Europæisk betalingspåkrav

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

Ja. Kapitel 49 i den civile retsplejelov (Tsiviilkohtumenetluse seadustiku) regulerer proceduren for betalingspåkrav.

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Denne procedure anvendes på anmodninger om betaling af et bestemt beløb, der udspringer af privatretlige forpligtelser.

Proceduren for betalingspåkrav finder ikke anvendelse på krav uden for kontrakt med undtagelse af:

  • visse krav, der følger af lov om ansvarsforsikring af motorkøretøjer (liikluskindlustuse seadus)
  • krav, hvor skyldneren har anerkendt fordringen, eller hvor der er indgået en anden aftale, der forpligter til opfyldelse.

Proceduren for betalingspåkrav kan ikke anvendes, når:

  • fordringen endnu ikke er forfalden til betaling på det tidspunkt, hvor anmodningen indgives, bortset fra krav på morarenter, eller når fordringen hviler på en gensidig forpligtelse, og forpligtelsen endnu ikke er opfyldt
  • fordringen vedrører erstatning for ikke-økonomisk skade
  • kravet fremsættes over for en skyldner, der er gået konkurs
  • fordringer er rettet mod flere debitorer, og de hverken hviler på samme grundlag eller på de samme forpligtelser.

Proceduren for betalingspåkrav finder ikke anvendelse på accessoriske krav, i det omfang de overstiger hovedkravet.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

Ja, proceduren for betalingspåkrav finder ikke anvendelse på krav, der overstiger 6 400 EUR. Dette beløb dækker både hovedkrav og accessoriske krav.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Det er frivilligt, om man vil anvende hasteproceduren for betalingspåkrav. Fordringshaveren afgør, om han vil anvende proceduren for betalingspåkrav eller den almindelige procedure.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Ja. Der er ingen begrænsninger i den nationale lovgivning med hensyn til anvendelsen af proceduren for betalingspåkrav over for sagsøgte, der har bopæl eller opholder sig i et andet land. Inden for Unionen udpeges den ret, der har kompetence i forhold til sagsøgte, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1215/2012.

1.2 Den kompetente domstol

Anmodninger om indledning af hasteproceduren for betalingspåkrav behandles af afdelingen for betalingspåkrav ved dommerkontoret i Haapsalu, der henhører under provinsretten i Pärnu (Pärnu Maakohtu Haapsalu kohtumaja).

1.3 Formkrav

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Hasteproceduren for betalingspåkrav er kun tilgængelig i elektronisk form. Anmodninger herom skal derfor indgives til den kompetente ret ved hjælp af det elektroniske sagsbehandlingssystem (Avalik E-toimik) eller via de statslige informationssystemers elektroniske dataudveksling (X-road).

Anmodninger kan indgives til det elektroniske sagsbehandlingssystem via følgende link: https://www.e-toimik.ee/

I henhold til § 485, stk. 2, i den civile retsplejelov kan der gøres indsigelse ved hjælp af den formular, der er vedhæftet betalingsopfordringen, eller i et andet format. Formularerne findes også på justitsministeriets websted: http://www.just.ee/et/eesmargid-tegevused/maksekasumenetlus-ja-e-toimik..

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Nej, der er intet krav om, at man lader sig repræsentere af en advokat.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

En anmodning om indledning af hasteproceduren for betalingspåkrav skal indeholde en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for kravet, og en angivelse af de dokumenter, som sagsøger kan fremlægge til støtte for sit krav under retssagen. Kravet skal være begrundet i sagens faktiske omstændigheder og være underbygget af relevante dokumenter. Et krav er åbenbart ugrundet, hvis kravet henset til de faktiske omstændigheder, der er henvist til i anmodningen, ud fra en retlig betragtning ikke kan imødekommes.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Det er ikke nødvendigt at fremlægge dokumentation til støtte for de krav, der er fremsat. Anmodningen skal til gengæld indeholde en kort beskrivelse af de dokumenter, som sagsøger kan fremlægge til støtte for sit krav under retssagen.

1.4 Afvisning af begæringen

Retten afviser en anmodning om indledning af hasteproceduren for betalingspåkrav, når:

  1. hasteproceduren for betalingspåkrav ifølge retsplejeloven (tsiviilkohtumenetluse seadustik) ikke kan anvendes
  2. anmodningen ikke opfylder de krav, der er fastlagt i retsplejeloven
  3. det ikke har været muligt at forkynde betalingsopfordringen for skyldneren inden for rimelig tid, og den ikke kan forkyndes ved offentlig bekendtgørelse, og fordringshaveren udtrykkeligt har anmodet om, at proceduren afsluttes, hvis der gøres indsigelse
  4. fordringshaveren ikke inden for den fastsatte frist underretter retten om udfaldet af forkyndelsen af processkrifter for modparten
  5. der er vægtige grunde til at suspendere proceduren.

1.5 Klageadgang

En kendelse om afvisning af en anmodning om et betalingspåkrav kan ikke kæres. En afvisning af en sådan anmodning begrænser ikke fordringshaverens ret til at fremsætte sit krav under en almindelig retssag eller i forbindelse med hasteproceduren for betalingspåkrav.

1.6 Indsigelse

Skyldneren kan gøre indsigelse mod et krav eller en del af kravet senest 15 dage efter forkyndelsen af betalingsopfordringen eller - i tilfælde hvor forkyndelse har fundet sted i udlandet - inden for en frist på 30 dage.

Der kan gøres indsigelse ved hjælp af den formular, der er vedhæftet betalingsopfordringen, eller i et andet format. Indsigelsen skal ikke være begrundet.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Hvis skyldneren rettidigt gør indsigelse mod betalingsopfordringen, vil den ret, der har udfærdiget betalingsopfordringen, efterfølgende behandle sagen på et retsmøde eller henvise sagen til den ret, der er angivet i anmodningen om indledning af proceduren for betalingspåkrav, eller til den ret, der er angivet i en fælles anmodning fra parterne. I sager vedrørende ejendomsret til en lejlighed eller til en andelslejlighed behandler retten fortsat sagen inden for rammerne af proceduren uden appeladgang, medmindre fordringshaveren har nedlagt påstand om, at sagen behandles under en almindelig civil sag, eller har begæret proceduren afsluttet. En almindelig civil sag anses for at være blevet anlagt, når anmodningen om indledning af hasteproceduren for betalingspåkrav er blevet indgivet.

Hvis sagsøgeren udtrykkeligt har anmodet om, at sagen hæves, hvis der gøres indsigelse, afsluttes proceduren.

Hvis skyldneren delvist har anerkendt fordringshaverens krav i sin indsigelse mod betalingsopfordringen, udsteder den kompetente ret et betalingspåkrav (ved en kendelse) vedrørende det beløb, som skyldneren har anerkendt at skulle betale, og fortsætter behandlingen af sagen for så vidt angår restbeløbet inden for rammerne af en almindelig civil sag eller inden for rammerne af proceduren uden appeladgang.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

Hvis skyldneren ikke betaler det beløb, der er angivet i betalingsopfordringen, eller ikke har gjort indsigelse herimod rettidigt, udsteder retten et betalingspåkrav (ved en kendelse) vedrørende dette beløb.

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

I betalingspåkravet oplyses skyldneren om sin ret til at kære kendelsen vedrørende betalingspåkravet inden for en frist på 15 dage eller 30 dage, hvis betalingspåkravet forkyndes i udlandet. Skyldneren oplyses om, at han eller hun kun har adgang til at kære kendelsen, såfremt et af følgende forhold gør sig gældende:

  1. betalingsopfordringen blev forkyndt for skyldneren på en anden måde end ved personlig forkyndelse (som bekræftet ved skyldnerens underskrift), og forkyndelsen ikke skete inden for den fastsatte frist, uden at dette kan lægges skyldneren til last, og han således ikke var i stand til at gøre indsigelse rettidigt,
  2. skyldneren kunne ikke gøre indsigelse mod betalingsopfordringen af en vægtig grund uden for dennes kontrol
  3. betingelserne for anvendelse af hasteproceduren for betalingspåkrav var ikke opfyldt i det konkrete tilfælde, eller disse betingelser var blevet tilsidesat i væsentligt omfang, eller den fordring, der ligger til grund for betalingspåkravet, er åbenbart ugrundet.

En skyldners retlige repræsentant eller en af dennes legale arvinger kan kære en kendelse vedrørende et betalingspåkrav inden for en frist på to måneder efter, at vedkommende har fået kendskab hertil, hvis det viser sig, at der forelå en grund til suspension af proceduren på det tidspunkt, hvor retten traf sin afgørelse, og retten ikke havde eller kunne have haft kendskab hertil. En eventuel kære skal være støttet på et af de ovennævnte forhold.

Sidste opdatering: 25/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website