Småkrav

Polen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en særlig procedure for mindre krav?

Der findes en forenklet procedure i det polske retssystem, der er reguleret i artikel 5051-50514 i den civile retsplejelov (kodeksie postępowania cywilnego).

Den forenklede procedure strømliner og optimerer bevis- og appelprocedurerne ved at fremskynde og forenkle sagsbehandlingen ved domstolene og ved at indføre strengere formelle krav til parterne og pålægge dem at handle på en mere disciplineret måde, når de fører sager.

Den polske civile retsplejelov omfatter også den europæiske småkravsprocedure. Proceduren blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure med henblik på at forenkle og fremskynde civile sager og handelssager. Forordningen finder anvendelse i alle EU-medlemsstaterne undtagen Danmark. Den er gennemført i polsk ret ved artikel 50521-50527a i den civile retsplejelov.

1.1 Procedurens anvendelsesområde, beløbsgrænser

Den forenklede procedure anvendes i følgende sager, der falder ind under distriktsdomstolenes (Sądy Rejonowe) kompetence:

  • Krav ifølge aftaler, hvis værdi ikke overstiger 20 000 PLN, og krav i henhold til garanti eller kvalitetsgarantier eller krav som følge af forbrugsvarers uoverensstemmelse med en forbrugerkøbsaftale, hvis værdi ikke overstiger dette beløb.
  • Krav om betaling af husleje og beløb, der skal betales af lejere, eller beløb for benyttelse af en bolig i en andelsboligforening, uanset kravets værdi.

Ifølge den polske øverste domstols (Sąd Najwyższy) retspraksis skal erstatningskrav for manglende eller utilstrækkelig opfyldelse af en forpligtelse behandles efter den forenklede procedure, hvis kravet ikke overstiger 20 000 PLN. Hvis sagsøgeren forfølger et krav på under 20 000 PLN, der udgør den resterende del af en fordring, som allerede er fyldestgjort for et beløb på over 20 000 PLN, skal kravet også behandles efter den forenklede procedure. Udtrykket ”ifølge aftaler" betyder, at krav som følge af skadevoldende handlinger, uberettiget berigelse eller eksistensen af ejendomsret til ejendom, sameje eller fælles eje eller andre ejendomsrettigheder, hvis erhvervelse eller udøvelse giver anledning til en betalingsforpligtelse, ikke kan behandles under den forenklede procedure. Krav, der følger af andre retshandler end aftaler, kan heller ikke behandles efter denne procedure. dvs. ensidige retshandler, uanmodet forretningsførelse, tvangsarv og forpligtelser, der følger af en administrativ afgørelse eller direkte af lovbestemmelser.

Den forenklede procedure kan anvendes i sager vedrørende fysiske og juridiske personer eller virksomheder, arbejdsgivere og arbejdstagere. Anvendelse af proceduren er således ikke begrænset af enhedstypen. Det betyder derfor, at arbejds- og handelstvister kan behandles efter den forenklede procedure.

Den europæiske småkravsprocedure er omfattet af distriktsdomstolenes og de regionale domstoles og justitssekretærens kompetence efter reglerne om retternes stedlige kompetence som fastsat i den civile retsplejelov (artikel 16 sammenholdt med artikel 17 og artikel 505, stk. 22, i den civile retsplejelov).

I overensstemmelse med ovennævnte forordning er småkrav sager på det civil- og handelsretlige område (herunder i forbrugerforhold) og sager, hvor værdien af kravet, eksklusive renter og omkostninger, ikke overstiger 5 000 EUR (på det tidspunkt, hvor anmodningen modtages af den kompetente ret).

1.2 Anvendelse af proceduren

I henhold til artikel 5053 i den civile retsplejelov kan en sag efter den forenklede procedure kun vedrøre ét krav. Flere krav kan kun sammenlægges til ét krav, hvis de følger af samme kontrakt eller kontrakter af samme art. Hvis flere krav er blevet ulovligt sammenlagt til ét krav, vil retten afsige en kendelse om henvisning af sagen i medfør af artikel 1301 i den civile retsplejelov, hvis kravet om at afhjælpe denne formalitetsmangel ikke er blevet opfyldt. Hvis sagsøgeren forfølger en del af et krav, vil sagen blive behandlet efter den forenklede procedure, hvis denne procedure er passende for det samlede krav, der følger af de faktiske omstændigheder, som påberåbes af sagsøgeren. Krav kan ikke ændres under den forenklede procedure. Modkrav og modregning er tilladt, hvis kravene er omfattet af den forenklede procedure. Hovedintervention, biintervention, procesunderretning og partsskifte er ikke tilladt.

Sager behandles efter den forenklede procedure uanset parternes ønsker, hvilket betyder, at denne procedure er obligatorisk.

1.3 Blanketter

Ifølge den civile retsplejelovs artikel 5052 sammenholdt med artikel 125, stk. 2, skal alle processkrifter (navnlig indledende processkrifter, svarskrifter, anmodninger om at genoptage udeblivelsesdomme og angivelse af beviser), der indgives under den forenklede procedure, indgives på officielle formularer.

Formularerne kan fås ved henvendelse til kommunen eller rettens justitskontorer og findes på justitsministeriets websted (http://bip.ms.gov.pl/pl/formularze). Undladelse af anvendelse af den krævede formular udgør en formalitetsmangel.

Efter de almindelige bestemmelser i artikel 130 i den civile retsplejelov opfordrer retten, hvis et processkrift, som burde have været indgivet på en officiel formular, er indgivet på en anden måde eller ikke kan behandles, fordi andre formelle betingelser ikke er opfyldt, den pågældende part til at komplettere eller berigtige processkriftet eller afhjælpe formalitetsmanglerne inden for en uge og sender processkriftet til parten. I anmodningen om at afhjælpe formalitetsmanglerne bør alle de konstaterede mangler i processkriftet angives. Hvis parten ikke har fulgt opfordringen ved fristens udløb, eller et mangelfuldt processkrift indgives igen, afsiger retten en kendelse om, at processkriftet skal tilbagesendes.

I den europæiske småkravsprocedure er der fire standardformularer, der er knyttet som bilag til ovennævnte forordning: en anmodningsformular, en formular til brug for rettens anmodning om at komplettere eller berigtige en formular, en svarformular og en attest om retsafgørelser truffet i den europæiske småkravsprocedure.

1.4 Retlig bistand

Koncentrationsprincippet med hensyn til anbringender og beviser finder anvendelse i den forenklede procedure. Retten vil se bort fra påstande og anbringender fremsat af parterne og bevisbegæringer fra dem, efter at en anmodning, et modkrav eller en anmodning om genoptagelse af en udeblivelsesdom er fremsat, eller efter det første retsmøde til behandling af sagen er afsluttet (præklusionsordning), medmindre parten godtgør, at de ikke kunne, eller ikke skulle have, været fremsat tidligere (dommerens skøn). Dette skyldes den forenklede procedures hastighed. Hvis retten konkluderer, at det er umuligt eller meget vanskeligt definitivt at fastslå et kravs størrelse, kan den efter eget skøn anføre et passende beløb i dommen efter en samlet vurdering af alle omstændigheder i sagen. Hvis retten konkluderer, at sagen er meget kompliceret, eller at særlig viden er nødvendig for at afgøre den, vil sagen blive behandlet efter den almindelige procedure. Domstolen indkalder vidner og andre personer på den måde, den finder mest hensigtsmæssig med henblik på at minimere omkostningerne ved den forenklede procedure. Det er ikke længere muligt at fremlægge sagkyndige erklæringer (artikel 5056 i den civile retsplejelov), hvilket ligeledes gør det muligt at fremskynde proceduren.

1.5 Regler for bevisoptagelse

Koncentrationsprincippet med hensyn til anbringender og beviser finder anvendelse i den forenklede procedure. Retten vil se bort fra påstande og anbringender fremsat af parterne og bevisbegæringer fra dem, efter at en anmodning, et modkrav eller en anmodning om genoptagelse af en udeblivelsesdom er fremsat, eller efter det første retsmøde til behandling af sagen er afsluttet (præklusionsordning), medmindre parten godtgør, at de ikke kunne, eller ikke skulle have, været fremsat tidligere (dommerens skøn). Dette skyldes den forenklede procedures hastighed. Hvis retten konkluderer, at det er umuligt eller meget vanskeligt definitivt at fastslå et kravs størrelse, kan den efter eget skøn anføre et passende beløb i dommen efter en samlet vurdering af alle omstændigheder i sagen. Hvis retten konkluderer, at sagen er meget kompliceret, eller at særlig viden er nødvendig for at afgøre den, vil sagen blive behandlet efter den almindelige procedure. Domstolen indkalder vidner og andre personer på den måde, den finder mest hensigtsmæssig med henblik på at minimere omkostningerne ved den forenklede procedure. For at fremskynde den forenklede procedure kan der ikke fremlægges sagkyndige erklæringer (artikel 5056 i den civile retsplejelov).

1.6 Skriftlig procedure

Som hovedregel er den forenklede procedure skriftlig. De fleste anmodninger fra parterne skal indgives på særlige officielle formularer. Det er imidlertid også muligt at fremsætte mundtlige anmodninger, som vil blive optaget i protokollen for den forenklede procedure.  En part kan således anmode om, at begrundelsen for dommen skal foreligge umiddelbart efter, at dommen er afsagt (artikel 5058 i den civile retsplejelov). En part, som er til stede på det retsmøde, hvor dommen afsiges, kan give afkald på sin ret til appel ved en tilkendegivelse, der afgives, efter at dommen er afsagt. Hvis alle parter frafalder appel, er dommen endelig.

Den europæiske småkravsprocedure er en skriftlig procedure (artikel 125, stk. 2, sammenholdt med artikel 505, stk. 21, i den civile retsplejelov).

1.7 Dommens indhold

Hvis retten skønner, at sagen er meget kompliceret, eller at særlig viden er nødvendig for at afgøre den, kan sagen i medfør af den civile retsplejelovs artikel 5057 behandles af retten efter den almindelige procedure. I så fald opkræves ingen yderligere retsgebyrer. Sagen behandles af den pågældende ret efter en passende procedure, der ikke er den forenklede procedure. En retsafgørelse efter artikel 5057 i den civile retsplejelov skal træffes i et retsmøde som en afgørelse, der ikke kan appelleres.

1.8 Refusion af udgifter

Sagsøgeren skal betale et retsgebyr som ved den almindelige procedure. Betalingen af retsgebyret i forbindelse med den forenklede procedure er imidlertid reguleret af andre regler, nemlig artikel 28 i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager. I artiklen fastsættes et fast retsgebyr, der afhænger af kravets størrelse eller kontraktens værdi. Der opkræves følgende gebyrer:

  • op til 2 000 PLN: en afgift på 30 PLN
  • mellem 2 000 PLN og 5 000 PLN: en afgift på 100 PL
  • mellem 5 000 PLN og 7 500 PLN: en afgift på 250 PL
  • over 7 500 PLN: en afgift på 300 PLN.

I den forenklede procedure fordeles omkostningerne mellem parterne efter de generelle regler i artikel 98-110 i den civile retsplejelov. I henhold til artikel 98 i den civile retsplejelov skal den tabende part efter anmodning godtgøre den anden part omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af kravet. Retten tillægger omkostninger i enhver dom, der afslutter en sag i en bestemt instans.

1.9 Klagemulighed

Domme kan indbringes for en appelinstans. Hvis dommen er afsagt af distriktsdomstolen (Sąd Rejonowy), indgives appellen via denne ret til den regionale domstol (Sąd Okręgowy), og hvis dommen er afsagt af den regionale domstol, indgives appellen via denne ret til appeldomstolen (Sąd Apelacyjny) (artikel 367 og 369 sammenholdt med artikel 505, stk. 26 og 27, i den civile retsplejelov).

Hvis betingelserne i forordningens artikel 7, stk. 3, er opfyldt, afsiger retten en udeblivelsesdom. Sagsøgte kan indbringe en udeblivelsesdom for den ret, der har afsagt dommen. Hvis sagsøgeren ikke får medhold, kan sagsøgeren appellere efter de generelle regler (artikel 339, stk. 1, artikel 342 og artikel 344, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Sidste opdatering: 11/03/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.