Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Rentesatser

Tyskland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er der fastsat bestemmelser om lovbestemte renter i dette medlemsland? I bekræftende fald, hvordan defineres "lovbestemt rente" i dette medlemsland?

Ja. Spørgsmålet om morarenter er reguleret i § 246 i den civile lovbog (Bürgerliches Gesetzbuch, BGB). Hvis det ved lov eller inden for rammerne af en retshandel er bestemt, at der skal betales rente af en fordring, er rentesatsen 4 % p.a., medmindre andet er aftalt.

2 I bekræftende fald, hvor stort er beløbet/hvor høj er rentesatsen, og hvad er retsgrundlaget herfor? Hvis der er fastsat forskellige satser for lovbestemte renter, under hvilke forhold og på hvilke betingelser finder disse i så fald anvendelse?

Morarentens sats

Kriterier for anvendelse

(hvis relevant)

Retsgrundlag

4 %

Standardsats, der finder anvendelse, medmindre andet er bestemt i speciallovgivningen eller i en aftale

§ 246 i den civile lovbog

5 %

Ved gensidige handelstransaktioner (med undtagelse af forhalingsrente), medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen

§ 352 i handelsloven (Handelsgesetzbuch, HGB)

5 procentpoint over den i tysk ret fastsatte basisrente (*)

Ved forsinket betaling af pengeskyld

§ 288, stk. 1, i den civile lovbog

9 procentpoint over den i tysk ret fastsatte basisrente (*)

Ved forsinkelse med betaling af et krav på vederlag, såfremt en forbruger ikke er part i den underliggende retshandel.

§ 288, stk. 2, i den civile lovbog

5 procentpoint over den i tysk ret fastsatte basisrente (*)

Ved forsinkelse med betalingen inden for rammerne af en forbrugerkreditaftale, for så vidt som der ikke foreligger et ejendomslån

§ 497, stk. 1, første punktum, i den civile lovbog

5 eller 9 procentpoint over den i tysk ret fastsatte basisrente (*)

Ved pengeskyld fra det tidspunkt, hvor en sag er anlagt (fra modtagelse af stævningen/påkravet), dog tidligst fra forfaldsdatoen.

§ 291 i den civile lovbog

5 procentpoint over den i tysk ret fastsatte basisrente (*)

Ved sagsomkostninger, fra det tidspunkt, hvor begæringen om fastsættelse af sagsomkostninger blev indgivet, og fra forfaldsdatoen. Såfremt en sådan begæring ikke er fornøden, fra tidspunktet for domsafsigelsen

§ 104, stk. 1, andet punktum, i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung, ZPO)

2 % over den i tysk ret fastsatte basisrente (*), dog mindst 6 %

Ved transaktioner, der finder sted ved hjælp af checks eller veksler, dog finder en rente på over 6 % kun sted på nationale veksler og checks

§ 45-46 i checkloven (Scheckgesetz)

§ 28, 48 og 49 i vekselloven (Wechselgesetz)

(*) Den basisrente, der gælder efter tysk ret, er IKKE den samme som ECB's basisrente. Hvad angår beregningen heraf henvises til punkt 3.

3 Findes der eventuelt yderligere oplysninger om, hvordan den lovbestemte rente beregnes?

Den basisrente, der er fastsat efter tysk lovgivning, er ikke den samme som ECB's basisrente. Den beregnes i henhold til § 247 i den civile lovbog og ændres pr. 1. januar og 1. juli hvert år. Der findes en kronologisk oversigt over basisrenten som omhandlet i § 247 i den civile lovbog på tysk og engelsk på:

https://www.bundesbank.de/Navigation/EN/Statistics/Money_and_capital_markets/money_and_capital_markets.html?https=1

I § 289 i den civile lovbog er det bestemt, at morarenter ikke kan tillægges renter (forbud mod rentes rente).

4 Er der gratis onlineadgang til ovennævnte retsgrundlag?

Den civile lovbog kan findes på tysk og engelsk på:

http://www.gesetze-im-internet.de/bgb/index.html

De øvrige retsforskrifter, som der er henvist til ovenfor, kan findes på tysk på:

http://www.gesetze-im-internet.de/zpo/index.html (den civile retsplejelov, også på engelsk)

http://www.gesetze-im-internet.de/hgb/index.html (handelsloven, også delvist på engelsk)

http://www.gesetze-im-internet.de/scheckg/index.html (checkloven)

http://www.gesetze-im-internet.de/wg/index.html (vekselloven)

Sidste opdatering: 15/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website