Europæisk betalingspåkrav

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

I Belgien findes der en "forenklet procedure for betalingspåkrav". Denne forenklede procedure, der er omhandlet i artikel 1338-1344 i retsplejeloven, gør det muligt at opnå betaling af mindre beløb i specifikke tilfælde.

Lovgivningen om den forenklede procedure for betalingspåkrav findes på webstedet for den føderale offentlige retstjeneste:

• Klik på "Législation belge – Législation consolidée et index législatif" (belgisk lovgivning – konsolideret lovgivning og lovgivningsmæssigt indeks) (i den nederste venstre del af siden).
• Klik på "Législation belge" (belgisk lovgivning).
• Vælg "CODE JUDICIAIRE" (retsplejeloven) i rubrikken "Nature juridique" (juridisk område).
• Skriv "664" i rubrikken "Mot(s)" (søgeord).
• Klik på "Recherche" (søg) og derefter på "Liste".
• Klik på "Détail" (detaljer).
• Find "Chapitre XV" (kapitel XV).

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Proceduren finder kun anvendelse på pengekrav.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

Artikel 1338 i retsplejeloven fastsætter, at kun krav om betaling af påvist gæld i form af et pengebeløb, som ikke må overstige 1 860 EUR, kan behandles under denne procedure.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Det er ganske frivilligt, om man ønsker at anvende den forenklede procedure for betalingspåkrav.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Nej. Artikel 1344 i retsplejeloven bestemmer, at reglerne for den forenklede procedure for betalingspåkrav kun gælder, hvis skyldneren har bopæl eller opholdssted i Belgien.

1.2 Den kompetente domstol

Denne procedure kan indbringes for fredsdommeren, så længe fordringen henhører under dennes kompetence (vedrørende fredsdommerens kompetence: se "Kompetence - Belgien"). Bestemmelserne kan ligeledes finde anvendelse på ethvert krav, som henhører under handelsdomstolens og politidomstolens kompetence, i forbindelse med tvister omhandlet i retsplejelovens artikel 1338.

1.3 Formkrav

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Der findes ingen formularer, som skal bruges i denne procedure. Loven indeholder imidlertid flere betingelser vedrørende de oplysninger, der skal fremgå af betalingspåkravet og den begæring, ved hvilken kravet indgives til retten.

Inden begæringen indgives til retten, skal fordringshaveren fremsætte et betalingspåkrav for skyldneren. Denne forpligtelse er fastsat i retsplejelovens artikel 1339. Betalingspåkravet kan enten forkyndes for skyldneren ved stævningsmand eller sendes med posten som anbefalet brev med kvittering for modtagelsen. Artikel 1339 angiver endvidere de oplysninger, som betalingspåkravet skal indeholde. Det drejer sig om:

• gengivelse af artiklerne i retsplejelovens kapitel om den forenklede procedure for betalingspåkrav
• krav om, at beløbet betales senest 14 dage efter brevets afsendelse eller forkyndelsen
• det krævede beløb
• angivelse af den ret, der vil behandle kravet, hvis ikke skyldneren betaler.

Senest 14 dage efter udløbet af den frist på 14 dage, der er fastsat i påkravet, indgives kravet til retten ved begæring i to eksemplarer. I retsplejelovens artikel 1340 angives de oplysninger, begæringen skal indeholde:

• angivelse af dag, måned og år
• efternavn, fornavn, stilling og adresse på den, der indgiver begæringen, samt i givet fald dennes repræsentanters efternavn, fornavn, adresse og titel
• kravets genstand og en præcis angivelse af det påkrævede beløb med udspecificering af fordringens forskellige elementer samt grundlaget for denne
• udpegelse af den ret, der skal behandle sagen
• partens advokats underskrift.

Hvis den begærende part finder det hensigtsmæssigt, kan vedkommende også angive grundene til, at denne modsætter sig, at skyldneren ydes henstand.

Begæringen vedlægges:

• en fotokopi af den skrivelse, der tjener som grundlag for kravet
• en genpart eller kopi af det anbefalede brev vedlagt kvitteringen for modtagelsen eller originalen af brevet vedlagt et bevis for, at modtagelsen blev afvist, eller for, at brevet ikke blev afhentet på posthuset, og dokumentation for, at skyldneren er indskrevet i folkeregistret på den anførte adresse.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

En af de oplysninger, der er påkrævet i begæringen, er advokatens underskrift. Derudover fastsættes det i retsplejelovens artikel 1342, at en kopi af kendelsen sendes ved almindeligt brev til den begærende parts advokat. Det er kun disse to lovbestemmelser, der gør det obligatorisk at have en advokat.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

Begæringen skal være tilstrækkeligt detaljeret. I retsplejelovens artikel 1340, stk. 1, nr. 3, fastsættes det således, at begæringen skal omfatte kravets genstand og en præcis angivelse af det påkrævede beløb med udspecificering af fordringens forskellige elementer samt grundlaget for denne.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Ja. Ifølge artikel 1338 skal skyldneren dokumentere fordringen på skrift. Dokumentet skal ikke nødvendigvis udgøre en anerkendelse af gælden.

1.4 Afvisning af begæringen

Inden for 14 dage efter begæringens indgivelse vil dommeren antage eller forkaste begæringen ved kendelse afsagt på et lukket retsmøde. Dommeren kan bevilge henstand eller tage begæringen delvist til følge (artikel 1342 i retsplejeloven). Dommeren har nemlig oplysninger om gældens forskellige bestanddele og kan afvise nogle af disse. Han kan således tage hensyn til eventuelle betalinger, der måtte være foretaget i mellemtiden. Han kan afvise kravet i sin helhed, hvis ikke de fastsatte betingelser er opfyldt (jf. artikel 1338-1344 i retsplejeloven).

Når dommeren tager begæringen helt eller delvist til følge, får kendelsen retsvirkning som en udeblivelsesdom.

Fordringshaveren skal få dommerens kendelse forkyndt for skyldneren.

Artikel 1343, stk. 2, i retsplejeloven fastsætter, at dokumentet til forkyndelse af denne kendelse skal indeholde:

• en kopi af begæringen
• angivelse af den frist, inden for hvilken skyldneren kan gøre indsigelse
• angivelse af den ret, for hvem en sådan indsigelse skal rejses, samt den måde, dette skal gøres på.

Forkyndelsesdokumentet skal endvidere underrette skyldneren om, at han, hvis ikke han kærer kendelsen inden for den fastsatte frist, kan blive tvunget til at betale de påkrævede beløb ved alle retsmidler.

Hvis ikke skyldneren gør indsigelse eller kærer kendelsen inden for den fastsatte frist, bliver kendelsen endelig.

1.5 Klageadgang

Fordringshavers klageadgang

Fordringshaverens klagemuligheder fremgår af artikel 1343, stk. 4, i retsplejeloven. Fordringshaveren har ikke nogen egentlig mulighed for at klage, når dommeren afviser begæringen eller kun tager den delvist til følge. Han kan dog fremsætte sit krav på ny ved almindelige retsmidler (og altså ikke ved den forenklede procedure). Hvis kravet tages delvist til følge, og fordringshaveren alligevel vil fremsætte sit krav på ny ved almindelige retsmidler, må vedkommende ikke allerede have forkyndt kendelsen for skyldneren.

Skyldners indsigelse eller kæring

Skyldneren kan anfægte kendelsen på to måder: enten ved at kære kendelsen eller ved at gøre indsigelse (dommerens kendelse har retsvirkninger som en udeblivelsesdom, hvis den helt eller delvist tager fordringshaverens begæring til følge – jf. artikel 1343, stk. 4, i retsplejeloven). I begge tilfælde er klagefristen en måned fra forkyndelsen af dommen (jf. artikel 1048 og 1051 i retsplejeloven). Disse frister forlænges, når en af parterne ikke har opholdssted, bopæl eller valgt adresse i Belgien.

I dette tilfælde gælder de almindelige retsregler vedrørende indsigelse og kæring, dog med en enkelt undtagelse, som fremgår af artikel 1343, stk. 3, andet afsnit, i retsplejeloven: Som en undtagelse til artikel 1047 (som kræver fogedens mellemkomst) kan der gøres indsigelse ved indgivelse af en begæring til justitskontoret i lige så mange eksemplarer, som der er parter og advokater. Justitssekretæren forkynder indsigelsen for fordringshaveren og dennes advokat ved et anbefalet brev fra retten med kvittering for modtagelsen.

Begæringen (ved indsigelse) skal indeholde:

• angivelse af dag, måned og år
• efternavn, fornavn, stilling og adresse på den part, der gør indsigelse
• efternavn, fornavn og adresse på fordringshaveren og angivelse af navnet på dennes advokat
• udfaldet af den anfægtede kendelse
• de anbringender, der gøres gældende af den part, som gør indsigelse.

Justitssekretæren indkalder parterne til et af dommeren berammet retsmøde.

1.6 Indsigelse

Belgisk lovgivning omfatter ikke som sådan en indsigelseserklæring.

Skyldneren kan indgive oplysninger til fredsdommeren, hvilket dog ikke ændrer på, at der afsiges en udeblivelsesdom.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Som nævnt ovenfor findes der ikke nogen indsigelseserklæring. Uanset om skyldneren forsvarer sig eller ej, går den forenklede procedure sin gang.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

Se svaret på spørgsmål 1.7.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?