What is cross-border family mediation?

Cross-border family mediation is a process conducted by one (or several) impartial, qualified third person(s), the mediator. The mediator has no power to decide but helps the parties to regain communication and assists them in resolving their problem themselves.

The agreement reached is a tailor-made solution for their dispute that ensures that their parental decisions take account of the best interests of the child, if a child is concerned.

Family matters include: parental responsibility and access rights, child abduction, child protection measures, maintenance of children or ex-partners and other consequences of divorce or separation.

Partners are encouraged to take responsibility for the decisions concerning their family and to first try to resolve conflicts outside of the judicial system.

Mediation can therefore create a constructive atmosphere for discussions and ensure fair dealings between parents which also takes the best interest of the child into account.

Please consult the following pages to get more details on:

- Principles and stages

- How it works

- Costs

- Legislation

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

How does it work?

As a party you can apply for mediation in all the Member States. In some Member States the judge may invite the parties in a dispute to try mediation.

If all parties agree to use mediation, the selected mediator sets up the mediation schedule. The way the mediotor is selected depends on the specific country - you can find this information in the respecitve national pages available on the right hand side of this page.

Legal representatives can play an important role by providing the legal information necessary for the parties to make informed decisions.

Mediated agreements can be rendered enforceable if both parties so request. This can be achieved, for example, by way of approval by a court or certification by a public notary.

Legal representatives can review the mediated agreement to ensure that this agreement has legal effect in all legal systems concerned.

Why should you try it?

• You have the opportunity to control the outcome of your own dispute
• Mediation is a user-friendly environment in which the party is boss.
• Mediation allows you to revise and adjust the scope of the conflict.
• You make the decisions and agreements but you are not required to reach an agreement.
• By trying mediation, you do not give up your right to file or pursue a lawsuit in court.
• A win-win situation for every party taking part in mediation
• The mediator is an impartial and trained helper that can assist you to try to work things out yourselves.
• Compared to a trial mediation is relatively inexpensive.
• Mediation is relatively swift. It can be easily scheduled any time at the mutual convenience of the parties and can take place in a variety of locations.
• Mediation allows for flexible solutions (tailor-made) and helps in maintaining or building constructive future relationships and contacts between the parties.
• Support and advice of a legal representative in mediation is possible.
• Mediation can reduce future litigation.

This link will take you to the Mediators page.

Limits of the mediation

Where there are indications that the case is not suitable for mediation or that one (or both) of the parties are not willing to attempt mediation, the intervention of judicial authorities is necessary. In the screening of the suitability of the case, special attention must be given to the identification of possible risks such as domestic violence and its degree, drug or alcohol abuse, child abuse, etc… The suitability of the case must be decided on an individual basis and the standards applied by the mediator and the mediation organisation.

Related link

Practitioners’ Tool: Cross-Border Recognition and Enforcement of Agreements Reached in the Course of Family Matters Involving Children

Mægling reguleres af reglerne i loven af 21. februar 2005. Mægling på det familieretlige område såvel som enhver anden form for mægling kan finde sted inden for rammerne af en retssag (retsmægling) eller udenretsligt (frivillig mægling).

Mægling, der indledes efter anmodning fra en af parterne, eller som foreslås af retten, er en proces der forudsætter, at parterne giver samtykke hertil.

Parterne enes om at udpege en bestemt mægler, jf. retsplejelovens artikel 1734, stk. 1, der er godkendt af den føderale mæglingskommission. En af parterne kan når som helst bringe mæglingen til ophør, jf. retsplejelovens artikel 1729. Mæglingen kan angå tvisten i sin helhed, eller kun en del af den, jf. retsplejelovens artikel 1735, stk. 2.

I alle retssager, der behandles af familieretten, orienterer justitssekretæren, så snart stævningen er indgivet, parterne om muligheden for mægling og giver dem alle relevante oplysninger herom, jf. retsplejelovens artikel 1253c, stk. 1. I sager, hvor skilsmissebegæringen støttes på, at forholdet er brudt uigenkaldeligt sammen, kan retten suspendere sagen i en periode, der ikke kan overstige en måned, hvor parterne kan søge oplysninger om mægling, jf. retsplejelovens artikel 1255, stk. 6, andet afsnit. Familierettens forligsafdelinger er imidlertid underlagt princippet om, at det skal tilstræbes, at parterne når til enighed, jf. retsplejelovens artikel 731: Det er dommerne, der skal forsøge at forlige parterne, også selv om de ikke træffer endelig afgørelse i sagen. Retsplejelovens regler om mægling giver nemlig ikke dommerne adgang til at optræde som mægler.

Mæglingen finder sted i fuld fortrolighed, og mægleren er underlagt tavshedspligt, jf. retsplejelovens artikel 1728, stk. 1.

Mæglingsproceduren består af tre faser:

- Retten udpeger en mægler

- Retten udsætter sagen og fastsætter et forskud på mæglerens honorar.

- Udfaldet af mæglingen: Hvis mæglingen bærer frugt, udfærdiger parterne et skriftligt forlig, der kan stadfæstes af retten. Hvis mæglingen ikke har båret frugt, kan parterne anlægge en retssag eller fortsætte en sådan, eller i fællesskab begære en ny mægler udpeget.

Honorarets og omkostningernes størrelse, samt betalingen heraf aftales på forhånd af parterne og mægleren.

Følgende link fører til en national hjemmeside, hvor der findes en liste over mæglere på det familieretlige område : http://www.fbc-cfm.be/fr/trouver-un-mediateur

Følgende link fører til en national hjemmeside, der indeholder oplysninger om familiemægling og om mægling i det hele taget: http://www.fbc-cfm.be/fr/mediation

Følgende link fører til belgisk lovgivning om mægling på det familieretlige område: http://www.fbc-cfm.be/fr/content/national-0

I Tjekkiet er mægling reguleret af lov nr. 202/2012 om mægling (herefter "loven"), der trådte i kraft den 1. september 2012 og gennemfører direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område.

Loven regulerer retlige ordninger om mægling i civilretlige sager (herunder familieretlige sager). For at blive optaget i mæglerregistret og have ret til at arbejde som mægler i overensstemmelse med loven skal mægleren bestå en fageksamen.

Hvor det er nyttigt og relevant, kan retten pålægge parterne at mødes med en registreret mægler i maksimalt tre timer og samtidig udsætte sagen. Hvis en part uden god grund nægter at deltage i et sådant møde med en mægler, kan retten lade det komme den pågældende til skade ved at undlade at pålægge den tabende part at betale en del af (eller under særlige omstændigheder) alle sagsomkostningerne, hvis den pågældende vinder sagen.

Link til tjekkisk websted med en liste over registrerede mæglere i familieretlige sager:

https://mediatori.justice.cz

Link til tjekkisk websted med oplysninger om mægling i familieretlige sager eller mægling generelt:

Et sådant websted er ikke tilgængeligt.

Links til websteder med adgang til tjekkisk lovgivning om mægling i familieretlige sager:

https://www.psp.cz/sqw/sbirka.sqw?cz=202&r=2012

http://www.cak.cz/assets/zakon-o-mediaci_aj.pdf (retsakten foreligger på engelsk)

En kort introduktion til mægling på det familieretlige område i Tyskland

Nedenfor bringes et uddrag fra side 73 i den nye brochure om "ægteskabsret" ("Eherecht"), som forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse (Bundesministerium der Justiz und für Verbraucherschutz), har offentliggjort:

"6.2.5 Mægling på det familieretlige område

I forbindelse med en separation eller en skilsmisse ønsker parterne ofte at ordne deres familieforhold på mindelig vis. I disse tilfælde er mægling et fremragende alternativ til retssager.

Den retlige ramme for mægling blev etableret med loven om mægling (Mediationsgesetz), der trådte i kraft den 26. juli 2012.

Ved hjælp af mægling forsøger de berørte personer at finde en mindelig løsning på deres konflikt med bistand fra en neutral person (mægleren). De har selv ansvar for at nå frem til en aftale, da mæglerens opgave ikke er at træffe afgørelser.

I modsætning til det, der gør sig gældende ved en retssag, kan der foretages en vurdering af parternes reelle interesser og behov, som kan anvendes som grundlag for en løsning, der er skræddersyet til den enkelte konflikt. Der kan bedre tages hensyn til parternes interesser inden for rammerne af en mindelig løsning, end der kan inden for rammerne af en retsafgørelse. De berørte personer er derfor ofte villige til at anvende disse løsninger, og de er generelt mere effektive på lang sigt. Mægling kan munde ud i indgåelsen af bindende aftaler, f.eks. om underholdsbidrag, formueforhold, forældremyndighed eller samværsret.

I skilsmissesager kan retten pålægge ægtefællerne at deltage, enten hver for sig eller sammen, i et gratis informationsmøde om mægling eller at deltage i en anden form for udenretslig tvistbilæggelse af relaterede spørgsmål[1] med bistand fra en person eller instans, som retten har udpeget, og at bekræfte deres deltagelse, jf. § 135 i lov om procedurer i familieretlige sager og i sager om frivillig retspleje – Gesetz über das Verfahren in Familiensachen und in den Angelegenheiten der freiwilligen Gerichtsbarkeit, FamFG. Et sådant pålæg kan ikke gennemtvinges. Retten kan imidlertid tage hensyn til den manglende efterkommelse af pålægget ved fordelingen af sagsomkostningerne, jf. § 150, stk. 4, i FamFG."

Det samme gælder i henhold til § 156, stk. 1, tredje og femte punktum, og § 81, stk. 2, nr. 5, i FamFG i sager, der involverer børn. I sådanne sager kan retten ligeledes pålægge forældrene at deltage i et informationsmøde om mægling eller at deltage i en anden form for udenretslig tvistbilæggelse. Dette pålæg kan ikke gennemtvinges, men retten kan tage hensyn til den manglende efterkommelse af pålægget ved fordelingen af sagsomkostningerne.

Links til tyske websteder med oplysninger om familiemæglere

— Mediation bei internationalen Kindschaftskonflikten (MiKK e. V.), Fasanenstraße 12, 10623 Berlin, Tyskland (mægling i internationale sager, som involverer børn)

http://www.mikk-ev.de/

— Zentrale Anlaufstelle für grenzüberschreitende Kindschaftskonflikte beim Internationalen Sozialdienst im Deutschen Verein (ZAnK), Michaelkirchstraße 17/18, 10179 Berlin, Tyskland (kontaktcenter i grænseoverskridende sager, som involverer børn, under den tyske gren af de internationale sociale tjenester)

http://www.zank.de/

Links til tyske websteder med oplysninger om mægling på det familieretlige område eller mægling generelt

— Bundesverband Mediation e.V. (BM), Wittestraße 30 K, 13509 Berlin

http://www.bmev.de/

— Bundes-Arbeitsgemeinschaft für Familien-Mediation e.V. (BAFM), Spichernstraße 11, 10777 Berlin

http://www.bafm-mediation.de/

Links til tysk lovgivning om mægling på det familieretlige område

— Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse, Mohrenstraße 37, 10117 Berlin

http://www.bmjv.de/

— Lov om fremme af mægling og andre former for udenretslig tvistbilæggelse (Gesetz zur Förderung der Mediation und anderer Verfahren der außergerichtlichen Konfliktbeilegung) (Bundesgesetzblatt 2012, del I, nr. 35, af 25.7.2012)

https://www.bmjv.de/SharedDocs/Gesetzgebungsverfahren/Archiv/Gesetz_zur_Foerderung_der_Mediation_und_anderer_Verfahren_der_außergerichtlichen_Konfliktbeilegung.html

[1] Relaterede spørgsmål er eksempelvis tvister om ejendomsretten til bestemte aktiver, fordeling af pensionsrettigheder, betaling af underholdsbidrag, overtagelse af lejekontrakten til den fælles bolig og husholdning.

Familiemægling er rettet mod forældre til mindst ét fælles mindreårigt barn, som er separeret eller er ved at blive separeret, og som ikke har kunnet nå til enighed om spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af barnets liv (f.eks. samværsret, underholdsbidrag). Familiemægleren hjælper som neutral part forældrene med at udveksle idéer og finde en tilfredsstillende aftale mellem de to parter. Formålet med mæglingen er ikke at indgå forlig, men først og fremmest at finde nogle ordninger, der fungerer.

For forældrene er familiemægling en hurtigere og mere fordelagtig metode, der i højere grad tager vare på deres mentale sundhed og tager bedre hensyn til barnets trivsel; aftaler, der indgås mellem forældre i denne forbindelse, er desuden mere effektive end dem, der er indgået i retssager. Siden den 1. september 2022 har der også været gratis adgang til en statsdrevet familiemæglingstjeneste. For at få adgang til denne tjeneste skal man kontakte socialsikringskontoret (Sotsiaalkindlustusamet). Dommeren kan også tilbyde familiemægling i retssager.

I henhold til lov om familiemægling (perelepitusteenuse seadus) er familiemægleren:

En person i et kontraktforhold med socialsikringskontoret, som direkte gennemfører en mæglingsprocedure og bistår forældrene (herefter "parterne i mæglingen") med at finde en løsning i tvisten vedrørende tilrettelæggelsen af deres mindreårige barns liv, som tager hensyn til barnets tarv.

Ifølge mæglingsloven kan mægleren være:

1)      en fysisk person, som parterne har betroet mægling i deres konflikt (f.eks. en specialist, der er uddannet i psykologi, på det sociale område (herunder beskyttelse af børn og socialt arbejde) eller på det juridiske område). Mægleren kan gribe ind gennem en juridisk person, som vedkommende har et ansættelsesforhold eller et andet kontraktforhold med.

2)      en advokat, der har afgivet en erklæring herom til det estiske advokatråd

3)      en notar, der har afgivet en erklæring herom til notarsammenslutningen

4)      i et tilfælde, der er fastsat ved lov, en statslig eller lokal myndigheds mæglingsorgan.

I Estland er tilrettelæggelsen af familiemæglingstjenesten reguleret i følgende lovgivning:

• Riikliku perelepitusteenuse seadus (lov om offentlig familiemægling)
• Lepitusseadus (lov om mægling)
• Sotsiaalhoolekande seadus (lov om social bistand)
• Perekonnaseadus (familieloven) og
• Tsiviilkohtumenetluse seadustik (den civile retsplejelov)

I Estland er familiemæglere i øjeblikket repræsenteret af Eesti Lepitajate Ühing (sammenslutningen af estiske mæglere) og Lepituse Instituut (mæglingsinstituttet). Aktiviteter, der udføres af mæglere, der arbejder under den offentlige familiemæglingstjeneste, koordineres af Sotsiaalkindlustusamet (socialsikringskontoret).

Lov om mægling 2017 dækker ikke specifikt familiemægling på tværs af grænser, og mægling er ifølge loven under alle omstændigheder frivillig.  Hvis man benytter sig af familiemægling i Irland, finder den pågældende lov dog anvendelse.

Lov om mægling 2017 http://www.irishstatutebook.ie/eli/2017/act/27/enacted/en/html fik virkning den 1. januar 2018.  Loven indeholder omfattende bestemmelser, som skal fremme brugen af mægling til at løse tvister som alternativ til retssager. Det grundlæggende formål med loven er at fremme mægling som et levedygtigt og effektivt alternativ til retssager. Derved nedbringes sagsomkostningerne, tvisterne løses hurtigere, og den stres og bitterhed, der ofte opstår i forbindelse med en retssag, mindskes.

Loven:

• beskriver de generelle principper for mægling foretaget af kvalificerede mæglere – afsnit 6-8
• fastsætter, at der skal indføres en adfærdskodeks for mægling foretaget af kvalificerede mæglere – afsnit 9
• fastsætter, at kommunikationen mellem parterne i løbet af mæglingen er fortrolig – afsnit 10
• fastsætter rammerne for den eventuelle fremtidige oprettelse af et mæglingsråd, der skal føre tilsyn med sektoren – afsnit 12
• indfører en forpligtelse for advokater til at rådgive tvistens parter til at overveje at benytte mægling til at løse tvisten – afsnit 14 og 15
• fastsætter, at en ret på eget initiativ eller efter en af parternes ønske kan opfordre parterne til at benytte mægling til at løse tvisten – 16
• indeholder bestemmelser om mæglingens virkning på forældelsesfrister – afsnit 18
• fastsætter, at en ret, hvis den finder det rimeligt, ved tildelingen af omkostninger i forbindelse med en sag som omhandlet i lovens afsnit 16, kan tage det med i sine overvejelser, at en sagspart uden grund har afvist eller undladt at overveje at benytte mægling eller uden grund har afvist eller undladt at deltage i mægling, på trods af at retten har opfordret til mægling i henhold til afsnit 16 – afsnit 20 og 21

Lovens finder med enkelte undtagelser, der fremgår af afsnit 3, anvendelse på alle civilretlige sager, der kan indbringes for en domstol.

Familiemægling

Ved udtrykket "familiemægling" forstås en form for udenretslig bilæggelse af familietvister (dvs. økonomiske tvister og tvister vedrørende ægtefællers formueforhold, lignende tvister, der udspringer af samlivet eller forholdet mellem forældre og børn, og andre familietvister), hvor parterne får hjælp til at nå frem til en fælles gensidigt acceptabel ordning.

Ι. Begrebet mægling (διαμεσολάβηση) blev indført i den græske retsorden ved lov nr. 3898/2010 om mægling i civil- og handelsretlige sager (Grækenlands lovtidende, serie I, nr. 211, af 16.10.2010), hvorved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 blev gennemført.

Ifølge artikel 2 i lov nr. 3898/2010 kan der i forbindelse med "privatretlige tvister anvendes mægling med parternes samtykke, hvis parterne kan disponere over tvistens genstand", og artikel 8 i samme lov har følgende ordlyd: "1. Parterne eller deres retlige repræsentanter eller i forbindelse med juridiske personer deres befuldmægtigede deltager i mæglingen med deres advokat. 2. Mægleren udpeges af parterne eller af tredjemand valgt af parterne. 3. Mæglingsprocessen fastlægges af mægleren efter aftale med parterne, som til hver en tid kan afslutte denne. Mæglingen er fortrolig, og der udarbejdes ikke referater. Mægleren kan kontakte og mødes med begge parter som led i mæglingsprocessen. Efter mæglingen udarbejder mægleren en mæglingsrapport (jf. artikel 9 i lov nr. 3898/2010) med en beskrivelse af den indgåede aftale, der underskrives af mægleren, parterne og parternes advokater. Efter anmodning fra mindst én af parterne skal mægleren ligeledes indgive rapporten til justitskontoret ved retten i første instans det sted, hvor mæglingen fandt sted, hvorefter den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Mæglere aflønnes med en timetakst i højst 24 timer, inklusive forberedelsestid. Parterne og mægleren kan indgå aftale om en anden form for godtgørelse. Udgiften til mæglerens vederlag deles ligeligt mellem parterne, medmindre andet er aftalt. Hver af parterne betaler salær til sin egen advokat. Timetaksten er officielt fastsat og kan tilpasse ved afgørelse fra justitsministeren, som også er minister for åbenhed og menneskerettigheder.

(Se http://www.diamesolavisi.gov.gr/)

ΙΙ. Med artikel 214Β, stk. 1, i den civile retsplejelov, der blev indsat ved artikel 7 i lov 4055/2012, indførtes desuden begrebet retsmægling (δικαστική μεσολάβηση), og efter denne bestemmelse kan "privatretlige tvister også bilægges ved retsmægling. Det er frivilligt at anvende retsmægling, og den kan finde sted, inden en retssag anlægges, eller under en verserende retssag." Det foreskrives i samme bestemmelses stk. 3, sidste afsnit, at "enhver berørt part via en advokat, der optræder på dennes vegne, kan indgive en skriftlig anmodning om henvisning af sagen til retsmægleren". Bestemmelsen har endvidere følgende ordlyd: "4. Den ret, som behandler sagen, kan til enhver tid, afhængigt af sagen og under hensyntagen til alle aspekter heraf, opfordre parterne til at anvende mægling til at bilægge deres tvist, og hvis parterne indvilliger, kan retten samtidig udsætte sagens behandling i en kortere periode, dog højst i seks måneder. 5. Hvis parterne når til enighed, udarbejdes en mæglingsrapport. Rapporten underskrives af mægleren, parterne og parternes advokater, og den originale rapport indgives til justitskontoret ved retten i første instans det sted, hvor mæglingen fandt sted [...]. Når mæglingsrapporten er indgivet til justitskontoret ved retten i første instans, bliver den et tvangsfuldbyrdelsesdokument, jf. artikel 904, stk. 2, litra c), i retsplejeloven, hvis den omfatter en aftale mellem parterne om et eksigibelt krav."

Omkostningerne til retsmægling er klart omfattet af loven om retshjælp til borgere med en lav indkomst (lov nr. 3226/2004).

To vigtige bestemmelser er den nye artikel 116A i den civile retsplejelov (indsat ved artikel 1, stk. 2, i lov nr. 4335/2015), der har følgende ordlyd: "retten vil på ethvert tidspunkt under en retssag og i alle procedurer opfordre [...] til at anvende mægling som en udenretslig tvistbilæggelsesprocedure", og artikel 214C i den civile retsplejelov, der har følgende ordlyd: "Retten opfordrer parterne til at anvende mægling, hvis det vil være hensigtsmæssigt i lyset af sagens omstændigheder. Hvis rettens forslag accepteres, udsættes sagens behandling i tre måneder. Det samme gælder, hvis parterne selv beslutter at anvende mægling under den verserende sag."

Der er ingen specifik lovgivning i Grækenland om familiemægling, og de regler, der finder anvendelse, er således ovennævnte generelle regler om mægling og retsmægling.

Par med forskellige nationaliteter – gifte par eller par, der lever sammen i et ægteskabslignende forhold – benævnes bikulturelle familier, og i tilfælde af skilsmisse, eller hvis forholdet går i stykker, kan der opstå et langt alvorligere problem i grænseoverskridende sager, nemlig i form af barnebortførelse, ud over de almindelige familieretlige tvister (f.eks. forældreansvar, forældremyndighed, samværsret, børnebidrag og formueforholdet mellem ægtefællerne). Ovenstående regler om mægling og retsmægling kan uden videre anvendes i sådanne sager, og de er forenelige med de allerede gældende regler i artikel 7, stk. 2, litra c), i Haagerkonventionen af 1980 og artikel 55, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 2201/2003 ("Bruxelles 11a"-forordningen).

1 Regler for mægling

I Spanien findes der ingen særlige regler for familiemægling. Eftersom familiemægling er et civilretligt anliggende, er det imidlertid omfattet af loven om mægling i civile og handelsretlige sager (Ley 5/12, de 6 de julio, de mediación en asuntos civiles y mercantiles), som generelt regulerer mægling på disse områder.

Artikel 3 og 27 i lov 5/12 indeholder særlige regler om mægling i internationale sager.

Nogle selvstyrende regioner med kompetence på dette område har ligeledes regler om mægling, som nogenlunde svarer til reglerne i national lovgivning. Alle de selvstyrende regioners regler om mægling kan findes her: http://www.poderjudicial.es/cgpj/es/Temas/Mediacion/Normativa-y-jurisprudencia/Leyes-Autonomicas/.

2 Familiemæglingsprocedure

Familiemægling er helt frivilligt i Spanien. Proceduren er bl.a. underlagt principperne om fortrolighed, parternes lighed og mæglernes upartiskhed.

For at forenkle mæglingsproceduren i f.eks. internationale familiemæglingssager fastlægges det udtrykkeligt i den generelle lovgivning om mægling, at den kan foregå som en videokonference eller med andre elektroniske midler, der giver mulighed for lyd- eller billedtransmission. Parterne kan gøre brug af mægling før eller under retssagen og selv efter retssagens afslutning, hvis de ønsker at ændre udfaldet eller gøre det nemmere at fuldbyrde rettens afgørelse.

Mæglingsproceduren er forholdsvis enkel, uanset på hvilket tidspunkt parterne gør brug af den. De kontakter den mægler, de har valgt, eller som er udpeget af dommeren, når de henvises til en mægler i forbindelse med en allerede indledt familiesag. Der afholdes et indledende informationsmøde for at gøre parterne bekendt med mekanismen. Hvis de efterfølgende indvilger i at deltage i mæglingen, kan proceduren starte. Mægleren leder mæglingsmøderne, så parterne kan give udtryk for deres holdning og forsøge at nå til enighed. Proceduren afsluttes med eller uden enighed om alle eller nogle af spørgsmålene. Udfaldet noteres i et skriftligt dokument, og hvis parterne er nået til enighed, forelægges denne protokol for retsmyndigheden til godkendelse. Hvis der ikke er involveret mindreårige eller handicappede børn, kan protokollen dog forelægges for en notar, som registrerer aftalen i en offentlig retsakt, der kan fuldbyrdes.

Hvis parterne gør brug af mægling, inden de indleder en retssag, og hvis de når til enighed, fremskyndes retssagen, da parterne så er omfattet af en forenklet procedure. De forelægger aftalen for familiedommeren, som bekræfter den på den betingelse, at den ikke er i strid med loven eller tilsidesætter parrets eventuelle mindreårige eller handicappede børns interesser (ver art. 777 de la Ley de Enjuiciamiento civil).

Hvis der er indledt en retssag, uden at parterne har gjort brug af mægling, kan dommeren under hensyntagen til de særlige omstændigheder i sagen bestemme, at sagen overgår til mægling, og familiedommeren vil da henvise parterne til et gratis informationsmøde. Hvis parterne beslutter sig for at indlede en mæglingsprocedure, suspenderes retssagen ikke, medmindre parterne anmoder om udsættelse af sagen eller når frem til en juridisk godkendt aftale. Hvis parterne ikke når til enighed, eller de ikke ønsker at indlede en mæglingsprocedure, afsiges der dom om alle de punkter, parterne er uenige om.

Familiemægling er udelukket, hvis der er tale om en sag om kønsbaseret vold.

Informationsmødet med mægleren er gratis, men parterne skal selv afholde udgifterne til selve mæglingsproceduren, medmindre de opfylder betingelserne for retshjælp. Alle oplysninger om indholdet af og betingelserne for at få retshjælp findes på

https://www.mjusticia.gob.es/cs/Satellite/Portal/es/servicios-ciudadano/tramites-gestiones-personales/asistencia-juridica-gratuita.

3 Stillingen som familiemægler og adgang til en mægler

Mægleren skal have en universitetsgrad eller højere erhvervsuddannelse og derudover en specialiseret uddannelse i mægling, som tilbydes på akkrediterede institutioner.

Der stilles ikke krav om, at man skal være registreret i et register for at arbejde som familiemægler, men der er oprettet registre, hvor mæglere kan tilmelde sig både på nationalt plan (registret for mæglere og mæglingsorganer (Registro de Mediadores e Instituciones de Mediación), hvis webadresse er angivet nedenfor) og i de selvstyrende regioner.

Næsten alle de selvstyrende regioner har oprettet et offentligt mæglingsorgan. Der findes flere oplysninger om disse organer på de selvstyrende regioners websteder, hvor de forklarer, hvordan mæglingssystemet virker, og angiver det relevante mæglingsregister med et link til det. Webstederne indeholder normalt også formularer til anmodning om mægling, hvor man henvises til de specialiserede organer, der varetager mæglingen.

Før man finder en familiemægler, skal man overveje, om mæglingen skal finde sted, efter at retssagen er indledt, eller uafhængigt af denne. Hvis man anmoder om mægling efter retssagens indledning, vil den pågældende familiedommer henvise parterne til de familiemæglere, som dommeren arbejder sammen med, mens parterne selv skal finde en familiemægler, hvis de ønsker at starte mæglingen før eller uafhængigt af retssagen. Følgende kilder kan eventuelt være nyttige:

-         Registret over mæglere og mæglingsorganer på nationalt plan (Registro de Mediadores e Instituciones de Mediación), jf. ovenfor:

https://www.mjusticia.gob.es/es/ciudadania/registros/mediadores-instituciones

-          Følgende organer, som justitsministeriet henviser til:

https://remediabuscador.mjusticia.gob.es/remediabuscador/RegistroInstitucion

-          De mæglingsorganer i provinsen, som domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial) henviser til:

http://www.poderjudicial.es/cgpj/es/Temas/Mediacion/Servicios-de-Mediacion-Intrajudicial/Mediacion-Familiar/

-          De mæglingsorganer, der er oprettet af de forskellige selvstyrende regioner. Deres kontaktoplysninger er normalt at finde på de selvstyrende regioners websteder.

Ud over ovenstående findes der flere oplysninger om familiemæglingsproceduren, den gældende lovgivning, mæglingsorganerne i de forskellige selvstyrende regioner og de relevante formaliteter på domstolsstyrelsens websted:

http://www.poderjudicial.es/cgpj/es/Temas/Mediacion.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: er allerede oversat.

Familiemægling - Frankrig

Mægling på det familieretlige område på tværs af grænserne er genstand for flere folkeretlige og EU-retlige retsforskrifter, idet man ønsker at fremme en hurtig og mindelig bilæggelse af tvister. I Frankrig har man i tilknytning til centralmyndigheden oprettet et særligt kontor, hvis medarbejdere har til opgave at fremme anvendelsen af mægling i sager, der går på tværs af grænserne. De franske regler om mægling vil ligeledes blive berørt, da de ligeledes finder anvendelse i disse sager.

De nationale regler:

Ved lov nr. 95-125 af 8. februar 1995, der blev fulgt op af dekret nr. 2012-66 af 22. juli 1996, blev retsmægling indført i Frankrig. Enhver retsinstans, der behandler en retssag, kan med parternes samtykke udpege en mægler, dvs. en kvalificeret tredjemand, der er upartisk og uafhængig.

Ved bekendtgørelse nr. 2011-1540 af 16. november, hvorved direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 blev gennemført i fransk ret, blev loven af 8. februar 1995 ændret. I loven defineres mægling som enhver struktureret proces, hvorved to eller flere parter forsøger at nå frem til en aftale om mindelig løsning af deres tvist ved hjælp af en tredjemand. Der er tale om en ordning, der gælder for alle former for mægling.

Hvad mægling på det familieretlige område angår, blev der indført en statsautoriseret eksamen ved dekret af 2. december 2003 (artikel R.451-66 ff. i lov om social indsats overfor familier). Denne eksamen er på nuværende tidspunkt dog ikke en betingelse for, at man kan fungere som mægler på det familieretlige område, da der ikke er tale om et ved lov reguleret erhverv (une profession réglementée).

Mægling kan finde sted:

1) uden rettens bistand Det er det, man betegner som almindelig mægling på det familieretlige område. Mægleren vælges af parterne.

2) under retssagen: Retsplejelovens (code de procédure civile) artikel 1071 og artikel 255 samt artikel 373-2-10 i den civile lovbog:

• Den dommer, der beklæder familieretten, kan foreslå parterne at gøre brug af mægling og efter at have opnået deres samtykke udpege en mægler.
• Dommeren kan endvidere pålægge parterne at opsøge en mægler, der vil informere dem om genstanden for og forløbet af mæglingen.

Den aftale, som parterne når frem til, kan tiltrædes af familieretten, jf. retsplejelovens artikel 1534 og 1565 m.fl. Retten tiltræder aftalen, medmindre den konstaterer, at den ikke i tilstrækkeligt omfang tjener barnets interesser, at forældrene ikke har givet deres samtykke frivilligt, jf. artikel 373-2-7, stk. 2, i den civile lovbog, eller mere generelt, at den strider mod væsentlige retsgrundsætninger.

• Når mæglingen udføres af den internationale mæglingsformidlingsenhed (Cellule de médiation familiale internationale, CMFI), er den gratis. Der skal betales et vederlag, når parterne lader en privat mægler forestå mæglingen. Parternes finansielle bidrag afgøres efter en officiel skala, der gælder for mæglingsydelser, og som hviler på princippet om betaling pr. møde og pr. person, og denne betaling fastsættes på grundlag af parternes indtægter (i lighed med reglerne om retshjælp og sociale ydelser). Link til de relevante bestemmelser i den civile lovbog: her (56 Kb)
• Link til justitsministeriets hjemmesides afsnit om mægling på det familieretlige område
• Link til fortegnelsen over mæglere: for at finde den familiemæglingstjeneste, der er tættest på dig, kan der søges på: "médiation familiale" under fanen "catégories" på følgende hjemmeside Justice en région.

International mægling på det familieretlige område:

Der er fastsat regler om international mægling på det familieretlige område i den gældende lovgivning om internationalt samarbejde på det familieretlige område (Haager-konventionen af 25.10.1980 og Bruxelles IIa-forordningen) med henblik på at fremme en mindelig konfliktløsning, så barnet kan vende tilbage efter en international bortførelse, eller der kan opnås enighed om den ene af forældrenes samværsret.

De berørte personer kan:

1) henvende sig til en selvstændig mægler eller en mægler, der er tilknyttet en forening: En liste over mæglere, der påtager sig international mægling på det familieretlige område, findes her: http://www.justice.gouv.fr/justice-civile-11861/enlevement-parental-12063/sources-listes-des-mediateurs-familiaux-internationaux-26139.html (eller klik her).

2) mægling i form af international familiemægling ved hjælp af det kontor i justitsministeriet, der fungerer som den franske centrale myndighed for Haagerkonventionerne af 25. oktober 1980 og 19. oktober 1996 og for Bruxelles IIa-forordningen. Den centrale myndighed foreslår at anvende mægling i de samarbejdssager, der indbringes for den, men kan efter omstændighederne også gribe ind i tilfælde, der ligger uden for samarbejdets anvendelsesområde, i sager vedrørende ulovlig indrejse af børn, grænseoverskridende besøg og beskyttelse af mindreårige på tværs af grænserne.

For at iværksætte en mægling skal mindst en af forældrene have bopæl i Frankrig og den anden i udlandet, uanset deres nationalitet. Når mæglingskontoret er blevet kontaktet af en af forældrene, retter det henvendelse til den anden forælder. Mægling kan kun finde sted frivilligt: Ingen er forpligtet til at indgå i en proces med international mægling på det familieretlige område. Kontorets mæglere udfører deres opgaver neutralt og omhyggeligt, og mæglingen er fortrolig.

Den mægling, der finder sted ved kontorets mellemkomst, er gratis. Anmodningen bilagt de relevante dokumenter vedrørende den verserende sag i Frankrig eller i udlandet sendes med almindelig post til følgende adresse:

Ministère de la Justice (justitsministeriet)

Direction des affaires civiles et du Sceau – BDIP

Cellule de médiation familiale internationale

13 place Vendôme

75 042 Paris Cedex 01

Det kan også ske ved elektronisk post: entraide-civile-internationale@justice.gouv.fr

Link til det franske justitsministerium (kontoret for international mægling på det familieretlige område): http://www.justice.gouv.fr/justice-civile-11861/enlevement-parental-12063/la-mediation-21106.html

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Familiemægling - Kroatien

MÆGLING

Den 1. november 2015 trådte en ny lov om familieretlige anliggender (Obiteljski zakon) (Narodne Novine) (NN, Republikken Kroatiens statstidende) nr. 103/15 og 98/19) i kraft i Republikken Kroatien. Den består af 10 separate dele, hvor den syvende del regulerer området for obligatorisk rådgivning og familiemægling.

Obligatorisk rådgivning er en måde at hjælpe familiemedlemmer med at indgå aftaler om familieforhold på, samtidig med at der tages særligt hensyn til beskyttelsen af familieforhold, der involverer et barn, og til retsvirkningerne af manglende enighed og indledning af retssager, hvor barnets personlige rettigheder afgøres. Den obligatoriske rådgivning varetages af et hold eksperter fra det kroatiske institut for socialt arbejdes (Hrvatski zavod za socijalni rad) relevante regionalkontor i henhold til barnets faste eller midlertidige bopæl eller stedet for ægtefællernes eller de samlevendes sidste fælles faste eller midlertidige bopæl. I henhold til loven om familieretlige anliggender må der ikke udføres obligatorisk rådgivning forud for anlæggelse af tvangsfuldbyrdelses- og sikringssager. Familiemedlemmer deltager i den obligatoriske rådgivning personligt og uden befuldmægtigede.

Obligatorisk rådgivning udføres: 1. inden der indledes skilsmissesag mellem ægtefæller, der har et mindreårigt fællesbarn, og 2. inden der indledes anden retssag om udøvelse af forældremyndigheden og samværsret med et barn. Forud for indledningen af en skilsmissesag udføres der ikke obligatorisk rådgivning med hensyn til ægtefæller, der: 1. er frataget aftaleevnen, hvis de ikke er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne af processen selv med ekspertbistand, 2. har svækket dømmekraft eller 3. har ukendt fast eller midlertidig bopæl.

Obligatorisk rådgivning iværksættes efter ansøgning fra den ene part, som indgives til et socialcenter i skriftlig form eller registreres mundtligt. Efter modtagelsen af ansøgningen om obligatorisk rådgivning er socialcentret forpligtet til at aftale et møde og indkalde parterne. Såfremt socialcentret vurderer, at et fællesmøde under de givne omstændigheder ikke vil være nyttigt, eller hvis en eller begge parter anmoder herom af berettigede grunde, aftales og gennemføres særskilte samtaler med parterne.

Familiemægling er en proces, hvor familiemedlemmer deltager frivilligt. Som undtagelse er det første familiemæglingsmøde forud for indledning af en skilsmissesag obligatorisk.

Familiemægling er en proces, hvor parterne forsøger at løse en familietvist efter aftale med bistand fra en eller flere familiemæglere. En familiemægler er en upartisk og særligt uddannet person, der er optaget i registret over familiemæglere. Hovedformålet med familiemæglingen er at opnå en plan for fælles forældremyndighed og andre aftaler med hensyn til barnet. Udover at opnå dette formål kan parterne i forbindelse med familiemægling også blive enige om andre forhold vedrørende aktiver og andre spørgsmål.

Familiemægling udføres ikke: 1. i sager, hvor et socialcenters eksperter eller familiemægleren vurderer, at det ikke er muligt for ægtefællerne at deltage i familiemæglingen på lige vilkår som følge af vold i hjemmet, 2. hvis den ene eller begge ægtefæller er frataget aftaleevnen og er ude af stand til at forstå processens betydning og retsvirkninger, selv med sagkyndig bistand, 3. hvis den ene eller begge ægtefællers dømmekraft er forringet, og 4. hvis en ægtefælles midlertidige eller faste bopæl er ukendt.

Familiemægling kan udføres uanset en retssag og kan udføres forud for retssagens anlæggelse, under retssagen eller efter dens afslutning. I henhold til loven om familieretlige anliggender gennemføres familiemægling ikke forud for anlæggelse af tvangsfuldbyrdelses- og sikringssager. Som en undtagelse kan retten under fuldbyrdelsesprocessen med henblik på udøvelse af samvær med barnet foreslå parterne, at de benytter sig af familiemægling. Retten kan således efter afhøring af parterne og under hensyntagen til sagens omstændigheder udskyde fuldbyrdelsen i 30 dage og påbyde, at en fagperson taler med barnet, eller foreslå parterne, at de benytter sig af familiemægling for at løse tvisten ved at opnå en aftale. Retten kan om nødvendigt træffe en afgørelse, der nærmere præciserer udøvelsen af samvær under samtalen med en fagperson eller familiemæglingen, men retten vælger ikke denne fremgangsmåde, hvis der er forsøgt familiemægling uden held, eller hvis det er nødvendigt med en hurtig indgriben.

Familiemægleren og andre personer, der er involveret i processen med familiemægling, er forpligtet til at beskytte fortrolige oplysninger og data, som de får kendskab til under processen med familiemægling i forhold til tredjepersoner, medmindre: 1. det er nødvendigt at videregive oplysninger med henblik på at gennemføre eller udføre aftalen, eller 2. hvis det er nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte et barn, hvis trivsel er i fare, eller for at forhindre en alvorlig krænkelse af en persons mentale og fysiske integritet. Familiemægleren er forpligtet til at oplyse parterne om rækkevidden af fortrolighedsprincippet.

For så vidt angår den aftale, der indgås under familiemægling, fastsætter lov om familieretlige anliggender, at planen for fælles forældremyndighed eller andre aftaler, der indgås i forbindelse med familiemægling, skal være skriftlige og underskrives af alle parter, og at de svarer til et eksigibelt dokument, hvis retten godkender dem i en sag under den frivillige retspleje efter forslag fra parterne.

Hvis parterne ikke når til enighed om planen om fælles forældremyndighed eller om et andet omstridt familieforhold, vil familiemægleren i rapporten om suspension af familiemæglingen angive, om begge parter har deltaget aktivt. Rapporten om suspension af familiemægling udleveres til deltagerne. Familiemægleren fremsender rapporten om suspensionen af familiemægling til den ret, som udsatte sagen som følge af familiemæglingsprocessens gennemførelse.

I tilfælde af at parterne under retssagen i enighed foreslår at løse tvisten ved familiemægling, kan retten udsætte sagen, i hvilket tilfælde den vil fastsætte en frist på tre måneder, inden for hvilken parterne kan forsøge at løse tvisten ved familiemægling. I tilfælde af at retten under retssagen vurderer, at der er mulighed for at nå til enighed om familietvisten, kan den også foreslå parterne at benytte sig af familiemægling. Hvis parterne er enige om at benytte sig af familiemægling, udsætter retten sagen og fastsætter en frist på tre måneder, inden for hvilken parterne kan forsøge at løse tvisten ved familiemægling. Hvis det ikke lykkes parterne at løse tvisten inden for den frist på tre måneder, som en ret har fastsat for familiemægling, eller hvis parterne foreslår at fortsætte retssagen inden udløbet af denne frist, fortsætter retten sagens behandling. Inden der træffes afgørelse om udsættelse af sagen, er retten forpligtet til at vurdere, om udsættelsen er hensigtsmæssig under hensyn til behovet for hurtig indgriben i sager, hvor der tages stilling til et barns rettigheder og interesser.

I forbindelse med familiemægling er familiemægleren forpligtet til at informere deltagerne om, at de skal varetage barnets trivsel, og han eller hun kan tillade børn at give udtryk for deres mening i processen med familiemægling med deres forældres samtykke.

Den familiemægler, der har forestået familiemæglingen, må ikke deltage i udformningen af sagkyndige udtalelser eller familievurderinger eller på anden måde deltage i retssager, hvor tvisten mellem de parter, der har deltaget i familiemægling, afgøres, undtagen i tilfælde, der er foreskrevet ved lov.

Hvis familiemæglingen varetages af familiemæglere ansat i det sociale system, betaler parterne ikke honorar for familiemæglernes arbejde. Hvis familiemæglingen varetages af familiemæglere uden for det sociale system, afholder parterne omkostningerne ved deres deltagelse.

Bestemmelserne om mægling anvendes i forbindelse med familiemægling på en hensigtsmæssig måde.

For yderligere oplysninger henvises til:

Lov om familieretlige anliggender (NN nr. 103/15 og 98/19)

Regler om obligatorisk rådgivning (Pravilnik o obveznom savjetovanju, NN nr. 123/15)

Regler om familiemægling (Pravilnik o obiteljskoj medijaciji, NN nr. 123/15, 132/15 og 132/17)

Mæglingsloven (Zakon o mirenju, NN nr. 18/11)

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Familiemægling - Italien

Familiemægling er en proces, som ægtefæller eller partnere, der oplever vanskeligheder, frivilligt kan beslutte at benytte sig af til at løse deres konflikter med støtte fra en eller flere mæglere. Det er mæglernes opgave at støtte kommunikationen og hjælpe parret med at løse både de følelsesmæssige og de materielle aspekter, der er forbundet med en separation (deling af værdier, underholdsbidrag, tildeling af ægteparrets hjem osv.). Deres opgave består også i at opfordre parret til at strukturere aftalerne, så de tager størst muligt hensyn til behovene hos alle familiemedlemmer.

Mægling er generelt underlagt lovdekret nr. 28 af 4. marts 2010, med senere ændringer, vedrørende "Gennemførelse af artikel 60 i lov nr. 69 af 18. juni 2009 vedrørende mægling med henblik på bilæggelse af civil- og handelsretlige tvister".

Denne lov fastlægger proceduren for bilæggelse af tvister vedrørende omsættelige rettigheder i forbindelse med anvendelsen af udenretlige procedurer. I forbindelse med visse tvister er det udtrykkeligt anført, at mægling er en forudsætning for, at det første processkrift kan antages til behandling.

I familieretlige sager er det kun tvister, der vedrører forretningsaftaler mellem familiemedlemmer (dvs. kontakter, hvorved the forretningsejeren helt eller delvist overfører sin virksomhed til en eller flere efterkommere), der kræver forudgående mægling.

For alle andre familietvister er mægling frivillig.

Dog kan retten i sager om forældremyndighed udsætte afsigelsen af sin kendelse for at give parterne mulighed for at nå frem til en aftale gennem mægling med hjælp fra sagkyndige, navnlig hvad angår beskyttelse af børns moralske og materielle interesser.

Mægling kan finde sted hos eller gennem offentlige eller private organer, som er behørigt opført på justitsministeriets fortegnelse over konfliktmæglere.

Listen over konfliktmæglere kan findes på følgende hjemmeside:

https://mediazione.giustizia.it/ROM/ALBOORGANISMIMEDIAZIONE.ASPX

Advokater, som er medlem af den italienske advokatsammenslutning, har ret til at fungere som konfliktmæglere.

Mange kommuner tilbyder konfliktmægling for familier gennem deres familierådgivningscentre, sociale tjenester eller lokale sundhedsmyndigheder.

En anden procedure – som er forskellig fra mægling, men som også finder sted med henblik på udenretlig bilæggelse af tvister - er bistået forhandling. Denne er reguleret af lovdekret nr. 132 af 12. september 2014, konverteret med ændringer af lov nr. 162 af 10. november 2014.

Bistået forhandling henviser til en aftale (kendt som en "forhandlingsaftale"), gennem hvilken parterne erklærer sig enige i at "samarbejde loyalt for at bilægge tvisten i mindelighed". Aftalen skal udarbejdes skriftligt med hjælp fra en eller flere advokater for at være gyldig og skal vedrøre omsættelige rettigheder.

I modsætning til andre aftaler, der opnås gennem konfliktmægling, kan aftaler opnået gennem bistået forhandling håndhæves og medføre, at der pålægges udstedelse af pantebreve som sikkerhed.

Ligesom det er tilfældet med konfliktmægling kan bistået forhandling være både obligatorisk eller frivillig.

I familieretlige sager er bistået forhandling altid frivillig.

Loven regulerer bistået forhandling i sager vedrørende separation og skilsmisse med henblik på at opnå en bilæggelse gennem samtykke eller en ændring af de tidligere fastsatte betingelser.

For par uden mindreårige børn (eller myndige børn med manglende retsevne) fremsendes aftalen til dommeren ved den kompetente domstol, der meddeler advokaterne, at der ingen hindring er for bilæggelsen, såfremt han eller hun ikke har konstateret uregelmæssigheder ved aftalen.

I tilfælde af par med mindreårige børn (eller myndige børn med manglende retsevne) skal aftalen inden 10 dage sendes til dommeren ved den kompetente domstol med henblik på at vurdere, at den sikrer børnenes interesser. Hvis vurderingen er positiv, godkender dommeren aftalen. I modsat fald sender han eller hun aftalen til formanden for domstolen, som indkalder parterne inden for de næste 30 dage.

En aftale, som indgås og godkendes på denne måde har samme retsvirkning som og træder i stedet for bestemmelserne om separation eller skilsmisse og ændrer betingelserne herfor.

Som følge af ikrafttrædelsen af lov nr. 76 af 20. maj 2016 kan parterne også benytte sig af bistået forhandling i tilfælde af opløsning af civilt partnerskab mellem personer af samme køn.

I Cypern blev der i 2019 fastsat en mæglingsprocedure på det familieretlige område ved lov nr. 62(I)/2019 om mægling i familiekonflikter, som trådte i kraft den 25. april 2019. Den 30. december 2022 offentliggjordes de nærmere regler (bekendtgørelse 507/2022) til gennemførelse af loven.

Letland har vedtaget en lov om mægling (Mediācijas likums), som har været i kraft siden den 18. juni 2014, for at fremme metoder til udenretslig konfliktløsning.

Den mæglingsmodel, som en ret skal anbefale som led i en civilretlig sag, har kunnet anvendes siden den 1. januar 2015. Det fremgår af modellen, at en dommer har pligt til at foreslå, at der anvendes mægling for at løse konflikten i løbet af en retssags forskellige faser (efter at sagen er anlagt, i løbet af sagens forberedelse, på det indledende retsmøde, under sagens behandling og frem til hovedforhandlingen).

Der er gennemført flere projekter, som har til formål af fremme brugen af mægling til konfliktløsning:

1. Projekt "Gratis mægling i forbindelse med familiekonflikter"

Sammenslutningen af autoriserede mæglere (Sertificētu mediatoru padome) fortsætter i 2023 med at benytte programmet "Mægling i forbindelse med familiekonflikter" som den har gjort siden den 1. januar 2017. Som led i dette statsfinansierede program har borgerne mulighed for at nyde godt af støtte fra staten. De kan deltage i fem gratis møder med en autoriseret mægler med det formål at løse uenigheder mellem forældre, som også vedrører barnets tarv, og at finde en måde at forbedre familierelationerne på. Som led i projektet medfører støtten fra staten, at parterne gratis kan deltage i de fem første mæglingsmøder (af hver en times varighed), som ledes af en autoriseret mægler. Hvis konflikten ikke løses i løbet af de første fem møder, må parterne selv afholde udgifterne til de efterfølgende møder. Hvis man vil vide, om man har ret til denne ydelse, skal man henvende sig til en autoriseret mægler eller til Sammenslutningen af autoriserede mæglere. Der findes flere oplysinger om projektet ved retterne, og oplysningerne er også videregivet til de lokale myndigheder, de sociale tjenester, familieretterne (bāriņtiesa) osv.

For at benytte sig af familiemægling skal man kontakte en autoriseret mægler efter eget valg, der deltager i programmet eller, hvis man ikke kan blive enige om en mægler, kontakte Sammenslutningen af autoriserede mæglere pr. mail: smp@smp.lv eller pr. telefon på 28050777.

Yderligere oplysninger om programmet kan findes her.

2. Rådgivning

Enhver har mulighed for at indhente rådgivning om mægling og mæglingens forskellige anvendelsesområder ved at kontakte Sammenslutningen af autoriserede mæglere (Sertificētu mediatoru padome) pr. mail adresse smp@smp.lv eller pr. telefon på +371 28 050 777.

I Litauen er mægling i civile tvister (herunder familietvister) omfattet af lov om mægling i Republikken Litauen (en ny udgave af denne lov trådte i kraft den 1. januar 2019). Loven om mægling finder anvendelse på bilæggelse af nationale og internationale civile tvister og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område.

Mægling er en civil tvistbilæggelsesprocedure, hvor en eller flere mæglere (upartiske tredjemænd) bistår parterne med at bilægge tvisten i mindelighed. Parterne kan anvende denne metode både til tvister, der endnu ikke er indbragt for retten (udenretslig mægling), og til sager, der allerede er under behandling ved domstolene (retsmægling).

Mægling kræver forudgående skriftligt samtykke fra parterne i tvisten. Mægling kan kun anvendes i forbindelse med de typer tvister, hvor parterne kan indgå en forligsaftale efter loven. Mægleren udpeges af parterne i fællesskab eller af statens retshjælpstjeneste, hvis parterne anmoder herom.

Siden den 1. januar 2019 kan mæglingsydelser kun leveres af personer, der har bestået en særlig eksamen (med visse undtagelser), og som opfylder andre betingelser fastsat i lovgivningen (godt omdømme, universitetsuddannelse, mægleruddannelse) og er opført på listen over mæglere i Litauen. Listen over mæglere er offentliggjort på den statslige retshjælpstjenestes websted (http://vgtpt.lrv.lt/). Mæglere skal også overholde standarder for upartiskhed og professionalisme. Afhængigt af den indgåede aftale kan mæglere tilbyde deres ydelser enten mod betaling eller gratis. Parterne og mæglerne kan aftale, hvilken metode og procedure der skal anvendes til bilæggelse af tvisten. Begge parter kan trække sig ud af mæglingen uden at angive en begrundelse herfor.

Det er vigtigt at påpege, at forældelsesfristen suspenderes ved iværksættelsen af mæglingen. Selv om tvisten ikke kan afgøres i mindelighed, bevarer parterne derfor deres ret til domstolsprøvelse. Hvis det lykkes parterne at bilægge tvisten i mindelighed med bistand fra en mægler, indgås en forligsaftale. Når aftalen er godkendt af domstolene efter en forenklet procedure, kan den tvangsfuldbyrdes.

Loven knæsætter også princippet om fortrolighed som et af hovedprincipperne i mægling. Med andre ord skal parterne, medmindre de aftaler andet, mæglerne og forvalterne af mæglingsydelser hemmeligholde alle oplysninger vedrørende mæglingen, bortset fra oplysninger, der er nødvendige for at godkende eller gennemføre den forligsaftale, som er indgået under mæglingen, og oplysninger, hvor det ville være i strid med den offentlige interesse ikke at videregive dem. Denne bestemmelse sikrer, at alle de oplysninger, der gives under mæglingen, bortset fra ovennævnte undtagelser, ikke kan anvendes mod den part, der har givet dem.

Loven om mægling regulerer de nærmere bestemmelser om obligatorisk og retslig mægling og mæglernes disciplinære ansvar.

Familiemægling har været obligatorisk siden den 1. januar 2020. Den obligatoriske mægling og retsmæglingen betales (op til seks timer) af staten, hvis mæglerne udpeges af statens retshjælpstjeneste. Parterne har fortsat mulighed for at vælge den person, der skal stå for den obligatoriske mægling, fra listen over mæglere, men i så fald skal de selv afholde omkostningerne.

Ifølge den civile retsplejelov er sagsomkostningerne for personer, der har gjort brug af mægling, lavere ved anlæggelse af et søgsmål.

Oplysninger om mægling og lovgivning på området findes på justitsministeriets websted (på litauisk):

http://tm.lrv.lt/lt/veiklos-sritys-1/civiliniu-gincu-taikinamasis-tarpininkavimas-mediacija.

Oplysninger om mægling på justitsministeriets websted (på engelsk):

http://tm.lrv.lt/en/fields-of-activity/mediation.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Familiemægling - Luxembourg

Retsforskrifter

Mægling på det familieretlige område er reguleret ved lov af 24. februar 2012 om mægling på det civil- og handelsretlige område og ved hertugelig anordning af 25. juni 2012, hvorved kravene til autorisation som retsmægler og familieretlig mægler samt det særlige undervisningsprogram er fastsat. Der er ligeledes fastsat regler om et gratis informationsmøde.

I artikel 1251-1, stk. 2, i den nye retsplejelov er der en opregning af de sagsområder, hvor retten kan foreslå parterne at benytte sig af "mægling på det familieretlige område". Det drejer sig om følgende sagsområder:

• i forbindelse med skilsmisse, separation, opløsning af registreret partnerskab, herunder skifte af fælleseje og afgrænsning af særeje
• i forbindelse med spørgsmål om underholdsbidrag, forsørgelsespligt, børnebidrag og forældremyndighed.

Procedure

Det er muligt at gøre brug af almindelig mægling og familieretlig mægling. Hver af parterne kan ty til almindelig mægling, uanset hvilket emne det drejer sig om, med forbehold af anvendelsen af den nye retsplejelovs artikel 1251-22, stk. 2, og uanset om der verserer en retssag eller en voldgiftssag. Det nærmere forløb af mæglingen fastlægges skriftligt i en aftale, der indgås mellem parterne og mægleren. Almindelig mægling kan forestås af en mægler, der er autoriseret af justitsministeriet, eller af en ikkeautoriseret mægler.

Når der verserer en tvist inden for et af de områder, der er nævnt i ovenstående nye retsplejelovs artikel 1251-1, stk. 2, kan dommeren foreslå parterne at gøre brug af familieretlig mægling. Dommeren anordner et gratis informationsmøde hos en autoriseret mægler eller en mægler, der er fritaget for autorisation i Luxembourg, såfremt vedkommende opfylder tilsvarende eller i det væsentlige sammenlignelige krav i en anden medlemsstat, jf. den nye retsplejelovs artikel 1251-3, stk. 1, tredje afsnit. De efterfølgende møder koster 57 EUR (beløbet er fastsat ved hertugelig anordning). Dommeren fastsætter varigheden af mæglingen, der ikke kan overstige tre måneder. Det er dog muligt for parterne at aftale en forlængelse. Personer, hvis midler er utilstrækkelige, kan opnå støtte til familieretlig mægling.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de aftaler, der indgås efter en mæglingsproces, har samme bevisværdi som retsafgørelser. Sådanne aftaler kan, uanset om de indgås i udlandet eller i Luxembourg, gennemtvinges inden for Den Europæiske Union, for så vidt angår visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, i kraft af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008. Retspræsidenten for distriktsdomstols hele eller delvise stadfæstelse af aftalen gør den eksigibel. Er der tale om familieretlig mægling, efterprøver dommeren, at aftalen — ud over at aftalen ikke strider mod samfundsordenen (ordre public) — tjener barnets tarv, hvis tvisten er blevet bilagt ved mægling, og mægleren var autoriseret hertil af justitsministeriet.

Relevante links:

Fortegnelsen over autoriserede mæglere

Justitsministeriet (generelle oplysninger om mægling på det civil- og handelsretlige område)

Se nærmere oplysninger om mægling på det familieretlige område på webstedet Mægling i medlemsstaterne.

Lovgivning om mægling

Den relevante maltesiske lov er kapitel 474, dvs. mæglingsloven.

Hvad er mægling?

Hvis et par har en familieretlig tvist med hinanden, kan de anmode om hjælp fra en retsmægler, som kan hjælpe dem med at nå til et forlig, så sagen ikke behøver at gå formelt videre til domstolen. I henhold til maltesisk lovgivning er det obligatorisk for parret at søge mægling, før der anlægges en retssag om separation ved Civil Court (Family Section).

Hvem er retsmægleren, og hvad er dennes rolle?

Retsmægleren er der for at hjælpe parterne med at nå til et forlig. Retsmægleren er en upartisk og uafhængig person, som er udpeget af domstolen. I nogle tilfælde vælger parterne selv mægleren mod et gebyr. Alle retsmæglere har de faglige kvalifikationer til at udøve erhvervet. De fleste af dem er også familieterapeuter, socialrådgivere eller advokater.

Retsmægleren kan aldrig vidne i retten om det, der bliver sagt under mæglingsprocessen, hvis parterne beslutter at gå rettens vej.

Hvem kan ansøge om mægling?

Mægling kan benyttes i følgende tilfælde:

• separation eller skilsmisse (en forudsætning for skilsmisse er, at ægtefællerne har boet hver for sig i mindst fire år)
• ægtefællebidrag
• regulering af forhold vedrørende et barn født uden for ægteskab, f.eks. pasning og forældremyndighed, ret til samvær og børnebidrag
• ændring af kontrakten om separation eller skilsmisse
• ændring af kontrakt om børnepasning og forældremyndighed, ret til samvær eller børnebidrag.

Man behøver ikke at være gift for at ansøge om mægling.

Hvordan igangsættes mæglingsprocessen, og hvordan foregår den?

Den, der søger mægling, skal først skrive et brev, adresseret til justitssekretæren, og ansøge om tilladelse til at påbegynde en mæglingsproces. Brevet skal indeholde begge parters navne og adresser og mindst afsenderens personnummer. Brevet behøver ikke at være underskrevet af en advokat for at være gyldigt. Brevet registreres i Family Court Registry, og det er gratis.

Mægling kan også iværksættes ved et notat, men den procedure anvendes, når begge de involverede parter allerede er enige om de fleste juridiske spørgsmål. Notatet indeholder de samme oplysninger som brevet, men forskellen er, at parterne også fremlægger en kontrakt udarbejdet af deres advokater eller en fælles notar. Notatet underskrives af begge parter samt notaren eller begge parters advokater og notaren.

Når et brev eller notat er registreret, udpeges en retsmægler fra domstolens liste. Parterne kan også indbyrdes aftale selv at vælge en mægler. Retsmægleren indkalder parterne pr. brev med en specifik mødedato i retten. Møderne holdes i et separat rum kun med retsmægleren og parternes advokater, såfremt de måtte ønske det. Der behøver ikke at være en advokat til stede under mæglingen.

Retsmægleren undersøger sammen med parterne mulighederne for forsoning. Hvis retsmægleren mener, at der er håb for, at parrets ægteskab eller forhold kan fortsætte, kan retsmægleren sende dem videre til parterapi og suspendere mæglingsprocessen. Hvis parterne føler, at deres ægteskab eller forhold ikke længere kan fungere, forsøger retsmægleren at hjælpe dem med at nå en aftale om deres børn og deres aktiver.

Hvis parterne når en aftale, udarbejder retsmægleren en kontrakt, som han/hun læser, og hvis parterne er tilfredse med kontraktens indhold, fremsender retsmægleren den formelt til Family Court Registry, så en dommer kan se på den. Hvis dommeren godkender kontrakten, kan parterne derefter gå til en notar, som offentliggør kontrakten, så den bliver officiel.

Hvis parterne ikke kan blive enige, afsluttes mæglingen, og parterne kan gå videre med en retssag. Parterne skal anlægge retssagen ved Civil Court (Family Section) senest to måneder fra tidspunktet for mæglingens afslutning. Hvis tidsfristen ikke overholdes, skal parret gennemgå en ny mæglingsproces.

Hvad sker der, hvis den ene part bor i udlandet?

En grænseoverskridende tvist er en tvist, hvor mindst en af parterne bor eller har sit sædvanlige opholdssted på Malta og den anden part bor eller har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat på den dato, hvor:

• parterne aftaler at søge mægling, efter at tvisten er opstået
• retten beslutter, at mægling skal finde sted
• national ret indebærer en forpligtelse til at benytte mægling eller
• hvor domstolen har afsagt en kendelse, på datoen for afsigelsen.

I sådanne tilfælde skal den person, der bor eller har opholdssted i udlandet, enten rejse til Malta eller give sin advokat på Malta fuldmagt til at repræsentere sig, hvorved han/hun derefter kun rejser til Malta for at underskrive separationskontrakten. På den anden side, hvis den, der bor eller har sit sædvanlige opholdssted på Malta, ikke ved, hvor partneren bor (partneren har f.eks. forladt Malta eller forladt ham/hende), skal han/hun fremlægge et mæglingsbrev med en edsvoren erklæring herom, og brevet lukkes straks, hvorefter den pågældende anlægger en retssag mod den fraværendes kuratorer, som udpeges af domstolen.

Ved en mægling bilægger parterne deres tvist under ledelse af en uafhængig mægler. Mægling anvendes især på det civil- og offentligretlige område. Denne form for udenretslig bilæggelse af tvister har en lang række fordele. En tvist løses ofte hurtigere, end hvis sagen indbringes for domstolene. Desuden er mægling i mange tilfælde billigere. Ved mægling er det desuden lettere for parterne at bevare deres relationer og søge en løsning i en frivillig proces.

Sammenslutningen af retsmæglere i Nederlandene (Mediatorsfederatie Nederland)

I Nederlandene findes der forskellige registre over retsmæglere. Sammenslutningen af retsmæglere i Nederlandene (Mediatorsfederatie Nederland – MfN) fører et mæglerregister (Register van Mediators, tidligere NMI-register). MfN er en sammenslutning af de største foreninger af retsmæglere i Nederlandene. MfN-registret omfatter kun retsmæglere, der opfylder nøje overvejede kvalitetskriterier. De nederlandske myndigheder anvender MfN's standarder som grundlag for registret over mæglere, der kan beskikkes [retshjælpsrådets register – (Raad voor Rechtsbijstand)]. MfN's websted indeholder ligeledes uafhængige oplysninger om mægling og retsmæglere i Nederlandene.

Internationalt register for alternativ konfliktløsning

Der er desuden også et internationalt register for alternativ konfliktløsning. På dette registers websted kan man finde frem til retsmæglere, og det omfatter også oplysninger om mæglingsrelaterede emner.

Generelle oplysninger om mægling

I Nederlandene er der også mulighed for udenretslig mægling (Mediation naast rechtspraak). Det betyder, at den distrikts- eller appeldomstol, for hvilken der verserer en sag, informerer de berørte parter om muligheden for at vælge mægling. Retten kan også henvise parterne til forældrerådgivning, hvor der ved hjælp af mægling kan søges en mulig løsning på tvisten.

Andre organer, hvor der kan indhentes oplysninger om mægling, er retshjælpskontoret (Juridisch Loket) og retshjælpsrådet (Raad voor de Rechtsbijstand)

Under visse omstændigheder kan omkostningerne til mægling refunderes helt eller delvist. Yderligere oplysninger om offentligt støttet mægling kan findes her.

Relevante links

Mediatorsfederatie Nederland (sammenslutningen af retsmæglere i Nederlandene)

Internationalt register for alternativ konfliktløsning

De Rechtspraak over mediation naast rechtspraak (udenretslig mægling)

Het Juridisch Loket (retshjælpskontoret)

Retshjælp

Raad voor de Rechtsbijstand (retshjælpsrådet)

I østrigske familieretlige sager gør retten sit bedste for at finde en mindelig løsning på sagen. I denne forbindelse kan retten ligeledes træffe afgørelse om en indledende briefing om mægling eller anbefale mægling, jf. § 107, stk. 3, nr. 2, i loven om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz). Selv om binationale mæglerteam opfylder kravene til familiemægling i Østrig, skal de oprettes på ad hoc-basis via forbundsjustitsministeriet (Bundesministerium für Justiz) som den centrale myndighed og private mæglersammenslutninger.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Familiemægling - Polen

Mægling i familie-, skilsmisse- og separationssager

Mægling er en frivillig, fortrolig form for tvistbilæggelse, hvor parterne i en konflikt eller tvist selv forsøger at indgå en aftale med bistand fra en neutral og upartisk mægler. Deltagerne vælger selv, hvad der skal drøftes under mæglingen. Sager, der indgås aftaler om, kan omhandle forsoning mellem ægtefæller, fastsættelse af vilkår for separation, forældremyndighed, samværsret, opfyldelse af familiens behov, underholds- og børnebidrag samt formueretlige- og boligspørgsmål. Ved mæglingen kan der også indgås aftale om udstedelse af pas, valg af barnets uddannelse, kontakt med andre familiemedlemmer og/eller forvaltning af barnets formue.

Fordele ved mægling

• Mægling medvirker til at mindske de negative følelser og forstå ens egne og den andens behov og således mindske den psykologiske byrde, der er forbundet med konflikten.

Hvordan henvises en sag til mægling?

• Mægling kan finde sted, inden sagen indbringes for retten eller efter, at sagen er blevet anlagt på grundlag af en retsafgørelse.

• Mægling kan under alle omstændigheder kun finde sted med parternes samtykke.

• Den enkelte part kan anmode om mægling i enhver fase af retssagen.

Hvem vælger mægleren?

• Mægleren vælges af parterne i fællesskab eller udpeges af retten med udgangspunkt i personerne på listen over permanente mæglere.

Hvor længe varer mæglingen?

• Mægling, der iværksættes ved en retsafgørelse, bør ikke vare længere end tre måneder, men den kan udsættes efter en fælles anmodning eller anden gyldig grund, der fremmer en ordning.

Mæglingsprocessen

• Efter modtagelse af en retsafgørelse kontakter mægleren parterne for at fastlægge dato og sted for et møde.

• Mægleren forklarer reglerne og mæglingsforløbet og spørger parterne, om de indvilliger i mæglingen.

• Mægling er en drøftelse mellem parterne i nærvær af en mægler. Der kan ligeledes afholdes møder mellem mægleren og en af parterne.

• Parterne kan beslutte ikke at deltage i mæglingen.

• Mægling er fortrolig. Mægleren må ikke videregive oplysninger om mæglingen til tredjemand. Sagens akter indeholder ikke parternes vurderinger eller holdninger.

• En mægler må ikke optræde som vidne med hensyn til de forhold, som denne får kendskab i forbindelse med gennemførelsen af mæglingen, medmindre parterne løser mægleren fra tavshedspligten.

Hvad er de mulige udfald af mægling?

• Mægling kan munde ud i en gensidigt acceptabel aftale underskrevet af parterne.

• I skilsmisse- eller separationssager kan mægling munde ud i forsoning og/eller en aftale mellem parterne eller i udvikling af fælles standpunkter vedrørende retlige spørgsmål. En sådan aftale lægges til grund for rettens afgørelse af sagen.

• Mægleren sender en kopi af sagens akter til parterne.

• Mægleren sender sagens akter og et eventuelt forlig til retten.

• Et mæglingsforlig, som er godkendt af retten, har samme retsvirkning som et indenretsligt forlig og afslutter processen.

• Retten vil afvise at godkende forliget, hvis det er i strid med loven eller grundlæggende hensyn til samfundsordenen, har karakter af en omgåelse af loven, er forvirrende eller indeholder modsigelser.

• Hvis et forlig, der er blevet erklæret eksigibelt, ikke er blevet fuldbyrdet, kan det overgå til en retshåndhævende embedsmand udpeget af retten.

• Hvis der ikke indgås forlig, kan parterne udøve deres rettigheder under en retssag.

Hvad koster mægling?

• Omkostninger til mægling afholdes af parterne. Normalt betaler parterne halvdelen af omkostningerne hver, medmindre andet er aftalt.

• En part kan anmode om at blive fritaget for mæglingsomkostningerne.

• Uanset sagens udfald kan retten pålægge en af parterne at godtgøre omkostningerne ved en åbenlys urimelig afvisning af at deltage i mægling.

• Hvis der indgås et forlig inden retsmødets afholdelse, vil hele retsgebyret blive tilbagebetalt til den pågældende part.

• Hvis der indgås et forlig i forbindelse med mæglingen på et senere tidspunkt under sagen (efter afholdelsen af retsmødet), tilbagebetales 75 % af retsgebyret.

• I skilsmisse- og separationssager tilbagebetales hele det retsgebyr, der blev betalt, da sagen blev indbragt for retten, hvis parterne indgår et forlig i retten i første instans og hæver sagen. Hvis parterne indgår et forlig inden afslutningen af sagen i retten i anden instans, tilbagebetales 50 % af appelgebyret.

• I tilfælde af udenretslig mægling fastsættes mæglerens vederlag af mæglingscentret, eller parterne aftaler det med mægleren på forhånd.

FAMILIERETLIG MÆGLING I PORTUGAL

Princippet om frivillig deltagelse og godkendelse af aftalen

Det er frivilligt at benytte mægling i Portugal. Parterne i en familieretlig tvist vedrørende børn eller ægtefæller kan anvende offentlig eller privat mægling efter fælles aftale. Retten kan ligeledes henvise parterne til mægling, men kan ikke pålægge dem at deltage i en mæglingsproces uden deres samtykke.

Der er adgang til familiemægling, inden en sag indbringes for retten eller forelægges for statsforvaltningen (Conservatória do Registo Civil), eller mens sagen verserer. I begge tilfælde skal en aftale, der er indgået på det familieretlige område, godkendes, før den er eksigibel. Parternes (eventuelle) repræsentanter kan også deltage i mæglingsmøderne — og det sker til tider i praksis. I lov nr. 29/2013 af 19. april 2013 er de generelle principper for mægling fastsat.

Retsmægling

Hvis parterne gør brug af familieretlig mægling, inden sagen anlægges, og hvis der indgås en aftale, skal de anmode en lokal afdeling af statsforvaltningen efter eget valg om at godkende aftalen. Sådanne aftaler kan omfatte forhold mellem ægtefællerne (f.eks. skilsmisse, betaling af underholdsbidrag mellem ægtefæller, familiens bolig eller brug af den tidligere ægtefælles efternavn) og forhold vedrørende børnene (f.eks. aftale om forældremyndighedens placering, der er knyttet til en skilsmisseoverenskomst, eller aftale om betaling af underholdsbidrag til voksne børn). Inden statsforvaltningens godkendelse skal Ministério Público afgive en udtalelse om aftalen, hvis den vedrører forældremyndigheden over mindreårige børn.

Hvis familieretlig mægling finder sted inden indbringelse af sagen for retten, og hvis det eneste formål er at nå til enighed om forældremyndigheden over mindreårige børn (uden bilagt overenskomst om skilsmisse eller separation), er parterne forpligtet til at anmode den kompetente domstol om at godkende aftalen.

Hvis familieretlig mægling finder sted under en verserende retssag, er forløbet som følger:

• I retssager, der involverer børn (f.eks. spørgsmål om forældremyndighedens placering, samværsret eller underholdsbidrag til mindreårige), er der en særlig teknisk hørings- og mæglingsfase. Hvis dommeren har tilsagt parterne til et retsmøde, og der ikke opnås enighed, vil dommeren udsætte retsforhandlingerne i en periode på to til tre måneder og henvise parterne til en af følgende alternative mekanismer: mægling, hvis parterne giver deres samtykke, eller hvis parterne anmoder herom eller et specialiseret teknisk retsmøde, der skal afholdes af rettens tekniske vurderingsafdeling. Efter udsættelsesperiodens udløb genoptages retsforhandlingerne, og hvis der er blevet indgået en aftale ved hjælp af en af ovennævnte metoder, vil dommeren gennemgå og godkende aftalen. Er der ikke indgået en aftale, munder proceduren ud i en egentlig retssag.
• I alle civile sager, herunder sager vedrørende ægtefæller (f.eks. om skilsmisse og separation, betaling af underholdsbidrag mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller og tildeling af familiens bolig, hvor der ikke er nogen oprindelig aftale), kan retten normalt i henhold til artikel 273 i den civile retsplejelov (Código de Processo Civil) udsætte sagen og henvise den til mægling, medmindre en af parterne modsætter sig dette.
• Ifølge artikel 272, stk. 4, i den civile retsplejelov kan parterne efter fælles aftale ligeledes anmode om udsættelse af sagen i tre måneder og selv tage initiativ til mægling.

Hvis der indgås en aftale ved hjælp af mægling, mens sagen verserer, skal parterne i ovennævnte tilfælde anmode retten om at godkende aftalen.

Forelæggelse af familieretlige spørgsmål for statsforvaltningen forudsætter, at parterne er enige, da de i modsat fald henhører under domstolenes kompetence. Af denne grund kan adgang til mægling på parternes initiativ være nyttig, inden sagen forelægges for forvaltningen. Efter forelæggelse af sagen for statsforvaltningen skal justitssekretæren i henhold til artikel 14, stk. 3, i lovdekret nr. 272/2001 af 13. januar 2001 underrette de ægtefæller, der søger skilsmisse, om de tilgængelige mæglingstjenester. Denne bestemmelse giver parterne mulighed for at gøre brug af mægling, mens skilsmissesagen efter fælles overenskomst behandles ved statsforvaltningen, med henblik på at mægle mellem parterne eller gennemgå den aftale vedrørende børnenes forhold, der er knyttet til skilsmisseaftalen, hvis Ministério Público har anmodet herom.

Valg af offentlig eller privat mægler, mæglingens varighed og omkostninger

Familiemæglingen kan generelt vare i højst tre måneder, jf. artikel 272, stk. 4, i den civile retsplejelov. Mæglingen kan kun vare længere i særlige og begrundede tilfælde.

Hvis parterne gør brug af privat mægling, skal de selv betale mæglerens vederlag. Beløbet, reglerne og mæglingsplanen er angivet i mæglingsprotokollen, der underskrives af parterne og mægleren, når mæglingen indledes. Justitsministeriet fører en liste over offentlige og private mæglere, som parterne kan konsultere, når de skal vælge en privat mægler.

For at få adgang til offentlig mægling skal parterne rette henvendelse til Gabinete de Resolução Alternativa de Conflitos, da Direção Geral da Política de Justiça (kontoret for alternativ tvistbilæggelse) under generaldirektoratet for retspolitik og anmode om et indledende mæglingsmøde. De kan gøre dette pr. telefon (Tlf.: + 351 808 26 2000) eller ved at udfylde en elektronisk formular. Under det indledende mæglingsmøde underskriver parterne og mægleren en mæglingsprotokol. Mæglingens varighed fastsættes, møderne planlægges, og der redegøres for de formelle regler.

Udgifterne til offentlig familiemægling er på 50,00 EUR for hver af parterne uanset antallet af planlagte møder. Dette gebyr på 50,00 EUR betales af hver af parterne straks fra begyndelsen af den offentlige mægling. Honoraret til offentlige mæglere betales ikke af parterne. Det betales af generaldirektoratet for retlige anliggender ifølge en tarif, der er fastsat ved lov.

Offentlige mæglingsmøder kan afholdes i generaldirektoratet for retspolitiks lokaler eller i tilgængelige lokaler i den kommune, hvor parterne bor.

I forbindelse med offentlig mægling kan parterne vælge en mægler fra en liste over udvalgte offentlige mæglere. Ellers vil generaldirektoratet for retspolitiks kontor for alternativ tvistbilæggelse udpege en af mæglerne fra listen over offentlige mæglere i fortløbende rækkefølge, som befinder sig i nærheden af det område, hvor parterne bor. Dette sker som regel elektronisk.

Hvis parterne er berettiget til retshjælp, kan denne hjælp dække omkostningerne til mægling.

Grænseoverskridende mægling og co-mægling

I forbindelse med en grænseoverskridende tvist, hvor det ikke er muligt at afholde møder ansigt til ansigt, kan videokonferencer anvendes som led i mæglingsprocessen.

I Portugal kan mæglere fra andre medlemsstater ikke alene lade sig registrere med henblik på opførelse på den liste over mæglere på det familieretlige område, der er udarbejdet af justitsministeriet (der omfatter offentlige og private mæglere), de kan også udvælges til listen over offentlige mæglere (ved offentligt udbud). I begge tilfælde vil dette ske på samme betingelser som dem, der gælder for nationale mæglere.

I begge tilfælde vil betingelserne være de samme som for nationale mæglere. I Portugal er co-mægling tilladt, både inden for rammerne af det offentlige og det private mæglingssystem.

Nyttige links/gældende lovgivning

Du kan besøge DGPJ's websted for:

• National lovgivning om mægling: Lov nr. 29/2013 af 19. april 2013 (mæglingsloven)
• A liste over mæglere på det familieretlige område, såvel offentlige som private
• Almindelige oplysninger om familiemægling

En anmodning om offentlig mægling kan fremsættes telefonisk på (+ 351) 808262000 eller ved at udfylde onlineformularen.

Priserne for offentlig mægling findes på:

Pedir mediação familiar | Justiça.gov.pt (justica.gov.pt)

Priserne for privat mægling kan afvige fra priserne for offentlig mægling.

Afsluttende bemærkning

Oplysningerne i dette faktablad er generelle. De er ikke fuldstændige og binder ikke kontaktpunktet, Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område, domstolene eller andre personer. Oplysningerne i dette faktablad er generelle og ikke udtømmende.

Lov nr. 192/2006 regulerer mægling og organiseringen af mæglerhvervet og omfatter generelle bestemmelser, bestemmelser om mæglerhvervet (autorisation som mægler, suspension og udelukkelse fra hvervet, organiseringen af mæglingsrådet og praksis i mæglerhvervet, mæglerens rettigheder og forpligtelser, mæglerens ansvar), mæglingsproceduren (proceduren før indgåelse af mæglingsaftalen, mæglingsaftalen, mæglingsprocessen, afslutning af mæglingsproceduren) og særlige bestemmelser om tvister i familieretlige sager og straffesager.

Parterne kan deltage i informationsmødet om fordelene ved mægling, herunder i givet fald efter indbringelse af sagen for den kompetente domstol, med henblik på tvistbilæggelse ved hjælp af denne metode. Beviset for deltagelse i informationsmødet om fordelene ved mægling er et informationscertifikat, der udstedes af den mægler, som redegjorde for fordelene. Proceduren for information om fordelene ved mægling kan forestås af dommeren, anklageren, den juridiske rådgiver, advokaten eller notaren, og i så fald attesteres den skriftligt.

Genstanden for mægling må ikke omfatte strengt personlige rettigheder såsom rettigheder vedrørende en persons status eller andre rettigheder, som parterne ikke kan råde over inden for rammerne af en aftale eller enhver anden retsakt.

Alle parter behandles lige under mæglingen, uanset race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, sprog, religion, køn, holdninger, politisk tilhørsforhold, formueforhold og social herkomst.

Mægling er en aktivitet af offentlig interesse. Under udøvelsen af hvervet har mægleren ikke bemyndigelse til at træffe beslutning om indholdet af den aftale, som parterne indgår, men kan vejlede dem og kontrollere aftalens gyldighed. Mæglingen kan finde sted mellem to eller flere parter. Parterne har ret til frit at vælge deres mægler. Mæglingen kan udføres af en eller flere mæglere. Rets- og voldgiftsinstanser og andre myndigheder med retslige funktioner underretter parterne om muligheden for og fordelene ved at anvende mægling og opfordrer dem til at anvende dette middel til bilæggelse af deres tvister.

Parterne kan anmode notaren om at bekræfte aftalen. Det dokument, der udfærdiges af notaren, og som bekræfter ordningen i mæglingsaftalen, er eksigibelt.

Parterne i mæglingsaftalen kan møde for retten og anmode om en stadfæstelse af deres aftale. Den kompetente myndighed er enten distriktsdomstolen i den retskreds, hvor en af parterne bor, opholder sig eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller distriktsdomstolen i den retskreds, hvor mæglingsaftalen blev indgået. Rettens afgørelse om stadfæstelse af parternes aftale træffes for lukkede døre og er eksigibel.

Særlige bestemmelser om familieretlige tvister. Mægling kan anvendes til at bilægge tvister mellem ægtefæller om fortsættelse af ægteskabet, fordeling af aktiver, som indgår i formuefællesskabet, udøvelse af forældremyndighed, bestemmelse af barnets bopæl, forældrenes betaling af børnebidrag eller andre tvister mellem ægtefæller om deres lovbestemte rettigheder. Den mæglingsaftale, der indgås mellem parterne i sager/tvister vedrørende udøvelsen af forældremyndighed, forældrenes betaling af børnebidrag eller bestemmelse af barnets bopæl har form af en expedient).

Parterne indgiver deres aftale om opløsning af ægteskabet og bilæggelse af tvister i tilknytning til skilsmissen til den domstol, der har kompetence til at afsige en skilsmissedom.

Mægleren sørger for, at udfaldet af mæglingen ikke strider mod barnets tarv, tilskynder forældrene til først og fremmest at fokusere på barnets behov, og sikrer, at påtagelsen af forældreansvaret eller den faktiske separation eller skilsmisse ikke har en skadelig indvirkning på barnets opvækst og udvikling.

Før indgåelse af mæglingsaftalen eller i påkommende tilfælde under retssagen udviser mægleren rettidig omhu ved at kontrollere, om parternes forhold er præget af misbrug eller vold, og om det er sandsynligt, at følgerne i så fald vil påvirke mæglingen, og mægleren beslutter herefter, om tvistbilæggelse ved mægling er hensigtsmæssig under de givne omstændigheder. Hvis mægleren under mæglingen får kendskab til forhold, der er til fare for barnets opvækst og normale udvikling, eller som skader barnets tarv i betydelig grad, skal mægleren indberette sagen til den kompetente myndighed.

Lov nr. 217/2003 om forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet indeholder bestemmelser om institutioner, der har til opgave at forebygge og bekæmpe vold i hjemmet (de har pligt til at råde de stridende parter til at gøre brug af mægling), om institutioner, der har til opgave at forebygge og bekæmpe vold i hjemmet (herunder støttecentre for gerningsmænd, der tilbyder rådgivning og familiemægling, og som kan henvise sager om vold i hjemmet til mægling på parternes anmodning), om beskyttelsesordrer og om finansiering af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af vold.

I civile sager anbefaler dommeren parterne at bilægge deres tvister i mindelighed ved mægling, og dommeren forsøger under hele retssagen at forlige parterne ved at give den nødvendige vejledning.

I forbindelse med tvister, der er egnet til at blive bilagt ved mægling, kan retten indkalde parterne til et informationsmøde om fordelene ved anvendelse af denne procedure. Hvis dommeren finder det nødvendigt i lyset af sagens omstændigheder, tilskynder denne parterne til at anvende mægling for at sikre en mindelig bilæggelse af tvisten på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen. Det er frivilligt for parterne at anvende mægling.

Hvis dommeren anbefaler mægling, skal parterne (hvis de ikke havde forsøgt at bilægge deres tvist ved mægling inden indbringelse af sagen for retten) mødes med mægleren, som vil informere dem om fordelene ved mægling. Når parterne er blevet informeret herom, beslutter de, om de ønsker at bilægge deres tvist ved mægling.

Hvis parterne når til enighed, tiltræder retten aftalen ved dom.

I tilfælde af skilsmisse kan skilsmissebegæringen være ledsaget af den aftale, som ægtefællerne har indgået ved hjælp af mægling om ægteskabets opløsning og i påkommende tilfælde om bilæggelse af tvister i tilknytning til skilsmissen.

Lov nr. 272/2004 om beskyttelse og fremme af børns rettigheder (borgerrettigheder og frihedsrettigheder, alternativt familiemiljø og alternativ pleje, børns sundhed og velfærd, uddannelse og rekreative og kulturelle aktiviteter) indeholder bestemmelser om særlig beskyttelse af børn, der midlertidigt eller permanent er adskilt fra deres forældre (familiepleje, akut familiepleje, særlig overvågning og overvågning af anvendelsen af særlige beskyttelsesforanstaltninger), bestemmelser om beskyttelse af børn (flygtninge, eller i tilfælde af væbnede konflikter, børn, der har begået en strafbar handling, men som er under den kriminelle lavalder, mod misbrug, forsømmelse eller udnyttelse, herunder økonomisk udnyttelse, mod stofmisbrug og enhver form for vold, beskyttelse af børn, hvis forældre arbejder i udlandet, og beskyttelse af børn mod kidnapning eller enhver form for menneskehandel), bestemmelser om institutioner og tjenester, der har til opgave at beskytte børn på centralt og lokalt plan, om private organisationer og om finansiering af ordningen med beskyttelse af børn.

Socialforvaltningen har pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at identificere risikosituationer på et tidligt stadium, hvilket kan betyde, at barnet fjernes fra sine forældre, og for at forhindre forældres grove adfærd og vold i hjemmet. Forud for enhver fjernelse af et barn fra sine forældre og enhver begrænsning i udøvelsen af forældremyndigheden skal der gives systematisk adgang til tjenester og støttemuligheder fastsat ved lov med særlig fokus på behørig oplysning af og rådgivning til forældrene og tilbud om terapi eller mægling inden for rammerne af en social ordning.

Mægling i Slovenien reguleres af lov om mægling i civil- og handelsretlige sager (Zakon o mediaciji v civilnih in gospodarskih zadevah – ZMCGZ, Uradni list RS (Sloveniens lovtidende) nr. 56/08) og anvendes i henhold til lovens artikel 2, stk. 1, i familieretlige sager i forbindelse med tvister, som parterne selv kan bilægge. Loven om alternativ konfliktløsning i retlige spørgsmål (Zakon o alternativnem reševanju sodnih sporov – ZARSS, Uradni list RS nr. 97/09 og 40/12 – ZUJF)) finder anvendelse på familieforhold, og det bestemmes i denne lov, at retten skal lade parterne anvende mægling i en retstvist.

I artikel 22, stk. 1, i ZARSS er det fastsat, at mægling i tvister, der udspringer af forholdet mellem forældre og børn, er gratis, da mæglerens salær og rejseomkostninger fuldt ud afholdes af retten – ikke af parterne. Dette gælder ligeledes, hvis mæglingen ud over forholdet mellem forældre og børn vedrører formueforholdet mellem forældrene.

Det fremgår af artikel 2 i reglerne om mæglere inden for retsplejen (Pravilnik o mediatorjih v programih sodišč, Uradni list RS nr. 22/10 og 35/13), at den domstol, der forvalter listen over mæglere efter reglerne i ZARSS, ud fra en behovsvurdering fastsætter det maksimale antal mæglere, der kan opføres på listen for et bestemt område. I forbindelse med familieretlig mægling skal domstolen ved fastsættelsen af antallet af mæglere på listen tage hensyn til, at mægling i tvister, der udspringer af forholdet mellem forældre og børn, kan forestås af to mæglere, dvs. en mægler, som har bestået advokateksamen, og en mægler, der har særligt kendskab til psykologi eller et andet tilsvarende område.

Den slovenske lovgivning indeholder ikke andre regler om mægling i familieretlige sager. I den nye familielov fastsættes nærmere bestemmelser om mægling på dette område.

Listen over mæglere for de enkelte områder og domstole er tilgængelig på de enkelte domstoles websted og på justitsministeriets websted, idet ministeriet fører et centralt register over mæglere, som deltager i retsplejen efter reglerne i de i ZARSS.

Relaterede weblinks:

Generelle oplysninger om mægling (der er ikke et særskilt link for familiemægling)

Centralt mæglingsregister

1. Generelle oplysninger om mægling

I Slovakiet finder mægling i familieretlige sager kun sted på frivilligt grundlag, og den udføres af mæglere uden speciale i familieret. Domstolene er ikke forpligtet til at pålægge eller anbefale mægling for at bilægge en tvist. Domstolene kan kun råde parterne til at forsøge at bilægge en tvist ved mægling.

2. Link til liste over mæglere i Slovakiet

Et link til det slovakiske websted med en liste over mæglere findes på: http://www.komoramediatorov.sk/, hvor medlemmerne af det slovakiske mæglerkammer (Slovenská komora mediátorov) er opført, og på: https://www.najpravo.sk/, hvor mæglerne er opført efter den region eller det distrikt, hvor de er etableret. En fuldstændig liste over mæglere, der har afsluttet en faglig uddannelse for at arbejde som mæglere, er tilgængelig på det slovakiske justitsministeriums websted (Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky) https://www.justice.gov.sk.

3. Link til websted om mægling i familieretlige sager og mægling generelt

Generelle oplysninger om mægling findes på det slovakiske mæglerkammers websted: http://www.komoramediatorov.sk/ og på: https://www.najpravo.sk/.

4. Link til den slovakiske lovgivning

Der er endnu ikke vedtaget særlig national lovgivning om mægling i familieretlige sager. Mægling på dette område – som på alle andre områder, hvor mægling er tilladt i forbindelse med udenretslig tvistbilæggelse – finder sted efter reglerne i lov nr. 420/2004 om mægling og ændring af visse love.

Finland har tre forskellige procedurer for familiemægling: 1) udenretslig mægling, 2) retsmægling som en særskilt procedure og 3) mægling som led i gennemførelsen af en afgørelse om forældremyndighed eller samværsret.

1. Udenretslig mægling

I ægteskabsloven (234/1929) bestemmes det, at familieretlige tvister og retlige spørgsmål primært bilægges ved, at familiemedlemmerne forhandler og når til enighed. Hvis familiemedlemmerne har brug for hjælp udefra til at bilægge tvister, kan de søge hjælp hos familiemæglere udpeget af kommunernes socialudvalg. I de fleste sager arbejder de udpegede familiemæglere i udviklings- og familierådgivningstjenester og andre sociale tjenester. Familiemægling er en særskilt procedure i forhold til social- og familierådgivningstjenester og har til formål at bilægge tvister gennem drøftelse og forhandling parterne imellem. Ud over kommunerne forestås mægling af kirkens familierådgivningscentre samt af andre organisationer og enkeltpersoner, der er bemyndiget til at tilbyde mægling.

Mæglerens særlige opgave er at beskytte børns rettigheder i skilsmissesager. Mægleren hjælper forældrene med at nå til enighed om ordninger vedrørende barnet, herunder aftaler om, hvorvidt forældrene stadig skal have fælles forældremyndighed, hvem barnet skal bo hos, og hvordan det skal mødes med den anden forælder, og hvordan forældrene skal dele forsørgelsesansvaret. Hvis forældrene når til enighed, hjælper mægleren dem med at udfærdige en aftale. Mægleren opfordrer forældrene til at få aftalen godkendt af en børnesagsbehandler, således at den er eksigibel. En godkendt aftale kan sidestilles med en retsafgørelse.

Familiemægling er frivillig, fortrolig og gratis. Hele familien eller ægtefællerne hver for sig eller sammen kan rette henvendelse til familiemæglingstjenester.

2. Retsmægling

Domstolene kan mægle i sager om forældremyndighed, bolig, samværsret og økonomisk støtte til børn, jf. artikel 10 i lov om mægling i civilretlige sager og bekræftelse af aftaler ved de almindelige domstole, 394/2011. Mægling er en særskilt procedure i forhold til en retssag. Den er frivillig, men kræver begge parters samtykke. Den er hurtigere og billigere end en retssag.

Mægling indledes, når begge parter anmoder retten om at mægle. Det er ligeledes muligt at henvise en sag til mægling, selv om retssagen allerede er blevet anlagt. Mæglingen kan afsluttes på et hvilket som helst tidspunkt. Mægleren er en dommer bistået af en sagkyndig, normalt en psykolog eller en socialrådgiver. Parterne kan bistås af en advokat eller anden rådgiver efter eget valg. Ved retsmægling er der mulighed for at ansøge om offentlig retshjælp til betaling af rådgiverens salær. Ved retsmæglingen skal barnets tarv beskyttes. Ved vurderingen af, om en aftale kan godkendes, skal retten lægge loven om forældremyndighed og samværsret (361/1983) og loven om børns forsørgelse (704/1975) til grund for sin afgørelse. En godkendt aftale kan sidestilles med en retsafgørelse. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, afslutter retten sagen. Hvis sagen er blevet henvist til mægling under en verserende retssag, genoptages retssagen, hvis mæglingen var forgæves.

3. Mægling som led i en fuldbyrdelsesproces

Denne form for mægling kan kun anvendes, når en af forældrene har indbragt en sag om fuldbyrdelse af en retsafgørelse for distriktsdomstolen. I dette tilfælde er der således allerede truffet en retsafgørelse, men den anden forælder har ikke overholdt afgørelsen.

I henhold til loven om fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samværsret (619/1996) udpeger retten i princippet mægleren i sager, hvor retten er blevet anmodet om at gennemtvinge en afgørelse om forældremyndighed eller samværsret. Mægleren er normalt en børnepsykolog, en socialrådgiver, der arbejder med beskyttelse af børn, eller en børnesagsbehandler. Formålet med mægling er at fremme samarbejdet mellem børnenes forældre eller andre berørte parter for at sikre børnenes trivsel. Mægleren arrangerer et møde mellem forældrene og taler med barnet (eller børnene) alene for at få kendskab til, hvad de ønsker og mener, hvis dette er muligt henset til barnets (eller børnenes) alder og udviklingsniveau. Mægleren udarbejder en rapport om mæglingen til retten. Hvis mæglingen ikke munder ud i en aftale mellem forældrene, træffer retten afgørelse i sagen, bl.a. på baggrund af mæglerens rapport.

Om mæglere

Kommunernes socialudvalg har ansvaret for tilrettelæggelsen af familiemægling. Kontaktoplysninger for kommunerne: http://www.kunnat.net/fi/Yhteystiedot/kunta-alan-yhteystiedot/kunnat/Sivut/default.aspx

Det finske advokatsamfund arrangerer kurser for advokater om mægling i familieretlige tvister:

https://asianajajaliitto.fi/

Retsmægling henhører under distriktsdomstolene. Kontaktoplysningerne for distriktsdomstolene findes på domstolsforvaltningens websted: http://oikeus.fi/tuomioistuimet/karajaoikeudet/fi/index/yhteystiedot.html

Om mægling

Oplysninger om mægling på domstolsforvaltningens websted: https://oikeus.fi/fi/index/esitteet/avioliittolaki/perheasioidensovittelu.html

Udenrigsministeriets brochure om retsmægling i tvister om forældremyndighed.

https://oikeus.fi/en/index/esitteet/expert-assistedmediationofcustodydisputes_2.html

Engelsk brochure: https://oikeus.fi/en/index/esitteet/expert-assistedmediationofcustodydisputes_2.html

Nationalinstituttet for sundhed og velfærd, håndborg om beskyttelse af børn, familiemægling.

https://www.thl.fi/fi/web/lastensuojelun-kasikirja/tyoprosessi/erityiskysymykset/lapsen-asema-erotilanteessa/perheasioiden-sovittelu

Det finske advokatsamfunds procedure for mindelig bilæggelse af familieretlige sager:

https://asianajajaliitto.fi/

Det finske mæglingsforum:

http://www.ssf-ffm.com/index.php

National lovgivning

Der er særskilte bestemmelser om familiemægling i følgende love:

Ægteskabsloven (234/1929):

http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/1929/19290234?search%5Btype%5D=pika&search%5Bpika%5D=avioliittolaki#O1L5

Lov om forældremyndighed og samværsret (361/1983):

http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/1983/19830361

Lov om fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samværsret (619/1996):

http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/1996/19960619

Lov om mægling i civilretlige sager og godkendelse af aftaler ved de almindelige domstole (394/2011):

http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/2011/20110394

Mægling på det familieretlige område

I svensk lovgivning betragtes mindelige løsninger som udgangspunkt som det bedste for barnet. Det fremgår derfor af de gældende regler, at der først skal gøres et forsøg på at overbevise forældrene om, at det er bedst at blive enige om forhold, der vedrører deres børn.

Hvem kontakter man?

Socialforvaltningen har et særligt ansvar og skal bl.a. tilbyde forældrene en samarbejdssamtale (samarbetssamtal). Formålet med forligsprocessen er at hjælpe parterne med at nå til enighed. Se yderligere oplysninger om forlig. Hvis parterne er enige, kan deres mindelige løsning indarbejdes i en aftale, som godkendes af socialforvaltningen. Domstolene har ligeledes et ansvar for først at forsøge at få forældrene til at nå til enighed. Hvis dette ikke lykkes, kan retten træffe afgørelse om forlig eller mægling (medling).

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling i retssager bruges f.eks., når forligsprocessen ikke har ført til et resultat, men det vurderes, at der stadig er en mulighed for, at forældrene når til enighed om spørgsmål, der vedrører deres børn.

Er der særlige regler, der skal følges?

Retten beslutter, hvem der skal udpeges som mægler. En beslutning om mægling kræver ikke i sig selv forældrenes samtykke, men det kan være vanskeligt for mægleren at varetage opgaven, hvis parterne aktivt modsætter sig udpegelsen af en mægler. Mægleren beslutter i samråd med retten, hvordan mæglingen skal tilrettelægges. Der findes intet adfærdskodeks eller lignende ordning for mæglere.

Information og uddannelse

Der findes ingen national uddannelsesinstitution for mæglere.

Hvad koster mægling?

Mæglere er berettiget til et rimeligt vederlag for deres arbejde og tid og til godtgørelse af deres omkostninger. Dette vederlag afholdes af statskassen.

Procedure for familiemægling

Familiemægling er en frivillig proces. Fra april 2014 skal alle sagsøgere i England og Wales (ikke kun dem, der modtager offentlig bistand) overveje at anvende mægling ved at deltage i et mæglings- og vurderingsmøde (Mediation Information and Assessment Meeting –– MIAM), inden de kan indgive en stævning til retten, medmindre der foreligger undtagelser såsom vold i hjemmet. Den potentielle indstævnte forventes at deltage, hvis vedkommende opfordres til det. Hvis sagsøgeren fortsætter med at gå rettens vej, skal de udfylde det relevante afsnit i stævningen for at dokumentere, at de enten er fritaget for at deltage i et MIAM, at de har deltaget i et MIAM, og at mægling ikke blev anset for hensigtsmæssigt, eller at de har deltaget i mægling, men at den mislykkedes, eller at de ikke var i stand til at løse alle problemerne.

Der findes mere offentligt informationsmateriale om familiemægling på UK Government website (Det Forenede Kongeriges stats websted).

Man kan fortsat få retshjælp til familiemægling og juridisk rådgivning til støtte for familiemægling. Der findes flere oplysninger om retshjælp, herunder om man er berettiget til retshjælp på følgende websted.

Erhvervet som familiemægler

Familiemægling er et selvreguleret erhverv, som omfatter en række medlemsorganisationer, som mæglerne er tilknyttet. Disse medlemsorganisationer repræsenteres af "paraplyorganisationen" Family Mediation Council (FMC). FMC blev oprettet for at harmonisere standarderne for familiemægling i England og Wales og repræsenterer de deltagende organisationer og familiemæglere i forholdet til det offentlige.

Familiemæglere kommer fra en række forskellige baggrunde, herunder juridiske, terapeutiske og sociale tjenester. De forskellige medlems-/akkrediteringsorganisationer har deres egne uddannelsestilbud og faglige standarder, der omfatter krav til uddannelse. Family Mediation Standards Board (standardiseringsorganet for familiemægling –– FMSB) er blevet oprettet med henblik på at overvåge og regulere standarderne for familiemægling hos FMC's medlemsorganisationer.

FMC er et ikkestatsligt organ og spiller en central rolle for sine medlemsorganisationer, som er ikkestatslige organisationer/foreninger og stiftende medlemmer af FMC. De vigtigste er:

• ADR Group

• Family Mediators Association

• National Family Mediation

• College of Mediators

• Resolution

• The Law Society

Du kan finde en akkrediteret familiemægler på FMC's websted.

Du kan finde en mægler i dit lokalområde ved hjælp af værktøjet "Find a Local Mediator".

Procedure for familiemægling

Familiemægling er en fuldkommen frivillig proces, og i øjeblikket findes der i Nordirland ingen krav om, at man skal overveje at bilægge en tvist ved mægling, inden man indgiver en stævning til retten. Domstolene støtter dog og tilskynder til brugen af mægling i relevante tilfælde. Selv om den procedure, der skal anvendes, ikke er fastsat ved lov, vil domstolene sandsynligvis give tilladelse til at udsætte sager, hvor det viser sig, at de kan løses ved mægling. Parterne kan også anmode retten om at få en mæglingsaftale gjort eksigibel, som om det var en kendelse afsagt af retten.

I nogle tilfælde er der adgang til offentlig støtte. Legal Services Agency Northern Ireland (agenturet for retshjælp) har i nogle tilfælde afholdt udgifterne til mægling fra retshjælpsfonde, og Department of Health, Social Services and Public Safety (ministeriet for sundhed, sociale tjenesteydelser og offentlig sikkerhed) yder i øjeblikket støtte til mægling i familietvister forud for retssager. Yderligere oplysninger kan fås på webstedet for Family Support Northern Ireland.

Erhvervet som familiemægler

Uddannelse og akkreditering reguleres ikke af staten. Erhvervet er selvregulerende, og kravene til kvalifikationer og erfaring er forskellige i de enkelte faglige organisationer. Der kan indhentes yderligere oplysninger fra udbydernes websteder og i informationshæftet Alternatives to Court in Northern Ireland, som findes på webstedet NI Direct .

Erhvervet som familiemægler

Den skotske regering opfordrer til anvendelse af alternativ konfliktløsning, herunder mægling, for at bilægge familieretlige tvister, selv om mægling ikke er hensigtsmæssig, når der har været tale om vold i hjemmet. Familiemægling er generelt en frivillig proces. I Skotland har man ikke pligt til at anvende alternativ konfliktløsning eller mægling, selv om dommeren kan anmode om mægling, når der er tale om en familiesag.

Hvis man ønsker at fuldbyrde indholdet af en mæglingsaftale i Skotland, kan en af følgende procedurer benyttes:

• Man kan henvende sig til Court of Session eller en Sheriff Court for at anmode retten om at interponere sin myndighed på mæglingsaftalen. Dette betyder, at retten anvender sine beføjelser til at omdanne mæglingsaftalen til en retskendelse.

• Alternativt kan skriftlige aftaler, hvis underskrivelse er bevidnet af to vidner, registreres i Books of Council and Session eller i Sheriff Court Books. Et dokument, hvis underskrivelse er bevidnet af to vidner, er et dokument, der opfylder formaliteterne til at blive behandlet som underskrevet, uden at det er nødvendigt at føre bevis herfor. Reglerne om disse dokumenter er indeholdt i Requirements of Writing (Scotland) Act 1995. For at få aftalen registreret i Books of Council and Session skal du henvende dig til den ansvarlige for Registers of Scotland.

Når en aftale er registreret med henblik på fuldbyrdelse, bliver dokumentet et officielt bekræftet dokument.

Aftaler, der er godkendt af retten eller registreret ved hjælp af en af de ovennævnte metoder, kan fuldbyrdes i andre EU-medlemsstater.

Oplysninger om mægling i Skotland kan findes på webstedet for Scottish Mediation Network.

National lovgivning om familiemægling

Da der ikke er nogen pligt til at anvende mægling i familietvister, findes der kun forholdsvis begrænset national lovgivning.

Civil Evidence (Family Mediation) (Scotland) Act 1995 (lov af 1995 om civil bevisoptagelse til brug ved familiemægling) indeholder imidlertid bestemmelser om, at oplysninger om, hvad der er sket under familiemægling, ikke kan antages som bevismateriale i en civil retssag i Skotland.

Mægling på det familieretlige område er en frivillig proces. Domstolene i Gibraltar tilskynder til mægling i sager, hvor der er en reel mulighed for, at mægling kan hjælpe parterne med at løse eller begrænse deres uenigheder. Forskellige juridiske aktører er kvalificerede som mæglere. De kan blive pålagt at mægle i familietvister. Endvidere mægler Family and Children Team under Social Services mellem de parter, der henvises til dem af domstolene. Der findes ingen lovgivning om mægling på det familieretlige område.

Der findes ikke noget websted med en liste over familiemæglere, og der findes heller ikke et websted med oplysninger om mægling på det familieretlige område eller mægling generelt.