

I Belgien findes der en "forenklet procedure for betalingspåkrav". Denne forenklede procedure, der er omhandlet i artikel 1338-1344 i retsplejeloven, gør det muligt at opnå betaling af mindre beløb i specifikke tilfælde.
Lovgivningen om den forenklede procedure for betalingspåkrav findes på webstedet for den føderale offentlige retstjeneste:
Proceduren finder kun anvendelse på pengekrav.
Artikel 1338 i retsplejeloven fastsætter, at kun krav om betaling af påvist gæld i form af et pengebeløb, som ikke må overstige 1 860 EUR, kan behandles under denne procedure.
Det er ganske frivilligt, om man ønsker at anvende den forenklede procedure for betalingspåkrav.
Nej. Artikel 1344 i retsplejeloven bestemmer, at reglerne for den forenklede procedure for betalingspåkrav kun gælder, hvis skyldneren har bopæl eller opholdssted i Belgien.
Denne procedure kan indbringes for fredsdommeren, så længe fordringen henhører under dennes kompetence (vedrørende fredsdommerens kompetence: se "Kompetence - Belgien"). Bestemmelserne kan ligeledes finde anvendelse på ethvert krav, som henhører under handelsdomstolens og politidomstolens kompetence, i forbindelse med tvister omhandlet i retsplejelovens artikel 1338.
Der findes ingen formularer, som skal bruges i denne procedure. Loven indeholder imidlertid flere betingelser vedrørende de oplysninger, der skal fremgå af betalingspåkravet og den begæring, ved hvilken kravet indgives til retten.
Inden begæringen indgives til retten, skal fordringshaveren fremsætte et betalingspåkrav for skyldneren. Denne forpligtelse er fastsat i retsplejelovens artikel 1339. Betalingspåkravet kan enten forkyndes for skyldneren ved stævningsmand eller sendes med posten som anbefalet brev med kvittering for modtagelsen. Artikel 1339 angiver endvidere de oplysninger, som betalingspåkravet skal indeholde. Det drejer sig om:
Senest 14 dage efter udløbet af den frist på 14 dage, der er fastsat i påkravet, indgives kravet til retten ved begæring i to eksemplarer. I retsplejelovens artikel 1340 angives de oplysninger, begæringen skal indeholde:
Hvis den begærende part finder det hensigtsmæssigt, kan vedkommende også angive grundene til, at denne modsætter sig, at skyldneren ydes henstand.
Begæringen vedlægges:
En af de oplysninger, der er påkrævet i begæringen, er advokatens underskrift. Derudover fastsættes det i retsplejelovens artikel 1342, at en kopi af kendelsen sendes ved almindeligt brev til den begærende parts advokat. Det er kun disse to lovbestemmelser, der gør det obligatorisk at have en advokat.
Begæringen skal være tilstrækkeligt detaljeret. I retsplejelovens artikel 1340, stk. 1, nr. 3, fastsættes det således, at begæringen skal omfatte kravets genstand og en præcis angivelse af det påkrævede beløb med udspecificering af fordringens forskellige elementer samt grundlaget for denne.
Ja. Ifølge artikel 1338 skal skyldneren dokumentere fordringen på skrift. Dokumentet skal ikke nødvendigvis udgøre en anerkendelse af gælden.
Inden for 14 dage efter begæringens indgivelse vil dommeren antage eller forkaste begæringen ved kendelse afsagt på et lukket retsmøde. Dommeren kan bevilge henstand eller tage begæringen delvist til følge (artikel 1342 i retsplejeloven). Dommeren har nemlig oplysninger om gældens forskellige bestanddele og kan afvise nogle af disse. Han kan således tage hensyn til eventuelle betalinger, der måtte være foretaget i mellemtiden. Han kan afvise kravet i sin helhed, hvis ikke de fastsatte betingelser er opfyldt (jf. artikel 1338-1344 i retsplejeloven).
Når dommeren tager begæringen helt eller delvist til følge, får kendelsen retsvirkning som en udeblivelsesdom.
Fordringshaveren skal få dommerens kendelse forkyndt for skyldneren.
Artikel 1343, stk. 2, i retsplejeloven fastsætter, at dokumentet til forkyndelse af denne kendelse skal indeholde:
Forkyndelsesdokumentet skal endvidere underrette skyldneren om, at han, hvis ikke han kærer kendelsen inden for den fastsatte frist, kan blive tvunget til at betale de påkrævede beløb ved alle retsmidler.
Hvis ikke skyldneren gør indsigelse eller kærer kendelsen inden for den fastsatte frist, bliver kendelsen endelig.
Fordringshavers klageadgang
Fordringshaverens klagemuligheder fremgår af artikel 1343, stk. 4, i retsplejeloven. Fordringshaveren har ikke nogen egentlig mulighed for at klage, når dommeren afviser begæringen eller kun tager den delvist til følge. Han kan dog fremsætte sit krav på ny ved almindelige retsmidler (og altså ikke ved den forenklede procedure). Hvis kravet tages delvist til følge, og fordringshaveren alligevel vil fremsætte sit krav på ny ved almindelige retsmidler, må vedkommende ikke allerede have forkyndt kendelsen for skyldneren.
Skyldners indsigelse eller kæring
Skyldneren kan anfægte kendelsen på to måder: enten ved at kære kendelsen eller ved at gøre indsigelse (dommerens kendelse har retsvirkninger som en udeblivelsesdom, hvis den helt eller delvist tager fordringshaverens begæring til følge – jf. artikel 1343, stk. 4, i retsplejeloven). I begge tilfælde er klagefristen en måned fra forkyndelsen af dommen (jf. artikel 1048 og 1051 i retsplejeloven). Disse frister forlænges, når en af parterne ikke har opholdssted, bopæl eller valgt adresse i Belgien.
I dette tilfælde gælder de almindelige retsregler vedrørende indsigelse og kæring, dog med en enkelt undtagelse, som fremgår af artikel 1343, stk. 3, andet afsnit, i retsplejeloven: Som en undtagelse til artikel 1047 (som kræver fogedens mellemkomst) kan der gøres indsigelse ved indgivelse af en begæring til justitskontoret i lige så mange eksemplarer, som der er parter og advokater. Justitssekretæren forkynder indsigelsen for fordringshaveren og dennes advokat ved et anbefalet brev fra retten med kvittering for modtagelsen.
Begæringen (ved indsigelse) skal indeholde:
Justitssekretæren indkalder parterne til et af dommeren berammet retsmøde.
Belgisk lovgivning omfatter ikke som sådan en indsigelseserklæring.
Skyldneren kan indgive oplysninger til fredsdommeren, hvilket dog ikke ændrer på, at der afsiges en udeblivelsesdom.
Som nævnt ovenfor findes der ikke nogen indsigelseserklæring. Uanset om skyldneren forsvarer sig eller ej, går den forenklede procedure sin gang.
Se svaret på spørgsmål 1.7.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.