Den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender

---

Artikel 50, stk. 1, litra a) – Retter, der er kompetente til at udstede en europæisk kontosikringskendelse

Den distriktsret eller byret [rajona (pilsētas) tiesa], hvor sagen vedrørende det krav, der skal sikres, skal anlægges, eller den distrikts- eller byret eller den regionale domstol (apgabaltiesa), hvor sagen skal realitetsbehandles.

Hvis en sag, hvor sagsøgte er en forbruger, falder ind under en udenlandsk rets saglige kompetence, indgives en anmodning om afsigelse af en europæisk kontosikringskendelse til den distrikts- eller byret, i hvis retskreds sagsøgte (forbrugeren) bor eller opholder sig.

I det tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 4, kan sagsøger indgive en anmodning om afsigelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender til enhver distriktsret eller byret i den regionale rets retskreds, hvor den notar, der har oprettet det relevante dokument, har sit kontor, jf. kapitel 3 og artikel 644.23 i retsplejeloven (Civilprocesa likums).

Artikel 50, stk. 1, litra b) - Myndighed, der er udpeget som kompetent til at indhente kontooplysninger

Den distriktsret, byret eller regionale domstol, hvortil anmodningen om afsigelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender er indgivet. Når anmodningen om en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender er indgivet til en udenlandsk ret, er det distrikts- eller byretten.

En liste over distrikts- og byretter findes her.

Tilbage til forsiden

Artikel 50, stk. 1, litra c) – Metoder til at indhente kontooplysninger

For at indhente kontooplysninger sender retten en anmodning til pengeinstituttet pr. e-mail, underskrevet med en sikker elektronisk signatur, med anmodning om oplysninger om sagsøgtes midler (konti) hos pengeinstituttet. Pengeinstituttet sender straks og senest tre dage efter modtagelsen af rettens anmodning et svar (oplysninger) til retten pr. e-mail, underskrevet med en sikker elektronisk signatur, vedrørende sagsøgtes midler (konti) hos det pågældende pengeinstitut, jf. artikel 644, stk. 25, i retsplejeloven.

Artikel 50, stk. 1, litra d) – Retter, for hvilke et afslag på at udstede en europæisk kontosikringskendelse kan indbringes

En appel, eller supplerende appel (blakus sūdzība), til prøvelse af rettens afgørelse om helt eller delvist at afslå en anmodning om en europæisk kontosikringskendelse indgives til den ret, der har truffet afgørelsen, i det den stiles til:

1) Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af distriktsretten eller byretten: til den kompetente regionale domstol

2) Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af en regional domstol: til højesteret [Augstākā tiesa].

Jf. artikel 443 og 644.30 i retsplejeloven.

Adresserne på distriktsdomstolene og højesteret findes her.

Tilbage til forsiden

Artikel 50, stk. 1, litra e) – Myndigheder, der er udpeget som kompetente til at modtage, fremsende og forkynde europæiske kontosikringskendelser og andre dokumenter

I de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 10, stk. 2, artikel 23, stk. 3,5 og 6, artikel 25, stk. 3, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk. 3, andet afsnit, og artikel 36, stk. 5, andet afsnit: den foged, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen i sager, hvor der er afsagt en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender, jf. artikel 549, 644.32 og 644.33 i retsplejeloven.

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3, første afsnit: den domstol, i hvis retskreds sagsøgte er tilmeldt folkeregistret, faktisk har bopæl/hovedsæde eller opholder sig, jf. artikel 644, stk. 33, i retsplejeloven.

Artikel 50, stk. 1, litra f) – Myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde europæiske kontosikringskendelser

Fogeden, jf. artikel 549, stk. 2 og stk. 2, nr. 3, samt artikel 644.32 i retsplejeloven.

Oplysninger om fogederne.

Artikel 50, stk. 1, litra g) – I hvilket omfang kan fælles konti og forvaltningskonti sikres?

Ikke relevant.

Artikel 50, stk. 1, litra h) – Regler, der finder anvendelse på beløb, der ikke kan gøres udlæg i

Debitors penge (fysiske personer) svarende til den månedlige mindsteløn er fritaget for udlæg, jf. bilag 1, punkt 3, til retsplejeloven, hvilket beløb svarer til den månedlige mindsteløn for debitor, hans eller hendes familiemedlemmer og personer, som han eller hun forsørger, og i sager om inddrivelse af underholdsbidrag til mindreårige børn eller skyldige beløb til underholdsgarantifonden: et beløb svarende til 50 % af den månedlige mindsteløn for debitor, hans eller hendes familiemedlemmer og personer, som han eller hun forsørger.

Fogeden pålægger pengeinstituttet at sikre debitors midler (konti) op til det beløb, der er angivet i fuldbyrdelsesdokumentet, inden for den grænse, der gælder for debitor i bilag 1, punkt 3, til retsplejeloven.

Beløbet for den månedlige mindsteløn fastsættes ved bekendtgørelse nr. 656 af 24. november 2015.

Artikel 50, stk. 1, litra i) – Gebyrer, der opkræves af banker for gennemførelse af tilsvarende nationale kendelser eller for afgivelse af kontooplysninger, og oplysning om, hvem der skal betale disse gebyrer

Efter national lovgivning har banker ikke ret til at opkræve gebyrer eller anden form for vederlag af kreditor eller debitor for de udgifter, der er afholdt til gennemførelse af tilsvarende nationale kendelser eller til afgivelse af kontooplysninger.

Artikel 50, stk. 1, litra j) – Skalaen for de gebyrer eller det andet sæt regler, der fastsætter de gældende gebyrer, som opkræves af en myndighed eller et andet organ, der er involveret i behandling eller fuldbyrdelse af kontosikringskendelser

I overensstemmelse med de nationale bestemmelser om udgifter til fuldbyrdelse af retsafgørelser falder udgifter til fuldbyrdelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender ind under tre rubrikker: Statsafgifter (valsts nodeva), fogedhonorarer og nødvendige udgifter til fuldbyrdelsesforanstaltninger.

I henhold til retsplejelovens artikel 34, stk. 6, udgør statsafgiften 3 EUR ved indgivelse af en begæring eller et eksekutionsfundament til fogeden.

Fogedhonorarerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 451 af 26. juni 2012 om fogedhonorarer ("Noteikumi par zvērinātu tiesu izpildītāju amata atlīdzības taksēm").

Ifølge bekendtgørelsens punkt 7.3 udgør honoraret for gennemførelse af en anmodning om sikring af midler hos pengeinstitutter eller private eller for et substitut for en sådan sikring 86 EUR.

De udgifter, der er nødvendige for at gennemføre fuldbyrdelsesforanstaltninger, er fastsat i bekendtgørelse nr. 9 af 7. januar 2014 om udgifter, der er nødvendige for at gennemføre fuldbyrdelsesforanstaltninger ("Noteikumi par izpildu darbību veikšanai nepieciešamajiem izdevumiem").

Disse udgifter omfatter f.eks. omkostninger i forbindelse med posttjenester, levering af dokumenter, modtagelse af oplysninger og tjenester fra banker og andre institutioner. Beløbet skal således fastsættes i hver konkret fuldbyrdelsessag.

Gebyret for en sagsøgers anmodning om oplysninger om sagsøgtes midler (konti) i et pengeinstitut er fastsat i punkt 25 i bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2022 om metoden til beregning af omkostningerne i forbindelse med behandlingen af en sag ("Ar lietas izskatīšanu saistīto izdevumu aprēķināšanas kārtība"), hvori det bestemmes, at omkostningerne i forbindelse med indhentning af oplysninger om sagsøgtes midler (konti) hos et pengeinstitut udgøres af omkostningerne til udarbejdelse og fremsendelse af anmodningen til pengeinstituttet eller i givet fald til den udenlandsk myndighed, der har til opgave at indhente oplysningerne. Gebyret udgør 15 EUR for hver anmodning om oplysninger om sagsøgtes midler (konti) i pengeinstitutter i det pågældende land.

Artikel 50, stk. 1, litra k) – Er tilsvarende nationale kendelser tildelt en rang?

Tilsvarende nationale kendelser indgår ikke i nogen rangorden.

Artikel 50, stk. 1, litra l) – Retter eller fuldbyrdelsesmyndighed, der har kompetence til fastsættelse af retsmidler

Hvis Letland er domsstaten: distrikts- eller byretten eller den regionale domstol, der har afsagt den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender, eller den distrikts- eller byret eller regionale domstol, hvor sagen skal realitetsbehandles, jf. artikel 644, stk. 34, i retsplejeloven.

Hvis Letland er fuldbyrdelsesmedlemsstat: den distrikts- eller byret, i hvis retskreds den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender skal fuldbyrdes, jf. artikel 644, stk. 35, i retsplejeloven.

Artikel 50, stk. 1, litra m) – Retter, hvortil en klage skal indgives og eventuelle frister herfor

En appel (eller accessorisk appel) af en retsafgørelse i henhold til forordningens artikel 33, 34 og 35 indgives til den ret, der har truffet afgørelsen, og stiles til:

1) Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af distriktsretten eller byretten: til den kompetente regionale domstol

2) Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af en regional domstol: til højesteret.

Jf. artikel 443, artikel 644.34 og 644.35 i retsplejeloven.

En supplerende appel kan indgives inden for en frist på 10 dage efter afgørelsen blev truffet. Fristen for indgivelse af en supplerende appel over en afgørelse, der blev truffet efter en skriftlig procedure, regnes fra den dag, hvor afgørelsen blev truffet. En part i en sag, til hvem der er sendt en retsafgørelse i henhold til artikel 56.2 i retsplejeloven (dvs. en person, der ikke har bopæl eller opholdssted i Letland), kan indgive en supplerende appel inden for 15 dage regnet fra datoen for forkyndelsen af afgørelsen, jf. artikel 442 i retsplejeloven).

Listen over domstole kan findes her:

Tilbage til forsiden

Artikel 50, stk. 1, litra n) – Retsafgifter

De retsafgifter, der skal betales ved indgivelsen af en anmodning om afsigelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender, udgør 0,5 % af sagsværdien, dog mindst 70 EUR, jf. artikel 34, stk. 1, punkt 7, i retsplejeloven.

En anmodning om afsigelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender skal være bilagt et dokument, hvorved det bekræftes, at afgiften er betalt i overensstemmelse med den procedure og med det beløb, der er fastsat i retsplejeloven.

Artikel 50, stk. 1, litra o) – Sprog, der accepteres ved oversættelse af dokumenter

Republikken Letland accepterer kun dokumenter på lettisk.