Find information efter region
Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.
Den enhed, der er ansvarlig for fremsendelse og forkyndelse i udlandet af retslige dokumenter, er den retsinstans, som sagen er indbragt for.
Den enhed, der er ansvarlig for forkyndelse i udlandet af udenretslige dokumenter, er den distriktsret (rayonen sad), der har kompetence der, hvor personen eller selskabet har sin nuværende eller permanente adresse eller forretningssted, hvorimod det for dokumenter, der er legaliseret af en notar, gælder, at det er distriktsretten (rayonen sad) i det distrikt, hvor notarens kontor er beliggende, der er kompetent.
I Bulgarien er det den distriktsret (rayonen sad), i hvis retskreds dokumenterne skal forkyndes, der er kompetent.
Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder
Distriktsretterne accepterer at modtage anmodningerne om forkyndelse og de vedlagte dokumenter, der skal forkyndes, pr. post.
Distriktsretterne accepterer formularer, der er udfyldt på bulgarsk, engelsk eller fransk.
Den centrale enhed i Bulgarien er justitsministeriet.
Afdelingen for "Internationalt retsligt samarbejde og europæiske anliggender"
Tlf.: +359 2 9237 413
+359 2 9237 544
+359 2 9237 576
Fax: +3592 9809223
E-mail : civil@justice.government.bg
ul. «Slavyanska» nº 1
Sofia-1040
Anmodningsformularen til brug for fremsendelse af dokumenter kan udfyldes på bulgarsk, engelsk eller fransk.
Efter bulgarsk lovgivning gælder der ingen frist for forkyndelse eller meddelelse af dokumenter.
Bulgarien tillader, at forkyndelsesattesten og kopien af det dokument, der skal forkyndes, affattes på bulgarsk, engelsk eller fransk.
I bulgarsk lovgivning er der ikke fastsat regler om afgifter for sædvanlige forkyndelser af dokumenter. Såfremt der benyttes en særlig forkyndelsesmåde, skal der betales en afgift, hvis størrelse fastsættes i overensstemmelse med den skala for afgifter og gebyrer, der er bilagt loven om private stævningsmænd.
Under henvisning til artikel 13, stk. 2, meddeles det, at Bulgarien kun tillader den i artikel 13, stk. 1, omhandlede forkyndelse på sit territorium, når modtageren er statsborger i den medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører, jf. artikel 608 i den civile proceslov.
Direkte forkyndelse som omhandlet i artikel 15 er ikke tilladt efter bulgarsk lovgivning, jf. artikel 613 i den civile proceslov.
Bulgarien vil ikke benytte sig af muligheden i artikel 19, stk. 2.
Anmodninger efter artikel 19, stk. 4, kan fremsættes inden et år efter det tidspunkt, hvor dommen blev afsagt.
Bulgarien er ikke omfattet af en aftale og har ikke selv indgået nogen aftale i lighed med forordningen for yderligere at fremskynde eller forenkle dokumentfremsendelsen.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.