Familiemægling

Letland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

Letland har vedtaget en lov om mægling (Mediācijas likums), som har været i kraft siden den 18. juni 2014, for at fremme metoder til udenretslig konfliktløsning.

Den mæglingsmodel, som en ret skal anbefale som led i en civilretlig sag, har kunnet anvendes siden den 1. januar 2015. Det fremgår af modellen, at en dommer har pligt til at foreslå, at der anvendes mægling for at løse konflikten i løbet af en retssags forskellige faser (efter at sagen er anlagt, i løbet af sagens forberedelse, på det indledende retsmøde, under sagens behandling og frem til hovedforhandlingen).

Der er gennemført flere projekter, som har til formål af fremme brugen af mægling til konfliktløsning:

1. Projekt "Gratis mægling i forbindelse med familiekonflikter"

Sammenslutningen af autoriserede mæglere (Sertificētu mediatoru padome) fortsætter i 2023 med at benytte programmet "Mægling i forbindelse med familiekonflikter" som den har gjort siden den 1. januar 2017. Som led i dette statsfinansierede program har borgerne mulighed for at nyde godt af støtte fra staten. De kan deltage i fem gratis møder med en autoriseret mægler med det formål at løse uenigheder mellem forældre, som også vedrører barnets tarv, og at finde en måde at forbedre familierelationerne på. Som led i projektet medfører støtten fra staten, at parterne gratis kan deltage i de fem første mæglingsmøder (af hver en times varighed), som ledes af en autoriseret mægler. Hvis konflikten ikke løses i løbet af de første fem møder, må parterne selv afholde udgifterne til de efterfølgende møder. Hvis man vil vide, om man har ret til denne ydelse, skal man henvende sig til en autoriseret mægler eller til Sammenslutningen af autoriserede mæglere. Der findes flere oplysinger om projektet ved retterne, og oplysningerne er også videregivet til de lokale myndigheder, de sociale tjenester, familieretterne (bāriņtiesa) osv.

For at benytte sig af familiemægling skal man kontakte en autoriseret mægler efter eget valg, der deltager i programmet eller, hvis man ikke kan blive enige om en mægler, kontakte Sammenslutningen af autoriserede mæglere pr. mail: smp@smp.lv eller pr. telefon på 28050777.

Yderligere oplysninger om programmet kan findes her.

2. Rådgivning

Enhver har mulighed for at indhente rådgivning om mægling og mæglingens forskellige anvendelsesområder ved at kontakte Sammenslutningen af autoriserede mæglere (Sertificētu mediatoru padome) pr. mail adresse smp@smp.lv eller pr. telefon på +371 28 050 777.

Sidste opdatering: 11/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.