I. Lister og registre over sagkyndige

I Grækenland er sagkyndige opført efter fagområde. Retterne i første instans fører registre over sagkyndige (protodikeía). Registrene er offentligt tilgængelige, men anvendes kun af dommere, som ønsker at udnævne en sagkyndig. Retten kan udnævne én eller flere sagkyndige, hvis den finder, at udestående spørgsmål kræver særlig viden. Retten er desuden forpligtet til at udnævne sagkyndige, hvis en part anmoder herom, forudsat at retten finder, at der er behov for særlig viden.

Sagkyndige skal ansøge om at blive opført i registret.

Efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger ved en civil domstol (politikó) eller forvaltningsdomstol (dioikitikó) i første instans (via rettens officielle websted) kan enhver, der er interesseret, indgive en skriftlig ansøgning med personoplysninger til justitssekretæren, hvori den sagkyndige erklærer, at vedkommende:

• hverken er dømt eller tiltalt for en strafbar handling (kakoúrgima) eller mindre forseelser (plimmélima) og som følge heraf er blevet frataget sine politiske rettigheder
• ikke er blevet frataget sin tilladelse til at drive erhverv
• ikke er blevet frataget sin rådighedsret over ejendom på grund af insolvens eller værgemål
• ikke er dommer, anklager eller justitssekretær.

Efter afslutningen af ansøgningsproceduren, der finder sted hvert år, offentliggøres et udkast til et register over sagkyndige. Efter en indsigelsesperiode godkendes det endelige register af den af flere medlemmer bestående ret i første instans (polymelés protodikeío).

I forbindelse med straffesager forvaltes registret over sagkyndige af rådet af dommere i småsager (symvoúlio plimmeleiodikón) efter anklagemyndighedens forslag. Sagkyndige skal opfylde en række betingelser:

• De skal være ældre end 21 år.
• De skal have rets- og handleevne og må ikke være psykisk handicappede.
• De må ikke være dømt for en strafbar handling og som følge heraf frataget deres politiske rettigheder eller være blevet afskediget fra en stilling i det offentlige.
• De må ikke være frataget deres tilladelse til at drive erhverv.
• De må ikke have forårsaget de forhold, der er genstand for den sagkyndige erklæring.
• De må ikke være kompetente dommere, anklagere, sekretærer eller justitssekretærer i den relevante retssag.
• De må ikke være dømt for samme forbrydelse som den tiltalte.
• De må ikke være sagsøgtes ægtefælle, søskende eller nære slægtninge.

Sagkyndige kan slettes af registret, hvis de ønsker det, hvis de ikke længere opfylder kravene, eller hvis den kompetente myndighed beslutter det.

ΙΙ. Sagkyndiges kvalifikationer

Sagkyndige skal være medlem af en brancheforening for at kunne kalde sig sagkyndig.

ΙΙΙ. Vederlag til sagkyndige

I straffesager betaler staten den sagkyndiges vederlag. I civile retssager skal sagsøger betale et forskud på omkostningerne til de sagkyndige, der udnævnes af retten. Når retssagen er afsluttet, betales omkostningerne af den tabende part. Parterne kan på visse betingelser få retshjælp med hensyn til den sagkyndiges vederlag.

IV. Sagkyndiges ansvar

Sagkyndige holdes ansvarlige i henhold til den almindelige aftale‑ og erstatningsret. De er ikke forpligtede til at dække deres eventuelle ansvar via en erhvervsansvarsforsikring.

V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

De vigtigste lovbestemmelser, der finder anvendelse på retssagkyndige i Grækenland, er artikel 368-392 i den græske retsplejelov (kódikas politikís dikonomías) og artikel 20, stk. 7, i kongeligt dekret nr. 566/1968, lov 2882/2001 (lov om ekspropriation (kódikas anagkastikón apallotrióseon)). Fra sag til sag kan artikel 159-168 i den græske lov om forvaltningsprocedurer (kódikas dioikitikís dikonomías) og artikel 183-203 i den græske strafferetsplejelov (kódikas poinikís dikonomías) også finde anvendelse.

Retten har skønsmæssige beføjelser til at kræve bevisoptagelse, eftersom det at afdække sandheden vejer tungest. Denne beføjelse begrænses kun af princippet om kontradiktorisk sagsbehandling.

1. Udnævnelse af sagkyndige

Sagkyndige kan udnævnes af retten og af de involverede parter. Sagkyndige i forvaltningsretlige sager udnævnes på samme måde som i civile sager. I sager ved kriminalretten kan en sagkyndig udnævnes af anklageren eller retten i undersøgelsesfasen. Til dette formål findes der et andet register end i civile sager, og den sagkyndige skal opfylde strengere krav end i civil- og forvaltningsretlige sager.

a) Rettens udnævnelse

Den civile domstol eller kriminalretten har beføjelse til at udnævne en sagkyndig enten af egen drift eller på en parts udtrykkelige anmodning, hvis de relevante forhold ikke kan fastslås på anden vis. I dette tilfælde udsættes den mundtlige forhandling til en senere dato efter indgivelsen af den sagkyndiges rapport. Det står retten frit for at udnævne enhver person, som den anser for egnet til at optræde som sagkyndig. Den sagkyndige skal indberette enhver interessekonflikt til retten. Beskikkede sagkyndige har adgang til sagsakterne.

b) Parternes udnævnelse

Der er tre typer partsudnævnte sagkyndige i Grækenland: tekniske rådgivere (artikel 391-392 i den civile retsplejelov, artikel 167 i lov om forvaltningsprocedurer, artikel 204 ff. i strafferetsplejeloven), udenretslige sagkyndige og sagkyndige vidner. Den tekniske rådgiver udpeges af parten for at kontrollere en beskikket sagkyndigs arbejde. Den udenretslige sagkyndige vælges af parten. Den sagkyndiges rapport skal gøres gældende og forelægges af parterne, da den ellers vil blive afvist. Hvis disse krav er opfyldt, undersøger og vurderer retten frit den sagkyndiges erklæring. Rapporten betragtes ikke som bevismateriale. Den er snarere knyttet til retsgrundlaget for sagsøgerens argumenter. Sagkyndige vidner er vidner med særlig videnskabelig eller teknisk viden, som afhøres af retten.

Retten kan afgøre, om den vil basere præmisserne i sin dom på den sagkyndiges erklæring. Retten kan endog basere sin dom på den sagkyndiges udtalelse, selv om den sagkyndiges rapport er blevet udarbejdet under tilsidesættelse af retsplejereglerne. Hvis tilsidesættelsen af retsplejereglerne er alvorlig, anses den sagkyndiges rapport dog for ikke for at eksistere. I dette tilfælde kan dommeren ikke basere præmisserne i sin dom på den sagkyndiges erklæring.

2. Procedure (civile sager)

Beskikkede sagkyndige kan krydsforhøres af parternes tekniske rådgivere, hvis parterne har hyret sådanne rådgivere. Den sagkyndiges eneste forpligtelse er at indgive rapporten. Partsudnævnte sagkyndige har lov til at være i kontakt med parterne under retssagen, mens beskikkede sagkyndige skal have rettens tilladelse til at tage kontakt til parterne.

a) Sagkyndig rapport

I forbindelse med den græske procedure for sagkyndige skal der ikke nødvendigvis udarbejdes en foreløbig sagkyndig rapport. Hovedrapporten kan fremlægges skriftligt eller mundtligt. Den sagkyndige skal ikke anvende en bestemt struktur, når han udarbejder sin rapport.

Hvis retten finder, at rapporten er ufuldstændig, eller hvis den sagkyndige har udvist forsømmelighed, kan retten af egen drift eller på parternes anmodning træffe afgørelse om, at der skal udarbejdes en ny eller supplerende rapport. Retten kan også bestemme, at den sagkyndige skal betale retsafgifterne på grund af den sagkyndiges forsømmelighed.

Den sagkyndiges rapport kan anfægtes i parternes erklæringer og en anden sagkyndigs erklæring.

b) Retsmøde

Dommeren pålægger kun den sagkyndige at deltage i retsmøderne i særlige tilfælde.

De oplysninger, der er fremlagt her, blev indsamlet under "Find an Expert"-projektet fra kontaktpersoner i de enkelte lande udvalgt af European Expertise & Experts Institute (EEEI).