Nationale oplysninger og onlineformularer vedrørende forordning nr. 655/2014.
Forordning (EU) nr. 655/2014 om en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender gør det lettere at inddrive gæld i EU.
Ved forordningen indføres en ny procedure for indefrysning af indeståender på bankkonti i andre EU-lande.
Proceduren kan anvendes i civile og handelsretlige sager.
Forordningen finder anvendelse i alle EU-lande med undtagelse af Danmark.
Det betyder, at:
Du kan kun anvende proceduren i grænseoverskridende sager. Proceduren kan kun anvendes i sager, der går på tværs af grænserne, idet den ret, der gennemfører proceduren, eller kreditors bopæl skal være i en anden medlemsstat end den, hvor debitor har sin bankkonto.
I forordningen er proceduren for opnåelse/fuldbyrdelse af en kontosikringskendelse beskrevet.
Proceduren indledes ved, at anmodningsformularen udfyldes. Al relevant dokumentation vedlægges.
Nedenfor kan du finde alle de formularer, du har brug for. Du kan downloade dem eller udfylde dem online.
Du kan også gemme og downloade et udkast.
Der er 9 formularer i alt – deres indhold er fastsat iKommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1823.
Ja. Da kendelsen afsiges, uden at debitor er blevet hørt, giver forordningen adgang til en række "retsmidler". Der er tale om forskellige grunde til at bestride kontosikringskendelsen eller den måde, hvorpå den fuldbyrdes.
Du kan anmode om, at et retsmiddel bringes i anvendelse ved at udfylde den relevante formular (formular VII).
Begge parter kan appellere afgørelsen om retsmidlet ved at anvende formularen til appel af afgørelsen om retsmidlet (formular IX).
Du kan udfylde disse formularer online ved at klikke på et af linkene nedenfor. Hvis du allerede er begyndt at udfylde en formular og har gemt et udkast, kan du hente det ved at klikke på "Upload udkast".
Fra og med den 1. januar 2021 er Det Forenede Kongerige ikke længere medlem af EU. Men på det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. Indtil udgangen af 2022, kan man fortsat vælge Det Forenede Kongerige i de (dynamiske) onlineformularer, der anvendes til disse sager. En undtagelse fra denne regel gælder for formularer til offentlige dokumenter, hvor Det Forenede Kongerige ikke kan vælges.
Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.
Sidste opdatering : 01/02/2020