Byretter og førsteinstansretter.
Finansministeriets register over bankkonti og betalingskonti.
Generalsekretariatet for IT-systemer, finansministeriet, e-mail: gen-gramm@gsis.gr, tél. 0030-210 4802000, 0030-210 4803284, 0030-210 4803267.
Finansministeriets register over bankkonti og betalingskonti blev oprettet med henblik på at fremsende myndigheders, tjenesters, forvaltningsorganers og andre organers anmodninger om oplysninger til de forskellige pengeinstitutter. Disse anmodninger sendes som sikker e-post via en tredjepart (TEIRESIAS) til kreditinstitutterne, der sender deres svar med de relevante oplysninger om de omhandlede konti via samme kanal [artikel 14, stk. 5, litra a)].
Byrettens afslag kan indbringes for førsteinstansretten, der er beklædt med en enkelt dommer, og dennes afslag kan indbringes for appelretten (Efeteio).
Den myndighed, der har kompetence til at foretage fremsendelsen, er førsteinstansretten (Protodikeio). Fogederne har til opgave at modtage og forkynde kontosikringskendelsen og andre dokumenter.
Fogederne.
Kun fælles konti kan være genstand for en kontosikringskendelse, ikke forvaltningskonti. Ingen yderligere betingelser gælder for sikring af fælles konti.
Artikel 982, stk. 2, i den civile retsplejelov bestemmer, at der ikke kan gøres udlæg i bl.a. underholdsbidrag, løn, pensioner og sociale sikringsydelser. Der er ingen link til den civile retsplejelov på internettet. Disse beløb er undtaget fra udlæg, uden at debitor behøver at anmode herom.
Der er ingen specifikke bestemmelser vedrørende betaling af omkostninger og gebyrer i forbindelse med indefrysning af midler, udlæg i indeståender på bankkonti eller afgivelse af oplysninger vedrørende bankkonti. Sammenslutningen af græske banker er imidlertid af den opfattelse, at pengeinstitutterne har ret til at opkræve gebyrer, hvilket udtrykkeligt er fastsat i artikel 30a og 30b i lov om inddrivelse af offentlige indtægter (KEDE — lovdekret nr. 356/1974, som ændret, og som i øjeblikket er gældende).
Den uafhængige myndighed, der har ansvaret for de offentlige indtægter, og som deltager i behandlingen af kontosikringskendelser, opkræver ingen gebyr. Når fogederne fuldbyrder en sådan kendelse, opkræver de et beløb herfor direkte hos kreditor. Der er ingen link på internettet til fogedernes takster. Finansministeriet opkræver ingen gebyrer for levering af kontooplysninger i henhold til artikel 14.
Den europæiske kontosikringskendelse ligestilles med en tilsvarende foranstaltning efter national lovgivning. Tilsvarende kendelser er ikke tildelt nogen forrang efter national lovgivning.
Den ret, der har kompetence til at behandle en klage, er den, der afsagde den europæiske kontosikringskendelse, dvs. byretten for så vidt angår de sager, der henhører under dennes kompetence, og førsteinstansretten i alle andre sager. For så vidt angår de i artikel 34, stk. 1 og 2, omhandlede retsmidler er byretten kompetent i sager, hvis værdi ikke overstiger 20 000 EUR. Den kompetente ret i sager, hvis værdi overstiger 20 000 EUR, er førsteinstansretten.
Afgørelser, der træffes af byretten, kan indbringes for førsteinstansretten, der er beklædt med en enkelt dommer, og dennes afgørelser kan indbringes for appelretten (Efeteio). En sådan appel skal iværksættes inden 30 dage efter, at afgørelsen er blevet forkyndt for debitor.
Retsafgifterne svarer til ca. 4 promille af kravet. Dette gælder også i sager, der er anlagt med det formål at få afsagt en kontosikringskendelse, og i appelsager.
Dokumenterne accepteres kun på græsk.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.