Familiemægling

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

Familiemægling eller mægling i skilsmissesager er primært rettet mod forældre, der er ved at blive skilt eller separeret, og som har brug for bistand fra en upartisk specialist, der kan mægle mellem de uenige parter og lette kommunikationen og samarbejdet mellem parterne om spørgsmål i relation til fremtidige ordninger vedrørende deres børn, således at de kan indgå aftaler om disse ordninger. Formålet med mæglingen er ikke så meget at indgå forlig, men snarere at finde nogle ordninger, der fungerer.

Denne tjeneste er tilgængelig og finansieres på følgende måde:

  1. Den lokale myndighed det sted, hvor barnet bor, henviser parterne til tjenesten, og den pågældende lokale myndighed afholder delvist omkostningerne til mæglingen.
  2. Der anlægges en retssag, hvorefter retten henviser parterne til tjenesten, parterne betaler selv for tjenesten eller ansøger, når der er mulighed herfor, om retshjælp efter de estiske regler.
  3. Mæglingen foranstaltes på initiativ af en velinformeret forælder og for dennes regning eller på baggrund af en henvisning fra den estiske sammenslutning af mæglere (parterne betaler selv).

Den pris, som parterne selv skal betale for en mæglingsproces, varierer fra region til region. Et møde koster mellem 60 og 80 EUR i Tallinn og andre større byer i Estland og mellem 40 og 50 EUR andre steder i landet. Et møde varer halvanden time, og parterne kan forvente at skulle deltage i fem til seks møder i gennemsnit.

Familiemæglingen kan forestås af psykologer, sagkyndige i den sociale sektor (herunder på det område, der vedrører beskyttelse af børn og socialt arbejde) eller jurister, som har afsluttet en særlig uddannelse og har et relevant bevis for deres faglige kvalifikationer. Disse sagkyndiges kontaktoplysninger er tilgængelige på webstederne for den estiske mæglersammenslutning Eesti Lepitajate Ühing, distriktsdomstolene og de lokale myndigheder.

I Estland er tilrettelæggelsen af familiemæglingstjenesten reguleret i følgende lovgivning:

Der er ligeledes internationalt kvalificerede mæglere i Estland, som er kompetente til at behandle grænseoverskridende mæglingssager, hvor den ene part har taget et barn med til et land, der hverken er barnets fødeland eller sædvanlige bopælsland. Arbejdssprog: estisk, engelsk, russisk og finsk. Der kan rettes henvendelse til mæglerne via sammenslutningens mailadresse.

Sidste opdatering: 17/02/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.