Den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender

Finland

Indholdet er leveret af
Finland

Artikel 50, stk. 1, litra a) – Retter, der er kompetente til at udstede en europæisk kontosikringskendelse

Førsteinstansretten i Helsingfors

Porkkalankatu 13

00180 Helsingfors

postadresse:

PL 650

00181 Helsingfors

Tlf.: + 358 2956 44200 (omstillingen)

fax: + 358 2956 44218

e-mailadresse: helsinki.ko@oikeus.fi

Artikel 50, stk. 1, litra b) - Myndighed, der er udpeget som kompetent til at indhente kontooplysninger

Den myndighed, der har kompetence til at udlevere kontooplysninger, er fogeden. Anmodningen om kontooplysninger kan indgives enten direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet (Valtakunnanoudinravirasto), som sender den videre til fogeden.

Kontaktoplysninger for den nationale håndhævelsesmyndighed

Den nationale håndhævelsesmyndighed

Europæisk kontosikringskendelse

PL 330

20101 Turku

Finland

tel. + 358 2956 65150

fax: + 358 2956 65159

e-mailadresse: vvv@oikeus.fi

Kontaktoplysninger for fogeder

Fogeden kan kontaktes på fogedkontorerne, hvis navn og kontaktoplysninger findes på finsk, svensk og engelsk elektronisk på nedenstående websted, der forvaltes af justitsministeriet: https://oikeus.fi/fi/.

Artikel 50, stk. 1, litra c) – Metoder til at indhente kontooplysninger

Den fremgangsmåde, der skal følges for at indhente kontooplysninger, er fastsat i artikel 14, stk. 5, første afsnit, litra a), i dekretet (alle banker i Finland er forpligtet til på anmodning af den kompetente myndighed (dvs. fogeden) at oplyse, om skyldner har en konto hos dem).

Artikel 50, stk. 1, litra d) – Retter, for hvilke et afslag på at udstede en europæisk kontosikringskendelse kan indbringes

En afgørelse fra førsteinstansretten i Helsingfors kan appelleres til appeldomstolen i Helsingfors (Helsingin hovioikeus). Appellen stiles til appeldomstolen i Helsingfors og sendes til justitskontoret ved den førsteinstansret, der har truffet afgørelsen, dvs. førsteinstansretten i Helsingfors. Kontaktoplysninger for førsteinstansretten i Helsingfors findes i artikel 50, stk. 1, litra a).

Artikel 50, stk. 1, litra e) – Myndigheder, der er udpeget som kompetente til at modtage, fremsende og forkynde europæiske kontosikringskendelser og andre dokumenter

Artikel 10, stk. 2: Den myndighed, der har kompetence til at tilbagekalde eller ophæve kontosikringskendelsen, er fogedkontoret. Tilbagekaldelsesformularen kan enten sendes direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet, der videreformidler den til fogeden (se artikel 50, stk. 1, litra b)).

Artikel 23, stk. 3: Hvis kontosikringskendelsen er udstedt i Finland (Finland er oprindelsesmedlemsstaten), er den udstedende ret, dvs. førsteinstansretten i Helsingfors, ansvarlig for at fremsende de dokumenter, der er omhandlet i dekretets artikel 23, stk. 3 (jf. artikel 50, stk. 1, litra a)).

Hvis kontosikringskendelsen fuldbyrdes i Finland (Finland er den fuldbyrdende medlemsstat), er den fuldbyrdende medlemsstats kompetente myndighed fogeden. Dokumenter, der er nødvendige for fuldbyrdelsen, kan fremsendes enten direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet, som videreformidler dem til fogeden (se artikel 50, stk. 1, litra f)).

Artikel 23, stk. 5: Se svaret i artikel 50, stk. 1, litra f).

Artikel 23, stk. 6: Se svaret i artikel 50, stk. 1, litra f).

Artikel 23, stk. 3: Den foged, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen, udsteder den i artikel 25 omhandlede erklæring om arrest i midler og fremsender den til den ret, der har udstedt kontosikringskendelsen, og til kreditor.

Artikel 27, stk. 2: Den myndighed, der har kompetence til at frigive overskydende beløb, er den foged, som er ansvarlig for fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen. En anmodning om frigivelse af overskydende midler kan fremsættes direkte til den foged, der har udarbejdet erklæringer, som er omhandlet i artikel 25, eller til rigsfogedembedet, som videreformidler den til fogeden (se artikel 50, stk. 1, litra b)).

Artikel 28, stk. 3: Er Finland hjemlandet, påhviler ansvaret for forkyndelse og fremsendelse af de i artikel 28, stk. 1, omhandlede dokumenter til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor skyldneren har bopæl, den ret, der har udstedt kontosikringskendelsen, dvs. retten i første instans i Helsingfors.

Hvis skyldner har bopæl i Finland, fastlægges myndigheden med ansvar for forkyndelse afhængig af, om der forefindes bankkonti i Finland, som skal gøres til genstand for en kontosikringskendelse. Hvis en af de bankkonti, der skal sikres, forefindes i Finland, er den kompetente myndighed for forkyndelse fogeden. I så fald kan de dokumenter, der skal forkyndes, sendes enten direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet, der videreformidler dokumenterne til fogeden. Hvis ingen af de konti, der skal sikres, forefindes i Finland, er den kompetente myndighed for forkyndelsen retten i første instans i Helsingfors.

Artikel 36, stk. 5, andet afsnit Fogeden er den myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde afgørelsen vedrørende en appel. Afgørelsen vedrørende en appel kan enten sendes direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet, som videreformidler den til fogeden.

Artikel 50, stk. 1, litra f) – Myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde europæiske kontosikringskendelser

Den myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde kontosikringskendelsen i Finland, er fogeden. Hvis Finland er den fuldbyrdende medlemsstat, kan de i dekretets artikel 23, stk. 3, omhandlede dokumenter fremsendes direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet, som videreformidler dem til fogeden (se artikel 50, stk. 1, litra b)).

Artikel 50, stk. 1, litra g) – I hvilket omfang kan fælles konti og forvaltningskonti sikres?

Der gøres udlæg i løsøre såsom indeståender på en bankkonto i henhold til kapitel 8, artikel 7 i loven om tvangsfuldbyrdelse (705/2007) i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i lovens kapitel 4.

I henhold til kapitel 4, artikel 11 i loven om tvangsfuldbyrdelse anses løsøre, der ejes i fællesskab af skyldner og tredjemand, for at tilhøre de to i lige store dele, medmindre den pågældende tredjemand godtgør, eller der er er andet, der godtgør, at denne er eneejer af aktiverne, eller at han/hun ejer størsteparten af aktiverne. På grundlag af denne antagelse vedrørende ejendomsret anses halvdelen af midlerne på en konto, som en skyldner og en tredjepart har i fællesskab, i princippet for at tilhøre skyldneren, hvilket betyder, at halvdelen af midlerne kan gøres til genstand for en sikringsforanstaltning (minus de beløb, der er undtaget fra sikringsforpligtelse i henhold til artikel 31).

Antagelsen om sameje finder dog ikke anvendelse, hvis det påvises, at aktiverne rent faktisk ejes 100 % af skyldneren eller af tredjemand, eller at deres andele ikke er lige store. Tredjeparter, der gør gældende, at de er eneejere af eller ejer over halvdelen af aktiverne, skal dokumentere deres påstand.

Lov om tvangsfuldbyrdelse: http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/2007/20070705

Artikel 50, stk. 1, litra h) – Regler, der finder anvendelse på beløb, der ikke kan gøres udlæg i

Det bestemmes i lovens kapitel 4, artikel 21, stk. 1, nr. 6, at er der tale om en skyldner, som er en fysisk person, udtages et beløb svarende til halvanden gange den beskyttede andel af skyldners kontanter eller andre aktiver som omhandlet i artikel 48 fra udlægget i en periode på en måned, medmindre skyldneren har anden tilsvarende indtægt.

I overensstemmelse med tvangsfuldbyrdelseslovens kapitel 4, artikel 48, stk. 3, revideres den beskyttede andels størrelse årligt ved et dekret fra justitsministeriet, jf. lov (456/2001) om det nationale pensionsindeks. I henhold til artikel 1 i justitsministeriets dekret (1123/2019) om størrelsen af den andel af en almindelig løn, der ikke kan gøres udlæg i, udgør den beskyttede andel for skyldner 22,63 EUR og 8,12 EUR for en person, over for hvem denne har forsørgerpligt (ægtefælle, skyldners barn og ægtefællens barn) pr. dag, indtil den næste løn udbetales. Dette gælder fra 2020. Ved beregningen af den beskyttede andel svarer en måned til 30 dage.

Ved "ægtefælle" eller "samlever" forstås en ægtefælle eller en livspartner. De personer, som skyldner anses for at have forsørgerpligt for, er personer, hvis indkomst er lavere end den beskyttede andel, der er beregnet til skyldner selv, og et barn, der befinder sig i en tilsvarende situation, uanset om ægtefællen bidrager til barnets underhold. Der kan i overensstemmelse med kapitel 4, artikel 51-53 i tvangsfuldbyrdelsesloven tages hensyn til underholdsbidrag, som betales af skyldner.

Ovennævnte beløb fritages for tvangsfuldbyrdelsen, uden at skyldner skal anmode herom, således at den foged, der har ansvar for kontosikringen og frigivelsen af beløbene, i henhold til dekretets artikel 31, stk. 2, skal fritage dette beløb fra tvangsudlægget.

Artikel 50, stk. 1, litra i) – Gebyrer, der opkræves af banker for gennemførelse af tilsvarende nationale kendelser eller for afgivelse af kontooplysninger, og oplysning om, hvem der skal betale disse gebyrer

Efter finsk ret må banker ikke opkræve gebyrer for gennemførelse af tilsvarende nationale kendelser eller for udlevering af kontooplysninger.

Artikel 50, stk. 1, litra j) – Skalaen for de gebyrer eller det andet sæt regler, der fastsætter de gældende gebyrer, som opkræves af en myndighed eller et andet organ, der er involveret i behandling eller fuldbyrdelse af kontosikringskendelser

Fogeden opkræver et gebyr på 225 EUR for fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. Gebyret er fastsat i artikel 2, stk. 5, i lov om tvangsfuldbyrdelsesomkostninger (34/1995) og artikel 5, stk. 1, nr. 3, i dekretet om tvangsfuldbyrdelsesomkostninger (35/1995). I henhold til artikel 4, stk. 3, i lov om tvangsfuldbyrdelsesomkostninger er det ansøgeren og ikke skyldner, der skal betale disse omkostninger.

Der opkræves ikke gebyr for de foranstaltninger, som fogeden træffer i forbindelse med indhentning af kontooplysninger, jf. dekretets artikel 14.

Artikel 50, stk. 1, litra k) – Er tilsvarende nationale kendelser tildelt en rang?

Sikringsforanstaltninger, der er fastsat i finsk lovgivning, må ikke have prioritet i forhold til udlæg. Retsgrundlaget er kapitel 4, artikel 43, i loven om tvangsfuldbyrdelse, hvorefter fuldbyrdelse af et udlæg eller et andet sikrende retsmiddel ikke er til hinder for udlæg i fordringer.

Artikel 50, stk. 1, litra l) – Retter eller fuldbyrdelsesmyndighed, der har kompetence til fastsættelse af retsmidler

Artikel 33, stk. 1: Førsteinstansretten i Helsingfors. Yderligere oplysninger findes i artikel 50, stk. 1, litra a).

Artikel 34, stk. 1: foged. Appellen kan enten sendes direkte til fogeden eller til rigsfogedembedet, som videreformidler den til fogeden. Yderligere oplysninger findes i artikel 50, stk. 1, litra b).

Artikel 34, stk. 2: Førsteinstansretten i Helsingfors. Yderligere oplysninger findes i artikel 50, stk. 1, litra a).

Artikel 50, stk. 1, litra m) – Retter, hvortil en klage skal indgives og eventuelle frister herfor

En afgørelse i en sag truffet af førsteinstansretten i Helsingfors kan appelleres til appeldomstolen i Helsingfors. Den formular, der skal bruges til appellen, udfyldes og sendes til appeldomstolen i Helsingfors, videresendes til justitskontoret ved den ret i første instans, der har afsagt dommen, dvs. førsteinstansretten i Helsingfors.

Appelfristen er 30 dage fra den dag, hvor kendelsen fra retten i første instans blev udstedt eller forkyndt for parterne. Appellen skal sendes til justitskontoret ved retten i første instans inden fristens udløb og inden lukketid. Kontorerne er åbne indtil kl. 16.15.

En appel af en afgørelse truffet af en foged om et retsmiddel kan indbringes for retten i første instans, som behandler appeller i henhold til tvangsfuldbyrdelseslovens kapitel 11, artikel 2. En appel indbragt for retten i første instans skal rettes til den foged, der har truffet afgørelsen. For så vidt angår kontaktoplysninger for fogeder, se artikel 50, stk. 1, litra b).

Sager anlægges ved retterne i første instans i Åland, Helsingfors, Länsi-Uusimaa, Uleåland, Pirkanmaa, Pohjanmaa, Norra Savolax, Päijät-Häme og Egentliga Finland. Sagen behandles af den ret i første instans, i hvis jurisdiktion sikringsforanstaltningen er blevet fuldbyrdet. Kontaktoplysningerne findes på følgende adresse: https://oikeus.fi/fi/.

Fristen for indgivelse af en appel er tre uger. Disse tre uger beregnes fra datoen for afgørelsen, hvis den pågældende er blevet underrettet på forhånd eller er til stede på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. I modsat fald beregnes fristen fra den dato, hvor den pågældende blev underrettet om afgørelsen. Tvangsfuldbyrdelseslovens kapitel 3, artikel 39, stk. 2, definerer den dato, hvor modtageren anses for at være blevet underrettet om en afgørelse sendt pr. post eller pr. e-mail. Foreligger der ikke bevis for det modsatte, anses forkyndelsen for at have fundet sted tre dage efter afsendelsen af en e-mail eller syv dage efter afsendelsen af dokumentet til postvæsenet eller aflevering på et sted, der er forbeholdt postforsendelser. Datoen for afsendelse eller aflevering skal fremgå af dokumentet.

Retsmiddelformularen skal indgives til den foged, der har truffet afgørelsen, senest på fristens sidste dag og før lukketid. Kontorerne er åbne indtil kl. 16.15.

Artikel 50, stk. 1, litra n) – Retsafgifter

Retsafgifter og klagegebyrer er reguleret ved lov (1455/2015) om retsafgifter. Gebyret for en kontosikringskendelse er det samme som for behandling af de sikringsforanstaltninger, der er omfattet af national lovgivning. Gebyret, der opkræves for behandling af disse sikringsforanstaltninger ifølge loven om retsafgifter, beregnes for indeværende på grundlag af gebyret for undersøgelsen af tvisten i hovedsagen vedrørende kravet eller rettigheden.

Gebyrets størrelse afhænger derfor af den hovedsag, der har givet anledning til kontosikringskendelsen. I henhold til artikel 2 i lov om retsafgifter er gebyret for en sag om en kontosikringskendelse anlagt ved en førsteinstansret på 500 EUR eller derunder, hvis hovedsagen er en tvist. Sagsomkostningerne kan være lavere, hvis f.eks. hovedsagen er en såkaldt "summarisk tvist", således som dette er fastlagt i kapitel 5, artikel 3, i retsplejeloven. Sagsomkostningerne kan beløbe sig til 65,86 EUR eller 250 EUR, afhængigt af udfaldet af tvisten i hovedsagen og af, om sagsøgte har anfægtet sagen.

Retsafgiften til appelretten er maksimalt 500 EUR.

Retsafgiften opkræves, når sagen er afsluttet ved retten.

Der opkræves ingen retsafgifter for at anlægge en sag til prøvelse af en kontosikringskendelse.

Lov om retsafgifter http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/2015/20151455

Artikel 50, stk. 1, litra o) – Sprog, der accepteres ved oversættelse af dokumenter

Finsk, svensk og engelsk

Sidste opdatering: 20/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website