Find en ekspert

Nederlandene

Indholdet er leveret af
Nederlandene

I. Lister og registre over sagkyndige

I Nederlandene findes der to registre: et primært civilretligt og forvaltningsretligt register (LRGD) og et primært strafferetligt register (NRGD). Ud over disse er der et institut for sagkyndige inden for kriminalteknisk bevismateriale (NFI) og et institut for sagkyndige inden for miljølovgivning (STAB), der begge modtager midler fra den nederlandske stat. Derudover er der den nederlandske sammenslutning af speciallæger (NVMSR). De sagkyndige er opført på listen efter fagområde. Registrene over sagkyndige føres på forskellige måder. LRGD og NVMSR er private, LRGD og NFI forvaltes af justitsministeriet, og STAB er en uafhængig instans, der kun arbejder for domstolene. Ingen domstol er ansvarlig for registret eller kvaliteten af de sagkyndige på listen. I Nederlandene er registret fuldstændigt uafhængigt af domstolene. Domstolene forlader sig på, at de pågældende instanser kvalitetssikrer de tjenesteydelser, de leverer. Dommerne er dog involveret i proceduren for godkendelse og/eller akkreditering af sagkyndige til optagelse i LRGD- og NRGD-registrene.

Links:

NRGD's, LRGD's og NVMSR's registre og STAB's websted er offentligt tilgængelige. Der findes søgeværktøjer, men parter må ikke henvende sig til STAB-sagkyndige, fordi de kun udnævnes til at rådgive dommere, og det ville skabe tvivl om deres uafhængighed. Oplysninger om sagkyndige er offentligt tilgængelige på webstedet Find en ekspert. Dette værktøj dækker kun sagkyndige i LRGD-registret. Der søges efter fagområde. Alle sagkyndige, der arbejder i STAB, er også registreret i LRGD-registret.

Medlemmer af NVMSR skal gennemføre en uddannelse og bestå en prøve, før de kan betragtes som retssagkyndige.

Sagkyndige, der ønsker at blive registreret som NRGD-sagkyndige, skal gennemgå en akkrediteringsprocedure, hvor der tages hensyn til både det fagområde, som de bevisligt skal udmærke sig inden for, men også til deres rolle som retssagkyndig og de færdigheder, der kræves for at være en god sagkyndig i retssager. LRGD bygger på certificering af overholdelsen af de faglige standarder, der er fastlagt af de faglige organisationer og (branche)foreningerne inden for området, og en uddannelse i rollen som sagkyndig samt et system med løbende uddannelse.

STAB har meget strenge ansættelsesstandarder og et fast system med løbende uddannelse. Peer review af sagkyndiges rapporter er standard for STAB.

Sagkyndige er ikke forpligtede til at aflægge ed. Sagkyndige kan fjernes fra registrene efter formelle klager om, at de ikke har fulgt de regler for adfærd, der gælder for de forskellige domstole, og som i vid udstrækning er de samme.

Registrene ajourføres af de administrative instanser, der forvalter dem.

II. Sagkyndiges kvalifikationer

Sagkyndige i LRGD skal være medlem af en faglig organisation for at kunne kalde sig sagkyndige. Det følger heraf, at kriterierne for professionalisme og uddannelseskravene fastsættes af denne organisation. NRGD fastsætter også høje uddannelsesmæssige standarder for, at en sagkyndig kan optages i registret. Sagkyndige er ofte medlem af en faglig organisation, men der findes "nicheområder", hvor der ikke er faglige organisationer, og derfor er det ikke strengt obligatorisk. I STAB, LRGD og med al sandsynlighed i NRGD stilles der krav om løbende uddannelse i form af løbende faglig udvikling. STAB afsætter f.eks. 15 % af tiden til dette formål, mens LRGD stiller krav om mindst seks timer om året. Ofte akkrediterer de faglige organisationer uddannelsesinstitutionerne. De skal bevise, at uddannelsen har fundet sted, dvs. forelægge lister over registreringer på webstedet fra uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsen har to formål: kendskab til retsvæsenets struktur og sagkundskab.

III. Vederlag til sagkyndige

I straffesager og forvaltningsretlige sager betaler staten den sagkyndiges vederlag. Der er et fast takstsystem, og den sagkyndige skal foretage en beregning på forhånd. Hos STAB forholder det sig anderledes. STAB betales af miljøministeriet. I civile sager betaler parterne omkostningerne til den sagkyndige.

IV. Sagkyndiges ansvar

Sagkyndige holdes ansvarlige i henhold til den almindelige aftale‑ og erstatningsret. Loven eller den dommer, der udnævner den sagkyndige, forpligter ikke sagkyndige til at tegne en ansvarsforsikring. Sagkyndige kan være forsikret gennem den virksomhed, som de arbejder for. Selvstændige sagkyndige tegner forsikring efter eget skøn, men flere faglige organisationer stiller krav om en ansvarsforsikring.

V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

De vigtigste lovbestemmelser, der finder anvendelse på retssagkyndige i Nederlandene, er artikel 194 i den civile retsplejelov og artikel 8.47 i Awb, loven om forvaltningsret, og en lov om retssagkyndige i straffesager.

Der er tale om rammebestemmelser: Detaljerede retningslinjer for retssagkyndige findes i vejledningen for sagkyndige i nederlandske civilretlige sager.

Der er desuden en adfærdskodeks – med retsgrundlag – for sagkyndige i straffesager, og en adfærdskodeks for sagkyndige, der offentliggøres af den øverste forvaltningsdomstol. For de fleste former for sagkyndige stilles der yderligere krav til kvaliteten af den sagkyndiges erklæring og den sagkyndiges kvalifikationer.

Sagkyndig er ikke en beskyttet titel.

1. Udnævnelse af sagkyndige

Sagkyndige kan udnævnes af retten og af de involverede parter. Udnævnelse af sagkyndige i forvaltningsretlige sager foregår ligesom i civile sager med den forskel, at omkostningerne i forvaltningsretlige sager afholdes af staten, og at sagsomkostningerne i civile sager afholdes af parterne. I alle tilfælde har den beskikkede sagkyndige pligt til at besvare spørgsmål fra retten (eventuelt efter høring af parterne). I sager ved kriminalretten kan en sagkyndig udnævnes af anklageren eller dommeren i undersøgelsesfasen. Til dette formål findes der et lovreguleret register, hvor den sagkyndige skal opfylde strengere krav end i civil- og forvaltningsretlige sager. Alle beskikkede sagkyndige er ved lov forpligtede til at indberette enhver interessekonflikt.

1.a. Rettens udnævnelse

En civil domstol har beføjelse til at udnævne en sagkyndig enten af egen drift eller på en parts udtrykkelige anmodning, hvis de relevante forhold kun kan fastslås med hjælp fra en sagkyndig. I dette tilfælde udsættes den mundtlige forhandling til en senere dato efter indgivelsen af den sagkyndiges rapport. Det står i princippet retten frit for at udnævne enhver person, som den anser for egnet til at optræde som sagkyndig. Udnævnelse af en sagkyndig fra det relevante register er dog en praksis, der anvendes bredt af alle domstole. Den sagkyndige skal indberette enhver interessekonflikt til retten. Beskikkede sagkyndige har adgang til sagsakterne. I civile sager gælder særligt strenge regler for sagkyndige, som den beskikkede sagkyndige rådfører sig med under arbejdet, hvor parterne på forhånd skal vide, hvilke personer der høres, og hvilke spørgsmål de vil blive bedt om at besvare.

1.b. Parternes udnævnelse

Når parterne udnævner en sagkyndig, sker det normalt i begyndelsen af retssagen for at underbygge deres sag. Retten kan anvende den sagkyndiges erklæring til at afgøre en sag. På et hvilket som helst tidspunkt under sagen kan en dommer udnævne en sagkyndig efter anmodning fra parterne. De er alle forpligtede til at udføre deres arbejde i henhold til de gældende regler og adfærdskodekser for beskikkede sagkyndige.

Begge parter kan anmode om, at der udnævnes en bestemt sagkyndig, og der gælder ingen særlige regler. En dommer kan pålægge begge parter at udnævne én enkelt sagkyndig, men dette er ikke almindelig praksis.

2. Procedure

2.a. Civile sager

Retten overvåger kun forløbet af de sagkyndiges undersøgelser for så vidt angår tidsforbruget. Der er ingen kvalitetskontrol af den sagkyndiges arbejde, og der henvises ikke hertil i dommene. STAB får dog løbende tilbagemeldinger fra domstolene om de sagkyndiges arbejde, om end STAB sjældent bliver spurgt i civile sager.

Parterne kan gøre indsigelse mod rapporten ved at afgive erklæringer eller fremlægge en erklæring fra en anden sagkyndig. Domstolene er ikke bundet af den sagkyndiges rapport, men følger normalt den sagkyndige, de har udnævnt. Der er en tendens til, at erklæringer fra partsudnævnte sagkyndige tillægges mindre vægt end erklæringer fra sagkyndige beskikket af retten. Der er ingen procedurer, hvor sagkyndige mødes før retssagen eller krydsforhøres inden retssagen for at afklare spørgsmål og give retten mulighed for at forstå tvistens genstand.

De sagkyndige har ret til at være i kontakt med parterne under retssagen, men kun hvis det er nødvendigt for at fastlægge de faktiske omstændigheder, og hvis alle parter er til stede. Sagkyndige skal afholde møder med alle parter for at indhente deres bemærkninger, hvis faglige standarder ikke forhindrer dette, f.eks. lægevidenskabelige standarder.

1. Sagkyndig rapport

I Nederlandene findes der en standardrapport. Sagkyndige skal forelægge en foreløbig rapport, og parterne har ret til at fremsætte bemærkninger. Den sagkyndige skal behandle parternes argumenter både i den foreløbige rapport og i den endelige rapport. Rapporten skal ikke overholde andre specifikke krav. Hvis retten anmoder den sagkyndige herom, skal den sagkyndige udarbejde en supplerende rapport, f.eks. hvis der er yderligere spørgsmål. Rapporten fremlægges normalt skriftligt, men kan også fremlægges mundtligt ved et retsmøde.

2. Retsmøde

Retten pålægger kun den sagkyndige at deltage i retsmøderne i særlige tilfælde på parternes anmodning eller af egen drift. Krydsforhør er ikke almindelig praksis.

2.b. Andet

Der er ikke væsentlige forskelle mellem proceduren i civile sager og proceduren i andre sager.

 

De oplysninger, der er fremlagt her, blev indsamlet under "Find an Expert"-projektet fra kontaktpersoner i de enkelte lande udvalgt af European Expertise & Experts Institute – EEEI.

Sidste opdatering: 10/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.