Familiemægling

Tyskland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

En kort introduktion til mægling på det familieretlige område i Tyskland

Nedenfor bringes et uddrag fra side 73 i den nye brochure om "ægteskabsret" ("Eherecht"), som forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse (Bundesministerium der Justiz und für Verbraucherschutz), har offentliggjort:

"6.2.5 Mægling på det familieretlige område

I forbindelse med en sparation eller en skilsmisse ønsker parterne ofte at ordne deres familieforhold på mindelig vis. I disse tilfælde er mægling et fremragende alternativ til retssager.

Den retlige ramme for mægling blev etableret med loven om mægling (Mediationsgesetz), der trådte i kraft den 26. juli 2012.

Ved hjælp af mægling forsøger de berørte personer at finde en mindelig løsning på deres konflikt med bistand fra en neutral person (mægleren). De har selv ansvar for at nå frem til en aftale, da mæglerens opgave ikke er at træffe afgørelser.

I modsætning til det, der gør sig gældende ved en retssag, kan der foretages en vurdering af parternes reelle interesser og behov, som kan anvendes som grundlag for en løsning, der er skræddersyet til den enkelte konflikt. Der kan bedre tages hensyn til parternes interesser inden for rammerne af en mindelig løsning, end der kan inden for rammerne af en retsafgørelse. De berørte personer er derfor ofte villige til at anvende disse løsninger, og de er generelt mere effektive på lang sigt. Mægling kan munde ud i indgåelsen af bindende aftaler, f.eks. om underholdsbidrag, formueforhold, forældremyndighed eller samværsret.

I skilsmissesager kan retten pålægge ægtefællerne at deltage, enten hver for sig eller sammen, i et gratis informationsmøde om mægling eller at deltage i en anden form for udenretslig tvistbilæggelse af relaterede spørgsmål[1] med bistand fra en person eller instans, som retten har udpeget, og at bekræfte deres deltagelse, jf. § 135 i lov om procedurer i familieretlige sager og i sager om frivillig retspleje – Gesetz über das Verfahren in Familiensachen und in den Angelegenheiten der freiwilligen Gerichtsbarkeit, FamFG). Et sådant pålæg kan ikke gennemtvinges. Retten kan imidlertid tage hensyn til den manglende efterkommelse af pålægget ved fordelingen af sagsomkostningerne, jf. § 150, stk. 4, i FamFG."

Det samme gælder i henhold til § 156, stk. 1, tredje og femte punktum, og § 81, stk. 2, nr. 5, i FamFG i sager, der involverer børn. I sådanne sager kan retten ligeledes pålægge forældrene at deltage i et informationsmøde om mægling eller at deltage i en anden form for udenretslig tvistbilæggelse. Dette pålæg kan ikke gennemtvinges, men retten kan tage hensyn til den manglende efterkommelse af pålægget ved fordelingen af sagsomkostningerne.

Links til tyske websteder med oplysninger om familiemæglere

Mediation bei internationalen Kindschaftskonflikten (MiKK e. V.), Fasanenstraße 12, 10623 Berlin, Tyskland (mægling i internationale sager, som involverer børn)

http://www.mikk-ev.de/

- Zentrale Anlaufstelle für grenzüberschreitende Kindschaftskonflikte beim Internationalen Sozialdienst im Deutschen Verein (ZAnK), Michaelkirchstraße 17/18, 10179 Berlin, Tyskland (mægling i grænseoverskridende sager, som involverer børn)

http://www.zank.de/

Links til tyske websteder med oplysninger om mægling på det familieretlige område eller mægling generelt

- Bundesverband Mediation e.V. (BM), Wittestraße 30 K, 13509 Berlin

http://www.bmev.de/

- Bundes-Arbeitsgemeinschaft für Familien-Mediation e.V. (BAFM), Spichernstraße 11, 10777 Berlin

http://www.bafm-mediation.de/

Links til tysk lovgivning om mægling på det famileretlige område

- Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse, Mohrenstraße 37, 10117 Berlin

http://www.bmjv.de/

- Lov om fremme af mægling og andre former for udenretslig tvistbilæggelse (Gesetz zur Förderung der Mediation und anderer Verfahren der außergerichtlichen Konfliktbeilegung) (Bundesgesetzblatt 2012, del I, nr. 35, af 25. juli 2012)

http://www.bmjv.de/SharedDocs/Abteilungen/DE/AbtR/RA1.html?nn=1470004


[1] Relaterede spørgsmål er eksempelvis tvister om ejendomsretten til bestemte aktiver, fordeling af pensionsrettigheder, betaling af underholdsbidrag, overtagelse af lejekontrakten til den fælles bolig og husholdning.

Sidste opdatering: 04/11/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.