retlige tjenester i forbindelse med anmodninger og spørgsmål vedrørende internationalt retligt samarbejde.

Faglige organisationer

I Spanien finder man blandt de faglige organisationer, der repræsenterer de af retsvæsenets aktører, som medvirker direkte til anvendelsen af fællesskabsretsakter og internationale instrumenter vedrørende retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område, bl.a. følgende:

  • notarrådet (Consejo General del Notariado)
  • det spanske advokatråd (Consejo General de la Abogacía Española)
  • det spanske nationale kollegium af ansatte ved matrikel- og handelsregistre (Colegio de Registradores de la Propiedad y Mercantiles de España) og
  • det spanske råd for offentlige anklagere (Consejo General de Procuradores de España).

Oplysninger om netværket

På det spanske justitsministeriums websted finder man blandt diverse oplysninger om internationalt retligt samarbejde og international gensidig retshjælp et link til Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område. Linket er tilgængeligt på adressen: http://www.mjusticia.gob.es/cs/Satellite/Portal/es/area-internacional/cooperacion-juridica/auxilio-judicial-internacional.

Også på webstedet for domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial) finder man oplysninger om Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område: http://www.poderjudicial.es/portal/site/cgpj/menuitem.87fc234e64fd592b3305d5a7dc432ea0/?vgnextoid=11f808f69337f210VgnVCM1000006f48ac0aRCRD&vgnextlocale=fr&vgnextfmt=default&lang_choosen=fr. Webstedet omfatter ligeledes links til det europæiske civil- og handelsretlige atlas og til den europæiske e-Justice-portal.

Endelig giver statsadvokaturen (Fiscalía General del Estado) også oplysninger om Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område på sit websted på adressen: https://www.fiscal.es/fiscal/publico/ciudadano/fiscal_especialista/cooperacion_internacional/enlaces/!ut/p/a1/04_Sj9CPykssy0xPLMnMz0vMAfGjzOI9HT0cDT2DDbzcfSzcDBzdPYOdTD08jE28jYAKIoEKDHAARwN8-oNdYfpxKLAIMiHOfjwWENAfrh-FTwnYBWAF-LyIzwR_PzP9gtzQ0AiDTE8AQ426Eg.

Sidste opdatering: 19/12/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website