Småkrav

Kroatien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en særlig procedure for mindre krav?

I Kroatien findes reglerne om småkrav i artikel 457-467 i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) (Narodne Novine (NN, Republikken Kroatiens lovtidende), nr. 53/91, 91/92, 112/99, 129/00, 88/01, 117/03, 88/05, 2/07, 96/08, 84/08, 123/08, 57/11, 25/13 og 89/14, herefter: ZPP), mens den europæiske småkravsprocedure ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (herefter: forordning nr. 861/2007) er reguleret af bestemmelserne i artikel 507.o-507.ž i ZPP.

1.1 Procedurens anvendelsesområde, beløbsgrænser

Småkravssager ved lokale domstole vedrører tvister, hvor kravet beløber sig til højst 10 000 HRK.

I handelsretterne behandles sagerne efter småkravsproceduren, hvis kravet ikke overstiger 50 000 HRK.

Småkravsproceduren omfatter også krav, der ikke vedrører penge, men hvor sagsøgeren i stedet har accepteret at modtage et beløb på højst 10 000 HRK (lokale domstole) eller 50 000 HRK (handelsretterne) til fyldestgørelse af kravet.

Småkravsproceduren omfatter også krav, hvor genstanden for kravet ikke er penge, men levering af løsøre, hvis værdi ifølge sagsøgeren ikke overstiger 10 000 HRK (lokale domstole), eller 50 000 HRK (handelsretterne).

De gældende bestemmelser i forordning nr. 861/2007 finder anvendelse i europæiske småkravssager, hvis kravets størrelse ikke overstiger 2 000 EUR på det tidspunkt, hvor den kompetente retsinstans modtager anmodningsformularen, ekskl. alle renter, omkostninger og gebyrer.

1.2 Anvendelse af proceduren

Småkravssager behandles ved en lokal domstol eller en handelsret efter reglerne om saglig kompetence i artikel 34 og 34.b i ZPP. Småkravssager indledes ved at indgive et krav til den kompetente domstol, dvs. ved at indgive en begæring om fuldbyrdelse baseret på et officielt bekræftet dokument, der er oprettet for en notar, når der rettidigt er rejst en indsigelse, som kan antages til realitetsbehandling, mod en fuldbyrdelseskendelse.

1.3 Blanketter

Formularer, andre krav eller erklæringer indgives skriftligt, pr. fax eller e-mail og bruges kun inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure som omhandlet i forordning nr. 861/2007.

Der findes ingen andre standardformularer til brug for indledning af småkravsproceduren.

1.4 Retlig bistand

ZPP indeholder ingen særlige bestemmelser om retshjælp i småkravssager. En sagsøger kan være repræsenteret af en advokat i forbindelse med en sådan sag.

Hvis bestemmelserne i loven om gratis retshjælp (Zakon o besplatnoj pravnoj pomoći) (Narodne Novine (NN, Republikken Kroatiens lovtidende), nr. 143/13 – https://narodne-novine.nn.hr/clanci/sluzbeni/2013_12_143_3064.html) er opfyldt, har parterne i sagen ret til primær og sekundær retshjælp.

En liste over foreninger og retshjælpsorganisationer med tilladelse til at yde primær retshjælp kan findes ved at klikke på følgende link:
https://pravosudje.gov.hr/istaknute-teme/besplatna-pravna-pomoc/ovlastene-udruge-i-pravne-klinike-za-pruzanje-primarne-pravne-pomoci/6190

1.5 Regler for bevisoptagelse

I småkravssager skal parterne redegøre for alle de faktiske omstændigheder, som deres krav er støttet på, senest når de anlægger sagen eller indgiver deres svarskrift, og skal fremlægge alle nødvendige bevismidler til at underbygge sagens faktiske omstændigheder.

Parterne må kun påberåbe sig nye faktiske omstændigheder eller fremlægge nye beviser ved et forberedende retsmøde, hvis de var lovligt forhindret i at kunne henvise til dem i stævningen eller svarskriftet.

Retten vil se bort fra nye faktiske omstændigheder og beviser, der fremlægges af parterne ved det forberedende retsmøde i strid med ovennævnte bestemmelse.

De almindelige bestemmelser i ZPP gælder for bevisoptagelse. Bevismidler i småkravssager kan derfor bestå af syn og skøn, dokumenter, vidneforklaringer, sagkyndige rapporter bestilt af en domstol og beviser fremlagt af parterne, og retten afgør herefter, hvilke af de fremlagte beviser der må lægges til grund for sagens faktiske omstændigheder.

Yderligere oplysninger om bevisoptagelse er indeholdt i oplysningspakken med titlen "Bevisoptagelse – Republikken Kroatien" (Izvođenje dokaza – Republika Hrvatska).

1.6 Skriftlig procedure

Småkravssager behandles skriftligt.

I småkravssager forkyndes kravet altid for sagsøgte, så denne part kan afgive bemærkninger, og i rettens indkaldelse til at afgive forklaring i et svarskrift vil parterne blive informeret om, at en sagsøger anses for at have frafaldet sagen, hvis den pågældende undlader at deltage i det første retsmøde, at parterne i denne sag skal redegøre for alle de faktiske omstændigheder senest ved indgivelsen af stævningen eller svarskriftet, at der ikke må forelægges nye omstændigheder eller beviser i det forberedende retsmøde, bortset fra de tilfælde, der er fastsat i artikel 461a, stk. 3, i ZPP, hvor parterne var lovligt forhindret i at kunne henvise til faktiske omstændigheder eller fremlægge beviser før indledningen af det forberedende retsmøde, og at denne afgørelse kun kan appelleres på grund af væsentlige overtrædelser af de civilretlige bestemmelser i artikel 354, stk. 2, dvs.:

• punkt 1 – hvis en dommer, som skulle erklæres inhabil ifølge lovgivningen (jf. artikel 71, stk. 1, punkt 1-6 i ZPP), eller som var inhabil ifølge en kendelse, eller en person, som ikke havde domsmyndighed, deltog i domsafsigelsen

• punkt 2 – hvis der blev truffet afgørelse om et krav i en tvist, som ikke henhører under domstolens kompetence (jf. artikel 16 i ZPP)

• punkt 4 – hvis retten i strid med ZPP har baseret sin afgørelse på bestemmelser, som parterne ikke kan godtage (jf. artikel 3, stk. 3, i ZPP)

• punkt 5 – hvis retten i strid med ZPP har afsagt en dom på grundlag af en anerkendelse af kravet, en dom baseret på frafald af kravet, en udeblivelsesdom eller en dom uden rettergang

• punkt 6 – hvis en af parterne på grund af retsstridige handlinger og specifikt manglende forkyndelse (af retsdokumenter) ikke fik lejlighed til at afgive forklaring i retten

• punkt 8 – hvis en person, der ikke kan være part i sagen, deltog i den enten som sagsøger eller som sagsøgt, eller hvis en juridisk person ikke var repræsenteret som part af en fuldmægtig, eller hvis en umyndig part ikke var repræsenteret ved en værge eller juridisk stedfortræder, eller hvis en juridisk stedfortræder eller advokat reelt ikke havde den nødvendige rettergangsfuldmagt eller foretage visse formelle retsskridt, såfremt der ikke efterfølgende gives bemyndigelse til procesførelse eller til iværksættelse af visse formelle processkridt

• punkt 9 – hvis der blev truffet afgørelse om et krav, om hvilket der allerede verserede en sag, eller om hvilket der allerede var afsagt en retskraftig dom, eller hvis der allerede var indgået et retsforlig eller et forlig, som efter særlige forskrifter har karakter af et retsforlig

• punkt 10 – hvis offentligheden i strid med lovgivningen var udelukket fra retssagen

• punkt 11 – hvis dommen er behæftet med fejl, som gør, at den ikke kan prøves, og især hvis domskonklusionen er uforståelig, hvis konklusionen er selvmodsigende, eller hvis den strider mod dommens præmisser, eller hvis dommen slet ikke indeholder nogen præmisser, eller hvis den ikke angiver begrundelsen for afgørende faktiske omstændigheder, eller hvis denne begrundelse mangler klarhed eller er selvmodsigende, eller hvis der vedrørende de afgørende faktiske omstændigheder er uoverensstemmelse mellem det, der er angivet i dommens præmisser om indholdet af dokumenter eller referater vedrørende forklaringer, som er afgivet under sagen, og selve de konkrete dokumenter og referater

eller i tilfælde af, at der foreligger en retlig fejl.

Såfremt parten har midlertidig eller fast bopæl uden for Kroatien, og vedkommendes adresse er ukendt, skal forkyndelsen af processuelle meddelelser finde sted efter bestemmelser, der er bindende for Kroatien, og ifølge EU-lovgivningen, navnlig med hensyn til proceduren i artikel 13 i forordning nr. 861/2007.

1.7 Dommens indhold

En dom i en småkravssag afsiges umiddelbart efter afslutningen af hovedforhandlingen. Ved afsigelse af dommen har retten pligt til at vejlede de tilstedeværende parter om, under hvilke betingelser de kan appellere dommen.

Eftersom der ikke er særlige bestemmelser om dommens indhold i småkravssager, finder ZPP's almindelige bestemmelser anvendelse, dvs. artikel 338 i ZPP, hvori det er fastsat, at en skriftlig version af dommen skal indeholde en formel indledning, en konklusion og en begrundelse i form af præmisser.

Indledningen til en dom skal indeholde: en oplysning om, at dommen afsiges i Kroatiens navn, rettens betegnelse, fulde navn på enedommeren eller retsformanden, den refererende dommer og rettens øvrige medlemmer, fulde navn, titel og bopæl eller hjemsted for parterne, deres advokater og befuldmægtigede, en kort angivelse af tvistens genstand, datoen for afslutningen af retssagen, angivelse af de parter, deres advokater og befuldmægtigede, som deltog i retssagen, og datoen for dommens afsigelse.

Dommens konklusion skal indeholde rettens afgørelse om at fremme eller afvise realitetsbehandlingen af den principale påstand eller subsidiære påstande samt en afgørelse om, hvorvidt det krav, der er fremsat med henblik på en afgørelse, består eller ej (artikel 333 i ZPP).

I præmisserne gør retten rede for parternes påstande, de faktiske omstændigheder, de har redegjort for, og de beviser, disse påstande støttes på, hvilke af disse faktiske omstændigheder retten har lag til grund for sagens afgørelse, hvorfor og hvordan den har lagt dem til grund, og om den har gjort det som følge af bevisoptagelse, hvilke beviser der blev fremlagt, og hvordan de blev bedømt. Retten anfører specifikt, hvilke materielle bestemmelser der er anvendt ved sagens afgørelse, og angiver om nødvendigt sin stillingtagen til parternes standpunkter for så vidt angår sagens retsgrundlag, og til eventuelle begæringer eller indsigelser, som den ikke har begrundet i de kendelser, den har afsagt under sagen.

Præmisserne for en udeblivelsesdom, en dom baseret på anerkendelse af et krav eller en dom baseret på frafald af kravet skal kun indeholde en begrundelse for disse domme.

1.8 Refusion af udgifter

En afgørelse om betaling af sagsomkostningerne i en småkravssag træffes på grundlag af de almindelige bestemmelser i ZPP, hvorved den part, der taber en retssag fuldt ud, er forpligtet til at erstatte modpartens og dennes repræsentants omkostninger.

Såfremt en part får delvist medhold i sine påstande, kan retten pålægge hver part at bære deres egne omkostninger eller den ene part at betale en forholdsmæssig andel af den andens og dennes repræsentants omkostninger.

Retten kan afgøre, at den ene part skal betale alle de omkostninger, der er afholdt af modparten og dennes repræsentant, hvis det kun er en relativt lille del af sin påstand, modparten ikke fik medhold i, og der ikke blev afholdt særskilte omkostninger til den del.

På den anden side er en part uanset sagens udfald forpligtet til at afholde alle modpartens omkostninger, der skyldes hans eller hendes egen fejl eller begivenheder, som han eller hun har ansvaret for.

1.9 Klagemulighed

I småkravssager kan parterne inden otte dage iværksætte appel til prøvelse af dommen eller afgørelsen i første instans.

Appelfristen løber fra den dag, hvor dommen eller afgørelsen blev afsagt. Hvis dommen eller afgørelsen blev forkyndt for en part, beregnes fristen fra forkyndelsesdagen.

Dommen eller afgørelsen, der afslutter småkravssagen, kan anfægtes af de grunde, der er nærmere beskrevet i punkt 1.6, dvs. på grund af en væsentlig overtrædelse af retsplejereglerne, jf. punkt 1, 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10 og 11 i artikel 354, stk. 2, i ZPP.

Sidste opdatering: 23/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.