Den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender

Malta

Indholdet er leveret af
Malta

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Malta

Den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender


*skal udfyldes

Artikel 50, stk. 1, litra a) – Retter, der er kompetente til at udstede en europæisk kontosikringskendelse

Den ret, der har kompetence til at afsige den europæiske kontosikringskendelse, er 1. afdeling af den civile domstol.

Telefon: +356 2590 2256, e-mail courts.csa@courtservices.mt

Adresse: Courts of Justice, Republic Street, Valletta VLT2000, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra b) - Myndighed, der er udpeget som kompetent til at indhente kontooplysninger

Den myndighed, der er kompetent til at indhente kontooplysninger, er justitssekretæren (Registrar), civile retter og domstole.

Telefon: +356 2590 2346/260, e-mail courts.csa@courtservices.mt

Adresse: Courts of Justice, Republic Street, Valletta, VLT2000, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra c) – Metoder til at indhente kontooplysninger

Efter national lovgivning er den metode, der er anført i artikel 14, stk. 5, litra c), tilgængelig, dvs. muligheden for, at domstolene pålægger skyldneren at oplyse, i hvilken bank eller hvilke banker på deres område han/hun har en eller flere konti, hvis en sådan forpligtelse ledsages af en kendelse lydende på hans navn fra retten, der forbyder den pågældende at bruge, hæve eller overføre midler fra sin bankkonto eller sine bankkonti op til det beløb, der er sikret ved kontosikringskendelsen.

Artikel 50, stk. 1, litra d) – Retter, for hvilke et afslag på at udstede en europæisk kontosikringskendelse kan indbringes

Et afslag på afsigelse af en europæisk kontosikringskendelse kan prøves ved appelretten som overinstans.

Telefon: +356 2590 2256/283

E-mail: courts.csa@courtservices.mt

Adresse: Courts of Justice, Republic Street, Valletta, VLT2000, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra e) – Myndigheder, der er udpeget som kompetente til at modtage, fremsende og forkynde europæiske kontosikringskendelser og andre dokumenter

Den myndighed, der er kompetent til at modtage, fremsende og forkynde den europæiske kontosikringskendelse og andre dokumenter, er statsadvokatens kontor.

Telefon: +356 22265000, e-mail: info@stateadvocate.mt

Adresse: Office of the Attorney General, Casa Scaglia, 16, M.A. Vassalli Valletta, VLT1311, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra f) – Myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde europæiske kontosikringskendelser

Den myndighed, der har kompetence til at afsige den europæiske kontosikringskendelse, er 1. afdeling af den civile domstol.

Telefon: +356 2590 2256, e-mail courts.csa@courtservices.mt

Adresse: Courts of Justice, Republic Street, Valletta VLT2000, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra g) – I hvilket omfang kan fælles konti og forvaltningskonti sikres?

Efter national lovgivning kan fælles konti og klientkonti ikke sikres.

Artikel 50, stk. 1, litra h) – Regler, der finder anvendelse på beløb, der ikke kan gøres udlæg i

Ifølge artikel 381, stk. 1, i den maltesiske retsplejelov (kapitel 12 i Maltas love) kræves der normalt et specifikt samtykke fra skyldneren for at kunne gøre udlæg i (garnishee order) i følgende:

a) løn eller honorarer (herunder bonus, ydelser, overtidsbetaling og andre tillæg)

b) ydelser, sociale pensioner, støtte og bistand som omhandlet i lovgivningen om social sikring eller tjenestemandspensioner

c) overlevelseshjælp, der udbetales af det offentlige

d) arv, der udtrykkeligt er øremærket til forsørgelse, hvis skyldneren ikke har noget andet forsørgelsesgrundlag, forudsat at gælden ikke er opstået som følge af udgifter til forsørgelse

e) beløb, der er bestemt til forsørgelse, uanset hvorfra de hidrører, forudsat at gælden ikke er opstået som følge af udgifter til forsørgelse

f) beløb, som hidrører fra huslån, hvis huset er bestemt til familiens bolig

g) indbetalinger på en kassekredit, bortset fra kreditkortbetalinger, der foretages som led i skyldnerens erhvervsvirksomhed

h) bankgarantier og gældsbreve.

Artikel 50, stk. 1, litra i) – Gebyrer, der opkræves af banker for gennemførelse af tilsvarende nationale kendelser eller for afgivelse af kontooplysninger, og oplysning om, hvem der skal betale disse gebyrer

Ifølge national lovgivning har banker ikke ret til at opkræve gebyrer. Der er et retsgebyr for deponering af pengebeløb ved retten, men dette retsgebyr opkræves af alle, som anmodes om at deponere penge tilhørende skyldneren ved retten, og af den person, der rent faktisk deponerer beløbet. Dette beløb fratrækkes det samlede pengebeløb, kreditor skal betale, som deponeres ved retten.

Artikel 50, stk. 1, litra j) – Skalaen for de gebyrer eller det andet sæt regler, der fastsætter de gældende gebyrer, som opkræves af en myndighed eller et andet organ, der er involveret i behandling eller fuldbyrdelse af kontosikringskendelser

Ifølge den maltesiske retsplejelov (kapitel 12 i Maltas love) er gebyret for at foretage udlæg 50 EUR. For fuldbyrdelse er gebyret 7 EUR for hver meddelelse og om nødvendigt 0,35 EUR for hver kopi.

Gebyrerne skal betales på tidspunktet for indgivelse af anmodningen.

Det er disse gebyrer, der skal betales til retten for indgivelse og behandling af det relevante dokument. Det skal bemærkes, at disse gebyrer ikke omfatter omkostninger til advokater og advokatfuldmægtige (procurators)

Artikel 50, stk. 1, litra k) – Er tilsvarende nationale kendelser tildelt en rang?

Udlægsbegæringer behandles i den rækkefølge, de kommer ind. Når bankerne underrettes om en sådan begæring, deponerer de det beløb ved retten (såfremt der er penge til rådighed), der er anført i den specifikke begæring, før de foretager deponering af efterfølgende beløb i den pågældende begæring, som de bliver underrettet om på et senere tidspunkt. Med hensyn til eventuelt at hæve det beløb, kreditor har deponeret ved retten, afgøres dette – i tilfælde af konkurrence mellem kreditorerne – af retten på anmodning af kreditorerne selv, før pengene kan frigives. Dette er i overensstemmelse med artikel 416 ff. i den maltesiske retsplejelov (kapitel 12 i Maltas love).

Artikel 50, stk. 1, litra l) – Retter eller fuldbyrdelsesmyndighed, der har kompetence til fastsættelse af retsmidler

Den fuldbyrdelsesmyndighed, som har kompetence til at fastsætte retsmidler, er 1. afdeling af civilretten.

Telefon: +356 2590 2256

Email: courts.csa@courtservices.mt

Adresse: Courts of Justice, Republic Street, Valletta VLT2000, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra m) – Retter, hvortil en klage skal indgives og eventuelle frister herfor

Appeller indgives til appelretten som overinstans i forbindelse med kontosikringskendelser, som følger en retskraftig retsakt. Fristen for indgivelse af sådanne appeller er seks dage efter, at dekretet er oplæst i et åbent retsmøde, jf. artikel 281, stk. 4, i den maltesiske retsplejelov (kapitel 12 i Maltas love).

Kontaktoplysninger for appeldomstolen:

Telefon: +356 2590 2256/283

Email: courts.csa@courtservices.mt

Adresse: Courts of Justice, Republic Street, Valletta VLT 2000, Malta

Artikel 50, stk. 1, litra n) – Retsafgifter

a) Gebyret for en udlægsbegæring: 50 EUR + 7 EUR for hver meddelelse + om nødvendigt 0,35 EUR for hver kopi.

b) Anmodning i henhold til retsplejelovens artikel 836 om et modkrav (counter-warrant): 40 EUR + 7,20 EUR for hver meddelelse.

c) Modkrav: 20 EUR + 7 EUR for hver meddelelse + om nødvendigt 0,35 EUR for hver kopi.

Vedrørende anmodninger om et retsmiddel efter afsigelse af en kontosikringskendelse er gebyret 20 EUR for anmodningen og 7,20 EUR for hver meddelelse.

Gebyrerne skal betales på tidspunktet for indgivelse af anmodningen.

Det er disse gebyrer, der skal betales til retten for indgivelse af det pågældende dokument. Det skal bemærkes, at disse gebyrer ikke omfatter omkostninger til advokater og advokatfuldmægtige.

Artikel 50, stk. 1, litra o) – Sprog, der accepteres ved oversættelse af dokumenter

Malta accepterer kun maltesisk og engelsk.

Sidste opdatering: 25/03/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.