Den originale sprogudgave af denne side tjekkisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Bevisoptagelse via videokonference

Tjekkiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Proceduren er omfattet af lov nr. 99/1963 (den civile retsplejelov som ændret) og også – primært – af justitsministeriets instruks nr. 505/2001 om udstedelse af interne bestemmelser og regler for distrikts-, regional- og højesteretter.

I medfør af artikel 10a i justitsministeriets instruks nr. 505/2001 kan formanden for et dommerpanel (en enkelt dommer) anvende teknisk udstyr til video- og lydtransmission (en "videofon") til at afhøre et vidne eller en sagkyndig, hvis dette er hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelse af rettigheder, for at sikre personers sikkerhed eller er nødvendigt af sikkerhedsmæssige eller andre tvingende årsager, og hvis det er teknisk muligt.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Det bestemmes i artikel 11a i justitsministeriets instruks nr. 505/2001, at både sagkyndige og vidner kan afhøres ved hjælp af en videofon.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

En videofon må kun bruges til afhøring af vidner og sagkyndige.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis formanden for et dommerpanel (en enkelt dommer) godtager at afhøre et vidne eller en sagkyndig via videofon, vil det fremgå af indkaldelsen til vidnet eller den sagkyndige, hvor retsmødet skal foregå. Man kan med andre ord også benytte andre steder, der egner sig til et retsmøde, f.eks. det sted, hvor de sagkyndige eller vidnerne opholder sig, såsom et hospital eller et laboratorium.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Vidneforklaringens hovedindhold føres til protokols. Dele af vidneforklaringen kan blive ført ordret til protokols. Alternativt kan hele vidneforklaringen optages på en officiel optageanordning, eller der kan foretages en lydoptagelse eller en video- og lydoptagelse, hvis dette er tilladt i henhold til loven, eller hvis formanden for et dommerpanel (en enkelt dommer) beslutter, at det er tilladt at anvende sådanne metoder.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis et vidne ikke taler/forstår det sprog, som afhøringen gennemføres på, har den pågældende ret til en tolk efter artikel 37, stk. 4, i forfatningslov nr. 2/1993 (chartret om grundlæggende rettigheder). I henhold til artikel 18, stk. 2, i den civile retsplejelov udpeger retten en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Efter artikel 18, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov skal en ret give parterne samme mulighed for at udøve deres rettigheder og sikre en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når en person får forkyndt en stævning, arbejder retten efter artikel 51 i loven om civil retspleje. Medmindre loven eller en særlig retsforskrift fastlægger andre krav til en stævning, skal den indeholde følgende oplysninger: den sag, som den påkaldende indstævnes til at give møde i, sagens genstand, tid og sted for retssagen, årsagen til stævningen, status for den person, der indstævnes, en indstævnet persons forpligtelser under retssagen og eventuelt retssagens forventede varighed. En stævning kan forkyndes i papirform eller elektronisk samt i hastesager telefonisk eller via fax. Hvis et vidne eller en sagkyndig afhøres ved hjælp af en videofon, og den person, der skal deltage i retsmødet i distriktsretten eller en anden ret, forkynder den ret, i hvis distrikt personen skal møde op til retsmødet, stævningen for den pågældende, og den anmodende ret beder den anden ret om at samarbejde herom (anmodning). I medfør af artikel 115, stk. 2, i den civile retsplejelov skal stævninger forkyndes for parterne på en sådan måde, at de har tid til at forberede sig (normalt mindst 10 dage før retsmødet), medmindre der afholdes et indledende retsmøde.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brug af videokonferencer medfører transmissionsomkostninger. Transmissionen af oplysninger bør betales af den anmodende ret, der tager initiativ til videokonferencen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I medfør af artikel 126, stk. 1, i den civile retsplejelov skal enhver fysisk person, som ikke er part i sagen, give møde i retten, hvis den pågældende indkaldes som vidne. En person kan kun nægte at vidne, hvis dette ville udsætte den pågældende eller personer, der er nært knyttet til ham eller hende, for risikoen for strafferetlig forfølgelse. Før retsmødets start informeres vidner altid om betydningen af deres vidneforklaring, om deres rettigheder og forpligtelser og om de strafferetlige følger af at aflægge falsk vidneforklaring.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ved retsmødets start skal retten i medfør af artikel 126, stk. 2, i den civile retsplejelov fastslå vidnets identitet. Dette sker normalt ved, at vidnet bliver bedt om at fremlægge sit id-kort eller pas.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Ifølge artikel 104, stk. 1, i lov nr. 91/2012 om international privatret kan vidner, sagkyndige og parter blive afhørt under ed, hvis en myndighed i et andet land anmoder om det. For vidner og parter i sagen lyder eden som følger: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil besvare rettens spørgsmål fuldstændigt og sandfærdigt, og at jeg ikke vil tilbageholde oplysninger." For sagkyndige lyder eden: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil udtale mig efter min bedste viden og overbevisning." Hvis der efterfølgende skal aflægges ed, vil dennes ordlyd blive ændret i overensstemmelse hermed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

Sidste opdatering: 02/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.