Bevisoptagelse via videokonference

Letland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

En dommer træffer i god tid før en videokonference afgørelse om deltagelsen af det andet lands repræsentanter i videokonferencen, idet sagsøger kontaktes individuelt.

Dommeren træffer afgørelse i alle spørgsmål i overensstemmelse med den civile retsplejelov (Civilprocesa likums).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I medfør af artikel 122, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en sagkyndig også afhøres via en videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Det skal retten afgøre.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Alle spørgsmål og alle begæringer om juridisk bistand skal afgøres i hvert enkelt tilfælde, idet alle aspekter vurderes.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I henhold til retsplejelovens artikel 152, stk. 3, er fotografering, filmoptagelse eller videooptagelse i et retsmøde kun mulig med rettens tilladelse.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Et retsmøde finder sted på det officielle sprog – lettisk. Det land, der anmoder om en videokonference, skal stille en lettisk tolk til rådighed.

b) Hvis der skal finde direkte bevisoptagelse sted, skal det ske efter fælles overenskomst mellem parterne.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den part, der anmoder om en videokonference, skal stille en tolk til rådighed. Tolken skal være placeret i retslokalet.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

En begæring om juridisk bistand indgives i god tid, mindst 60 dage før den planlagte videokonference.

Der bør beregnes tid til at foretage en prøvetilslutning før den planlagte videokonference.

Ved indgivelse af en begæring om videokonference skal de tekniske parametre anføres.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 716 dækkes omkostningerne af statsbudgettet.

En domstol, der opfylder et fremmed lands begæring om bevisoptagelse, underretter justitsministeriet om følgende omkostninger til gennemførelse af ovennævnte begæring:

  1. størrelsen af de udgifter, der skal dækkes til sagkyndige og tolke
  2. de omkostninger, der afholdes ved opfyldelsen af et fremmed lands begæring om bevisoptagelse i overensstemmelse med det fremmede lands processuelle procedurer ifølge lovgivningen
  3. de omkostninger, der afholdes, hvis et fremmed lands begæring om bevisoptagelse på anmodning af det fremmede lands kompetente myndighed er blevet gennemført ved hjælp af tekniske midler.

Justitsministeriet kan anmode den kompetente myndighed i det fremmede land om at dække de omkostninger, der er anført i denne artikels andet afsnit.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Et fremmed land skal udarbejde de relevante oplysninger om underretning af personen.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

En domstol kontrollerer personens identitet efter den civile retsplejelovs bestemmelser.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om en sådan procedure. Et fremmed land kan dog anmode retten om at træffe afgørelse om edsaflæggelsen.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Før datoen for en videokonference og før en testvideokonference udveksler de berørte parter oplysninger om deres tekniske parametre og om deres kontaktpersoner (den person, der befinder sig i retslokalet, og personen ved den institution, der sørger for den tekniske bistand).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Teknisk information og tekniske specifikationer er påkrævet.

Sidste opdatering: 16/04/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.