Forkyndelse og overførsel af dokumenter

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Artikel 2, stk. 1 - Fremsendende instanser

Artikel 2, stk. 1

De kompetente kroatiske fremsendende instanser for forkyndelse af dokumenter til udlandet er:

- for retslige dokumenter, den domstol, der er ansvarlig for forkyndelsen

- for udenretslige dokumenter, den byret (općinski sud), på hvis område den person, som dokumentet skal forkyndes for, har bopæl, har sin sædvanlige bopæl eller er etableret

- for dokumenter, der er blevet attesteret eller udstedt af notarer, den byret i det område, hvor de er etableret.

De fremsendende instanser er byretterne, distriktsretterne (županijski sudovi), handelsretterne (trgovački sudovi), handelsappelretten (Visoki trgovački sud) og højesteret (Vrhovni sud Republike Hrvatske).

Præsidenten for højesteret kan give én eller nogle få byretter på en eller flere distriktsretters område bemyndigelse til at udføre forkyndelsesopgaver.

Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder

Artikel 2, stk. 2 - Modtagende instanser

Artikel 2, stk. 2

Den modtagende instans for forkyndelse i Kroatien er:

- den byret, på hvis område dokumenterne skal forkyndes, som angivet i retsdatabasen.

Præsidenten for højesteret kan give én eller nogle få byretter på en eller flere distriktsretters område bemyndigelse til at udføre forkyndelsesopgaver.

Byretterne og deres territoriale kompetence er angivet i retsdatabasen.

Der findes en liste i alfabetisk orden med postnumre i retsdatabasen.

Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder

Artikel 2, stk. 4, litra c) - måder, hvorpå instanserne kan modtage dokumenter

Artikel 2, stk. 4), litra c)

Dokumenter kan modtages med posten i Kroatien.

Artikel 2, stk. 4, litra d) - sprog, der kan benyttes ved udfyldelsen af formularen i bilag I

Artikel 2, stk. 4, litra d)

Kroatien accepterer standardformularer udfyldt på kroatisk.

Artikel 3 - Central enhed

Den centrale enhed, der er ansvarlig for a) at give oplysninger til de fremsendende instanser, b) at søge løsninger på vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med fremsendelse af dokumenter med henblik på forkyndelse, c) i undtagelsestilfælde, på anmodning af den fremsendende instans at sende en anmodning om forkyndelse videre til den kompetente modtagende instans, er:

Republikken Kroatiens justitsministerium (Ministarstvo pravosuđa Republike Hrvatske)
Ulica grada Vukovara 49
tlf.: +385 1 371 40 00
fax: +385 1 371 45 07
websted: http://www.mprh.hr

Artikel 4 - Fremsendelse af dokumenter

Kroatien accepterer standardformularer udfyldt på kroatisk.

Artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 - særlige frister i national ret for forkyndelse af dokumenter

Der gælder ingen frister for forkyndelse af dokumenter ifølge kroatisk ret.

Artikel 10 - Forkyndelsesattest og kopi af det forkyndte dokument

Kroatien accepterer forkyndelsesattester på kroatisk.

Artikel 11 - Omkostninger i forbindelse med forkyndelsen

Der er ikke fastsat noget fast gebyr til at dække udgifter til forkyndelse i Kroatien.

Artikel 13 - Forkyndelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter

a) Kroatien modsætter sig ikke forkyndelse af dokumenter ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter i henhold til betingelserne i artikel 13, stk. 1

b) Kroatien modsætter sig forkyndelse af dokumenter fra medlemsstaternes domstole for en part i Kroatien, medmindre dokumentet skal forkyndes for en person, der er statsborger i den medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører (artikel 13, stk. 2).

Artikel 15 - Direkte forkyndelse

Direkte forkyndelse er ikke tilladt i henhold til kroatisk lovgivning.

Artikel 19 - Sagsøgte, der ikke giver møde

a) De kroatiske domstole kan afgøre sager, hvis betingelserne i artikel 19, stk. 2, er opfyldt.

b) En anmodning om adgang til appel er ikke tilladt, hvis den indgives mere end ét år efter dommens afsigelse.

Artikel 20 - Aftaler eller arrangementer, som medlemsstaterne er part i, og som opfylder betingelserne i artikel 20, stk. 2

Aftale eller arrangement, som medlemsstaterne indgår i i overensstemmelse med betingelserne i forordningens artikel 20, stk. 2:

- aftalen mellem Republikken Slovenien og Republikken Kroatien om retlig bistand i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet den 7. februar 1994

Sidste opdatering: 19/03/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.