I. Lister og registre over sagkyndige

Kun personer, der efter afgørelse truffet af justitsministeren eller dennes befuldmægtigede efter udtalelse fra godkendelsesudvalget er optaget i det nationale register over retssagkyndige og autoriserede oversættere og tolke, har tilladelse til at anvende titlen som retssagkyndig, som er bemyndiget til at indvilge i at påtage sig og udføre opgaver som retssagkyndig, eller til at anvende titlen som autoriseret oversætter og tolk, som er bemyndigede til at udføre oversættelses- eller tolkeopgaver, som er betroet dem ved lov.

Registret omfatter fysiske personer, der:

• er statsborgere eller har lovligt ophold i en af Den Europæiske Unions medlemsstater
• ikke er blevet idømt en endelig straf – selv ikke en betinget straf – i en mindre grov eller grov straffesag, der består i en bøde, en arbejdsstraf eller en fængselsstraf, med undtagelse af domme for overtrædelse af færdselslovgivningen og domme, som ifølge justitsministeren ikke klart udgør en hindring for udarbejdelsen af sagkyndige erklæringer inden for det ekspertise- og specialiseringsområde, inden for hvilket de er registreret som sagkyndige, eller for autoriserede oversætteres og tolkes udførelse af oversættelses- eller tolkearbejdet på de sprog, som er omfattet af deres registrering som autoriseret oversætter eller tolk.
  Dette gælder analogt for personer, der ved en retskraftig dom i udlandet er blevet idømt en straf af samme art
• som minimum er fyldt 21 år i tilfælde af autoriserede oversættere eller tolke
• fremlægger bevis for at råde over den nødvendige faglige kompetence og juridiske viden
• skriftligt erklærer at stå til rådighed for de retslige myndigheder
• dokumenterer faglige kompetencer og juridisk viden
• forpligter sig til at deltage i videreuddannelse inden for deres kompetenceområde
• forpligter sig til at overholde den etiske kodeks fastsat af kongen, der som minimum omfatter principperne om uafhængighed og upartiskhed
• har aflagt ed.

Belgiens justitsministerium (Service Public Fédéral Justice) står for forvaltningen af registret og dets løbende ajourføring.

Opførelsen i det nationale register er gyldig i en periode på seks år, som kan forlænges hver gang med samme periode. Registreringerne er for øjeblikket kun foreløbige indtil nedsættelsen af et godkendelsesudvalg. Godkendelsesudvalget påbegyndte sit arbejde i juni 2019. Alle de næsten 4 000 sagkyndige/oversættere/tolke skal være færdigbehandlet inden den 30. november 2022.

Der er indført en overgangsordning, i henhold til hvilken de sagkyndige, der arbejder for de retslige myndigheder, skal overholde bestemmelserne senest seks år efter datoen for ikrafttrædelsen af loven af 10. april 2014. Dette udskydes således til den 1. december 2022.

Den 24. december 2020 trådte en ny lov af 20. december 2020 i kraft. I henhold til denne kunne alle sagkyndige blive registreret i den midlertidige database. Den midlertidige registrering gælder frem til den 30. november 2022.

Det er indtil videre kun dommere, der har adgang til registret. På sigt vil registret være tilgængeligt for alle via justitsministeriets websted.

For at blive optaget i registret skal den sagkyndige dokumentere at råde over de nødvendige faglige kompetencer og den nødvendige juridiske viden (artikel 555/8, 4°, i retsplejeloven).

Denne dokumentation forelægges:

• hvad den faglige kompetence angår:
  • for retssagkyndige i form af et eksamensbevis, der er erhvervet inden for det ekspertiseområde, inden for hvilket ansøgeren er registreret som retssagkyndig, og dokumentation for fem års relevant erfaring i løbet af de otte år, der går forud for ansøgningen om registrering, eller i mangel af et eksamensbevis, dokumentation for 15 års relevant erfaring i løbet af de 20 år, der går forud for ansøgningen om registrering
  • for autoriserede oversættere og tolke i form af ethvert eksamensbevis eller bevis for mindst to års relevant erfaring, som er erhvervet i løbet af en periode på otte år forud for ansøgningen om registrering, eller ethvert andet bevis for kendskab til det eller de sprog, som er omfattet af deres registrering. Retssagkyndige og autoriserede oversættere og tolke med bopæl i en anden EU-medlemsstat kan dokumentere deres faglige kompetence ved hjælp af en registrering i det tilsvarende register i deres land. Kravene til "videreuddannelse og uddannelse" fastlægges i et kongeligt dekret, der skal vedtages af det belgiske parlament
• hvad den juridiske viden angår:  i form af en erklæring som udstedt efter deltagelse i en uddannelse, der opfylder betingelserne som fastsat i kongeligt dekret af 30. marts 2018.

II. Vederlag til retssagkyndige

Hvis der er tale om civil ekspertise, fastsættes vederlaget til den retssagkyndige af parterne. Retten har dog det sidste ord og kan beslutte at reducere det foreslåede vederlag til den retssagkyndige.

På det strafferetlige område er vederlagene til de retssagkyndige fastsat i et kongeligt dekret.

Parterne har ikke mulighed for at modtage retshjælp i forbindelse med vederlaget til den sagkyndige.

III. Sagkyndiges ansvar

Sagkyndige holdes ansvarlige i overensstemmelse med de generelle regler (civilret/aftaleret). Der er ikke noget lovbestemt loft over sagkyndiges ansvar.

IV. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

De vigtigste lovbestemmelser, der finder anvendelse på juridisk ekspertise i Belgien, er artikel 962 - 991j i den belgiske retsplejelov: (teksten foreligger på nederlandsk, fransk og tysk).

Det belgiske retssystem sondrer ikke mellem forskellige typer sagkyndige, men behandler udelukkende retssagkyndige. Der skelnes mellem retssagkyndige på den ene side og oversættere/tolke på den anden side.

Denne titel er beskyttet.

1. Udnævnelse af sagkyndige

I henhold til den belgiske retsplejelov er det kun dommere og undersøgelsesdommere og/eller den offentlige anklager, der kan udpege en retssagkyndig.

Sagens parter har dog også mulighed for at anmode om en erklæring fra deres personlige sagkyndige. En sådan privat sagkyndig kaldes en "teknisk rådgiver". Deres arbejde er ikke lovreguleret.

I henhold til artikel 962 i den belgiske retsplejelov gælder følgende: « Dommeren kan med henblik på bilæggelse af en tvist, der er indbragt for retten, eller i tilfælde af en objektiv og aktuel trussel om en tvist pålægge sagkyndige at foretage syn eller afgive en teknisk erklæring. Dommeren kan udnævne de sagkyndige, som parterne er blevet enige om. Dommeren kan kun fravige parternes valg ved en begrundet afgørelse. ».

a) Rettens udnævnelse

Udnævnelsen af sagkyndige foregår ens ved civil- og strafferetlige sager. Retsplejelovens artikel 555/6 til 555/1616 finder anvendelse på både det civil- og strafferetlige område (retsplejelovens artikel 2).

Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i retsplejelovens artikel 555/15 (i hastesager, eller hvis der ikke er nogen sagkyndige til rådighed med den nødvendige ekspertise og specialisering), er domstolene forpligtet til at udnævne en sagkyndig, der er opført i det nationale register over retssagkyndige.

De civile domstole har skønsbeføjelser til at udnævne alle de sagkyndige, der er opført i registret, som de finder passende til den foreslåede opgave. De kan også udnævne sagkyndige, der er valgt af parterne, og må ikke fravige dette valg, medmindre der foreligger en begrundet afgørelse.

Sagkyndige har en retlig forpligtelse til at kontrollere, at de ikke befinder sig i en interessekonflikt.

b) Parternes udnævnelse

Hver af parterne kan anmode om en erklæring fra sin personlige sagkyndige i civilretlige spørgsmål. Denne sagkyndige kaldes en "teknisk rådgiver". Hvis parterne udpeger en "teknisk rådgiver", er de ikke forpligtede til at følge særlige regler eller procedurer.

2. Procedure

Retten har skønsbeføjelser til at afgøre, om der i forbindelse med tvisten eller til at fastslå sandheden skal bruges en sagkyndig erklæring.

Den sagkyndige har til opgave at afgive en erklæring til retten som svar på den særlige opgave, som retten har pålagt den sagkyndige.

Retten er aldrig bundet af den sagkyndiges erklæring.

I civile sager fører retten tilsyn med den juridiske ekspertise og sikrer, at fristerne og den kontradiktoriske karakter overholdes.

Den sagkyndige skal opfylde betingelserne for sin opgave.

Parterne kan gøre indsigelse mod rapporten ved at afgive og forelægge erklæringer fra andre sagkyndige.

Sagkyndige kan være i kontakt med parterne under sagens behandling, men enhver kommunikation skal ske under tilstedeværelse af alle parter for at overholde princippet om kontradiktorisk forhandling.

a) Sagkyndig rapport

Resultaterne af ekspertisen fremlægges i en rapport.

Rapporten skal indeholde den sagkyndiges forberedende arbejde, udførte arbejde samt resultater og konklusioner. Den indeholder endvidere alle de dokumenter, den sagkyndige har konsulteret.

Den endelige rapport indgives til den ret, der har udnævnt den sagkyndige.

På det civilretlige område kan retten, hvis den ikke mener at have fået forelagt de nødvendige præciseringer, enten bestemme, at der skal udarbejdes en supplerende sagkyndig erklæring af den samme sagkyndige, eller at en anden sagkyndig skal fremlægge en ny sagkyndig erklæring.

b) Retsmøde

Retten kan høre den sagkyndige under retsmødet. Efter anmodning fra den sagkyndige eller parterne kan dommeren også høre parternes tekniske rådgivere.