På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Familiemægling

England og Wales
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

Procedure for familiemægling

Familiemægling er en frivillig proces. Fra april 2014 skal alle sagsøgere i England og Wales (ikke kun dem, der modtager offentlig bistand) overveje at anvende mægling ved at deltage i et mæglings- og vurderingsmøde (Mediation Information and Assessment Meeting –– MIAM), inden de kan indgive en stævning til retten, medmindre der foreligger undtagelser såsom vold i hjemmet. Den potentielle indstævnte forventes at deltage, hvis vedkommende opfordres til det. Hvis sagsøgeren fortsætter med at gå rettens vej, skal de udfylde det relevante afsnit i stævningen for at dokumentere, at de enten er fritaget for at deltage i et MIAM, at de har deltaget i et MIAM, og at mægling ikke blev anset for hensigtsmæssigt, eller at de har deltaget i mægling, men at den mislykkedes, eller at de ikke var i stand til at løse alle problemerne.

Der findes mere offentligt informationsmateriale om familiemægling på UK Government website (Det Forenede Kongeriges stats websted).

Man kan fortsat få retshjælp til familiemægling og juridisk rådgivning til støtte for familiemægling. Der findes flere oplysninger om retshjælp, herunder om man er berettiget til retshjælp på følgende websted.

Erhvervet som familiemægler

Familiemægling er et selvreguleret erhverv, som omfatter en række medlemsorganisationer, som mæglerne er tilknyttet. Disse medlemsorganisationer repræsenteres af "paraplyorganisationen" Family Mediation Council (FMC). FMC blev oprettet for at harmonisere standarderne for familiemægling i England og Wales og repræsenterer de deltagende organisationer og familiemæglere i forholdet til det offentlige.

Familiemæglere kommer fra en række forskellige baggrunde, herunder juridiske, terapeutiske og sociale tjenester. De forskellige medlems-/akkrediteringsorganisationer har deres egne uddannelsestilbud og faglige standarder, der omfatter krav til uddannelse. Family Mediation Standards Board (standardiseringsorganet for familiemægling –– FMSB) er blevet oprettet med henblik på at overvåge og regulere standarderne for familiemægling hos FMC's medlemsorganisationer.

FMC er et ikkestatsligt organ og spiller en central rolle for sine medlemsorganisationer, som er ikkestatslige organisationer/foreninger og stiftende medlemmer af FMC. De vigtigste er:

ADR Group

Family Mediators Association

National Family Mediation

College of Mediators

Resolution

The Law Society

Du kan finde en akkrediteret familiemægler på FMC's websted.

Du kan finde en mægler i dit lokalområde ved hjælp af værktøjet "Find a Local Mediator".

Sidste opdatering: 11/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website