Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Bevisoptagelse via videokonference

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter portugisisk ret skal dommeren ved den anmodende ret optage bevis fra personer, der afhøres via videokonference, direkte og uden inddragelse af dommeren ved den anmodede ret. Dette er reglen i nationale sager, hvor der foretages afhøring via videokonference. Den samme procedure finder anvendelse i grænseoverskridende sager, hvor retten i den anmodende medlemsstat anmoder om, at afhøringen foretages via videokonference efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

I grænseoverskridende sager kan retten i den anmodende medlemsstat alternativt anmode om, at afhøringen foretages via videokonference efter artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

De vigtigste nationale formelle regler for optagelse af beviser ved afhøring af sagkyndige, vidner og parter via videokonferencer er følgende:

Sagkyndige

Artikel 486 i den civile retsplejelov (Código de Processo Civil)

Sagkyndiges fremmøde på det afsluttende retsmøde

1 – På anmodning af en af parterne eller som tilsagt af retten deltager sagkyndige i det afsluttende retsmøde, hvor de under ed redegør nærmere for forskellige forhold, som de er blevet anmodet om at vurdere.

2 – Sagkyndige fra virksomheder, laboratorier eller offentlige tjenester afhøres via telekonference på deres arbejdsplads.

Vidner

Artikel 502 i den civile retsplejelov

Afhøring via telekonference

1 – Vidner med bopæl uden for området – eller for de selvstyrende regioners vedkommende – uden for den pågældende ø føres af parterne i henhold til artikel 507, stk. 2, hvis de har afgivet erklæring herom, da de tilbød sig som vidner, eller afhøres via telekonference under et bestemt retsmøde og fra distriktsdomstolen det sted, hvor de bor.

2 – Den ret, der behandler sagen, fastsætter datoen for retsmødet i samråd med den ret, hvor vidnet skal afgive forklaring, og indkalder vidnet til at møde i retten.

3 – På datoen for afhøringen identificerer vidnerne sig selv for retsembedsmanden i den ret, hvor vidneforklaringen afgives, men derefter ledes afhøringen af den ret, der behandler sagen, og af begge parters advokater via telekonference, uden at der er behov for inddragelse af dommeren ved den ret, hvor vidneforklaringen afgives.

4 – Vidner med bopæl i udlandet afhøres via telekonference, når de nødvendige tekniske hjælpemidler er til rådighed det sted, hvor de bor.

5 – I sager, der behandles ved retter i storbyområderne Lissabon og Porto, foretages der ikke afhøring via telekonference, hvis vidnet bor i de pågældende byområder, med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520.

Artikel 520 i den civile retsplejelov

Direkte kommunikation mellem retten og den person, der afgiver forklaring

1 – Når det er umuligt eller meget vanskeligt for den person, der skal afgive forklaring, at møde rettidigt op i retten, kan dommeren med parternes samtykke beslutte, at eventuelle forklaringer, som er nødvendige for, at der kan træffes korrekt afgørelse i sagen, kan afgives pr. telefon eller ved brug af andre direkte kommunikationsmidler mellem retten og vidnet, så længe karakteren af de forhold, der skal undersøges eller afklares, er forenelig med proceduren.

2 – Retten skal ved brug af tilgængelige midler sikre, at forklaringen afgives sandfærdigt og frivilligt, navnlig ved at beslutte, at vidnet skal ledsages af en retsembedsmand under vidneforklaringen, og at forklaringen og omstændighederne for afgivelsen heraf føres til protokol.

3 – Bestemmelserne i artikel 513 (ed og dommerens indledende afhøring) og stk. 4, første afsnit, i den forrige artikel (dommeren kan kræve, at der på ny afgives forklaring for denne personligt) finder anvendelse i sager, der er omfattet af denne bestemmelse.

Parter

Artikel 456 i den civile retsplejelov

Tid og sted for afgivelse af forklaring

1 – Der skal generelt afgives forklaring på det afsluttende retsmøde, medmindre det haster, eller vidnet ikke kan møde op i retten.

2 – Reglerne om afgivelse af forklaring via telekonference i artikel 502 finder anvendelse på parter med bopæl uden for området – eller for de selvstyrende regioners vedkommende – uden for den pågældende ø.

3 – Der kan ligeledes afgives forklaring på det forberedende retsmøde, og i så fald finder bestemmelserne i ovennævnte afsnit anvendelse med de nødvendige justeringer.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen særlige begrænsninger. Efter portugisisk ret kan vidner, parter og sagkyndige afhøres via videokonference som fastsat i ovennævnte regler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hovedreglen er, at den pågældende skal afhøres via videokonference i retten. Sagkyndige fra offentlige tjenester kan imidlertid afhøres via videokonference på deres arbejdsplads. Under de omstændigheder, der er anført i artikel 520 i den civile retsplejelov (angivet i svaret på spørgsmål 1), kan retten undtagelsesvis afhøre en person, der ikke befinder sig i retten, via videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, afhøring via videokonference optages altid ved brug af rettens lydoptagelsessystem efter bestemmelserne i artikel 155 i den portugisiske civile retsplejelov.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Når Portugal er den anmodede medlemsstat, kan afhøringen imidlertid foretages på forskellige sprog alt efter omstændighederne:

a) I forbindelse med anmodninger efter artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 anvendes portugisisk. Hvis udenlandske statsborgere skal afhøres, kan de benytte et andet sprog, hvis de ikke taler portugisisk. I så fald skal den anmodende ret underrette den anmodede ret herom, således at sidstnævnte kan indkalde tolkebistand til den anmodede ret.

b) I forbindelse med anmodninger efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 anvendes det sprog, der er fastlagt i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. Hvis personer, der ikke taler dette sprog, skal afhøres, kan den anmodende ret i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende, indkalde tolkebistand til den anmodende ret. Den anmodende ret kan alternativt anmode den (anmodede) portugisiske ret om at indkalde tolkebistand til den anmodede ret.

I forbindelse med de i litra a) og b) omhandlede anmodninger vil den anmodede ret anmode retten i den anmodende medlemsstat om at betale godtgørelsen til tolken i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, hvis der er behov for at indkalde tolkebistand til retten i den anmodede stat.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Se svaret på spørgsmål 6.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I portugisisk ret er proceduren for afhøring og indkaldelse af en person til at give møde i retten i al væsentlighed fastlagt i artikel 7, stk. 3, artikel 172, stk. 5 og 6, artikel 220, artikel 247, stk. 2, artikel 251, stk. 1, og artikel 417, 507, 508 og 603 i den portugisiske civile retsplejelov.

Justitskontoret skal generelt af egen drift underrette vidner, sagkyndige, parter og deres repræsentanter, når de skal give møde i en retssag i medfør af en retsafgørelse. Når parten anmoder om afhøring af et vidne via videokonference, er justitskontoret navnlig ansvarligt for at indkalde vidnet.

Meddelelser om indkaldelse af vidner, sagkyndige og andre relevante personer (f.eks. en tolk eller en teknisk rådgiver) til at møde i retten sendes pr. anbefalet post med angivelse af dato og sted for samt formålet med fremmødet i retten. Forkyndelsen anses for at være sket, selv om modtageren nægter at modtage brevet, og postdistributøren skal i så fald registrere forkyndelsen.

Meddelelser om indkaldelse af en part til at møde i retten eller til at afgive forklaring sendes pr. anbefalet post adresseret til den pågældende part med angivelse af dato, sted og formål med fremmødet i retten. Hvis den pågældende part har valgt en advokat, eller hvis vedkommende både er repræsenteret ved en sagfører (solicitador) og en advokat (advogado), skal både sagføreren og advokaten i så fald underrettes.

Parternes repræsentanter underrettes elektronisk i henhold til artikel 25 i ministeriel gennemførelsesbekendtgørelse (Portaria) nr. 280/2013 af 26. august 2013. Meddelelsens udstedelsesdato attesteres i IT-systemet.

Det fastsættes ikke udtrykkeligt i lovgivningen, hvor lang tid inden retsmødet parterne skal underrettes. I alle ovennævnte tilfælde anses forkyndelsen for at være sket den tredje dag efter registreringen af forkyndelsen eller efter den elektroniske udstedelse af meddelelsen. Hvis den tredje dag ikke er en arbejdsdag, anses forkyndelsen for at være sket den førstkommende arbejdsdag. Af praktiske årsager er det således nødvendigt som minimum at overholde denne frist i forhold til datoen for retsmødet, således at meddelelsen kan anses for at være forkyndt på behørig vis.

I hastesager kan vidner, sagkyndige og andre relevante personer samt parterne eller deres repræsentanter indkaldes (eller deres indkaldelser annulleres) pr. telegram, telefon eller ved brug af et andet tilsvarende telekommunikationsmiddel. Kontakt pr. telefon dokumenteres altid i sagsakterne og bekræftes efterfølgende skriftligt.

Hvis en person, som skulle have været til stede, udebliver, skal den pågældende begrunde sin udeblivelse under selve retsmødet eller inden for fem dage (kalenderdage, men hvis den sidste dag ikke er en arbejdsdag, forlænges fristen til den førstkommende arbejdsdag).

I henhold til portugisisk ret kan følgende tvangsmidler anvendes i tilfælde af udeblivelse: Hvis et vidne, der er blevet behørigt underrettet og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovpligtige frist, udebliver, idømmes den pågældende en bøde, og dommeren kan beslutte at lade vidnet tilbageholde, indtil fremmødet er sket. Disse sanktioner finder ikke anvendelse, hvis sagen udsættes af andre årsager end vidnets udeblivelse. Hvis en sagkyndig eller anden relevant person, der er blevet behørigt underrettet og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovpligtige frist, udebliver, idømmes den pågældende en bøde. Hvis en af parterne, der er blevet behørigt underrettet og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovpligtige frist, udebliver, idømmes den pågældende en bøde, og retten kan frit tillægge dette processuel skadevirkning for den pågældende. Hvis retten vurderer, at det forhold, at parten nægter at møde i retten, gør det umuligt at løfte bevisbyrden, kan den desuden vende bevisbyrden.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der pålægges ikke omkostninger for brug af videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Når en portugisisk ret fremsender en anmodning efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, indkalder retten den person, der skal afhøres, til at give møde i den pågældende ret i den anden (anmodede) medlemsstat pr. post ved brug af et af de midler, der er nævnt i svaret på spørgsmål 8, afhængigt af omstændighederne i den konkrete sag. Denne mulighed for postforkyndelse er fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007. Den person, der skal afhøres, underrettes i meddelelsen om, at fremmødet skal foregå på frivillig basis.

Når den portugisiske ret er den anmodede part, påhviler det den anmodende ret at indkalde de personer, der skal afhøres, herunder meddele, at fremmødet skal foregå på frivillig basis.

Den anmodende og anmodede ret kan aftale, at indkaldelsen til den person, der skal afhøres, herunder med oplysning om, at fremmødet skal foregå på frivillig basis, forkyndes af retten i den anmodede medlemsstat. Dette kan i praksis ske, uanset om den portugisiske ret er den anmodende eller den anmodede part.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

På det fastsatte afhøringstidspunkt kontrollerer retsembedsmanden, at den person, der skal afhøres, er til stede, og informerer den dommer, der skal foretage afhøringen, eller den anmodende ret, hvis denne ret foretager afhøringen direkte.

Hvis afhøringen foretages af en portugisisk dommer, er proceduren følgende, når retsmødet er indledt, og før den pågældende begynder at afgive forklaring: 1) Den person, der skal afgive forklaring, vidnet eller den sagkyndige aflægger ed for dommeren, og II) dommeren stiller indledende spørgsmål for at identificere den afhørte.

Det er dommerens opgave at foretage den indledende afhøring for at identificere den afhørte ved at spørge om vedkommendes navn, stilling, adresse, civilstand og om andre oplysninger, som dommeren finder nødvendige for at kunne identificere den pågældende.

Dommeren spørger ligeledes den afhørte, om vedkommende er en slægtning, ven eller fjende af en af parterne, og om vedkommende har en direkte eller indirekte interesse i sagens udfald, for at vurdere, om forklaringerne er troværdige.

Hvis dommeren under den indledende afhøring konstaterer, at et vidne ikke er egnet til at afgive forklaring eller ikke er den person, der skal afhøres, lader dommeren ikke vedkommende vidne. Et vidne er uegnet, hvis vidnet, selv om vedkommende ikke er psykisk forstyrret, ikke har en naturlig (fysisk eller mental) evne til at afgive forklaring.

Den indledende afhøring giver ligeledes dommeren mulighed for at kontrollere, om der er tale om en af følgende situationer, hvor vidnerne eller parterne efter reglerne i den portugisiske civile retsplejelov kan nægte at afgive forklaring.

Følgende personer kan nægte at afgive forklaring som vidner (medmindre der er tale om sager, der har til formål at efterprøve børns fødsel eller død):

a)    slægtninge i opstigende linje og adoptivforældre i sager, der vedrører de adopterede børn, og omvendt

b)    svigerfaderen eller svigermoderen i sager, der vedrører deres svigersøn eller svigerdatter, og omvendt

c)    ægtefæller eller tidligere ægtefæller i sager, hvor den anden ægtefælle eller tidligere ægtefælle er involveret

d)    personer, der lever eller har levet papirløst sammen med en af sagens parter.

Det påhviler dommeren at gøre ovennævnte personer bekendt med, at de kan nægte at afgive forklaring.

Vidner, der er bundet af tavshedspligt, eksempelvis i deres egenskab af offentligt ansatte eller i relation til statshemmeligheder, skal fritages for at afgive forklaring om forhold, der er omfattet af denne tavshedspligt. I disse situationer vil dommeren kontrollere, om der er en gyldig begrundelse herfor, og ophæve deres tavshedspligt, hvis det er nødvendigt.

Parterne må kun afgive forklaring om personlige forhold. I civile søgsmål må der i en parts forklaring ikke være fokus på strafbare eller ulovlige handlinger, der er omfattet af en straffesag, hvor der er rejst tiltale mod vedkommende.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den i portugisisk ret fastsatte procedure:

  • Inden bevisoptagelsen gør dommeren den afhørte opmærksom på den moralske betydning af den ed, som vedkommende skal aflægge, og på forpligtelsen til at tale sandt og oplyser om straffen for falsk forklaring.
  • Dommeren anmoder herefter vidnet om at aflægge følgende ed: "Jeg sværger ved min ære på, at jeg vil sige hele sandheden og kun sandheden."
  • Hvis vidnet nægter at aflægge ed, kan det sidestilles med at nægte at afgive forklaring, og hvis dommeren i denne forbindelse vælger at sigte den pågældende, betragtes nægtelsen i begge tilfælde som foragt for retten, der er en strafbar handling, medmindre den er begrundet.

Når en ret i en anden medlemsstat optager bevis direkte fra Portugal via videokonference i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, skal retten i den anmodende medlemsstat give den (anmodede) portugisiske ret følgende oplysninger til identifikation af den person, der skal afgive forklaring: navn, stilling, adresse, civilstand og andre oplysninger, som retten skønner nødvendige for identifikationen, og meddele, i hvilken egenskab den pågældende skal afhøres (f.eks. som part, vidne, sagkyndig, teknisk rådgiver), hvilket sprog, den pågældende taler, og om det er nødvendigt at indkalde tolkebistand til den anmodede ret.

Disse oplysninger er nødvendige for den (anmodede) portugisiske ret, der således på den ene side kan tage skridt til at indkalde tolkebistand og på den anden side kontrollere, at den person, der skal afhøres, er til stede på det fastsatte tidspunkt for videokonferencen.

Da den portugisiske dommer ikke er involveret i afhøringen, skal eden imidlertid aflægges via videokonference for dommeren ved retten i den anmodende medlemsstat. Det samme gør sig gældende for den indledende afhøring, hvis denne finder sted, og i forbindelse med spørgsmål vedrørende egnethed, nægtelse af at afgive forklaring eller vidnefritagelse, der henhører under dommeren ved den anmodende ret i henhold til den civile retsplejelov i den anmodende medlemsstat, jf. artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den anmodende ret og den anmodede ret (når den anmodede ret er blevet udpeget af det centrale organ) bør tage direkte kontakt til hinanden for at planlægge en videokonference, og de bør ligeledes fastsætte en dato for en forudgående test.

Af praktiske årsager er det bedst at foretage testen, inden vidnet er blevet underrettet, hvis det er muligt, og testdatoen bør derfor fastsættes så lang tid i forvejen, at det er muligt at underrette vidnet rettidigt.

På dagen for testen og for afhøringen via videokonference bør der være en IT-tekniker, en teletekniker eller en retsembedsmand med den nødvendige viden til stede i begge retter.

Det portugisiske institut for finansiel forvaltning og retsinfrastruktur (Instituto de Gestão Financeira e Estruturas da Justiça eller "IGFEJ") har et særligt team med ansvar for videokonferencer i retter.

Af organisatoriske årsager bør IGFEJ i muligt omfang underrettes om datoen for testen og for afhøringen med tre dages varsel. Dette giver IGFEJ mulighed for at kontrollere, at de nødvendige tekniske betingelser for videokonferencen er til stede, at gribe ind med det samme i tilfælde af kommunikationsproblemer mellem domstolene og at overvåge test af videokonferenceudstyr.

Planlægning af en videokonference i en anden medlemsstat på en portugisisk rets anmodning

Den (anmodende) portugisiske ret skal først anmode IGFEJ om at skabe de nødvendige tekniske betingelser for videokonferencen, at gribe ind for at løse eventuelle kommunikationsproblemer mellem retterne og at overvåge test af videokonferenceudstyr.

Den portugisiske ret anmoder ligeledes retten i den anmodede medlemsstat om at udpege en ansvarlig i deres videokonferencetjeneste, der skal overvåge testen og/eller yde den nødvendige tekniske support i samarbejde med de portugisiske teknikere med henblik på at løse tekniske vanskeligheder.

Når de portugisiske retter er den anmodende part, anmoder de ofte om bistand fra kontaktpunktet for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område) i Portugal, der kontakter de anmodede retter direkte for at planlægge testen og videokonferencen. Hvis kontaktpunktet underrettes om tekniske vanskeligheder, tager kontaktpunktet direkte kontakt til de team, der er ansvarlige for videokonferencen i de to involverede medlemsstater, og anmoder om de nødvendige opkoblinger, oplysninger eller tekniske justeringer og orienterer de involverede retter om forløbet. På denne måde overvindes sprogbarrieren, og videokonferencen kan afvikles gnidningsfrit.

Planlægning af en videokonference i en portugisisk ret på en anden medlemsstats anmodning

I Portugal er generaldirektoratet for retspleje (Direcção-Geral da Administração da Justiça eller DGAJ) det centrale organ for modtagelse og accept af anmodninger fra en anden medlemsstat efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001. Når anmodningen er blevet accepteret, oplyser DGAJ retten i den anmodende medlemsstat, i hvilken (anmodet) portugisisk ret videokonferencen vil finde sted. Den anmodende og anmodede ret skal herefter tage direkte kontakt til hinanden og aftale datoerne for testen og for den efterfølgende afhøring via videokonference.

DGAJ bistår som det centrale organ med at etablere direkte kontakt mellem den anmodende og anmodede ret samt kontakt til IGFEJ's videokonferencesupportteam med henblik på at løse eventuelle tekniske vanskeligheder. Kontaktpunktet for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område i Portugal kan desuden på anmodning også være behjælpelig med at etablere de nødvendige kontakter.

Retterne tager direkte kontakt og reserverer videokonferencelokalet og udpeger det personale, der skal etablere den tekniske forbindelse og overvåge videokonferencen i den anmodende og den anmodede ret. I Portugal er det normalt en retsembedsmand med den nødvendige viden, gerne ledsaget af den portugisiske rets IT-tekniker.

IP-baserede videokonferencer afvikles nødvendigvis fra Portugal. I denne forbindelse anmoder den portugisiske ret på forhånd IGFEJ om at åbne en ekstern forbindelse.

I forbindelse med videokonferencer afviklet via en telefonlinje (ISDN) kan forbindelsen til de portugisiske domstole etableres af domstole i andre medlemsstater.

Når der er tekniske vanskeligheder, kan den portugisiske rets IT-tekniker eller en IGFEJ-tekniker yde den nødvendige support.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ved udfærdigelsen af en anmodning om videokonference skal følgende oplysninger anføres i felt 12 i formular I i bilaget til forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 eller i et bilag til denne formular.

1. Tekniske oplysninger om det videokonferenceudstyr, der anvendes af den anmodende ret:

  • Anvendt kommunikationsprotokol (f.eks. H.323, H.320)
  • Videoprotokoller (f.eks. H.261, H.263 og H.264)
  • Lydprotokoller (f.eks. G.711a, G.711u, G.722, G.729)
  • Protokoller, der anvendes til indholdsdeling, om nødvendigt (f.eks. H.239 eller BFCP (SIP))
  • Sikkerhed: H.235 og understøttet kryptering
  • Maksimal understøttet båndbredde
  • Stand-alone, MCU- eller gateway-udstyr
  • I tilfælde af MCU- eller gateway-udstyr, om det har IVR.

2. Rettens oplysninger om ISDN- og/eller IP-forbindelsen.

3. Anmodning om planlægning af en test af videokonferenceudstyr inden afgivelsen af vidneforklaring.

4. Navn og direkte kontaktoplysninger (telefon, fax og e-mail) for den person, der skal yde support i forbindelse med videokonferencen (helst en retsembedsmand ledsaget af en IT- eller teletekniker, der yder support til retten).

NB:

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i denne formular. Det er altid gældende lovgivning, der inder anvendelse.

Sidste opdatering: 07/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.