Europæisk betalingspåkrav

Irland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

Der findes ikke nogen specifik betalingspåkravsprocedure i Irland, men en sagsøger, som har krav på et bestemt beløb, eller hvis krav let kan opgøres, kan få afsagt en udeblivelsesdom.

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

Hvis sagsøgte ikke giver møde eller ikke indgiver et svarskrift, kan sagsøger få afsagt en udeblivelsesdom. Hvis det oprindelige krav vedrører et bestemt eller fast beløb, kan fordringshaveren få den retskraftige dom indført i det domsregister, der føres af Central Office of the High Court eller af Circuit Court Office, afhængigt af kravets størrelse (bortset fra i et mindre antal sager, f.eks. vedrørende udlån af penge, hvor sagsøger skal anmode om en udeblivelsesdom eller få rettens tilladelse til at få en dom i hans favør indført i registret). Med andre ord kan sagsøger/kreditor i mange ukomplicerede sager om inddrivelse af fordringer få afsagt en udeblivelsesdom uden at skulle anlægge en retssag og kan få det relevante dommerkontor til at træffe en afgørelse ved en administrativ procedure.

Hvis kravet ikke vedrører et bestemt beløb, skal sagsøger anlægge sag ved en domstol, og sagen kan kun afgøres af domstolene.

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Der kan afsiges udeblivelsesdom i næsten alle typer sager. Denne procedure anvendes ikke kun til krav stiftet ved aftale eller pengekrav, selv om systemet er endnu mere ligetil for sådanne krav. De vigtigste undtagelser omfatter bl.a. udlån af penge.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

Nej.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Anvendelse af proceduren er frivillig, da sagsøger skal foretage visse handlinger, før der kan afsiges udeblivelsesdom. Sagsøger skal eksempelvis indgive de nødvendige dokumenter til det relevante dommerkontor eller udstede og forkynde en stævning og en proceserklæring for sagsøgte. Hvis sagsøgte undlader eller nægter at besvare sagsøgers krav, og hvis sagsøger ikke anmoder om afsigelse af udeblivelsesdom, vil det eneste alternativ for sagsøger være ikke at gå videre med kravet.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

I henhold til aftaler mellem lande om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser mellem Irland og andre medlemsstater (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, nu erstattet af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012) eller lignende aftaler med tredjelande kan proceduren også anvendes, hvis sagsøgte bor i et andet retsområde. Hvis sagsøgte er bosat uden for retsområdet, skal sagsøger sikre, at der sker behørig forkyndelse for sagsøgte i overensstemmelse med rettens regler om forkyndelse uden for retsområdet. Hvis sagsøgte, som bor i et andet retsområde, ikke giver møde eller indgiver et svarskrift mod sagsøgers krav, kan sagsøger anmode om at få afsagt udeblivelsesdom på normal vis.

1.2 Den kompetente domstol

Hvilken ret der har kompetence, afhænger af kravets art eller størrelse. Sagsøger bør henvende sig til den ret, hvor sagen blev anlagt, og denne ret kan derefter vurdere, hvorvidt sagsøgte har givet møde eller indgivet svarskrift, og hvorvidt fristen herfor er udløbet. Hvis kravet lyder på mindre end 75 000 EUR (60 000 EUR for personskadesager), kan sagsøger indbringe kravet for Circuit Court. Hvis beløbet er højere end dette, skal det indbringes for High Court. Hvis kravet lyder på mindre end 15 000 EUR, skal det indbringes for District Court. Hvis kravet lyder på mindre end 2 000 EUR, skal det indbringes i henhold til småkravsproceduren.

1.3 Formkrav

Sagsøger skal sikre, at de procedurer, som er foreskrevet i reglerne for retten, følges. Stævningen skal forkyndes for sagsøgte. Hvis sagsøgte ikke giver møde eller indgiver et svarskrift, kan sagsøger anmode om at få afsagt en udeblivelsesdom. Hvis kravet vedrører et aftalt beløb, skal sagsøger blot have anmodet om eller krævet betaling fra skyldner, og herefter er sagsøger generelt berettiget til at få afsagt dom af det relevante dommerkontor uden at skulle have en retskendelse eller indgive anmodning til en dommer. De relevante medarbejdere på dommerkontoret undersøger derefter, om sagsøgte har anerkendt kravet, hvorvidt fristerne derfor er udløbet, samt om sagsøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af f.eks. en erklæring om, at forkyndelse er sket, og en gældsopgørelse, som viser, hvor stort et beløb det drejer sig om.

Hvis kravet vedrører et bestemt beløb, eller hvis kravet er vanskeligt at opgøre, skal sagsøger anmode retten om en udeblivelsesdom.

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Ja. I High Court er den relevante lov om udeblivelsesdomme ved manglende fremmøde bekendtgørelse nr. 13 i reglerne for de højere retsinstanser af 1986, med senere ændringer, mens det for udeblivelsesdomme ved manglende svarskrift er bekendtgørelse nr. 27. I Circuit Court skal en anmodning om en udeblivelsesdom ledsages af dokumentation, herunder selve det originale betalingspåkrav og en erklæring om forkyndelse af betalingspåkravet. Endvidere skal anmodningen om udeblivelsesdom indgives i overensstemmelse med formular 9 og 10 i bilaget til reglerne for Circuit Court af 2001. Formularerne findes i et bilag til disse regler.

Tilsvarende kan formularerne til brug i District Court findes som bilag til reglerne for Court Rules.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Nej. Hvis kravet lyder på over 75 000 EUR (60 000 EUR for personskadesager), skal betalingspåkravet imidlertid indgives til Circuit Court, og hvis det drejer sig om komplicerede spørgsmål, tilrådes det at søge juridisk bistand og advokatbistand, selv om det ikke er obligatorisk.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

Betalingspåkravet skal indeholde parternes navne, adresser og, om relevant, beskæftigelse. Det skal også angive kravets størrelse, en beskrivelse af, hvordan kravet opstod/søgsmålsgrunden, samt en beskrivelse af, hvilke skridt fordringshaveren har taget for at inddrive beløbet.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Sagsøger/fordringshaver skal i betalingspåkravet angive alle relevante oplysninger om kravet, såsom det skyldige beløb/det beløb, der inddrives, oplysninger om, hvordan kravet opstod, hvilke skridt denne har taget for at inddrive kravet, samt en beskrivelse af alle andre relevante oplysninger, hvor det er relevant og afhængigt af kravets art, herunder oplysninger om skader eller tab, modtaget behandling eller andre negative konsekvenser af sagens genstand.

1.4 Afvisning af begæringen

Retten vil afvise en anmodning om en udeblivelsesdom, hvis fordringshaveren ikke opfylder rettens regler. Hvis reglerne om forkyndelse af dokumenter f.eks. ikke er overholdt, vil anmodningen blive afvist.

1.5 Klageadgang

Hvis retten afviser at afsige udeblivelsesdom, sker det normalt fordi sagsøger ikke har overholdt rettens regler, og det kan derfor være nødvendigt for sagsøger at starte forfra ved at forkynde en ny stævning for sagsøgte i overensstemmelse med de gældende regler.

Sagsøgte kan anmode om omstødelse af en udeblivelsesdom. For at anke en udeblivelsesdom skal sagsøgte over for retten redegøre for, hvorfor denne ikke mødte frem i retten eller indgav svarskrift, og retten skal finde det godtgjort, at sagsøgtes forklaring forklarer eller begrunder dette. Hvis sagsøgte får medhold, vil dommen blive omstødt, og sagsøgte vil få mulighed for at forsvare sig i sagen.

1.6 Indsigelse

Hvis retten mener, at dommen bør omstødes, kan sagsøgte forsvare sig i sagen og indgive et svarskrift, hvorefter sagen vil fortsætte på normal vis.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Hvis sagsøgte indgiver et svarskrift inden for den frist, der er fastsat i reglerne eller af retten, vil sagen fortsætte på normal vis. Dommeren skal afgøre, hvad der skal ske i sagen, hvis det er nødvendigt at give nogen anvisninger i den henseende.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

Hvis sagsøgte ikke indgiver svarskrift, kan det betyde, at sagsøger får afsagt en udeblivelsesdom.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

En udeblivelsesdom er en retskraftig dom. Se svarene på spørgsmål 1.3.d) ovenfor.

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

Sagsøgte kan anmode retten om at få dommen ændret eller omstødt. En sådan anmodning skal behandles af den samme ret. Retten kan omstøde dommen, hvis den mener, at det ville være berettiget, og hvis der er sket nogen uregelmæssigheder i forbindelse med afsigelsen af dommen, eller hvis den finder det godtgjort, at sagsøgte har en reel udsigt til at få medhold. Begge parter kan anke afgørelsen om omstødelse af dommen eller afslaget på omstødelse af dommen.

Sidste opdatering: 25/07/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.