I. Lister og registre over sagkyndige

Der findes omfattende registre over sagkyndige. Det omfatter ca. 200-300 faggrupper.

• Statsautoriserede sagkyndige, der er udpeget af industri- og handelskammeret, kan findes her.
• Statsautoriserede sagkyndige, der er udpeget af industri- og handelskammeret, kan findes her.
• Statsautoriserede sagkyndige, der er udpeget af landbrugskamrene, kan findes på regionalen Websites des Verbands der Landwirtschaftskammern (de regionale landbrugskamres regionale websteder).
• Statsautoriserede sagkyndige, der er udpeget af arkitektkamrene, kan findes på Websites der Länderarchitektenkammern (arkitektkamrenes websteder).
• Oplysninger om statsautoriserede sagkyndige, der er udpeget af ingeniørkamrene kan findes her.
• Sagkyndige, der er udpeget af revisorkamrene kan findes her.
• En anden database kan tilgås her: https://www.bvs-ev.de/sachverstaendigenverzeichnis/; Der er tale om den føderale sammenslutning af autoriserede sagkyndige.
• Lægesagkyndige er ikke forpligtet til at lade sig udpege og autorisere. Lægesagkyndige kan findes på lister på de regionale lægeforeningers websteder.

Domstolene benytter sig i vidt omfang af sagkyndige fra dette register. Hvis den sagkyndige opfylder kravene, bliver vedkommende automatisk registreret. De nævnte kamre er forpligtet til at ajourføre deres registre løbende.

De vigtigste lovbestemmelser om syn og skøn i retssager i Tyskland er:

• §§ 401 ff. i Zivilprozessordnung (ZPO) (den civile retsplejelov)
• § 36 i handelsloven (Gewerbeordnung)
• § 91 i håndværkerloven (Handwerksordnung)
• Forvaltningsloven (Verwaltungsverfahrensgesetz)
• Strafferetsplejeloven (Strafprozessordnung)
• Sachverständigenordnung des DIHK

II. De sagkyndiges kvalifikationer

En person kan registreres som sagkyndig, hvis vedkommende har særligt gode kvalifikationer inden for sit felt. For at blive registreret, skal ansøgeren have tilstrækkelig erhvervserfaring. Kompetencen skal dokumenteres ved at fremlægge behørig dokumentation for ekspertens arbejde (f.eks. curriculum vitae, kopier af certifikater for alle relevante akademiske og faglige kvalifikationer, erhvervserfaring, referencer, rapporter, videre uddannelse). Industri- og handelskamrene/håndværkskamrene eller de relevante kamre for arkitekter og ingeniører afholder endvidere en eksamen. Ud over kvalifikationer, videreuddannelse og erfaring skal den sagkyndige også udvise uafhængighed og integritet.

Statsautoriserede sagkyndige bevarer som hovedreglen deres registrering i fem år. Før udløbet af denne periode skal de fremlægge dokumentation for deres kompetencer, integritet og videreuddannelse for at kunne blive autoriseret og dermed registreret i yderligere fem år (f.eks. ved kontrol og gennemgang af rapporter, der skal indsendes for at opnå registrering i yderligere fem år). De relevante instanser skal tilbyde uddannelse. Hvis den sagkyndige ikke følger reglerne eller ikke holder sine kompetencer ved lige, kan kamrene fjerne vedkommende fra registeret.

III. Honorarer til sagkyndige

I civile sager, forvaltningsretlige sager og straffesager beregnes godtgørelsen i henhold til Justizvergütungs- und -entschädigungsgesetzes, JVEG (lov om retslige honorarer og godtgørelser).

Der kan anmodes om forskud og acontobetalinger.

Hvis den sagkyndige arbejder uden for domstolene, afhænger godtgørelsen af den enkeltes aftale.

IV. Sagkyndiges ansvar

Den sagkyndige er ansvarlig for en ukorrekt erklæring, både når denne er bestilt af private og domstolene. Hvis en sagkyndig, som arbejder for retten, har udarbejdet en ukorrekt erklæring med forsæt eller grov uagtsomhed, og denne ukorrekte erklæring udgør grundlaget for en retsafgørelse, kan den part, der lider skade, anlægge sag for at få erstatning for denne skade, jf. § 839a i BGB.

Hvis den sagkyndige arbejder uden for retten, finder de almindelige bestemmelser om ansvar i kontraktforhold anvendelse.

V. Supplerende oplysninger om brug af sagkyndige

1. Udpegning af sagkyndige

Den sagkyndige udpeges af retten. Parterne har imidlertid ret til at fremsætte forslag om, hvem der skal udpeges.

a) Udpegelse på rettens foranledning

Retten anvender normalt en liste eller et register over sagkyndige. Retten kan også udpege en hvilken som helst sagkyndig, der anses for egnet og kompetent. En beskikket sagkyndig er en sagkyndig, der er udpeget og indkaldes af retten. Dennes vigtigste opgave er at bistå retten inden for rammerne af sin sagkyndige viden.

b) Udpegelse på parternes foranledning

Hvis parterne er enige om, at visse personer skal udpeges som sagkyndige, er retten forpligtet til at godkende dette. Retten kan dog begrænse det antal sagkyndige, parterne kan vælge.

Hvis en part ønsker at udpege en sagkyndig på sin side til at bistå vedkommende, vil denne sagkyndige ikke blive betragtet som retssagkyndig, men som privat sagkyndig.

2. Procedure

a) civile retssager

Retten skal begrunde sine beslutninger og skal henvise til den sagkyndiges konklusioner, hvis retten følger den sagkyndiges erklæring. Retten er ikke bundet af den sagkyndiges erklæring, men erklæringen er imidlertid ofte afgørende for dommen. I tilfælde af syn og skøn skal den sagkyndige kontakte alle parter. Hvis den sagkyndige f.eks. har brug for flere oplysninger fra parterne, skal dette generelt ske gennem retten.

i. Den sagkyndiges erklæring

Parterne kan anfægte den udpegede sagkyndiges erklæring i deres indlæg eller ved at antage en privat sagkyndig og forelægge dennes erklæring for retten og dermed foretage modekspertise.

ii. Retsmøde

Der kan med henblik på bevisoptagelse indledes en selvstændig bevisprocedure ("selbständiges Beweisverfahren"). Her kan den sagkyndige udpeges, inden hovedforhandlingen finder sted. Denne procedure handler kun om at sikre beviser til en efterfølgende retssag eller for at undgå en retssag.

Retsmødet følger en adfærdskodeks og processuelle regler. Den sagkyndige skal besvare spørgsmål på en objektiv, forståelig og omfattende måde. Der er ikke mulighed for krydsforhør i tysk procesret, men både dommeren og sagens parter må stille spørgsmål.

b) andre procedurer

I straffesager udpeger retten den sagkyndige fra et anerkendt register over retssagkyndige. Der bør kun vælges en anden person, hvis det er påkrævet på grund af særlige omstændigheder, jf. § 73, stk. 2, i strafferetsplejeloven. Retten kan vejlede den sagkyndige. Der findes andre regler i Strafprozessordnung (strafferetsplejeloven).

Oplysningerne heri blev indsamlet under projektet Find en sagkyndig fra kontakter pr. land udvalgt af Det Europæiske Ekspertise- og Ekspertinstitut (EEEI).