1 Findes der en procedure for betalingspåbud?
Retsplejelovens kapitel XXXVIII, "Betalingspåkravsprocedure", (den bulgarske statstidende nr. 59 af 20.7.2007, ikrafttrædelsesdato 1.3.2008, som ændret ved SG nr. 42/2009, og senest ændret ved SG nr. 13/2017) foreskriver en forenklet procedure, hvorved fordringshaver kan inddrive sit krav, når det er usandsynligt, at skyldneren vil bestride kravet.
1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?
1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?
Fordringshaver kan anmode om et betalingspåkrav for følgende krav:
- pengekrav eller krav på fungible ting, hvor kravet henhører under distriktsrettens kompetence (Rayonen sad)
- overdragelse af løsøre, som skyldneren har modtaget og forpligtet sig til at returnere, eller som er genstand for pantsætning, eller som skyldneren har overdraget med en forpligtelse til at lade ejendomsretten overgå til fordringshaveren, hvor kravet henhører under distriktsrettens kompetence
Endvidere kan fordringshaveren i henhold til den udtrykkelige bestemmelse i artikel 417 i den civile retsplejelov også anmode om udstedelse af et betalingspåkrav, uanset beløb, hvis kravet vedrører:
- en forvaltningsakt, i henhold til hvilken fuldbyrdelsesafgørelsen overlades til de civile retter
- et dokument eller en udskrift af regnskaber, som udgør dokumentation for statslige agenturers, kommuners og bankers krav
- et skøde, en aftale eller anden form for kontrakt med notarbekræftelse af underskrifterne, som henviser til forpligtelserne deri vedrørende betaling af penge eller andre fungible ting samt forpligtelser til at overføre bestemte aktiver
- en udskrift af pantregisteret for et registreret pant samt for iværksættelse af fuldbyrdelse vedrørende overdragelse af pantsatte aktiver
- en udskrift af pantregisteret for en registreret købsaftale med ejendomsforbehold, indtil prisen er betalt, eller en leasingaftale – vedrørende returnering af solgte eller leasede aktiver
- en pantaftale eller et pantebrev i henhold til artikel 160 og 173, stk. 3, i obligations- og aftaleloven
- et gyldigt dokument under segl vedrørende et privat, statsligt eller kommunalt krav, som skal fuldbydes i henhold til proceduren i den civile retsplejelov
- en meddelelse om skatterestance
- en egenveksel, veksel eller deres tilknyttede sikkerhed samt en obligation eller kuponer hertil.
Hvis anmodningen ledsages af et dokument som omhandlet i artikel 417 i den civile retsplejelov, som kravet vedrører, kan fordringshaveren anmode retten om umiddelbar fuldbyrdelse samt om udstedelse af en fuldbyrdelsesordre.
1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?
Hvis kravet hidrører fra nogle af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 417 i den civile retsplejelov, gælder der ingen øvre grænse for dette beløb.
Ifølge de øvrige bestemmelser om pengekrav, krav på fungible ting eller overdragelse af løsøre kan der kun udstedes et betalingspåkrav, hvis kravet er underlagt distriktsrettens kompetence. Distriktsretten har kompetence over krav i civil- og handelsretlige sager på op til 25 000 BGN samt alle krav om underholdsbidrag, arbejdskonflikter og betaling af restancer.
1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?
Anvendelse af proceduren er frivillig. Selv om kravene for udstedelse af et betalingspåkrav er opfyldt, er fordringshaveren ikke forpligtet til at vælge denne procedure, men kan i stedet vælge at anlægge en civil retssag.
1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?
Der udstedes ikke et betalingspåkrav, hvis skyldneren ikke har fast bopæl og sædvanligt opholdssted eller hjemsted og forretningssted i Republikken Bulgarien.
1.2 Den kompetente domstol
Anmodningen indgives til distriktsretten på det sted, hvor debitor har bopæl eller forretningssted, og retten har derefter tre dage til at undersøge, om den har stedlig kompetence. Hvis retten ikke mener, at sagen hører under dennes kompetence, henvises den til den kompetente ret.
1.3 Formkrav
1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)
Det er obligatorisk at anvende formularer godkendt af justitsministeren. Disse formularer findes i et bilag til bekendtgørelse nr. 6 af 20. februar 2008 om godkendelse af formularer til betalingspåkrav, anmodninger om udstedelse af betalingspåkrav og andre dokumenter vedrørende betalingspåkravsproceduren, som er udstedt af justitsministeriet.
1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?
Det er ikke obligatorisk.
1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?
Anmodningen skal beskrive de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for kravet, og kravets genstand.
1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?
Det er ikke nødvendigt at vedlægge dokumentation til anmodningen. Fordringshaveren kan vedlægge dokumentation, men er ikke forpligtet til det, fordi proceduren kun har til formål at efterprøve, om kravet bestrides. Det er tilstrækkeligt, at fordringshaveren gør gældende, at kravet eksisterer. Hvis skyldneren bestrider betalingspåkravet, finder der en prøvelse af kravets gyldighed sted inden for rammerne af proceduren. Anmodningen skal ledsages af en fuldmagt, hvis den indgives af en fuldmægtig, samt en kvittering for betaling af stempelgebyr og sagsomkostninger, hvor det er relevant.
1.4 Afvisning af begæringen
Anmodningen om udstedelse af et betalingspåkrav afvises i følgende tilfælde:
- Hvis kravet ikke opfylder kravene i artikel 410 i den civile retsplejelov, dvs. at det ikke vedrører betaling af penge eller fungible ting til et beløb på op til 25 000 BGN eller løsøre i den kategori, der er omhandlet i artikel 410, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov. Hvis anmodningen ikke opfylder de formelle krav, vil anmodningen ikke blive behandlet, men blive afvist uden videre. Det er kun i særlige tilfælde, hvor fordringshaveren ikke har brugt den godkendte ansøgningsformular eller har brugt en forkert formular, hvor retten pålægger denne at afhjælpe dette og medsender den korrekte formular (artikel 425, stk. 2, i den civile retsplejelov).
- Hvis kravet er i strid med lovgivningen eller god etik og moral.
- Hvis skyldneren ikke har fast bopæl eller hjemsted i Republikken Bulgarien, eller ikke har sædvanligt opholdssted eller forretningssted i Republikken Bulgarien.
1.5 Klageadgang
Betalingspåkravet kan ikke appelleres af parterne, bortset fra spørgsmålet om omkostninger. En afgørelse om hel eller delvis afvisning af anmodningen kan af fordringshaveren indbringes for den kompetente regionale ret ved en særskilt appel, hvor der ikke fremsendes forkyndelsesattest. Den afgørelse om umiddelbar fuldbyrdelse, som retten udsteder i forbindelse med et dokument, der er indgivet i henhold til artikel 417 i den civile retsplejelov, kan også appelleres. En særskilt appel af en afgørelse om umiddelbar fuldbyrdelse skal indgives sammen med indsigelsen mod det udstedte betalingspåkrav og må kun være baseret på kravene i artikel 417 i den civile retsplejelov.
1.6 Indsigelse
Når skyldneren har modtaget et betalingspåkrav, kan denne indgive en skriftlig indsigelse inden for to uger. En indsigelse som omhandlet i artikel 414 i den civile retsplejelov omfatter alt, som i sit indhold afviger fra betalingspåkravet, enhver form for uoverensstemmelse samt enhver erklæring, hvoraf det tydeligt fremgår, at skyldneren ikke er villig til at betale. Det bestemmes udtrykkeligt, at det ikke er nødvendigt at begrunde indsigelsen.
1.7 Hvis der gøres indsigelse
Hvis skyldneren fremsætter sin indsigelse rettidigt, meddeler retten fordringshaveren, at denne kan anlægge en retssag for at få sit krav opfyldt inden for en måned ved at betale resten af det skyldige stempelgebyr. Hvis fordringshaveren ikke fremlægger dokumentation for, at denne har anlagt sagen inden for fristen, erklærer retten betalingspåkravet for ugyldigt, enten fuldstændigt eller for den del af betalingspåkravet, som ikke er omfattet af et krav.
1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse
1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?
Det fremgår af artikel 416 i den civile retsplejelov, at betalingspåkravet bliver ugyldigt, hvis skyldneren ikke gør indsigelse inden for fristen, eller hvis indsigelsen trækkes tilbage, og på den baggrund udsteder retten en fuldbyrdelsesordre, som vil blive påtegnet betalingspåkravet.
1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?
Senest en måned efter at være blevet bekendt med betalingspåkravet kan en skyldner, der ikke har fået mulighed for at gøre indsigelse mod kravet, indbringe sagen for appelretten, hvis:
- betalingspåkravet ikke er forkyndt korrekt
- betalingspåkravet ikke blev forkyndt personligt, og vedkommende ikke havde sædvanligt opholdssted i Republikken Bulgarien på datoen for forkyndelsen
- vedkommende ikke var blevet underrettet om forkyndelsen i god tid som følge af særlige omstændigheder
- vedkommende ikke havde gjort indsigelse på grund af særlige uforudsete omstændigheder, som lå uden for dennes kontrol
Indgivelse af indsigelser udsætter ikke fuldbyrdelse af betalingspåkravet, men retten kan udsætte fuldbyrdelsen på anmodning fra skyldneren, som skal stille passende sikkerhed.
Retten accepterer indsigelsen, hvis nogen af ovenstående betingelser er opfyldt. Hvis appelretten accepterer indsigelsen, fordi skyldneren ikke har fast bopæl eller hjemsted i Republikken Bulgarien eller ikke har sædvanligt opholdssted eller forretningssted i Republikken Bulgarien, erklærer den officielt betalingspåkravet og fuldbyrdelsesordren for ugyldige. Hvis appelretten accepterer indsigelsen af andre grunde, udsætter den fuldbyrdelsen af det udstedte betalingspåkrav, hjemviser sagen til distriktsretten til fornyet behandling og oplyser fordringshaveren om, at denne kan anlægge en retssag om kravet inden for en måned ved at betale resten af det skyldige stempelgebyr.
Endvidere kan skyldneren inden for rammerne af påkravsproceduren bestride det krav, der ligger til grund for betalingspåkravet, hvis der fremkommer nye oplysninger eller nyt bevismateriale af afgørende betydning for sagen, som denne ikke kunne have kendt på tidspunktet for indgivelse af indsigelsen, eller som denne ikke var i stand til at tilvejebringe inden for fristen. Retssagen kan anlægges inden for tre måneder efter den dato, hvor skyldneren fik kendskab til de nye omstændigheder, eller efter den dato, hvor denne tilvejebragte det nye bevismateriale, men senest et år efter afslutningen af tvangsfuldbyrdelsen.
