Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Bevisoptagelse via videokonference

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, bevisoptagelse kan foregå ved videokonference. Artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område giver mulighed for, at en ret kan anmode om brug af videokonference. Videokonferencer kan også bruges til bevisoptagelse i medfør af forordningens artikel 17. Det centrale organ eller den kompetente myndighed skal tilskynde til brug af kommunikationsteknologi såsom videokonferencer og telekonferencer. Estiske retter har de nødvendige systemer til videokonferencer. I henhold til § 15, stk. 6, i den civile retsplejelov (findes online her) finder denne lovs bestemmelser anvendelse på bistand til bevisoptagelse i Estland på grundlag af anmodninger fra retter i EU's medlemsstater, i det omfang der ikke findes andre bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Ifølge lovens § 15, stk. 5, vil en estisk ret, medmindre andet er bestemt ved lov eller i en international aftale, yde formel bistand til gennemførelsen af en formel handling på anmodning af en udenlandsk ret, hvis denne formelle handling ikke i henhold til estisk lovgivning henhører under den estiske rets kompetence og ikke er forbudt ved lov. En formel handling kan også gennemføres i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat, hvis dette er nødvendigt for sagens gennemførelse i denne stat, og dette ikke er til skade for sagens parter. Retsmøder, der gennemføres ved hjælp af en formel konference, er omfattet af lovens § 350. Der findes ingen særlige bestemmelser eller begrænsninger for at gennemføre en videokonference under forordning (EF) nr. 1206/2001, såsom en formel konference, der gennemføres direkte af en anden medlemsstats anmodende ret, jf. forordningens artikel 17.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ifølge § 350, stk. 1, i den civile retsplejelov har en deltager i et retsmøde, der har form af en formel konference, mulighed for at gennemføre de formelle handlinger i realtid, dvs. at den pågældende kan afgive en erklæring under ed eller udtale sig uden at aflægge ed i forbindelse med frivillig retspleje. Ifølge § 350, stk. 2, kan et vidne eller en sagkyndig også blive afhørt ved brug af en formel konference.

Det betyder, at en deltager i en retssag kan afgive en erklæring under ed eller, hvis der er tale om frivillig retspleje, en erklæring, der ikke er afgivet under ed, ved brug af en formel konference, og et vidne og en sagkyndig kan også afhøres ved brug af en formel konference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Kas esineb piiranguid selle suhtes, kus tuleks isikut videokonverentsi teel küsitleda – st kas küsitlemine peab toimuma kohtus?

I henhold til § 350, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en ret afholde et retsmøde som en videokonference, således at en part i sagen eller dennes repræsentant eller rådgiver kan opholde sig et andet sted, når retsmødet afholdes, og gennemføre de relevante formelle skridt i realtid på det pågældende sted.

Det vil sige, at en ret kan gennemføre en formel konference på en sådan måde, at en person ikke behøver være til stede i retten, når den pågældende afhøres.

4 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt at optage retsmøder. Optagelsen skal ske i henhold til proceduren i § 52 eller § 42 i den civile retsplejelov. Retternes teknologi til fjernafhøringer gør det muligt at optage mødet, jf. lovens § 52. Det skal dog bemærkes, at retterne ikke har mulighed for at lagre, behandle og arkivere sådanne optagelser. I praksis optages fjernafhøringer derfor ikke.

5 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Efter § 32, stk. 1, i den civile retsplejelov er sproget i de retslige procedurer og under retssagen estisk. Efter § 32, stk. 2, i den civile retsplejelov udarbejdes protokollen fra retsmøderne og andre formelle handlinger på estisk. En ret kan også nedfælde vidneforklaringer og erklæringer, der er afgivet på udenlandsk under et retsmøde, i protokollen på det sprog, de blev afgivet på, sammen med en oversættelse til estisk, hvis det er nødvendigt for at sikre en nøjagtig gengivelse af forklaringen eller erklæringen. Estlands civile retsplejelov indeholder ingen specifikke bestemmelser om sprogordningen for optagelse af en vidneforklaring eller erklæring på anmodning af en ret i en anden medlemsstat under Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, herunder om sprogordningen for bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17.

6 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Ifølge § 34, stk. 1, i den civile retsplejelov inddrager retten, hvis det er muligt, en tolk eller oversætter i sagen, hvis en deltager i sagen ikke kan estisk eller ikke har en repræsentant i sagen. Dette sker efter anmodning fra deltageren eller på rettens initiativ. Der tilkaldes ikke en tolk eller oversætter, hvis erklæringerne fra deltageren i sagen kan forstås af retten og de øvrige deltagere i sagen. Hvis retten ikke umiddelbart kan indkalde en tolk eller oversætter, afsiger den en kendelse om, at den deltager i sagen, som har brug for bistand fra en tolk eller oversætter, selv skal finde en tolk, oversætter eller repræsentant, der taler estisk, inden for en af retten fastlagt frist (lovens § 34, stk. 2). Estlands civile retsplejelov indeholder ingen særlige bestemmelser om bopælen for den tolk eller oversætter, der bruges under bevisoptagelsen i henhold til forordningen.

7 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge § 343, stk. 1, i den civile retsplejelov sender retten en indkaldelse med oplysninger om tid og sted til sagens deltagere og andre, som skal deltage i retsmødet. Lovens § 343, stk. 2, bestemmer, at intervallet mellem datoen for indkaldelsen og retsmødet skal være mindst 10 dage. Intervallet kan også være kortere, hvis sagens deltagere godtager dette.

8 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne ved bevisoptagelse er præciseret i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1206/2001. I henhold til § 15, stk. 4, i den civile retsplejelov dækker den anmodende ret ikke omkostningerne ved den formelle handling. Den ret, der gennemfører den formelle handling, informerer den anmodende ret om omkostningerne, og disse anses for at være udgifter i relation til den behandlede sag. Udgifter til bevisoptagelse, der anses som omkostninger, som er nødvendige for sagens afvikling, skal betales i overensstemmelse med lovens § 148, stk. 1, der bestemmer, at medmindre retten fastlægger andet, skal omkostninger, der er nødvendige for sagens afvikling, betales forud i det af retten bestemte omfang af den deltager i sagen, som indgav begæringen, og som omkostningerne vedrører. Hvis begge parter indgiver begæring, eller hvis et vidne eller en sagkyndig indkaldes, eller der skal gennemføres en inspektion på rettens initiativ, deler parterne udgifterne ligeligt. Da retterne råder over videokonferencesystemer, er der ikke udgifter forbundet med at anvende dem.

9 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, skal personer, som afhøres direkte af den anmodende ret, informeres om, at dette sker på frivillig basis.

10 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

§ 347, stk. 2, nr. 1, i den civile retsplejelov bestemmer, at retten ved hvert retsmødes begyndelse fastslår, hvilke af de indkaldte personer der er til stede ved mødet og deres identitet. Loven indeholder ingen særlig procedure for kontrol af identiteten af deltagerne i et retsmøde. Retten skal fastslå identiteten af de indkaldte personer. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af et dokument med et foto af den indkaldte person.

11 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

§ 269, stk. 2, i den civile retsplejelov bestemmer, at en deltager i en retssag skal aflægge følgende ed før vidneforklaringen:

"Jeg (navn) erklærer på tro og love at sige den fulde sandhed om sagen uden at skjule, tilføje eller ændre noget." En deltager i en sag aflægger ed mundtligt og underskriver derefter eden.

Ifølge lovens § 36, stk. 1, skal en person, der ikke taler estisk, aflægge ed på et sprog, som den pågældende taler. § 36, stk. 2, bestemmer, at den pågældende skal underskrive teksten på estisk, umiddelbart efter at have fået den oversat på stedet.

§ 262, stk. 1, andet punktum, bestemmer, at retten før en vidneforklaring skal gøre opmærksom på vidnets pligt til at tale sandt og på indholdet af lovens § 256-259. Bestemmelserne vedrørende afhøring af vidner gælder også for afhøring af sagkyndige, jf. lovens § 303, stk. 5. En sagkyndig, der ikke er retsmediciner eller en officielt certificeret sagkyndig, oplyses om sine rettigheder, før den pågældende afgiver sin erklæring, og advares mod at afgive forkerte oplysninger. Dette bekræfter den sagkyndige ved at underskrive advarslen. Den underskrevne advarsel fremsendes til retten sammen med den sagkyndiges udtalelse.

12 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

På et retsmøde, der afholdes som en videokonference, skal det garanteres, at hver part i sagen kan indgive begæringer og anmodninger og formulere holdninger til andre sagsparters begæringer og anmodninger, og andre betingelser for retsmødet med hensyn til realtidsoverførsel til retten af billeder og lyd fra den deltager i sagen, der ikke er til stede i retslokalet, og omvendt, skal ske på en teknisk sikker måde, jf. § 350, stk. 3, i den civile retsplejelov.

Alle retter har en medarbejder, der er ansvarlig for informationssystemer og registre, f.eks. en intern IT-specialist, som sikrer, at videokonferencesystemet fungerer, og løser eventuelle tekniske problemer.

13 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

De krævede oplysninger fremgår af anmodningsformularen. Hvilke andre oplysninger der kræves, afhænger af hver enkelt retssags specifikke omstændigheder.

Sidste opdatering: 25/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website