Familiemægling

Frankrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

Mægling på det familieretlige område på tværs af grænserne er genstand for flere folkeretlige og EU-retlige retsforskrifter, idet man ønsker at fremme en hurtig og mindelig bilæggelse af tvister. I Frankrig har man i tilknytning til centralmyndigheden oprettet et særligt kontor, hvis medarbejdere har til opgave at fremme anvendelsen af mægling i sager, der går på tværs af grænserne. De franske regler om mægling vil ligeledes blive berørt, da de ligeledes finder anvendelse i disse sager.

De nationale regler:

Ved lov nr. 95-125 af 8. februar 1995, der blev fulgt op af dekret nr. 2012-66 af 22. juli 1996, blev retsmægling indført i Frankrig. Enhver retsinstans, der behandler en retssag, kan med parternes samtykke udpege en mægler, dvs. en kvalificeret tredjemand, der er upartisk og uafhængig.

Ved bekendtgørelse nr. 2011-1540 af 16. november, hvorved direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 blev gennemført i fransk ret, blev loven af 8. februar 1995 ændret. I loven defineres mægling som enhver struktureret proces, hvorved to eller flere parter forsøger at nå frem til en aftale om mindelig løsning af deres tvist ved hjælp af en tredjemand. Der er tale om en ordning, der gælder for alle former for mægling.

Hvad mægling på det familieretlige område angår, blev der indført en statsautoriseret eksamen ved dekret af 2. december 2003 (artikel R.451-66 ff. i lov om social indsats overfor familier). Denne eksamen er på nuværende tidspunkt dog ikke en betingelse for, at man kan fungere som mægler på det familieretlige område, da der ikke er tale om et ved lov reguleret erhverv (une profession réglementée).

Mægling kan finde sted:

1) uden rettens bistand Det er det, man betegner som almindelig mægling på det familieretlige område. Mægleren vælges af parterne.

2) under retssagen: Retsplejelovens (code de procédure civile) artikel 1071 og artikel 255 samt artikel 373-2-10 i den civile lovbog:

  • Den dommer, der beklæder familieretten, kan foreslå parterne at gøre brug af mægling og efter at have opnået deres samtykke udpege en mægler.
  • Dommeren kan endvidere pålægge parterne at opsøge en mægler, der vil informere dem om genstanden for og forløbet af mæglingen.

Den aftale, som parterne når frem til, kan tiltrædes af familieretten, jf. retsplejelovens artikel 1534 og 1565 m.fl. Retten tiltræder aftalen, medmindre den konstaterer, at den ikke i tilstrækkeligt omfang tjener barnets interesser, at forældrene ikke har givet deres samtykke frivilligt, jf. artikel 373-2-7, stk. 2, i den civile lovbog, eller mere generelt, at den strider mod væsentlige retsgrundsætninger.

  • Når mæglingen udføres af den internationale mæglingsformidlingsenhed (Cellule de médiation familiale internationale, CMFI), er den gratis. Der skal betales et vederlag, når parterne lader en privat mægler forestå mæglingen. Parternes finansielle bidrag afgøres efter en officiel skala, der gælder for mæglingsydelser, og som hviler på princippet om betaling pr. møde og pr. person, og denne betaling fastsættes på grundlag af parternes indtægter (i lighed med reglerne om retshjælp og sociale ydelser). Link til de relevante bestemmelser i den civile lovbog: her  Word (56 Kb) fr
  • Link til justitsministeriets hjemmesides afsnit om mægling på det familieretlige område
  • Link til fortegnelsen over mæglere: for at finde den familiemæglingstjeneste, der er tættest på dig, kan der søges på: "médiation familiale" under fanen "catégories" på følgende hjemmeside Justice en région.

International mægling på det familieretlige område:

Der er fastsat regler om international mægling på det familieretlige område i den gældende lovgivning om internationalt samarbejde på det familieretlige område (Haager-konventionen af 25.10.1980 og Bruxelles IIa-forordningen) med henblik på at fremme en mindelig konfliktløsning, så barnet kan vende tilbage efter en international bortførelse, eller der kan opnås enighed om den ene af forældrenes samværsret.

De berørte personer kan:

1) henvende sig til en selvstændig mægler eller en mægler, der er tilknyttet en forening: En liste over mæglere, der påtager sig international mægling på det familieretlige område, findes her: http://www.justice.gouv.fr/26139 (eller klik her).

2) mægling i form af international familiemægling ved hjælp af det kontor i justitsministeriet, der fungerer som den franske centrale myndighed for Haagerkonventionerne af 25. oktober 1980 og 19. oktober 1996 og for Bruxelles IIa-forordningen. Den centrale myndighed foreslår at anvende mægling i de samarbejdssager, der indbringes for den, men kan efter omstændighederne også gribe ind i tilfælde, der ligger uden for samarbejdets anvendelsesområde, i sager vedrørende ulovlig indrejse af børn, grænseoverskridende besøg og beskyttelse af mindreårige på tværs af grænserne.

For at iværksætte en mægling skal mindst en af forældrene have bopæl i Frankrig og den anden i udlandet, uanset deres nationalitet. Når mæglingskontoret er blevet kontaktet af en af forældrene, retter det henvendelse til den anden forælder. Mægling kan kun finde sted frivilligt: Ingen er forpligtet til at indgå i en proces med international mægling på det familieretlige område. Kontorets mæglere udfører deres opgaver neutralt og omhyggeligt, og mæglingen er fortrolig.

Den mægling, der finder sted ved kontorets mellemkomst, er gratis. Anmodningen bilagt de relevante dokumenter vedrørende den verserende sag i Frankrig eller i udlandet sendes med almindelig post til følgende adresse:

Ministère de la Justice (justitsministeriet)

Direction des affaires civiles et du Sceau – BDIP

Cellule de médiation familiale internationale

13 place Vendôme

75 042 Paris Cedex 01

Det kan også ske ved elektronisk post: entraide-civile-internationale@justice.gouv.fr

Link til det franske justitsministerium (kontoret for international mægling på det familieretlige område): http://www.justice.gouv.fr/justice-civile-11861/enlevement-parental-12063/la-mediation-21106.html

Sidste opdatering: 25/05/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.